SkatteMails

Har du et sommerhus eller en feriebolig, som du udlejer, så skal du betale skat af dine eventuelle lejeindtægter. Du skal betale skat af dine lejeindtægter, hvis du udlejer dit sommerhus eller din feriebolig, og du kan vælge mellem et bundfradrag eller et regnskabsmæssigt fradrag. Du skal kun betale skat af den del af lejeindtægten, som overstiger bundfradraget, og fradraget gælder pr. bolig. Vælger du det regnskabsmæssige fradrag, betaler du skat af overskuddet. I denne nyhed går vi i dybden med reglerne for udlejning af feriebolig, som du selv anvender delvist.

Dansk Revision

Hvis du deler - Udlejning af bil, båd og campingvogn

Tjener du penge på at dele? Så husk, at du skal betale skat og muligvis moms af indtægterne. Hvis du af og til udlejer din bil, båd eller campingvogn ud til andre fx via GoMore eller SnappCar, så skal du betale skat og eventuelt moms af indtægten. Reglerne gælder i øvrigt uanset, hvordan udlejningen er formidlet - dog er der forskel på udlejning via en platform (eksempelvis GoMore) og privat udlejning, du selv står for. Når du udlejer lejlighedsvis, som det hedder på skattesprog, så skal du betale skat og muligvis moms af indtægten.

OECD

Tax challenges arising from digitalisation: Public comments received on on tax certainty aspects of Amount A under Pillar One

On 27 May 2022, as part of the ongoing work of the OECD/G20 Inclusive Framework on BEPS to implement the Two-Pillar Solution to Address the Tax Challenges Arising from the Digitalisation of the Economy, the OECD invited public comments on tax certainty aspects under Amount A of Pillar One to assist members in further refining and finalising the relevant rules.

OECD

OECD 2022 Ministerial Statement and outcomes

Ministers have issued a joint statement at the conclusion of the annual Ministerial Council Meeting today. Chaired by Italy, with Mexico and Norway as Vice-Chairs, Members met for discussions around the theme of "The Future We Want: Better Policies for the Next Generation and a Sustainable Transition".

PwC

Ny, lavere beløbsgrænse på virksomheders skattekonto

En ny lovændring sænker beløbsgrænsen for indestående på virksomheders skattekonto fra 350 mio. kr. til 200.000 kr. Ændringerne træder i kraft allerede fra den...

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Udkast til styresignal: Udkast til styresignal - Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f - forvaltningsbegrebet - softwareli-censer og skattemæssige opgaver - Genoptagelse

21-0783760

I overensstemmelse med EU-Domstolens dom i de forenede sager C-58/20, K og C-59/20, DBKAG, anerkender Skattestyrelsen, at tildeling af en brugsret til software som den i sag C-59/20, DBKAG, omhandlede efter en konkret vurdering kan anses for at være "forvaltning" af en investeringsforening i momsmæssig forstand. Skattestyrelsen finder derimod ikke, at dommen medfører en udvidelse af begrebet "forvaltning" af investeringsforeninger i forbindelse med de i sag C-58/20, K omhandlede skatte- og afgiftsmæssige ydelser i forhold til hidtidig dansk praksis. Ydelserne består i at sikre, at deltageres indtægter fra en fond beskattes i overensstemmelse med loven.

Styresignal: Opkrævningslovens § 5, stk. 1, - opkrævning af renter når der i visse situationer afgives en positiv angivelse eller indberetning efter indberetnings- eller angivelsesfristens udløb - ændring af praksis og tilbagebetaling - styresignal

SKM2022.307.SKTST

Styresignalet beskriver ændring af praksis for opkrævning af renter i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 1, i en række situationer, hvor en indeholdelsespligtig eller en virksomhed afgiver en indberetning/angivelse efter indberetning- eller angivelsesfristen udløb.

Styresignalet fastsætter adgangen til tilbagebetaling af betalte renter, reaktionsfristen for anmodning om tilbagebetaling samt krav til den dokumentation, der skal vedlægges en anmodning om tilbagebetaling.

Bindende svar: Beskatning af amerikanske pensionsordninger - tilflytning til Danmark - dobbeltbeskatning - lempelse

SKM2022.313.SR

Skatterådet bekræftede, at Spørger i udgangspunktet var skattepligtig til Danmark af udbetalinger fra hans amerikanske Traditional IRA og Traditional 403(b) efter pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 6. Hvis Spørger tilflyttede Danmark og blev fuldt skattepligtig her, blev han efter artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Efter artikel 18, stk. 1, litra a i dobbeltbeskatningsoverenskomsten blev udbetalinger fra pensionsordninger, der var skattemæssigt godkendt i det land ordningen var oprettet i kun beskattet i kildelandet. Efter punkt 4, litra b i protokollen til dobbeltbeskatningsoverenskomsten var individuelle pensionsordninger, Roth IRA's og 403(b)-pensionsordninger skattemæssigt godkendt i USA. Da både USA og Danmark beskattede pensionsudbetalingerne, skulle Danmark derfor lempe.

Lempelsen skete ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 23, stk. 3, litra c efter metoden exemption med progressionsforbehold. Pensionsudbetalingerne indregnedes dermed i beskatningsgrundlaget i Danmark, men der skulle tillades et fradrag der svarer til den del af indkomsten der kunne henføres til indkomsten fra USA. Pensionsudbetalingerne fik dermed progressionsvirkning på den danske skat af spørgers øvrige indkomst.

Skatterådet bekræftede dog ikke Spørgers begrundelse for dette resultat, idet Spørger henviste til artikel 1, stk. 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, som statuerede, at USA kunne beskatte globalindkomsten, uanset indholdet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten, men ikke tillagde USA beskatningsretten i dobbeltbeskatningssituationer. Beskatningsretten i dobbeltbeskatningssituationer fastlagdes af de øvrige bestemmelser i dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

I forbindelse med ovenstående vurderede Skatterådet, at de to pensionsordninger (Traditional 403(b) og Roth 403(b)) som Spørger havde arvet efter sin ægtefælle, ved den skattemæssige kvalifikation i Danmark fuldt ud skulle behandles som om de var etableret og indbetalt af Spørger. Herudover vurderede Skatterådet, på baggrund af princippet i SKM2021.668.SR, at Spørgers tilbageværende Traditional IRA, Roth IRA, Traditional 403(b) og Roth 403(b) skulle behandles som selvstændige og adskilte pensionsordninger.

Skatterådet bekræftede videre, at Spørger ikke skulle medregne afkast på Traditional IRA og Traditional 403(b) efter pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 5.

Henset til, at indbetalinger til Spørgers Roth IRA og Roth 403(b) var sket af beskattede midler anså Skatterådet disse pensionsordninger for omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, og bekræftede, at udbetalingerne herfra var skattefrie efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at afkastet af Spørgers Roth IRA og Roth 403(b) var skattefrit, idet afkast af pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A var skattepligtigt efter lovens § 53 A, stk. 3. Afkast af pensionsordninger var omfattet af artikel 21 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, og denne bestemmelse tillagde beskatningsretten til det land, hvori modtagen af indkomsten var hjemmehørende. Spørger var hjemmehørende i Danmark efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4. Danmark havde dermed beskatningsretten til afkastet. Det løbende afkast af de nævnte pensionsordninger var dermed skattepligtigt i Danmark efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3. Skatterådet var ikke enig med Spørger i, at afkastet var skattefrit efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5, idet denne bestemmelse angik udbetalinger fra pensionen. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at der skulle ske lempelse efter exemption-metoden for den danske skat af afkastet, idet der ikke skulle ske lempelse i den danske skat når dobbeltbeskatningsoverenskomsten tillagde Danmark beskatningsretten.

Endelig bekræftede Skatterådet, at udbetalinger af sociale pensioner fra de amerikanske myndigheder som skete efter den stedlige sociallovgivning, kun kunne beskattes i USA efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 18, stk. 2. Danmark skulle derfor lempe ved den danske beskatning af disse udbetalinger og lempelsen skete efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 23, stk. 3, litra c efter metoden exemption med progressionsforbehold.

Bindende svar: Pensionsformidlere - selvstændigt erhvervsdrivende - udskillelse af aktivitet i driftsselskab - goodwill

SKM2022.309.SR

Spørger er et anpartsselskab, der driver et pensionsselskab, der sælger, formidler og servicerer pensions- og sundhedsløsninger, skadesforsikringer samt tilhørende ydelser til virksomheder og private.

Det påtænkes at ændre virksomhedens struktur således, at der etableres et nyt partnerselskab, der skal anvendes som selvstændigt driftsselskab. De pensionsformidlere, der hidtil har været ansat i Spørger, tilbydes at erhverve en ejerandel i det nye partnerselskab og at fungere som selvstændige pensionsformidlere. Det er hensigten, at partnerkredsen på sigt skal bestå af 9-12 pensionsformidlere. Spørger vil bevare sine eksisterende aktiver, herunder den samlede kundeportefølje, og vil fortsat have alle rettigheder i henhold til de indgåede samarbejdsaftaler med samarbejdspartnerne.

Skatterådet bekræftede, at pensionsformidlerne som deltager i partnerselskabet vil skulle anses for selvstændigt erhvervsdrivende efter ligningslovens § 4 og som følge heraf anses som rette indkomstmodtager af den overskudsandel, som deltagerne erhverver fra partnerselskabet. Der blev herved særligt lagt vægt på, at pensionsformidlerne, som deltagere i partnerselskabet vil have en indflydelse på egne arbejdsopgaver og på virksomhedens overordnede beslutninger.

Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at den påtænkte strukturændring ikke vil medføre en afståelsesbeskatning hos Spørger. Det er således Skatterådets opfattelse, at der ved udskillelse af driften til partnerselskabet i alt væsentligt vil ske overdragelse af Spørgers aktivitetsområde og den dertil hørende kreds af forretningsforbindelser. Under disse omstændigheder fandtes goodwillen ikke at kunne udskilles og bevares hos Spørger. Det var derfor Skatterådets opfattelse, at der i forbindelse med udskillelsen af driften til det nye partnerselskab vil skulle ske afståelsesbeskatning hos Spørger.

Bindende svar: Padeltennisbaner kan afskrives som driftsmidler

SKM2022.308.SR

Spørger opsatte indendørs og udendørs padeltennisbaner, der blev indkøbt i moduler og opført i etaper. Banerne bestod af et limet kunstgræs ovenpå et fundament samt hegn, plexiglas, net. De udendørs baner havde yderligere fire lysmaster. De udendørs baner blev boltet fast i et støbt drænfundament, men kunne frigøres og flyttes. Banerne blev opført på lejet grund med en lejekontrakt på fem år. De indendørs baner blev opført i en allerede eksisterende hal på separate fundamenter bestående af flydespartel. Banerne blev opført i en lejet hal med en lejekontrakt der løb i syv år. Begge lejemål skulle tilbageleveres uden spor fra banerne i samme forfatning som ved overtagelse. Banerne ville samtidig kunne opføres andre steder. Det var uvist om lejekontrakterne kunne forlænges. Skatterådet bekræftede, at både de indendørs og udendørs padeltennisbaner var driftsmidler, der kunne afskrives efter afskrivningslovens kapitel 2, da de var flytbare og blev leveret i moduler, var midlertidigt etablerede og ikke blev vurderet som selvstændige bygninger.

Bindende svar: Inhouse bank, formidling af betalinger, land på EU's sortliste

SKM2022.303.SR

Sagen drejede sig om, hvorvidt videreformidling af betalinger til et datterselskab i et land på EU's sortliste, udgjorde betalinger omfattet af ligningslovens § 5 H.

H1 var moderselskab for en række selskaber, herunder H2, der var skattemæssigt hjemmehørende i et land på EU's sortliste. I H1 var placeret en Inhouse Bank, som de fleste datterselskaber, herunder H2, deltog i. Inhouse banken modtog på vegne af H2 betalinger fra H2's kunder til H2, og betalingerne blev videreformidlet til H2's interne bankkonto i H1. Tilsvarende formidlede H1 betalinger fra H2 til dets leverandører mv. Når H1 videreformidlede indbetalingerne til H2's interne bankkonto, var der ikke tale om, at H1 ydede et vederlag til H2 for anskaffelse af ejendomsretten eller en brugsret til et aktiv, en ydelse eller en rettighed. H1 opnåede ikke ejerskab til de aktiver mv., som H2 solgte til kunderne. Det var H2's kunder, der erhvervede ejendomsret eller brugsret over et aktiv eller en ydelse direkte fra H2 og vederlaget blev betalt fra kunderne til H2 via H1. Skatterådet bekræftede på denne baggrund, at H1's videreformidling af indbetalinger fra H2's kunder til H2's inhouse bankkonto i H1 ikke udgjorde en betaling omfattet af ligningslovens § 5 H.

Bindende svar: Skattefrit salg af to stuehuse

SKM2022.302.SR

Spørger ejede en landbrugsejendom hvorpå, der var beliggende to stuehuse. Spørger havde beboet begge stuehuse i ejertiden, og begge stuehuse havde været anset som ejendommens stuehus (ejerbolig). Stuehus 1 var anset som ejendommens stuehus i perioden 1984-2012 og stuehus 2, som blev bygget i 2012, havde været ejendommens stuehus fra 2012 til i dag. Spørger ønskede at sælge ejendommen og anmodede om bindende svar på, at begge stuehuse kunne sælges skattefrit efter ejendomsavancebeskatningslovens § 9. Skatterådet bekræftede, at begge stuehuse i denne situation kunne sælges skattefrit, da ejeren havde beboet begge boliger, mens boligerne fungerede som ejendommens stuehus

Dom: Kurstabsfradrag - værdiløs fordring - ophævelse - omveksling - syn og skøn

SKM2022.315.BR

To personer havde indgået kontrakter med et thailandsk selskab om, at de to personer hver især skulle have opført et hus i Thailand, og personerne foretog i den forbindelse ratebetalinger til et andet thailandsk selskab. I december 2009 meddelte den ene af personerne, at han ville ud af projektet.

Retten fandt, at kontraktkravet på opførelse af huse i december 2009 blev omvekslet til krav på tilbagebetaling af de indbetalte rater.

Uanset et gennemført syn og skøn, hvorefter de to personers fordringer i december 2009 kunne opgøres til kurs 100, havde personerne imidlertid ikke godtgjort, at tilbagebetalingskravene i december 2009 havde en reel værdi. Retten henviste herved til, at det gennemførte syn og skøn blandt andet byggede på den thailandske kontraktparts regnskabstal, der navnlig for 2010 var helt usammenhængende og utroværdige.

Allerede derfor blev Skatteministeriet frifundet.

Dom: Skønsmæssig handelsværdi - salg af ejendom mellem interesseforbundne parter -- parcelhusreglen

SKM2022.314.BR

Sagen vedrørte forhøjelse af personlig indkomst samt aktie- og sambeskatningsindkomst i forbindelse med salg af en lejlighed, som sagsøgeren købte af et selskab, hvori sagsøger var hovedanpartshaver, og som efter kort tids ejerskab blev videresolgt til en uafhængig tredjepart for en højere salgspris.

Byretten fandt, at SKAT havde været berettiget til at foretage et skøn over lejlighedens handelsværdi, da der var enighed om, at sagsøger og selskabet var interesseforbundne parter omfattet af ligningslovens § 2, og at den offentlige ejendomsvurdering for den ideelle anpart af ejendommen ikke var retvisende.

Byretten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at SKATs skøn var åbenbart urimeligt, navnlig henset til den opnåede pris efter sagsøgerens korte tids ejerskab.

Sagen vedrørte desuden, hvorvidt sagsøgers fortjeneste ved salg af to lejligheder ikke skulle medregnes i sagsøgers skattepligtige indkomst efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 (parcelhusreglen).

Henset til bl.a. de tidsmæssige forhold og ejendommenes karakter, lagde byretten til grund, at de to lejligheder alene havde tjent som midlertidige opholdssteder. På den baggrund fandt retten, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at sagsøgers indflytning og ophold i de to lejligheder havde karakter af reel permanent beboelse. Fortjenesten ved salgene skulle derfor medregnes i sagsøgers skattepligtige indkomst, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1.

Referater fra kontaktudvalg

Skattekontaktudvalg, 15. juni 2022

Nye straffesager

SKM2022.304.VLR

Forsvarerbeskikkelse - straffesag - salær - betaling - udlægsgodtgørelse

I en administrativ afgiftsstraffesag havde T vedtaget et bødeforelæg. Der havde i den administrative sag været udgifter til tolk.

Byretten tildelte forsvareren et salær på 8.950 kr. plus moms. Betalingen af salæret og udlægsgodtgørelsen påhvilede ifølge byretten statskassen.

Skattestyrelsen kærede byrettens kendelse med påstand om at salæret og udlægsgodtgørelsen betales endeligt af T.

Landsretten ændrede byrettens kendelse, således at T skal betale salæret. Der var vedrørende salæret ikke oplyst omstændigheder, der giver grundlag for at fravige udgangspunktet om, at T skal erstatte statskassen udgifter til den beskikkede forsvarer. T frifandtes for påstanden om, at han også skal betale det beløb, der er tilkendt forsvareren i udlægsgodtgørelse under henvisning til Justitsministeriets cirkulære om udgifter til tolkning i straffesager, hvorefter udgifterne afholdes endeligt af statskassen

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 16/1344819
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører opkrævning af manglende A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-05-2022

Journalnr: 20/0081619
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag og hæftelse herfor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-04-2022

Journalnr: 21/0092535
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse for indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag og hæftelse herfor. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 27-04-2022

Journalnr: 21/0064389
Diverse forhøjelser samt fortjeneste ved salg af butik, herunder lejerettigheder
Klagen vedrører beskatning af fortjeneste ved salg af butik, herunder lejerettigheder samt en række andre forhøjelser. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist.
Afsagt: 27-04-2022

Journalnr: 18/0000236
Dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at SKAT har anset klagerens vagtlægekørsel for udøvet fra et fast sted, sådan at Danmark har beskatningsretten efter dobbeltbeskatningsindkomsten indgået mellem Danmark og Tyskland artikel 14. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, idet klageren ikke har et fast driftssted eller et fast sted til rådighed i Danmark, hvorfor hun ikke er begrænset skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 2.
Afsagt: 18-05-2022

Journalnr: 18/0032601
Dobbeltbeskatning mm
Klagen vedrører forhøjelse af indkomst, ændring af fordelingen mellem lempelse og ikke omfattet af lempelse samt opgørelse af social sikring. Landsskatteretten ændrer opgørelse af social sikring og stadfæster herudover.
Afsagt: 26-04-2022

Journalnr: 19/0017747
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-05-2022

Journalnr: 18/0024056
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører spørgsmål om virksomheden drives erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende og afledte konsekvenser heraf. Landsskatteretten anser virksomheden for erhvervsmæssigt drevet men flere af de beløbsmæssige ansættelser fastholdes.
Afsagt: 26-04-2022

Journalnr: 18/0004165
Indkomst efter indberetningspligy
SKAT har pålagt et ApS pligt til bl.a. indberetning af A-indkomst i relation til løn til klageren. Klagen vedrører beskatningen af lønnen hos klager. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-05-2022

Journalnr: 21/0087835
Indsætninger på bankkonto mm
Klagen vedrører beskatning af beløb indsat på bankkonto, sletning af A-skat mv. værdi af fri bil og befordring samt ulovligt aktionærlån. Landsskatteretten stadfæster i overvejende grad.
Afsagt: 29-04-2022

Journalnr: 19/0110271
Kursgevinst
Klagen vedrører skattepligtig kursgevinst ved gældseftergivelse og begrænsning af anvendt underskud fra tidligere år som følge af opbrugt fradragskonto. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-04-2022

Journalnr: 19/0044952
Løn fra udlandet, logi og social sikring
Klagen vedrører beskatning af lønindkomst fra udlandet, fradrag for logi og for obligatorisk social sikring. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-04-2022

Journalnr: 16/1644517
Portrætfotos
Klagen skyldes, at udgifter til portrætfotoserie er anset for maskeret udlodning. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 23-05-2022

Journalnr: 18/0001763
Refusion af royaltyskat
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på anmodning om refusion af royaltyskat. Landsskatteretten ændrer afgørelsen.
Afsagt: 18-05-2022

Journalnr: 18/0003274
Skønsmæssig forhøjelse af resultat
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af resultat af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-05-2022

Journalnr: 21/0008754
Udbetaling af skatteværdi af underskud
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har fundet, at selskabet ikke er berettiget til udbetaling af skatteværdien af underskud efter ligningslovens § 8 X. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Afsagt: 25-04-2022

Journalnr: 19/0065837
Uregistreret virksomhed
Klagen vedrører primært beskatning af overskud af uregistreret virksomhed som fodboldagent og øvrigt skattepligtig indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-04-2022

Nyt fra EU-domstolen

Domme

C-328/20 Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende Kommissionen mod Autriche (Indexation des prestations familiales)

Sagen omhandler:

Traktatbrud - koordinering af de sociale sikringsordninger - forordning (EF) nr. 883/2004 - artikel 4, 7 og 67 - arbejdskraftens frie bevægelighed - forordning (EU) nr. 492/2011 - artikel 7 - ligebehandling - familieydelser - sociale og skattemæssige fordele - tilpasning af beløbene til prisniveauet i børnenes bopælsstat

Domstolens dom:

1) Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4 og 67 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og artikel 7, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen, idet den har indført en tilpasningsmekanisme, som følger af de ændringer, der er blevet foretaget af § 8a i Bundesgesetz betreffend den Familienlastenausgleich durch Beihilfen (forbundslov om udligning af forsørgerbyrder) af 24. oktober 1967, som ændret ved Bundesgesetz mit dem das Familienlastenausgleichsgesetz 1967, das Einkommensteuergesetz 1988 und das Entwicklungshelfergesetz geändert werden (forbundslov om ændring af forbundslov om udligning af forsørgerbyrder af 1967, af forbundsloven om indkomstbeskatning af fysiske personer af 1988 og lov om ulandsarbejderes status) af 4. december 2018, og af § 33 i Bundesgesetz über die Besteuerung des Einkommens natürlicher Personen (forbundslov om indkomstbeskatning af fysiske personer) af 7. juli 1988, som ændret ved Jahressteuergesetz 2018 (den årlige skattelov for 2018) af 14. august 2018 og ved forbundslov om ændring af forbundslov om udligning af forsørgerbyrder af 1967, af forbundsloven om indkomstbeskatning af fysiske personer af 1988 og lov om ulandsarbejderes status af 4. december 2018, og som finder anvendelse på familietillæg og skattefradrag for børn, for arbejdstagere, hvis børn har fast bopæl i en anden medlemsstat.
2) Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 492/2011, idet den for vandrende arbejdstagere, hvis børn har fast bopæl i en anden medlemsstat, har indført en tilpasningsmekanisme, som følger af de ændringer, der er blevet foretaget af § 8a i Bundesgesetz betreffend den Familienlastenausgleich durch Beihilfen (forbundslov om udligning af forsørgerbyrder) af 24. oktober 1967, som ændret ved Bundesgesetz mit dem das Familienlastenausgleichsgesetz 1967, das Einkommensteuergesetz 1988 und das Entwicklungshelfergesetz geändert werden (forbundslov om ændring af forbundslov om udligning af forsørgerbyrder af 1967, af forbundsloven om indkomstbeskatning af fysiske personer af 1988 og lov om ulandsarbejderes status) af 4. december 2018, og af § 33 i Bundesgesetz über die Besteuerung des Einkommens natürlicher Personen (forbundslov om indkomstbeskatning af fysiske personer) af 7. juli 1988, som ændret ved Jahressteuergesetz 2018 (den årlige skattelov for 2018) af 14. august 2018 og forbundslov om ændring af forbundslov om udligning af forsørgerbyrder af 1967, af forbundsloven om indkomstbeskatning af fysiske personer af 1988 og lov om ulandsarbejderes status af 4. december 2018, og som finder anvendelse på Familienbonus Plus, på ægteskabsfradraget, på eneforsørgerfradraget og på underholdsfradraget.
3) Republikken Østrig bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.
4) Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Republikken Kroatien, Republikken Polen, Rumænien, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik samt Kongeriget Norge og EFTA-Tilsynsmyndigheden bærer hver deres egne omkostninger.

C-572/20 Frie kapitalbevægelser ACC Silicones

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - udbytte af »porteføljekapitalandele« - tilbagebetaling af kapitalindkomstskat, der er indeholdt hos et ikke-hjemmehørende selskab - betingelser - frie kapitalbevægelser - proportionalitetsprincippet

Domstolens dom:

Artikel 63 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en bestemmelse i en medlemsstats skattelovgivning, hvorefter tilbagebetaling af kapitalindkomstskat, der er indeholdt af udbytte af kapitalandele, der ikke når minimumsandelene fastsat i direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, som ændret ved Rådets direktiv 2003/123/EF af 22. december 2003, som er modtaget af et selskab med hjemsted i en anden medlemsstat, undergives krav om bevis for, at denne skat hverken kan modregnes eller gøres til genstand for en fremførsel af modregning hos dette selskab eller hos selskabsdeltagere, som direkte eller indirekte ejer andele i selskabet, eller kan fradrages af dette selskab som driftsudgift eller erhvervsmæssig udgift, når en sådan betingelse ikke er fastsat for så vidt angår tilbagebetaling af kapitalindkomstskat indeholdt hos et hjemmehørende selskab, der modtager den samme form for indtægter.

Tidligere dokument: C-572/20 Frie kapitalbevægelser ACC Silicones - Indstilling