SkatteMails

Tab som følge af ansattes bedrageri eller underslæb mv. kan kun fratrækkes i skatteregnskabet, hvis tabet er et udslag af en naturlig driftsrisiko for virksomheden. Det anses sjældent for at være tilfældet.

BDO

Depechen-artikel: Tusindvis af ligegyldige breve fra SKAT

Alene i år vil over 50.000 virksomheder modtage et to-siders brev fra Skattestyrelsen om en bagatelagtig rettelse af visse fejlagtige rentebeløb på deres skattekonto.

BDO

Depechen-artikel: Værdiansættelse af aktier, når medarbejderne skal købe sig ind

Den såkaldte nøgen ind/nøgen ud-model er vældig populær, når medarbejdere tilbydes at købe sig ind i en virksomhed, men den er desværre behæftet med skatterisici. Det har Skatterådet endnu en gang bekræftet.

BDO

Depechen-artikel: Beskeden kompensation for de stigende energipriser

Lige før sommerferien blev der indgået en bred politisk aftale om kompensation af borgerne for de stigende priser. For langt de fleste er der tale om småpenge. Især for dem med en månedsløn på under 34.000 kr.

Dansk Revision

Din virksomheds fradrag for støtte til politiske partier

Du synes måske, at der er et eller andet i luften. Der lugter af valg - eller valgflæsk for den sags skyld - og du går måske og overvejer at støtte en bestemt kandidat eller et bestemt parti?

Deloitte

Ny indberetningspligt for visse medarbejderaktieprogrammer

Der indføres en ny indberetningspligt af statsstøtte for særligt gunstige medarbejderaktieprogrammer omfattet af ligningslovens § 7 P. Pligten indtræder, hvis et selskab anvender muligheden for at tildele aktieløn til en værdi svarende til maksimalt 50% af medarbejderens årsløn.

EY

Lagerbeskatning af investeringsejendomme – lovudkast sendt i høring

Et lovudkast om lagerbeskatning af investeringsejendomme er netop sendt i høring med virkning allerede fra 2023. Et indgreb som vil have vidtgående konsekvenser for branchen.

Folketingets Ombudsmand

Medieomtale af fejl i forbindelse med lagerbeskatning

Efter medieomtale af at en række borgere som følge af fejl hos Skattestyrelsen havde betalt for meget i skat af deres investeringer i en række værdipapirer i 2020, bad jeg den 1. juni 2022 Skattestyrelsen om at redegøre nærmere for bl.a. de omtalte fejl, og for hvad styrelsen havde foretaget sig for at løse fejlene. Jeg har i forlængelse heraf modtaget Skattestyrelsens udtalelse af 28. juni 2022.

Kammeradvokaten

Landsretsdom i transfer pricing-sag om genforsikringsaftaler

Et dansk forsikringsselskab fik medhold i, at der ikke var grundlag for en transfer pricing-forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst.

Revisionsinstituttet

Konsolideringsfradrag for indkomståret 2022 (faglige organisationer)

Null

TVC Advokatfirma

Ret skal være ret – også selvom det er små beløb

Der er ingen minimumsgrænse for størrelsen af det beløb, som kan efterprøves i en klagesag. Således opnåede en skatteyder også medhold i, at der ikke var grundlag for at ændre hans indkomst med kr. 3.125.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Udkast til styresignal: Udkast til styresignal - fastlæggelse af praksis - værdiansættelse af unoterede anparter og aktier iht. TSS-cirkulære 2000-9 hvor der sker korrektion af egen oparbejdet goodwill iht. TSS-cirkulære 2000-10

22-0400277

Styresignalet vedrører den situation, hvor der ved en værdiansættelse af unoterede aktier og anparter iht. TSS-cirkulære 2000-9 foretages en korrektion på aktivsiden af egen oparbejdet goodwill iht. TSS-cirkulære 2000-10.

Styresignalet fastsætter, at der ved en værdiansættelse af aktier og anparter iht. TSS-cirkulære 2000-9 skal foretages en regulering på passivsiden af den latente skatteforpligtigelse på egen oparbejdet goodwill. Den udskudte skat på den oparbejdede goodwill fragår således i værdien på virksomheden, når virksomheden har egen oparbejdet goodwill iht. TSS-cirkulære 2000-10.

Bindende svar: Familiefonde - ophævelse af udbyttebegrænsning - skattemæssig behandling

SKM2022.396.SR

Skatterådet kunne i dette bindende svar bekræfte, at en fond skattefrit kunne modtage kapitalandelene i et nystiftet holdingselskab.

Skatterådet kunne desuden bekræfte, at et selskab kunne ophæve udbyttebegrænsninger for B-kapitalandele, uden at dette ville få skattemæssige konsekvenser for Fonden eller Spørgers børn, der alle ejede B-kapitalandele i selskabet.

Spørger ejede et holdingselskab, som donerede et kontant beløb til Fonden, hvilket Skatterådet bekræftede kunne ske uden skattemæssige konsekvenser for både Fonden og Spørger.

Bindende svar: Opretholdelse af varelager i kombination med medarbejderes arbejde i Danmark, udgjorde fast driftssted

SKM2022.395.SR

H8 stillede lagerkapacitet til rådighed for H2 eller H1 afhængig af de gældende leveringsbetingelser. Desuden havde H1 en serviceaftale med H6, der havde en tilsvarende aftale med H2, ifølge hvilken H2 leverede servicer i relation til indkøb og logistik i forbindelse med distribution af X-produkt i Q-område. Disse servicer udførtes af to medarbejdere, der var ansat af H2.

Spørger ønskede derfor bekræftet, at H1's opretholdelse af et varelager i Danmark ikke udgjorde et fast driftssted i Danmark efter artikel 5, stk.1, jf. stk. 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland.

Spørger ønskede desuden bekræftet, at arbejdet udført af de danske medarbejdere i H2 på vegne af H1 ikke udgjorde et fast driftssted i Danmark, jf. artikel 5, stk. 5, jf. stk. 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland.

Skatterådet bekræftede, at varelageret og medarbejdernes arbejde ikke hver for sig udgjorde et fast driftssted efter den dansk-irske dobbeltbeskatningsoverenskomst, men varelageret set i kombination med medarbejdernes arbejde udgjorde et fast driftssted, jf. antifragmenteringsreglen i dobbeltbeskatningsoverenskomsten (MLI'ens art. 13, stk. 4). Skatterådet kunne derfor imod Spørgers ønske ikke bekræfte, at der ikke var et fast driftssted i Danmark efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland.

Af hensyn til tavshedspligten er teksten offentliggjort i en redigeret form.

Bindende svar: Selvstændigt skattesubjekt - udenlandsk SICAV

SKM2022.393.SR

Et udenlandsk SICAV-RAIF S.A. ønskede i forbindelse med deres markedsføring i Danmark klarhed over den danske skattemæssige kvalifikation af Selskabet. Selskabet havde som sit formål at investere i to infrastrukturfonde, der endvidere investerer i infrastrukturprojekter i bl.a. US og Europa. Det kunne lægges til grund, at Selskabet ikke havde bestemmende indflydelse i Fondene eller de underliggende investeringer i Fondene, og det kunne lægges til grund, at infrastrukturfondene investerede i værdipapirer mv. Skatterådet kunne i den forbindelse bekræfte, at selskabet efter dansk skattelovgivning skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt. Skatterådet afviste dog at svare på, hvorvidt selskabet var et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19.

Bindende svar: Moderselskab var ikke begrænset skattepligtig af udbytteudlodning fra datterselskab

SKM2022.391.SR

Spørger ønskede at få bekræftet, at påtænkt udlodning fra selskabet H2 til dets luxembourgske ejer, H1, ikke var begrænset skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk. 2, litra c.

Skatterådet bekræftede, at udlodningen ikke var omfattet af begrænset skattepligt.

Skatterådet fandt, at H1's ejerandele i H2 var datterselskabsaktier. Skatterådet fandt endvidere, at udbytteudlodningen ikke ville blive skattepligtig til Danmark, idet H1 var omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet, samt ansås for den retmæssige ejer af udbyttet.

Af samme årsag fandt Skatterådet, at strukturen ikke kunne have som hovedformål at opnå en skattefordel, som virkede mod formålet og hensigten med skatteretten, hvorfor ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse.

Det var en forudsætning for Skatterådets vurdering, at udbytteudlodningen ikke blev videreudloddet eller på anden måde overført til hovedaktionæren i H1, A, men blev investeret i H6.

Bindende svar: Overliggende selskaber ikke begrænset skattepligtige af udbytter eller renter

SKM2022.390.SR

Spørger ønskede bekræftet, at Spørger og fem overliggende selskaber ikke var begrænset skattepligtige af udbytter udloddet fra Spørgers danske datterselskab, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Endvidere ønskede Spørger bekræftet, at det øverste amerikanske selskab ikke var begrænset skattepligtig af godskrevne renter på lån ydet af en transparent enhed i koncernen til Spørgers danske datterselskab jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d. Skatterådet bekræftede, at forespurgte situationer ikke var omfattet begrænset skattepligt.

To luxembourgske selskaber ansås for at være retmæssig ejer af de udbytter,

som ikke blev udloddet videre og var dermed omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet. Udbytter, som blev udloddet til amerikanske transparente enheder ansås for udloddet direkte til det øverste amerikanske selskab. Dette selskab ansås som retmæssig ejer og omfattet af den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst. I spørgsmålet om renter ansås det øverste amerikanske selskab ikke for begrænset skattepligtig af rentebetalinger, idet forholdet var omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA.

Skatterådet tog alene stilling til den skattemæssige vurdering af de forespurgte selskaber, hvorfor der ikke er foretaget en skattemæssige vurdering af de to spørgsmål i forhold til et yderligere amerikansk selskab i koncernen.

Afgørelse: Tilladelse - skattefri overdragelse af alle kapitalandele

SKM2022.397.SR

Spørger ejede et holdingselskab, som ejede kapitalandele i et selskab. Skatterådet gav tilladelse til at alle kapitalandelene i holdingselskabet skattefrit kunne overdrages til en fond, der er under stiftelse.

Dom: Løn i opsigelsesperiode - fratrædelsesgodtgørelse - lempelse - ligningslovens § 33 A - dobbeltbeskatningsoverenskomst

SKM2022.394.ØLR

Sagen angik, om en skatteyder var berettiget til lempelse efter enten ligningslovens § 33 A eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Kina for en række vederlag, som skatteyderen havde modtaget i forbindelse med, at han fratrådte sin stilling hos sin tidligere arbejdsgiver. Skatteyderen, som var fuldt skattepligtig til Danmark, havde forud for fratrædelsen været udstationeret til Kina.

Landsretten fandt, at artikel 15, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Kina, kun kan forstås således, at bestemmelsen modificerer den beskatningsret, der er tillagt kildestaten i artikel 15, stk. 1, 2. pkt. At betingelserne i stk. 2, ikke var opfyldt, betød derfor ikke, at Kina, som kildestat, var tillagt en eksklusiv beskatningsret. Skatteyderen var derfor ikke berettiget til lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

For så vidt angik lempelse efter ligningslovens § 33 A, fandt landsretten, at skatteyderens ansættelsesforhold skulle anses under ét, uanset at skatteyderen under udstationeringen havde fået ny arbejdsgiver som led i en virksomhedsoverdragelse. Landsretten fandt i den forbindelse ikke anledning til at forelægge præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen, idet landsretten bemærkede, at denne forståelse af ligningslovens § 33 A, som er en ren national bestemmelse, ikke kan anses at være i strid med EU-retten.

Landsretten gav Skatteministeriet medhold i, at skatteyderen alene var berettiget til forholdsmæssig lempelse efter ligningslovens § 33 A af løn i opsigelsesperioden. For så vidt angik fratrædelsesgodtgørelserne, fandt landsretten, at der ikke var grundlag for generelt at undtage fratrædelsesgodtgørelser fra anvendelsesområdet i ligningslovens § 33 A. Landsretten fandt på baggrund af en konkret vurdering, at skatteyderens fratrædelsesgodtgørelser måtte anses for erhvervet som følge af skatteyderens langvarige ansættelse hos arbejdsgiveren og uden sammenhæng med selve udstationeringen. Skatteyderen var derfor ikke berettiget til lempelse for fratrædelsesgodtgørelserne efter ligningslovens § 33 A.

Dom: Anvendelse af toldkurs - opgørelse af skattepligtig indkomst

SKM2022.388.BR

Selskabet havde i forbindelse med samhandlen med sine udenlandske datterselskaber ført en mellemregning i danske kroner. Ved salg fra det danske moderselskab til eksempelvis det Y3-landsk datterselskab blev salgssummen derfor konteret på mellemregningen i danske kroner. Når det Y3-landsk datterselskab skulle betale gælden, blev beløbet betalt i Y3-landsk kroner, og dét beløb indgik på bankkontoen til bankens afregningskurs på det pågældende tidspunkt. På mellemregningen blev beløbet omregnet til toldkursen, som er en kurs, der anvendes ved fortoldning af varer, der importeres til EU. Differencen mellem afregningskursen og toldkursen blev ført på en særskilt konto i bogføringen, og saldoen på denne konto blev efterfølgende fratrukket i selskabets skattepligtige indkomst.

SKAT (nu Skattestyrelsen) forhøjede selskabets skattepligtige indkomst med ca. 23 mio. kr., idet SKAT fandt, at selskabet ikke var berettiget til at fratrække kursdifferencen i den skattepligtige indkomst.

For Landsskatteretten fastholdt selskabet sit synspunkt om, at der ved den beskrevne fremgangsmåde opstod et fradragsberettiget kurstab.

For byretten ændrede selskabet sit synspunkt. Det var for byretten selskabets synspunkt, at selskabet havde indtægtsført varesalg til toldkursen, og at den omstændighed, at selskabet fratrak differencen mellem toldkursen og afregningskursen i sin skattepligtige indkomst blot indebar, at selskabet aflagde sit regnskab til afregningskursen.

Retten fandt, at det ikke ved de afgivne forklaringer eller den øvrige bevisførelse var godtgjort med den fornødne sikkerhed, at selskabet havde indtægtsført varesalg til toldkursen. Retten lagde herved navnlig vægt på, at der ikke var støtte herfor i det fremlagte bogføringsmateriale.

Retten fandt desuden ikke, at der var grundlag for at nedsætte forhøjelsen med ca. 6,9 mio. kr., som ifølge selskabet udgjorde et tab på en valutaterminskontrakt. Retten lagde i den forbindelse vægt på, at selskabet - trods opfordring - ikke havde fremlagt den pågældende valutaterminskontrakt.

Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.

Lovtidende

Bekendtgørelse om indsendelse af meddelelse og oplysninger i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 19 B, stk. 4 og 6, BEK nr 1173 af 10/08/2022. Udstedt af Skatteministeriet

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 73 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, selskabsskatteloven, kulbrinteskatteloven og ligningsloven. (Indførelse af begrænset skattepligt ved udøvelse af visse aktiviteter i Danmarks eksklusive økonomiske zone, anvendelse af kulbrinteanlæg m.v. i forbindelse med lagring af CO2 og ændring af listen over lande, der er omfattet af defensive foranstaltninger).

Spørgsmål og svar

Spm. 21

Spm., om ministeren er tilhænger af, at den eksisterende infrastruktur i Nordsøen genbruges til Carbon Capture Storage (CCS)

Almindelig del

Spørgsmål og svar

Spm. 703

Vil ministeren redegøre for, hvorvidt der er forskning, der påviser, at spilreklamer påvirker lysten til pengespil? Svar

Spm. 705

Vil ministeren kommentere, hvorledes han ser forskellen på de spil, der tilbydes af regulerede spil-udbydere med licens og de pengespils-lignende spil, der foregår eksempelvis gennem loot-boxes og skinbetting? Svar