|
SkatteMails
Andre services
Jobportal
Support og hjælp
SkatteMail 2019, uge 10
Kære Læser
Det er årsopgørelses-tid! Derfor indeholder denne uges SkatteMail en række artikler om kontrol af årsopgørelsen og hvordan man kan sikre sig ikke at skulle betale restskat.
God læselyst.
Flemming L. Bach
Indhold
Artikler og interessante links
Syv ting du skal vide om skat, inden du ser årsopgørelsen
Indstationering
Sådan sikrer du dig overskydende skat – hvert år
Acontoskat for selskaber i 2019
En del husejere kan faktisk slippe for ejendomsværdiskat
International sambeskatning
Skattefritagelse og statsstøtte til havnevirksomhed
Personalegoder 2019
Skattefrie godtgørelser
Public consultation on the tax challenges of digitalisation
Har du husket at få alt med på din årsopgørelse for 2018?
Brexit: Hvad er status? (uge 10)
Er din årsomvurdering 2018 korrekt?
Hvornår kan frivillig indbetaling af acontoskat for 2019 betale sig?
Nyt lovforslag om udenlandsk arbejdskraft
10 punkter du skal holde øje med på din årsopgørelse fra Skattestyrelsen
FACIT marts 2019
Bindende svar
Beskatning af søfolk efter DIS- og DAS-ordningen
Aktieløn - warrants - afståelse
Supplerende gratisaktier - aktieløn
Aktieaflønning
LL § 4 - Selskab som rette indkomstmodtager af overskudsandel i advokatpartnerselskab
Unit trust på Guernsey anset for selvstændigt skattesubjekt
AIF-Værdipapirfond - Investeringsselskab - Omstrukturering
Almennyttig fond - fradrag for interne uddelinger og hensættelser
Afgørelser
Salg af bygninger med negativ værdi
Fradrag for indskud på etableringskonto
Kendelser
Syn og skøn - afskæring af afhøring af "sagkyndigt" vidne
Domme
Ejendomsværdiskat ekstraordinær genoptagelse særlige omstændigheder
Erhvervsmæssig virksomhed - virksomhedsskatteordningen ophørsbeskatning
Transfer Pricing - transfer pricing-dokumentation - rettidig - markedsføringsaktiviteter
Beskatning af anpartshaverlån
Indsætninger - Pengeoverførsler fra privatperson - Bevisbyrde
Omgørelse - betingelser ikke opfyldt
Offentlig ejendomsvurdering - grundværdi
Krydstogtsaktivitet omfattes ikke af tonnageskatteordningen
Indeholdelse af A-skat - ansvar for manglende indeholdelse - bestemmende indflydelse - fri bil - kontanthævninger - privateudgifter
Skattepligt - bopæl - centrum for livsinteresser
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
1 ny sag
Nyt fra Skatteforvaltningen
Nye vejledninger mv.
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
Artikler og interessante links
BDOSyv ting du skal vide om skat, inden du ser årsopgørelsen Der er ikke mange dage til, at Skatteforvaltningen åbner for adgangen til årsopgørelsen for 2018 på skat.dk og dermed afslører, om du skal have penge tilbage, eller om du skal betale restskat. Inden du når så langt, kan du forberede dig med disse gode råd. |
BDONår en person kommer til Danmark for at arbejde, opstår der med det samme en række skattespørgsmål. I det følgende giver vi svar på nogle af dem. |
BDOSådan sikrer du dig overskydende skat – hvert år En del danskere betaler løbende for meget i skat. Helt frivilligt. Det gør de for at være sikre på, at de får overskydende skat. Der findes flere metoder til at nå dette resultat. |
BDOAcontoskat for selskaber i 2019 Onsdag den 20. marts 2019 er sidste frist for betaling af første rate af aconto-skatten for indkomståret 2019. Selskaber, der betaler negativ rente, vil ofte have fordel af at supplere den ordinære rate med en frivillig indbetaling |
BDOEn del husejere kan faktisk slippe for ejendomsværdiskat Ejere af huse og ejerlejligheder, der står tomme eller som er lejet ud, fordi de ikke kan sælges, kan blive fritaget for at betale ejendomsværdiskat. Det samme gælder dem, som midlertidigt må forlade deres hus pga. en skade. |
BDOReglerne om international sambeskatning medfører, at danske selskaber kan vælge at medregne resultatet af udenlandske koncernselskaber, faste driftssteder og faste ejendomme opgjort efter danske skatteregler i den danske sambeskatningsindkomst. |
BDOSkattefritagelse og statsstøtte til havnevirksomhed EU-kommissionen har den 8. januar 2019 udsendt en pressemeddelelse om, at Kommissionen har rettet henvendelse til Italien og Spanien. Landene opfordres til at ændre deres skatteregler. |
BeierholmSkatte- og momsmæssige forhold |
BeierholmSkattefrie godtgørelser - kan blive skattepligtige! Arbejdsgiveren hæfter for skattekravet |
OECDAs part of the ongoing work of the OECD/G20 Inclusive Framework on BEPS and its Task Force on the Digital Economy, the OECD will hold a public consultation event on the tax challenges of digitalisation on 13-14 March 2019. |
PwCHar du husket at få alt med på din årsopgørelse for 2018? Skal du have penge tilbage i skat, eller kan du se frem til en ekstraregning? Det kan danskerne få svar på fra mandag den 11. marts 2019 - eller måske allerede i weekenden inden - hvor SKAT åbner for årsopgørelsen, og der er mulighed for at tjekke, om skatteoplysningerne for 2018 er korrekte, herunder ikke mindst dine fradrag. PwC har samlet |
PwCBrexit: Hvad er status? (uge 10) Dagen for Storbritanniens udtræden af EU, d. 29. marts 2019, nærmer sig, og de politiske forhandlinger er ved at gå i hårdknude. Finansielle virksomheder kan derfor med fordel opdatere deres plan for et ”hårdt” Brexit. Det emne sættes der fokus på i PwC’s Brexit-opdateringer, der denne uge omhandler gennemførelse af betalinger. |
PwCEr din årsomvurdering 2018 korrekt? Erhvervsejendommes årsomvurderinger for 2018 vil de næste par måneder løbende blive offentliggjort. Såfremt disse ikke er korrekte, er der klagefrist den 1. juli 2019. |
PwCHvornår kan frivillig indbetaling af acontoskat for 2019 betale sig? Den 20. marts 2019 er sidste frist for rettidig betaling af frivillig acontoskat for selskaber her i foråret. |
PwCNyt lovforslag om udenlandsk arbejdskraft Den 3. oktober 2018 fremsatte regeringen et udspil med 21 initiativer, som skulle gøre det nemmere for danske virksomheder at tiltrække og ansætte udenlandsk arbejdskraft. Da der ikke var politisk opbakning til dette, valgte regeringen at afbryde forhandlingerne om udspillet. |
Revisionsinstituttet10 punkter du skal holde øje med på din årsopgørelse fra Skattestyrelsen Ri giver 10 gode råd til, hvordan du sikrer dig, at din årsopgørelse er korrekt. |
Revisorgruppen DanmarkSkattestop på kredit? |
Nye afgørelser mv. offentliggjort af SkatteforvaltningenBindende svar: Beskatning af søfolk efter DIS- og DAS-ordningen
SKM2019.141.SR
Med virkning fra 1. september 2018 var det muligt, at anmelde registerskift hele døgnet mellem Det Almindelige Skibsregister (DAS) og Dansk Internationalt Skibsregister (DIS). Det gjorde det praktisk muligt at skifte mellem de to skibsregistre, alt efter hvilken rute der sejles på. I den forbindelse ønskede spørger at vide, om søfolk og personale, som arbejdede på S kunne anvende DIS-ordningen. Derudover ønskede spørger at vide, om den mønstrede besætning kunne aflønnes og beskattes forholdsmæssigt mellem DIS- og DAS-ordningen. Skatterådet kunne bekræfte, at spørger, kunne anvende DIS-ordningen på ruten Y1-Y2-Y1 og, at den mønstrede besætning kunne aflønnes og beskattes forholdsmæssigt efter DIS- og DAS-ordningen.
Bindende svar: Aktieløn - warrants - afståelse
SKM2019.140.SRSpørger har ad flere omgange udstedt warrants til medarbejdere, ledelse, bestyrelse og konsulenter. I den forbindelse ønskede spørger at give bestyrelsen mulighed for at dispensere fra visse vilkår i konkrete tilfælde. Foruden dispensationsændringerne ønskede spørger at ensrette vesting-vilkårene for samtlige warrants, således at alle warrants til ledelsesmedlemmer alene vester over tid og ikke er betinget af opnåelse af milestones. Skatterådet kunne bekræfte, at der konkret ikke skulles statueres afståelse som følge af dispensationsændringerne i warrant-vilkårene. Herudover kunne Skatterådet bekræfte, at ændringen, der medførte at warrants til ledelsesmedlemmer alene vester over tid, lå indenfor rammerne af de nuværende vilkår og på den baggrund statueres der ikke afståelse.
Bindende svar: Supplerende gratisaktier - aktieløn
SKM2019.139.SRSpørger ønskede at tilbyde sine ansatte en ny lønpakke med tildeling af gratisaktier til en værdi på op til 20% af den enkelte medarbejders årsløn, som led i en generel aktielønsordning. Da ledelsen allerede deltog i et andet aktielønsprogram, ønskede spørger at vide, om det forhindrede ledelsesmedlemmerne i at deltage i den generelle ordning.Skatterådet kunne bekræfte, at ledelsen i det konkrete tilfælde, kunne få tildelt yderligere gratisaktier omfattet af ligningslovens § 7 P som supplement til et allerede etableret gratisaktieprogram, på forudsætning af at de formelle betingelser i ligningslovens § 7 P, stk. 2, er opfyldt.
Bindende svar: Aktieaflønning
SKM2019.138.SRSpørger havde i 2016 og 2017 tilbudt en række medarbejdere at deltage i aktielønsordninger.Medarbejderne kunne i perioden 27. juni - 1. juli 2016 tilkendegive, om ligningslovens § 7 P skulle finde anvendelse i forbindelse med eventuelle fremtidige tildelinger af aktieløn. Den 31. august 2016 blev de pågældende medarbejdere tilbudt aktieløn, i henhold til virksomhedens rammevilkår. Skatterådet kunne bekræfte, at tildelinger af aktieløn i henhold til rammevilkårene for aktieløn kunne omfattes af ligningslovens § 7 P. Skatterådet kunne bekræfte, at aktielønsaftalen kunne omfattes af ligningslovens § 7 P hvor der forinden tildelingen og medarbejdernes accept af tildelingen, er indgået en aftale om anvendelse af bestemmelsen. Skatterådet kunne også bekræfte, at aktieløn tildelt i 2016 kunne omfattes af ligningslovens § 7 P, da aktielønsaftalen er indgået efter den 1. juli 2016. Spørgsmål 4 bortfaldt, da spørgsmål 2 og 3 blev besvaret bekræftende.
Bindende svar: LL § 4 - Selskab som rette indkomstmodtager af overskudsandel i advokatpartnerselskab
SKM2019.125.SREn advokat deltog via sit anpartsselskab i et advokatpartnerselskab. Skatterådet bekræftede, at anpartsselskabet - og ikke deltageren personligt - også efter indførelsen af LL § 4 - skulle anses for rette indkomstmodtager af den overskudsandel, selskabet erhvervede fra advokatpartnerselskabet.
Bindende svar: Unit trust på Guernsey anset for selvstændigt skattesubjekt
SKM2019.123.SRSkatterådet bekræftede, at en "unit trust" på Guernsey skulle anses for en selvstændig skattemæssig enhed, i hvilken ejerandelene var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Derudover bekræftede Skatterådet, at der ved opgørelsen af gevinst og tab skulle tages udgangspunkt i handelsværdien på tilflytningstidspunktet. Sluttelig kunne Skatterådet tiltræde, at gevinst konstateret i forhold til værdien på tilflytningstidspunktet var skattepligtig, og at tab på investeringsbeviset var fradragsberettiget, hvis der var givet meddelelse til skattemyndighederne herom efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 19 A (dagældende). Derimod kunne det ikke bekræftes, at tab kunne fradrages, når blot investeringsbeviset var deponeret i et dansk værdipapirdepot.
Bindende svar: AIF-Værdipapirfond - Investeringsselskab - Omstrukturering
SKM2019.122.SRSkatterådet bekræftede, at afdelingerne i en AIF-værdipapirfond efter en konkret vurdering skulle anses for at være selvstændige skattesubjekter, og at investeringsbeviserne, der udstedes af afdelingerne, var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.
Skatterådet bekræftede desuden, at henholdsvis likvidationsprovenu og afståelsessummer ved tilbagesalg til udstedende selskab skulle behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier.
Bindende svar: Almennyttig fond - fradrag for interne uddelinger og hensættelser
SKM2019.117.SRSkatterådet bekræftede, at en almennyttig fond kunne foretage fradrag for omkostninger som en intern uddeling i forbindelse med erhvervelse af fast ejendom til brug for fondens almennyttige formål. Derudover bekræftede Skatterådet, at fonden kunne foretage fradrag for hensættelse med et beløb svarende til den opgjorte ejendomsavance ved afståelse af fondens nuværende ejendom med henblik på senere køb af ejendom til brug for understøttelse af fondens almennyttige virke.
Afgørelse: Salg af bygninger med negativ værdi
SKM2019.146.LSRLandsskatteretten fandt, at der ikke var hjemmel til at godkende en negativ salgspris for nedrivningsmodne driftsbygninger ved opgørelse af ejendomsavance og genvundne afskrivninger ved salg af en landbrugsejendom.
Afgørelse: Fradrag for indskud på etableringskonto
SKM2019.143.LSRLandsskatteretten fandt, at SKAT med rette havde givet afslag på fradrag uden indskud, jf. etableringskontolovens § 4, stk. 2, ved skatteansættelsen for indkomståret 2013, da klageren allerede havde foretaget indskud og etableret virksomhed i 2005 og dermed var afskåret fra igen at foretage indskud ved erhvervelse af yderligere en virksomhed, jf. etableringskontolovens § 1, stk. 3 og § 2.
Kendelse: Syn og skøn - afskæring af afhøring af "sagkyndigt" vidne
SKM2019.134.BRSagerne angik, om der ville skulle betales dansk moms af to luksusbåde, som sagsøgerne havde tænkt sig at lease af en fransk bank, i medfør af bestemmelsen om "lejekøb" i momslovens § 4, stk. 3, nr. 2. Den momsretlige vurdering afhang bl.a. af en bedømmelse af, om købsprisen i henhold til en i leasingaftalerne indeholdt købsoption for sagsøgerne ved leasingperiodens ophør, som anført af skattemyndighederne lå langt under bådenes forventede markedsværdi på dette tidspunkt. Der var ikke udmeldt syn og skøn vedrørende bådenes værdi under forberedelsen af sagerne. I tidsplanen for hovedforhandlingen indsatte sagsøgerne en afhøring af en Yachtbroker, som ikke havde nogen tilknytning til faktum i sagerne, men som skulle udtale sig om værdien af bådene ud fra sin "generelle viden" om salg af brugte luksusbåde. Skatteministeriet protesterede imod afhøringen.
Retten tog protesten til følge ved kendelse. Retten henviste til, at bevisførelse ved sagkundskab sker efter reglerne i retsplejelovens kapitel 19, og at det anførte tema for vidneforklaringen kunne være afklaret ved syn og skøn eller indhentelse af sagkyndig erklæring. Der var herefter ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at der ikke kan føres sagkyndige vidner under en hovedforhandling.
Dom: Ejendomsværdiskat ekstraordinær genoptagelse særlige omstændigheder
SKM2019.132.ØLREn skatteyder solgte sin ejendom i 2008, men fortsatte med at betale ejendomsværdiskat af ejendommen frem til 2014. De nye ejere af ejendommen betalte også ejendomsværdiskat i de pågældende år.
Skatteyderen fik genoptaget sine skatteansættelser for 2012-2014 og begærede ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, af skatteansættelserne for de resterende år.
Der var under sagen enighed om, at skatteansættelserne for 2008-2011 var materielt forkerte, idet skatteyderen ikke skulle have betalt ejendomsværdiskat for 2009-2011 og kun delvist for 2008.
Skatteyderen gjorde blandt andet gældende, at SKAT som tinglysningsafgiftsmyndighed var bekendt med ejerskiftet, og at der derfor forelå en klar myndighedsfejl fra SKATs side.
Landsretten fandt, at den forke1te skatteopkrævning ikke skyldtes fejl hos SKAT; Landsretten foretog herefter en konkret bedømmelse af, hvorvidt det måtte anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Landsretten udtalte, at ejendomsværdiskatten tydeligt fremgik af skatteyderens årsopgørelse, og at skatteyderen klart havde tilsidesat sin pligt til at kontrollere denne.
Landsretten fandt på denne baggrund og i øvrigt af de grunde, byretten havde anført at der ikke var grundlag for ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 8. Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom.
Dom: Erhvervsmæssig virksomhed - virksomhedsskatteordningen ophørsbeskatning
SKM2019.137.ØLRAppellanten havde siden 1997 drevet en skrædderivirksomhed med anvendelse af virksomhedsskatteordningen. I 2008 solgte han skrædderivirksomheden til et af ham nystiftet anpartsselskab.
Spørgsmålet i sagen var, om appellanten efter afståelsen af skrædderivirksomheden fortsatte med at drive erhvervsmæssig virksomhed, eller påbegyndte en ny erhvervsvirksomhed og dermed fortsat kunne anvende virksomhedsskatteordningen, eller om sagsøgeren efter afståelsen skulle ophørsbeskattes.
Byretten anførte, at virksomhedens årsrapporter ikke afspejlede aktiviteter i virksomheden, udover besiddelse af et gældsbrev fra virksomhedsoverdragelsen. Herudover anførte byretten, at sagsøgeren selv havde forklaret, at han - trods en hensigt om at videreføre den personligt drevne virksomhed - var blevet nødt til at bruge størstedelen af sin tid i anpartsselskabet grundet finanskrisen.
Byretten fandt herefter, at sagsøgeren ikke uden nærmere dokumentation for sine aktiviteter havde løftet bevisbyrden for, at han fortsat drev erhvervsmæssig virksomhed i personligt regi i 2008 og 2009, eller at han påbegyndte en ny erhvervsvirksomhed inden udgangen af 2009. Det havde ikke betydning for denne vurdering, at sagsøgeren fra 2013 realiserede sine udviklingsplaner for virksomheden.
Byretten fandt derfor, at skattemyndighederne med rette havde anset virksomheden for ophørt i 2008 og frifandt herefter Skatteministeriet.
Landsretten var enig i byrettens begrundelse og resultat og bemærkede, at det, der var anført for landsretten, ikke kunne føre til et andet resultat. Landsretten stadfæstede dermed byrettens dom.
Dom: Transfer Pricing - transfer pricing-dokumentation - rettidig - markedsføringsaktiviteter
SKM2019.136.HRSagen angik, om et dansk selskab i indkomstårene 2004-07 havde modtaget en armslængde-honorering for de markedsføringsaktiviteter, som selskabet havde påtaget sig og udført i henhold til en koncernintern aftale med et irsk selskab.
Højesteret fandt, at der ikke er holdepunkter for en forståelse, hvorefter det tidspunkt, hvor der kan foretages skønsmæssig ansættelse af indkomsten, hvis transfer pricing-dokumentationen ikke foreligger, er et andet end ansættelsestidspunktet.
Endvidere fandt Højesteret, at en transfer pricing-dokumentation, der i så væsentligt omfang er mangelfuld, at den ikke giver skattemyndighederne et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om armslængdeprincippet er overholdt, må sidestilles med manglende dokumentation.
Skattemyndighederne havde modtaget selskabets transfer pricing-dokumentation på tidspunktet for ansættelsen, og Højesteret fandt, at denne dokumentation ikke var mangelfuld i et sådant omfang, at den kunne sidestilles med manglende dokumentation.
Selskabets indkomst kunne derfor ikke ansættes skønsmæssigt i medfør af den dagældende skattekontrollovs § 3 B, stk. 8 (tidligere stk. 5), jf. § 5, stk. 3.
Spørgsmålet var herefter, om Skatteministeriet havde godtgjort, at honoreringen af selskabets markedsføringsaktiviteter ikke skete på armslængdevilkår. Dette fandt Højesterets flertal ikke godtgjort.
Dom: Beskatning af anpartshaverlån
SKM2019.127.BREn hovedanpartshaver havde hævet cirka 140.000 kr. i sit helejede anpartsselskab. Sagen angik, om hævningerne var uden tilbagebetalingspligt, jf. ligningslovens § 16 E, og dermed skattepligtige som løn.
Skatteyderen gjorde gældende, at hævningerne var aconto-løn, der allerede var blevet beskattet ved senere lønudbetalinger.
Retten fandt, at hævningerne var omfattet af ligningslovens § 16 E og dermed uden tilbagebetalingspligt. Retten henviste i den sammenhæng til, at ligningslovens § 16 E var blevet indført for at stoppe "aktionærlån", hvorfor hævningerne i sig selv var skattepligtige.
Retten fandt videre - med henvisning til skatteyderens forklaring - at hævningerne udgjorde løn, ikke udbytte.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Dom: Indsætninger - Pengeoverførsler fra privatperson - Bevisbyrde
SKM2019.126.BRSagen angik, om skatteyder var skattepligtig af en række beløb (i alt 500.000 kr.), som var indsat på skatteyders konto i januar 2014, jf. statsskattelovens § 4, litra c, eller om beløbene hidrørte fra salg af skatteyders aktieselskab.
I sagen havde sagsøger den 2. august 2013 erhvervet et selskab til 500.000 kr. Selskabet påstodes videresolgt den 1. december 2013 til samme pris ifølge en aktieoverdragelsesaftale og CVR-registreret. Skatte yder påstod, at indsætninger hidrørte fra dette salg.
Skatteministeriet gjorde gældende, at indsætningerne udgjorde skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, litra c, og at der ikke var realitet bag overdragelsen af selskabet. Bl.a. på baggrund af, at selskabet blev begæret konkurs den 27. december 2013, og at selskabet rent faktisk blev taget under konkurs ved konkursdekret af 20. marts 2014.
Retten fandt, at selskabet forud for tidspunktet for pengeoverførslerne havde betydelige økonomiske udfordringer, og at der under disse omstændigheder var en kraftig formodning imod, at selskabet kunne sælges for 500.000 kr. den 1. december 2013. Det påhvilede herefter skatteyder at godtgøre', at indsætningerne hidrørte fra et reelt salg af virksomheden.
På baggrund af en konkret bevisvurdering fandt retten, at skatteyder ikke havde godtgjort dette, hvorefter indsætningerne ansås som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, litra c.
Skatteministeriet blev frifundet som følge heraf.
Dom: Omgørelse - betingelser ikke opfyldt
SKM2019.124.BRSagen angik, om skatteyderen kunne få omgjort et salg af fire byggegrunde, således at hans selskab og ikke skatteyderen selv blev anset som rette indkomstmodtager af salgssummerne vedrørende de fire byggegrunde.
Byretten fandt, at betingelserne for omgørelse ikke var opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 1, nr. 2, og nr. 3. Særligt, for så vidt angår betingelsen i nr. 3, fandt byretten det ikke godtgjort, at det havde været muligt for skattemyndighederne at udlede dispositionens eksistens og indhold.
Endelig fandt retten, at skatteyderen endvidere ikke kunne få opgjort sin afholdelse af byggemodningsudgifter til de fire byggegrunde, således at de blev anset for afholdt af selskabet og ikke ham personligt. Retten begrundede dette med, at skatteyderen ikke havde dokumenteret afholdelsen af udgifterne, ligesom ændringen af denne disposition under alle omstændigheder ikke ville være af betydning for skatteyderens skatteansættelse.
Dom: Offentlig ejendomsvurdering - grundværdi
SKM2019.121.BRDommen angår grundværdiansættelsen for årene 2009-2012 af tre ejerlejligheder. På grunden blev der som led i boligbebyggelse på nabogrunden i 2008 opført et parkeringsanlæg i overensstemmelse med lokalplanen om parkeringsdækning for området.
Under sagen blev der udmeldt syn og skøn. Skønsmanden fandt ud fra en afkastbetragtning, at grunden kun havde symbolsk værdi.
Retten fandt, at etagearealpriserne, som anført af Landsskatteretten, bør fastsættes med udgangspunkt i grundværdiniveauet for området og tilsvarende nærtliggende områder samt i anvendelse af ejendommen til parkeringsdækning.
Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skønsmæssige ansættelse af etagearealpriserne. Der blev blandt andet lagt vægt på, at disse priser var baseret på nogle af sagsøgerne for Landsskatteretten fremlagte afgørelser om ejendomme i Y2-bydel, der anvendes til parkeringsformål.
Retten fandt endvidere, at skønserklæringen ikke udgjorde et tilstrækkeligt sikkert grundlag for en ændret vurdering.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Dom: Krydstogtsaktivitet omfattes ikke af tonnageskatteordningen
SKM2019.120.ØLRSpørgsmålet i sagen var, om et rederi kunne opgøre indkomsten fra et krydstogtskib efter tonnageskattelovens regler. Skibet blev anvendt til ekspeditionsrejser ("expedition cruising") til forskellige destinationer verden rundt.
Rederiet gjorde gældende, at denne aktivitet faldt ind under tonnageskatteordningen, fordi skibet blev anvendt til sædvanlig søtransport i form af erhvervsmæssig rederivirksomhed med transport af passagerer. Rederiet begrundede bl.a. dette med, at det afgørende for passagererne var destinationerne og ikke opholdet på skibet. Desuden henviste rederiet til, at en række EU-medlemsstater har tonnageskatteordninger, som omfatter krydstogtsskibe.
For landsretten var Danske Rederier indtrådt som biintervenient til støtte for rederiet.
Landsretten fandt, at skattepligtig indkomst fra erhvervsmæssig levering af krydstogtydelser som udgangspunkt omfattes af tonnageskatteloven, der ifølge § 6, stk. 1, omfatter erhvervsmæssig virksomhed med transport af passagerer og gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer.
Landsretten fandt imidlertid, at tonnageskattelovens § 8, stk. 1, efter bestemmelsernes ordlyd og forarbejder dels indeholder en præcisering af, at indtægt fra nogle typer af virksomhed ikke kan anses for at hidrøre fra rederivirksomhed, jf. lovens § 6, stk. 1, men herudover også angiver andre former for virksomhed, der som udgangspunkt ville kunne falde under anvendelsesområdet for § 6, stk. 1, men som desuagtet undtages. Det sidste gjaldt ifølge landsretten bl.a. § 8, stk. 1, nr. 10, om indkomst fra udflugts- og fritidsformål.
Landsretten fandt, at indkomst fra krydstogtsydelser efter ordlyden af og bemærkningerne til § 8, stk. 1, nr. 10, i almindelighed må anses for at være indkomst fra udflugts- og fritidsformål, som er undtaget fra tonnageskattelovens § 6, stk. 1. Henset til den klare ordlyd kunne tonnageskattelovens overordnede formål om at øge danske rederiers internationale konkurrenceevne ikke føre til en ændret vurdering.
Landsretten fandt desuden, at de omhandlede ekspeditionsrejser ikke adskiller sig afgørende fra den almindelige krydstogtsvirksomhed, som omfattes af undtagelsen i § 8, stk. 1, nr. 10. Dette begrundede landsretten med, at ekspeditionsrejserne - ligesom andre krydstogter - er ferierejser, hvor de fjerntliggende destinationer, udflugterne undervejs, sejladsen og skibets faciliteter udgør et samlet hele, og hvor skibets fart og rute tilrettelægges med henblik på at give kunden den bedst mulige ferieoplevelse.
Østre Landsret stadfæstede derfor byrettens dom om frifindelse af Skatteministeriet.
Dom: Indeholdelse af A-skat - ansvar for manglende indeholdelse - bestemmende indflydelse - fri bil - kontanthævninger - privateudgifter
SKM2019.119.ØLRSagen angik overordnet om en direktør, som havde bestemmende indflydelse, var blevet tilgodeset økonomisk ved en række dispositioner foretaget af selskabet, og om selskabet i givet fald var ansvarlig for den manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag i relation hertil.
Landsretten fandt, at et ophold i Y15-by betalt af selskabet havde privat karakter for direktøren. Da rejsen var foretaget i en af selskabet ejet Mercedes SUV på gule plader, anså landsretten blandt andet på denne baggrund det for godtgjort, at Mercedes'en havde stået til rådighed for direktørens private benyttelse. Landsretten fandt yderligere, at også en af selskabet ejet Ferrari havde stået til privat rådighed for direktøren. En afgørelse fra ToldSkat vedrørende tidligere indkomstår kunne ikke føre til andet resultat, da afgørelsen var i åbenbar modstrid med ligningslovens § 16, stk. 1 og 4.
Landsretten fandt endvidere - modsat byretten - at direktøren havde erhvervet et maleri af selskabet til underpris, idet landsretten bemærkede, at vurderingen af markedsprisen er en objektiv vurdering, og at det afgørende er, hvilken pris der kunne være opnået mellem uafhængige parter.
Desuden fandt landsretten, at direktøren var skattepligtig af en række kontanthævninger, som fremgik af mellemregningen mellem direktøren og selskabet.
Landsretten fandt, at selskabet utvivlsomt havde været bekendt med de faktiske omstændigheder, der begrundede indeholdelsespligten, hvorfor selskabet var umiddelbart ansvarlig for den manglende indeholdelse af A-skat mv.
Skatteministeriet blev derfor i det hele frifundet.
Dom: Skattepligt - bopæl - centrum for livsinteresser
SKM2019.118.BRSagen angik spørgsmålet om, hvorvidt en skatteyder, der var udrejst til Schweiz, var fuldt skattepligtig i Danmark i indkomstårene 2009 og 2010.
Retten lagde efter bevisførelsen til grund, at skatteyderen havde to boliger til rådighed i Schweiz, og at skatteyderen også efter udrejsen til Schweiz og salget af sin ejendom i Danmark havde bevaret en boligmulighed i Danmark, som skatteyderen i ganske betydeligt omfang også benyttede sig af.
Retten lagde endvidere til grund, at skatteyderen, udover sine tætte familiemæssige relationer, også havde alle sine væsentlige erhvervsmæssige aktiviteter og sit indtægtsgrundlag i Danmark.
På baggrund af en samlet vurdering fandt retten, at skatteyderen havde den stærkeste personlige og økonomiske tilknytning til Danmark, således at beskatningsretten efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten tilkom Danmark.
Nyt på inddrivelsesområdet
Modregning - Kompetence - Sagsbehandlingsfejl Sagen angik en prøvelse af Skatteankestyrelsens afgørelse, hvor Skatteankestyrelsen havde taget stilling, om SKAT var berettiget til at foretage modregning over for sagsøger. SKAT havde foretaget modregningen i sagsøgers personlige virksomheds momstilgodehavende til dækning af sagsøgers gæld til SKAT vedrørende B-skat. Sagsøger klagede over modregningsafgørelsen til Restanceinddrivelsesmyndigheden. Klagen var dels begrundet med, at B-skatten påhvilede sagsøger personligt, og SKAT derfor ikke kunne modregne B-skatten hos sagsøgers virksomhed. Klagen var videre begrundet med, at sagsøger ikke havde B-skatter i den angivne størrelse. Restanceinddrivelsesmyndigheden sendte ikke sagsøgers indsigelse mod B-skattens størrelse videre til fordringshaveren i SKAT. Skatteankestyrelsen fandt i sin afgørelse, at indsigelser vedrørende fordringens eksistens skulle rettes til fordringshaver i SKAT, og at Skatteankestyrelsen derfor ikke kunne tage stilling hertil. Skatteankestyrelsen fandt desuden, at der ikke var noget grundlag for at antage, at de almindelige modregningsbetingelser ikke var opfyldt, da modregningen blev gennemført. Sagsøger påstod, at Skatteankestyrelsens afgørelse skulle ophæves, da Skatteministeriet ikke havde det påståede krav mod sagsøgers virksomhed. Retten udtalte, at det ikke kunne føre til en ophævelse af Skatteankestyrelsens afgørelse, at restanceinddrivelsesmyndigheden havde begået en fejl ved ikke at sende sagsøgers indsigelse mod fordringens beståen videre til rette klageinstans. Retten udtalte endvidere, at Skatteankestyrelsen ikke havde kompetence til tage stilling til eksistensen af SKATs krav, jf. gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 2, jf. § 17, stk. 1, og at retten derfor heller ikke havde kompetence dertil. Skatteministeriet blev som følge heraf frifundet. |
Nye straffesager
Straf - skærpede ordensbøder - bødeudmåling - prøvesag - førstegangsovertrædelse - import - uregistreret T var tiltalt for den 28. januar 2017 at have købt og importeret 372,79 kg chokolade- og sukkervarer i Sverige beregnet til videresalg i Danmark, uden forinden vareafsendelsen blev begyndt, at have registreret sig som midlertidigt registreret varemodtager hos told- og skatteforvaltningen, og betalt afgift af varerne. T forklarede at han selv var i Sverige den 28. januar 2017 og indkøbte og importerede til Danmark i alt 372,79 kg chokolade til sin butik. Han havde inden turen indsendt en ansøgning om at få godkendelse til at importere varer til sin butik. Han havde sat sig ind i reglerne om, at han skulle oplyse told- og skatteforvaltningen om sin import. T havde dog den opfattelse, at han havde modtaget en midlertidig tilladelse som varemodtager. Han havde fået tilsendt et brev fra told- og skatteforvaltningen som han havde opfattet som en midlertidig godkendelse, men som han først efterfølgende har erfaret blot var oplysning, om at forvaltningen var i gang med sagsbehandlingen vedrørende hans ansøgning. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T idømtes en bøde på 10.000 kr. T indsendte registreringsanmeldelse elektronisk den 9. februar 2017, hvoraf det fremgik, at datoen for virksomhedens påbegyndelse var den 1. februar 2017, hvorfor han på importtidspunktet hverken havde ansøgt om eller var registreret som varemodtager. Retten henviste til lovforslag fremsat den 5. oktober 2016 til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven m.v., hvorefter det foreslås som følge af et udtrykkeligt politisk ønske, at bødeniveauet for normalbøden forhøjes for overtrædelse af alle "colalovene", hvor der er hjemmel til en skærpet bøde og absolut kumulation, således at de konkrete bøder fordobles i første- og andengangs tilfælde, hvorved bøden første gang bliver 10.000 kr. og anden gang 20.000 kr. På denne baggrund og idet T har importeret varerne inden han ansøgte om tilladelse, fandtes en bøde på 10.000 kr. ved en førstegangsforseelse for passende, idet bøden skal være på et niveau hvor det ikke er attraktivt at omgå beskatningen af blandt andet varegruppen omfattet af chokoladeafgiftsloven. | |
Straf - skærpede ordensbøder - bødeudmåling - prøvesag - colasag - førstegangsovertrædelse T var tiltalt for ikke at have opbevaret følgesedler eller kvitteringer i forretningslokalet, for de afgiftspligtige 60,816 kg chokolade- og sukkervarer, der var udbudt til salg i forretningen da told- og skatteforvaltningen var på kontrolbesøg den 18. januar 2017 samt for ikke have ført forskriftsmæssigt regnskab, der kunne danne grundlag for dens opgørelse af, om afgiften var betalt og hvorfra varerne var leveret, og således ikke var i stand til at konstatere om der var betalt korrekt afgift. T udeblev. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T idømtes en bøde på 10.000 kr. Retten henviste til lovforslag fremsat den 5. oktober 2016 til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven m.v., hvorefter det foreslås som følge af et udtrykkeligt politisk ønske, at bødeniveauet for normalbøden forhøjes for overtrædelse af alle "colalovene", hvor der er hjemmel til en skærpet bøde og absolut kumulation, således at de konkrete bøder fordobles i første- og andengangs tilfælde, hvorved bøden første gang bliver 10.000 kr. og anden gang 20.000 kr. Konkret var der ikke et grundlag for at udmåle en bøde på baggrund af unddragne afgifter, der ikke kan beregnes uden regnskabsmæssig dokumentation. En bøde 10.000 kr. ved en førstegangsforseelse var passende, idet bøden skal være på et niveau hvor det ikke er attraktivt at omgå beskatningen af blandt andet varegruppen omfattet af chokoladeafgiftsloven. | |
Straf - skærpede ordensbøder - bødeudmåling - prøvesag - colasag - førstegangsovertrædelse T var tiltalt for ikke at have opbevaret følgesedler eller kvitteringer i forretningslokalet, for de afgiftspligtige 24,385 kg chokolade- og sukkervarer, der var udbudt til salg i forretningen da told- og skatteforvaltningen var på kontrolbesøg den 26. januar 2017 samt for ikke have ført forskriftsmæssigt regnskab, der kunne danne grundlag for dens opgørelse af, om afgiften var betalt og hvorfra varerne var leveret, og således ikke var i stand til at konstatere om der var betalt korrekt afgift. T udeblev. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T idømtes en bøde på 10.000 kr. Retten henviste til lovforslag fremsat den 5. oktober 2016 til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven m.v., hvorefter det foreslås som følge af et udtrykkeligt politisk ønske, at bødeniveauet for normalbøden forhøjes for overtrædelse af alle "colalovene", hvor der er hjemmel til en skærpet bøde og absolut kumulation, således at de konkrete bøder fordobles i første- og andengangs tilfælde, hvorved bøden første gang bliver 10.000 kr. og anden gang 20.000 kr. Konkret var der ikke et grundlag for at udmåle en bøde på baggrund af unddragne afgifter, der ikke kan beregnes uden regnskabsmæssig dokumentation. En bøde 10.000 kr. ved en førstegangsforseelse var passende, idet bøden skal være på et niveau hvor det ikke er attraktivt at omgå beskatningen af blandt andet varegruppen omfattet af chokoladeafgiftsloven. |
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Journalnr: 17/0018361
Forhøjelse af overskud
Klagen vedrører forhøjelse af selvangivet overskud. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-01-2019
Journalnr: 16/0446546
Maskeret udbytte mm
Klagen vedrører beskatnuing af maskeret udbytte, idet kunst og designerstole erhvervet af selskabet ApS er anset for benyttet af klageren privat og videre at lejeindtægter fra selskabet anset for ikke at vedrøre et erhvervsmæssigt anvendt lejemål. Landsskatteretten ændrer afgørelsen fsv. angår lejeindtægterne.
Afsagt: 28-01-2019
Journalnr: 16/1394990
Maskeret udlodning
Klagen vedrører beskatning af maskeret udlodning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-02-2019
Journalnr: 15/1924757
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at SKAT har anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark efter udrejse den 4. juli 2014 til USA, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, og anset klagerens løn pr. 4. juli 2014 for omfattet af dansk beskatningsret efter artikel 19, stk. 1, litra a) i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 19. august 1999 mellem USA og Danmark. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse således, at USA pr. 4. juli 2014 tildeles beskatningsretten til klagerens løn jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15, stk. 1, idet klageren da blev skattemæssigt hjemmehørende i USA, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten artikel 4, stk. 1, og idet klagerens løn ikke omfattes af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 19.
Afsagt: 15-02-2019
Journalnr: 16/0856043
Tab på fordring
Der klages over, at SKAT ikke har godkendt fradrag for tab på fordring i udenlandsk valuta. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-01-2019
Journalnr: 16/1373964
Udeholdt omsætning
Klagen vedrører ansættelse af udeholdt omsætning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-02-2019
Nyt fra EU-domstolen
Retsliste 11-03-2019 - 09-04-2019
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 14-03-2019 dom i C-695/17 Tilnærmelse af lovgivningerne Metirato
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2010/24/EU - gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger - artikel 13, stk. 1 - artikel 14, stk. 2 - tvangsinddrivelse af den bistandssøgende medlemsstats fordringer, der foretages af myndighederne i den bistandssøgte medlemsstat - sag vedrørende et krav om omstødelse af betalingen af disse fordringer til fordel for konkursmassen for et selskab, der har hjemsted i den bistandssøgte medlemsstat - den sagsøgte part i denne sag - fastsættelse
Tidligere dokument: C-695/17 Tilnærmelse af lovgivningerne Metirato - DomTidligere dokument: C-695/17 Tilnærmelse af lovgivningerne Metirato - Indstilling
Tidligere dokument: C-695/17 Metirato - Ny sag
Nye sager for domstolen
Er artikel 23, stk. 1, litra c), i lov om selskabsskat, i den affattelse, der var gældende i 2013, forenelig med EU-retten, hvis de fortolkes således, at renter og øvrige finansielle udgifter betalt i forbindelse med lån, som er optaget hos tredjemand eller forbundne selskaber (som det overtagne selskab kunne have fradraget, såfremt fusionen ikke havde fundet sted) for at erhverve det overtagende datterselskabs kapital, og som er blevet overført som følge af fusionen, ophører med at kunne fra... |
Nyt fra EU
Nyt fra Rådet
Working Party on Tax Questions (Direct Taxation - CCTB)
Nyt fra Kommissionen
Effective tax levels using the Devereux/Griffith methodology ‘’ - (2018 report)The project 'Effective tax levels in the European Union' is based on the methodology used for the calculation of effective tax rates (ETRs) as set out by Devereux and Griffith (1999, 2003). It extends the scope of the study on effective levels of company taxation within an enlarged EU (2008). The study focuses on the effects of tax reforms in the EU28 for 1998-2018, and for North Macedonia, Turkey, Norway, Switzerland, Canada, Japan and the United States for 2005-2020, including their impact on the level of taxation for both domestic and cross-border investment.Excel Tables03/2019
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
L 145 Forslag til lov om ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og ændring af tinglysningsafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven, opkrævningsloven og selskabsskatteloven. (Nedsættelse af afgift på øl og vin, afskaffelse af registreringsafgiften på fly, ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og forhøjelse af restskatteprocenten for selskabsskat).
Bilag
Bilag 8 |
Bilag 9 |
Bilag 10 | Ændringsforslag nr. 12-15 stillet af skatteministeren den 4. marts 2019 |
L 146 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven. (Permanent forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner og visse øer, indførelse af ø-fradrag i yderkommuner og visse øer, fradrag for passage af Fjordforbindelsen Frederikssund, nedsættelse af bundskatten m.v.).
Bilag
Bilag 6 |
L 160 Forslag til lov om anvendelse af multilateral konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning.
Bilag
Bilag 4 |
Spørgsmål og svar
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Spm. 6 |
L 162 Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, opkrævningsloven og forskellige andre love.(Modregning med opkrævningsfordringer og udskydelse af betalingsfrist ved banklukkedage m.v.).
Bilag
Bilag 4 |
Spørgsmål og svar
Spm. 3 |
Almindelig del
Bilag
Bilag 156 | Orientering om faste publikationer og afrapporteringer fra Skatteministeriet |
Bilag 159 |
Spørgsmål og svar
Spm. 258 |
Spm. 259 |
Spm. 260 |
Spm. 263 |
Spm. 278 |
Spm. 283 |
Spm. 284 |
Spm. 303 |
Spm. 305 |
Spm. 306 |
Spm. 307 |
Spm. 309 |
§ 20-spørgsmål
Spm. S 608 | Om at Assens Kommune skal tilbagebetale 50 mio. kr. i selskabsskat. |
Spm. S 621 | Om de vedtagne nedsættelser af skatter og afgifter frem til 2025. |
Spm. S 624 | Om ministerens udsagn om at nedsætte topskatten i Helhedsplanen. |
Spm. S 625 |
Spm. S 626 |
Spm. S 628 |
Spm. S 631 |