![]() |
Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Depechen-artikel: Kun få koncerner vælger international sambeskatning
Depechen-artikel: Iværksætteropsparing for dem, der allerede har en virksomhed
Depechen-artikel: Skat, når din arbejdsgiver betaler dit abonnement hos TV2 Play
Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - August 2022
Højesteret har den 30. august 2022 afsagt dom i den første højesteretssag om ligningslovens § 16 E
Tax Morale II - Building Trust between Tax Administrations and Large Businesses
Seneste nyt om LL § 16 E
Skatteyders fulde skattepligt til Danmark ophørt i forbindelse med udrejse til Grønland
Bindende svar
Skattepligt ved tilflytning, skattemæssigt hjemsted samt beskatningsret til arbejde udført i DK
Ikke fast driftssted ved direktørs arbejde fra hjemmet i Danmark
Afgørelser
Omkvalificering af skattepligtig udbytteudlodning til et likvidationsprovenu - anskaffelsessummen kunne fratrækkes ved opgørelse af gevinst på anparterne - omfattet af LL § 3
Maskeret udbytte - Underskud af hestestutteri - Fikseret leje af heste, hestestald, ridebane, lade og hestetrailer
IT-systemet Én skattekonto - Suspension af rentetilskrivningen på Skattekontoen - Fritagelse for betaling af renter
Afgiftspligtige gaver
Fradrag for indskud på iværksætterkonto
Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom - Skattefritagelse - Opgørelse af ejendomsavance
Anvendelse af overførselsreglen
Fradrag for underskud af stutterivirksomhed
Afslag på anmodning om ordinær genoptagelse af årsomvurderingen pr. 1. oktober 2017
Domme
Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, lov om skattefri virksomhedsomdannelse § 1 - Virksomhedsomdannelse
Kildeskat - beneficial owner - misbrug - gennemstrømningsselskaber - rente-/royaltydirektivet - dobbeltbeskatningsoverenskomster
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDODepechen-artikel: Kun få koncerner vælger international sambeskatning Det kan være fristende at vælge international sambeskatning, hvis en koncern har et udenlandsk datterselskab, der giver underskud, men den umiddelbare fordel kan nemt ændre sig til at være en ulempe. |
BDODepechen-artikel: Iværksætteropsparing for dem, der allerede har en virksomhed Reglerne om fradrag for indskud på en etableringskonto eller en iværksætteropsparing er ikke kun interessant for dem, der har planer om at starte egen virksomhed, men også for dem, der allerede er i gang. |
BDODepechen-artikel: Skat, når din arbejdsgiver betaler dit abonnement hos TV2 Play Et arbejdsgiverbetalt abonnement hos en streamingtjeneste anses normalt for et skattepligtigt personalegode, der som udgangspunkt ikke er dækket af nogen bundgrænse. |
Bech-BruunNyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - August 2022 Læs vores nyhedsbrev Generationsskifte Omstrukturering med aktuel lovgivning og afgørelser. |
KammeradvokatenHøjesteret har den 30. august 2022 afsagt dom i den første højesteretssag om ligningslovens § 16 E Højesteret har stadfæstet landsrettens dom og dermed givet Skatteministeriet medhold i, at skatteyderens hævninger med sit helejede selskab var omfattet af ligningslovens § 16 E. |
OECDTax Morale II - Building Trust between Tax Administrations and Large Businesses As part of the ongoing work to implement the Two-Pillar Solution to Address the Tax Challenges Arising from the Digitalisation of the Economy, the OECD is seeking public comments on the draft model rules to implement a new taxing right that will allow market jurisdictions to tax profits from some of the largest multinational enterprises ("Amount A of Pillar One"). |
TVC AdvokatfirmaHøjesteret har nu forholdt sig til retsanvendelsen af ligningslovens § 16 E, og det er ikke positivt nyt for de mange skatteydere, der ligger under for de utilsigtede konsekvenser af bestemmelsens anvendelsesområde. |
TVC AdvokatfirmaSkatteyders fulde skattepligt til Danmark ophørt i forbindelse med udrejse til Grønland På trods af, at skatteyders lejlighed i Danmark ikke var udlejet uopsigeligt i tre år, fandt Landsskatteretten, at skatteyder i tilstrækkelig grad havde godtgjort, at han havde til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet. |
Spørgers hustru havde fået job i Danmark, og spørger ville derfor flytte med hende fra X-land til Danmark, hvor de ville bo de næste 2-3 år i en lejet lejlighed. Spørgers fortsatte tilværelse, familieforhold, venner og øvrige personlige interesser var i X-land, og han havde alene indtægter fra X-land. Hans eneste forbindelse til Danmark var hans hustru, som havde fået job her i landet.
Henset til, at spørger havde bolig til rådighed i Danmark, og at han udførte arbejde under sine ophold her i landet, kunne Skatterådet bekræfte, at spørger var fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1.
På baggrund af en konkret samlet vurdering, bekræftede Skatterådet, at spørgers skattemæssige hjemsted var X-land, idet spørger havde midtpunkt for livsinteresser i X-land, jf. artikel 4, stk. 3, litra a, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og X-land. I den forbindelse blev det tillagt vægt, at spørgers ophold i Danmark var midlertidigt og ikke et udtryk for et længerevarende tilknytningsforhold her til landet.
Henset til, at spørger ikke forventede at opholde sig i Danmark i mere end 183 dage tilsammen inden for en 12-måneders periode, og at spørgers arbejdsgivere fra X-land forudsætningsvis ikke havde fast driftssted i Danmark, ligesom det blev forudsat, at der ikke var involveret danske arbejdsgivere i spørgers arbejde, kunne Skatterådet bekræfte, at X-land havde beskatningsretten til spørgers lønindkomst fra arbejde udført i Danmark, jf. artikel 14, stk. 2, litra a-c, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og X-land. Bindingsperioden for det bindende svar blev fastsat til 3 år.
Skatterådet bekræftede, i overensstemmelse med spørgers opfattelse, at spørger ikke statuerede fast driftssted i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, som følge af, at spørgers administrerende direktør ønskede at arbejde hjemmefra i Danmark, når arbejdet tillod det. Det var oplyst, at arbejdet i Danmark opstod tilfældigt og sporadisk.
Spørger var en global koncern hjemmehørende i X-land. Spørger havde et datterselskab i Danmark, som varetog de danske aktiviteter.
Skatterådet fandt, at spørger ikke rådede over et fast forretningssted i Danmark gennem medarbejderens arbejde i Danmark.
Skatterådet lagde blandt andet vægt på, at medarbejderen ikke ville være involveret i salgsopsøgende arbejde eller lignende i Danmark, idet denne funktion blev varetaget af datterselskabet, samt at arbejdet i Danmark ikke kunne planlægges, men opstod tilfældigt og sporadisk.
Sagen angik en klage over, at Skatterådet havde svaret nej på et spørgsmål om, hvorvidt en påtænkt omstrukturering ikke var omfattet af ligningslovens § 3 (SKM2020.293.SR). Landsskatteretten afviste klagen under henvisning til, at klagerens selskab, H1 ApS, ifølge de offentligt tilgængelige oplysninger i Erhvervsstyrelsens selskabsregister (cvr.dk) var opløst ved erklæring med ophørsdato den 17. maj 2021, og at den påtænkte omstrukturering ifølge registreringerne vedrørende selskabet endnu ikke var gennemført. Klageren blev herefter ikke anset for at have en retlig interesse i, at Landsskatteretten tog stilling til, hvorvidt den påtænkte samlede omstrukturering ville være omfattet af ligningslovens § 3.
I sagen havde Skattestyrelsen udlodningsbeskattet klageren af selskabet H1 ApS' underskud, samt en fikseret leje af rådighed over heste, ridefaciliteter og hestetrailer, idet selskabet blev drevet i klagerens personlige interesse.
Landsskatteretten fandt, at der hverken i ligningslovens § 2 eller i statsskattelovens § 4 var grundlag for at beskatte klageren af den rådighed, klager havde haft over heste, hestestald, ridebane, lade og trailer samtidigt med, at klageren udbyttebeskattes af underskuddene i selskabet. Landsskatteretten lagde til grund, at der i disse underskud indgik udgifter til anskaffelse og drift af heste, hestestald, ridebane, lade og trailer. Landsskatteretten fandt, at der herved vil være tale om risiko for et element af dobbeltbeskatning af de samme beløb, ligesom klageren samtidigt ville blive anset for at være ejer og lejer af det samme aktiv. Landsskatteretten bemærkede, at den af Skattestyrelsen anvendte metode til at værdiansætte rådigheden med diskontoen + 4 % i øvrigt i SKM2009.28.ØLR er anset for at være et udtryk for skøn under regel.
De pågældende forhøjelser med fikseret leje nedsattes herefter til kr. 0.
Sagen angik, hvorvidt SKAT (nu Skattestyrelsen) i september 2016 kunne efteropkræve en virksomhed renter efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, 1. og 2. pkt., for perioden fra den 1. januar 2014 til den 30. september 2015. SKAT havde som følge af fejl i systemet bag skattekontoen ikke kunnet beregne og tilskrive renter af debetsaldoen på virksomhedens skattekonto i den omhandlede periode.
Landsskatteretten udtalte indledningsvis, at rentetilskrivningen efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, 1. og 2. pkt., ikke var en afgørelse, og at der var tale om faktisk forvaltningsmyndighed, når skatteforvaltningen efter opkrævningslovens bestemmelser beregnede, tilskrev og opkrævede renter af en debetsaldo på en virksomheds skattekonto. Landsskatteretten lagde i forlængelse heraf til grund, at det var de almindelige obligationsretlige regler om efterbetaling, der fandt anvendelse ved vurderingen af, om SKAT kunne efteropkræve de omhandlede renter, eftersom det ikke var nærmere beskrevet i opkrævningslovens bestemmelser, hvorvidt SKAT kunne opkræve renter, når renterne i første omgang ikke var beregnet og tilskrevet. Landsskatteretten fandt i den forbindelse, at SKAT var berettiget til at efteropkræve renter for perioden fra den 1. januar 2014 til den 30. september 2015. Landsskatteretten henså her blandt andet til, at virksomheden vidste eller burde have vidst, at renterne ville blive opkrævet på et senere tidspunkt, da det fremgik udtrykkeligt af opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, 1. og 2. pkt., at der skulle beregnes, tilskrives og opkræves renter af en debetsaldo på en virksomheds skattekonto, da den indgåede betalingsordning mellem SKAT og virksomheden, der ikke kunne anses for at være en aftale om betaling af al gæld eller en forvaltningsretlig afgørelse, ikke kunne ændre herpå, og da virksomheden havde haft et overblik over den rentebærende gæld i hele den omhandlede periode. Da virksomheden imidlertid først var blevet efteropkrævet renter for den omhandlede periode i september 2016 og først fra dette tidspunkt havde mulighed for at betale renterne, fandt Landsskatteretten, at virksomheden alene skulle opkræves simpel rente for perioden fra den 1. januar 2014 til den 30. september 2015, og at de simple renter først kunne forrentes fra september 2016. Landsskatteretten hjemviste derfor renteberegningen.
Endelig fandt Landsskatteretten, at virksomheden ikke efter opkrævningslovens § 8 kunne blive fritaget for betaling af de renter, der kunne opkræves, hvorfor denne del blev stadfæstet.
Ved en familieoverdragelse af anparter i to kommanditselskaber kunne selskabernes ejendomme værdiansættes inden for +/- 15 % af de offentlige ejendomsvurderinger i overensstemmelse med værdiansættelsescirkulæret. Det forhold, at ejendommene var indregnet til dagsværdi i selskabernes årsrapporter, var efter Landsskatterettens opfattelse ikke en sådan særlig omstændighed, der kunne begrunde en fravigelse af udgangspunktet om anvendelse af 15 %-reglen.
Klagen angik, om klageren var berettiget til fradrag for indskud på en iværksætterkonto i indkomståret 2018 med henblik på etablering af ny virksomhed. Ved lov nr. 390 af 6. juni 2002 blev etableringskontolovens § 1, stk. 3, ændret. Landsskatteretten fandt, at både lovens forarbejder og et afgivet høringssvar understøttede, at der med den ændrede formulering af § 1, stk. 3, var tilsigtet en videreførelse af de daværende regler om, at der kunne foretages fradrag for indskud på en etableringskonto med henblik på etableringen af en ny virksomhed, hvis eventuelle tidligere indskud på allerede oprettet etableringskonto var frigivet fuldt ud. Retten bemærkede, at de ændrede regler således havde til formål at udvide etableringskontoordningen, ikke at indskrænke ordningen. Den udvidelse af etableringskontolovens § 1, stk. 3, der skete ved lov nr. 390 af 6. juni 2002, var, at allerede etablerede selvstændige erhvervsdrivende nu kunne foretage indskud med fradrag på baggrund af den etablerede virksomheds overskud de første fire år efter etableringsåret. Efter Landsskatterettens vurdering blev der ikke ændret ved den selvstændige erhvervsdrivendes mulighed for at indskyde med fradrag med henblik på etablering af en ny virksomhed. Klageren havde i 2005 opstartet landbrugsvirksomhed, og i indkomståret 2018 havde klageren foretaget indskud på 500.000 kr. på en iværksætterkonto med henblik på etableringen af en ny virksomhed. Ud fra sagens oplysninger fandt Landsskatteretten, at det måtte lægges til grund, at klageren etablerede virksomhed i indkomståret 2005 ud fra reglerne i lovens § 5, stk. 2, og at klageren fortsat drev denne virksomhed i 2018. Henset til at formålet med lovændringen i 2002 ifølge forarbejderne var at udvide ordningens anvendelsesområde, fandt Landsskatteretten, at lovens gældende § 1, stk. 3, måtte fortolkes på den måde, at der i overensstemmelse med tidligere praksis kunne opnås fradrag for indskud på en etableringskonto eller iværksætterkonto med henblik på etablering af en ny virksomhed, hvis indskudte beløb på en allerede oprettet etableringskonto eller iværksætterkonto er hævet fuldt ud.Der forelå ikke oplysninger om, at klageren tidligere havde oprettet en etableringskonto eller iværksætterkonto. Landsskatteretten fandt dermed, at klageren var berettiget til fradrag for sit indskud på iværksætterkonto i indkomståret 2018, uanset at han tidligere havde etableret virksomhed i 2005. Landsskatteretten ændrede dermed Skattestyrelsens afgørelse og godkendte fradrag for klagerens indskud på iværksætterkonto med 500.000 kr. i indkomståret 2018.
Sagen drejede sig om, hvorvidt klageren og dennes ægtefælle kunne afstå en fredet helårsbolig skattefrit i medfør af sommerhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, idet betingelserne herfor er, at helårsboligen dels skal være anskaffet med henblik på fritidsanvendelse, dels, at helårsboligen i hele ejerperioden skal være anvendt til fritidsformål for ejeren eller dennes husstand. Klageren og ægtefællen ejede den fredede helårsbolig i 20 år, og den var beliggende cirka 50 meter fra parrets egen bolig. Det var oplyst, at klageren efter overtagelsen havde brugt 6 år på at restaurere den omhandlede helårsbolig.
Der blev endvidere fremlagt en afhøringsrapport, hvori det fremgik, at klageren på tidspunktet for købet ikke havde besluttet sig for, hvad huset skulle bruges til, og at klageren alene havde set på den forestående opgave, hvilket var at huset skulle restaureres.
Landsskatteretten fandt, at anskaffelsen af en ejendom med det formål, at ejendommen i første omgang skal restaureres, ikke kan anses for at udgøre et fritidsformål i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2's forstand, og helårsboligen kunne derfor ikke afstås skattefrit i medfør af sommerhusreglen.
Klageren var en fond, der foretog uddelinger og henlæggelser til almenvelgørende eller almennyttige formål, og ejede et selskab, som for 2013 og 2014 havde foretaget skattefri udlodning til fonden med 5 mio. kr. i hvert af indkomstårene. I de to år havde fonden fortaget uddelinger og henlæggelser med i alt henholdsvis 1.177.124 kr. og 3.801.570 kr. I 2016 anmodede fonden og selskabet SKAT om genoptagelse af skatteansættelserne for 2013 og 2014 med henblik på at overføre hele selskabets skattepligtige indkomster på henholdsvis 18.729.659 kr. og 23.455.961 kr. med anvendelse af transparensreglen i selskabsskattelovens § 3, stk. 4, med den virkning, at beløbene betragtedes som indtjent i de samme år af fonden. SKAT genoptog skatteansættelserne men fandt, at selskabsskattelovens § 3, stk. 4, ikke fandt anvendelse. Landsskatteretten henviste til prioritetsreglen i fondsbeskatningslovens § 6, hvorefter fonde ikke har fradragsret for uddelinger og hensættelser efter lovens §§ 4 og 5, før de skattefrie indtægter fuldt ud er benyttet til uddelinger og hensættelser. Videre henviste Landsskatteretten til, at fondens mulighed for efterfølgende hensættelser efter tilladelse fra skatteforvaltningen angik efterfølgende hensættelser til udligning af den skattemæssige virkning af indkomstændringer, hvilket der ikke var tale om i den foreliggende situation. Endelig henviste Landsskatteretten til, at det ifølge cirkulære nr. 136 af 7. november 1998 til selskabsskatteloven, pkt. 57, var en forudsætning for anvendelsen af selskabsskattelovens § 3, stk. 4, at fonden i samme indkomstår anvender hele det overførte beløb til formål, der kunne give fradragsret. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse.
Klageren havde sammen med sin ægtefælle siden 2005 drevet virksomhed med stutteri fra klagerens ejendom. For indkomstårene 2012, 2013 og 2014 havde SKAT fundet, at klageren ikke var berettiget til at fratrække virksomhedens underskud, idet virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet. I virksomhedens regnskaber for de tre år indgik indtægter fra "udført arbejde", "varesalg" og "salg heste". Landsskatteretten fandt, at indtægterne for "udført arbejde" ikke skulle indgå i bedømmelsen af, om virksomheden var erhvervsmæssig, idet indtægterne angik ægtefællens indkomst fra anden virksomhed, herunder lønindkomst. Videre anførte Landsskatteretten, at virksomhed med stutteri omfatter avl og opdræt af heste med henblik på videresalg. Indtægterne ved "varesalg" angik salg af hesteudstyr, der ikke havde driftsmæssig sammenhæng med et stutteri. Landsskatteretten fandt, at klagerens salg af hesteudstyr var en ny virksomhed, som klageren startede fra ejendommen i 2012 og efterfølgende flyttede til egne lokaler. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at hesteudstyret i de omhandlede år blev solgt fra ejendommen og relaterede sig til den type heste, der var i stutteriet. Virksomheden med stutteri havde ingen omsætning i 2012 og 2014. I 2013 udgjorde omsætningen 20.000 kr. Med henvisning hertil fandt Landsskatteretten, at stutteriet var af så underordnet omfang, at det ikke opfyldte intensitetskravet og dermed ikke var erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende. Allerede derfor var betingelserne for fradrag for underskud i stutteriet ikke opfyldt i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Hvad angik indtægterne fra salg af hesteudstyr, anførte Landsskatteretten, at denne virksomhed ikke var omfattet af den særlige ligningspraksis for landbrug, og hjemviste opgørelsen af denne virksomheds resultater og afgørelsen af, om eventuelt underskud i denne virksomhed var fradragsberettiget, til Skattestyrelsen.
Klager havde i oktober måned 2020 anmodet Vurderingsstyrelsen om at foretage ordinær genoptagelse af årsomvurderingen pr. 1. oktober 2017. Det blev gjort gældende, at vurderingen var foretaget på et fejlagtigt grundlag, da hele ejendomsværdien var ansat på baggrund af en samlet pris pr. m2 butiksareal. Repræsentanten gjorde hertil gældende, at ejendommens anvendelse i henhold til fremlagt indretningsplan for ejendommen rettelig bestod af et butiksareal på 765 m2, et lagerareal på 168 m2 og et kontorareal på 31 m2, samt at ejendomsværdien ved årsomvurderingen rettelig skulle have været ansat ud fra denne arealfordeling.
Det fremgik alene af BBR-registret, at ejendommen anvendtes til detailhandel. Indretningsplanen fremgik af kommunens byggesagsarkiv, dog var oplysningerne ikke tilgængelige for andre end ejendommens ejere. Vurderingsstyrelsen afslog anmodningen om ordinær genoptagelse, da vurderingen ikke var foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende faktiske forhold.
Landsskatteretten fandt herefter ikke, at klagers repræsentant havde godtgjort, at vurderingen pr. 1. oktober 2017 var foretaget på et faktisk fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende
registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende objektive konstaterbare faktiske forhold, da indretningsplanen ikke var offentligt tilgængelig, og således ikke havde kunnet indgå i Vurderingsstyrelsens vurdering af ejendommen ved opslag i et register.
Oplysningerne omkring arealernes anvendelse var ikke objektivt konstaterbare. Vurderingsstyrelsens vurdering var således foretaget korrekt ud fra tilgængelige objektivt konstaterbare registrerede oplysninger vedrørende ejendommen i BBR-registret.
Landsskatteretten stadfæstede herefter Vurderingsstyrelsens afslag på anmodningen om ordinær genoptagelse.
Sagen angår, om den forlængede ligningsfrist i den dagældende skatteforvaltningslovs § 26, stk. 5, finder anvendelse på skattemyndighedernes ændring af sagsøgernes virksomhedsomdannelse fra en skattefri virksomhedsomdannelse til en skattepligtig, og om betingelserne for skattefri virksomhedsomdannelse efter virksomhedsomdannelseslovens § 1 var opfyldt.
Sagsøgerne omdannede i 2012 deres virksomhed, G1-virksomhed, til et anpartsselskab. Omdannelsen blev gennemført som en skattefri virksomhedsomdannelse. Efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist traf SKAT afgørelse om, at betingelserne for skattefri virksomhedsomdannelse ikke var opfyldt. Der blev efterfølgende truffet afgørelse om den heraf følgende skattepligtige avance.
Retten fandt, at der ved omdannelsen skete overførsel af aktiver og passiver fra interessentskabet til anpartsselskabet, og at transaktionen således var en kontrolleret transaktion omfattet af skattekontrollovens § 3 B. Retten anførte videre, at SKATs afgørelser af 6. september 2016 indebærer, at virksomhedsomdannelsen ændres fra skattefri til skattepligtig, og at sagsøgerne skal betale skat af fortjenesten ved at sælge driftsmidler, goodwill m.m. Afgørelserne måtte derfor anses for en ændring af sagsøgernes skatteansættelse, hvorfor skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, fandt anvendelse, og SKATs ændring af virksomhedsomdannelsen fra skattefri til skattepligtig var dermed rettidig. Retten bemærkede videre, at der ikke i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 8, og denne bestemmelses forarbejder er støtte for en indskrænkende fortolkning af § 26, stk. 5.
For så vidt angår betingelserne for skattefri virksomhedsomdannelse lagde retten til grund, at der i forbindelse med omdannelsen af G1-virksomhed blev indskudt en likvid beholdning på 627.990 kr., der hidrørte fra salget af en ejendom, Y1-adresse, og ikke fra G1-virksomhed. Da der således var sket overdragelse af andet end ejernes personligt ejede virksomhed, fandt reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse ikke anvendelse, jf. virksomhedsomdannelseslovens § 1.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Moderselskaber, der var hjemmehørende i henholdsvis Sverige og Luxembourg, var i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d), skattepligtige af renter, som moderselskaberne havde oppebåret på lån ydet til deres danske datterselskaber. Der skulle hverken efter rente-/royaltydirektivet eller den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst henholdsvis dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, da der forelå misbrug, og da moderselskaberne ikke kunne anses for retmæssige ejere af renterne i direktivets og overenskomsternes forstand.
Datterselskabernes indsigelse om, at der skulle være tale om en praksisskærpelse, blev afvist.
Datterselskaberne var ansvarlige for den manglende indeholdelse af renteskat i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1.
Datterselskabet i sag BS-30/2021-VLR fik ikke medhold i sine subsidiære påstande om delvis nedsættelse af kildeskattekravet og hjemvisning til fornyet behandling ved Skattestyrelsen, som selskabet støttede på et anbringende om, at de bagvedliggende investorer i kapitalfondene på Y2-by, som ejede det luxembourgske moderselskab, skulle anses for de retmæssige ejere af de omhandlede renter.
Journalnr: 21/0090097
Diverse forhold
Klagen vedrører forhøjelse af indkomst før skat, nægtede fradrag for udgifter, der er anset for private, yderligere løn og maskeret udlodning til hovedanpartshaver. Landsskatteretten stadfæster i overvejende grad - og gives medhold i påstand om fradrag for vareforbrug der var nedsat til nul.
Afsagt: 10-08-2022
Journalnr: 19/0050040
Fast driftssted
Klagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt klagerens virksomhed er drevet fra et fast driftssted i Danmark. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.
Afsagt: 10-08-2022
Journalnr: 17/0988801
Fradrag for underskud af virksomhed mm
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed og konsekvenser heraf bl.a. beskatning af opsparet overskud. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-08-2022
Journalnr: 22/0008358
Indsætninger mm
Klagen vedrører diverse forhold, bl.a. indsætninger der er anset som skattepligtigt indkomst, udgifter afholdt af selskab der er anset som udlodning og yderligere løn. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-08-2022
Journalnr: 20/0026173
Kildeskattelovens §§ 48 E-F
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har anset klageren for omfattet af kildeskattelovens §§ 48 E-F, idet vederlagskravet i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3, ikke er opfyldt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-08-2022
Journalnr: 21/0035205
Maskeret udbytte
Klagen vedrører beskatning af maskeret udbytte. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 10-08-2022
Journalnr: 21/0114338
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren i indkomståret 2019 er fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og at klageren derfor ikke er berettiget til befordringsfradrag mellem Danmark og Polen, fradrag for rejseudgifter eller overførsel af uudnyttet personfradrag fra sin ægtefælle efter grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§ 5 A-D. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-08-2022
Journalnr: 19/0074689
Skønsmæssig ansættelse af A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-08-2022
Journalnr: 19/0071649
Skønsmæssig forhøjelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-08-2022
Journalnr: 21/0073536
Uvedkommende udgifter
Klagen vedrører forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst for udgifter som er selskabets uvedkommende. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 10-08-2022
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om et indkomstregister, BEK nr 1238 af 26/08/2022. Udstedt af Skatteministeriet
Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for 2023, BEK nr 1245 af 01/09/2022. Udstedt af Skatteministeriet
Bekendtgørelse af selskabsskatteloven, LBK nr 1241 af 22/08/2022. Udstedt af Skatteministeriet
Bilag 282 |
Bilag 286 |
Spm. 648 |
Spm. 653 |
Spm. 664 |
Spm. 673 |
Spm. 674 |
Spm. 693 |
Spm. 700 |
Spm. 754 |
Spm. 757 |
Spm. 758 |
Spm. 759 |
Spm. 762 |