SkatteMail 2020, uge 13

Kære Læser

Vi er blevet gjort opmærksom på, at mange af vores faste læsere ikke kunne få adgang til MomsMail og SkatteMail - nemlig læsere, der ikke har et personligt brugernavn og password. Årsagen er, at den IP-adresse, I "arbejder ud fra", når I ikke arbejder "fra kontoret", ikke kendes af vores system.

Alle MomsMails og SkatteMails læsere skal selvfølgelig have adgang til nyhederne uden bøvl - så vi har derfor ganske enkelt fjernet adgangskontrollen, mens Danmark er lukket ned.

Du har derfor adgang til både MomsMail og SkatteMail indtil videre - uanset hvor du er.

Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. nyt lovforslag L 156 om beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde.

God læselyst.

Flemming L. Bach


 

Indhold

Artikler og interessante links
Covid 19: Skattemæssige forhold for personer, der kommer til at arbejde i et andet land end de normalt gør
Covid-19: Et samlet overblik over hjælpepakkerne
Midlertidig udskydelse af betalingsfrister for moms, AM-bidrag og A-skat samt B-skatter
Firmabiler – med lavt beskatningsgrundlag
Sagsfremstilling i sager, hvor Landsskatteretten ikke følger Skatteankestyrelsens indstilling om fuldt medhold
Skatteankestyrelsens sagsbehandlingstid for klager over partsaktindsigt - opfølgning
Tax in the time of COVID-19
Er din årsomvurdering 2019 korrekt?
COVID-19 Overblik over hjælpepakker i udlandet
Udskudt betalingsfrist

Afgørelser
Skattefri grenspaltning - grenkrav ikke opfyldt
Omgørelse - Udlodning af udbytte til indfrielse af aktionærlån
Udlodning af bonus - Beskatning som aktieindkomst
Omberegnet grundværdi
Ekstraordinær genoptagelse - Værdi af anparter indskudt i andet selskab
Dobbeltbeskatning - Begrænset skattepligtig af løn og fratrædelsesgodtgørelser i opsigelsesperiode

Domme
Sejlads i "international trafik" - Artikel 14, stk. 3 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Cypern
Kursgevinst - kommanditist - non recourse - fremmed valuta - gældseftergivelse
Krydstogtsvirksomhed var ikke omfattet af tonnageskatteordningen
Fuld skattepligt - fri bolig - fri sommerbolig - fri bil - hovedaktionær - lejefiksering
Skattepligtige gaver eller skattefrie lån
Realitetsbehandling af klage trods overskridelse af klagefrist
Ejendomsavance - Tinglyst ejer - reel ejer
Afvisning - tidligere stævning afvist efter retsplejelovens § 349
Omkostningsgodtgørelse - Tilbagebetaling - Krav rettet mod rådgiver (advokatselskab)
Omkostningsgodtgørelse - Tilbagebetaling - Krav rettet mod rådgiver (advokatselskab)
Fuld Skattepligt - tilflytning - kildeskattelovens § 7 - grov uagtsomhed
Overdragelse af fast ejendom mellem interesseforbundne parter

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra EU

Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

Artikler og interessante links

BDO

Covid 19: Skattemæssige forhold for personer, der kommer til at arbejde i et andet land end de normalt gør

FAQ om skattemæssige forhold mv. for ansatte og arbejdsgivere afledt af Covid-19


BDO

Covid-19: Et samlet overblik over hjælpepakkerne

I denne publikation giver vi dig et samlet overblik over regeringens hjælpepakker til erhvervslivet. Vi giver dig gode råd og vejledning til, hvordan du og din virksomhed kommer bedst ud på den anden side af den særlige situation, som Covid-19 har medført.


Dansk Revision

Midlertidig udskydelse af betalingsfrister for moms, AM-bidrag og A-skat samt B-skatter

Alle private virksomheder, der skal indbetale indeholdt am-bidrag og A-skat, er omfattet af de lempede regler.


Deloitte

Firmabiler – med lavt beskatningsgrundlag

For nye firmabiler (under 36 måneder) fastsættes beregningsgrundlaget for beskatning af værdi af fri bil til ”nyvognsprisen”.


Folketingets Ombudsmand

Sagsfremstilling i sager, hvor Landsskatteretten ikke følger Skatteankestyrelsens indstilling om fuldt medhold

Ombudsmanden afsluttede den 5. september 2019 en undersøgelse om sagsfremstilling og retsmøde i sager, hvor Landsskatteretten ikke følger Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse om fuldt medhold (sag nr. 18/04683). I forlængelse heraf indledte ombudsmanden af egen drift en ny undersøgelse om indholdet af og fremgangsmåden i forbindelse med udsendelse af sagsfremstillinger i den pågældende sagstype.


Folketingets Ombudsmand

Skatteankestyrelsens sagsbehandlingstid for klager over partsaktindsigt - opfølgning

I forsættelse af undersøgelser, som ombudsmanden tidligere havde foretaget af Skatteankestyrelsens sagsbehandlingstid i 2016 og 2017 i sager om klager over afgørelser om partsaktindsigt, undersøgte ombudsmanden Skatteankestyrelsens sagsbehandlingstid i 2018 i sådanne sager.

Ombudsmanden mente, at Skatteankestyrelsens gennemsnitlige sagsbehandlingstid på 10,2 måneder for partsaktindsigtsklager i 2018 var alt for lang.


OECD

Tax in the time of COVID-19

As we navigate through this global crisis, one of the few certainties is that tax policy will play an important role in the immediate response of governments to support individuals and businesses, as well as in future rounds of policy action, including to rebuild our economies, which will ultimately take place once the health crisis has been contained.


PwC

Er din årsomvurdering 2019 korrekt?

Årsomvurderinger for 2019 vil de næste par måneder løbende blive offentliggjort. Såfremt disse ikke er korrekte, er der klagefrist den 1. juli 2020.


PwC

COVID-19 Overblik over hjælpepakker i udlandet

Næsten alle lande i verden indfører såkaldte hjælpepakker. I PwC arbejder vi konstant med at opdatere et overblik over alle de internationale tiltag, der omfatter alle mulighederne for eksempelvis udskydelse af skatter, afgifter og moms.


Revisorgruppen Danmark

Udskudt betalingsfrist

Frister for betaling af skatter mv. udskydes som følge af COVID-19-krisen


Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Afgørelse: Skattefri grenspaltning - grenkrav ikke opfyldt

SKM2020.134.SKTST

A A/S ønskede at fraspalte driften til et nystiftet selskab, mens driftsmidlerne skulle forblive i A A/S. A A/S ville derefter opstarte virksomhed med udlejning af driftsmidler. Skattestyrelsen kunne ikke give tilladelse til den ønskede skattefrie grenspaltning, da grenkravet ikke var opfyldt.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Omgørelse - Udlodning af udbytte til indfrielse af aktionærlån

SKM2020.129.LSR

Klageren var blevet beskattet af et aktionærlån efter ligningslovens § 16 E. Ved en efterfølgende generalforsamling i klagerens selskab blev det besluttet at udlodde et udbytte til klageren. Udbyttet var skattepligtigt for klageren i henhold til ligningslovens § 16 A, og selskabet indeholdt udbytteskat i forbindelse med udlodningen. Udbyttet blev ikke udbetalt til klageren, men blev modregnet i klagerens gæld til selskabet, således at aktionærlånet blev tilbagebetalt. For at undgå beskatning af både aktionærlånet og den efterfølgende udlodning af udbytte anmodede klageren SKAT om omgørelse, idet klageren ønskede at omgøre udlodningen af udbytte, således at der i stedet skete udlodning af fordringen til klageren som løn. Som begrundelse herfor anførte klageren, at der med SKATs styresignal offentliggjort som SKM2014.825.SKAT var givet mulighed for at foretage en skattefri udlodning af fordringen til klageren som løn, hvorved klageren kunne opnå at blive beskattet alene af aktionærlånet og ikke også af den foretagne udlodning fra selskabet. Landsskatteretten fandt, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 29 om omgørelse ikke var opfyldt. For det første havde den disposition, der ønskedes omgjort - udlodningen af udbytte til klageren - ikke utilsigtede skattemæssige virkninger, idet den skete udbyttebeskatning ikke var en utilsigtet skattemæssig virkning af udbyttelodningen. Det forhold, at aktionærlånet civilretligt kunne have været indfriet uden beskatning ved udlodning af selskabets fordring på klageren til denne, kunne heller ikke anses for en utilsigtet skattemæssig virkning af udbytteudlodningen. For det andet var den ønskede omgørelse ikke mulig, idet aktionærlånet ved udbytteudlodningen var blevet indfriet, hvormed fordringen var ophørt, jf. SKM2018.624.HR.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Udlodning af bonus - Beskatning som aktieindkomst

SKM2020.133.LSR

Udbetaling af bonus fra H1 smba til visse medlemmer blev anset for udbytte i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1, og medlemmerne blev anset for indehavere af "lignende værdipapirer" som omhandlet i ligningslovens § 16 A, stk. 1. Som følge heraf blev udbetalingen af bonus til disse medlemmer beskattet som aktieindkomst og ikke som personlig indkomst.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Omberegnet grundværdi

SKM2020.128.LSR

Klagen vedrørte omberegning af grundværdien pr. 1. oktober 2011 for en ejendom. Der var sket en ændring i ejendommens areal den 15. december 2010 og en ændring i ejendommens planforhold den 19. oktober 2010, hvor ejendommen går fra at være udlagt til plejehjem til tæt-lav bebyggelse eller etagebebyggelse i 2 og 2,5 etager. Ændringerne var registreret efter vurderingsterminen 1. oktober 2010. Det fulgte af vurderingslovens § 33, stk. 16 og 33, stk. 17, at ejendommen skulle have foretaget en omberegning af grundværdien i 2011 med det basisår, som var gældende for ejendommen forud for arealændringen og de ændrede planforhold. Forud for omberegningen i 2011 var 2003 det seneste år, hvor den faktiske grundværdi for den påklagede grund tillige udgjorde den afgiftspligtige grundværdi. Retten fandt herefter, at den påklagede ejendoms omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2011 skulle ansættes med 2003 som basisår. Den omberegnede grundværdi skulle endvidere ansættes i det vurderingsniveau, der var gældende for vurderingen. Henset til lokalplanen fandt retten, at ejendommen skulle værdiansættes med udgangspunkt i etagearealprincippet og på baggrund af en bebyggelsesprocent på 41. Retten fandt yderligere, at der ikke kunne tages udgangspunkt i ejendommens vurderingsniveau i 2003, da niveauet ikke gav et retvisende billede af de forhold, der gjaldt for ejendommen i 2011, men at der måtte henses til vurderingsniveauet i et grundværdiområde, der var udlagt til beboelse i form af etagebebyggelse i basisåret 2003. Landsskatteretten ændrede på den baggrund den påklagede afgørelse således at basisåret blev fra 2010 til 2003, og kvadratmeterpriserne til én etagearealpris på 1.000 kr. Den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2011 blev herefter nedsat fra 7.110.900 til 6.919.600 kr.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Ekstraordinær genoptagelse - Værdi af anparter indskudt i andet selskab

SKM2020.127.LSR

Sagen drejede sig om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, og vedrørte nærmere, hvornår der foreligger en "direkte følge" af en ansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår. Landsskatteretten fandt, at der var tale om en direkte følge i et tilfælde, hvor afståelsessummen ved klagerens afståelse af aktier i klagerens holdingselskab i 2009 ved apportindskud af aktierne i et andet selskab nødvendigvis måtte være den samme som anskaffelsessummen for anparterne i dette andet selskab, og hvor der var tale om samme retsforhold. Når SKAT foretog en korrektion af anskaffelsessummen for klagerens anparter i det andet selskab i 2013, var en tilsvarende korrektion af afståelsessummen for aktierne i klagerens holdingselskab i 2009 derfor en direkte følge af SKATs korrektion i 2013.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Dobbeltbeskatning - Begrænset skattepligtig af løn og fratrædelsesgodtgørelser i opsigelsesperiode

SKM2020.126.LSR

Sagen drejede sig om, hvorvidt klageren var begrænset skattepligtig af løn i opsigelsesperiode og fratrædelsesgodtgørelse, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1 og 9.

Landsskatterettens fandt, at en forholdsmæssig del af den løn og den fratrædelsesgodtgørelse, som klageren havde modtaget i en opsigelsesperiode, var omfattet af begrænset skattepligt til Danmark, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1 og 9. Retten fandt således, at en del af lønnen i opsigelsesperioden og en del af fratrædelsesgodtgørelsen var erhvervet i forbindelse med ophør af et ansættelsesforhold, der havde omfattet arbejde her i landet, og hvor lønnen havde været undergivet dansk beskatning. Retten fandt endvidere, at der ikke i medfør af bestemmelsen i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, eller i forarbejderne til bestemmelsen, var belæg for at antage, at der skulle ske retserhvervelse af beløbet inden ophør af (den fulde) skattepligt. Der var heller ikke belæg for at antage, at bestemmelsen alene gjaldt løn modtaget inden for de sidste 12 måneder. Landsskatteretten stadfæstede således SKATs afgørelse.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Sejlads i "international trafik" - Artikel 14, stk. 3 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Cypern

SKM2020.132.BR

Sagen angik, om en skatteyders indkomst, tjent ombord på to Cyperne skibe i 2013, var omfattet af artikel 14, stk. 3, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Cypern, og dermed om det var Danmark eller Cypern, som havde beskatningsretten til lønindkomsten.

Retten anførte, at begrebet "international trafik" i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Cypern, artikel 3, stk. 1, litra H, jf. artikel 14, stk. 3, skal forstås således, at et skib er i international trafik, når dets hovedopgave efter en helhedsvurdering er at transportere personer eller gods for en andens regning mellem pladser, jf. U. 2018.1385H.

Efter bevisførelsen lagde retten til grund, at de omhandlede skibe var bygget som specialskibe, der kan udføre opgaver af konstruktionsmæssig og installationsmæssig karakter på åbent hav.

Retten anførte, at det forhold, at arbejdsstederne lå langt væk, og at skibet derfor har sejlet langt med mandskab og materialer, ikke i sig selv medfører, at der er tale om skibe i international trafik.

Retten anførte endvidere, at det forhold, at der også blevet sejlet skrot til Y13-By i Y11-Land ikke medfører, at helhedsvurderingen af skibenes hovedopgave ændres.

På denne baggrund fandt retten, at skatteyders vederlag for sit arbejde ombord på de to Cyperne skibe ikke var omfattet af artikel 14, stk. 3, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Cypern. Skatteyderen var således fuldt skattepligtig til Danmark af sin indkomst optjent på de Cyperne skibe i indkomstårene 2013.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Kursgevinst - kommanditist - non recourse - fremmed valuta - gældseftergivelse

SKM2020.131.BR

Spørgsmålet i sagen var, om en kommanditist var skattepligtig af en kursgevinst i fremmed valuta opnået ved, at det kommanditselskab, som vedkommende var kommanditist i, ved afståelsen af sin ejendom blev frigjort fra et lån, hvor hæftelsen var begrænset til ejendommen og afkastet heraf (et non recourse-vilkår).

Retten fandt, at kursgevinstlovens § 24 ikke fandt anvendelse og henviste bl.a. til, at det fulgte af låneaftalen, at långiveren ikke kunne gøre krav gældende mod kommanditselskabet ud over overdragelse af ejendommen.

Idet låneaftalen var født med non recoursevilkåret, fandt retten også, at kursgevinstlovens § 21 ikke

fandt anvendelse, idet der ikke forelå en eftergivelse af gæld i kursgevinstlovens § 21's forstand.

Med henvisning til kursgevinstlovens forarbejder fandt retten videre, at der ikke var grundlag for at antage, at kursgevinstlovens § 23 kun fandt anvendelse på valutakurssvingninger.

Endvidere fandt retten, at kommanditisten ikke havde dokumenteret en praksis, der kunne føre til et andet resultat, og at der ikke var grundlag for at bedømme kursgevinsten efter eller i sammenstød med ejendomsavancebeskatningsloven.

Endelig fandt retten, at kursgevinsten skulle bedømmes i forhold til gældsfrigørelsen og ikke i forhold til resthæftelsen over for kommanditselskabet.

Retten tog derfor Skatteministeriets påstand om forhøjelse af kommanditistens indkomst til følge.

Retten frifandt endvidere Skatteministeriet for kommanditistens påstand om, at der enten ikke skulle ske forrentning af restskatten, eller at forrentningen subsidiært først skulle ske fra dagen efter Skattestyrelsens opgørelse af skattekravet som følge af byrettens dom.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Krydstogtsvirksomhed var ikke omfattet af tonnageskatteordningen

SKM2020.125.HR

Et selskab havde i en del af 2009 udlejet et krydstogtskib til en virksomhed, som benyttede skibet til flere forskellige krydstogter i udlandet. Højesteret fastslog, at selskabet ikke kunne benytte de lempelige be- skatningsregler i tonnageskatteloven, fordi der var tale om sejlads med "sports-, udflugts- og fritidsfor- mål", som ifølge lovens § 8, stk. 1, nr. 10, er undtaget fra tonnageskatteordningens anvendelsesområde. Landsretten og byretten var kommet frem til det samme resultat.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Fuld skattepligt - fri bolig - fri sommerbolig - fri bil - hovedaktionær - lejefiksering

SKM2020.124.BR

Sagen angik, om skatteyderen var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2009-2010, og om han som hovedaktionær skulle beskattes af fri bolig, fri sommerbolig og fri bil. Sagen angik også, om hovedaktionærens selskaber skulle beskattes af en fiktiv lejeindtægt for en bolig og en sommerbolig, der var stillet til rådighed for hovedaktionæren.

Skatteyderen havde registreret sig som udrejst fra Danmark fra og med indkomståret 2003.

Retten fandt, at skatteyderens fulde skattepligt til Danmark var genindtrådt i hvert fald fra indkomståret 2007. Retten fandt herefter, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at han i indkomstårene 2009-2010 skulle have opgivet sin bopæl i Danmark, og han var derfor fuldt skattepligtig til Danmark i disse indkomstår. Retten fandt endvidere, at skatteyderen havde en stærkere personlig og økonomisk forbindelse til Danmark end til Letland, og beskatningsretten tilkom derfor Danmark.

Skatteministeriet havde under sagen anerkendt, at beskatningen af fri bolig skulle nedsættes med kr. 12.880 for hvert af indkomstårene 2009 og 2010, hvilket retten tiltrådte.

Retten fandt, at skatteyderen skulle beskattes af fri sommerbolig, og at værdien heraf skulle fastsættes i overensstemmelse med ligningslovens § 16, stk. 5.

Retten fandt ligeledes, at skatteyderen skulle beskattes af fri bil. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at skatteyderen - på grund af sygdom - ikke selv kunne benytte bilen i en periode, da det er rådigheden og ikke den faktiske anvendelse, der beskattes. Det kunne heller ikke føre til et andet resultat, at bilen var stillet til rådighed af skatteyderens lettiske selskab, da den fulde skattepligt til Danmark også gælder en bil, der er stillet til rådighed af et udenlandsk selskab.

Retten fandt også, at tre af hovedaktionærens selskaber, der hver især ejede en del af ejendommen, skulle beskattes af en fiktiv lejeindtægt. Selskaberne havde ikke godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn, og den fiktive lejeindtægt blev derfor fastsat i overensstemmelse med Landsskatterettens skøn.

Et af hovedaktionærens selskaber ejede det sommerhus, som skatteyderen var blevet rådighedsbeskattet af. Landsskatteretten havde skønnet lejeværdien af sommerhuset til kr. 300.000 årligt. På baggrund af en under sagen indhentet skønserklæring anerkendte Skatteministeriet, at dette selskabs skattepligtige indkomst skulle nedsættes med kr. 171.853, hvilket retten tiltrådte.

Skatteministeriet fik derfor medhold i sine principale påstande.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Skattepligtige gaver eller skattefrie lån

SKM2020.123.BR

Sagen angik, om en række pengeoverførelser, som skatteyderen havde modtaget fra sin bror i indkomstårene 2006 og 2007, kunne anses som værende skattepligtige gaver eller skattefrie lån.

Skatteyderen gjorde gældende, at beløbene blev ydet som lån, som senere blev tilbagebetalt, og at der derfor var tale om skattefrie formuebevægelser efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra c.

Retten var enig i Landsskatterettens begrundelse og resultat. Retten tiltrådte således, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at beløbene udgjorde lån fra skatteyderens bror.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Realitetsbehandling af klage trods overskridelse af klagefrist

SKM2020.122.BR

Retten fandt, at der ikke forelå oplysninger, der gav grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsens skøn om, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne bevirke, at der skulle ske realitetsbehandling af klagen efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6.

Skatteministeriet blev på denne baggrund frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Ejendomsavance - Tinglyst ejer - reel ejer

SKM2020.121.BR

Sagen angik, om sagsøgeren skulle beskattes af en ejendomsavance vedrørende en ejendom, som sagsøgeren i henhold til købsaftale og skøde købte i 2011 og som efter en renovering blev solgt i 2012. Sagsøgeren havde endvidere optaget lån i ejendommen og havde frem til overdragelsen fået det skattemæssige fradrag for lånet.

Sagsøgeren gjorde gældende, at han havde købt ejendommen på vegne af en bekendts selskab, og at han derfor ikke skulle beskattes af avancen ved salget.

Det påhvilede under de foreliggende omstændigheder sagsøgeren at bevise, at han ikke var den reelle ejer af ejendommen, og retten fandt ikke, at sagsøgeren havde løftet denne bevisbyrde.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Afvisning - tidligere stævning afvist efter retsplejelovens § 349

SKM2020.120.BR

Sagen vedrørte domstolsprøvelse af en afgørelse fra Landsskatteretten af 22. maj 2019. Stævningen i sagen var indleveret den 15. oktober 2019, og således efter at fristen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, var udløbet.

Sagsøgeren gjorde bl.a. gældende, at sagen skulle realitetsbehandles med henvisning til SKM2002.104.DEP, idet sagsøgeren havde genanlagt sagen uden ufornødent ophold.

Sagsøgeren, som var selvmøder, indbragte første gang Landsskatterettens afgørelse for domstolene ved stævning af 12. august 2019. Ved retsbog af 6. september 2019 afviste retten sagen efter retsplejelovens

§ 349, idet stævningen var uegnet til at danne grundlag for sagen, og idet sagsøgeren ikke indenfor rettens frist havde udbedret stævningen.

Sagsøgeren indbragte på ny Landsskatterettens afgørelse for domstolene den 19. september 2019. Ved retsbog af 8. oktober 2019 afviste retten sagen efter retsplejelovens § 349, idet stævningen ikke var egnet til at danne grundlag for sagen.

Skatteministeriet gjorde på denne baggrund gældende, at Landsskatterettens afgørelse var for sent indbragt, idet en mangelfuld stævning, der afvises af retten efter retsplejelovens § 349, ikke har afbrudt søgsmålsfristen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3.

Retten fandt, at sagen ikke var indbragt indenfor søgsmålsfristen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, hvorfor sagen skulle afvises. Retten udtalte samtidig, at det forhold, at sagsøgeren to gange tidligere havde anlagt sagen, ikke kunne føre til et andet resultat, idet disse sager var blevet afvist.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Omkostningsgodtgørelse - Tilbagebetaling - Krav rettet mod rådgiver (advokatselskab)

SKM2020.118.BR

Sagen angik, om et krav om tilbagebetaling af uberettiget modtaget omkostningsgodtgørelse kunne kræves tilbagebetalt, når der ikke var taget forbehold herom, og om kravet kunne rettes mod rådgiveren - et advokatselskab.Retten lagde til grund, at der uberettiget var udbetalt omkostningsgodtgørelse til advokatselskabet, da grundejeren, der ikke skulle betale noget til advokatselskabet udover det beløb, som i forvejen var aftalt mellem grundejeren og et rådgivningsselskab, ikke opfyldte betingelserne for at få godtgørelse. Dette var fastslået i en tilsvarende sag - SKM2015.479.HR (U2015.3383H).

Retten bemærkede, at advokatselskabet modtog godtgørelsen, uanset at selskabet var klar over den aftalekonstruktion, der var mellem grundejeren, advokatselskabet og rådgivningsselskabet. Dette måtte derfor havde stået advokatselskabet klart, at selskabet modtog godtgørelsen med urette. Skattemyndighederne var derfor berettiget til at rette kravet om tilbagebetaling mod advokatselskabet efter reglerne om condictio indebiti.

Retten fandt, at betingelserne for at kræve tilbagebetaling efter reglerne om condictio indebiti var opfyldt, da der ikke forelå særlige omstændigheder, der gjorde det urimeligt eller byrdefuldt at rette kravet mod advokatselskabet.Retten bemærkede, at Skatteministeriet ikke var afskåret fra at rette kravet mod advokatselskabet under henvisning til, at udbetalingen skete før den 1. januar 2015, hvor det i lov nr. 1500 af 23. december 2014, § 57, stk. 4, blev bestemt, at tilbagebetalingskrav kan rejes mod den rådgiver, der har modtaget for meget udbetalt godtgørelse, da det fremgår af lovmotiverne, at dette også kunne ske forud for lovens vedtagelse. Gældsbrevslovens § 27 afskar efter de foreliggende omstændigheder heller ikke tilbagebetalingskravet.

Retten bemærkede desuden, at det forhold, at der ikke i forbindelse med fastsættelse af den endelige godtgørelse til advokatselskabet blev taget et konkret forbehold om tilbagebetaling af beløbet, ikke kunne føre til etandet udfald.

Skatteministeriet blev dermed frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Omkostningsgodtgørelse - Tilbagebetaling - Krav rettet mod rådgiver (advokatselskab)

SKM2020.117.BR

Sagen angik, om et krav om tilbagebetaling af uberettiget modtaget omkostningsgodtgørelse kunne rettes mod rådgiveren - et advokatselskab.

Retten lagde til grund, at der uberettiget var udbetalt omkostningsgodtgørelse til advokatselskabet, da grundejeren, der ikke skulle betale noget til advokatselskabet udover det beløb, som i forvejen var aftalt mellem grundejeren og et rådgivningsselskab, ikke opfyldte betingelserne for at få godtgørelse. Dette var fastslået i en tilsvarende sag - SKM2015.479.HR (U2015.3383H).

Retten bemærkede, at advokatselskabet modtog godtgørelsen, uanset at selskabet var klar over den aftalekonstruktion, der var mellem grundejeren, advokatselskabet og rådgivningsselskabet. Dette måtte derfor havde stået advokatselskabet klart, at selskabet modtog godtgørelsen med urette. Skattemyndighederne var derfor berettiget til at rette kravet om tilbagebetaling mod advokatselskabet efter reglerne om condictio indebiti.

Retten fandt, at betingelserne for at kræve tilbagebetaling efter reglerne om condictio indebiti var opfyldt, da der ikke forelå særlige omstændigheder, der gjorde det urimeligt eller byrdefuldt at rette kravet mod advokatselskabet.

Retten bemærkede, at Skatteministeriet ikke var afskåret fra at rette kravet mod advokatselskabet under henvisning til, at udbetalingen skete før den 1. januar 2015, hvor det i lov nr. 1500 af 23. december 2014, § 57, stk. 4, blev bestemt, at tilbagebetalingskrav kan rejes mod den rådgiver, der har modtaget for meget udbetalt godtgørelse, da det fremgår af lovmotiverne, at dette også kunne ske forud for lovens vedtagelse.

Gældsbrevslovens § 27 afskar efter de foreliggende omstændigheder heller ikke tilbagebetalingskravet.

Dertil kom bl.a., at skattemyndighederne i forbindelse med udbetalingen af godtgørelse til advokatselskabet tog forbehold om tilbagebetaling.

Skatteministeriet blev dermed frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Fuld Skattepligt - tilflytning - kildeskattelovens § 7 - grov uagtsomhed

SKM2020.116.BR

Sagen angik primært, om skatteyderens fulde skattepligt til Danmark var genindtrådt efter kildeskattelovens 7. Sagsøgeren var flyttet til Frankrig sammen med sin familie i 2003. I 2004 flyttede sagsøgerens familie tilbage til Danmark, og spørgsmålet i sagen var, om sagsøgeren som hævdet først selv var flyttet retur til Danmark i 2009, eller om dette var sket på et tidligere tidspunkt.

Retten tiltrådte, at sagsøgeren havde opholdt sig mere end 180 dage i Danmark i perioden 25. april 2005 til 24. april 2006, og at sagsøgerens fulde skattepligt derfor genindtrådte den 25. april 2005. Retten tiltrådte endvidere, at sagsøgeren var skattepligtig af en række udenlandske kontoindsætninger fra et engelsk selskab, som sagsøgeren ejede, og at der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 5.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Overdragelse af fast ejendom mellem interesseforbundne parter

SKM2020.114.BR

En person var hovedaktionær i et aktieselskab og sagen angik, om hovedaktionærens overdragelse af kapitalandelene i et kommanditselskab til aktieselskabet var sket til markedsprisen, jf. ligningslovens § 2. Kommanditselskabets eneste aktiv var en fast ejendom.

Eftersom overdragelsen af kapitalandelene skete mellem interesseforbundne parter, kunne værdiansættelsen af den faste ejendom til ca. 480 mio. kr. i forbindelse med overdragelsen ikke uden videre lægges til grund som markedsværdien.

Det var ubestridt, at værdien af den faste ejendom var højere end ca. 480 mio. kr. ved overdragelsen af kapitalandelene i kommanditselskabet til aktieselskabet, samt at overdragelsen fandt sted umiddelbart forud for at kommanditselskabet blev overdraget til et uafhængigt aktieselskab. Allerede som følge heraf havde skattemyndighederne været berettiget til at fastsætte værdien af den faste ejendom ved et skøn.

Herefter påhvilede det hovedaktionæren at godtgøre, at SKATs skøn var udøvet på et forkert eller mangelfuldt grundlag, og dette var egnet til at påvirke værdiansættelsen, eller at skønnet havde ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Hovedaktionæren havde ikke godtgjort et grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn, hvorved markedsværdien af den faste ejendom ved overdragelsen var blevet fastsat til 650 mio. kr.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 19/0061627
Genoptagelse af indkomstansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for 2014 og 2015. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-02-2020

Journalnr: 16/0518243
Genoptagelse af skatteansættelsen
Der klages over, at SKAT har givet afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2009 og 2010 vedrørende tab på gæld i fremmed valuta, jf. kursgevinstlovens § 23. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-02-2020

Journalnr: 16/0518287
Genoptagelse af skatteansættelsen
Der klages over, at SKAT har givet afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2009 og 2010 vedrørende tab på gæld i fremmed valuta, jf. kursgevinstlovens § 23. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-02-2020

Journalnr: 17/0072275
Gyldighed
Klagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt SKATs afgørelse er ugyldig. Landsskatteretten anser afgørelsen for ugyldig.
Afsagt: 25-02-2020

Journalnr: 19/0047054
Arbejdsudleje
Klagen skyldes, at selskabets benyttelse af udenlandsk arbejdskraft er anset for arbejdsudleje. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-02-2020

Journalnr: 19/0059434
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører ekstraordinær genoptagelse på Skattestyrelsens foranledning og forhøjelse af den skattepligtige indkomst. Landsskatteretten anser forhøjelsen vedrørende to af de omhandlede seks år for ugyldig.
Afsagt: 09-02-2020

Journalnr: 18/0005608
Forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører forhøjelse af den skattepligtige indkomst, både i form af klagerens personlige indkomst og resultat af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-01-2020

Journalnr: 15/2250978
Forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører forhøjelse af den skattepligtige indkomst fra uregistreret virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-02-2020

Journalnr: 16/0278488
Forskerskatteordningen
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens §§ 48 E-F. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-01-2020

Journalnr: 15/1890768
Gaveafgift
Klagen vedrører værdiansættelse af vindmølle og gaveafgift heraf. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-02-2020

Journalnr: 18/0006654
Hævning i virksomhedsordning
Klagen skyldes, at SKAT ikke har et indestående i et I/S for et erhvervsmæssigt aktiv. Som følge heraf har SKAT foretaget en række konsekvensændringer vedrørende virksomhedsordningen. Landsskatteretten finder, at klagerens tilgodehavende fortsat må anses for et erhvervsmæssigt aktiv, der kan forblive i klagerens virksomhedsordning.
Afsagt: 03-01-2020

Journalnr: 18/0001578
Indsætninger på bankkonto
Klagen vedrører beskatning af indsætninger på bankkonto. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 03-02-2020

Journalnr: 18/0000840
Kursgevinst mm
Klagen vedrører beskatning af kursgevinst på frigjort gæld i fremmed valuta i K/S, fradragsbegrænsning i K/S som følge af regler om fradragskonto samt fradrag for renteudgifter i K/S. Landsskatteretten stadfæster fsv. angår fradrag for renteudgifter og hjemviser herudover til Skattestyrelsen.
Afsagt: 12-02-2020

Journalnr: 16/1717243
Kørselsgodtgørelse og yderligere indkomst
Klagen vedrører påstand om fradrag for kørselsgodtgørelse og beskatning af yderligere indkomst. Landsskatteretten afviser klagen vedr. kørselsgodtgørelse, da SKAT ikke har truffet afgørelse herom. Afgørelsen vedr. yderligere indkomst hjemvises.
Afsagt: 14-01-2020

Journalnr: 16/0654724
Lån over mellemregningskonto
Klagen skyldes, at lån over mellemregningskonto er anset for udbytte. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist.
Afsagt: 28-02-2020

Journalnr: 17/0935280
Lån over mellemregningskonto
Klagen skyldes, at lån over mellemregningskonto er anset for udbytte. Landsskatteretten ændrer ansættelsen således at forhøjelsen sker som B - indkomst og løn
Afsagt: 26-02-2020

Journalnr: 18/0001106
Maskeret udbytte
Klagen vedrører maskeret udbytte ved køb af ejendom fra selskab. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-02-2020

Journalnr: 15/2336904
Omgørelse
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på anmodning om omgørelse i relation til indfrielse af aktionærlån. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-01-2020

Journalnr: 18/0024999
Renteindtægter
Klagen vedrører beskatning af renteindtægter af udlån, projekt Money Transfer. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-01-2020

Journalnr: 18/0025009
Renteindtægter
Klagen vedrører beskatning af renteindtægter, projekt Money Transfer. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-01-2020

Journalnr: 16/0316704
Rette indkomstmodtager
Klagen vedrører spørgsmål om klageren er rette indkomstmodtager og beskatning af lønindtægt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-02-2020

Journalnr: 16/0124315
Skat af fri bil
Klagen vedrører ekstraordinær genoptagelse på SKATs foranledning og beskatning af værdi af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-02-2020

Journalnr: 19/0049538
Skat af fri bil
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-02-2020

Journalnr: 19/0024307
Skattefri bod
Klagen vedrører forhøjelse af den skattepligtige indkomst, der af klager er anset som en skattefri bod af pønal karakter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-02-2020

Journalnr: 15/2536350
Skattemæssige indgangsværdier
Klagen vedrører opgørelsen af de skattemæssige indgangsværdier samt skattemæssige afskrivninger for distributions- og produktionsanlæg. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse således, at de skattemæssige indgangsværdier af distributions- og produktionsanlæg skal fastsættes i overensstemmelse med POLKA-værdierne.
Afsagt: 25-02-2020

Journalnr: 19/0078151
Skattepligt til Danmark
Der klages over, at Skattestyrelsen har anset klageren for fuld skattepligtig til Danmark og har beskattet klageren af kontante indsætninger på klagerens fars konto. Der klages desuden over, at Skattestyrelsen har beskattet klageren af maskeret udbytte fra to ApS. Landsskatteretten ændrer på sammensætning af beløbene, men ikke den samlede forhøjelse.
Afsagt: 20-01-2020

Journalnr: 15/1376886
Skønsmæssig forhøjelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens overskud. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-02-2020

Journalnr: 16/0131680
Uregistreret virksomhed mv.
Klagen vedrører forhøjelse af lønindkomst, honorarindtægter, overskud af uregistreret virksomhed samt ansættelse af befordringsfradrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-02-2020

Journalnr: 15/1967103
Yderligere A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører yderligere hæftelse for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Landsskatteretten nedsætter den yderligere hæftelse for A-skat delvist.
Afsagt: 15-01-2020


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 30-03-2020 - 28-04-2020

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Dom C-458/18 GVC Services (Bulgaria)
Dato: 01-04-2020
Fiskale bestemmelser

Anmodning om præjudiciel afgørelse - direktiv 2011/96/EU - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater - undgåelse af økonomisk dobbeltbeskatning - begreberne »selskaber registreret i henhold til Det Forenede Kongeriges ret« og »corporation tax i Det Forenede Kongerige« - status for selskaber registreret i Gibraltar og skatter betalt i Gibraltar - etableringsfrihed

Tidligere dokument: C-458/18 GVC Services (Bulgaria) - Dom
Tidligere dokument: C-458/18 GVC Services (Bulgaria) - Indstilling
Tidligere dokument: C-458/18 GVC Services (Bulgaria) - Ny sag

Dom C-458/18 GVC Services (Bulgaria)
Dato: 02-04-2020
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater - direktiv 2011/96/EU - artikel 2, litra a), nr. i) og iii), samt del A, litra ab), og del B, sidste led, i bilag I - begreberne »[d]e selskaber, der er registreret i henhold til Det Forenede Kongeriges ret« og »corporation tax i Det Forenede Kongerige« - selskaber, der er registreret i Gibraltar, og som er selskabsskattepligtige dér

Tidligere dokument: C-458/18 GVC Services (Bulgaria) - Dom
Tidligere dokument: C-458/18 GVC Services (Bulgaria) - Indstilling
Tidligere dokument: C-458/18 GVC Services (Bulgaria) - Ny sag


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU

Nyt fra Den Europæiske Unions Tidende

kommissionens afgørelse (eu) 2020/450 af 22. januar 2020 om støtteordningen sa.29150 — 2010/c (ex 2010/nn)gennemført af tyskland for den skattemæssige underskudsfremførsel i tilfælde af sanering af kriseramte virksomheder (»sanierungsklausel«) (meddelt under nummer c(2020) 254)

 


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Folketinget

Nye lovforslag

L 156 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love. (Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde).
Fremsat den 26. marts 2020

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 156 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love. (Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde).

Bilag

Bilag 1

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministerenOversendelse til SAU
Høringsskema
Samlet høringssvar

Almindelig del

Spørgsmål og svar

Spm. 338

Kan ministeren bekræfte, at virksomheder, der som følge af systemfejl i SKAT opkræves førstkommende indbetaling af AM-bidrag, moms og A-skat ultimo marts og primo april, ikke vil modtagere rykkere for manglende indbetaling?

Spm. 339

Ministeren bedes redegøre for, om man er opmærksom på de danskere, der opholder sig i udlandet – og som ikke kan komme hjem – som så risikerer at blive skattemæssigt ramt af 180-dagesgrænsen for ophold i udlandet?

Spm. 344

Hvor meget forventer ministeren, at Coronakrisen vil medføre af prisfald på boligmarkedet, og hvad vil konsekvensen være for det nye ejendomsvurderingssystem, der hovedsageligt danner de nye vurderinger ud fra historiske salgspriser? Risikerer man ikke, at vurderingerne kan blive mange procent for høje, hvis boligpriserne som forventet vil falde grundet økonomisk afmatning og højere renter?

Husk også vores website dedikeret til Folketingsbilag.


Indholdsfortegnelse