SkatteMails

Beskæftigelsesministeriet har nu løftet sløret for de betingelser, der skal opfyldes for at borgere, der har nået folkepensionsalderen, kan få en skattefri seniorpræmie, hvis de tager ét år mere på arbejdsmarkedet

BDO

Virksomhedsoverdragelse til fonde – ét skridt frem og ét tilbage

Fra nytår bliver det igen muligt at foretage en skattefri overdragelse af en selskabsdreven virksomhed til en fond, men samtidig lukkes for muligheden for at lade et holdingselskab forære aktier i et driftsselskab til en fond

BDO

Tekniske skattelovsændringer – tiltag mod skattetænkning

Skattestyrelsen har identificeret fire områder, hvor anvendelse af de eksisterende regler kan føre til skattemæssige fordele, der er i strid med hensigten med reglerne. Det lukkes der nu ned for.

Dansk Revision

Enighed om Brexit - og hvad så?

EU og Storbritannien er blevet enige om en Brexit-aftale, men aftalen skal først godkendes i det britiske parlament, og der er stadig masser af udfordringer frem til 31. oktober.

Deloitte

Udstykning af sommerhusgrund og salg af nyopført som-merhus

Jeg ejer sammen med en anden i lige sameje et sommerhus, hvor der foreligger en mu-lighed for at udstykke en grund mere. Vi planlægger at udstykke grunden, men er i tvivl om vi skal sælge grunden selvstændigt, eller om vi skal opføre et nyt sommerhus på grunden.

Folketingets Ombudsmand

Skattestyrelsens Kundecenters skriftlige vejledning til borgere og virksomheder

Ombudsmanden gennemgik i en generel egen drift-undersøgelse 300 sagsforløb fra Skattestyrelsens Kundecenter. Undersøgelsen blev foretaget i medfør af ombudsmandslovens § 17, stk. 2, hvorefter ombudsmanden kan gennemføre generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager.

PwC

Nyt om skat, uge 41 - Regeringens lovprogram - direkte skatter

Under overskriften ”Et mere retfærdigt, solidarisk og grønt Danmark” har statsministeren præsenteret lovkataloget for det kommende folketingsår.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Udkast til styresignal: Arbejdsgiverens skattemæssige behandling af feriepenge mv. - udkast til styresignal

19-0632990

Styresignal beskriver den skattemæssige behandling af arbejdsgiveres udgifter til feriepenge og skyldige feriepenge.

Baggrunden er den ændring af feriereglerne, som følger dels af den nye ferielov, dels af den nye lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Styresignalet beskriver blandt andet den skattemæssige behandling af fradragsretten for tilgodehavende feriemidler vedrørende overgangsperioden til det nye feriesystem og for den tilhørende indeksering.

Med styresignalet ophæves den tidligere anvendte summariske opgørelsesmetode.

Udkast til styresignal: Genoptagelse som følge af praksisændring vedrørende den skattemæssige behandling af erstatninger udbetalt i forbindelse med ekspropriation for strukturskader. - udkast til styresignal

19-0394125

I styresignalet beskrives ændring af praksis vedrørende den skattemæssige behandling af erstatninger udbetalt i forbindelse med ekspropriation for strukturskader, som følge af Landsskatterettens afgørelser SKM2019.39.LSR og SKM2019.46.LSR.

Bindende svar: Trust - fondslignende - arv

SKM2019.513.SR

Spørger, som modtog penge fra en trust i USA, som blev stiftet af hendes mors veninde, ønskede bekræftet, at hun hverken skulle betale skat eller afgift af de penge hun modtog fra trusten, idet pengene skulle anses for arv.

Stifteren var død, og spørger og hendes søster og mor var indsat som benificienter. Trustee var uafhængig og kunne vælge fx kun at give penge til en begunstiget eller at akkumulere pengene. Hvis der stadig var trustmidler, når de tre benificienter var døde, skulle midlerne tilgå de to søstres livsarvinger.

Skatterådet fandt, at trusten skulle anses for en fondslignende trust, og de modtagne beløb skulle beskattes som personlig indkomst. Da trusten havde fradrag for uddelingerne fandt ligningslovens § 7 V, stk. 2, 2. pkt. ikke anvendelse, og hele det modtagne beløb skulle derfor beskattes.

Bindende svar: Fjernvarmeværk - Sideordnet aktivitet

SKM2019.510.SR

H Fjernvarme A.m.b.a. var fritaget for selskabsbeskatning efter selskabslovens § 3, stk. 1, nr. 4.

H Fjernvarme A.m.b.a. flyttede til nye lokaler i 20xx. Selskabet ønskede bekræftet, at ledige lokaler, der tidligere havde tjent som administrations- og driftsbygninger for selskabet, kunne udlejes, uden at det medførte skattepligt for selskabet.

Det var oplyst, at de ledige lokaler lå i tilknytning til selskabets nye domicil, og at de ledige administrationslokaler lå på første sal over selskabets kedelanlæg, som fortsat blev benyttet i selskabets varmeproduktion. Det var oplyst, at der ikke fandtes andre værker i lokalområdet, som drev kollektiv varmeforsyning.

Betingelserne for skattefritagelse efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, var sammenfaldende for fjernvarmeværker og havne. Skatterådet fandt derfor, at praksis vedrørende havnes udlejning af ledige bygninger måtte finde tilsvarende anvendelse.

Skatterådet bekræftede, at udlejning ikke medførte skattepligt for H Fjernvarme A.m.b.a. Der blev lagt vægt på, at de ledige lokaler fortsat blev besiddet med henblik på varmeproduktion, at udlejning til lignende aktivitet ikke var mulig, og at udmatrikulering/salg af de ledige lokaler ikke var praktisk muligt. Skatterådet lagde til grund, at udlejningen forventedes at indbringe maksimalt x mio. kr. om året, hvilket var i niveauet under 1% af den samlede omsætning.

H Fjernvarme A.m.b.a. ønskede derudover bekræftet, at selskabet som sideordnet aktivitet kunne stille målerdata til rådighed på vegne af G Forsyning, uden at skattefritagelsen efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, blev mistet.

Skatterådet lagde til grund, at der var tale om at stille data, som allerede blev opsamlet af H Fjernvarme A,m.b.a.´s antennesystem, til rådighed, uden at det krævede anden indsats fra selskabet, end at der blev åbnet for adgang til data. Det blev lagt til grund, at betalingen fra G Forsyning skete til delvis dækning af eksisterende driftsomkostninger til antennesystemet, og at den sparede driftsudgift ville blive indregnet i varmeprisen og dermed komme forbrugerne til gode.

Skatterådet bekræftede efter en konkret vurdering, at den påtænkte aktivitet under de oplyste omstændigheder - herunder henset til indtægtens beskedne størrelse - var forenelig med skattefriheden efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

Dom: Overførsler fra udlandet - lempelse - bevisbyrde

SKM2019.512.ØLR

Landsretten fandt ikke, at skatteyderen havde godtgjort, at to indsætninger på skatteyderens bankkonto, der hidrørte fra appellantens svigermor, ikke stammede fra skattepligtig indkomst. Landsretten tiltrådte derfor, at beløbene blev anset for skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4.

Landsretten fandt endvidere ikke, at skatteyderen havde dokumenteret, at han i indkomståret 2006 var berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A. Landsretten lagde i den forbindelse vægt på, at skatteyderen ikke havde fremlagt kontoudskrifter eller lignende materiale, der understøttede, at han opfyldte betingelsen i ligningslovens § 33 A om ophold uden for Danmark i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser end nødvendigt arbejde i direkte forbindelse med arbejdet i udlandet, ferie eller lignende af en sammenlagt varighed på højest 42 dage.

Byrettens dom blev derfor stadfæstet i det omfang, den var anket.

Dom: Beskatning af ulovligt aktionærlån - Bevisbyrde - Ej tilbagebetalingspligtigt lån

SKM2019.509.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt en skatteyder skulle beskattes af hævninger foretaget over mellemregningskontoen i indkomståret 2009 i et selskab, hvor skatteyderen var ejer og direktør.

Skatteyderen gjorde gældende, at hævningerne var udtryk for et almindeligt låneforhold, idet skatteyderen henviste til, at der var tale om en lang række mindre hævninger, og at der ikke kunne stilles krav om dokumentation for, at der i hvert tilfælde skulle foreligge en tilbagebetalingsforpligtelse.

Skatteministeriet gjorde navnlig gældende, at der som direktør og eneanpartshaver påhvilede skatteyderen en skærpet bevisbyrde for, at hævningerne udgjorde lån, og at skatteyderen imidlertid ikke havde fremlagt hverken låneaftale eller dokumentation for én eneste hævning.

Retten fandt med henvisning til forarbejderne til ligningslovens § 16 E og det nære forhold mellem selskabet og skatteyderen, at det i første række var skatteyderens bevisbyrde at godtgøre, at der forelå et tilbagebetalingspligtigt lån. Såfremt dette kunne godtgøres, påhvilede det i anden række Skatteministeriet at godtgøre, at skatteyderen var insolvent og ikke kunne tilbagebetale lånet på tidspunktet.

Retten fandt ikke, at skatteyderen havde løftet sin bevisbyrde for, at der forelå et tilbagebetalingspligtigt lån. Retten lagde bl.a. vægt på, at ingen af hævningerne i de fremlagte kontoudtog var beskrevet som lån, at skatteyderens løn i 2009 stod i misforhold til den samlede størrelse af hævningerne, og at det senere regnskab viste, at selskabets tilgodehavende voksede betydeligt og ultimativt blev afskrevet. Allerede derfor skulle hævningerne beskattes efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Skatteministeriet blev frifundet som følge heraf.

Dom: Maskeret udlodning - forlænget ligningsfrist - ekstraordinær genoptagelse

SKM2019.508.BR

Sagen angik en forhøjelse på i alt ca. 5,4 mio. kr. af en hovedanpartshavers indkomstopgørelse for indkomstårene 2007-2011 som følge af en lang række kontanthævninger på skatteyderens selskabs bankkonti. Forhøjelsen skyldtes, at det ikke nærmere var dokumenteret, at de hævede midler var anvendt til betaling af selskabets udgifter eller i øvrigt i selskabets interesse.

Retten fandt, at skatteyderen ikke havde bevist, at de skete hævninger ikke var tilgået hende som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A.

Vedrørende SKATs genoptagelse af skatteansættelserne bemærkede retten, at der var tale om kontrollerede transaktioner, jf. skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, nr. 2. Den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, fandt derfor anvendelse på skatteansættelserne for indkomstårene 2009 og 2010, hvorfor ligningsfristen var overholdt for disse indkomstårs vedkommende. For så vidt angik indkomstårene 2007 og 2008 gav retten Skatteministeriet medhold i, at skatteyderen havde handlet mindst groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Retten fandt, at reaktionsfristen i § 27, stk. 2, 1. pkt., skulle regnes fra det tidspunkt, da politiet, som havde straffeefterforsket sagen, oversendte sagen til SKAT med besked om, at der ikke ville blive foretaget yderligere fra politiets side. Reaktionsfristen var dermed overholdt.

Dom: Gevinster ved backgammon - administrativ praksis - grov uagtsomhed

SKM2019.511.VLR

Sagen angik, hvorvidt backgammon-gevinster vundet i 2006-2011 - det vil sige før spillelovens ikrafttræden den 1. januar 2012 - var skattepligtige. Efter administrativ praksis anses alene spil, der overvejende beror på tilfældighed, for omfattet af den dagældende tips- og lottolov med den følge, at gevinsterne er skattefrie. Landsretten fandt ikke, at denne praksis var i strid med loven. Landsretten fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes vurdering af - og praksis om - at backgammon overvejende beror på færdigheder. Backgammon er derfor ikke omfattet af den dagældende tips- og lottolov, og appellanternes backgammon-gevinster var derfor skattepligtige.

For indkomstårene 2006-2008 var der tale om ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Efter en samlet bedømmelse fandt landsretten ikke, at appellanterne havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive backgammon-gevinster vundet inden for EU/EØS. Derimod var det i hvert fald groft uagtsomt, at appellanterne ikke selvangav gevinster vundet uden for EU/EØS.

Landsretten tillod ikke, at appellanterne fremsatte et nyt anbringende under hovedforhandlingen.

Landsretten stadfæstede byrettens frifindende dom med den ændring, at skatteansættelserne for 2006-2008 blev hjemvist til fornyet behandling.

Dom: Ekstraordinær genoptagelse - grov uagtsomhed - revisor

SKM2019.505.BR

Sagen angik, om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt.

Skatteyderen, der selv var ansvarlig for at indberette sine lønforhold, forklarede, at han havde overladt udarbejdelsen af sine selvangivelser til sin revisor, og at han hverken havde kontrolleret selvangivelserne eller årsopgørelserne.

Retten fandt på denne baggrund, at skatteyderen havde handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at have indberettet det korrekte lønbeløb, værdien af fri bil og værdien af fri telefon.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Dom: Forhøjelse af skattepligtig indkomst - ekstraordinær genoptagelse - bevisbyrde

SKM2019.504.VLR

Skatteyderen havde i indkomstårene 2005-2008 modtaget ca. kr. 2 mio. på sin private konto. Skatteyderen gjorde gældende, at overførslerne fra udlandet reelt tilkom et selskab ejet af ham. Skatteyderen gjorde desuden gældende, at de udenlandske kunder ved en fejl havde overført fakturabeløbene til hans private konto, og at beløbene var udlignet via en mellemregning med skatteyderens selskab.

Subsidiært gjorde skatteyderen gældende, at han alene skulle beskattes som aktieindkomst, såfremt landsretten fandt, at han havde erhvervet ret til beløbene.

Landsretten fandt, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at overførslerne til hans private konto i indkomstårene 2005-2008, ikke var skattepligtige for ham. Landsretten fandt desuden, at skatteyderen havde handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at selvangive beløbene. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, var derfor opfyldt.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom.

Nye straffesager

SKM2019.503.VLR

Straf - skattesvig - årsopgørelserne modtaget

T var tiltalt for skattesvig af særlig grov karakter. For indkomstårene 2007-2014 havde han undladt at selvangive indtægter på i alt 5.301.797 kr. Indtægterne fremgik af en bankkonto hvor der var mange indsætninger. T afsonede i en del af perioden for lige artet kriminalitet. Han havde derved unddraget for 2.193.276 kr. i skat i alt.

T forklarede at han ikke har nogen erindring om, hvorvidt - og hvordan - han har modtaget årsopgørelserne for de enkelte indkomstår. De kontante indbetalinger og overførslerne til kontoen var ikke skattepligtig indkomst, da der enten er tale om lån eller tilbagebetaling af penge, han har lagt ud for andre. Han havde i perioden 2007-14 arbejdet to steder og bortset fra de første 7-8 måneder havde han arbejdet vederlagsfrit.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen, men fandt at den samlede unddragelse udgør 2.020.000 kr. Det fandtes ikke bevist at indbetalingerne på bankkontoen var refusion af udlæg, lån og lignende. Der blev blandt andet henset til at de af T angivne långivere hverken havde indkomst eller formue til at låne T pengene, samt at gældsbrevene først blev dannet efterfølgende og det fandtes helt usandsynligt at familiens underhold blev finansieret af lånoptag. Det fandtes bevist at årsopgørelserne var kommet frem, idet det var folkeregisteradresser på de tidspunkter, hvor årsopgørelserne er blevet dannet af told- og skatteforvaltningen og T havde medens han afsonede internetadgang og udgang hver weekend. T idømtes 1 år og 4 måneders fængsel samt en tillægsbøde på 2.020.000 kr.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, men nedsatte straffen til fængsel i 1 år og tillægsbøden til 1,5 mio. kr. Landsretten lagde ved strafudmålingen vægt på en for retten lavere opgørelse af den samlede skattepligtige indkomst, unddragelsernes størrelse, at T var tidligere straffet for lige artet kriminalitet, at de nye forhold til dels er begået under afsoningen af denne dom samt sagens alder, herunder at forholdene går tilbage til 2008.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 18/0002033
Befordringsfradrag
Klagen vedrører nedsat befordringsfradrag efter ligningslovens § 9C. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-09-2019

Journalnr: 16/0852583
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-09-2019

Journalnr: 15/1434539
Erhvervsmæssig kørsel
Klagen vedrører nedsat godkendt fradrag for erhvervsmæssig kørsel (kilometergodtgørelse). Landsskatteretten godkender det påståede fradrag i overvejende grad.
Afsagt: 30-08-2019

Journalnr: 16/1485510
Forskerskatteordningen
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens §§ 48 E-F. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-09-2019

Journalnr: 17/0818772
Forskerskatteordningen
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens §§ 48 E-F. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-09-2019

Journalnr: 17/0976044
Forskerskatteordningen
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen fra 26. september 2016, jf. kildeskattelovens §§ 48 E-F. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-09-2019

Journalnr: 15/0703912
Fradrag
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgift til TV-apparat og TV-ophæng. Landsskatteretten godkender fradrag.
Afsagt: 09-09-2019

Journalnr: 18/0022909
Fradrag for tab efter kursgevinstlovens §§ 13 og 14
Der klages over Skattestyrelsens bindende svar om godkendelse af fradrag for tab efter kursgevinstlovens §§ 13 og 14. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-09-2019

Journalnr: 15/2423357
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-09-2019

Journalnr: 19/0010548
Fri bolig og kost
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bolig og fri kost. Beskatning af værdi af fri bolig hjemvises til ny talmæssig opgørelse og stadfæstes fsv. angår fri kost.
Afsagt: 28-08-2019

Journalnr: 16/0322266
Genoptagelse af indkomstansættelsen
Klagen vedrører nægtet ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-09-2019

Journalnr: 15/2899167
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at SKAT ikke har genoptaget skatteansættelserne for indkomstårene 2000 – 2004, idet betingelserne for selvangivelsesomvalg ikke anses for opfyldt. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage indkomstårene 2000 - 2004 i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse af 20. december 2013, og ændrer overskudsdisponeringen i henhold til det ønskede omvalg for indkomstårene 2000-2004,
Afsagt: 09-09-2019

Journalnr: 16/1735845
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-08-2019

Journalnr: 17/0991303
Hævninger på bankkonto
Klagen skyldes, at hævninger på selskabets bankkonto er anset for maskeret udlodning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-09-2019

Journalnr: 19/0000752
Ikke godkendte fradrag
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst med ikke godkendt fradrag for udgifter til vedligeholdelse. Som konsekvens heraf har Skattestyrelsen ændret overskudsdisponering, herunder hævninger, beskatning af opsparet overskud m.v. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til 0 kr.
Afsagt: 17-09-2019

Journalnr: 19/0037910
Indeholdelsespligt
Klagen vedrører pålæg om indeholdelsespligt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-09-2019

Journalnr: 15/1660322
Maskeret udlodning og fri bil
Klagen vedrører beskatning af maskeret udlodning og værdi af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-09-2019

Journalnr: 13/5117699
Negativ overgangssaldo under tonnageskatteordningen
Klagen vedrører beskatning af negativ overgangssaldo under tonnageskatteordningen ved afståelse af skib. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-09-2019

Journalnr: 14/0019165
Objektiv udlejningsværdi
Klagen vedrører fastsættelse af objektiv udlejningsværdi på ejendom. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 06-09-2019

Journalnr: 19/0024007
Pensionsafgift
Klagen vedrører fastsættelse af sats for pesionsafgift. Påstand om ugyldighed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-08-2019

Journalnr: 15/1680584
Skat af fri sommerbolig
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri sommerbolig. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 13-09-2019

Journalnr: 18/0006895
Skat af overført beløb
Klagen vedrører beskatning af overført beløb. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-09-2019

Journalnr: 13/0229789
Skattemæssige afskrivninger
Klagen skyldes, at Skatteankenævnet ikke har godkendt de af foretagne skattemæssige afskrivninger på to biler. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-08-2019

Journalnr: 14/3939600
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-09-2019

Journalnr: 17/0086903
Strukturskader på fast ejendom
Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med udbetalt erstatning vedrørende strukturskader på fast ejendom. Landsskatteretten finder, at fortjenesten ved erstatningssummen for middelsvær strukturskade er skattefri i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt.
Afsagt: 28-08-2019

Journalnr: 18/0003612
Tab på debitorer
Klagen vedrører nægtet fradrag for tab på debitorer. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-09-2019

Journalnr: 17/0987422
Udlejningsejendom
Klagen vedrører ændring af resultat for udlejningsejendom. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-08-2019

Journalnr: 19/0040029
Årsopgørelse
Der klages over årsopgørelse nr. 1 for 2018, som udskrevet på grundlag af de automatisk indberettede oplysninger. Landsskatteretten nedsætter årsopgørelsen til det af klager påståede.
Afsagt: 02-09-2019

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 21-10-2019 - 19-11-2019

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 24-10-2019 indstilling i C-458/18 GVC Services (Bulgaria)
Fiskale bestemmelser

Anmodning om præjudiciel afgørelse - direktiv 2011/96/EU - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater - undgåelse af økonomisk dobbeltbeskatning - begreberne »selskaber registreret i henhold til Det Forenede Kongeriges ret« og »corporation tax i Det Forenede Kongerige« - status for selskaber registreret i Gibraltar og skatter betalt i Gibraltar - etableringsfrihed

Tidligere dokument: C-458/18 GVC Services (Bulgaria) - Dom
Tidligere dokument: C-458/18 GVC Services (Bulgaria) - Indstilling
Tidligere dokument: C-458/18 GVC Services (Bulgaria) - Ny sag

Den 24-10-2019 dom i C-469/18 Belgische Staat
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - personlig indkomstskat - afvisning af anmodningen om præjudiciel afgørelse

Tidligere dokument: C-469/18 Belgische Staat - Dom
Tidligere dokument: C-469/18 Belgische Staat - Indstilling
Tidligere dokument: C-469/18 Belgische Staat - Ny sag

Den 13-11-2019 dom i C-641/17 Frie kapitalbevægelser College Pension Plan of British Columbia
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - beskatning af pensionsfonde - forskellig behandling af hjemmehørende og ikke-hjemmehørende pensionsfonde - en medlemsstats lovgivning, hvorefter hjemmehørende pensionsfonde kan nedbringe deres skattepligtige overskud ved at fratrække reserver hensat med henblik på pensionsudbetalinger og modregne skat opkrævet af udbytte i selskabsskatten - sammenlignelige situationer - begrundelse

Tidligere dokument: C-641/17 Frie kapitalbevægelser College Pension Plan of British Columbia - Dom

Domme

C-459/18 Etableringsfrihed Argenta Spaarbank

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - skattelovgivning - selskabsskat - fradrag for risikovillig kapital - reduktion af det fradragsberettigede beløb for selskaber, der i en anden medlemsstat har et fast driftssted, som genererer indkomst, der i medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst er fritaget for beskatning - artikel 49 TEUF - etableringsfrihed - ugunstig behandling - foreligger ikke

Domstolens dom:

Artikel 49 TEUF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter der ved beregningen af det fradrag, der tildeles et selskab, som er fuldt skattepligtigt i en medlemsstat, og som i en anden medlemsstat har et fast driftssted, hvis indkomst i medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst er fritaget i førstnævnte medlemsstat, i første omgang sker medregning af nettoværdien af aktiverne i et sådant fast driftssted ved beregningen af det fradrag for risikovillig kapital, der tildeles et hjemmehørende selskab, men hvor fradragsbeløbet i anden omgang nedsættes med det mindste af de følgende beløb, nemlig den del af fradraget for risikovillig kapital, der vedrører det faste driftssted, eller det positive resultat, som dette faste driftssted har genereret, selv om en sådan reduktion ikke finder anvendelse i det tilfælde, hvor det faste driftssted er beliggende i førstnævnte medlemsstat.