SkatteMail 2019, uge 34

Kære Læser

Denne uges SkatteMail indeholder bl.a en podcast fra PwC, der gennemgår den nye regerings planer, der kan få betydning for skatteområdet.

God læselyst.

Flemming L. Bach


 

Indhold

Artikler og interessante links
Virksomhedssalg: Skat, når der betales med aktier
Skatteguide for studerende
Kun få bøder for skattesnyd
IFRIC 23 - Usikre skattepositioner
Ombudsmanden: Afgørelse fra en offentlig myndighed kan ikke kaldes et tilbud
Nyt om skat, uge 34 - Ny regering - nye skatteregler

Bindende svar
Aktieløn - køberetter - valutakurstab
Ligningslovens § 4 - deltagelse i partnerselskab
Ikke fast driftssted her i landet for et nyhedsformidlingsbureau
Virksomhedsordningen - "anden virksomhed" derfor ikke omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19
Investering i værdipapirer - ABL § 19
Investeringsselskab kunne indgå i virksomhedsordningen

Domme
Generationsskifte - forbeholdt udbytteret - beskatning som del af afståelsessum
Overdragelse mellem interesseforbundne parter - markedsværdi - maskeret udlodning - syn og skøn

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

BDO

Virksomhedssalg: Skat, når der betales med aktier

Når en virksomhed sælges, er det langt fra altid, at det sker mod kontant betaling. Ofte betales købesummen helt eller delvist med aktier i den købende virksomhed, og det giver nogle skattemæssige udfordringer.

BDO

Skatteguide for studerende

Mange unge synes, at det med skat er svært, men det er det faktisk ikke. Nøglen til at undgå skattebøvl består i at få sig et skattekort, som er baseret på de rigtige tal.

BDO

Kun få bøder for skattesnyd

I modsætning til hvad mange sikkert tror, så er statens indtægter fra bøder for skatte- og momssnyd faktisk relativt beskedne. De udgør fx kun en brøkdel af indtægterne fra fartbøder. Kun få virksomheder får bøder

EY

IFRIC 23 - Usikre skattepositioner

IFRIC 23 medfører, at usikre skattepositioner altid skal indregnes i balancen. IFRIC 23 definerer, hvilke forudsætninger der skal lægges grund for indregning og måling af usikre skattepositioner og stiller nye specifikke krav til målingen af sådanne skattepositioner, som der ikke tidligere har været praksis for i danske virksomheders årsrapporter.

Folketingets Ombudsmand

Ombudsmanden: Afgørelse fra en offentlig myndighed kan ikke kaldes et tilbud

Når skattemyndighederne beslutter, at en borger kan få eftergivet gæld til det offentlige, er det en afgørelse – og ikke et tilbud. Det har ombudsmanden fastslået i en konkret sag, hvor en kvinde modtog et ”tilbud” fra SKAT.

PwC

Nyt om skat, uge 34 - Ny regering - nye skatteregler

Den nye regering har sammen med det parlamentariske grundlag lavet et fælles politisk forståelsespapir, der skal sætte retningen for regeringens kommende arbejde. Vi gennemgår de væsentligste punkter, der kan få betydning for skatteområdet.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Aktieløn - køberetter - valutakurstab

SKM2019.411.SR

Spørger har fået tildelt køberetter i forbindelse med sin ansættelse og ønsker i den forbindelse at vide hvordan køberetterne bliver beskattet. Skatterådet kan ikke bekræfte at køberetterne beskattes som aktie- eller kapitalindkomst, men kan derimod bekræfte, at de beskattes på udnyttelsestidspunktet som personlig indkomst, da de findes at leve op til betingelserne i ligningslovens § 28. I perioden fra køberetternes udnyttelse til omvekslingen til danske kroner led spørger et valutakurstab. Da tabet medregnes i den skattepligtige kapitalindkomst, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 1, kan Skatterådet ikke bekræfte, at valutakurstabet kan fratrækkes i den personlige indkomst.

 

Bindende svar: Ligningslovens § 4 - deltagelse i partnerselskab

SKM2019.410.SR

Spørger påtænkte at deltage som partner i virksomhed G2 P/S via et af ham 100 % ejet selskab, H1 ApS. Spørger ville via H1 ApS få en ejerandel på 3,25 pct. af virksomhed G2 P/S.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger kunne anses for selvstændig erhvervsdrivende ved deltagelse i partnerselskabet, hvorfor H1 ApS ikke kunne anses for rette indkomstmodtager af overskudsandele fra partnerselskabet.

Der blev ved den konkrete vurdering af sagens faktiske forhold og kriterierne anført i bemærkningerne til ligningslovens § 4 lagt vægt på, at den anvendte vederlagsmodel, som havde karakter af et garanteret minimumsvederlag, talte afgørende imod, at Spørger kunne kvalificeres som selvstændigt erhvervsdrivende. Der blev endvidere lagt vægt på, at spørgers indflydelse i partnerselskabet var væsentligt begrænset af, at partnerselskabet primært ville være ejet og ledet af én deltager med en ejerandel på 70 pct.

 

Bindende svar: Ikke fast driftssted her i landet for et nyhedsformidlingsbureau

SKM2019.409.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at A var sammenlignelig med en udenlandsk statslig organisation, idet A ikke som sådan var en del af den pågældende stat. Skatterådet kunne derimod bekræfte, at A ikke havde fast driftssted i Danmark, da den pågældende medarbejder i Danmark alene udførte arbejde af forberedende eller hjælpende karakter. Medarbejderens arbejde bestod i at indsamle oplysninger, der blev videresendt til redigeringen. Der var således ikke etableret et fast driftssted her i landet.

 

Bindende svar: Virksomhedsordningen - "anden virksomhed" derfor ikke omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19

SKM2019.406.SR

Skatterådet bekræftede, at indskud i et investeringsselskab, omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, ikke ansås for en privat hævning for de to interessenter i henhold til virksomhedsskattelovens § 5. Skatterådet bekræftede desuden, at hvis der blev stiftet et kapitalselskab, og dette selskab alene ville have til formål at investere i værdipapirer mv., ville dette selskab være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, selv om der var færre end 8 aktionærer i selskabet, hvis der i vedtægterne var en bestemmelse om, at aktionærerne havde ret til at blive indløst. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at hvis der blev stiftet et kapitalselskab, og dette konkret ville have til formål at investere i aktier og værdipapirer omfattet af aktieselskabsloven (børsnoterede) samt erhverve fordringer omfattet af kursgevinstloven med pant i fast ejendom på markedsmæssige vilkår, ville kapitalselskabet være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, da en aktivitet med udlån direkte fra et selskab, hvor ansatte eller andre i selskabet selv vurderede debitor og under hvilke vilkår udlånene skulle foretages, gik ud over at investere i værdipapirer, således at der var tale om "anden virksomhed".

 

Bindende svar: Investering i værdipapirer - ABL § 19

SKM2019.405.SR

Skatterådet bekræftede, at et selskab, som ydede kortfristede direkte lån og/eller kortfristede konvertible lån til børsnoterede selskaber bestod af investering i værdipapirer mv. som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2. Det blev ved besvarelsen lagt til grund, at det var forvaltningsselskabet for selskabet, som foretog det reelle arbejde i forbindelse med udlånene. Det vil sige, at det var forvaltningsselskabet som vurderede, om der skulle foretages udlån og på hvilke vilkår, således at selskabet alene formelt besluttede, om udlånene skulle foretages på de aftalte vilkår.

 

Bindende svar: Investeringsselskab kunne indgå i virksomhedsordningen

SKM2019.404.SR

Skatterådet bekræftede, at et selskab, hvis formål var udlån af penge til et udenlandsk selskab var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, og kunne indgå i virksomhedsordningen. Der blev ved besvarelsen lagt vægt på, at det var et forvaltningsselskab, som foretog det reelle arbejde i forbindelse med udlånene. Det vil sige, at det var forvaltningsselskabet, som vurderede om der skulle foretages udlån og på hvilke vilkår, således at det påtænkte investeringsselskab alene formelt besluttede, om udlånene skulle foretages på de aftalte vilkår.

 

Dom: Generationsskifte - forbeholdt udbytteret - beskatning som del af afståelsessum

SKM2019.408.VLR

A solgte med skattemæssig succession samtlige aktier i et af ham helejet selskab til sine tre døtre i lige andele, og det var aftalt, at en del af købesummen skulle betales med forbeholdt udbytte. Kort efter overdragelsen vedtog de tre døtre derfor på en generalforsamling at udlodde udbytte til faderen.

Sagens hovedspørgsmål var, hvorvidt dette udbytte - i overensstemmelse med SKATs afgørelse - skulle beskattes hos de tre døtre som de aktuelle aktionærer på udlodningstidspunktet, jf. ligningslovens § 16 A, eller om A havde ret i, at der på grund af aftalen om forbeholdt udbytte i stedet kun skulle ske beskatning af ham, dog således at beløbet skulle henregnes til hans afståelsessum, der var skattefri grundet succession.

Sagen var henvist til landsretten, der gav A medhold. Landsretten fandt således, at beskatningen af det udloddede beløb skulle ske hos A som en del af afståelsesvederlaget, og at der ikke i ligningslovens § 16 A var hjemmel til tillige at foretage beskatning hos døtrene.

Skatteministeriet har anket dommen til Højesteret.

 

Dom: Overdragelse mellem interesseforbundne parter - markedsværdi - maskeret udlodning - syn og skøn

SKM2019.402.BR

Sagen angik, om overdragelsen af en fast ejendom mellem interesseforbundne selskaber var sket til ejendommens værdi i fri handel. Ejendommen var overdraget for 10 mio. kr., og den offentlige ejendomsvurdering var på dette tidspunkt 13 mio. kr. Baseret på den offentlige ejendomsvurdering skønnede skattemyndighederne, at ejendommens værdi i fri handel var 13 mio. kr. og udlodningsbeskattede herefter ejeren af overdragerselskabet med 3 mio. kr.

Retten fandt, at det påhvilede ejeren at føre bevis for, at dette skøn hviler på et forkert grundlag, er mangelfuldt, eller at skønnet har ført til et åbenbart urimeligt resultat. Under sagen blev der indhentet en skønserklæring, hvorefter ejendommen vurderedes at være 10,9 mio. kr. værd i fri handel. På baggrund af skønserklæringen fandt retten, at det var godtgjort, at den offentlige ejendomsvurdering oversteg handelsværdien, og at skattemyndighedernes skøn havde ført til et åbenbart urimeligt resultat, der væsentligt afveg fra skønsmandens vurdering.

Da skattemyndighederne ikke havde haft lejlighed til at tage stilling til, om skattemyndighederne på dette grundlag mente, at den faktiske overdragelsessum skulle erstattes med en skønsmæssig værdiansættelse, blev ejerens hjemvisningspåstand taget til følge.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 12/0237245
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører bl.a. ikke godkendt fradrag for advokatudgifter, tab på debitorer, skønsmæssige forhøjelser og ikke godkendt fradrag for underskud af landbrugsvirksomhed/stutterivirksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-07-2019

Journalnr: 16/1387178
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-08-2019

Journalnr: 14/3526123
Fikseret lejeindtægt
Klagen vedrører fikseret lejeindtægt og nægtet fradrag for ekstraordinære omkostninger. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-07-2019

Journalnr: 18/0000739
Fradrag for kurstab
Der klages over, at SKAT ikke har godkendt fradrag for kurstab ved indfrielse af 4 banklån med pant i klagerens private ejendom. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-07-2019

Journalnr: 16/1302106
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-07-2019

Journalnr: 18/0002905
Fri bolig, forsikring og rejse
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bolig, forsikring og rejse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-07-2019

Journalnr: 19/0032825
Gaveafgift
Klagen vedrører bindende svar om gaveafgift ved gave fra svigersøn, hvor Skattestyrelsen anser beløbene for skattepligtige. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 31-07-2019

Journalnr: 17/0991772
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 31-07-2019

Journalnr: 17/0175914
Indeholdelsespligt
Klagen vedrører pålæg om indeholdelsespligt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-07-2019

Journalnr: 18/0003978
Kildeskattelovens §§ 48 E-F
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens §§ 48 E-F. Landsskatteretten ænder SKATs afgørelse, således at klageren anses for omfattet af forskerskatteordningen.
Afsagt: 30-07-2019

Journalnr: 17/0987377
Kildeskattelovens §§ 48 E-F
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens §§ 48 E-F. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-07-2019

Journalnr: 19/0016131
Købsmoms og beskatning af fri bil
Klagen vedrører beskatning af yderligere værdi af fri bil samt ikke godkendt fradrag for købsmoms. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-07-2019

Journalnr: 15/3103125
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens resultat. Landsskatteretten anser afgørelsen for ugyldig.
Afsagt: 22-07-2019

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 26-08-2019 - 24-09-2019

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 05-09-2019 indstilling i C-156/17 Frie kapitalbevægelser Köln-Aktienfonds Deka
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - restriktioner - beskatning af udbytter, der modtages af institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) - afslag på anmodninger fra et ikke-hjemmehørende investeringsinstitut om tilbagebetaling af kildeskat af udbytter, som er udbetalt af hjemmehørende selskaber - krav til investeringsinstituttets aktionærkreds - godtgørelse af, at kravene er opfyldt - indirekte forskelsbehandling - betingelser, som faktisk er særbestemmelser på det nationale marked - pligt til videreudlodning af udbytter - medlemsstaternes beskatningskompetence - umulighed af eller uforholdsmæssig vanskelighed ved at opfylde pligten - lovgivningen i den medlemsstat, hvor det ikke-hjemmehørende investeringsinstitut har sit hjemsted

Tidligere dokument: C-156/17 Frie kapitalbevægelser Köln-Aktienfonds Deka - Dom
Tidligere dokument: C-156/17 Frie kapitalbevægelser Köln-Aktienfonds Deka - Indstilling
Tidligere dokument: C-156/17 Köln-Aktienfonds Deka - Ny sag

Den 05-09-2019 dom i C-28/18 Tilnærmelse af lovgivningerne Verein für Konsumenteninformation
Fiskale bestemmelser

Udbytteskat. Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 27. marts 2017 - Köln-Aktienfonds Deka mod Staatssecretaris van Financiën

Den 05-09-2019 indstilling i C-389/18 Brussels Securities
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber i forskellige medlemsstater - direktiv 90/435/EØF - artikel 4, stk. 1, første led - national lovgivning, som tilsigter at ophæve dobbeltbeskatning af udbytte udloddet af et datterselskab - udelukkende fradrag for udbytte i moderselskabets beskatningsgrundlag, for så vidt som moderselskabet har et skattepligtigt overskud - tidsubegrænset mulighed for at fremføre overskud - bindende beskatningsrækkefølge for fradragsberettigede beløb

Tidligere dokument: C-389/18 Brussels Securities - Dom
Tidligere dokument: C-389/18 Brussels Securities - Indstilling

Den 12-09-2019 indstilling i C-482/18 Google Ireland
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - grundlæggende friheder - fri udveksling af tjenesteydelser - restriktioner og forskelsbehandling - materiel skatteret og skatteprocesret - omsætningsbaseret reklameafgift - beskatning af udenlandske ungarsksprogede aktiviteter- territorialitetsprincippet i EU-retten - forpligtelse til afgiftsretlig registrering - forskellig registreringsprocedure for ind- og udlændinge - sanktioner i tilfælde af manglende registrering

Tidligere dokument: C-482/18 Google Ireland - Dom
Tidligere dokument: C-482/18 Google Ireland - Indstilling
Tidligere dokument: C-482/18 Google Ireland - Ny sag

Den 18-09-2019 dom i C-662/18 Tilnærmelse af lovgivningerne Ministre de l'Action og des Comptes publics (Plus-value afférente à l’échange de titres)
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - direkte beskatning - direktiv 90/434/EØF - direktiv 2009/133/EF - artikel 8 - kapitalgevinster hidrørende fra aktie- eller anpartsombytningstransaktioner - afhændelse af aktier eller anparter, der er modtaget ved ombytningen - kapitalgevinst, som er henført til udskudt beskatning - beskatning af aktionærer - beskatning efter forskellige skatteligningsregler og med forskellige satser - ligningsmæssige fradrag, der tager højde for varigheden af ejerskabet af aktierne

Tidligere dokument: C-662/18 Tilnærmelse af lovgivningerne Ministre de l'Action og des Comptes publics (Plus-value afférente à l’échange de titres) - Dom
Tidligere dokument: C-662/18 Ministre de l'Action og des Comptes publics - Ny sag

 

Nyt fra EU

Nyt fra Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens afgørelse (EU) 2019/1352 af 2. april 2019 om Det Forenede Kongeriges statsstøtte (SA.44896) vedrørende skattefritagelse for koncernintern finansiering for kontrollerede udenlandske selskaber (meddelt under nummer C(2019) 2526)

 

Lovtidende

Bekendtgørelse af lov om beskatning af søfolk (sømandsbeskatningsloven)  

Bekendtgørelse af lov om afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven)  

Høringsportalen

Høring om forslag til ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, selskabsskatteloven, lov om elforsyning og lov om varmeforsyning
Oprettelsesdato: 23-08-2019
Høringsfrist: 20-09-2019

 

Nyt fra Folketinget

Almindelig del

Spørgsmål og svar

Spm. 3

I forlængelse af orienteringen om omprioritering af midler i Skatteministeriet samt anvendelse af Skatteministeriets opsparing, jf. SAU alm. del – bilag 213 (folketingsåret 2018-19, 1. samling), bedes ministeren uddybe begrundelsen for omprioriteringen af 17,8 mio. kr. fra Skatteankestyrelsen til Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, og oplyse om ministeren mener, at omprioriteringen er i modstrid til aftalen ”En ny ankenævnsstruktur og en hurtigere vej gennem klagesystemet – Retssikkerhedspakke 4” af 21. december 2018, som bl.a. havde til formål at sikre flere ressourcer til Skatteankestyrelsen  Svar  

Spm. 4

Der er i dag en række skattefordele ved at organisere køb af bolig med henblik på udlejning til nærtstående familie gennem den såkaldte virksomhedsordning. En afskaffelse af disse skattefordele vil ifølge Skatteministeriet give et årligt merprovenu på 125 mio.-250 mio. kr. afhængigt af renteniveauet, jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 564 (folketingsåret 2015-16). Vil ministeren udarbejde en opdateret opgørelse over de forskellige skattemæssige fordele ved forældrekøb ved brug af virksomhedsordningen og opdatere det skønnede merprovenu for staten ved at afskaffe virksomhedsordningen for forældrekøbte boliger?  Svar  

Spm. 26

Hvornår forventer ministeren at have ansat de 1.000 ekstra skattemedarbejdere og oprettet de 4 ekstra skattecentre, som det fremgik af ”Gør gode tider bedre - for alle”?  Svar  

Spm. 33

Det fremgår af Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018, jf. SAU alm. del – bilag 22, at "(...) Skatteministeriet ikke længere forventer at kunne afslutte oprydningen i november 2021, hvor fordringerne begynder at forælde, og at Skatteministeriet ikke længere forventer, at alle fordringer kan konverteres til det nye inddrivelsessystem”. Ministeren bedes redegøre for, hvor stor en del af den samlede restancemasse, der henholdsvis vil blive forældet efter november 2021, og hvor stor en del der ikke menes at kunne konverteres til det nye inddrivelsessystem. I svaret bedes tallene opgjort i mia. kr. både i nominel værdi og i kursværdi. Endvidere bedes det samme opgjort for de ikke inddrivelige restancer.  Svar  

Spm. 34

Vil ministeren på baggrund af Statsrevisorernes konklusion til Rigsrevisionens beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018, jf. SAU alm. del – bilag 22, om at man ikke kan overholde deadline sat til november 2021, skabe det fornødne lovgrundlag for en yderligere forlængelse af forældelsesfristerne på gamle restancer? I benægtende fald bedes ministeren redegøre for, om der planlægges nye store afskrivninger, og i så fald hvor meget der skal afskrives opgjort i mia. kr. både i nominel værdi og i kursværdi.  Svar  

Spm. 35

Ministeren bedes redegøre for beskatningsreglerne vedrørende ejendomsaktier. Det gælder både reglerne for beskatning af ejendomsaktier i danske selskaber og i udenlandske selskaber, herunder også i relation til den multilaterale konvention og de gældendedobbeltbeskatningsoverenskomster. Ministeren bedes ydermere redegøre for om vedtagelsen af lovforslag nr. L 160 (folketingsåret 2018-19, 1. samling) får konsekvenser for den skattemæssige behandling af ejendomsaktier.  Svar  

Spm. 36

Det fremgår af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 100 (folketingsåret 2017-18), at ”Beskæringen af fradragsretten for nettofinansieringsudgifter sker ved, at selskaber mv. alene kan fradrage nettofinansieringsudgifter i det omfang, de ikke overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver ganget med en standardforrentningssats (senest opgjort til 2,9 pct. for indkomståret 2018).” Ministeren bedes eksemplificere dette ved to regneeksempler på virksomheder med forskellige ratioer mellem aktiver og nettofinansieringsudgifter, således at: -Virksomhed A har aktiver til en skattemæssig værdi på 500 mio. kr. og nettofinansieringsudgifter for 1,5 mia. kr. -Virksomhed B har aktiver til en skattemæssig værdi på 100 mio. kr. og nettofinansieringsudgifter for 10 mia. kr. Her bedes anvendt enten den i svar nr. 100 opgivne standardforrentningssats på 2,9 pct. for 2018 eller den sats, der anvendes i 2019, for så vidt den reguleres. Ministeren bedes også angive, hvilken skattemæssig værdi fradraget er sat til. Endelig bedes ministeren foretage den samme beregning for virksomhed A og B, hvis standardforrentningssatsen er sat til 2 pct.  Svar