SkatteMail 2021, uge 27

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail - vi holder nu sommerpause og udkommer igen den 9. august med nyheder for uge 28 - 31.

VIGTIG BESKED: Når sommerferien er slut, genindføres adgangskontrollen på SkatteMail. Jeg skal nok, i den første SkatteMail efter sommerferien, skrive hvordan du skal forholde dig,

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Skat ved afdrag på gælds- og pantebreve
Aktiesparekontoen bruges mest af investorer fra middelklassen
Skatteministeren freder arvefinte
Udsigt til nye regler for beskatning af bitcoins
Biler: Skat, moms og afgifter
International skattereform – betydningen for danske koncerner
CFC-regler får konsekvenser for danske koncerner
Gældsstyrelsens klagevejledning i afgørelser om lønindeholdelse
Lån til betaling af ejendomsskat
Opfordring til egen drift-undersøgelse af Skattestyrelsens administration af 15 pct.-reglen i værdiansættelsescirkulæret
Hvad betyder det, at modparten tager bekræftende til genmæle i en retssag?

SKM-meddelelse
Fradrag for tab på unoterede aktier og gennemsnitsmetoden - SKM2021.100.BR - Forældelse og adgang til at anmode om genoptagelse

Udkast til styresignal
Praksisændring - Omvalg - SKM2020.14.HR - udkast til styresignal

Bindende svar
Hybrid kernekapital - kapitalinstrument anset for anlægskapital
Investeringsselskab, investering i andet end værdipapirer
Ligningslovens § 9 A - Midlertidigt arbejdssted - Bygge- og anlægsarbejde
Investering i kryptovaluta gennem selskab ikke anset for maskeret udlodning
Trustkapital erhvervet på tidspunkt for arveudlæg

Afgørelser
Modregning i virksomheds kreditsaldo fra skattekontoen til dækning af gæld vedrørende virksomhedens indehavers restskat og inddrivelsesrenter
Ekstraordinær genoptagelse - Udbetaling af skattekredit - Tilbagebetaling af skattekredit
Aktindsigt i dokumenter i forbindelse med amerikanske retssager om udbytte

Domme
Indsætning - mellemregningskonto - skattepligtig indkomst
Indsætninger på bankkonto
Underleverandører - nægtelse af fradrag for købsmoms - hæftelse for ikke-indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
Skattepligtig gældseftergivelse - kurs pari
Ligningslovens § 16 E - aktionærlån - skatteforvaltningslovens § 48 - omgørelse
Udenlandske investeringsinstitutter havde ikke krav på tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat. Ikke grundlag for fornyet forelæggelse for EU-Domstolen

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra EU

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

Artikler og interessante links

BDO

Skat ved afdrag på gælds- og pantebreve

Personers kursgevinster ved afdrag på gældsbreve er skattepligtige som kapitalindkomst, hvis de overstiger en bagatelgrænse på 2.000 kr. Til gengæld er der under visse betingelser også mulighed for tabsfradrag.


BDO

Aktiesparekontoen bruges mest af investorer fra middelklassen

Hvis man tror, det primært er velhavere og højtlønnede, der bruger reglerne om aktiesparekonti, må man tro om igen. Mere end 80 % af kontohaverne har faktisk en husstandsindkomst på under 1 mio. kr.


BDO

Skatteministeren freder arvefinte

Hvis hele eller dele af din formue en dag skal arves af fx dine søskende eller søskendebørn eller af gode venner, bør du stærkt overveje også at betænke en velgørende organisation. Det kan nemlig øge arven til de andre


BDO

Udsigt til nye regler for beskatning af bitcoins

Skatteministeren er utryg ved de gældende regler for beskatning af gevinster og tab ved investering i bitcoins, men ikke så utryg, at han har travlt med at få dem ændret.


BDO

Biler: Skat, moms og afgifter

I denne guide finder du praktisk viden om de skatte-, moms- og afgiftsregler, der knytter sig til biler.


EY

International skattereform – betydningen for danske koncerner

130 lande har i OECD-regi pr 1. juli 2021 aftalt rammerne for en international skattereform for multinationale koncerner.


EY

CFC-regler får konsekvenser for danske koncerner

Folketinget har den 3. juni 2021 vedtaget nye regler om CFC-beskatning, der kan medføre store skattemæssige konsekvenser for danske koncerner.


Folketingets Ombudsmand

Gældsstyrelsens klagevejledning i afgørelser om lønindeholdelse

I Gældsstyrelsens afgørelser om lønindeholdelse blev der vejledt om muligheden for at klage efter både § 17, stk. 1, og § 18, stk. 1, i gældsinddrivelsesloven. Ved klage efter lovens § 17, stk. 1, skal klagen indgives inden 3 måneder efter modtagelse af afgørelsen, og klagen behandles af Skatteankestyrelsen. Klage efter lovens § 18, stk. 1, skal derimod indgives inden 4 uger efter modtagelse af afgørelsen, og klagen behandles af fogedretten. 


Folketingets Ombudsmand

Lån til betaling af ejendomsskat

En borger ansøgte om lån til betaling af ejendomsskat vedrørende sin ejendom. Ejendommen var i Bygnings- og Boligregistret (BBR) registreret som et stuehus til en landejendom. Borgeren benyttede ejendommen til fritidsbeboelse, hvilket kommunen var bekendt med. 


Folketingets Ombudsmand

Opfordring til egen drift-undersøgelse af Skattestyrelsens administration af 15 pct.-reglen i værdiansættelsescirkulæret

Ombudsmanden modtog en henvendelse fra en borger med en opfordring til, at ombudsmanden indledte en generel egen drift-undersøgelse af Skattestyrelsens forvaltning af 15 pct.-reglen i værdiansættelsescirkulæret fra 1982 i forbindelse med gaveoverdragelse. 


TVC Advokatfirma

Hvad betyder det, at modparten tager bekræftende til genmæle i en retssag?

Ikke alle retssager omhandlende skatter og afgifter bliver hovedforhandlet, idet parterne enten forliger sagen forinden, eller det sker, at én af parterne tager bekræftende til genmæle.


Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Fradrag for tab på unoterede aktier og gennemsnitsmetoden - SKM2021.100.BR - Forældelse og adgang til at anmode om genoptagelse

SKM2021.373.SKTST

Skatteministeriet har ikke anket dommen, der er offentliggjort i SKM2021.100.BR. Dommen vedrører tab på unoterede aktier, hvor der er fradraget et tab opgjort efter gennemsnitsmetoden. Skattestyrelsen har endnu ikke udarbejdet et styresignal om dommen. Styresignalet forventes udsendt i løbet af nogle måneder. Adgang til genoptagelse efterunderkendelse af praksis er ikke betinget af, at Skattestyrelsen har offentliggjort et styresignal om genoptagelse. Muligheden for ekstraordinær genoptagelse er betinget af, at det afledte krav ikke er formueretligt forældet.


Indholdsfortegnelse 

Udkast til styresignal: Praksisændring - Omvalg - SKM2020.14.HR - udkast til styresignal

21-0236653

Det er et krav for omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, at skattemyndighederne har foretaget en ændring af den skattepligtiges skatteansættelse, og at ændringen har betydning for den skattepligtiges valg. Højesteret har i SKM2020.14.HR fastslået, at det ikke er et krav for omvalg, at der er en direkte sammenhæng mellem ændringen af skatteansættelsen og valget.

Skattestyrelsen ændrer praksis sådan, at kravet, om at ændringen af skatteansættelsen har betydning for valget, vil anses for at være opfyldt, når:

ændringen af skatteansættelsen har betydning for den skattepligtiges valg, og det er godtgjort, at den skattepligtige ville have foretaget et andet valg, hvis den skattepligtige havde haft kendskab til ændringen af skatteansættelsen.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Hybrid kernekapital - kapitalinstrument anset for anlægskapital

SKM2021.377.SR

Spørger ønskede at få bekræftet, at udstedelser af hybrid kernekapital skatteretligt er en gæld for udsteder og en fordring for erhverver, hvor hovedstolen er omfattet af kursgevinstloven og afkastet er en rente omfattet af statsskatteloven. Spørger stillede en række opfølgende spørgsmål hvis dette ikke kunne bekræftes.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at udstedelserne af hybrid kernekapital skatteretligt kunne kvalificeres som en gæld omfattet af kursgevinstloven og renter omfattet af statsskatteloven. Skatterådet fandt, at udstedelserne af hybrid kernekapital var anlægskapital omfattet af statsskattelovens § 5 a. Skatterådet besvarede de opfølgende spørgsmål med dette udgangspunkt.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Investeringsselskab, investering i andet end værdipapirer

SKM2021.366.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte spørgerens opfattelse, hvorefter H1 skulle kunne bevare sin status som investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 1. punktum, hvis H1 fremover som passiv investor investerede i kommanditselskaber, partnerselskaber og lignende skattemæssigt transparente enheder, der ved siden af deres primære investeringer i aktieselskaber også i begrænset omfang ejer vindmøller, solceller, ejendomme og lignende.

Det gælder, uanset hvor små investeringerne i andet end værdipapirer er.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Ligningslovens § 9 A - Midlertidigt arbejdssted - Bygge- og anlægsarbejde

SKM2021.359.SR

Spørger havde indgået en kontrakt om design og konstruktion af et byggeri. Projektet var planlagt til tidsmæssigt at strække sig over flere år.

Skatterådet kunne bekræfte, at det, for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse eller ydelse af skattefri kost og logi efter rejsereglerne i ligningslovens § 9 A, var korrekt at antage, at det arbejdssted, som det beskrevne byggeprojekt ved Y1 udgjorde, kunne anses for et midlertidigt arbejdssted i hele anlægsperioden, hvor spørger var til stede. Det var henset til at medarbejderne, der arbejdede ved Y1 alene havde arbejdsopgaver, der knyttede sig til byggeriet, og at arbejdet ophørte, når byggeriet var færdigt.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Investering i kryptovaluta gennem selskab ikke anset for maskeret udlodning

SKM2021.356.SR

Skatterådet fandt, at de pågældende Bitcoins måtte anses at være erhvervet i spekulationsøjemed, da gevinstgivende videresalg var et formål med erhvervelsen. Skatterådet bekræftede, at der i det pågældende tilfælde ikke var tale om maskeret udlodning til hovedanpartshaveren, idet dispositionen ikke ansås at være foretaget i hovedanpartshaverens interesse eller havde passeret dennes økonomi. Skatterådet kunne desuden ikke bekræfte, at der ikke skulle ske en beskatning, når de pågældende Bitcoins efterfølgende blev afstået.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Trustkapital erhvervet på tidspunkt for arveudlæg

SKM2021.355.SR

Skatterådet bekræftede, at en Anstalt (trust) skulle skal anses for skattemæssigt transparent, og at Spørgeren måtte anses for at have erhvervet ret til trustkapitalen på tidspunktet for arveudlæg heraf fra Spørgerens fars dødsbo. Derudover blev det bekræftet, samt at et selskab med begrænset ansvar beliggende uden for EU/EØS skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Modregning i virksomheds kreditsaldo fra skattekontoen til dækning af gæld vedrørende virksomhedens indehavers restskat og inddrivelsesrenter

SKM2021.369.LSR

Sagen drejede sig om, hvorvidt Gældsstyrelsen var berettiget til at foretage modregning i virksomhedens kreditsaldo fra skattekontoen til dækning af gæld vedrørende virksomhedens indehavers restskat og inddrivelsesrenter. Virksomhedens indehaver havde gæld til det offentlige i form af restskat og inddrivelsesrenter. Virksomheden fik udbetalt et lån fra en hjælpepakke i forbindelse med Covid-19 pandemien. Lånet blev krediteret på virksomhedens skattekonto, hvorved der opstod en kreditsaldo på 17.274 kr. Gældsstyrelsen foretog herefter modregning i kreditsaldoen på virksomhedens skattekonto for indehaverens gæld til det offentlige i form af restskat og inddrivelsesrenter. Landsskatteretten fandt, at Gældsstyrelsen ikke var berettiget til at foretage denne modregning. Landsskatteretten henså herved til, at gælden vedrørende restskat og inddrivelsesrenter ikke fremgik af virksomhedens debetsaldo på skattekontoen eller var blevet overdraget til inddrivelse efter reglerne i opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 4. pkt., og at der derfor ikke var hjemmel til den foretagne modregning i dagældende § 7, stk. 4, i lov nr. 572 af 5. maj 2020 om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med Covid-19 med senere ændringer. Herefter kunne modregning kun gennemføres, såfremt de almindelige betingelser for modregning var opfyldt. Landsskatteretten fandt, at disse betingelser ikke var opfyldt, idet hovedfordringen bestod af et lån ydet til virksomheden fra staten, hvormed virksomheden var debitor til staten vedrørende begge fordringer, idet lånet (hovedfordringen) skulle betales tilbage til staten, og da restskatten og inddrivelsesrenterne (modfordringerne) var virksomhedens indehavers gæld. Der forelå derfor ikke gensidighed mellem fordringerne, således at kreditor til den ene fordring var debitor til den anden fordring og omvendt, hvorfor modregningsbetingelsen om gensidighed ikke var opfyldt.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Ekstraordinær genoptagelse - Udbetaling af skattekredit - Tilbagebetaling af skattekredit

SKM2021.367.LSR

Et selskabs datterselskab havde afholdt udgifter til udvikling af en handelsplatform, der bl.a. kunne indhente oplysninger fra forskellige landes toldmyndigheder i forbindelse med kundernes handel på platformen. Landsskatteretten fandt, at de af datterselskabet afholdte udgifter med rette var omfattet af og straksafskrevet efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, og lagde ved vurderingen bl.a. vægt på, at udviklingen af de enkelte projekter ikke kunne anses for at være af rutinemæssig karakter, men at der var tale om ny- og videreudviklede systemer, processer og algoritmer. Landsskatteretten fandt, at udgifterne afholdt til licenser m.m. var så nært knyttet udviklingen, at de også måtte være omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1. På baggrund heraf fandt Landsskatteretten, at selskabet var berettiget til udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X.

Landsskatteretten fandt dog, at det ikke kunne anses som en særlig omstændighed efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at selskabet ikke havde været bekendt med muligheden for udbetaling af skattekredit, men at dette måtte sidestilles med et glemt fradrag, der ikke kunne begrunde en ekstra ordinær genoptagelse. Selskabet kunne derfor ikke få udbetalt skattekredit i det indkomstår, der ikke var omfattet af den ordinære genoptagelsesfrist.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Aktindsigt i dokumenter i forbindelse med amerikanske retssager om udbytte

SKM2021.362.LSR

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen ved behandlingen af en anmodning om aktindsigt skulle have foretaget en manuel gennemgang af akterne, idet en fritekstsøgning på relevante søgeord var forbundet med så stor usikkerhed, at en sådan søgning ikke kunne anses for at udgøre et tilstrækkeligt oplyst og fuldstændigt grundlag for at træffe afgørelse i sagen. Landsskatteretten henså herved til, at selv ved en søgning på alle relevante søgeord ville der stadigvæk være risiko for, at relevante dokumenter ikke kunne identificeres, da ord kan staves på forskellige måder og være stavet forkert, ligesom der kan være anvendt forkortelser, mangle mellemrum mellem ord m.m. Landsskatteretten bemærkede, at Skattestyrelsen ikke havde afslået anmodningen om aktindsigt med henvisning til ressourceforbruget, og at punkt 4.3.2 i vejledning nr. 9847 af 19. december 2013 om lov om offentlig i forvaltningen derfor ikke kunne tillægges betydning.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Indsætning - mellemregningskonto - skattepligtig indkomst

SKM2021.375.BR

Sagen angik for det første, om skatteyderen havde dokumenteret, at hun ikke var skattepligtig af den resterende salgssum fra et salg af et maleri af JA i 2015. For det andet angik sagen, om skatteyderen havde dokumenteret, at hun ikke var skattepligtig af en efterpostering i 2015.

For så vidt angik maleriet fandt retten, at skatteyderen var skattepligtig af den resterende salgssum på 453.808 kr., og at hendes momstilsvar for perioden skulle forhøjes med 113.452 kr.

Skatteyderen havde gjort gældende, at maleriet på salgstidspunktet tilhørte hendes tidligere ægtefælles selskab, og at hun fortsat havde gæld til selskabet svarende til den resterende salgssum med tillæg af moms på 567.312 kr.

Heroverfor lagde retten vægt på, at skatteyderen ikke havde fremlagt dokumentation for, at hendes tidligere ægtefælles selskab på salgstidspunktet ejede maleriet, at hun alene modtog maleriet i kommission, og at hun fortsat havde gæld til den tidligere ægtefælles selskab svarende til restsalgssummen.

Med hensyn til efterposteringen fandt retten, at skatteyderen var skattepligtig af beløbet på 367.602 kr. Retten konstaterede, at beløbet var bogført som privat indskud. Posten var opstået, fordi varelageret viste sig at være større end angivet i det oprindelige regnskab for 2015, og som følge heraf måtte korrigeres.

Retten fandt, at det ikke var dokumenteret, at der faktisk var foretaget et indskud af den angivne størrelse i G1. Herefter tiltrådte retten af de af Skatteministeriet anførte grunde, at varelagerets højere værdi end den bogførte måtte antages at være udtryk for, at der enten var taget for høje fradrag for vareforbrug, eller at der havde været penge til køb af varer, som ikke havde været medtaget som indtægter.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Indsætninger på bankkonto

SKM2021.374.BR

Sagen handlede om, hvorvidt skattemyndighederne var berettiget til at forhøje sagsøgerens skattepligtige indkomst i indkomstårene 2014 og 2015 i anledning af en indsætning på kr. 225.000 og fem indsætninger på i alt kr. 6.600.

Retten fandt, at det på baggrund af det fremlagte kontoudtog måtte lægges til grund, at sagsøgeren i forlængelse af modtagelsen af de kr. 225.000 videreoverførte henholdsvis kr. 45.000, kr. 45.000 og kr. 50.000.

Retten fremhævede, at de fremlagte erklæringer indhentet fra modtagerne af beløbene var udfærdiget i

forbindelse med skattesagen, og at en af erklæringerne var udarbejdet af sagsøgerens bror, hvorfor erklæringerne ikke kunne tillægges afgørende vægt.

Retten fremhævede ligeledes, at sagsøgeren ikke ved parts- eller vidneforklaring havde belyst betalingernes kontekst, og at det ikke fandtes godtgjort, at sagsøgeren havde haft fradragsberettigede udgifter til opnåelsen af beløbet på kr. 225.000.

Herefter fandt retten, at sagsøgeren var skattepligtig af det fulde beløb på kr. 225.000.

Retten fandt det ligeledes ikke bevist, at indsætningerne på i alt kr. 6.600 var midler, der ikke skulle beskattes og fremhævede i den forbindelse, at erklæringen indhentet til brug for skattesagen ikke var bestyrket af anden dokumentation, parts- eller vidneforklaring.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Underleverandører - nægtelse af fradrag for købsmoms - hæftelse for ikke-indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

SKM2021.371.BR

Sagen angik, om skatteyderen opfyldte betingelserne for fradrag af købsmoms, der var betalt til tre underleverandører. Sagen angik også, om skatteyderen hæftede for ikke-indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af løn til de personer, som ifølge skattemyndighederne reelt havde udført arbejdet som ansatte hos skatteyderen.

Retten fandt det ikke bevist, at underleverandørerne havde leveret det mandskab, som fakturaerne vedrørte. Sagsøgeren var derfor ikke berettiget til fradrag af købsmoms. Retten lagde bl.a. vægt på, at underleverandørerne havde angivet lave eller ingen momstilsvar, at fakturaindbetalingerne systematisk var blevet hævet på underleverandørernes konti, brugt til køb af taletidskort eller overført til andre konti. Retten lagde også vægt på, at skatteyderen ikke havde fremlagt skriftlige aftaler, korrespondance med underleverandørerne, arbejdssedler eller lignende objektiv konstaterbar dokumentation for, at der rent faktisk blev leveret de fakturerede ydelser. Retten bemærkede desuden, at en fremlagt samarbejdsaftale mellem skatteyderen og én af underleverandørerne var dateret efter, samarbejdet ifølge fakturaerne var påbegyndt, og at den fremstod uden reelt indhold.

Retten tiltrådte, at skatteyderen hæftede for ikke-indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Retten lagde til grund, at virksomheden havde haft ansatte ud over det selvangivne til at udføre arbejdet. Skattemyndighederne kunne ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt, da den indeholdelsespligtige løn ikke kunne opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber. Skatteyderen havde ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse hvilede på et fejlagtigt grundlag eller var åbenbart urimelig. Skatteyderen havde ved at undlade at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i ikke-angivne lønudbetalinger udvist forsømmelighed.

Retten tog på den baggrund Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Skattepligtig gældseftergivelse - kurs pari

SKM2021.360.BR

Retten fandt, at skatteyderen i 2010 fik en gældseftergivelse på 10 mio. kr. Retten fandt desuden, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at fordringen blev nedsat til en lavere værdi end fordringens værdi for kreditor på eftergivelsestidspunktet, og skatteyderen var derfor skattepligtig af hele beløbet på 10 mio. kr.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Ligningslovens § 16 E - aktionærlån - skatteforvaltningslovens § 48 - omgørelse

SKM2021.357.ØLR

Sagen angik, om appellanten i indkomstårene 2013 og 2014 skulle beskattes i medfør af ligningslovens § 16 E af en række hævninger foretaget i sit helejede selskab. Appellanten gjorde særligt gældende, at han som følge af revisors lønindberetninger ultimo indkomstårene allerede var beskattet af disse hævninger, og at der derfor var tale om en ulovhjemlet dobbeltbeskatning.

Landsretten udtalte blandt andet, at ligningslovens § 16 E har til formål at dæmme op for, at aktionærer mv. optager ulovlige aktionærlån til eksempelvis finansiering af privatforbrug, og at bestemmelsen indebærer, at aktionærlån omfattet af bestemmelsen skal beskattes allerede ved optagelsen af lånet. Landsretten fremhævede derudover, at det i forbindelse med lovens vedtagelse var en forudset og accepteret konsekvens af den foreslåede bestemmelse, at aktionærer, som desuagtet optager sådanne aktionærlån, ville kunne risikere dobbeltbeskatning.

Landsretten bemærkede også, at beskatningen hos appellanten i form af dels udbyttebeskatning og dels beskatning af lønindkomst er sket med hjemmel i forskellige skatteregelsæt og er udløst af forskellige dispositioner i form af henholdsvis hævninger hos selskabet og efterfølgende tilbagebetaling af lånet med lønudbetalinger.

Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom (SKM2020.184.BR) i henhold til de af byretten anførte grunde.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Udenlandske investeringsinstitutter havde ikke krav på tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat. Ikke grundlag for fornyet forelæggelse for EU-Domstolen

SKM2021.353.HR

Udenlandske investeringsinstitutter havde ikke krav på fritagelse for kildeskat af udbytter fra danske selskaber, selvom EU-Domstolen havde underkendt betingelsen om, at en investereringsforening skal være hjemmehørende i Danmark for at kunne opnå kildeskattefritagelse, som værende i strid med TEUF- artikel 63 om kapitalens fri bevægelighed. Kravene i ligningslovens § 16 C, som en investeringsforening også skulle opfylde for at opnå kildeskattefritagelse, var ikke i strid med EU-retten. De omhandlede investeringsforeninger, som ikke opfyldte kravene i ligningslovens § 16 C, havde derfor ikke krav på tilbagebetaling af indeholdte kildeskatter.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 15/1381659
Diverse forhold
Klagen vedrører bl.a. beskatning af yderligere indkomst ved salg af guld og brugskunst, ændring af varelager samt nægtet fradrag for kontant varekøb. Landsskatteretten godkender fradrag for kontante varekøb og stadfæster i øvrigt med mindre ændringer.
Afsagt: 17-06-2021

Journalnr: 20/0107646
Diverse fradrag
Klagen vedrører forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst vedrørende ej godkendte fradrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-06-2021

Journalnr: 16/1576731
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at SKAT ekstraordinært har genoptaget skatteansættelserne herunder anset vederlag for arbejde udført som værende vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold. SKAT har anset Danmark for at have beskatningsretten til det vederlag, der er optjent ved arbejde udført i Danmark efter artikel 15, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland. Landsskatteretten ændrer afgørelsen herunder at der er tale om vederlag for selvstændig erhvervsvirksomhed, og at Danmark ikke har beskatningsretten.
Afsagt: 17-06-2021

Journalnr: 18/0004895
Fradrag for tab
Der er klaget over, at SKAT ikke har godkendt et tab vedrørende overførsler til konti i udlandet samt ikke har godkendt fradrag for en udgift på til advokatsalær i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-06-2021

Journalnr: 20/0033164
Indsætninger på bankkonto
Klagen vedrører forhøjelse af skattepligtig indkomst baseret på indsætninger på bankkonto. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen i overvejende grad.
Afsagt: 17-06-2021

Journalnr: 17/0989272
Lån over mellemregningskonto
Klagen skyldes, at lån over mellemregningskonto er anset for udbytte. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen helt eller delvist i tre af de omhandlede fire år.
Afsagt: 18-06-2021

Journalnr: 15/1376297
Maskeret udlodning
Klagen vedrører beskatning af udlodning fra ApS. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-06-2021

Journalnr: 17/0991396
Online pokerspil
Klagen vedrører beskatning af anden skattepligtig indkomst fra pokerspil. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 16-06-2021

Journalnr: 15/1376374
Sambeskatning
Klagen vedrører forhøjelse af sambeskatningsindkomst. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 17-06-2021

Journalnr: 17/0989521
Tab på anparter
Klagen vedrører nægtet fradrag for tab på anparter, Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-06-2021

Journalnr: 16/0646939
Udgifter vedr. fast ejendom
Klagen vedrører nægtet fradrag for udskiftning af olietank samt for 11/30 af udgifterne til istandsættelse af tagkonstruktion og udskiftning tagrende på staldbygning. Herudover forhøjelse af skattepligtig indkomst på for fradrag af tv-abonnement. Landsskatteretten nedsætter forhøjelse af indkomst vedr. TV-abonnement og stadfæster i øvrigt.
Afsagt: 17-06-2021

Journalnr: 20/0074816
Underleverandør
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til underleverandør. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-06-2021

Journalnr: 21/0013401
Ændring af forskudsopgørelse
Klagen vedrører nægtet befordringsfradrag i forskudsopgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-06-2021

Journalnr: 20/0068819
Ændringer baseret på årsrapport
Klagen vedrører forhøjelse af virksomhedens overskud, jf. årsrapport, forhøjelse af virksomhedens overskud vedr. ikke godkendt fradrag for afskrivninger på driftsmidler og bygning samt forhøjelse af virksomhedens overskud vedr. ikke godkendt fradrag for udgifter til bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-06-2021


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 12-07-2021 - 10-08-2021

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Dom C-241/20 État belge (Perte d’avantages fiscaux dans l’État membre de résidence)
Dato: 15-07-2021
Fiskale bestemmelser

Dobbeltbeskatning. Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal de première instance du Luxembourg (Belgien) den 5. juni 2020 - BJ mod État belg


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU

Nyt fra Den Europæiske Unions Tidende

kommissionens gennemførelsesafgørelse (eu) 2021/1131 af 5. juli 2021 om fastsættelse af den årlige fordeling pr. medlemsstat af de samlede midler til den europæiske fond for regionaludvikling, den europæiske socialfond plus og samhørighedsfonden under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst og målet om europæisk territorialt samarbejde, den årlige fordeling pr. medlemsstat pr. regionskategori, den årlige fordeling pr. medlemsstat tildelt som supplerende midler til regioner i den yderste periferi, de beløb, der skal overføres fra hver medlemsstats samhørighedsfondstildeling til connecting europe-faciliteten, den årlige fordeling af de samlede midler til det europæiske initiativ for byområder, den årlige fordeling af de samlede midler til tværnationalt samarbejde til støtte for innovative løsninger, den årlige fordeling af de samlede midler til interregionale innovationsinvesteringer, den årlige fordeling af de samlede midler til komponenten grænseoverskridende samarbejde under målet om europæisk territorialt samarbejde, den årlige fordeling pr. medlemsstat af de samlede midler til komponenten tværnationalt samarbejde under målet om europæisk territorialt samarbejde, den årlige fordeling af de samlede midler til komponenten interregionalt samarbejde under målet om europæisk territorialt samarbejde og den årlige fordeling af de samlede midler til komponenten samarbejde med regionerne i den yderste periferi under målet om europæisk territorialt samarbejde i perioden 2021-2027 (meddelt under nummer c(2021) 5003)

 


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Folketinget

Almindelig del

Spørgsmål og svar

Spm. 375

Ministeren bedes redegøre for de økonomiske konsekvenser, herunder for den strukturelle saldo (før og efter tilbageløb og adfærd), fra 2021 til 2025 samt varigt, såfremt det blev muligt at foretage særskilt lønindeholdelse for politibøder.  Svar  

Spm. 611

I boligskatteforliget er det aftalt, at hvis værdien af grunde vurderes højere, så vil man, når de nye beskatningsregler træder i kraft, kalibrere grundskyldspromillerne efter de højere vurderinger på kommune niveau, så der ikke opkræves højere ejendomsskat. Ministeren bedes oplyse, hvordan man har tænkt sig at fastsætte grundskyldspromillerne i 2024, når en del af vurderingerne først forventes at komme, efter de nye beskatningsregler er trådt i kraft?  Svar  

Spm. 612

Ministeren bedes give et opdateret skøn over, hvor mange klager der forventes over de nye ejendomsvurderinger, og hvor mange klager systemet er gearet til at håndtere, og om det giver anledning til en justering af kapaciteten?

Spm. 613

Ministeren bedes oplyse et opdateret skøn over de samlede udviklingsomkostninger til udvikling af et nyt ejendomsvurderingssystem med tilhørende beskatningssystem, klagehåndtering og tilretning af systemer, som data trækkes fra?

§ 20-spørgsmål

Spm. S 1697

Om det nye ejendomsvurderingssystem.  Svar  

Husk også vores website dedikeret til Folketingsbilag.


Indholdsfortegnelse