SkatteMails

Folketingskandidater skal betale skat af bidrag, som modtages udenom en partiforening - også af hjælp i form af betalte støtteannoncer eller rådighed over en kampagnebil.

BDO

Topskattegrænsen stiger til 568.900 kr. i 2023

For første gang i flere år vil der til næste år formentlig igen være over en halv million danskere, der vil skulle betale topskat. Topskattegrænsen hæves med 16.400 kr., svarende til en stigning på knap 3 %.

BDO

Skat ved salg af forældrelejligheder

En gevinst ved salg af en ejerlejlighed er som udgangspunkt kun skattefri, hvis ejeren selv har boet i lejligheden i en periode. Der gælder ingen krav til længden af denne periode, men indflytningen skal have været reel

BDO

Skilsmisse med skattesmæk

Boliger, der ejes i fællesskab, giver ofte skattemæssige udfordringer, når et parforhold bliver opløst, og den ene part bliver boende i huset eller lejligheden. Det gælder især for papirløst samlevende

Beierholm

Beskatning af el- og plug-in hybridbiler justeres

Fradrag og tillæg i beregningsgrundlaget for fri bil venter forud i de kommende år, mens private kan se frem til skattefri opladning.

Dansk Revision

When working abroad - which country can tax you?

You might be thinking either about working abroad or moving abroad to work. If so, you may benefit from reading our review of the rules for income tax abroad.

Revisionsinstituttet

Beskatning af fri firmabil - justerede beskatningsregler, plugin/el, satser - el betalt af arbejdsgiver

Arbejdsmarkedet rummer en lang række forskellige lønsammensætninger, når arbejdsgivere og medarbejdere indgår aftaler om aflønning. En af de mange muligheder arbejdsgivere har, er at tilbyde sine medarbejdere en fri firmabil.

TVC Advokatfirma

Forkert skatteretlig kvalifikation var ikke groft uagtsomt

Landsskatteretten skal løbende forholde sig til, hvorvidt en ansættelse kan ændres ekstraordinært – nogle afgørelser bliver offentliggjort, andre gør ikke.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Fradrag for bonus

SKM2022.437.SR

Et moderselskab og dets datterselskaber havde udbetalt gratiale til koncernens medarbejdere. Udbetaling var sket i tidsmæssig forbindelse med overdragelse af aktierne i moderselskabet. Gratialet var udbetalt på baggrund af den ansattes anciennitet. Med undtagelse af 4 centrale medarbejdere i moderselskabet, havde ingen af medarbejderne udført arbejde i relation til aktieoverdragelsen. Skatterådet kunne bekræfte, at de pågældende selskaber kunne fradrage udgifterne til gratialet efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Moderselskabet havde herudover afholdt udgifter til bonus til de nævnte 4 medarbejdere, der havde udført arbejde relateret til overdragelsen af aktierne i moderselskabet. Det var oplyst, at bonusudbetalingen havde til hensigt at honorere medarbejderne for denne ekstra arbejdsindsats. Skatterådet udtalte, at den udbetalte bonus ikke havde den fornødne tilknytning til selskabets drift, men måtte anses afholdt i aktionærernes interesse. Udgiften kunne derfor ikke fradrages i selskabets skattepligtige indkomst, hverken efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller ligningslovens § 8 N.

Bindende svar: Servicefradrag for udgift til service af varmepumper

SKM2022.434.SR

Spørger foretog servicering af varmepumper bestående i bl.a. gennemgang af varmepumpens dele samt rensning og udskiftning af filtre, støvsugning og aftørring af kabinet og antibakteriel behandling. Spørger mente, at der var tale om rengøring og påpegede i øvrigt, at varmepumper skulle have lovpligtigt service hvert år. Spørger ønskede at få bekræftet, at udgiften til det lovpligtige service af varmepumpe var fradragsberettiget for deres kunder efter servicefradraget, dvs. efter ligningslovens § 8 V.

Det vurderedes, at de beskrevne servicer af varmepumper var en samlet pakke, der omfattede en række forskellige kontroller, og evt. udskiftninger, som vedrørte varmepumpens funktion. De kunne ikke anses for at være omfattet af "Almindelig rengøring" i bilag 1 til ligningsloven, som opremsede ydelser omfattet af boligjobordningen i 2018 og frem, da de ikke var specifikt medtaget i bilag 1, ikke kunne sidestilles med ydelser som rensning eller vask af tæpper, gardiner eller persienner, og de i deres helhed i øvrigt ikke kunne anses for at være "almindelig rengøring". Udgifterne hertil var således ikke fradragsberettigede efter servicefradraget i ligningslovens § 8 V. Skatterådet svarede derfor nej til spørgsmålet.

Bindende svar: Udenlandsk trust - selvstændigt skattesubjekt - båndlagt kapital

SKM2022.433.SR

Spørgernes mor, der var bosiddende i England og aldrig havde været skattepligtig til Danmark, stiftede i sit testamente trusten "H1 Will Trust". En mindre kontantbeholdning, en bil og en fast ejendom, beliggende i England, blev indskudt i trusten.

Spørgerne og deres søster var begunstigede i trusten og blev tillagt ret til at bebo ejendommen vederlagsfrit til den yngste fyldte 24 år eller mens de var under uddannelse. Spørgerne og deres søster havde vetoret imod trustees salg af ejendommen. Vetoretten gjaldt så længe, at Spørgerne og deres søster havde ret til at bebo ejendommen. Ved trustens opløsning skulle trustens formue fordeles ligeligt mellem Spørgerne og deres søster.

Skatterådet fandt, at formuen i trusten skulle sidestilles med båndlagt kapital med udlagt kapitalejer og Skatterådet kunne således bekræfte, at trusten ikke anses som et selvstændigt skattesubjekt.

Bindende svar: Kan et selskab tilbyde medarbejdere, kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere gratis opladning af deres el-biler uden skatte-, afgifts- og momsmæssige konsekvenser

SKM2022.432.SR

Sagen vedrørte en virksomhed, der som en del af deres grønne profil havde indkøbt el-biler til anvendelse i deres drift og derfor ønskede at investere i en ladestander, der ville være placeret på virksomhedens adresse/domicil. Spørger ville selv forestå driften heraf for egen regning og risiko.

Udover den helt erhvervsmæssige anvendelse af el-ladestanderen, ønskede spørger også at tillade medarbejderne gratis at oplade deres private el-biler hos spørger. Derudover ønskede spørger også at tilbyde kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere gratis opladning af deres biler, når de var på erhvervsmæssigt besøg hos spørger.

Spørger havde derfor nærmere spurgt til fradragsret for el-udgifterne til opladning af medarbejdere og kunder m.fl. 's private biler samt om eventuel beskatning af dette gode. Derudover var der stillet spørgsmål om fradragsret for moms af udgifterne til den nævnte opladning, samt om godtgørelse for elafgiften til de nævnte opladninger.

Skatterådet kunne dertil bekræfte, at udgifterne til opladning af medarbejdernes private el-biler måtte anses for at være et lønaccessorium og dermed en fradragsberettiget lønudgift. Skatterådet fandt dog, at når en arbejdsgiver har stillet gratis opladning af medarbejdernes private el-biler til rådighed på arbejdspladsen skulle benyttelse af ladestationerne betragtes som et skattepligtigt personalegode, der skulle beskattes ud fra markedsprisen. Godet ville dog være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder, således godet kunne beskattes, hvis den samlede værdi af sådanne goder, herunder julegaver, fra eller flere arbejdsgivere oversteg 1.200 kr. pr. år. i 2022.

Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at spørger kunne foretage fradrag for udgifter til gratis opladning af kunder, leverandører og andre samarbejdspartneres private biler, men at udgiften måtte anses som repræsentationsudgifter, hvor fradragsretten ville være begrænset til 25 pct. af de afholdte udgifter.

Derudover fandt Skatterådet, at værdien af sådanne opladninger for kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere kunne anses for at være indenfor det typiske udgiftsniveau for en skattefri repræsentationsydelse som eksempelvis en middag på en restaurant og at værdien af sådanne opladninger ansås at kunne være meget beskeden. Endelig foregik opladningen hos spørger, mens kunderne m.fl. var hos spørger i erhvervsmæssigt ærinde, og dermed i tilknytning til udførelsen af arbejde, og dermed indkomsterhvervelsen, i forhold til den virksomhed, som modtageren repræsenterede. På denne baggrund fandt Skatterådet, at kunder, leverandører og andre forretningsforbindelser ikke skulle beskattes af værdien af den gratis opladning af deres biler.

For så vidt angik spørgsmål om elafgift ønskede spørger det bekræftet, at spørger kunne få godtgørelse for elafgiften af den elektricitet, der blev anvendt i spørgers ladestander til gratis opladning af medarbejdernes private el-biler, spørgers kunders, leverandørers og andre samarbejdspartneres el-biler på spørgers adresse/domicil.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at betingelserne for, at spørger kunne få godtgørelse for elafgiften efter elafgiftsloven var opfyldt, idet lovens krav om momsfradragsret ikke var opfyldt, jf. spørgsmål 11 og 12.

Skatterådet kunne derimod bekræfte, at spørger kunne få godtgørelse efter særordningen, jf. § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 (med senere ændringer), for elafgiften af den elektricitet, der blev anvendt til gratis opladning af spørgers medarbejders private el-biler samt spørgers kunders, leverandørers og andre samarbejdspartneres el-biler. Der var henset til, at spørger kunne anses som forbruger af elektriciteten i henhold til særordningen, da elektriciteten blev forbrugt af virksomheden ved opladningen, uanset at ladeydelsen blev anvendt gratis til spørgers medarbejders private el-biler, samt spørgers kunders, leverandørers og andre samarbejdspartneres el-biler. Det var forudsat at ladestanderen blev drevet for spørgers regning og risiko, og at spørger var involveret i driften af denne ladestander, samt de øvrige betingelser i særordningen var opfyldt.

For så vidt angik spørgsmålet om momsfradrag kunne Skatterådet ikke bekræfte, at spørger havde fradragsret for moms af udgifter (elektricitet og anskaffelse, drift og vedligeholdelse af ladestander) til opladning af:

Spørgers egne personbiler medarbejdernes egne personbiler kunder, leverandører og andre samarbejdspartneres private personbiler

Skatterådet kunne dog bekræfte, at spørger havde fradragsret for moms af udgifter (elektricitet og anskaffelse, drift og vedligeholdelse af ladestander) til opladning af spørgers egne varebiler med tilladt totalvægt på ikke over 3 ton.

Endelig afviste Skatterådet at besvare spørgsmål 13, da det stillede spørgsmål ikke havde karakter af en skatte, afgifts- eller momsmæssig disposition, men derimod handlede om virksomhedens administration til håndtering af de skattemæssige regler.

Bindende svar: Trust - båndlagt kapital med flere kapitalejere - arv

SKM2022.430.SR

Det ønskedes for det første bekræftet, at en udbetaling fra den trust, som blev etableret ved Spørgers fars Irrevocable Trust Agreement til Spørger i forbindelse med moderens død, ikke var skattepligtig indkomst, men derimod arv. Efter at Spørgers far døde, var trusten transparent i forhold til Spørgers mor. Da midlerne i trusten, efter at Spørgers mor døde, skulle fordeles ligeligt mellem Spørger og hans to brødre, var det på det tidspunkt, hvor Spørgers mor døde sikkert, hvem der i et nærmere bestemt omfang skulle have penge fra trusten. Da trustee desuden ikke havde indflydelse på fx størrelsen af udbetalingerne, idet der i den konkrete situation skulle ske en lige fordeling af formuen mellem Spørger og hans to brødre, var der ikke tale om en fondslignende trust, men derimod om en båndlagt kapital med tre udlagte kapitalejere. Spørgsmålet blev besvaret med "Ja, se dog begrundelse".

For det andet ønskedes det bekræftet, at en udbetaling fra en Family Trust til Spørger i forbindelse med moderens død ikke var skattepligtig indkomst, men derimod arv. Det var begge Spørgers forældre, som stiftede trusten. Trustens kapital skulle efter begge stifternes død deles ligeligt mellem deres børn, medmindre den længstlevende ægtefælle, altså Spørgers mor, havde bestemt noget andet. Da Spørgers mor ikke havde bestemt noget andet, og alle tre sønner overlevede hende, skulle kapitalen i trusten efter hendes død deles ligeligt mellem de tre sønner. Henset til at midlerne i trusten, efter at Spørgers mor døde, skulle fordeles ligeligt mellem Spørger og hans to brødre, var det på det tidspunkt, hvor Spørgers mor døde, sikkert, hvem der i et nærmere bestemt omfang skulle have penge fra trusten. Da trustee desuden ikke havde indflydelse på fx størrelsen af udbetalingerne, idet der i den konkrete situation skulle ske en lige fordeling af formuen mellem Spørger og hans to brødre, var der ikke tale om en fondslignende trust, men derimod om en båndlagt kapital med tre udlagte kapitalejere. De penge, som Spørger havde i trusten, måtte således anses for en båndlagt kapital med kapitalejer. Spørgsmålet blev besvaret med "Ja, se dog begrundelse".

For det tredje ønskedes det bekræftet, at en udbetaling fra en Revocable Trust til Spørger i forbindelse med moderens død ikke var skattepligtig indkomst, men derimod arv. Det var Spørgers mor, som stiftede trusten. Så længe Spørgers mor levede, var trusten transparent i forhold til hende. Da midlerne i trusten, efter at Spørgers mor døde, skulle fordeles ligeligt mellem Spørger og hans to brødre, var det på det tidspunkt, hvor Spørgers mor døde sikkert, hvem der i et nærmere bestemt omfang skulle have penge fra trusten. Da trustee desuden ikke havde indflydelse på fx størrelsen af udbetalingerne, idet der i den konkrete situation skulle ske en lige fordeling af formuen mellem Spørger og hans to brødre, var der ikke tale om en fondslignende trust, men derimod om en båndlagt kapital med tre udlagte kapitalejere. Spørgsmålet blev besvaret med "Ja, se dog begrundelse".

Dom: Ligningslovens § 16 E - aktionærlån

SKM2022.431.HR

Sagen angik, om skatteyderen i indkomstårene 2012-2014 skulle beskattes i medfør af ligningslovens § 16 E, jf. § 16 A, af en række hævninger foretaget i sit selskab.Højesteret fandt, at der ikke som anført af skatteyderen var grundlag for at forstå ligningslovens § 16 E, stk. 1, 1. pkt. sådan, at det forhold, at et lån bliver optaget via en sædvanlig mellemregningskonto, i sig selv indebærer, at lånet falder uden for bestemmelsen. Kun hvis det enkelte lån er optaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, f.eks. som led i samhandel på tilsvarende vilkår som mellem uafhængige parter, skal der ikke ske beskatning, jf. § 16 E, stk. 1, 2. pkt.

Højesteret tiltrådte ikke skatteyderens synspunkt om, at han i hvert fald ved tilbagebetaling af hævede beløb, der har ført til beskatning, efterfølgende kunne hæve tilsvarende beløb uden at skulle beskattes af disse hævninger.

Højesteret fandt på den baggrund - ligesom landsretten - at de løbende hævninger på mellemregningskontoen, hvorved der opstod ny gæld til selskabet, eller hvor en allerede eksisterende gæld blev forøget, udgjorde lån omfattet af ligningslovens § 16 E.

Landsrettens dom blev herefter stadfæstet.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 22/0019347
Aktieavance
Klagen vedrører beskatning af aktieavance i forbindelse med selskabets konkurs. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-08-2022

Journalnr: 19/0091368
Diverse forhold
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til underleverandører, nægtet fradrag for udgifter til køb af biler, jf. LL § 8Y samt forhøjelse af virksomhedens omsætning (kontant salg af biler). Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-08-2022

Journalnr: 17/0987183
Dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at SKAT har beskattet klagerens udenlandske pensionsudbetalinger med hjemmel i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5, og indrømmet creditlempelse for betalt skat til udlandet. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at pensionsudbetalingerne er skattepligtige til Danmark efter pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 6, jf. bestemmelsens stk. 2 og 3.
Afsagt: 24-08-2022

Journalnr: 20/0015824
Gave - ejendom
Klagen vedrører opgørelse af værdi af gave ved erhvervelse af ejendom. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-08-2022

Journalnr: 19/0095415
Handelspris
Klagerens repræsentant har anmodet Skattestyrelsen om bindende svar på en række spørgsmål om ejendommes handelspris. Landsskatteretten ændrer afgørelsen.
Afsagt: 25-08-2022

Journalnr: 18/0001007
Omgørelse
Klagen vedrører nægtet tilladelse til omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-08-2022

Journalnr: 17/0624995
Salg af fast ejendom i næring
Klagen skyldes, at at klageren er anset for næringsdrivende ved salg af fast ejendom i udlejningsvirksomheden ved omdannelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-08-2022

Journalnr: 18/0002086
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 21-08-2022

Journalnr: 18/0022300
Tab på debitor
Klagen vedrører ej godkendt fradrag for tab på debitor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-08-2022

Journalnr: 18/0007651
Træningsomkostninger
Klagen vedrører nægtet fradrag for træningsomkostninger som pilot. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-08-2022

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 19-09-2022 - 18-10-2022

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 13-10-2022 dom i C-431/21 Finanzamt Bremen
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser - selskabsskat - fastlæggelse af den skattepligtige indkomst for selskaber - transaktioner med tilknytning til udlandet - dokumentationspligt med hensyn til handelstransaktioner mellem personer, som står i et afhængighedsforhold - skøn over og tillæg til den skattepligtige indkomst som sanktion

Tidligere dokument: C-431/21 Finanzamt Bremen - Dom