Kære Læser
Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. Rigsrevisionens beretning om revisionen af statens forvaltning i 2018, hvor Rigsrevisionen har på Skatteministeriets område har 3 kritiske udtalelser. En kritisk udtalelse er udtryk for væsentlige regelbrud eller forvaltningsmangler.
God læselyst.
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
Biler
ESMA udsteder Public Statement om behandling af fremførbare skattemæssige underskud
Beretning om indsatsen for at opkræve og inddrive politibøder og -krav (nr. 19/2018)
Beretning om revisionen af statens forvaltning i 2018 (nr. 21/2018)
SKM-meddelelse
Kursdata til skattemæssig indberetning
Kapitalafkastsatsen og rentekorrektionssatsen for 2019
Bindende svar
Pensionsbeskatning - Skattebegunstigede pensionsmidler - Investering
Fonds udgifter til køb af grund og byggeri
Tegningsretter til aktier - Black Scholes
Trust - ledelsens sæde i Danmark
Afgørelser
Tilbagekaldelse af tilladelse til skattefri aktieombytning - Aktieavance vedrørende afståelse af aktierne
Henstand med fraflytterbeskatning - Sikkerhedsstillelse
Domme
Fradrag for tab på valutaterminskontrakter
Omkostningsgodtgørelse - hæftelse - aftalegrundlag
Kontingent til forening - ikke fradragsberettiget
Indsættelser på bankkonti - midlertidige selskabskonti - usædvanlig fremgangsmåde
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDOI denne guide finder du praktisk viden om de skatte-, moms- og afgiftsregler, der knytter sig til biler. |
PwCESMA udsteder Public Statement om behandling af fremførbare skattemæssige underskud Den europæiske børsregulator, ESMA, har offentliggjort et public statement, som har til formål at sikre en konsistent anvendelse af reglerne i IAS 12 særskilt i relation til reglerne om indregning, måling og oplysninger om skatteaktiver, som består af skattemæssige underskud til fremførsel. |
RigsrevisionenBeretning om indsatsen for at opkræve og inddrive politibøder og -krav (nr. 19/2018) Beretningen handler om indsatsen for at opkræve og inddrive politibøder og -krav. |
RigsrevisionenBeretning om revisionen af statens forvaltning i 2018 (nr. 21/2018) Rigsrevisionen har afdækket en række forvaltningsmangler og regelbrud, som vi vil orientere Statsrevisorerne om med denne beretning. På Skatteministeriets område har vi 3 kritiske udtalelser. En kritisk udtalelse er udtryk for væsentlige regelbrud eller forvaltningsmangler. |
Denne SKM-meddelelse indeholder ændrede retningslinjer for kursdata til skattemæssig indberetning af værdipapirbeholdninger mv. efter reglerne i skatteindberetningslovens §§ 17 og 18.
Kapitalafkastsatsen for 2019 er 0 pct. Rentekorrektionssatsen for 2019 er 3 pct.
Spørger ønskede at vide, om private investorer kan benytte skattebegunstigede pensionsmidler omfattet af pensionsbeskatningsloven til investering i kapitalandele i selskaber, der driver aktivitet med besiddelse af investeringsbiler under de nærmere skitserede vilkår. Dernæst ønsker spørger at vide, om der skal opkræves moms og afregnes moms i henhold til momslovens § 4, stk. 1, ved efterfølgende salg af de biler, som investeringsselskaberne erhverver under de i anmodningen skitserede vilkår. Afslutningsvis ønsker spørger at vide, om investeringsselskaberne ved køb af bilerne under de i anmodningen skitserede vilkår kan trække moms af indkøbet i henhold til momslovens § 37, stk. 1.
Skatterådet kunne bekræfte, at de private investorer kan benytte skattebegunstigede pensionsmidler omfattet af pensionsbeskatningsloven til investering i kapitalandele i selskaber, som driver aktivitet med besiddelse af investeringsbiler under de beskrevne vilkår. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at Spørgers aktivitet bestående i køb og salg af de omhandlede biler skal anses som udøvelse af momspligtig økonomisk virksomhed. Derudover kunne Skatterådet bekræfte, at Spørger driver økonomisk virksomhed med køb og salg af biler, og Spørger kan derfor opnå fradrag for købsmomsen.
Anmodningen omhandlede den skattemæssige behandling af en fonds udgifter til køb af grund og byggeri af studieboliger og kontorer med trænings-/fitnesscenter, der bliver samlet i et bofællesskab, som X-fond opnår selvstændigt skøde på, hvor 25-50 % af boligerne og trænings-/fitnesscenteret vil være målrettet unge med bevægelseshandicap.
X-fond ønskede bekræftet, at der er tale om en intern uddeling med et almennyttigt formål, som var fradragsberettiget efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.
X-fond ønskede videre bekræftet, at det var valgfrit for X-fond at fratrække den interne uddeling på en gang, når den blev retligt forpligtet til at foretage uddelingen, eller, hvis den bliver flerårig, i takt med at udgifterne til køb og opførsel af ejendommen afholdes.
Skatterådet bekræftede, at udgifterne var at anse for en intern uddeling omfattet af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.
Da uddelingen var omfattet af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, kunne Skatterådet bekræfte, at X-fond frit kunne vælge, om den skal fratrækkes i det indkomstår, hvor Spøger var retligt forpligtet til at foretage uddelingen, eller på de tidspunkter, hvor de enkelte rater forfaldt.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Ligningsrådets formel skulle anvendes, idet der fandtes at være holdepunkter for at anvende Black Scholes-modellen til beregning af værdien af de pågældende tegningsretter, da der måtte anses at foreligge et fornødent statistisk sammenligningsgrundlag for at beregne volatiliteten for de underliggende aktier. Skatterådet kunne derimod bekræfte, at værdien af tegningsretterne kunne beregnes efter Black Scholes-modellen på baggrund af den i anmodningen foreståede volatilitet.
Skatterådet bekræftede, at den omhandlede engelske trust skulle anses for at have ledelsens sæde i Danmark, således at beskatningen skulle ske efter reglerne i fondsbeskatningsloven. Skatterådet kunne på denne baggrund bekræfte, at den herboende begunstigede ikke skulle beskattes af løbende afkast eller indtægter af trustkapitalen, men derimod alene skulle beskattes af udlodninger af trusten som personlig indkomst, der medregnes med 80 pct. af uddelingsbeløbet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 7 V.
SKATs afgørelse om at anse en skattefri aktieombytning som en skattepligtig afståelse af aktier som følge af en tilbagekaldelse af tilladelsen til den skattefrie aktieombytning var omfattet af den forlængede ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. SKAT var berettiget til at tilbagekalde tilladelsen til skattefri aktieombytning og efterfølgende ophørsspaltning af det ved aktieombytningen nystiftede selskab, idet efterfølgende ændringer i de forhold, der lå til grund for tilladelsen, ikke blev anmeldt til SKAT. De efterfølgende ændringer bestod i en ekstraordinær stor udlodning af udbytte samt en væsentlig større aktieoverdragelse end anmeldt til og godkendt af SKAT.
Henstand med betaling af fraflytterskat efter aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 3, blev betinget af sikkerhedsstillelse i form af pant i 100 % af de unoterede anparter suppleret med pant i 42 % af udbetalt nettoudbytte fra de pågældende anparter. Sikkerhedsstillelse i form af pant i over 50 % men under 100 % af anparterne blev ikke anset for betryggende sikkerhed. Der blev herved lagt vægt på, at anparterne i selskabet, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, er vanskelige at sælge, når salget ikke omfatter hele selskabskapitalen. Dette blev ikke ændret af, at sikkerhedsstillelsen blev suppleret med en medsalgspligt.
Skatteyderen havde fratrukket tab på valutaterminsforretninger i et kommanditselskab, der drev virksomhed med udlejning af fast ejendom, og i en anden virksomhed, som var ejet af skatteyderens ægtefælle. Han gjorde gældende, at han var berettiget til de omhandlede fradrag, fordi han var næringsdrivende med valutaterminsforretninger.
Byretten gav Skatteministeriet medhold i, at tabene ikke var fradragsberettigede allerede fordi, de ikke var lidt i hans eventuelle næringsvirksomhed med valutaterminsforretninger, men i kommanditselskabet uden for næringsvirksomhed og i ægtefællens virksomhed.
Byretten gav derfor Skatteministeriet medhold i frifindelsespåstanden.
Med henvisning til byrettens begrundelse og da det, der var fremkommet for landsretten, ikke kunne føre til et andet resultat stadfæstede landsretten byrettens dom.
Sagen angik, om en skatteyder var berettiget til omkostningsgodtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19 for udgifter til sagkyndig bistand ydet af et advokatselskab. Spørgsmålet var, om det var godtgjort, at skatteyderen var forpligtet til at betale honoraret til advokatselskabet. Bevisbyrden herfor påhvilede skatteyderen.
Retten bemærkede, at Højesteret i U 2015.3383 H (SKM2015.479.HR) fastslog, at en part, der havde indgået et tilsvarende aftalegrundlag med et rådgivningsselskab, som skatteyderen havde i nærværende sag, og på den baggrund ligeledes var repræsenteret af et advokatselskab under en klagesag for Landsskatteretten, ikke opfyldte betingelserne for at få omkostningsgodtgørelse. Højesteret fandt, at den pågældende part ikke hæftede for betalingen for advokatselskabets honorar.
I nærværende sag havde skatteyderen, til forskel for parten i højesteretsdommen, indgået en direkte aftale med advokatselskabet om advokatbistand. Endvidere havde skatteyderen over for advokatselskabet bl.a. erklæret, at "det anerkendes", at der bestod et klientforhold mellem skatteyderen og advokatselskabet, samt at skatteyderen hæftede for advokatselskabets honorar.
Retten fandt imidlertid, at skatteyderen ikke herved havde fået en reel forpligtelse til at betale - eller hæftelse for - advokatselskabets honorar, hvorved situationen ikke adskilte sig afgørende fra den i U 2015.3383 H (SKM2015.479.HR).
Retten fandt det således ikke bevist, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, for omkostningsafgørelse var opfyldt. Skatteministeriet blev herefter frifundet
Sagen angik, om sagsøgerens betalinger af kontingent mv. til to afdelinger af foreningen G1 var fradragsberettigede.
Sagsøgeren gjorde gældende, at udgifterne alene var afholdt af kommercielle hensyn, idet virksomheden tiltrak og fastholdt kunder gennem medlemskabet.
For den ene afdeling fandt retten det ikke godtgjort, at aktiviteterne havde erhvervsmæssig karakter og fremhævede desuden, at kontingent mv. alene havde dækket udgifter af privat karakter. For den anden afdeling fandt retten, at aktiviteterne havde social karakter, mens kontingent mv. blev anvendt til at dække udgifter, der havde privat karakter. Retten fandt desuden, at medlemskaberne havde et klart og tydeligt formål af privat karakter, og at sagsøgeren ikke havde påvist en konkret erhvervsmæssig begrundelse for at afholde udgifterne.
Idet udgifterne alene dækkede egne udgifter til måltider, fornøjelser, rejser, mv. og ikke havde karakter af kommerciel gæstfrihed, kunne udgifterne heller ikke fradrages som repræsentationsudgifter.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Sagen drejede sig om, hvorvidt en række beløb indsat på skatteyderens konto og to konti tilhørende hans personlige selskab med rette var medregnet til hans personlige indkomst.
Skatteyderen gjorde gældende, at beløbene var indsat på kontiene, fordi beløbene skulle anvendes til at dække driftsomkostninger for en række selskaber, hvis konti var blevet lukket af deres bankforbindelse.
Landsretten bemærkede indledningsvist, at skatteyderens forklaring om indsætninger var usædvanlig, ligesom SKAT havde beregnet et negativt privatforbrug for ham. Under disse omstændigheder, og i øvrigt som følge af sagens oplysninger, påhvilede det skatteyderen at godtgøre, at beløbene ikke var skattepligtige, og at der måtte stilles strenge krav til beviset.
Landsretten tiltrådte herefter, at skatteyderen ikke havde dokumenteret nogen klar sammenhæng mellem overførslerne til kontiene og betalingen af udgifter i selskaberne. Herudover fandt landsretten, at det i hvert fald var helt udokumenteret og uklart, hvad der var grundlaget for skatteyderens angivelige betaling af visse udgifter, herunder om han herved opnåede et tilgodehavende i selskabet.
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 05-09-2019 indstilling i C-156/17 Frie kapitalbevægelser Köln-Aktienfonds Deka
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - restriktioner - beskatning af udbytter, der modtages af institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) - afslag på anmodninger fra et ikke-hjemmehørende investeringsinstitut om tilbagebetaling af kildeskat af udbytter, som er udbetalt af hjemmehørende selskaber - krav til investeringsinstituttets aktionærkreds - godtgørelse af, at kravene er opfyldt - indirekte forskelsbehandling - betingelser, som faktisk er særbestemmelser på det nationale marked - pligt til videreudlodning af udbytter - medlemsstaternes beskatningskompetence - umulighed af eller uforholdsmæssig vanskelighed ved at opfylde pligten - lovgivningen i den medlemsstat, hvor det ikke-hjemmehørende investeringsinstitut har sit hjemsted
Tidligere dokument: C-156/17 Frie kapitalbevægelser Köln-Aktienfonds Deka - DomDen 05-09-2019 dom i C-28/18 Tilnærmelse af lovgivningerne Verein für Konsumenteninformation
Fiskale bestemmelser
Udbytteskat. Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 27. marts 2017 - Köln-Aktienfonds Deka mod Staatssecretaris van Financiën
Den 05-09-2019 indstilling i C-389/18 Brussels Securities
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber i forskellige medlemsstater - direktiv 90/435/EØF - artikel 4, stk. 1, første led - national lovgivning, som tilsigter at ophæve dobbeltbeskatning af udbytte udloddet af et datterselskab - udelukkende fradrag for udbytte i moderselskabets beskatningsgrundlag, for så vidt som moderselskabet har et skattepligtigt overskud - tidsubegrænset mulighed for at fremføre overskud - bindende beskatningsrækkefølge for fradragsberettigede beløb
Tidligere dokument: C-389/18 Brussels Securities - DomDen 12-09-2019 indstilling i C-482/18 Google Ireland
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - grundlæggende friheder - fri udveksling af tjenesteydelser - restriktioner og forskelsbehandling - materiel skatteret og skatteprocesret - omsætningsbaseret reklameafgift - beskatning af udenlandske ungarsksprogede aktiviteter- territorialitetsprincippet i EU-retten - forpligtelse til afgiftsretlig registrering - forskellig registreringsprocedure for ind- og udlændinge - sanktioner i tilfælde af manglende registrering
Tidligere dokument: C-482/18 Google Ireland - Dom
Bekendtgørelse af lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven)
Bekendtgørelse af lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven)
Bilag 20 | Beretning nr. 19/2018 om indsatsen for at opkræve og inddrive politibøder og -krav |
Bilag 21 | Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018 |
Bilag 22 | Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018. |
Spm. 17 |
Spm. 19 |
Spm. 21 |
Spm. 23 |
Spm. 24 |
Spm. 25 |
Spm. 26 |
Spm. 27 |
Spm. 31 |
Spm. 32 |
Spm. S 104 |
Spm. S 105 |
Spm. S 107 |
Spm. S 108 |
Spm. S 109 |
Spm. S 110 | Om de skattelettelser, som blev vedtaget af regeringen fra 2015-2019. |
Spm. S 111 |
Spm. S 112 | Om ansættelsen af ekstra skattemedarbejdere og oprettelsen af 4 ekstra skattecentre. |
Spm. S 113 |
Spm. S 114 |
Spm. S 115 |
Spm. S 120 | Om at afskaffe det særskilte skatteloft for kapitalindkomst. |
Spm. S 121 |
Spm. S 122 | Om at tilbagerulle skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalt telefon. |