SkatteMails

I en nu offentliggjort dom blev det således også fastslået, at Skattestyrelsen ikke havde iagttaget reaktionsfristen efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Kapitalafkastsatsen og rentekorrektionssatsen for 2022

SKM2022.389.SKTST

Kapitalafkastsatsen for 2022 er 0 pct. Rentekorrektionssatsen for 2022 er 3 pct.

Kendelse: Forslagsstiller til syn- og skønsmand

SKM2022.384.ØLR

Sagen omhandler spørgsmålet om, hvilken organisation der skal rettes henvendelse til med anmodning om forslag til skønsmand, i forbindelse med en isoleret bevisoptagelse til brug for en skattesag der behandles ved Skatteankestyrelsen.

Rekvirenten driver virksomhed under branchekode for Autoreparationsværksted mv., og beskæftiger sig med forskning og udvikling af gearteknologi samt udlejning af ejendom til beboelse og erhverv. Skattesagen vedrører hvorvidt virksomheden var drevet erhvervsmæssigt i skatteretlig henseende. Skattestyrelsen har ikke anset virksomheden som indrettet med udsigt til et positivt driftsresultat.

Byretten traf afgørelse om, at der skulle rettes henvendelse til Ingeniørforeningen Danmark(IDA), med forespørgsel om, hvorvidt foreningen kan bringe en egnet skønsmand i forslag. Skattestyrelsen kærede byrettens afgørelse med påstand om, at FSR skulle vælges til at bringe en skønsmand i forslag. I kæreskriftet har Skattestyrelsen i sin argumentation anført, at retten skal vurdere begge forslagsstillere og at det i denne vurdering skal indgå, hvilken organisation der har den faglige viden og indsigt, som sagen fodrer. Hertil er det Skattestyrelsens opfattelse, at det væsentligste i besvarelsen af skønstemaet er forståelsen af de indgivne regnskaber og ikke den tekniske viden.

Østre Landsret fandt i overensstemmelse med Skattestyrelsens påstand, at det primært er regnskabsmæssige kvalifikationer der er væsentligt for besvarelsen af skønstemaet, hvorfor FSR må anses for bedst egnet til at pege på en skønsmand. Under hensyn til den branche, som den pågældende virksomhed er drevet indenfor, fandt landsretten endvidere, at der i henvendelsen bør anføres, at den pågældende skønsmand - udover regnskabsmæssige kvalifikationer - skal have tilstrækkeligt kendskab til automekanisk udviklingsvirksomhed.

Dom: Spørgsmål om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og om hjemvisning af skønsmæssig ansættelse

SKM2022.387.BR

For så vidt angik indkomståret 2012 fandt retten, at skatteyder ikke havde godtgjort, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, var opfyldt. Det forhold, at der var fremkommet nye oplysninger for Skatteankestyrelsen, kunne endvidere ikke føre til, at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

For så vidt angik indkomståret 2014 fandt retten, at skatteyder ikke ved sin forklaring, fremlagte kontoudtog og regnskabsmateriale, der ikke var understøttet af anden dokumentation som f.eks. fakturaer, havde godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af den skattepligtige indkomst var udøvet på et forkert grundlag eller havde ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Dom: Maskeret udbytte - aktionærlån

SKM2022.386.BR

Skatteyderen havde overdraget privat gæld til sit selskab, og hun skulle derfor beskattes heraf som maskeret udbytte. Skatteyderen nedbragte desuden sin private gæld til selskabet ved at anvende et tilgodehavende, som et af hendes andre selskaber havde i førstnævnte selskab. Hun skulle derfor også beskattes heraf som maskeret udbytte.

Hovedaktionæren skulle derudover beskattes af en række hævninger i selskabet, som var bogført på mellemregningskontoen, jf. ligningslovens § 16 E.

Dom: Fri bil - Opgørelse af beskatningsgrundlaget - "nyvognsprisen", jf. ligningslovens § 16, stk. 4

SKM2022.385.BR

Et selskab købte den 13. oktober 2016 en bil hos en bilforhandler for 1,4 mio. kr. Bilen var blevet indregistreret første gang den 8. februar 2016 med bilimportøren som ejer og bruger. Bilimportøren havde anvendt bilen som demobil. Bilforhandleren oplyste i forbindelse med købet et beskatningsgrundlag på 833.848,- kr.

Retten fandt, at begrebet "nyvognspris" i ligningslovens § 16, stk. 4, er den pris som selskabet skulle betale hos bilforhandleren ved erhvervelsen af køretøjet, og ikke den pris bilimportøren anskaffede og afgiftsberigtigede bilen til.

Det var ikke godtgjort, at der ved den foretagne værdiansættelse af bilen, skete en praksisændring.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.