SkatteMails

Udtalt over for Skattedepartementet, at det var beklageligt, at departementet i strid med forvaltningslovens §§ 22 og 24 i en konkret sag om lempelse af skat efter statsskattelovens § 37 havde undladt at anføre, hvilke indkomst- og formueforhold departementet havde lagt til grund ved behandlingen af sagen.

Folketingets Ombudsmand

Forældelse af tilbagebetalingskrav vedr. ejendomsskat

Udtalt, at skattemyndighedernes opfattelse, hvorefter krav på tilbagebetaling af for meget betalt ejendomsskat er undergivet 5-årig forældelse, ikke kunne give mig anledning til bemærkninger.

Da der efter det foreliggende ikke var taget stilling til, fra hvilket tidspunkt forældelsesfristen skulle regnes, jf. forældelseslovens § 3, bad jeg skattemyndighederne om at træffe afgørelse herom.

Folketingets Ombudsmand

Procenttillæg til restskat

Henstillet til Skattedepartementets overvejelse at udvide den gældende praksis for frafald af procenttillæg til restskat, således at det efter omstændighederne kan frafaldes, ikke alene hvor tillægget kan henføres til erkendte »myndighedsfejl«, men også i tilfælde, hvor tillægget kan henføres til erkendte mangler i forhold til den ønskede sagsbehandling, og sådanne mangler skyldes ressourcemæssige årsager.

Folketingets Ombudsmand

Trangsvurdering ved eftergivelse af skat

Af egen drift overfor Skattedepartementet rejst spørgsmål om en vis afstemning af den trangsvurdering, der foretages af skattemyndighederne i forbindelse med spørgsmål om eftergivelse af restskat, med den trangsvurdering, der foretages af de sociale myndigheder i forbindelse med udbetaling af kontanthjælp.

OECD

International community makes important progress on the tax challenges of digitalisation

The international community has made important progress toward addressing the tax challenges arising from digitalisation of the economy and has agreed to continue working multilaterally towards achievement of a new consensus-based long-term solution in 2020, the OECD announced today.

PwC

Nyt om skat, uge 4 - skattefri overdragelse af virksomhed til fonde

Regeringen har sammen med Socialdemokratiet og Radikale Venstre aftalt at indføre nye regler, der gør det skattefrit at overdrage virksomheder til erhvervsdrivende fonde.

Revisionsinstituttet

Finansloven 2019 - Skattefrihed for visse selvejende institutioner og foreninger

Regeringen er i samarbejde med Dansk Folkeparti enige om at udvide skattefritagelsen for visse selvejende institutioner og foreninger.

Revisorgruppen Danmark

Placering af ledig kapital

Pas på når du anvender virksomhedsordningen!

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Udkast til styresignal: Betingelser for deleleasing samt præcisering af beskatningsgrundlaget for værdi af fri bil, når et deleleasingarrangement tilsidesættes - udkast til styresignal

18-0061500

Hvis en arbejdsgiver stiller en bil til rådighed for den ansattes private kørsel, skal den ansatte som udgangspunkt beskattes af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Som en undtagelse hertil har det daværende Ligningsråd i SKM2001.255.LR imidlertid anerkendt et deleleasingarrangement således, at der ikke skal ske beskatning af værdi af fri bil, hvis nærmere angivne betingelser er opfyldt. Skatterådet har videreført denne praksis ved afgørelserne i SKM2010.147.SR, SKM2017.384.SR og SKM2018.212.SR.

Styresignalet indeholder en samlet fremstilling af de skattemæssige betingelser for deleleasing, herunder principperne for den løbende afregning af samtlige leasingudgifter.

Styresignalet indeholder endvidere en afklaring af, at medarbejderens egenbetaling til leasingselskabet reducerer beskatningsgrundlaget, hvis der skal ske beskatning af fri bil, fordi betingelserne for deleleasing ikke er opfyldt.

Bindende svar: Piloter - dobbeltbeskatning - lempelse - DBO med Storbritannien

SKM2019.47.SR

Der blev spurgt, om en pilot, der boede i Danmark, men fløj fra Storbritannien, i forskellige situationer kunne få lempelse i den danske skat i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien, herunder om lempelsen skulle foretages efter exemption-princippet eller credit-princippet.

Afgørelse: Strukturskadeerstatning

SKM2019.46.LSR

Et erstatningsbeløb for strukturskade i forbindelse med nedlæggelse af elkabel m.v., der var udbetalt til ejeren af en landbrugsejendom, som efterfølgende var afhændet, ansås for at kompensere et værditab på den faste ejendom, og erstatningsbeløbet ansås for omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt.

Afgørelse: Lån over mellemregningskontoen anset for udbytte

SKM2019.49.LSR

Landsskatteretten fandt, at klager var skattepligtig af posteringer på mellemregningskontoen foretaget efter den 14. august 2012, hvorved der var opstået et lån til klageren, eller lånet til klageren var forøget, jf. herved ligningslovens § 16 E, stk. 1. De tilskrevne renter kunne indeholdes i efterfølgende indsætninger, hvorfor disse ikke blev anset for et nyt aktionærlån.

Afgørelse: Pensionsordning - Virksomhedsordningen - Køb af aktier for opsparet overskud

SKM2019.48.LSR

Landsskatteretten fandt, at opsparingsmidler på en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A i de i afgørelsen nævnte tilfælde kunne placeres i virksomhedsordningen og investeres i værdipapirer, der ikke var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, uden at dette medførte en privat hævning i virksomhedsordningen.

Afgørelse: Lån over mellemregningskontoen anset for udbytte

SKM2019.40.LSR

Landsskatteretten fandt, at klager var skattepligtig af posteringer på mellemregningskontoen foretaget efter den 14. august 2012, hvorved der var opstået et lån til klageren, eller lånet til klageren var forøget, jf. herved ligningslovens § 16 E, stk. 1. Der blev ikke godkendt fradrag for renter, idet der i skattemæssig henseende ikke var tale om et lån.

Afgørelse: Strukturskadeerstatning

SKM2019.39.LSR

Et erstatningsbeløb for strukturskade i forbindelse med nedlæggelse af elkabel m.v. ansås for at kompensere et værditab på den faste ejendom, og beløbet ansås for omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt.

Dom: Befordringsfradrag - Skærpet bevisbyrde - Brobizz-kvitteringer

SKM2019.55.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt den skattepligtige var berettiget til at opnå fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 C for 101 kørsler af 618 km t/r i indkomståret 2013.

Med henvisning til, at antallet af kørsler og længden heraf klart oversteg det sædvanlige, fandt retten, at det påhvilede den skattepligtige at dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at den selvangivne befordring faktisk havde fundet sted.

Den skattepligtige havde som dokumentation fremlagt kvitteringer for arbejdsgiverens afregning af BroBizz over Storebæltsbroen, som skatteyderen påstod selv at have afholdt endeligt, ligesom den skattepligtige afgav forklaring i retten.

Retten lagde til grund, at selskabet afholdt udgiften til BroBizz. I mangel på anden dokumentation, f.eks. for privat afholdte brændstofudgifter, fandt retten, at den skattepligtige ikke alene ved sin forklaring og de fremlagte BroBizz-afregninger havde sandsynliggjort, endsige dokumenteret, at hans faktiske befordring havde fundet sted i det selvangivne omfang, samt at udgiften til befordring ikke havde været afholdt af selskabet. Da der endvidere var et misforhold mellem oplysningerne om den skattepligtiges bilers faktiske kilometerstand og det antal kilometer, som han havde selvangivet og modtaget kørselsgodtgørelse for, tog retten Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Dom: Lægefaglig konsulents salg og udbringning af vin var ikke erhvervsmæssig virksomhed

SKM2019.54.BR

Skatteyderen havde fra 2004 og fremefter importeret og solgt vin, som han leverede i næsten hele Danmark. Virksomheden havde været kontinuerligt underskudsgivende. Da han blev pensioneret fra sit fuldtidsjob som læge i 2012, begyndte han at bruge mere tid på virksomheden, der dog fortsat gav underskud.

Henset til det kontinuerligt negative driftsresultat og til, at der ikke var udsigt til forbedring, fandt retten, at virksomheden ikke var erhvervsmæssig. Kørselsgodtgørelse fra arbejdet som læge kunne ikke inddrages i vurderingen af rentabiliteten.

Retten fandt i øvrigt, at skatteyderen ikke havde nogen berettiget forventning som følge af, at SKAT ikke havde anfægtet ansættelserne for tidligere år.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Dom: Beskatning af værdien af rådighed over fritidsbolig på skovejendom

SKM2019.53.BR

Dommen angår, om der i den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 6, nu § 16 A, stk. 5, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, i indkomstårene 2011 og 2012 var hjemmel til at beskatte rådighed over en fritidsbolig på en skovejendom, og i givet fald, hvilken værdi der skulle danne grundlag for beskatning.

Retten fandt, at en naturlig forståelse af den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 6, sammenholdt med forarbejderne fører til, at en hovedaktionær, der får stillet en fritidsbolig på en skovejendom til rådighed, er skattepligtig af boligens værdi. Det forhold, at en ejer ikke skulle have betalt ejendomsværdiskat af en tilsvarende bolig, jf. dagældende ejendomsværdiskattelovs § 1, stk. 1, jf. § 4, nr. 4, kunne ikke føre til en anden vurdering.

Der var ikke ansat en ejendomsværdi for den omhandlede bolig. Det var derfor korrekt, at beskatningen var foretaget med udgangspunkt i et skøn over boligens handelsværdi, jf. ligningslovens § 16, stk. 5.

Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte den skønnede værdi af boligen.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Dom: Fradrag for grundforbedringer - tilslutningsafgift - vurderingsloven

SKM2019.45.BR

Sagen angår fradrag for forbedringer i grundværdien efter dagældende vurderingslovs §§ 17 og 18 for tilslutningsafgift til kloak. Spørgsmålet var, om sagsøgeren havde godtgjort at have betalt tilslutningsafgiften og om tilslutningsafgiften var gået til etablering af konkrete grundværdiforøgende foranstaltninger.

Retten gav sagsøgeren medhold i hjemvisningspåstanden, idet retten fandt det godtgjort, at sagsøgeren har betalt for tilslutningsafgiften via grundkøbesummen, og fordi i hvert fald en del af det beløb, som sagsøgeren har afholdt, vedrører grundværdiforøgende foranstaltninger. Retten lagde vægt på, at det fremgår af den endelige skødepåtegning i skødet mellem en kommune og en arkitektvirksomhed, der opførte andelsbyggeriet som et nøglefærdigt andelsprojekt, at der var betalt kloakafgift på 45.486,50 kr. Retten fandt på den baggrund, at det måtte anses for godtgjort, at sagsøgeren via grundkøbesummen havde betalt denne udgift, og at udgiften var gået til etablering af eksterne kloakrør og brønde og dermed havde virket grundværdiforøgende.

Retten ophævede sagsomkostningerne henset til, at omtalte skøde først blev fremlagt næsten 3 år efter sagsanlæg og kort tid før hovedforhandlingen.

Dom: Skønsmæssig ansættelse - lønindkomst - maskeret udlodning

SKM2019.43.ØLR

Sagen angik, hvorvidt skatteyderen skulle beskattes af en skønsmæssigt ansat lønindkomst på kr. 700.000,- for hvert af indkomstårene 2007 og 2008 samt af maskeret udlodning med kr. 2 mio. Byretten havde udtalt, at allerede fordi skatteyderen ikke havde selvangivet fyldestgørende, havde skattemyndighederne været berettiget til at ansætte indkomsten skønsmæssigt. Skatteyderen havde ikke godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse af lønindkomst var sket på et forkert eller mangelfuldt grundlag eller var åbenbart urimeligt. Herunder kunne det ikke anses for en fejl, at skattemyndighederne ikke havde udarbejdet en privatforbrugsopgørelse. Byretten havde endvidere fundet, at det var med rette, at SKAT havde anset skatteyderen for skattepligtig af et beløb på kr. 2 mio. i maskeret udlodning.

Landsretten udtalte, at der i sagen var betydelige uregelmæssigheder i selskabernes bogføring, at der manglede bagvedliggende bilag til de involverede bankkonti, at der manglede regnskabsmateriale og nærmere oplysninger om ejerforholdene i et koncernselskab i Panama, samt at der i et betydeligt omfang var tale om personsammenfald og interessefællesskab. Landsretten fandt på den baggrund, at skatteyderen skulle føre et sikkert bevis for, at der ikke var grundlag for de foretagne indkomstforhøjelser. Skatteyderen havde ikke for landsretten ført et sådant bevis, og landsretten stadfæstede derfor af de af byretten anførte grunde byrettens dom om frifindelse af Skatteministeriet.

Dom: Skattepligt - fraflytning - sommerhus - ingen erhvervsmæssige interesser i Danmark

SKM2019.42.ØLR

Sagen angik, om skatteyderen ved den anmeldte flytning til Frankrig i 2007 havde opgivet sin skattepligt til Danmark. Landsretten fandt, at skatteyderens sommerhus, som var erhvervet i tilknytning til den anmeldte flytning, udgjorde en bopæl i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1's forstand. I den forbindelse tillagde landsretten det også betydning, at han i de for sagen relevante indkomstår havde opholdt sig i sommerhuset i perioder året rundt. Skatteyderen blev herefter anset for skattepligtig til Danmark

Landsretten fandt endvidere, at skatteyderen havde haft midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark, hvorfor beskatningsretten også tilkom Danmark.

Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom.

Dom: Maskeret udlodning - dokumentation for køb af springhest - skærpet bevisbyrde

SKM2019.41.ØLR

Sagen drejede sig om, hvorvidt en skatteyder skulle udbyttebeskattes af et beløb på kr. 5.960.000,-, som skatteyderen i juni 2008 modtog fra selskabet G1, som skatteyderen sammen med sine børn ejede via et holdingselskab.

Skatteyderen gjorde under sagen gældende, at hun den 23. oktober 2007 i medfør af en låneaftale var blevet ejer af en springhest, der hidtil havde været ejet af G1, for en overdragelsessum på kr. 1.350.000,-, og at hun i juni 2008 havde solgt hesten tilbage til selskabet for kr. 5.960.000,-, hvorfor der ikke var grundlag for at udbyttebeskatte hende af beløbet.

Med henvisning til, at der var tale om transaktioner mellem nærtstående parter, fandt landsretten ligesom byretten, at skatteyderen var underlagt en skærpet bevisbyrde for, at beløbet på kr. 5.960.000 som blev udbetalt til hende fra G1 i sommeren 2008, ikke var skattepligtigt udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, 2. pkt.

Landsretten fandt, at skatteyderen heller ikke efter bevisførelse for landsretten havde godtgjort, at hun i medfør af låneaftalen var blevet ejer af hesten. Landsretten lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at vurderingen i skønserklæringen beroede på materiale, der ikke kunne afstemmes med objektive dokumenterede transaktioner.

Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom, hvorved Skatteministeriet var blevet frifundet.

Nye straffesager

SKM2019.52.VLR

Straf - momssvig - skattesvig - dokumentfalsk - uregistreret virksomhed - falske fakturaer - værdi af fri bil

T var tiltalt for særlig grov momssvig, skattesvig samt dokumentfalsk overfor told- og skatteforvaltningen. T havde i perioden 01.01.2006-31.12.2008 drevet uregistreret momspligtig virksomhed i form af dørmandsvirksomhed samt udstedt fakturaer med moms uden at angive momsen. T havde undladt at selvangive værdien af fri bil for indkomstårene 2010 og 2011. T havde derved unddraget for 749.876 kr. i moms og 89.584 kr. i skat. T havde endvidere via sin advokat fremsendt og gjort brug af 36 falske fakturaer overfor told- og skatteforvaltningen.

T forklarede at han forudsatte at indtjeningen blev kanaliseret videre til hans engelske selskab. Han havde instrueret sin revisor om momsregistreringen. Hans bilagsmateriale er ikke eksisterende. Fakturaerne fra mandskabsvirksomhederne er indhentet af ham selv, efter han havde været til møde ved politiet, hvor han blev opfordret til at forsøge at indhente bilag til dokumentation af de udgifter, der var blevet afholdt. Han skrev til de mandskabsvirksomheder, hvor han havde betalt kontant. Han videresendte det, han modtog direkte til sin advokat, og han hørte først til det igen 5 år senere, hvor han ikke havde mulighed for at redegøre nærmere for, hvordan han havde indhentet bilagene. Fakturaerne var rekonstruktioner af tidligere fakturaer. Han havde betalt alle fakturaerne.

Byretten fandt T skyldig i momssvig og dokumentfalsk. Retten lagde blandt andet vægt på at ingen af fakturaerne var blevet betalt over T's bankkonto og at T var klar over at han drev momsregistreringspligtig virksomhed fordi han tidligere havde drevet en sådan. Fakturaerne ansås ikke for rekonstruktioner af tidligere fakturaer, men falske. T havde ikke godtgjort en sammenhæng mellem det engelske selskab og et af T dansk ejet selskab, idet der hverken var anført det engelske selskabs navn eller aktivt cvr.nr. på fakturaerne. T frifandtes for skattesvig, idet T først blev stoppet ved grænsen den 23. januar 2013 og der ikke var dokumenteret oplysninger om, hvornår det pågældende køretøj måtte være blevet leaset af det bagvedliggende selskab, hvorfor der ikke var det fornødne bevis for forsæt. T idømtes 6 måneders fængsel betinget med vilkår om samfundstjeneste samt en tillægsbøde på 500.000 kr.

Landsretten stadfæstede byretsdommen.

SKM2019.51.ØLR

Straf - dokumentfalsk - momssvig - bedrageri - tilståelse - rettighedsfrakendelse

T var tiltalt som hovedanpartshaver og direktør i et selskab for momssvig for perioderne 01.01.2011-30.11.2013 og 01.03.2013-31.10.2013, idet han angav et negativt momstilsvar på henholdsvis 16.364.009 kr. og 4.324.360 kr., selvom momstilsvaret rettelig var henholdsvis -76.276 kr. og 0 kr. T havde derved unddraget for 20.612.093 kr. i moms i alt. T var endvidere tiltalt for dokumentfalsk overfor told- og skatteforvaltningen ved som dokumentation for momsangivelserne at have fremsendt 15 falske fakturaer samt en falsk e-mail samt bedrageri og dokumentfalsk overfor nogle finansieringsselskaber ved salg og brug af falske fakturaer.

T tilstod. T forklarede, at han begik kriminaliteten ikke for egen vinding skyld, men for at skabe kapital og investere med det formål i sidste ende at skaffe penge til en række velgørenhedsprojekter. Han har overført penge til en række samfundsorganisationer og kun i meget lille omfang selv forbrugt nogen af de mange penge.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T idømtes 4 års ubetinget fængsel, en tillægsbøde på 20.612.000 kr., erstatningspligt samt rettighedsfrakendelse. Som skærpende omstændighed lagde retten vægt på at der var tale om gentagende og systematiske unddragelser af moms for et betydeligt beløb og over en lang periode; at T påbegyndte ny ulovlig virksomhed efter at han var blevet opdaget; at da kontrollen indledtes, blev overtrædelserne af T forsøgt skjult med falske bilag og falske fabrikerede kontoudtog samt at T oprettede et selskab alene med det formål at få en hurtigere udbetaling af det urigtige angivne negative momstilsvar.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, men nedsatte tillægsbøden til 20.600.000 kr.

SKM2019.50.VLR

Straf - momssvig - skattesvig - unddragelsernes størrelse - nulangivelser

T var tiltalt for særlig grov moms- og skattesvig samt overtrædelse af bogførings- og regnskabsreglerne. T havde for perioden 01.01.2006-12.07.2010 for virksomhed 1 og perioden 13.07.2010-30.09.2011 for virksomhed 2) afgivet et momstilsvar på 0 kr., selvom momstilsvaret rettelig var 481.031 kr. T afmeldte med virkning fra den 31. juli 2011 virksomhed 2 fra momsregistreringen, men fortsatte driften, udskrev fakturaer med moms og undlod at angive et momstilsvar på mindst 28.041 kr. for perioden 01.10.2011-31.12.2011. T havde for indkomstårene 2009 og 2010 undladt at selvangive resultat af virksomhed på henholdsvis 463.121 kr. og 566.596 kr. T havde endvidere i 2011 i sine virksomheder været ansvarlig for udstedelse af fakturaer uden fortløbende numre og uden angivelse af CVR-nr. og indsendte ikke sit regnskabsmateriale til told- og skatteforvaltningen da denne ved 3 breve bad om det. T havde derved unddraget for i alt 509.072 kr. i moms og 356.640 kr. i skat.

T forklarede at han ikke havde indgivet korrekte momsangivelser og regnskaber til brug for beregningen af hans moms- og skattetilsvar på grund af travlhed og manglende kendskab til reglerne. Han benægtede ikke at have modtaget beløb som betaling for rengøringsarbejde i perioden fra begyndelsen af januar 2009 til udgangen af 2011.

Byretten fandt T skyldig i momssvig, skattesvig og overtrædelse af straffelovens § 302. Den fandt dog alene bevist, at der er udstedt fakturaer af indehaver i virksomhed 2's navn med samme fakturanummer og uden angivelse af CVR-nr. Retten lagde blandt andet vægt på at opbygningen af den selvstændige virksomhed T drev i personligt regi, var meget enkel, at T helt undlod at indgive momsregnskab og undlod at opgive indtægterne fra boligforeningen m. fl., hvorved T i det mindste måtte anse det for overvejende sandsynligt, at han overtrådte såvel straffeloven, momsloven som skattekontrolloven. T idømtes 6 måneders fængsel, heraf 5 måneder betinget med vilkår om tilsyn og behandling samt en tillægsbøde på 675.000 kr. beregnet ud fra hvad statskassen mindst er blevet unddraget i moms og skat.

T bestred for landsretten unddragelsernes størrelse.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, men gjorde hele frihedsstraffen betinget med samme vilkår som i byretsdommen. Tillægsbøden blev forhøjet til 800.000 kr. Landsretten godkendte told- og skatteforvaltningens opgørelse med hensyn til indtægtssiden, men gav et skønsmæssigt fradrag for T's anvendelse af fremmed arbejdskraft, således, at skatteunddragelsen i alt beregnedes til 300.000 kr. Der var ikke grundlag for yderligere fradrag for købsmoms, idet T ikke havde fremlagt yderligere dokumentation eller identificeret yderligere leverandører.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 15/1982231
Dobbeltbeskatning
Klagen vedrører efter hvilken artikel i i nordisk DBO klagers indkomster skal beskattes efter. Landsskatteretten ændrer Skatteforvaltningens afgørelse.
Afsagt: 09-01-2019

Journalnr: 17/0991910
Fordeling af afståelsessum
Klagen vedrører forhøjelse af skattepligtige ejendomsavance ved salg af en ejendom ved at nedsætte salgssummen for stuehuset og forhøje salgssummen for jorden med et tilsvarende beløb. Landsskatteretten godkender den i købsaftalen fastsatte fordeling, og overlader det til Skattestyrelsen at opgøre den skattepligtige ejendomsavance.
Afsagt: 08-01-2019

Journalnr: 15/2336167
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed og brug af virksomhedsordningen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-01-2019

Journalnr: 14/4349610
Fradrag uden indskud
Klagen skyldes, at SKAT har givet klageren afslag på fradrag uden indskud, jf. etableringskontolovens § 4, stk. 2, på i alt 647.200 kr., da klageren allerede har foretaget indskud og etableret virksomhed, og dermed er afskåret fra igen at foretage indskud ved erhvervelse af yderligere en virksomhed, jf. etableringskontolovens § 1, stk. 3 og § 2. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-01-2019

Journalnr: 16/0987981
Fristoverskridelse
Klagen vedrører nægtet dispensation for fristoverskridelsen i forbindelse med for sen indsendelse af beholdningsoversigt ved henstand med fraflytterskat, jf. aktieavancelovens § 39 A, stk. 11. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-01-2019

Journalnr: 14/0688949
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at SKAT har afslået at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2009. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at der skal ske ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2.
Afsagt: 15-01-2019

Journalnr: 18/0004130
Indberetningspligt
Klagen vedrører pålæg om indberetning af yderligere løn i form af værdi af mad og gavekort. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-01-2019

Journalnr: 15/2148111
Lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende
Klagen skyldes, at SKAT har anset klageren at være lønmodtager for døgnplejeaktivitet. SKAT har nedsat overskud af virksomhed til 0 kr. og anset vederlag ved døgnpleje for lønindkomst. SKAT godkender følgelig ikke kapitalafkast, ligeledes flyttes renteudgifter i virksomhed til fradrag for renteudgifter i kapitalindkomsten. SKAT har endvidere ændret anvendelse af bil og campingvogn til privat brug. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-01-2019

Journalnr: 16/1788002
Lån over mellemregningskonto
Klagen skyldes, at lån over mellemregningskonto er anset for udbytte. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 07-01-2019

Journalnr: 16/0439571
Lån over mellemregningskonto
Klagen skyldes, at lån over mellemregningskonto er anset for udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-01-2019

Journalnr: 16/0703484
Maskeret udbytte
Sagen drejer sig om, hvorvidt der er grundlag for at beskatte en person af maskeret udbytte i forbindelse med ApS´s salg af sommerhus til hovedanpartshaverens datter samt om, hvorvidt klagerens bror (den beskattede person) har ydet klageren en skattepligtig gave ved videreoverdragelse af sin andel af det maskerede udbytte ved salget af ejendommen. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 14-01-2019

Journalnr: 16/0703581
Maskeret udbytte
Sagen drejer sig om, hvorvidt der er grundlag for at beskatte en person af maskeret udbytte i forbindelse med ApS´s salg af sommerhus personens niece. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 14-01-2019

Journalnr: 16/0707564
Nedslag i gaveafgiftsgrundlag
Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet gaveafgiftsom følge af, at SKAT ikke har godkendt klagerens nedslag i gaveafgiftsgrundlaget for beregnet udskudt skat af overdraget opsparet overskud. SKAT har i stedet beregnet en passivpost, som modregnes i gaveafgiftsgrundlaget efter kildeskattelovens § 33D. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse og nedsætter gaveafgiften
Afsagt: 17-01-2019

Journalnr: 17/0990073
Nægtet befordringsfradrag
Klagen skyldes, at befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 D er nedsat til nul. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-01-2019

Journalnr: 14/0689043
Omvalgt
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-01-2019

Journalnr: 18/0002907
Skat af erstatning
Der klages over, at SKAT har beskattet klageren af et erstatningsbeløb (kompensationsbeløb) som klageren modtog vedrørende klagerens investering i obligationer. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 07-01-2019

Journalnr: 17/0875214
Skat af fri bil og avis
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil og avis. Landsskatteretten stadfæster fsv. angår fri bil og nedsætter forhøjelsen til nul vedr. fri avis.
Afsagt: 10-01-2019

Journalnr: 14/0479709
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at SKAT har anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2010, 2011 og 2012 i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og for dobbeltdomicileret til fordel for Danmark den 28. november 2007 efter artikel 2, stk. 4, i den dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomst af 8. februar 1957 mellem Frankrig og Danmark, jf. § 3 i lov nr. 85 af 20. februar 2008 om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster med Frankrig og Spanien. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-01-2019

Journalnr: 15/3284208
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-01-2019

Journalnr: 15/2148034
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-01-2019

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 04-02-2019 - 05-03-2019

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 26-02-2019 dom i C-115/16 N Luxembourg 1
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - tilnærmelse af lovgivningerne - fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater - direktiv 2003/49/EF - den retmæssige ejer af renter og royalties - artikel 5 - retsmisbrug - selskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, som til et associeret selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, betaler renter, som dernæst i deres helhed eller stort set i deres helhed overføres ud af Den Europæiske Unions område - datterselskab, der er underlagt en forpligtelse til at indeholde kildeskat af renter

Tidligere dokument: C-115/16 N Luxembourg 1 - Dom
Tidligere dokument: C-115/16 N Luxembourg 1 X Denmark C Danmark I - Indstilling

Den 26-02-2019 dom i C-116/16 T Danmark
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - tilnærmelse af lovgivningerne - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater - direktiv 90/435/EØF - skattefritagelse for overskud, som selskaber i en medlemsstat udlodder til selskaber i andre medlemsstater - den retmæssige ejer af det udloddede udbytte - retsmisbrug - selskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, som til et selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, udbetaler udbytte, som dernæst i sin helhed eller stort set i sin helhed overføres ud af Den Europæiske Unions område - datterselskab, der er underlagt en forpligtelse til at indeholde kildeskat af udbytte

Tidligere dokument: C-116/16 T Danmark - Dom
Tidligere dokument: C-116/16 T Danmark Y Denmark - Indstilling

Den 26-02-2019 dom i C-117/16 Y Denmark
Fiskale bestemmelser

Tidligere dokument: C-117/16 Y Denmark - Dom

Den 26-02-2019 dom i C-118/16 X Denmark
Fiskale bestemmelser

Tidligere dokument: C-118/16 X Denmark - Dom

Den 26-02-2019 dom i C-119/16 C Danmark I
Fiskale bestemmelser

Tidligere dokument: C-119/16 C Danmark I - Dom

Den 26-02-2019 dom i C-299/16 Z Denmark
Fiskale bestemmelser

Tidligere dokument: C-299/16 Z Denmark - Dom
Tidligere dokument: C-299/16 Z Denmark - Indstilling

Den 26-02-2019 dom i C-135/17 Frie kapitalbevægelser X (Sociétés intermédiaires établies dans des pays tiers)
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - kapitalbevægelser mellem medlemsstaterne og tredjelande - standstill-klausulen - en medlemsstats nationale lovgivning om passive selskaber etableret i tredjelande - ændring af denne lovgivning efterfulgt af den tidligere lovgivnings genindførelse - indkomst hos et selskab etableret i et tredjeland, der hidrører fra ihændehavelse af fordringer fra et selskab etableret i en medlemsstat - medregning af sådan indkomst i beskatningsgrundlaget for en skattepligtig person, der er skattemæssigt hjemmehørende i en medlemsstat - restriktion for de frie kapitalbevægelser - begrundelse

Tidligere dokument: C-135/17 Frie kapitalbevægelser X (Sociétés intermédiaires établies dans des pays tiers) - Dom
Tidligere dokument: C-135/17 Frie kapitalbevægelser X - Indstilling
Tidligere dokument: C-135/17 X - Ny sag

Den 26-02-2019 dom i C-581/17 Wächtler
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - beskatning - aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer - flytning af det skattemæssige hjemsted til Schweiz - lovgivning i en medlemsstat, hvorefter latente kapitalgevinster af selskabsandele beskattes i et sådant tilfælde

Tidligere dokument: C-581/17 Wächtler - Dom
Tidligere dokument: C-581/17 Wächtler - Indstilling
Tidligere dokument: C-581/17 Wächtler - Ny sag

Den 26-02-2019 dom i T-865/16 Statsstøtte Fútbol Club Barcelona mod Kommissionen
Fiskale bestemmelser

Statsstøtte - støtte gennemført af de spanske myndigheder til fordel for visse professionelle fodboldklubber- gunstig indkomstskattesats for klubber, der tillades status som enhed, der ikke arbejder med gevinst for øje - afgørelse, hvorved det fastslås, at støtten ikke er forenelig med det indre marked - etableringsfrihed - fordel

Tidligere dokument: T-865/16 Statsstøtte Fútbol Club Barcelona mod Kommissionen - Dom

Den 27-02-2019 dom i C-563/17 Etableringsfrihed Associação Peço a Palavra m.fl.
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om fri bevægelighed for personer - flytning af en fysisk persons bopæl fra en medlemsstat til Schweiz - beskatning af latente kapitalgevinster af selskabsandele - direkte beskatning - fri bevægelighed for selvstændige - ligebehandling