Kære Læser
Denne uges SkatteMail er ikke så omfattende. Med udskrivning af folketingsvalg i sidste uge bortfaldt alle verserende lovforslag, herunder seks erhvervsrelevante lovforslag på skatteområdet. Du kan i en af artiklerne orientere dig i de bortfaldne lovforslag.
God læselyst.
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - april 2019
Folketingsvalg - bortfald af lovforslag - konsekvenser på skatteområdet
Luxembourg deposits its instrument of ratification for the Multilateral BEPS Convention
Husk fristen for indskud på etablerings- og iværksætterkonto
Udkast til styresignal
Genoptagelse, ændring af praksis - opgørelse af afskrivningsgrundlaget for distributionsnet mv. i vand- og spildevandsselskaber - udkast til styresignal
Bindende svar
Fondsbeskatning - fusion af fonde
Genplacering af ejendomsavance i vingård i Portugal
Ledelsens sæde eller fast driftssted ved medarbejders virksomhed fra hjemmekontor
Engelsk trust anset for skattemæssigt transparent
Domme
Indsætning på bankkonto - forklaring om lån - ordinær genoptagelse
Indsætninger på bankkonti - subsidiære anbringender - forretningsmæssig begrundelse
Fuld skattepligt - indsætning på konto - genoptagelse - grov uagtsomhed
Fri bolig - skønsmæssig ansættelse - forlænget ligningsfrist - bopælspligt
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
Bech-BruunNyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - april 2019 Læs vores nyhedsbrev Generationsskifte Omstrukturering med aktuel lovgivning og afgørelser. |
EYFolketingsvalg - bortfald af lovforslag - konsekvenser på skatteområdet Med udskrivning af folketingsvalg i går bortfaldt alle verserende lovforslag, herunder seks erhvervsrelevante lovforslag på skatteområdet. Hvis du er berørt eller står i en situation, hvor du eller din virksomhed afventer vedtagelse af et lovinitiativ, kan du orientere dig i de bortfaldne lovforslag i artiklen. |
OECDLuxembourg deposits its instrument of ratification for the Multilateral BEPS Convention Today, Luxembourg deposited its instrument of ratification for the Multilateral Convention to Implement Tax Treaty Related Measures to Prevent Base Erosion and Profit Shifting with the OECD’s Secretary-General, thus underlining its strong commitment to prevent the abuse of tax treaties and base erosion and profit shifting (BEPS) by multinational enterprises. |
SEGESHusk fristen for indskud på etablerings- og iværksætterkonto Fristen er den 15. maj, når du skal spare op til køb af egen virksomhed med fradrag i skatten |
Styresignalet indeholder en ændring af praksis vedrørende opgørelsen af den skattemæssige indgangsværdi af aktiver og dermed afskrivningsgrundlaget i vand- og spildevandsselskaber. Praksisændringen sker på baggrund af Højesterets domme i sagerne SKM2018.627.HR og SKM2018.635.HR.
Skatterådet bekræftede, at H1-fondens løbende forbrug af grundkapitalen til udlejning til studerende i kollegieejendomme var at anse som værende løbende, almennyttige uddelinger, der var fradragsberettigede. Endvidere bekræftede Skatterådet, at fusionen mellem H1-fonden og H2-fonden ikke udløste beskatning hos hverken H1-fonden eller den modtagende fond, da grundkapitalerne skattemæssigt svarede til hinanden på tidspunktet for fusionen.
Spørger ønskede at genplacere ejendomsavancen fra et påtænkt salg af spørgers danske landbrugsejendomme i tre vingårde i Portugal. Spørger ønskede at udleje ejendommene til et portugisisk produktionsselskab, som var 100 pct. ejet af spørger. Spørger ønskede endvidere at genplacere ejendomsavancen i vingårdenes lagertanke. Spørger ønskede bekræftet, at den påtænkte disposition opfyldte betingelserne for genanbringelse efter ejendomsavancebeskatningsloven, og at lagertankene udgjorde en del af den faste ejendom. Skatterådet kunne bekræfte, at spørger opfyldte betingelserne for genanbringelse af ejendomsavancen, og at spørger kunne udleje ejendommen til et produktionsselskab, som ejes og kontrolleres af spørger. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at lagertankene udgjorde en del af den faste ejendom.
Skatterådet bekræftede, at Spørger ikke havde ledelsens sæde i Danmark. Den daglige ledelse og beslutninger vedrørende selskabets daglige drift foretages ikke i Danmark. Spørger er indregistreret i England med hovedsæde, kontorfaciliteter og driftssted i London. Bestyrelsen (på nær et enkelt medlem) og CEO for Spørger er bosiddende i England og arbejder ud af London. Administrative funktioner, daglig drift og en større del af det tekniske arbejde udføres fra kontoret i London. Spørgers general manager i Danmark har ikke beslutningskompetence på vidtrækkende eller strategiske beslutninger, idet disse tages af CEO eller bestyrelsen fra London.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørger ikke kunne anses for at have fast driftssted i Danmark og herved ikke skal oprette sig som et skattepligtigt selskab i Danmark. På baggrund af en konkret og samlet vurdering af alle sagens fakta bekræftede Skatterådet, at SB's rolle hos Spørger var så væsentlig og overordnet i forhold til Spørgers kernevirksomhed, at SB's virke for Spørger ikke kunne anses for at være hverken af udelukkende forberedende eller hjælpende karakter.
Skatterådet bekræftede, at en engelsk trust skulle anses for skatteretligt transparent i forhold til de begunstigede, der var hjemmehørende i Danmark. De pågældende begunstigede var i udgangspunktet gaveafgiftspligtige af udlodninger fra trusten.
SKAT havde truffet afgørelse om at beskatte sagsøgeren af tre større beløb indsat på sagsøgerens bankkonto, herunder et beløb på 125.000 kr. SKATs afgørelse blev ikke påklaget, men sagsøgeren anmodede året efter om ordinær genoptagelse af sin skatteansættelse for det pågældende indkomstår med henblik på bl.a. nedsættelse af det beskattede beløb med det indsatte beløb på 125.000 kr., som ifølge sagsøgeren var delvis tilbagebetaling af et lån, sagsøgeren havde ydet til en ven. Hverken SKAT eller Landsskatteretten fandt, at der var grundlag for genoptagelse, og sagsøgeren indbragte herefter afslaget på genoptagelse for domstolene.
Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at det indsatte beløb på 125.000 kr. var delvis tilbagebetaling af et lån. Retten lagde herved vægt på, at hverken sagsøgeren eller den hævdede låntager kunne give nogen plausibel forklaring på, hvorfor låntageren skulle låne pengene, og hvorfor lånet blev delvist tilbagebetalt allerede to dage efter ydelsen af lånet. Retten lagde endvidere vægt på, at forklaringen om lånet ikke var tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger, herunder at der ikke var udarbejdet et lånedokument. Det kunne ikke føre til andet resultat, at der var fremlagt kontoudskrifter for sagsøgerens og den hævdede låntagers bankkonti, der indikerede en sammenhæng mellem på den ene side en overførsel fra sagsøgeren til den hævdede låntager og på den anden indsætningen af de 125.000 kr. på sagsøgerens bankkonto, og at de omhandlede beløb var beskrevet som lån i posteringsteksterne i kontoudskriften for den hævdede låntagers bankkonto.
På den baggrund fandt retten, at betingelserne for ordinær genoptagelse ikke var opfyldt.
Sagen drejede sig om, hvorvidt en række beløb, som over en årrække blev indsat på skatteyderens private bankkonti, med rette var henregnet til den skattepligtige indkomst. Skatteyderen gjorde gældende, at skatteyderen ikke havde erhvervet ret til indsætningerne, men at disse var blevet brugt på betalinger af udgifter på vegne af tre selskaber.
Under SKATs behandling af sagen og under sagens forberedelse for byretten havde skatteyderen tidligere gjort gældende som et subsidiært anbringende, at samtlige de omtalte overførsler til skatteyderens konti var at betragte som et lån. Skatteyderen havde også tidligere gjort gældende under SKATs behandling af sagen, at hvis skatteyderen ikke fik medhold i, at pengene ikke var skatteyderens eller kunne betragtes som et lån, så måtte overførslerne betragtes som en gave.
Landsretten fandt i lyset heraf - og henset til, at der ikke sås at kunne være nogen lovlig forretningsmæssig begrundelse for indsætningerne - at der måtte stilles strenge krav til beviset.
Landsretten tiltrådte herefter - med samme begrundelse som byretten - at skatteyderen ikke havde dokumenteret nogen klar sammenhæng mellem overførslerne til skatteyderens private konti og betalingen af udgifter i selskaberne. Herudover fandt landsretten, at det i hvert fald var helt udokumenteret og uklart, hvad der var grundlaget for skatteyderens betaling.
Landsretten stadfæstede på den baggrund byrettens dom.
Den ene af de sambehandlede sager vedrørte for det første, om skatteyderen var skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2006-2007 og 2010-2011. Skatteyderen var født og opvokset i Danmark og boede sammen med sin ægtefælle og datter (født år 2000), indtil parret blev skilt i 2006. I forbindelse med skilsmissen solgte han sin andel af den tidligere fælles bolig og lejede dernæst en lejlighed. Skatteyderen var fra den 9. december 2004 til i hvert fald den 2. november 2011 registreret som ejer af først en Mercedes og siden en Audi. Det fremgår af CPR-registret, at skatteyderen fra den 7. april 2003 til den 1. marts 2012 var registreret med bopæl i Danmark. Skatteyderen arbejdede i efteråret 2006 en kort periode i Tyskland, hvor han boede i en hotellejlighed, og arbejdede dernæst 6 måneder i Italien, hvor han boede i en møbleret lejlighed. Fra august 2007 boede han og var ansat i Danmark. Fra sommeren 2010 var han ansat i et luftfartsselskab i Letland. Skatteyderen påbegyndte i årene 2010-2011 at drive selvstændig erhvervsvirksomhed.
På baggrund af en samlet vurdering af skatteyderens forhold lagde byretten til grund, at skatteyderen i indkomstårene 2006-2007 og 2010-2011 bevarede sin tilknytning og fulde skattepligt til Danmark. Retten lagde navnlig vægt på, at skatteyderen bevarede helårsbolig, at hans familie, herunder navnlig hans datter, var bosat i Danmark, og at han havde biler i Danmark. Landsretten tiltrådte denne vurdering.
Sagen vedrørte for det andet, om SKAT var berettiget til at genoptage skatteansættelsen for indkomstårene 2006 og 2007. Det var under sagen ubestridt, at skatteyderen ikke havde selvangivet sine indtægter i noget land, men skatteyderen gjorde gældende, at han havde modtaget rådgivning fra SKAT om, at han ikke var skattepligtig til Danmark. Landsretten bemærkede, at det ikke kunne lægges til grund, at den pågældende skattemedarbejder skulle have afgivet en tilkendegivelse herom til skatteyderen.
Sagen vedrørte for det tredje, om skatteyderen var skattepligtig af en indsætning på ca. kr. 50.000 på sin konto. Byretten bemærkede indledningsvist, at fra sommeren 2010 fik skatteyderen lønindtægter fra sin lettiske arbejdsgiver indsat på sin konto uden at selvangive indtægterne til SKAT. Ifølge skatteyderens forklaring skulle beløbet på ca. kr. 50.000 være valuta, som han havde haft liggende i kontanter. Det fremgik imidlertid ikke af hans konto, at han skulle have hævet beløb i tilsvarende størrelsesorden forud for indsætningen. Under disse omstændigheder lagde retten til grund, at også dette beløb var skattepligtig indtægt. Landsretten tiltrådte dette.
Skatteministeriet blev herefter frifundet (stadfæstelse af SKM2018.345.BR).
Skatteyderens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2006-2010 var af skattemyndighederne blevet forhøjet med værdien af fri bolig efter ligningslovens § 16, stk. 3. Boligen blev stillet til rådighed af hendes helejede selskab, hvori hun var direktør. For landsretten var der enighed om, at ansættelsesfristen for indkomståret 2006 var overskredet.
Landsretten nåede frem til, at den forlængede ligningsfrist for kontrollerede transaktioner, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, fandt anvendelse, uanset at der var bopælspligt på ejendommen. Forhøjelsen var dermed rettidig for indkomstårene 2007-2010.
Landsretten vurderede på baggrund af en skønserklæring, at markedslejen for boligen var 124.500 kr. pr. år, hvilket var lavere end det af SKAT ansatte. Skatteyderens skattepligtige indkomst blev derfor nedsat i henhold til skønserklæringen.
Journalnr: 13/6459873
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører diverse forhøjelser for perioden 2004 - 2011. Landsskatteretten anser store dele af afgørelsen af ugyldig grundet forældelse og nedsætter forhøjelsen vedrørende de gyldige dele.
Afsagt: 02-04-2019
Journalnr: 16/0156504
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører værdig af fri bolig, periodisering af løn samt diverse aktieindkomster. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-03-2019
Journalnr: 18/0005126
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører skat af indsætninger på bankkonto og nægtet fradrag for udgifter der er selskabet uvedkommende, straksafskrivning på småaktiver, manglende bilag,og udgifter til advokat. Landsskatteretten hjemviser sagen.
Afsagt: 29-03-2019
Journalnr: 15/2061052
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed og konsekvensrettelser herefter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-03-2019
Journalnr: 17/0613436
Fremmed arbejde
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til fremmed arbejde i klagerens virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-03-2019
Journalnr: 16/1913299
Gevinst på akkorderet gæld
Der klages over, at SKAT ikke har genoptaget og nedsat selskabets indkomst vedrørende en indtægtsført gevinst vedrørende en gevinst på akkorderet gæld. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-03-2019
Journalnr: 14/2342838
Indsætninger på privat konto
Klagen vedrører beskatninger af indtægter, der er indsat på klagers private bankkonto. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-03-2019
Journalnr: 17/0612910
Lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende
Klagen vedrører forhøjelse hvor klager er anset for lønmodtager frem for selvstændigt erhvervsdrivende, beskatning af indsætning på bankkonto og ligningsmæssige fradrag. Landsskatteretten anser afgørelsen delvist for ugyldig og stadfæster herudover i overvejende grad.
Afsagt: 28-03-2019
Journalnr: 15/2131611
Lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende
Klagen skyldes, at SKAT har anset klageren for at være lønmodtager for døgnplejeaktivitet. SKAT har derfor nedsat overskud af virksomhed og anset vederlag fra kommune for døgnpleje for A-indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-03-2019
Journalnr: 16/1402354
Lån over mellemregningskonto
Klagen skyldes, at lån over mellemregningskontoen er anset for yderligere løn. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-03-2019
Journalnr: 17/0989680
Skat af fri bolig
Klagen vedrører beskatning af delvis fri bolig. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 02-04-2019
Bekendtgørelse om efterlevelse af regler for tildeling af statsstøtte på skatteområdet
Bekendtgørelse af lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven)
Bilag 5 |
Bilag 6 |
Spm. 4 |
Bilag 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
Bilag 213 |
Bilag 215 | Henvendelse af 4/5-19 fra Lotte Kenvig, Klampenborg om dobbeltbeskatning af aktionærlån |
Spm. Y |
Spm. Z | Samrådsspm. om regeringen støtter idéen om et skatte-europol, til skatteministeren |