SkatteMail 2019, uge 15

Kære Læser

Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. publikationer om sponsorater og firmabilsordninger.

God læselyst.

Flemming L. Bach


 

Indhold

Artikler og interessante links
Sponsorater
Størrelsen af vores overskydende skat er faldende
Størrelsen af vores overskydende skat er faldende
Luxembourg deposits its instrument of ratification for the Multilateral BEPS Convention
Reforms in a few countries drive a decline in average OECD labour taxes
Landsskatteretten nedsætter SKATs forhøjelse med 91 % i ny transfer pricing afgørelse
Nyt om skat, uge 15 - firmabilsordninger
Derfor giver bruttotræksordninger på sundhedsbehandlinger god mening

Bindende svar
Fusion af fonde - ikke omfattet af reglerne om skattefrie fusioner
Fast driftssted ved søtransport
Dobbeltdomicil - skattemæssigt hjemsted - udenlandsk køretøj

Afgørelser
Anmodning om genoptagelse af ejendomsvurdering afvist - Klageberettigelse
Tinglysningsafgift - Berigtigelse af fejlagtigt angivet adkomsthaver
Reklameudgifter med fuld fradragsret - Dagsarrangement
Transfer pricing - Overdragelse af immaterielle aktiver
Investering af pensionsmidler - aldersopsparing/ ratepension - unoterede aktier - ferieboliger
Beskatning af hæderspriser
Omperiodisering af personlig indkomst
Lempelse efter ligningslovens § 33 A - Afbrydelse af udlandsophold

Nyt fra domstol.dk

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Lovtidende

Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

BDO

Sponsorater

Reklame er sjældent den eneste modydelse for et sponsorbidrag. I de fleste tilfælde modtager sponsoren også billetter, adgang til VIP-arrangementer og rejser

BDO

Størrelsen af vores overskydende skat er faldende

Fredag i sidste uge var en privatøkonomisk festdag for mange danskere. Det var nemlig dagen, hvor SKAT udbetalte overskydende skat for indkomståret 2018. Noget, der kom hele 3,4 mio. borgere til gode

BDO

Størrelsen af vores overskydende skat er faldende

Fredag i sidste uge var en privatøkonomisk festdag for mange danskere. Det var nemlig dagen, hvor SKAT udbetalte overskydende skat for indkomståret 2018. Noget, der kom hele 3,4 mio. borgere til gode

OECD

Luxembourg deposits its instrument of ratification for the Multilateral BEPS Convention

Today, Luxembourg deposited its instrument of ratification for the Multilateral Convention to Implement Tax Treaty Related Measures to Prevent Base Erosion and Profit Shifting with the OECD’s Secretary-General, thus underlining its strong commitment to prevent the abuse of tax treaties and base erosion and profit shifting (BEPS) by multinational enterprises.

OECD

Reforms in a few countries drive a decline in average OECD labour taxes

Income tax and social security contributions declined slightly for the average worker across the OECD in 2018, driven by major reforms in a handful of countries, according to a new OECD report.

Plesner

Landsskatteretten nedsætter SKATs forhøjelse med 91 % i ny transfer pricing afgørelse

Landsskatteretten har truffet afgørelse i endnu en sag om transfer pricing og har nedsat SKATs forhøjelse med godt 3,8 mia. kr., svarende til 91 % af SKATs forhøjelse. Plesner repræsenterede selskaberne i sagen.

PwC

Nyt om skat, uge 15 - firmabilsordninger

Der findes forskellige typer af firmabilsordninger. I denne udsendelse er fokus på fri bil og på en splitleasing-aftale.

Redmark

Derfor giver bruttotræksordninger på sundhedsbehandlinger god mening

Bruttotræksordninger er fleksible aftaler om medarbejdernes lønpakker. Bruttotræksordninger kan indgås enten individuelt med den enkelte ...

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Fusion af fonde - ikke omfattet af reglerne om skattefrie fusioner

SKM2019.222.SR

Spørger ønskede at sammenlægge en erhvervsdrivende fond med en ikke-erhvervsdrivende fond. Spørger ønskede at sammenlægningen skulle ske efter reglerne om skattefrie fusioner. Det følger af fusionsskattelovens § 14c, at reglerne om skattefrie fusioner kan benyttes ved fusion af fonde omfattet af fondsbeskatningsloven. For at anvende reglerne om skattefrie fusioner er det "et ubetinget krav" at der ikke sker likvidation af den indskydende enhed. Det følger af juridisk vejledning og retspraksis. Erhvervsstyrelsen og Civilstyrelsen havde givet tilladelse til den ønskede sammenlægning. Ifølge Erhvervsstyrelsen skulle sammenlægningen ske ved, at der skete likvidation af den indskydende fond. Idet sammenlægningen ikke kunne ske, uden at der skete likvidation af den indskydende fond, opfyldte sammenlægningen ikke betingelserne for at anvende reglerne i fusionsskattelovens kapitel 1 om skattefrie fusioner. Skatterådet fandt herefter, at fusionen ikke kunne ske efter reglerne om skattefri fusion.

 

Bindende svar: Fast driftssted ved søtransport

SKM2019.221.SR

Skatterådet bekræftede, at Spørger ikke havde fast driftssted i Danmark. Ud fra en samlet konkret vurdering udgjorde skibet, der lægger til kaj i kortere perioder alene for at laste eller aflaste, ikke et fast forretningssted. Skibets tilstedeværelse ved kajen ansås for at være af midlertidig karakter i forhold til skibets primære funktioner.

 

Bindende svar: Dobbeltdomicil - skattemæssigt hjemsted - udenlandsk køretøj

SKM2019.206.SR

Skatterådet bekræftede, at Spørger måtte anses for skattemæssigt hjemmehørende i Sverige ifølge den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Dertil kom, at Skatterådet bekræftede, at Spørger kunne køre i sin svensk indregistrerede bil i Danmark.

 

Afgørelse: Anmodning om genoptagelse af ejendomsvurdering afvist - Klageberettigelse

SKM2019.218.LSR

Landsskatteretten fandt, at en forening, der i henhold til aftale med sælgeren af et ubebygget areal skulle foretage delvis refusion af udgifterne til skatter og afgifter vedrørende ejendommen, ikke var klageberettiget vedrørende ejendomsvurderingen og dermed heller ikke berettiget til at anmode om genoptagelse af vurderingen.

 

Afgørelse: Tinglysningsafgift - Berigtigelse af fejlagtigt angivet adkomsthaver

SKM2019.217.LSR

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, hvorefter en berigtigelse af en fejlagtigt angivet adkomsthaver i tingbogen var anset for et ejerskifte og således ikke var anset for omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 23 om adgangen til berigtigelse af fejl.

 

Afgørelse: Reklameudgifter med fuld fradragsret - Dagsarrangement

SKM2019.209.LSR

Landsskatteretten fandt, at et selskabs afholdelse af udgifter til et dagsarrangement kunne fradrages fuldt ud som reklameudgifter efter ligningslovens § 8, stk. 1. SKAT havde fundet, at der var tale om repræsentation, jf. ligningslovens § 8, stk. 4. Landsskatteretten lagde vægt på, at arrangementet var udbudt overfor en åben og bredere kreds af deltagere, at arrangementet indeholdt et mindre traktement, der ikke havde karakter af en egentlig bespisning, at hovedvægten i arrangementet var det faglige indhold, og at indlæggene under arrangementet omfattede præsentation af selskabets varer og ydelser.

 

Afgørelse: Transfer pricing - Overdragelse af immaterielle aktiver

SKM2019.207.LSR

Sagen vedrører værdifastsættelse af immaterielle aktiver, der blev overdraget fra et dansk selskab til et koncernforbundet amerikansk selskab. Der var i sagen enighed om, at der var overdraget visse immaterielle aktiver i forbindelse med, at der var indgået en skriftlig aftale om, at det danske selskab skulle betale royalties for anvendelse af koncernens varemærker, know-how og patenter.

SKAT havde forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med den begrundelse, at hovedparten af det danske selskabs immaterielle aktiver var overdraget, herunder den regnskabsmæssige goodwill-værdi, der blev opgjort i forbindelse med den amerikanske koncerns aktiekøb af den danske koncern en årrække forinden og den i den forbindelse udarbejdede købesumsallokering. SKAT havde herefter fastsat værdien af de overdragne immaterielle aktiver med udgangspunkt i aktiehandlen. Selskabet var af den opfattelse, at de overdragne immaterielle aktiver ikke havde nogen selvstændig værdi, og at det danske selskab primært benyttede sig af den amerikanske koncerns immaterielle aktiver, og betalte royalties for denne anvendelse. Selskabet havde endvidere fremlagt flere værdiansættelser som støtte for påstanden om, at de danske immaterielle aktiver havde en lav eller ingen værdi.

Landsskatteretten fandt, at SKAT havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse, i henhold til dagældende skattekontrollovs § 3 B, stk. 8 (nu stk. 9), og § 5, stk. 3, idet der blev lagt vægt på, at der var enighed mellem SKAT og selskabet om, at der var overdraget immaterielle aktiver, og at det dermed var uomtvistet, at der havde fundet en kontrolleret transaktion sted. Denne transaktion burde have været beskrevet i TP-dokumentationen, også selvom selskabet anså den for værende af et beskedent økonomisk omfang.

Landsskatteretten fandt videre, at der ved indgåelsen af royaltyaftalen mellem det danske selskab og det koncernforbundne selskab blev overdraget sådanne væsentlige og værdifulde immaterielle aktiver, at også den regnskabsmæssige goodwillpost måtte anses for overdraget, idet der blev lagt vægt på, at rettighederne til varemærker, know-how og patenter måtte anses for at udgøre en så afgørende bestanddel af den danske koncerns aktiviteter.

Landsskatteretten fandt dog, at SKATs skøn over værdien af de overdragne immaterielle aktiver, baseret på værdien af de tidligere købte aktier, var for usikkert og derfor ikke kunne tiltrædes. Landsskatteretten fandt, at den mest velegnede metode til fastsættelse af værdien af de overdragne immaterielle aktiver var relief-from-royalty metoden, idet der efter overdragelsen blev betalt royalties for brugen af varemærker, patenter og know-how. Det var i den forbindelse Landsskatterettens opfattelse, at royalties blev betalt primært for anvendelsen af de i den danske koncern udviklede immaterielle aktiver. Det danske selskab havde i kraft af betalingen af royalties for at anvende disse immaterielle aktiver også fået adgang til at anvende den goodwill, der blev overdraget. Værdien af de overdragne immaterielle aktiver blev herefter beregnet med udgangspunkt i de faktisk aftalte royaltysatser, da satserne var fastsat på baggrund af en sammenlignelighedsanalyse mellem uafhængige parter, og kunne derfor anses for at være på armslængdevilkår

 

Afgørelse: Investering af pensionsmidler - aldersopsparing/ ratepension - unoterede aktier - ferieboliger

SKM2019.204.LSR

Landsskatteretten stadfæstede et bindende svar fra Skatterådet, hvorefter det måtte anses for at stride mod pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, hvis spørgeren investerede pensionsmidler fra sin alders- eller ratepension i unoterede aktier udstedt af et selskab, der drev en ejendom i Frankrig som feriecenter med udlejning af ferieboliger. Landsskatteretten lagde vægt på, at klageren som aktionær ville opnå særlige rettigheder i selskabet, der måtte anses for at nedsætte afkastet af ordningen, og som ville medføre, at klageren ville opnå økonomiske fordele, inden opsparingen udbetaltes.

 

Afgørelse: Beskatning af hæderspriser

SKM2019.203.LSR

En hæderspris, der blev uddelt af et universitet i et EU-land, kunne ikke anses for omfattet af ligningslovens § 7, nr. 19, og således være skattefri efter denne bestemmelse. Landsskatteretten lagde vægt på, at bestemmelsen efter sin ordlyd alene omfatter Nobelprisen og hæderspriser, der ydes af mellemstatslige organisationer eller institutioner, hvor Danmark deltager i eller er medlem af, samt priser, der ydes som anerkendelse af kunstnerisk virksomhed. Landsskatteretten stadfæstede derfor et bindende svar fra Skatterådet herom.

 

Afgørelse: Omperiodisering af personlig indkomst

SKM2019.202.LSR

Landsskatteretten fandt ikke, at der var hjemmel til at omperiodisere dagpenge, der var udbetalt den 5. januar 2017, og som derfor med rette blev beskattet i indkomståret 2017, til beskatning i indkomståret 2016.

 

Afgørelse: Lempelse efter ligningslovens § 33 A - Afbrydelse af udlandsophold

SKM2019.201.LSR

Klager ansås for berettiget til udlandslempelse efter ligningslovens § 33 A, idet klagers ophold her i landet ikke ansås for at have afbrudt udlandsopholdet. Landsskatteretten lagde vægt på, at klager i den omhandlede periode ikke havde arbejdet eller modtaget understøttelse.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 18/0001959
Arbejdsudleje
Klagen skyldes, at SKAT har anset selskabets benyttelse af udenlandsk arbejdskraft for arbejdsudleje. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-03-2019

Journalnr: 15/3284261
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bolig, udeholdte lejeindtægter, løn mv. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-03-2019

Journalnr: 17/0550434
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2007. Landsskatteretten godkender genoptagelse.
Afsagt: 20-03-2019

Journalnr: 14/3178023
Forhøjelse af A-skat og AM-bidrag
Sagen drejer sig om, hvorvidt SKATs forhøjelser af virksomhedens A-skat og AM-bidrag i afgiftsperioden 2011 til og med 2. kvartal 2012 skal hjemvises til fornyet behandling. Landsskatteretten fastholder forhøjelserne.
Afsagt: 20-03-2019

Journalnr: 15/3089556
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed og beskatning af overskud ved udlejning af ejendom. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-03-2019

Journalnr: 16/0196288
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-03-2019

Journalnr: 17/0992009
Fritagelse for skatte- og selvangivelsespligt
Klagen vedrører bindende svar om selvejende institution er fritaget for både skatte- og selvangivelsespligt. SKAT har svaret benægtende. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-03-2019

Journalnr: 17/0088861
Hævning i virksomhedsordningen
Klagen skyldes, at SKAT har anset et konvertibelt gældsbrev placeret i virksomhedsordningen for hævet. I konsekvens heraf er den personlige indkomst og kapitalindkomsten forhøjet. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-03-2019

Journalnr: 16/1854897
Lån over mellemregningskonto
Klagen skyldes, at lån fra selskab over mellemregningskonto er anset for udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-03-2019

Journalnr: 17/0988174
Lån over mellemregningskonto
Klagen skyldes, at lån over mellemregningskonto er anset for udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-03-2019

Journalnr: 17/0439467
Lån over mellemregningskonto mv.
Klagen skyldes, at lån fra selskab over mellemregningskonto anset for løn, beskatning af yderligere løn herudover samt nægtet fradrag for renteudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-03-2019

Journalnr: 13/6724607
Overskud af virksomhed
Klagen vedrører forhøjelse af overskud af virksomhed, bilforhandler; brug af virksomhedens aktiver privat. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 06-03-2019

Journalnr: 18/0003679
Renteswap i andelsboligforening
Klagen vedrører bindende svar om den skattemæssige behandling af renteswap i andelsboligforening. Landsskatteretten stadfæster SKAT's besvarelse.
Afsagt: 20-03-2019

Journalnr: 16/0684400
Returkommission
Klagen vedrører beskatning af returkommission modtaget fra modtagere af udlodne spillemidler. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 13-03-2019

Journalnr: 17/0991298
Salg af metalskrot
Klagen vedrører ansættelse af overskud ved salg af metalskrot. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-03-2019

Journalnr: 17/0989394
Skat af befordringsgodtgørelse
Klagen skyldes, at udbetalt befordringsgodtgørelse er anset for skattepligtig. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-03-2019

Journalnr: 17/0989396
Skat af befordringsgodtgørelse
Klagen skyldes, at SKAT har pålagt selskabet af indberette udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse som skattepligtig A-indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-03-2019

Journalnr: 17/0990256
Skat af befordringsgodtgørelse
Klagen vedrører beskatning af udbetalt befordringsgodtgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-03-2019

Journalnr: 13/0233500
Skattepligt til Danmark og skønsmæssig ansættelse
Klagen vedrører spørgsmål om klagers skattepligt til Danmark og skønsmæssig ansættelse af skattepligtig løn og dagpenge. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-03-2019

Journalnr: 16/1788339
Skønsmæssig ansættelse af overskud mv.
Klagen vedrører beskatning af udeholdt indkomst og yderligere overskud af virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 05-03-2019

Journalnr: 17/0326407
Studieudgifter
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til tilvalgsstudium i samfundsfag og for fradrag for befordring til studium. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-03-2019

Journalnr: 17/0975663
Tilbagefordeling af erstatning
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på anmodning om tilbagefordeling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-03-2019

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 15-04-2019 - 14-05-2019

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 02-05-2019 dom i C-598/17 Statsstøtte A-Fonds
Toldunion

Præjudiciel forelæggelse - eksisterende støtte og ny støtte - begrebet ny støtte - tilbagebetaling af udbytteskat - ordning udvidet til også at omfatte selskaber hjemmehørende uden for den berørte medlemsstats område - frie kapitalbevægelser - de nationale domstoles rolle

Tidligere dokument: C-598/17 Statsstøtte A-Fonds - Dom
Tidligere dokument: C-598/17 Statsstøtte A-Fonds - Indstilling
Tidligere dokument: C-598/17 A-Fonds - Ny sag

 

Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

Code of Conduct Group (Business Taxation)

 

Lovtidende

Bekendtgørelse af lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven)  

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 213 Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om retsafgifter og forskellige andre love. (Forenkling af regler om forældelseshåndtering, modregning ved transporter, flere skyldnere på samme fordring, eftergivelse og afskrivning, retsafgift m.v.).

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om, hvor mange fysiske personer, der årligt forventes at skulle betale retsafgift flere gange for det samme krav, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om, hvad de forventede årlige økonomiske konsekvenser i form af manglende inddrivelse vil være ved at indføre en regel, hvor personer, der har været uden betalingsevne, får eftergivet deres gæld til det offentlige, til skatteministeren

L 224 Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter. (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.).

Bilag

Bilag 1

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 225 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, ligningsloven og forskellige andre love. (Indførelse af en sælgerpantebrevsmodel, forhøjelse af det skattefrie bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v., ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finansielle konti, udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe og ændring af virkningstidspunkt for udvidelse af tonnageskatteordningen med en række specialskibsaktiviteter).

Bilag

Bilag 1

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Bilag 4

Orientering om udvidelse af DIS-ordning - Notat om EU-Kommissionens godkendelse af DIS-udvidelsen

Almindelig del

Bilag

Bilag 195

Orientering vedrørende aftale med Airbnb

Bilag 196

Uddrag af april-redegørelsen om afviklingen af lovprgrammet 2018-19

Bilag 197

Henvendelse af 11/4-19 fra Susan Falk, Hårlev om SKAT's rentetilskrivningsmodel

Bilag 198

Tal og tendenser fra Gældsstyrelsen: Modregning i udbetalingen af overskydende skat

Bilag 199

Orientering om udvidelse af DIS-ordning - Notat om EU-Kommissionens godkendelse af DIS-udvidelsen

Spørgsmål og svar

Spm. 229

Vil ministeren i tabelform oplyse virkninger på provenu (i årene 2019-25 samt varigt), BNP, investeringer og arbejdsudbud ved følgende tiltag hver for sig:?1) Hæve grænse for straksafskrivninger fra nuværende 13.800 kr. til 25.000 kr., 2) Hæve grænse for straksafskrivninger fra nuværende 13.800 kr. til 30.000 kr. og 3) Hæve afskrivningsrate for anlæg til transmission af radio-, tv- og telekommunikation til? 15 pct., 4) En ny afskrivningsprofil for aktiver med en kortere levetid, hvor den årlige afskrivning er 50 pct.?  Svar  

Spm. 323

Ministeren bedes redegøre for størrelsen af det økonomiske tab for henholdsvis staten og kommunerne ved, at der ikke er blevet opkrævet henholdsvis ejendomsværdiskat og grundskyld for 1.200 ejendomme i ti år. Dette bedes opgjort både akkumuleret og i gennemsnitligt årligt tab. Tabet for kommunerne bedes endvidere fordelt på de enkelte kommuner. Der henvises til ”Redegørelse: Ejendomme med ingen betaling af ejendomsværdiskat og/eller grundskyld”, jf. SAU alm. del – bilag 171.  Svar  

Spm. 337

Kan ministeren bekræfte, som det fremgår af svar på S 5 (folketingsåret 2016-17), at de oplysninger som de hollandske skattemyndigheder har udleveret til Danmark omfatter alle registrerede Uber-chauffører i Danmark?  Svar  

Spm. 338

Kan ministeren oplyse, om de hollandske skattemyndigheder foretog den spontane udveksling, fordi der var en konkret mistanke mod netop disse chauffører, eller fordi selskabet Uber var i søgelyset, fordi de ikke ville indberette indtægter fra deres chauffører?  Svar  

Spm. 339

Vil ministeren oplyse, hvordan de hollandske skattemyndigheder kom i besiddelse af oplysningerne om de danske Uber-chauffører?  Svar  

Spm. 340

Vil ministeren oplyse, om de hollandske skattemyndigheder også har udleveret oplysninger vedrørende danske Uber-chaufførers indkomst i 2016 og 2017?  Svar  

Spm. 341

Det fremgår af svar på SAU alm. del – spørgsmål 271, at ”Spontan udveksling af oplysninger kan, som det fremgår af artikel 9, fx ske, når en medlemsstat har grund til at formode, at der kan blive tale om et tab af skatteindtægter i en anden medlemsstat.”. I Danmark har der været en del debat om skatteunddragelse i forbindelse med platformsselskaber, der f.eks. formidler udlejning af boliger. I nogle tilfælde er der også tale om, at platformsselskaberne har hovedsæde i andre EU-lande. Vil en mistanke om, at mange af de personer, der udlejer deres bolig via platformsselskaber, ikke betaler den korrekte skat, være forudsigeligt relevant til en spontan udveksling eller en udveksling efter en anmodning fra Danmark?  Svar  

Spm. 342

Ministeren bedes oplyse, hvor mange af de cykelbude, der er selvstændige erhvervsdrivende i regi af udbringningsfirmaet Wolt, der indberetter deres indtægter til Skatteforvaltningen.  Svar  

Spm. 343

Ministeren bedes oplyse, hvad Skatteforvaltningen har gjort for at sikre, at Wolt-cykelbudene indberetter deres indtægter.  Svar  

Spm. 344

Ministeren bedes vurdere, om der sker skatteunddragelse hos Wolt-budene i lighed med sagerne om Uber-chaufførernes manglende indberetning af indtægter.  Svar  

Spm. 346

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange skattesager der verserer ved de danske domstole. Svaret bedes opdelt i skattesager om indkomstårene 2001-2015.  Svar  

Spm. 347

Ministeren bedes redegøre for, hvor gamle skattesager i gennemsnit er, når de bliver endelig afgjort ved Højesteret. Svaret bedes opdelt i henholdsvis sager vedrørende borgere og virksomheder.  Svar  

Spm. 355

Ministeren bedes udvide de to grafer i figur 6 på s. 12 i ministerens oplæg ”En skatteforvaltning i fremdrift”, således at disse også omfatter udviklingen fra 2003 til og med 2019 for både den økonomiske ramme og årsværk.  Svar  

Spm. 367

Ministeren bedes oplyse det forventede omfang af omkostninger til sagsanlæg og juridisk bistand i forbindelse med af få hjemført svindelbeløb fra udbytteskatskandalen.  Svar  

Spm. 369

I forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 293 bedes ministeren opdatere tabel 2 og 3 med kroner og øre.  Svar  

Spm. 383

Ministeren bedes oplyse det samlede antal årsværk, der har været afsat i hvert enkelt år til den fælles myndighedsindsats mod social dumping i perioden 2015-2019. Svaret bedes fordelt på henholdsvis Arbejdstilsynet, SKAT og politiet.  Svar  

Spm. 384

I dag sker der ikke en genberegning af et køretøjs afgiftspligtige værdi efter udløbet af en leasingperiode på 3 måneder, når et køretøj sælges til udlandet, mens denne genberegning sker for køretøjer, der sælges i Danmark efter endt leasingperiode på 3 måneder. Ministeren bedes i denne sammenhæng redegøre for provenueffekten ved at lade reglerne om genberegning i forbindelse med eksport til udlandet være de samme som for reglerne ved salg i Danmark. Der henvises til lovforslag nr. L 4 (folketingssamlingen 2017-2018) – spørgsmål 37.  Svar  

Spm. 385

I dag gælder en genberegning af et køretøjs værdi kun fremadrettet, således at en leasingperiodes første fire måneder kan fås med et lavt beregningsgrundlag. Hvis der er tale om en leasingkontrakt på 12 måneder, fås de første fire måneder altså til en mulig lav indregistreringspris. Ministeren bedes redegøre for provenueffekten af at lade værdien ved genberegningen af afgiftsgrundlaget gælde fra dag et. Der henvises til lovforslag nr. L 4 (folketingssamlingen 2017-2018) – spørgsmål 38.  Svar  

Spm. 386

I dag foretages der ikke en ændring i beskatningsgrundlaget af værdien af fri bil, når registreringsgrundlaget ændres ved genberegning af et køretøjs værdi. Ministeren bedes redegøre for provenueffekten af at skabe overensstemmelse mellem registreringsgrundlag og beskatningsgrundlag. Der henvises til lovforslag nr. L 4 (folketingssamlingen 2017-2018) – spørgsmål 39.  Svar  

Spm. 405

Ministeren bedes oplyse, hvor mange af de cykelbude, som Skattestyrelsen, jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 342, har oplysninger om, der betaler skat og moms.  Svar  

Spm. 406

Vil ministeren oplyse, i hvilket omfang en skatteyder (privatperson eller virksomhed) har skattemæssigt fradrag for bidrag til politiske partier (såvel nationalt som lokalt) og til enkeltkandidater, og vil ministeren desuden oplyse, om det har betydning for en evt. fradragsret, om bidraget/støtten gives direkte eller via en såkaldt pengeklub eller ad andre omveje? Vil ministeren ligeledes oplyse, om han vil drage omsorg for, at reglerne tydeligt fremgår af vejledninger fra SKAT, herunder også online-vejledninger på www.skat.dk?

Spm. 407

Ministeren bedes i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 341 oplyse, om det vil være forudsigeligt relevant for de danske skattemyndigheder at få udleveret oplysninger om enten alle danske udlejere eller alle danske udlejere, der har en indtægt fra udlejning over fradragsgrænsen, hvis de danske skattemyndigheder f.eks. i forbindelse med et kontrolprojekt om deleøkonomi har en mistanke om, at mange af de personer, der udlejer deres bolig via platformsselskaber, ikke betaler den korrekte skat. Endvidere bedes ministeren oplyse, om det medlemsland, der anmodes om udlevering af oplysninger, skal være i besiddelse af oplysningerne på tidspunktet for forespørgslen, eller om det er tilstrækkeligt, at medlemslandet kan tilvejebringe oplysningerne på baggrund af forespørgslen.  Svar  

Spm. 408

Ministeren nævner i svar på SAU alm. del – spørgsmål 272, at ”I princippet er det således den samme vurdering, der skal foretages såvel ved udveksling efter anmodning som ved spontan udveksling, nemlig om oplysningen er forudsigelig relevant for det andet lands skattemyndigheder.” Kan ministeren bekræfte, at det betyder, at de Hollandske skattemyndigheder har vurderet, at det var forudsigeligt relevant at udlevere oplysninger om samtlige Uber-chauffører, selvom man ikke nødvendigvis havde en mistanke om, at alle chauffører ikke indberettede den rigtige skat?  Svar  

Spm. 409

Vil ministeren redegøre for, hvor mange EU-lande der har implementeret EU’s skatteunddragelsesdirektiv pr. 1. januar 2019? Der henvises til lovforslag nr. L 28.  Svar  

Spm. 410

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor man konsekvent vælger ikke at følge minimumsmulighederne, når man skal implementere CFC-reglerne? Der henvises til lovforslag nr. L 28.  Svar  

Spm. 411

Vil ministeren redegøre for, hvor stort et provenu staten ville mistet, hvis man erstattede de nuværende CFC-regler med CFC-regler, der minder om Sveriges eller Finlands? Der henvises til lovforslag nr. L 28.  Svar  

Spm. 412

Ministeren bedes redegøre for, hvor stor en del af den nuværende selskabsskatteindkomst, der er CFC-indkomst. Der henvises til lovforslag nr. L 28.  Svar  

Spm. 413

Hvis et dansk selskab køber et selskab i f.eks. Cayman Island, som indeholder immaterielle rettigheder, kan ministeren så bekræfte følgende:a) hvis det danske selskab lader de immaterielle rettigheder blive i datterselskabet, så vil de ikke blive omfattet af CFC-reglerne,b) hvis selskabet flytter rettighederne til et datterselskab i et EU-land, så vil de blive omfattet af CFC-reglerne.Der henvises til lovforslag nr. L 28.  Svar  

Spm. 414

Ministeren bedes oplyse, om han ønsker at ramme dansk erhvervslivs konkurrenceevne, når ministeren har valgt at overimplementere EU-direktiverne ATAD I og II kombineret med en bibeholdelse af danske CFC-regler, som går videre end kravet efter EU-retten. Der henvises til lovforslag nr. L 28.  Svar  

Spm. 415

Ministeren bedes oplyse, hvorfor man i bemærkningerne til lovforslag nr. L 28 definerer CFC indkomst bredere end i EU’s Anti Tax Avoidance Directive. Endvidere bedes ministeren redegøre for, hvorfor man har valgt, at ”royalties eller anden indkomst fra intellektuelle ejendomsrettigheder” skal forstås så bredt, at en del af indkomsten fra mange varer og ydelser bliver omfattet af såkaldt ”embedded IP”.  Svar  

Spm. 416

Ministeren bedes oplyse, hvorfor en substansregel ikke kan indføres i dansk ret for at undtage virksomheder med substans og reel økonomisk aktivitet. Der henvises til lovforslag nr. L 28.  Svar  

Spm. 417

Ministeren bedes oplyse, hvilke beregninger der ligger til grund for en forventning om at lovforslaget er provenuneutralt, og hvordan en reduceret grad af overimplementering forventes at være provenunegativ. Der henvises til lovforslag nr. L 28.  Svar