SkatteMails

Hvor skal der betales skat? Det er et af de allerførste spørgsmål, der stilles, når arbejde i udlandet kommer på tale. Ikke noget enkelt spørgsmål at besvare. Det afhænger nemlig af mange forhold. Her prøver vi at give et overblik over reglerne.

OECD

Tax challenges arising from digitalisation: Public comments received on the Progress Report on Amount A of Pillar One

On 11 July 2022, as part of the ongoing work of the OECD/G20 Inclusive Framework on BEPS to implement the Two-Pillar Solution to Address the Tax Challenges Arising from the Digitalisation of the Economy, the OECD invited public comments on the Progress Report on Amount A of Pillar One to assist members in further refining and finalising the relevant rules.

OECD

Tax challenges of digitalisation: OECD invites public input on the Progress Report on Amount A of Pillar One

As part of the ongoing work of the OECD/G20 Inclusive Framework on BEPS (Inclusive Framework) to implement the Two-Pillar Solution to Address the Tax Challenges Arising from the Digitalisation of the Economy, the OECD is seeking public comments on the Progress Report on Amount A of Pillar One.

TVC Advokatfirma

Vil du vide mere om, hvordan en skatte- eller afgiftssag kan blive til en straffesag?

Hvis der er en formodning om et strafbart forhold ved en civil skatte- eller afgiftssag oversendes skatte- eller afgiftssagen til straffesagsenhederne.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Afgørelse: Anmodning om tilbageførelse af beregnede og opkrævede renter - Overskridelse af frist for indgivelse af gaveanmeldelse - Gaveafgift er betalt rettidigt

SKM2022.405.LSR

Klageren modtog i 2017 gaver for i alt 1.062.900 kr. og indbetalte gaveafgiften heraf, 150.000 kr., til SKAT rettidigt den 30. april 2018. Der blev derimod ikke indsendt gaveanmeldelse inden udløbet af fristen herfor senest den 1. maj 2018, jf. boafgiftslovens § 26, stk. 1. Efter SKATs påmindelse om gaveanmeldelse i brev af 21. marts 2019 blev gaveanmeldelse indgivet den 7. maj 2019. SKAT godkendte gaveanmeldelsen, men opkrævede med henvisning til boafgiftslovens § 38, stk. 1, renter af gaveafgiften med henvisning til, at anmeldelsen var indgivet for sent. Landsskatteretten fandt, at boafgiftslovens § 38 måtte forstås sådan, at der i den foreliggende situation, hvor klageren ikke indgav rettidig anmeldelse, men selv beregnede afgiften og indbetalte den inden udløbet af fristen for at indgive anmeldelse med angivelse af, at der var tale om gaveafgift, ikke påløb renter som følge af den for sene gaveanmeldelse. Landsskatteretten gav derfor klageren medhold i, at der ikke skulle beregnes renter. (Dissens).

Afgørelse: Grundlag for ekstraordinær genoptagelse - Selvstændig erhvervsdrivende eller lønmodtager

SKM2022.404.LSR

Klagen skyldtes, at Skattestyrelsen med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, havde genoptaget klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2009-2011 ekstraordinært. Landsskatteretten fandt, at der ikke var hjemmel til ekstraordinær genoptagelse, idet klageren ikke i det konkrete tilfælde blev anset for at have handlet groft uagtsomt eller forsætligt ved fejlagtigt at selvangive indkomsten, som var han selvstændig erhvervsdrivende.

Afgørelse: Årsomvurdering pr. 1. oktober 2014 - Om- eller tilbygning - Nedsættelse af grundværdien og den omberegnede grundværdi

SKM2022.403.LSR

Sagen angik, om SKAT havde været berettiget til at foretage en årsomvurdering af en ejendom pr. 1. oktober 2014. Landsskatteretten fandt, at der ikke var grundlag for at foretage en årsomvurdering. Landsskatteretten henså herved bl.a. til, at der ikke var foretaget om- eller tilbygning på en eksisterende bygning på ejendommen, og at SKAT ikke havde ansat en værdi af den bålhytte, som var blevet opført på ejendommen. Den foretagne årsomvurdering pr. 1. oktober 2014 blev derfor annulleret.

Afgørelse: Adgang til omkostningsgodtgørelse for renter af pålagte sagsomkostninger

SKM2022.402.LSR

Landsskatteretten fandt, at der ikke var adgang til omkostningsgodtgørelse for renter af pålagte sagsomkostninger.

Afgørelse: Fond - Ikke godkendt fradrag - Udgifter vedrørende køb, istandsættelse og udlejning af ejendomme til brug for daginstitutioner

SKM2022.400.LSR

Sagen angik, om en fond ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kunne foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Landsskatteretten fandt på baggrund af fondens vedtægtsmæssige formål, at fondens virke i relation til ejendommene var erhvervsmæssigt og dermed ikke almennyttigt. Det er i praksis anerkendt, at udgifter til ejendomme, hvor der foreligger en direkte tilknytning til et almennyttigt virke, kan anses som almennyttige uddelinger, jf. SKM2006.504.SR, SKM2011.232.SR og SKM2016.17.SR. Landsskatteretten fandt imidlertid, at fondens virke i relation til ejendommene ikke i sig selv kunne anses almennyttigt, og da det ikke var godtgjort, at ejendomsdriften havde direkte tilknytning til et almennyttigt formål, kunne fondens udgifter vedrørende ejendommene ikke anses som uddelinger til et almennyttigt formål i henhold til fondsbeskatningslovens § 4. Som konsekvens heraf var der ikke hjemmel til konsolideringsfradrag efter fondsbeskatningslovens § 5. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse.

Dom: Indsætninger på bankkonto

SKM2022.399.BR

Sagen angik, om skattemyndighederne med rette havde forhøjet skatteyderens skattepligtige indkomst i indkomståret 2018 i anledning af en række indsætninger på samlet kr. 344.400.

Skatteyderen gjorde under sagen gældende, at indsætningerne ikke var skattepligtige, idet to af indsætningerne på henholdsvis kr. 200.000 og kr. 80.000 udgjorde private lån, og idet de resterende indsætninger var udtryk for provenuer fra salg af skatteyderens private ejendele.

Til støtte for sin forklaring om lån fremlagde skatteyderen bl.a. håndskrevne dokumenter udarbejdet af skatteyderen, som omtalte lånene, og for så vidt angår indsætningen på kr. 200.000 tillige transaktionsbilag, der angiveligt udtrykte låneafdrag, samt kontoudskrift for den påståede långivers konto, hvoraf en overførsel på kr. 200.000 fremgik. Til støtte for sin forklaring om provenu fra salg af private ejendele fremlagde skatteyderen bl.a. tre erklæringer fra påståede købere.

Retten fandt, at skatteyderen ikke havde tilvejebragt tilstrækkelig dokumentation for, at indsætningerne på kr. 200.000 og kr. 80.000 udgjorde lånebeløb. Retten fremhævede, at der ikke var fremlagt et sædvanligt lånedokument med angivelse af nærmere vilkår for lånene, og at erklæringen fra den ene påståede långiver var fremkommet under skattesagens behandling.

For så vidt angår de påståede salgsprovenuer fandt retten, at skatteyderen ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at der var tale om skattefrie indtægter. Retten fremhævede, at der ikke var fremlagt dokumentation for skatteyderens forklaring ved undtagelse af de tre erklæringer, der måtte betragtes som udarbejdet til brug for skattesagen og dermed havde begrænset bevisværdi.

Retten fandt dermed, at samtlige indsætninger måtte anses som skattepligtig indkomst.