Kære Læser
I denne uges SkatteMail kan du bl.a. læse artikler om udlejning af sommerhus og Transfer Pricing redegørelsen for 2017.
God læselyst.
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
Udlejning af sommerhus
Håndværkerfradrag i kolonihaven?
Sommerhusudlejning
Vanskeligt at få straksfradrag ved asfaltering af køreflader til driftsbygninger
Bindende svar
Begrænset skattepligt af udbytteudlodning til holdingselskab i Singapore - ligningslovens § 3
Irsk investeringsinstitut (PLC) - ledelsens sæde - fast driftssted
Afgørelser
Nægtet fradrag for tab på unoterede aktier - Afslag på anmodning om omvalg
Virksomheds- og kapitalafkastordningen - Blandet benyttet ejendom
Nulstilling af A-skat og AM-bidrag - Forældelse
Kendelser
Værdi af fri bolig
Domme
Grundværdi - forkert grundlag - byggeretsværdiprincippet
Fri helårsbolig - fri sommerbolig - fri jagtret hovedaktionær
Indsætninger på bankkonto - lån - rentefradrag
Ikke offentliggjorte afgørelser
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
1 ny sag
Lovstof
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
DeloitteJeg kunne godt tænke mig at spørge lidt ind til det skattemæssige aspekt af udlejning af sommerhus. Har I mulighed for at fortælle lidt om, hvilke ting jeg bør være opmærksom på ved en udlejning af vores sommerhus? |
DeloitteHåndværkerfradrag i kolonihaven? Jeg kunne godt tænke mig at spørge lidt ind til det skattemæssige aspekt af udlejning af sommerhus. Har I mulighed for at fortælle lidt om, hvilke ting jeg bør være opmærksom på ved en udlejning af vores sommerhus? |
RedmarkForbedrede regler på vej |
SEGESVanskeligt at få straksfradrag ved asfaltering af køreflader til driftsbygninger SEGES har i samarbejde med to lokale rådgivningsvirksomheder ført nogle principielle sager om, hvordan reglerne om straksfradrag skal forstås. |
Skatterådet fandt, at B Ltd., Singapore var begrænset skattepligtig til Danmark af påtænkt udbytte fra A ApS, som det ejede 100 procent af selskabskapitalen i og var ultimativt moderselskab for, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c), 3. pkt.
B Ltd. kunne ikke anses som beneficial owner af den del af den kontante udlodning, der påtænktes videreudloddet til den personlige aktionær. B Ltd. kunne anses som beneficial owner af den resterende del af udlodningen.
Skatterådet konstaterede, at der var en fordel efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten ved arrangementet, og at et af de væsentligste formål med arrangementet var at opnå fordelen. Spørger havde ikke godtgjort, at holdingselskabet var stiftet af forretningsmæssige årsager, der var tilstrækkelige i forhold til den fordel, der ville kunne opnås ved arrangementet.
Arrangementet var derfor omfattet af ligningslovens § 3.
Skatterådet bekræftede, at et irsk investeringsinstitut etableret som et PLC, ikke kunne anses for at have ledelsens sæde i Danmark efter SEL § 1, stk. 6, alene som følge af at instituttets Investment Manager var hjemmehørende i Danmark. Skatterådet bekræftede desuden, at samme investeringsinstitut ikke fik skattemæssigt fast driftssted i Danmark efter SEL § 2, stk. 1, litra a, udelukkende som følge af, at Investment Manageren var hjemmehørende i Danmark.
Landsskatteretten fandt ikke, at betingelserne for omvalg i skatteforvaltningslovens § 30 var opfyldt, idet der ikke var den fornødne sammenhæng mellem en indkomstansættelsesændring, hvor der blev nægtet fradrag for tab på unoterede aktier, og en ønsket ændret indkomstdisponering i virksomhedsordningen, hvor der bl.a. skete optagelse af nye lån.
SKAT havde ikke godkendt en ejendom som erhvervsmæssig, hvorfor ejendommen blev anset for hævet i virksomhedsordningen i indkomståret 2013. Dette medførte, at tidligere opsparet overskud i ejendommen kom til beskatning. Landsskatteretten stadfæstede, at ejendommen blev anset for hævet i virksomhedsordningen, men ændrede afgørelsen i forhold til den værdi, som ejendommen skulle anses hævet til.
SKAT havde nulstillet indeholdt ikke-indbetalt A-skat og AM-bidrag vedrørende lønnen til en direktør i et selskab, der var gået konkurs. Da kravet på A-skat og AM-bidrag måtte anses for at være forældet på tidspunktet for SKATs afgørelse, fandt Landsskatteretten ikke, at der kunne ske nulstilling.
Skønsrekvirenten havde anmodet om, at skønsforretningen gennemførtes uden parternes tilstedeværelse, idet lejeren af ejendommen (ejet af skønsrekvirenten) ikke ønskede at give andre end skønsmanden adgang.
Idet der ikke var oplyst om omstændigheder, der kunne begrunde at afskære parterne fra at deltage i skønsforretningen, afslog Østre Landsret anmodningen.
Landsskatterettens afgørelse vedrørende grundværdien af en større ejendom fandtes ikke at være truffet på forkert grundlag eller have ført til et åbenbart urimeligt resultat.
Ved SKATs behandling af sagen blev ejendomsværdien fastsat med udgangspunkt i byggeretsværdiprincippet, idet SKAT lagde til grund, at værdien skulle fastsættes på baggrund af 49 byggeretter. Landsskatteretten fandt, at værdien skulle fastsættes på baggrund af 39 byggeretter men stadfæstede alligevel SKATs værdiansættelse af ejendommen ud fra andre principper og værdier.
I stedet for at tage udgangspunkt i SKATs områdepriser lagde Landsskatteretten ved sin afgørelse vægt på handelspriserne for konkret sammenlignelige ubebyggede ejendomme i området. Da sagsøgeren ikke havde påvist, at Landsskatterettens værdiansættelse af ejendommen hvilede på et forkert grundlag, eller at værdiansættelserne var åbenbart urimelige, blev ministeriet frifundet.
Sagen angik, om skatteyderen skulle beskattes af fri helårsbolig, fri sommerbolig og fri jagtret som følge af, at han som hovedaktionær i sit selskab havde fået stillet selskabets aktiver til sin rådighed.
Retten fandt, at skatteyderen skulle beskattes af den frie rådighed vedrørende alle tre aktiver.
For så vidt angår helårsboligen, fandt retten, at skatteyderen havde stillet boligen til rådighed for skatteyderens forældre, uden at selskabet havde en selvstændig økonomisk interesse heri. Hertil kom, at selskabet erhvervede helårsboligen, da skatteyderens forældre fik behov for et sted at bo.
For så vidt angår sommerboligen, fandt retten, at skatteyderen havde haft rådighed over et stuehus beliggende på selskabets skovejendom. Stuehusets karakter, herunder at husets vand ikke kunne anvendes til drikkevand, udelukkede ikke, at stuehuset kunne anvendes til fritidsbrug. Retten lagde endvidere vægt på, at skatteyderen havde lånt stuehuset ud til forskellige arrangementer og en forretningsforbindelse, og at dette udlån ikke var sket i selskabets interesse.
Endelig fandt retten, for så vidt angår jagtretten, der var tilknyttet selskabets skovejendom, at skatteyderen også havde haft rådighed over den. Retten lagde vægt på, at der både før og efter selskabets erhvervelse af ejendommen havde været drevet jagt på ejendommen, og at der også havde været afholdt jagtarrangementer. Derfor kunne skatteyderens synspunkt om, at jagtretten var uden økonomisk værdi, ikke lægges til grund. Endvidere fandt retten, at der var en formodning for, at skatteyderen havde benyttet jagtretten privat, idet den ikke var lejet ud og idet skatteyderen havde jagttegn og var interesseret i jagt. Denne formodning for rådighed havde skatteyderen ikke afkræftet under sagen.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Sagen drejede sig for det første om beskatning af en række indsætninger på sagsøgerens konto i 2007. Sagsøgeren havde i 2007 modtaget 600.000 kr. på sin Schweiziske konto fra et selskab i Gibraltar.
Sagsøgeren gjorde gældende, at indsætningerne var lån fra sagsøgerens bror, og havde til støtte for dette synspunkt fremlagt en række erklæringer fra familiemedlemmer.
Retten fandt det ikke godtgjort, at beløbet udgjorde lån fra sagsøgerens bror, og beløbet var derfor skattepligtigt. Retten lagde vægt på, at overførslerne til kontoen fandt sted uden udfærdigelse af lånedokument, uden kreditvurdering og uden aftale om forrentning.
Sagen drejede sig for det andet om rentefradrag for 20.000 kr. i 2007 og 2008. Sagsøgeren havde i 2007 og 2008 overført 20.000 kr. fra sin konto til et selskab i Gibraltar.
Sagsøgeren gjorde gældende at overførslerne var renter på et lån, som selskabet via hans bror havde ydet ham i 2002.
Retten fandt, at det ikke alene på baggrund af sagsøgerens forklaring kunne lægges til grund, at overførslerne var renter på et lån. Sagsøgeren havde derfor ikke krav på rentefradrag.
Skatteministeriet blev herefter frifundet
Straf - momssvig - bogføringsskik T var tiltalt for momssvig ved som direktør i perioden fra den 1. januar 2013 til den 30. september 2013 i et anpartsselskab (opløst efter konkurs) at have angivet et momstilsvar på 22.881 kr., selvom det rettelig var 607.312 kr. T var endvidere tiltalt for under særligt grove omstændigheder, ikke at have sikret at bogføringen var tilrettelagt og udført i overensstemmelse med god bogføringsskik. T havde derved unddraget for 584.431 kr. i moms. T erkendte de faktiske omstændigheder, men forklarede, at han havde overladt det hele til en anden, herunder også NEM id til selskabet og når han spurgte ham, hvordan det gik, var svaret, at det gik fint. Han arbejdede selv med praktiske opgaver i virksomheden og havde hverken indsigt i driften eller modtog fast løn. Han glædede sig til at blive selvstændig og at lære om administrationen af en virksomhed. Byretten fandt T skyldig i momssvig, men frifandt for overtrædelse af bogføringsloven, idet det ikke var bevist, at T havde handlet særligt groft ved at uddelegere bogføringen uden at sikre sig, at alle ind- og udgifter blev bogført korrekt. Retten fandt det fuldstændigt usandsynligt, at han i en periode på 8 måneder, slet ikke har interesseret sig for, om der var overskud eller omsætning, men har slået sig til tåls med en bemærkning om, at det gik godt. T var på rejse i sommeren 2013 og det var ikke oplyst, hvordan T finansierede den, når han ikke modtog løn fra virksomheden. T idømtes 6 måneders fængsel betinget med vilkår om samfundstjeneste i 120 timer samt en tillægsbøde på 580.000 kr. Landsretten stadfæstede byretsdommen |
Journalnr: 16/1439873
Diverse ændringer
Klagen vedrører diverse ændringer, bl.a. forhøjelse af omsætning, nedsætning af forskellige fradrag og beskatning af udlejning af sommerhus. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 22-08-2018
Journalnr: 15/0152764
Ejendomsavance
Klagen vedrører opgørelse af et bos skattepligtige indkomst med baggrund i tilsidesættelse af opgjort avance på ejendom. Landsskatteretten godkender den selvangivne indkomst.
Afsagt: 21-08-2018
Journalnr: 14/0082689
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed, idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-08-2018
Journalnr: 17/0989537
Indberetningspligt
Klagen vedrører pålæg om indberetning af værdi af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-08-2018
Journalnr: 15/3180312
Skat af rejsegodtgørelse
Klagen vedrører beskatning af udbetalte rejsegodtgørelser. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-08-2018
Journalnr: 14/5110208
Skønsmæssig forhøjelse af indkomsten
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomsten. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 24-08-2018
Journalnr: 14/0001028
Skønsmæssig forhøjelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af anden personlig indkomst. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen i det ene af de to omhandlede år til nul og fastholder forhøjelsen i det andet år.
Afsagt: 24-08-2018
Journalnr: 17/0991025
Studierejse
Klagen vedrører beskatning af værdi af studierejse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-08-2018
Journalnr: 13/5794915
Virksomhedsordningen
Klagen vedrører nægtet anvendelse af virksomhedsordningen og som følge herfra nægtet fradrag for udgifter på ejendom og beskatning af opsparet overskud. Landsskatteretten finder, at klageren er berettiget til at foretage fradrag for udgifter, der kan henføres til virksomheden og at den erhvervsmæssige del af ejendommen kan indgå i virksomhedsordningen.
Afsagt: 21-08-2018
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 19-09-2018 indstilling i C-374/17 Statsstøtte A-Brauerei
Toldunion
Præjudiciel forelæggelse - statsstøtte - materiel selektivitet - foreligger ikke - kriterium om generel tilgængelighed - generel foranstaltning - referenceramme - sammenlignelighed - begrundet i arten eller den generelle opbygning af referencerammen - afgiftsfordel - afgift på erhvervelse af fast ejendom - fritagelse til fordel for omdannelsesdispositioner inden for en koncern - betingelse om ejerandel på mindst 95% af selskabskapitalen i de deltagende selskaber - ejerskab i perioder på fem år før og efter omdannelsesdispositionen
Tidligere dokument: C-374/17 Statsstøtte A-Brauerei - DomDen 20-09-2018 dom i C-685/16 Frie kapitalbevægelser EV
Toldunion
Præjudiciel forelæggelse - artikel 63 TEUF til 65 TEUF - frie kapitalbevægelser - nedsættelse af skattepligtig indkomst - moderselskabs andele i et kapitalselskab, der har sin ledelse og sit hjemsted i et tredjeland - udbytte udloddet til moderselskabet - strengere betingelser for skattemæssig fradragsret end for fradrag af indtægter fra andele i et indenlandsk kapitalselskab, der ikke er skattefritaget
Tidligere dokument: C-685/16 Frie kapitalbevægelser EV - DomDen 27-09-2018 indstilling i C-581/17 Wächtler
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - beskatning - aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer - flytning af det skattemæssige hjemsted til Schweiz - lovgivning i en medlemsstat, hvorefter latente kapitalgevinster af selskabsandele beskattes i et sådant tilfælde
Tidligere dokument: C-581/17 Wächtler - DomDen 04-10-2018 dom i C-416/17 Etableringsfrihed Kommissionen mod Frankrig
Fiskale bestemmelser
Traktatbrud - artikel 49 TEUF, artikel 63 TEUF og artikel 267, stk. 3, TEUF - kædebeskatning - forskelsbehandling afhængigt af, i hvilken medlemsstat datterdatterselskabet har hjemsted - tilbagebetaling af forskudsskat, der er opkrævet med urette - krav til de beviser, der kan begrunde en sådan tilbagebetaling - loft over retten til tilbagebetaling - forskelsbehandling - national ret, der træffer afgørelse i sidste instans - pligt til at forelægge præjudicielle spørgsmål
Tidligere dokument: C-416/17 Etableringsfrihed Kommissionen mod Frankrig - Dom
1) Er artikel 23, stk. 1, litra c), i lov om selskabsskat, i den affattelse, der var gældende i 2013, og artikel 23, stk. 1 og 2, litra c), i samme lov, i den affattelse, der var gældende i 2014, forenelige med EU-retten, hvis de fortolkes således, at renter betalt i forbindelse med lån, som tredjemand har optaget (som det overtagne selskab kunne have fradraget, såfremt fusionen ikke havde fundet sted) for at erhverve det overtagende datterselskabs kapital, og som er blevet overført som følge... |
Lovforslag om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love (Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier i nye, mindre virksomheder, for opsparing i investeringsinstitutter og for tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter)
Oprettelsesdato: 10-09-2018
Høringsfrist: 08-10-2018
Bilag 271 |
Bilag 273 |
Bilag 274 |
Bilag 275 |
Bilag 276 |
Bilag 277 | Henvendelse af 13/9-18 fra Peer Pedersen, Frederiksværk, vedrørende revisionspligt af skat |
Bilag 278 |
Spm. 479 |
Spm. 486 |
Spm. 487 |
Spm. 499 |
Spm. 506 |
Spm. 507 |
Spm. 508 |
Spm. 535 |
Spm. 536 |
Spm. 537 |
Spm. 538 |
Spm. 539 |
Spm. 540 |
Spm. 541 |