SkatteMails

Der findes ca. 200.000 sommerhuse i Danmark, og en meget stor del af dem anvendes til udlejning. En del udlejes i rigtig mange uger. Andre kun i få. Nogle udlejes af ejeren selv. Andre gennem et udlejningsfirma.

BDO

Artikel: Drømmen om et slot i udlandet lever - men hvad er de skattemæssige fordele og ulemper?

Hvem kan ikke genkende lysten til at pakke kufferten og drage sydpå for at udleve drømmen om livet på et sydlandsk slot, en olivenfarm eller lignende? Det solrige klima og de sydeuropæiske delikatesser? Det er blot nogle af fordelene ved at bo under sydens sol. Men hvordan bærer man sig ad med at...

Bech-Bruun

Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - Juni 2022

Læs vores nyhedsbrev Generationsskifte Omstrukturering med aktuel lovgivning og afgørelser.

Bech-Bruun

Ændring af praksis om forskerskatteordningen efter Østre Landsrets dom

Som følge af Østre Landsrets dom i en principiel sag om forskerskatteordningen har Skattestyrelsen offentliggjort et styresignal, som underkender Skattestyrelsens hidtidige praksis og giver mulighed for genoptagelse. Sagen blev behandlet og procederet for landsretten af advokat (H) og partner Jakob Krogsøe med bistand fra advokat Gitte Nipgaard Laursen. Bech-Bruun førte sagen for medarbejderen.

Dansk Revision

New rules for transfer pricing from income year 2021

New rules for the submission of transfer pricing documentation result in significant changes for multinational groups with activities in Denmark. The amendments oblige the companies subject to the transfer pricing documentation requirements to prepare and submit an annual transfer pricing documentation for the transfer pricing.

Folketingets Ombudsmand

It-systemet DURO (Digital Udbytte Refusions Overgangsløsning) til behandling af ansøgninger om refusion af udbytteskat

Ved et brev af 16. december 2021 oplyste jeg, at jeg havde besluttet efter obmudsmandslovens § 17, stk. 2, at indlede en egen drift-undersøgelse af itsystemet DURO. Undersøgelsen er en del af Ombudsmandens Skattekontors fokus på digitalisering, herunder på hvordan skattemyndighederne i it-systemer tager højde for forvaltningsretlige regler

Folketingets Ombudsmand

Opgradering af Skatteforvaltningens ESDH-system til WorkZone Client

Ombudsmanden undersøgte opgraderingen af Skatteforvaltningens ESDH-system (elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem). Undersøgelsen blev foretaget i medfør af ombudsmandslovens § 17, stk. 2, hvorefter ombudsmanden kan gennemføre generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager.

Folketingets Ombudsmand

Udviklingen af it-systemet Deleøkonomisk Indberetningsløsning

Ombudsmanden undersøgte Skatteforvaltningens udvikling af it-systemet Deleøkonomisk Indberetningsløsning. Undersøgelsen blev foretaget i medfør af ombudsmandslovens § 17, stk. 2, hvorefter ombudsmanden kan gennemføre generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager.

PwC

Lovudkast om lagerbeskatning af fast ejendom - nu offentliggjort

Ifølge lovudkastet skal lagerbeskatningen indføres med virkning for indkomstår, der starter den 1. januar 2023 eller senere. Læs mere her.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

: Udmeldelse af skønsmand - hjemvist til fornyet behandling i byretten, da retsplejelovens § 198, stk. 3 og § 201 ikke var iagttaget

SKM2022.348.VLR

I sagen traf byretten afgørelse om udmeldelse af en navngiven skønsmand på grundlag af anmodning fra rekvirenten, og uden inddragelse af rekvisitus bemærkninger til rekvirentens anmodning og uden hensyntagen til rekvirentens yderligere bemærkninger til rekvisitus første bemærkninger. Byretten oplyste i forbindelse med kæresagen, at ved en fejl i byretten var sagens dommer ikke bekendt med hverken rekvisitus eller med rekvirentens yderligere bemærkninger, hvilket skyldes at sagen på tidspunktet alene eksisterede som en papirsag, da den ikke var oprettet på www.minretssag.dk.

Skattestyrelsen kærede byrettens beslutning til landsretten, med påstand om hjemvisning, bl.a. under henvisning til at byretten beslutning ikke overholdte retsplejelovens §§ 198 stk. 3 og 201, om høring af sagens parter og om indhentelse af pris- og tidsoverslag, før en skønsmand kunne udmeldes.

Landsretten ophævede byrettens beslutning og bestemte at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling i byretten.

Styresignal: Styresignal - praksisændring - kildeskattelovens §§ 48 E-F - vederlagskrav - genoptagelse

SKM2022.346.SKTST

Styresignalet ændrer praksis vedrørende kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3. Praksisændringen medfører, at en forhøjelse af vederlaget aftalt i løbet af et igangværende kalenderår kan accepteres i forhold til vurderingen af, hvorvidt vederlagskravet i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3, er opfyldt for det igangværende kalenderår. Praksisændringen gælder for året efter indtræden i forskerskatteordningen og efterfølgende år, hvor der er tale om ændring af vederlaget som følge af den årlige regulering af vederlagskravet ifølge personskattelovens § 20.

Bindende svar: Nordisk ejendomsinvesteringsfond eller dets holdingselskab var ikke begrænset skattepligtig til Danmark af udbytte fra et dansk datterselskab

SKM2022.352.SR

Skatterådet bekræftede, at hverken Fonden eller H2 var begrænset skattepligtig til Danmark af udbytte, der påtænktes udloddet fra et dansk ejendomsselskab, H3, til H2 og videre til Fonden.

Skatterådet fandt, at den umiddelbare modtager af udbyttet, H2, der var omfattet af bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet og den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, med stor sandsynlighed kunne anses for retmæssig ejer heraf. Der vil dog altid skulle foretages en vurdering for hver enkelt udbytteudlodning, da spørgsmålet om retmæssig ejer er en transaktionsmæssig vurdering.

Der lagdes vægt på, at Fonden som udgangspunkt selv ville være berettiget til frafald af kildeskatten efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, såfremt Fonden havde modtaget udbytterne direkte fra H3, at Fonden ikke ville udlodde al dens overskudslikviditet og at Fonden bestod af puljeaktiver, der forvaltedes af et Managementselskab, der repræsenterede og handlede på vegne af Fonden. Managementselskabet havde ingen tilknytning til investorerne i Fonden - med undtagelse af det nordiske børsnoterede selskab, G2, der ejede 10,1 pct. af deltagerkapitalen i Fonden, og derfor som udgangspunkt selv ville kunne modtage skattefri udbytter, hvis selskabet havde modtaget udbytte direkte fra H3.

Ligningslovens § 3 fandt efter en samlet konkret vurdering ikke anvendelse på udbytteudlodninger fra H3 til H2, idet formålet med ejerstrukturen blev vurderet til at være konkret forretningsmæssigt begrundet.

Bindende svar: Medarbejderes køb af kapitalandele til indre værdi uden indregning af ikke-tilkøbt goodwill

SKM2022.347.SR

Spørger ønskede at lade sine medarbejdere købe anparter i selskabet, således at medarbejderne kunne ind- og udtræde til indre værdi uden indregning af ikke-tilkøbt goodwill uden at blive beskattet af et lønaccessorium. Der skulle således foretages en vurdering af, om medarbejdernes køb af anparter i Spørger skulle anses for at være omfattet af styresignalet SKM2020.351.SKTST.

Styresignalet fastlægger praksis for beskatning i forbindelse med medarbejderes erhvervelse af aktier og anparter til indre værdi eller anden favørkurs som led i en incitamentsordning.

Skatterådet svarede, at der var tale om en ordning omfattet af styresignalet. Der hensås blandt andet til, at samtlige elementer, der talte for, at der var tale om en incitamentsordning efter styresignalet, var opfyldt. Skatterådet kunne således ikke bekræfte, at medarbejderne i Spørger kunne ind- og udtræde til indre værdi uden indregning af ikke-tilkøbt goodwill uden at blive beskattet af et lønaccessorium. Herefter skulle medarbejderne i Spørger beskattes af forskellen mellem markedsværdien og den indre værdi, som der erhvervedes anparter til. Forskellen skulle beskattes som et lønaccessorium efter ligningslovens § 16.

Bindende svar: Vandværk fortsat skattefritaget efter opkøb af ejendomme i forbindelse med etablering af boringsnære beskyttelsesområder

SKM2022.343.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at vandværket kunne sælge en opkøbt ejendom efter en udmatrikulering i forbindelse med den nye miljølovgivning om boringsnære beskyttelsesområder uden, at det medførte fortabelse af skattefritagelsen efter selskabsskatteloven. Det var Skatterådets opfattelse, at frasalget af den pågældende ejendom udgjorde en hensigtsmæssig disposition, hvor der sælges en overkapacitet af en ejendom. Det var desuden Skatterådets vurdering, at frasalget havde en naturlig og snævrer sammenhæng med vandværkets forpligtigelse efter miljølovgivningen, hvor vandværket ved købet og det efterfølgende frasalg havde sikret de pågældende områder.

Skatterådet kunne ligeledes bekræfte, at ejeren kunne være bosiddende i huset i en relativ kort periode efter, at vandværket havde overtaget ejerskabet og uden at betale en løbende husleje. Vandværket ville ikke fortabe skattefritagelsen. Indgåelsen af lejemålet havde en nødvendig og nær tilknytning til vandværkets primære drift, og det skete med henblik på varetagelsen af vandværkets vedtægtsmæssige formål.

Bindende svar: ADR-beviser, ADS'er, tilbagesalg til udstedende selskab

SKM2022.334.SR

Sagen omhandlede den skattemæssige kvalifikation af ADR-beviser, der var udstedt på baggrund af aktier i et dansk unoteret aktieselskab. Der var tale om et såkaldt sponsoreret program, hvor det danske selskab havde indgået en aftale med en amerikansk depotbank om udstedelse af ADR-beviser på baggrund af deponerede aktier i det danske selskab. ADR-beviserne var noteret på en amerikansk børs.

Skatterådet fandt på baggrund af en gennemgang af den konkrete depotaftale, at de forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder til de underliggende aktier reelt var overført til den registrerede bevisindehaver af ADR-beviset. Det var på baggrund heraf Skatterådets opfattelse, at ADR-bevisindehaveren var i besiddelse af et bevis på en ejerandel i det omhandlede danske selskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, og at ADR-bevisindehaveren skulle anses for aktionær i det omhandlede danske selskab i relation til bestemmelserne om udbytte af aktier mv. i ligningslovens §§ 16 A og B. Det var endvidere Skatterådets opfattelse, at der er tale om noterede aktier.

Videre fandt Skatterådet, at der i relation til selskabets køb af ADR-beviser ville være tale om tilbagesalg af noterede aktier til det udstedende selskab, hvilket ikke ville udløse dansk udbytteskat.

Bindende svar: ADR-beviser, ADS'er, tilbagesalg til udstedende selskab

SKM2022.333.SR

Afgørelse: Beskatning af aktieoptioner

SKM2022.342.LSR

Sagen drejede sig om, at klagerens arbejdsgiver for indkomståret 2015 havde lønindberettet 242.865 kr. vedrørende udnyttelse af nogle aktieoptioner. Skattestyrelsen havde opgjort favørelementet til 525.420 kr., hvilket også var det beløb, klageren modtog som afregning af aktieoptionerne. På den baggrund forhøjede Skattestyrelsen klagerens personlige indkomst med 282.550 kr., idet Skattestyrelsen fandt, at klageren havde handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive den korrekte indkomst.

Landsskatteretten fandt efter en samlet konkret vurdering, at det var betænkeligt at statuere grov uagtsomhed efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Retten henså til, at det forkerte indberettede beløb vedrørende udnyttelse af aktieoptionerne var foretaget af arbejdsgiveren i et låst felt, som klageren ikke kunne rette i, jf. SKM2019.468.LSR og princippet i den tidligere skattekontrollovs § 1 A. Landsskatteretten henså i øvrigt til, at der var tale om aktieløn, og at det ikke kunne anses for åbenbart, hvordan avancen skulle beregnes.

Afgørelse: Vurderingsstyrelsens ekstraordinære genoptagelse af benyttelseskode og ejerboligværdi - Vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag

SKM2022.345.LSR

Ejendommen var vurderet som en beboelsesejendom med 2 lejligheder ved vurderingerne pr. 1. oktober 2006, pr. 1. oktober 2015, pr. 1. oktober 2017 og pr. 1. oktober 2018. Ejendomsvurderingerne blev ekstraordinært genoptaget, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, idet ejendommen fejlagtigt ikke var blevet vurderet som en beboelsesejendom med 3 lejligheder. Som en konsekvens af ændringen af anvendelse fra 2 til 3 lejligheder blev de fastsatte ejerboligværdier fjernet.

Klageren nedlagde påstand om, at genoptagelsen ikke opfyldte 20 % kravet i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3. Derudover nedlagde klageren påstand om, at afgørelsen alene skulle have fremadrettet skattemæssig virkning.

Landsskatteretten fandt, at betingelsen om, at ændringen ved ekstraordinær genoptagelse skal være på mere end 20 % af værdien, relaterer sig til dele af vurderingen, der kvalificerer sig som ansættelser. Genoptagelse af fordelingen af en ejerboligværdi og genoptagelse af benyttelseskoden er derfor ikke omfattet, da disse ikke udgør ansættelser. Landsskatteretten fandt derfor, at Vurderingsstyrelsens afgørelse opfyldte genoptagelsesbetingelserne i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3.

Landsskatteretten ændrede afgørelsen således, at ændringerne alene fik skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor genoptagelsen blev foretaget. Retten bemærkede, at det påhviler Vurderingsstyrelsen at godtgøre, at betingelserne for at give ændringerne tilbagevirkende kraft er opfyldt. Vurderingsstyrelsen havde i denne sag hverken godtgjort, at klageren vidste eller burde have vidst, at vurderingerne var foretaget på et fejlagtigt grundlag, eller at ændringerne var til ugunst for klageren.

Afgørelse: Genoptagelse - Lempelse for skat betalt til Norge

SKM2022.331.LSR

Den 17. juni 2020 traf Skattestyrelsen afgørelse om, at klagerens indkomst for 2016 hidrørte fra Danmark, idet klageren ikke havde indsendt årsopgørelse fra Norge, som dokumenterede indkomst fra og skattebetaling til Norge. Den 8. juli 2020 henvendte klageren sig til Skattestyrelsen og oplyste, at han i indkomståret 2016 havde indkomst i Norge, hvoraf han havde betalt skat, og spurgte, om Skattestyrelsen ville rette årsopgørelsen. Den 31. marts 2021 traf Skattestyrelsen afgørelse om, at skatteansættelsen for indkomståret 2016 ikke kunne genoptages, idet klagerens henvendelse den 8. juli 2020 var uden for den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og at der ikke var mulighed for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27.

Landsskatteretten henviste til forvaltningslovens § 7, stk. 2, og forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 1, og fandt, at Skattestyrelsen i den foreliggende situation, hvor klagerens henvendelse af 8. juli 2020 vedrørende indkomståret 2016 indkom efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse, men hvor den almindelige frist for klage endnu ikke var udløbet, burde have vejledt klageren om hans klagemulighed, og at klagerens henvendelse af 8. juli 2020 burde være blevet videresendt til Skatteankestyrelsen som en klage over afgørelsen af 17. juni 2020. Landsskatteretten fandt, at klageren havde dokumenteret den norske indkomst og skattebetalingen i Norge og derfor var berettiget til lempelse efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Afgørelse: CFC-dispensation

SKM2022.336.SR

Skatterådet giver tilladelse til fritagelse fra CFC-beskatning efter dagældende selskabsskattelovs § 32, stk. 2, da betingelserne for dispensation vurderes at være opfyldt. Dispensationen betinges dog af, at Spørger årligt og senest samtidig med indsendelsen af selvangivelse for det pågældende indkomstår tilsender den skatteansættende myndighed en erklæring om, at de betingelser og forudsætninger, der ligger til grund for denne tilladelse i alt væsentlighed er uændret.

Afgørelse: Ligningslovens § 4 - deltagelse i interessentskab - lønmodtager - selvstændig virksomhed

SKM2022.335.LSR

Landsskatteretten fandt, at A og B, som deltagere i et tandlægeinteressentskab, måtte anses for selvstændige erhvervsdrivende og dermed ikke lønmodtagere, jf. ligningslovens § 4. Som følge af, at der således blev drevet selvstændig virksomhed, fandt Landsskatteretten, at indkomsten fra tandlægevirksomheden, dels kunne indgå i et selskab ejet af A, når det er selskabet, der indtræder som tandlægeinteressent, dels indgå i en personlig ejet virksomhed for B. Landsskatteretten ændrede herefter besvarelsen af 3 spørgsmål om bindende svar fra nej til ja.

Dom: Forsøgs- og forskningsudgifter - erhvervsmæssig virksomhed

SKM2022.341.BR

Sagen angik, om skatteyderen havde ret til at fradrage udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed i indkomståret 2011 efter ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Udover at skulle dokumentere selve udgifterne, påhvilede det også skatteyderen at godtgøre, at han i det pågældende indkomstår drev erhvervsmæssig virksomhed. Skatteyderen havde ikke haft nogen indkomst i virksomheden, udover et tilskud ydet af staten, og der tilgik ikke virksomheden nogen omsætning i årene efter 2011. Virksomheden ophørte i 2018.

Uanset, at der var opnået patent på et produkt, og at skatteyderen havde deltaget i et projekt med deltagere fra G2-virksomhed og udenlandske virksomheder, løftede skatteyderen ikke bevisbyrden for, at virksomheden var erhvervsmæssig i skattehenseende, og han kunne derfor ikke fradrage udgifterne efter ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Dom: Rette indkomstmodtager af indtægter i enkeltmandsvirksomhed - fradrag for driftsudgifter

SKM2022.337.BR

Sagen angik, hvorvidt sagsøger var den rette indkomstmodtager af indtægter ved salg af i alt fire hunde, der var solgt gennem en hundekennel, som sagsøger var registreret som ejer af. Sagen angik derudover, hvorvidt sagsøger var berettiget til fradrag for driftsudgifter vedrørende de fire hunde, såfremt sagsøger blev anset for rette indkomstmodtager.

Retten fandt, at sagsøger ikke havde godtgjort, at indtægten ved salgene af hundene ikke var skattepligtig indkomst for sagsøger. Retten lagde vægt på, at sagsøger havde været registreret som ejer af den pågældende hundekennel, og at sagsøgers navn fremgik af hundekennelens hjemmeside og en faktura. Erklæringer og forklaringen fra sagsøgers ægtefælle kunne ikke føre til en anden vurdering, da sagsøger og ægtefællen var interesseforbundne parter.

Derudover fandt retten, at sagsøger ikke havde godtgjort eller sandsynliggjort, at sagsøger var berettiget til fradrag for driftsudgifter. Retten lagde herved vægt på, at sagsøger ikke havde fremlagt nogen form for bilagsmateriale vedrørende udgifter afholdt til hundene. Retten bemærkede, at sagsøger heller ikke havde påvist et grundlag for et skønsmæssigt fradrag.

Skatteministeriet blev på denne baggrund frifundet

Høringssvar til udkast til styresignal:

Udkast til styresignal - praksisændring - kildeskattelovens §§ 48 E-F - vederlagskrav - genoptagelse
22-0090279

Høringssvar:

Nye straffesager

SKM2022.340.BR

Straf - prøvesag - emballageafgift - vinafgift - unddragelsessag begået efter 1. januar 2020 - hævet bødeniveau

T var tiltalt for som direktør og ejer af et enkeltmandsfirma groft uagtsomt at have afgivet urigtige oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen idet han for 4 måneder i 2020 ikke angav vinafgift af 2.023 L vin samt for perioden 01.01.2020-30.09.20 undlod inden vareafsendelse fra udlandet af 16.751 flasker at lade virksomheden registrere som midlertidigt registreret varemodtager samt undlod at anmelde varetransporten og indbetale emballageafgiften heraf. Statskassen blev herved unddraget for 22.779 kr. i vinafgift og 13.424 kr. i emballageafgift.

T erkendte de faktiske omstændigheder og den beløbsmæssige opgørelse af de unddragne afgifter, men mente ikke at han havde handlet groft uagtsomt. T var bekendt med pligten til at angive afgift af samtlige sine modtagne varer og til at lade sig registrere som varemodtager vedrørende emballage, når bagatelgrænsen for emballageafgift var overskredet.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T som i en årrække har importeret vin, var bekendt med angivelsespligten og registreringspligten og den manglende overholdelse af disse forpligtigelser tilskrev retten T som grov uagtsom. T idømtes en bøde på 18.000 kr.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 17/0988248
Arbejdsmarkedsbidrag og kulbrinteskat
Klagen skyldes, at SKAT (nu Skattestyrelsen) har anset selskabet for at være pligtig til at indeholde og indbetale 8 % arbejdsmarkedsbidrag og 30 % kulbrinteskat af løn optjent af ansatte hjemmehørende i henholdsvis Sydafrika, Ukraine, Filippinerne, Rusland og Storbritannien i forbindelse med arbejde udført på den danske kontinentalsokkel i indkomståret 2016, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 og kulbrinteopkrævningslovens § 10. Landsskatteretten ændrer afgørelsen fsv. angår ansatte hjemmehørende i Rusland.
Afsagt: 10-05-2022

Journalnr: 19/0078533
Beskatning som honorar
Klagen vedrører beskatning af indtægt som honorarmodtager i konkret tjenesteforhold fremfor selvstændigt erhvervsdrivende. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-06-2022

Journalnr: 17/0989994
Diverse forhold
Klagen vedrører beskatning af fri bil, afskrivning på bil samt nægtede fradrag for lønudgifter og sponsorudgifter. Landsskatteretten godkender fradrag for lønudgifter og stadfæster herudover.
Afsagt: 02-06-2022

Journalnr: 18/0003759
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører beskatning af overførsler til konto, yderligere omsætning og anden personlig indkomst. Landsskatteretten forhøjer yderligere omsætning og stadfæster herudover.
Afsagt: 12-05-2022

Journalnr: 17/0989158
Diverse fradrag
Klagen vedrører nægtede fradrag for bl.a. kurser, personale, rejse, repræsentation mm. samt beskatning af valgstøtte. Landsskatteretten anser valgstøtte for skattefri og stadfæster herudover.
Afsagt: 10-05-2022

Journalnr: 20/0107577
Gaveoverdragelse
Klagen vedrører forhøjelse af værdi af gaveoverdraget ejendom og deraf følgende gaveafgift. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-06-2022

Journalnr: 22/0025970
Genoprettelse af pensionsordning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på ansøgning om tilbageførsel af udbetalt alderspension og genoprettelse af pensionsordning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-06-2022

Journalnr: 17/0900548
Lån over mellemregningskonto
Klagen skyldes, at lån over mellemregningskonto er anset for udbytte. Samlet forhøjer Landsskatteretten udbyttet yderligere.
Afsagt: 10-05-2022

Journalnr: 18/0001770
Maskeret udlodning mm
Klagen vedrører beskatning af maskeret udlodning, skat af bankindsætninger, honorarar mm. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 10-05-2022

Journalnr: 18/0005182
Objektiv udlejningsværdi
Klagen vedrører beskatning af objektiv udlejningsværdi. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 31-05-2022

Journalnr: 17/0758387
Tab til fremførsel
Klagen skyldes, at SKAT ikke har godkendt tab til fremførsel ved salg af klagerens ejendom. SKAT har i stedet anset klageren for at have en skattepligtig fortjeneste ved salg af ejendommen. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse og godkender tab til fremførsel, men ikke så højt som selvangivet.
Afsagt: 11-05-2022

Journalnr: 22/0024987
Tilbagefordeling af erstatning
Klagen vedrører nægtet tilbagefordeling af erstatning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-06-2022

Journalnr: 17/0989867
Yderligere overskud, bildrift mm
Klagen vedrører yderligere overskud af virksomhed, yderligere honorarer samt forhold ved drift af bil. Landsskatteretten godkender afskrivningsgrundlag på bil og ændrer andre dele af afgørelsen delvist.
Afsagt: 10-05-2022

Nyt fra EU-domstolen

Indstillinger

C-295/21 Allianz Benelux

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - direktiv 90/435/EØF - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater - artikel 4 - forbud mod beskatning af modtaget overskud - fremførsel til efterfølgende skatteår af overskydende endeligt beskattet indkomst - et andet selskabs overtagelse af det selskab, der har modtaget overskuddet - national lovgivning, der begrænser overførslen af disse overskud til det overtagende selskab

Generaladvokatens indstilling:

Artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter udbytte, som et selskab modtager, medregnes i dette selskabs beskatningsgrundlag, før det fratrækkes med 95% af udbyttebeløbet, og hvorefter det tillades, at dette fradrag i givet fald fremføres til efterfølgende skatteår, men som imidlertid i tilfælde af, at dette selskab overtages ved en fusion, begrænser overførslen af fremførslen af dette fradrag til det overtagende selskab forholdsmæssigt til den del, som det overtagne selskabs nettoskatteaktiver udgør i den samlede værdi af det overtagende og det overtagne selskabs nettoskatteaktiver.