SkatteMail 2019, uge 40

Kære Læser

Denne uges SkatteMail er selvfølgelig domineret af omtale af regeringens lovprogram for 2019/20. Lovforslagene finder du nederst i nyhedsbrevet under Nyt fra Folketinget.

God læselyst.

Flemming L. Bach


 

Indhold

Artikler og interessante links
Den nye regerings første lovkatalog
Husk dit rentefradrag, hvis du skylder penge til Gældsstyrelsen
Regeringens lovpakke på skatteområdet
Ændring af CFC-reglerne
Det nye lovprogram byder på ændringer af afgiftsområdet
Regeringens lovprogram 2019/20 - forventede lovforslag
Sagsfremstilling og retsmøde i sager, hvor Landsskatteretten ikke følger Skatteankestyrelsens indstilling om fuldt medhold
Regeringens lovprogram for 2019/20 - Direkte skat
Ændring af selskabsangivelsen
Folketingsåret 2019/2020 er skudt igang

SKM-meddelelse
Indefrysning af ejendomsskatter - rentesats 2020
Påvirkning af medlemmers fradragsret ved faglig sammenslutnings opløsning og udlodning af midler til sygehus
Afdeling i AIF-SIKAV anset for et selvstændigt skattesubjekt
Fast forretningssted - Dobbeltbeskatningsoverenskomst - Hjemmearbejdsplads
Kvalifikation - Pensionsprodukt - Virksomhedsskatteordning - Skattepligtig pengeinstitutordning
Konsolideringsfradrag - Fondsbeskatning - Almenvelgørende formål
Beskatning af løn fra norsk offentlig forskningsinstitution og dansk universitet under studieophold i USA

Afgørelser
Skønsmæssig forhøjelse af personlig indkomst grundet lavt privatforbrug
Led i næringsvirksomhed - Køb og salg af ejendomme
Beskatning af gevinst

Domme
Markedsprisen for licenser ved eksternt salg skulle anvendes koncerninternt uden korrektion
Beskatning - pensionsudbetalinger
Creditlempelse - Virksomhedsskatteordningen - Samlet negativ virksomhedsindkomst
Afvisning - stævning var ikke indleveret af en mødeberettiget person

Nye straffesager

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

BDO

Den nye regerings første lovkatalog

Folketinget er åbnet, og regeringen har traditionen tro offentliggjort fremsatte lovforslag til denne folketingssamling. Skatteministeren står for 22 forslag

BDO

Husk dit rentefradrag, hvis du skylder penge til Gældsstyrelsen

Der er formentlig mange af dem, der skylder penge til det offentlige, som går glip af et rentefradrag, når de betaler af på gælden. De ved nemlig ikke, at de selv skal indberette fradraget til Skattestyrelsen

Beierholm

Regeringens lovpakke på skatteområdet

I forbindelse med Statsministerens åbningstale bliver lovkataloget for det kommende folketingsår samtidig offentliggjort. Nedenfor er omtalt de planlagte tiltag, som helt naturligt flugter med de tilkendegivelser, der blev givet under valgkampen og under regeringsdannelsen

Deloitte

Ændring af CFC-reglerne

Skatteministeren har sendt et udkast til lovforslag om bl.a. ændring af CFC-reglerne i høring, med høringsfrist den 10. oktober 2019. Vi har i hovedtræk beskrevet de væsentligste ændringer.

Deloitte

Det nye lovprogram byder på ændringer af afgiftsområdet

Punktafgifterne for emballage og tobak forhøjes, og der indføres øget kontrol på motorområdet. Samtidigt sker der bl.a. nedsættelse af overskudsvarmeafgiften, og velgørende organisationer får mulighed for godtgørelse af afgiften på chokolade, kaffe mv.

EY

Regeringens lovprogram 2019/20 - forventede lovforslag

Regeringen har den 1. oktober 2019 offentliggjort lovprogrammet for folketingsåret 2019/20. EY følger lovforslagene og udsender bemærkninger til dem, når de er fremsat og vedtaget.

Folketingets Ombudsmand

Sagsfremstilling og retsmøde i sager, hvor Landsskatteretten ikke følger Skatteankestyrelsens indstilling om fuldt medhold

Landsskatterettens udtalelse i en konkret sag gav ombudsmanden anledning til at indlede en generel undersøgelse af, om der skal udarbejdes en sagsfremstilling, inden Landsskatteretten stadfæster en bebyrdende afgørelse i de sager, hvor Skatteankestyrelsen indstiller, at klageren gives fuldt medhold.

PwC

Regeringens lovprogram for 2019/20 - Direkte skat

Regeringen har i forbindelse med Folketingets åbning præsenteret et lovkatalog, der indeholder en række ændringer til skattelovgivningen.

Redmark

Ændring af selskabsangivelsen

Oplysningsskemaet for selskaber er fra 4. september 2019 ændret for så vidt angår oplysningspligten om kontrollerede transaktioner (felt 67).

Redmark

Folketingsåret 2019/2020 er skudt igang

- kommende ændringer i skatte- og momslovgivningen

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Indefrysning af ejendomsskatter - rentesats 2020

SKM2019.487.VURDST

Meddelelse - rentesats ved indefrysning af ejendomsskatter for 2020 bliver 0,69%

 

Bindende svar: Afdeling i AIF-SIKAV anset for et selvstændigt skattesubjekt

SKM2019.489.SR

Skatterådet bekræftede, at en afdeling i en AIF-SIKAV skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt, og at danske investorer i afdelingen skulle beskattes efter aktieavancebeskatningslovens § 19. Endvidere bekræftede Skatterådet, at løbende indskud i afdelingen skulle anses for en skattemæssig anskaffelse af andele i afdelingen på tidspunktet for indskuddet. Sidst bekræftede Skatterådet, at en regulering af selskabskapitalen i forbindelse med tilbagesalg af andele i afdelingen skulle anses for en skattemæssig afståelse omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4.

 

Bindende svar: Fast forretningssted - Dobbeltbeskatningsoverenskomst - Hjemmearbejdsplads

SKM2019.488.SR

Spørger var et tysk selskab, hvis aktivitet var at mægle med brændstof til skibe og relaterede services, men ikke begrænset til området shipping og råstoffer. Selskabets virksomhed udgjorde kun formidling (broker), ikke køb og salg. Spørgers kunder var etableret i hele verden.

Spørger havde ansat en dansk statsborger som Bunker broker, som havde sin bopæl i Danmark.

Medarbejderen refererede til den administrerende direktør og udførte sit arbejde fra et hjemmekontor i Danmark. Medarbejderen var forpligtet til at rejse i det omfang arbejdet krævede det. Spørger ønskede bekræftet, at spørgers aktiviteter udgjorde et fast driftssted i Danmark ifølge selskabsskattelovens § 2 stk.1, litra a, sammenholdt med den dansk - tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Skatterådet bekræftede, at spørger havde fast driftssted i Danmark. Medarbejderens hjemmekontor ansås således for et fast forretningssted, hvorfra medarbejderen løbende arbejdede. Da medarbejderen modtog instrukser og løn fra spørger, ansås medarbejderen for at udøve selskabets virksomhed i Danmark i den betydning, som fremgår af kommentarerne til artikel 5 i OECD's Modeloverenskomst 2017.

 

Bindende svar: Påvirkning af medlemmers fradragsret ved faglig sammenslutnings opløsning og udlodning af midler til sygehus

SKM2019.481.SR

Spørger ønskede Skatterådets stillingtagen til, om det ville påvirke lokalafdelingens (under H1) tidligere og nuværende medlemmers fradragsret, hvis der i forbindelse med lokalafdelingens opløsning skete udlodning af afdelingens midler til en afdeling på et sygehus. Herudover blev der spurgt til, om den samme disposition ville påvirke medlemmernes indkomstskattepligt.

Efter ligningslovens § 13, stk. 1, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter til kontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, hvortil den skattepligtige hører. Det årlige fradrag kan ikke overstige et beløb på 6.000 kr.

Spørger var af den opfattelse at det ikke ville påvirke medlemmernes fradragsret, eller at der ville være tale om indkomstskattepligt for medlemmerne, såfremt lokalafdelingen opløses og der udloddes midler til en afdeling på et sygehus som led i opløsningen.

Skatterådet kunne bekræfte, at det ikke ville påvirke lokalafdelingens tidligere og nuværende medlemmers fradragsret, hvis der i forbindelse med lokalafdelingens opløsning skete udlodning af afdelingens midler til en afdeling på et sygehus. Det følger af ligningslovens § 13, at der er tale om et årligt fradrag. Dermed følger fradraget indkomståret. Har medlemmet haft kontingentudgifter til en fagforening, der har til hovedformål at varetage medlemmernes økonomiske interesser, for den erhvervsgruppe, hvortil den skattepligtige hører, kan udgiften fradrages. Da de tidligere eller nuværende medlemmer ikke modtog midler ved opløsningen af lokalafdelingen, kunne Skatterådet endvidere bekræfte, at opløsningen ikke ville påvirke medlemmernes indkomstskattepligt. Det ville således ikke påvirke lokalafdelingens tidligere eller nuværende medlemmers fradragsret eller indkomstskattepligt, at lokalafdelingen, som led i opløsningen, udloddede midler til en afdeling på et sygehus.

 

Bindende svar: Kvalifikation - Pensionsprodukt - Virksomhedsskatteordning - Skattepligtig pengeinstitutordning

SKM2019.479.SR

Spørger var en bank, der gerne ville tilbyde et pensionsprodukt uden fradragsret efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 7, til selvstændige erhvervsdrivende, der anvendte virksomhedsordningen.

Spørger ønskede derfor at vide, om det pågældende pensionsprodukt var en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 7, og om der kunne indskydes virksomhedsmidler på denne ordning, uden at indskuddet ansås for en privat hævning efter virksomhedsskattelovens § 5.

Skatterådet kunne både bekræfte, at det pågældende pensionsprodukt var en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 7, og at indskud af virksomhedsmidler på denne ordning kunne ske, uden at indskuddet ansås for hævet i overensstemmelse med hæverækkefølgen i virksomhedsskattelovens § 5. Skatterådet bemærkede dog, at det var en forudsætning herfor, at de investeringer, som virksomhedsejeren foretog for de indskudte midler på pensionsordningen, kunne anses for erhvervsmæssige kapitalanbringelser, jf. SKM2019.48.LSR.

Endvidere bekræftede Skatterådet, at en ratepensionsordning, der som udgangspunkt opfyldte betingelserne i pensionsbeskatningslovens § 11 A, kunne henføres til beskatning efter § 53 A, stk. 2 - 5, hvis kontohaveren ved pensionsordningens oprettelse havde givet afkald på beskatningen efter reglerne i afsnit I.

 

Bindende svar: Konsolideringsfradrag - Fondsbeskatning - Almenvelgørende formål

SKM2019.478.SR

Spørger var en fond, som var stiftet af en virksomhed, og som ifølge sin fundats kunne foretage uddelinger til nuværende og tidligere medarbejdere i virksomheden, der var værdige og trængende, samt til de nævnte medarbejders børn til støtte for børnenes uddannelse.

Som følge af ophævelsen af fondes mulighed for fradrag for ikke-almennyttige uddelinger ønskede spørger at vide, om spørger ville have fradrag for kontante uddelinger til tidligere medarbejdere efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, 2. pkt., der vedrører uddelinger fra fonde, hvis formål er at betrygge og forbedre kårene for medarbejdere mv., jf. ligningslovens § 14 F.

Spørger ønskede endvidere at vide, hvordan de tidligere medarbejdere ville blive beskattet af de pågældende uddelinger. Skatterådet kunne bekræfte, at spørger ville have fradrag efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, 2. pkt., idet fonden opfyldte betingelserne i LL § 14 F, stk. 1 og 2. Som følge heraf fandt ligningslovens § 7 V, stk. 2, 1. pkt., ikke anvendelse, jf. bestemmelsens 4. pkt., og modtagerne af uddelingerne skulle derfor medregne det fulde beløb til den skattepligtige indkomst.

 

Bindende svar: Beskatning af løn fra norsk offentlig forskningsinstitution og dansk universitet under studieophold i USA

SKM2019.477.SR

Spørger er i gang med et 3-årigt ph.d.-studium, som er bygget op gennem en 50%-stilling som ph.d.-studerende ved den norske offentlige forskningsinstitution G1 og en 50%-stilling som ph.d-studerende ved det danske universitet G2. Spørger flytter med sin familie til Norge, inden han flytter videre til USA på studieophold. Spørger ønsker en afklaring af beskatningen af hans løn fra henholdsvis G1 og G2 under studieopholdet i USA.

Skatterådet finder, at spørger fortsat er fuldt skattepligtig til Danmark efter fraflytningen pr. 1. juli 2019, idet han som følge af ansættelsen på G2 anses for udsendt af den danske stat. Under opholdet i Norge har Norge dog beskatningsretten til lønnen fra G2. Under studieopholdet i USA kan USA beskatte den del af lønnen fra G2, som kan henføres til arbejde udført i USA, jf. artikel 15, stk. 1, i den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Lønnen fra G1 kan efter fraflytningen kun beskattes i Norge, idet spørgeren herefter er hjemmehørende i Norge efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Skatterådet bekræfter, at honorarer udbetalt af ikke-offentlige organisationer for arbejde udført i USA ikke bliver beskattet i Danmark. Spørger er endvidere ikke omfattet af reglerne om fraflytterskat på aktier og anparter.

 

Afgørelse: Skønsmæssig forhøjelse af personlig indkomst grundet lavt privatforbrug

SKM2019.473.LSR

Landsskatteretten tiltrådte, at Skattestyrelsen havde været berettiget til udøve et skøn over klagers og klagers ægtefælles indkomst i indkomstårene 2011-2013, men kunne ikke tiltræde det af Skattestyrelsen foretagne skøn over indkomsten, der var et generelt skøn, der alene var baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik over et gennemsnitligt privatforbrug for to voksne i Danmark under 60 år uden børn. Landsskatteretten hjemviste sagen til Skattestyrelsen til udøvelse af et konkret skøn over klager og klagers ægtefælles indkomst i indkomstårene 2011-2013, der også inddrog det forhold, at der var tale om indtægt ved nystartet erhvervsvirksomhed, privatforbruget for ægteparret i årene før og efter de omhandlede indkomstår, og oplysningerne om privatforbruget i Syddanmark, hvor parret var bosat.

 

Afgørelse: Led i næringsvirksomhed - Køb og salg af ejendomme

SKM2019.472.LSR

Landsskatteretten fandt, at klagers salg af to ejendomme var sket som led i hans næringsvirksomhed, hvorfor han kunne fradrage tabet.

 

Afgørelse: Beskatning af gevinst

SKM2019.471.LSR

Landsskatteretten havde i en kendelse af 13. oktober 2017 fundet, at en klager - og ikke hendes forældre - var skattepligtig af en gevinst ved deltagelse i et realityprogram. Fra og med dette tidspunkt var SKAT (nu Skattestyrelsen) bekendt med, at klager var rette indkomstmodtager, og at hun ikke havde selvangivet præmien. SKAT varslede først en forhøjelse af klagers skattepligtige indkomst den 12. oktober 2018, hvorfor Landsskatteretten fandt, at 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke var iagttaget.

 

Dom: Markedsprisen for licenser ved eksternt salg skulle anvendes koncerninternt uden korrektion

SKM2019.486.HR

Sagen handlede om, hvorvidt der ved fastsættelse af armslængdevederlaget for et tysk moderselskabs anvendelse af et dansk datterselskabs immaterielle rettigheder skulle ske fradrag for indeholdte kildeskatter, jf. ligningslovens § 2, stk. 1.

Højesteret fandt, at de koncerninterne priser svarede til markedspriserne, og at der derfor ikke var anledning til korrektion.

Landsretten var nået til samme resultat.

 

Dom: Beskatning - pensionsudbetalinger

SKM2019.485.BR

Pensionsudbetalinger fra G1 var ikke omfattet af beskatningsreglerne i pensionsbeskatningslovens § 53, stk. 2-5, da pensionsordningen ikke kunne anses for en "pensionskasseordning" eller for en "pensionsordning oprettet i pengeinstitutter eller kreditinstitutter" som omhandlet i bestemmelsens stk. 1, nr. 3 henholdsvis nr. 7 (dissens for at anse pensionsordningen for omfattet af nr. 3).

 

Dom: Creditlempelse - Virksomhedsskatteordningen - Samlet negativ virksomhedsindkomst

SKM2019.484.HR

En skattepligtig, der anvendte virksomhedsskatteordningen, drev virksomhed i flere lande. Den samlede virksomhedsindkomst var negativ, men i Sverige gav virksomheden overskud, og der var betalt skat i Sverige.

Det følger af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, at såfremt den skattepligtige driver flere virksomheder, behandles samtlige virksomheder som én virksomhed. Som en konsekvens heraf havde den skattepligtige ikke betalt skat i Danmark af overskuddet af virksomheden i Sverige, idet det samlede resultat af virksomhederne, der var omfattet af virksomhedsordningen, var negativt.

Ligningslovens § 33 skulle ud fra dens ordlyd og forarbejder, sammenholdt med artikel 25 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, forstås sådan, at adgangen til creditlempelse som følge af dobbeltbeskatning forudsætter, at der var sket beskatning i Danmark af den indkomst, som var blevet beskattet i udlandet.

Det forhold, at det i Sverige beskattede overskud havde haft betydning for størrelsen af det samlede underskud efter virksomhedsordningen og dermed størrelsen af det fradrag, som den skattepligtige efter virksomhedsskattelovens § 13, stk. 3, havde fået i den danske personlige indkomst, kunne ikke i sig selv føre til, at der forelå dobbeltbeskatning.

Der var derfor ikke ret til creditlempelse i den danske skat for den i Sverige betalte skat af overskuddet i den svenske virksomhed.

Landsretten og byretten var kommet til samme resultat.

 

Dom: Afvisning - stævning var ikke indleveret af en mødeberettiget person

SKM2019.483.BR

Sagen handlede om, hvorvidt PF var berettiget til at indlevere stævning på vegne af H1 i medfør af retsplejelovens §§ 259 eller 260, stk. 3, nr. 4.

Retten fandt, at PF hverken kunne anses som værende en del af foreningens ledelse, jf. § 259, eller som ansat i foreningen, jf. § 260, stk. 3, nr. 4. At foreningens bestyrelse havde bemyndiget PF til at gå videre med den i stævningen omhandlede skattesag ændrede ikke herpå.

Idet stævningen ikke var indleveret af en mødeberettiget person, afviste retten sagen i henhold til retsplejelovens § 261, stk. 2.

 

Nye straffesager

SKM2019.476.ØLR

Salær i straffesag - sagen endnu ikke afsluttet - kære frist - kæremål afvist

I en administrativ straffesag havde byretten tillagt T's forsvarer et salær på 19.585,80 kr. med tillæg af moms ved beslutning af den 9. maj 2019. Retten sendte beslutningen til politiet den 9. maj 2019 og politiet afviste den 20. maj 2019 at betale fakturaen under henvisning til, at salærmeddelelsen vedrørte Skattestyrelsen. Skattestyrelsen modtog elektronisk en kopi af beslutningen den 2. august 2019. Den blev videreformidlet fra en central visiteringsfunktion til en sagsbehandler den 5. august 2019. Sagsbehandleren gjorde sig på grund af ferieafholdelse først den 19. august 2019 bekendt med salærmeddelelsen.

Skattestyrelsen kærede byrettens beslutning af 9. maj 2019 og gjorde gældende at beslutningen var truffet på et ufuldstændigt grundlag, at straffesagen mod T ikke endeligt er afsluttet, at forsvareren som professionel aktør må formodes at være bekendt med reglerne om tilkendelse af salær og at kære fristen først skal regnes fra det tidspunkt, hvor sagsbehandleren havde lejlighed til at gøre sig bekendt med indholdet af beslutningen, den 19. august 2019.

Landsretten afviste kæremålet, idet kæremålet var for sent iværksat. Skattestyrelsen havde modtaget oplysninger om salærfastsættelsen fra forsvareren den 2. august 2019 og allerede fordi kæremålet ikke var iværksat inden 14 dage efter dette tidspunkt, afvises kæremålet.

SKM2019.475.VLR

Straf - skattesvig - medarbejderaktier

T var tiltalt for skattesvig af særlig grov karakter for indkomstårene 2010, 2011, 2012, 2013 og 2015. Han havde angivet sin skattepligtige indkomst for lavt for årene 2012,2013 og 2015. For 2010 og 2011 havde han undladt rettidigt at oplyse om at skatteansættelserne var for lave. Han havde ikke medregnet avancer på i alt 1.458.360 kr. ved salg af sine medarbejderaktier. Han havde derved unddraget for 566.534 kr. i skat i alt.

T forklarede, at han var klar over at avancerne var skattepligtige og han havde set advarsler i selvangivelserne, men at han ville rette op, når han fik orden på sit liv. Han havde aldrig tænkt sig at snyde med skat, men han kunne ikke overskue tingene på grund af helbredsmæssige og personlige problemer.

Byretten fandt T skyldig for indkomståret 2015, men frifandt T for de øvrige år efter anklagemyndighedens påstand. T idømtes 40 dages betinget fængsel samt en tillægsbøde på 345.000 kr. Retten lagde ved strafudmålingen vægt på størrelserne af det unddragne beløb. Unddragelserne har ikke været så let konstaterbare, at dette kan tillægges formildende betydning.

T påstod formildelse af tillægsbøden i landsretten.

Landsretten stadfæstede byretsdommen. Der var ikke grundlag for at nedsætte tillægsbøden, idet T ikke er selvanmelder, men godt vidste, at han skulle betale skat af aktieavancen, havde afsat midler hertil og først betalte den unddragne skat, da skattemyndighederne rettede henvendelse til ham.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 16/0470908
Genoptagelse af indkomstansættelsen
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for 2011. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-08-2019

Journalnr: 14/2584285
Aktieindkomst
Klagen skyldes, at SKAT har ændret grundlaget for klagerens skat med skattepligtige udlodninger fra virksomhed i Panama, i henhold til ligningslovens § 16 A. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-08-2019

Journalnr: 17/0705181
Diverse fradrag
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til kontingent, udgifter til et udbudt up-to-date-kursus og for udgifter til indkøb af revisormanualer. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-07-2019

Journalnr: 18/0004475
Erhvervsmæssig virksomhed
Klagen skyldes, at SKAT har ikke godkendt klagerens anvendelse af virksomhedsordningen. Landsskatteretten giver klageren medhold i, at virksomheden er erhvervsmæssig.
Afsagt: 25-07-2019

Journalnr: 18/0007353
Fradrag for renteudgifter
Klagen vedrører nægtet fradrag for renteudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-08-2019

Journalnr: 14/2084369
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører spørgsmål om klagerens virksomhed blev drevet erhvervsmæssigt , fradrag for for underskud af virksomhed og yderligere afledte effekter. Landsskatteretten anser virksomheden for erhvervsmæssigt drevet.
Afsagt: 02-09-2019

Journalnr: 17/0989483
Fradrag for underskud af virksomhed og ejendomsskatter
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed og for ejendomsskatter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-07-2019

Journalnr: 18/0000983
Fremmed arbejde
Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for udgifter til fremmed arbejde. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-08-2019

Journalnr: 15/2989858
Lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende
Klagen skyldes, at SKAT har anset klageren for at være lønmodtager for døgnplejeaktivitet. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-09-2019

Journalnr: 19/0004759
Skat af fri bil
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 31-07-2019

Journalnr: 14/4318445
Skønsmæssig ansættelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-08-2019

Journalnr: 18/0004935
Udeholdte indtægter
Klagen vedrører forhøjelse af skattepligtig indkomst. Landsskatteretten stadfæster i al overvejende grad.
Afsagt: 28-06-2019

Journalnr: 16/0847984
Udenlandsk kapitaindkomst
Klagen vedrører beskatning af primært udenlandsk udbytte, der er aktieindkomst og udenlandsk kapitalindkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-09-2019

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 07-10-2019 - 05-11-2019

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 17-10-2019 dom i C-459/18 Etableringsfrihed Argenta Spaarbank
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - skattelovgivning - selskabsskat - fradrag for risikovillig kapital - reduktion af det fradragsberettigede beløb for selskaber, der i en anden medlemsstat har et fast driftssted, som genererer indkomst, der i medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst er fritaget for beskatning - artikel 49 TEUF - etableringsfrihed - ugunstig behandling - foreligger ikke

Tidligere dokument: C-459/18 Etableringsfrihed Argenta Spaarbank - Dom
Tidligere dokument: C-459/18 Argenta Spaarbank - Ny sag

Den 24-10-2019 indstilling i C-458/18 GVC Services (Bulgaria)
Fiskale bestemmelser

Anmodning om præjudiciel afgørelse - direktiv 2011/96/EU - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater - undgåelse af økonomisk dobbeltbeskatning - begreberne »selskaber registreret i henhold til Det Forenede Kongeriges ret« og »corporation tax i Det Forenede Kongerige« - status for selskaber registreret i Gibraltar og skatter betalt i Gibraltar - etableringsfrihed

Tidligere dokument: C-458/18 GVC Services (Bulgaria) - Dom
Tidligere dokument: C-458/18 GVC Services (Bulgaria) - Indstilling
Tidligere dokument: C-458/18 GVC Services (Bulgaria) - Ny sag

Den 24-10-2019 dom i C-469/18 Belgische Staat
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - personlig indkomstskat - afvisning af anmodningen om præjudiciel afgørelse

Tidligere dokument: C-469/18 Belgische Staat - Dom
Tidligere dokument: C-469/18 Belgische Staat - Indstilling
Tidligere dokument: C-469/18 Belgische Staat - Ny sag

 

Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

Working Party on Tax Questions (Direct Taxation - Digital)

Code of Conduct Group (Business Taxation) - Subgroups on internal and external issues

Working Party on Tax Questions (Direct Taxation - CCTB)

EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner Rapport fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) med forslag om ændringer af bilagene til Rådets konklusioner af 12. marts 2019, herunder fjernelse af to jurisdiktioner og godkendelse af en note med retningslinjer

 

Lovtidende

Bekendtgørelse om indsendelse af meddelelse og oplysninger i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 19 B, stk. 4 og 6  

Høringsportalen

L 4 - Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, ligningsloven og forskellige andre love
Oprettelsesdato: 01-10-2019
Høringsfrist: 29-10-2019

Bekendtgørelse om oplysninger om udgifter til sagkyndig bistand m.v. ved godtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19
Oprettelsesdato: 02-10-2019
Høringsfrist: 06-11-2019

Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde)
Oprettelsesdato: 04-10-2019
Høringsfrist: 31-10-2019

 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 22 Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven og pensionsafkastbeskatningsloven. (Ophævelse af visse regler om beskatning af renter og kursgevinster og -tab på hybrid kernekapital m.v.).

Bilag

Bilag 1

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 23 Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven. (En ny ankenævnsstruktur og en hurtigere vej gennem klagesystemet samt ingen omkostningsgodtgørelse ved klage over tilbagekaldelser af afgørelser om refusion af udbytteskat).

Bilag

Bilag 1

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 25 Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, ligningsloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven. (Videregivelse af oplysninger om diskvalificerende pensionsudbetalinger, smidiggørelse af regler for flytning af pensionsindbetalinger og justering af reglerne om omdannelse af pensionskasser til livsforsikringsselskaber m.v.).

Bilag

Bilag 1

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 26 Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om retsafgifter og forskellige andre love. (Forenkling af regler om forældelseshåndtering, modregning ved transporter, flere skyldnere på samme fordring, eftergivelse og afskrivning, retsafgift m.v.).

Bilag

Bilag 1

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 4 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Hovedaktionærers delsalg af aktier i selskaber med flere aktieklasser, beskatning ved nedsættelse af gæld, beskatning af kapitalfondspartnere og omdannelsesdatoen ved skattefri virksomhedsomdannelse).

Bilag

Bilag 1

Lovforslag sendt i høring

Almindelig del

Bilag

Bilag 2

Skatteministerens lovprogram for folketingsåret 2019-20

Bilag 3

Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, ligningsloven og forskellige andre love (Hovedaktionærers delsalg af aktier i selskaber med flere aktieklasser, beskatning ved nedsættelse af gæld, beskatning af kapitalfondspartnere og omdannelsesdatoen ved skattefri virksomhedsomdannelse)

Bilag 5

Henvendelse af 30/9-19 fra Ringkøbing-Skjern Kommune om åbent brev om udligningssystemet

Bilag 7

Henvendelse af 2/10-19 fra Danske Patienter og Sjældne Diagnoser om små foreningers mulighed for at tilbyde bidragydere fradragsret for bidrag

Bilag 9

Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Skatteudvalgets arbejdsområde

Bilag 10

Henvendelse af 3/10-19 fra Lotte Kenvig, Klampenborg, om dobbeltbeskatning på baggrund af ulovlige aktionærlån

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Vil ministeren oplyse, om skattemyndighederne har et register eller har adgang til et register over ejere af unoterede aktier? I benægtende fald bedes ministeren redegøre for, hvordan skattemyndighederne kontrollerer beskatningen af aktieindkomst (og gave- og boafgift) hos disse ejere, og oplyse om det ville styrke skattekontrollen, hvis man opbyggede et sådant register (eventuelt ved at stille krav om deponering af aktier i en bank).  Svar  

Spm. 2

Den 19. september 2019 kom CEPOS med udspillet ”Et enklere skattesystem - afskaf arbejdsmarkedsbidrag samt job- og beskæftigelsesfradrag”. Ministeren bedes redegøre for1) udspillets provenumæssige konsekvenser, og om udspillet – som angivet – er provenuneutralt,2) hvordan udspillet fordeler sig på forskellige familietyper,3) hvordan udspillet fordeler sig på indkomstdeciler og4) arbejdsudbudseffekten af udspillet.

Spm. 4

Ministeren bedes tilsende udvalget en aktuel status for arbejdet med dobbeltbeskatningsoverenskomster.  Svar  

Spm. 5

Vil ministeren tilsende udvalget en oversigt over, hvilke love inden for ministeriets lovgivningsområde, der har indsat en revisionsbestemmelse, er undergivet lovovervågning, eller hvor der på anden vis er besluttet/givet tilsagn om overvågning/evaluering, med angivelse af temaet for revision/evalueringen/overvågningen, og hvilken frist der er fastsat for det enkelte initiativ.  Svar  

Spm. 6

Ministeren bedes oversende alle beregninger, som Skatteministeriet har foretaget i relation til Socialdemokratiets forslag om arveafgiften for privatpersoner, som det bl.a. fremgår i Socialdemokratiets udspil fra august 2018 ” Danmark er for lille til store forskelle”.  Svar  

Spm. 7

Ministeren bedes opgøre, hvor mange ikke-topskatteydere som i dag betaler arveafgift, hvor mange der forsat skal betale arveafgiften og de økonomiske konsekvenser for forskellige familietyper, såfremt man indfører Socialdemokratiets forslag vedrørende arveafgift, som det fremgår af Socialdemokratiets udspil fra august 2018 ” Danmark er for lille til store forskelle”.  Svar  

Spm. 8

Ministeren bedes oplyse provenuændringerne både før og efter tilbageløb og adfærd, såfremt man afskaffer generationsskiftebeskatningen for familieejede virksomheder.  Svar  

Spm. 55

Ministeren bedes oplyse, hvor meget den danske stat regner med at tjene, hvis den 8. koncessionsrunde i Nordsøen gennemføres?  Svar  

Spm. 63

Ministeren bedes i skemaform opliste samtlige gebyrer og rentesatser, som SKAT kan pålægge borgere og virksomheder ved for sent indbetalte skatter og afgifter, så man får overblik over renter og gebyrer ved den enkelte fristoverskridelse, herunder ønskes det for rentesatser tydeligt anført, om renten er en års-rente eller en månedsrente, og endvidere oplyst, om den fulde rente pålignes, så snart betalingsdatoen overskrides, eller om det kun er den forholdsmæssige del af renten, svarende til antallet af dage betalingen forfalder for sent, der pålægges.  Svar  

Spm. 74

Ministeren bedes i forlængelse af SAU alm. del – spørgsmål 38 oplyse, hvordan ministeren vil løse sagen, og hvad det vil have af provenumæssige konsekvenser.  Svar  

Spm. 76

Ministeren bedes opgøre provenueffekter, arbejdsudbudsvirkninger samt effekten på udlændinge beskæftiget i Danmark, hvis vederlagskravet i bruttoskatteordningen for nøglemedarbejdere under 35 år sænkes til 35.000 kr. om måneden.  Svar  

Spm. 78

Med udgangspunkt i den forventede investering på samlet 21 mia. kr. i Thyra-feltet bedes ministeren redegøre for, hvor stor en skattefordel selskaberne bag investeringen vil få fordelt på de kommende år og samlet.  Svar  

Spm. 79

Ministeren bedes redegøre for status på arbejdet med at få tilbagebetalt uberettiget udbetalt udbytterefusion i forbindelse med udbyttesagen. Endvidere bedes ministeren opgøre, antallet af anlagte sager, hvor stort et beløb, der er anlagt sager for, i hvor mange sager der er indgået forlig og resultatet af disse forlig.  Svar  

Spm. 84

Under henvisning til afsløringerne fra Finans.dk og Information, hvor det fremgår, hvordan 14 personer inkl. to jihadister har begået momssvindel og oparbejdet en milliongæld til staten, bedes ministeren redegøre for, hvordan Skatteforvaltningen fremadrettet vil sikre, at den type svindel minimeres, og hvordan samarbejdet med politiet forbedres i sager med svindel, der bl.a. involvere jihadister og terrormistænkte.  Svar  

Spm. 99

Ministeren bedes redegøre for, hvordan det går med de syv initiativer der blev iværksat for at inddrive udenlandske studerendes misligholdte SU-gæld, og om ministeren mener, der er behov for nye initiativer.  Svar  

Spm. 112

Vil ministeren oplyse, hvilke udgifter den danske stat har haft i forbindelse med forhandlingerne og indgåelse af forliget med de amerikanske pensionsfonde om tilbagebetaling af 1,6 mia. kr., herunder bl.a. udgifter til advokater, rådgivning, flyrejser og anden transport, hoteller og bespisning? I svaret ønskes oplysningerne udspecificeret, under bl.a. følgende punkter 1) udgifter til Kammeradvokaten, 2) udgifter til amerikanske advokater, 3) udgifter til anden rådgivning, 4) andre udgifter.  Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 42

Om at hæve arveafgiften for privatpersoner.

Spm. S 43

Om arveafgift.

Spm. S 53

Om at arvebeskatning vil ramme landbruget.

Spm. S 63

Om Socialdemokratiets økonomiske politik.

Spm. S 78

Om familieejede virksomheder.

Spm. S 79

Om familieejede virksomheder.

Spm. S 84

Om skatten på generationsskifte.

Samrådsspørgsmål

Spm. A

Samrådsspm. om, hvorfor Skatteudvalget ikke er blevet orienteret om fejlene i bankordningen, før DR og Børsen bringer historien, næsten 10 måneder efter Skatteministeriet er blevet opmærksom på sagen, til skatteministeren

Spm. B

Samrådsspm. om, hvordan ministeren vil sikre, at Skatteudvalget får korrekte oplysninger og informeres i tide om bl.a. sagerne om fejl i bankordningen og udviklingen af det nye inddrivelsessystem, før journalister afslører sagerne, til skatteministeren

Spm. C

Samrådsspm. om at redegøre for det forlig, der er indgået med 61 pensionsplaner i forbindelse med sagen om svindel med udbytteskat, til skatteministeren

Spm. D

Samrådsspm. om der er givet nogen former for rabat eller mulighed for at trække omkostninger fra det beløb, som tilbagebetales til den danske stat, til skatteministeren

Spm. E

Samrådsspm. om forliget med de 61 pensionsplaner i forbindelse med sagen om udbytteskat handler om 2,9 mia. kr. eller 4,1 mia. kr., til skatteministeren

Spm. F

Samrådsspm. om forliget med de 61 pensionsplaner i forbindelse med sagen om udbytteskat indeholder nogen form for straffrihed, til skatteministeren