SkatteMails

Det såkaldte ”Værdiansættelsescirkulære” fra 1982 indeholder et punkt 6: den såkaldte 15%-regel, som er en hjælperegel til værdiansættelse af ejendomme i dødsboer og ved gaveafgiftsberegning. Skattestyrelsen har igen udsendt et udkast til et ”styresignal” vedr. 15%-reglen. I den nye udgave beskriver Skattestyrelsen, hvornår der foreligger særlige omstændigheder. Særlige omstændigheder betyder, at 15%-reglen ikke kan anvendes og beskatningen vil så typisk blive højere.

Deloitte

Hjemmearbejde i Sverige for en dansk arbejdsgiver

Øresundsaftalen har været under pres, fordi de svenske skattemyndigheder, Skatteverket, har udtalt, at 2 dages hjemmearbejde med arbejdsgivers kerneydelser ville medføre fast driftssted for en dansk arbejdsgiver med en medarbejder bosat i Sverige. Det er nu ændret.

EY

Frist for obligatorisk transfer pricing-dokumentation nærmer sig

Virksomheder med kalenderår (som regnskabsår) skal indsende deres transfer pricing-dokumentation for regnskabsåret 2021 senest den 29. august 2022.

EY

De danske transfer pricing-dokumentationskrav

Danmark har indført krav om årlig indsendelse af transfer pricing-dokumentation til SKAT - kravet er gældende multinationale koncerner med aktiviteter i Danmark.

Kammeradvokaten

Et selskabs udlån til hovedanpartshaverens kæreste skulle beskattes hos hovedanpartshaveren efter ligningslovens § 16 E, jf. § 16 A

Et selskabs udlån til hovedanpartshaverens kæreste ansås for en hævning uden tilbagebetalingspligt til hovedanpartshaveren, og hovedanpartshaveren skulle derfor beskattes heraf.

Redmark

Skat og moms - Udlejning i sommerlandet

Sommeren er lige om hjørnet og med de aktuelle prisstigninger i samfundet, bliver sommeren i år nok dyrere end normalt. Det kan derfor være ...

TVC Advokatfirma

Uanset 5 års ejertid skulle ejendomsværdiskat først betales ved indflytning

Landsskatteretten har i en nyere afgørelse fundet, at skatteyder først skulle betale ejendomsværdiskat af sin nyerhvervede og dyrere ejerbolig fra indflytningstidspunktet.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Beskatning af carried interest

SKM2022.268.SR

Denne sag omhandlede dels spørgers skatteforhold i relation til ligningslovens § 16 I, og dels spørgers indirekte ejede selskabs skatteforhold i relation til fradrag for en bonus til en medarbejder i selskabet. Ligningslovens § 16 I indeholder særlige regler om beskatning af kapitalfondspartneres merafkast, dvs. fuldt skattepligtige personer med en fortrinsstilling i en kapitalfond. I denne sag blev merafkastet beskattet hos spørger, når spørgers selskab modtog merafkastet, hvilket skete i form af aktieavance.

I spørgsmål 1 kunne Skatterådet ikke bekræfte, at der skulle ske en reduktion af spørgers merafkast, fordi det var Skatterådets opfattelse, at spørgers selskab ikke havde solgt en del af de aktier, som ville give ret til et merafkast.

I spørgsmål 2 kunne Skatterådet bekræfte, at spørger alene skulle medregne 50 % af merafkastet, fordi det blev lagt til grund, at spørger alene havde ret til 50 % af det merafkast, som selskabet modtog.

I spørgsmål 3 kunne Skatterådet bekræfte, at spørgers selskab havde mulighed for at fradrage en bonus til en medarbejder efter ligningslovens § 8 N, der giver særlig hjemmel til fradrag for erhvervsmæssige lønudgifter. Det havde for fradragsretten ikke betydning, om forpligtelsen til betaling blev overtaget af køber i forbindelse med berigtigelsen af salget af Fonden.

I spørgsmål 4 kunne Skatterådet bekræfte, at der i ligningslovens § 16 I, stk. 9, ikke er noget krav om, at et udbytte skal fordeles mellem den skattepligtiges kontrollerende selskaber. Det betød, at spørger kunne vælge at foretage hele den skattefri udlodning efter ligningslovens § 16 I, stk. 9, fra ét af sine to personligt ejet holdingselskaber.

Bindende svar: Skattepligtig aktieombytning - vederlag i aktier og kontanter - strukturtilpasning - omgåelse

SKM2022.267.SR

En aktieombytning mod vederlag i både aktier og kontanter samt forudgående og efterfølgende strukturtilpasninger var hverken omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, selskabsskattelovens § 2 D, eller ligningslovens § 3.

H1 var ejet med 40% af A, med 20% af H2, med 20% af H3 og med 20% af H4. H1 ejede 32% af H5. H1 var derfor et mellemholdingselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3. Køber ønskede at erhverve aktierne i H5. A skulle geninvestere/bevare en ejerandel via H1, H2 skulle geninvestere/bevare en ejerandel udenom H1, og H3 og H4 skulle udelukkende vederlægges kontant, hvorfor der før og efter købet blev gennemført en række strukturtilpasninger. Spørger havde anført, at den anvendte fremgangsmåde var eneste mulighed for at imødekomme købers krav. Skatterådet bekræftede, at strukturtilpasninger gennemført før og efter købet med henblik på at opnå den ønskede struktur medførte, at hverken aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, eller selskabsskattelovens § 2 D fandt anvendelse på transaktionerne.

Skatterådet bekræftede endvidere, at ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse på transaktionerne. H2, H3 og H4 opnåede en skattefordel, da de undgik udbyttebeskatning, af deres andel af kontantvederlaget. H3 og H4 afstod imidlertid samtlige deres anparter i H1, hvorfor hensigten med transaktionen ikke var at modtage udbytte skattefrit. H2's ejerandel blev reduceret i forbindelse med transaktionen, hvorfor der for H2's vedkommende var tale om et reelt salg af en del af aktierne. Et af de væsentligste formål med arrangementet kunne derfor ikke siges at være at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, uanset transaktionen var tilrettelagt på den for parterne skattemæssigt mest hensigtsmæssige måde. Der blev lagt særlig vægt på, at der efter det oplyste ikke blev anvendt midler fra H5 eller dets datterselskaber til at finansiere købet af H5.

Afgørelse: Refusion af udbytteskat - Udenlandsk investeringsinstitut

SKM2022.266.LSR

Klagen skyldtes, at SKAT ikke havde imødekommet klagerens anmodning om refusion af udbytteskat på 15%. Landsskatteretten fandt, at klageren måtte sidestilles med et hjemmehørende investeringsselskab, der ikke har valgt beskatning efter ligningslovens § 16 C. Landsskatteretten bemærkede, at en række formelle og materielle betingelser skal være opfyldt for at blive omfattet af ligningslovens § 16 C. Klageren havde ikke anmodet om at blive beskattet efter ligningslovens § 16 C, ligesom klageren ikke havde opgjort en minimumsindkomst efter bestemmelsen. Det var endvidere ikke godtgjort, at klagerens indkomst var beskattet hos medlemmerne i ligningslovens § 16 C´s forstand. Det fandtes således ikke godtgjort, at klageren, herunder særligt med hensyn til opgørelse og beskatning af udbytte, virkede på samme måde og under de samme regler som en dansk investeringsforening. Landsskatteretten fandt herefter, at klageren ikke kunne kvalificeres som udloddende i ligningslovens § 16 C´s forstand. Landsskatteretten henviste til Østre Landsrets dom, gengivet i SKM2019.383.ØLR. Den af repræsentanten påberåbte dom fra EU-Domstolens i sag C-156/17 (Köln-Aktienfonds Deka) kunne ikke føre til et andet resultat. Sammenfattende fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde krav på tilbagebetaling af de resterede 15 pct. udbytteskat, hvorfor SKATs afgørelse blev stadfæstet.

Afgørelse: Skattefri aktieombytning af kapitalandele i Norva24 Holding AS med kapitalandele i Norva24 Group AB

SKM2022.269.SKTST

Skattestyrelsen har givet tilladelse uden vilkår til skattefri aktieombytning (foretaget den 30. juni 2021) af kapitalandele i Norva24 Holding AS med kapitalandele i Norva24 Group AB, således at kapitalejerne i Norva24 Holding AS kunne apportindskyde deres kapitalandele i Norva24 Holding AS mod at erhverve de som følge af ombytningen nyudstedte kapitalandele i Norva24 Group AB. Hver Norva24 Holding AS aktie vederlægges med en Norva24 Group AS aktie. Tilladelsen er generel og kan benyttes af alle kapitalejere, der er fuldt skattepligtige til Danmark.

Afgørelse: Omberegnet grundværdi 2019

SKM2022.265.LSR

Sagen drejede sig om, hvorvidt der ved fastsættelse af den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2019 kunne lægges vægt på en tinglyst deklaration. Den omberegnede grundværdi var pr. 1. oktober 2019 ansat med udgangspunkt i en etagearealpris på 3.050 kr. og en bebyggelsesprocent på 254. Landsskatteretten bemærkede, at den i lokalplanen angivne bebyggelsesprocent på 155 var gældende for lokalplanens delområder under ét, og at det derfor ikke var muligt at udlede, hvor meget den enkelte ejendom indenfor områderne måtte bebygges. Fastsættelse af bebyggelsesprocenten måtte derfor bero på en konkret vurdering af de samlede forhold gældende for ejendommen. Landsskatteretten bemærkede herefter, at der på moderejendommen var tinglyst en deklaration, og at der i henhold til deklarationen måtte opføres 17.137 m2 bruttoetageareal på moderejendommen. Retten fandt, at deklarationen havde karakter af offentligretlig regulering og kunne anses for at tjene et offentligretligt formål. På baggrund af en konkret vurdering fandt retten, at den omberegnede grundværdi burde fastsættes efter den i deklarationen fastsatte maksimale bebyggelse på 17.137 m2. Retten lagede ved vurderingen vægt på, at den på grunden faktisk opførte bebyggelse var i overensstemmelse med den i deklarationen angivne maksimale bebyggelse. Landsskatteretten fandt herefter, at den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2019 skulle fastsættes på baggrund af en etagearealpris på 3.050 kr. og et maksimalt tilladt etageareal på 17.137 m2.

Afgørelse: SAFE - Konvertibel obligation

SKM2022.259.LSR

Klagen skyldtes, at Skatterådet ved et bindende svar bl.a. ikke havde kunnet bekræfte, at en SAFE skattemæssigt skulle behandles som en konvertibel obligation og omfattes af aktieavancebeskatningsloven. Landsskatteretten bemærkede, at det var en betingelse, at der var tale om en pengefordring omfattet af kursgevinstlovens § 1, og at det i den forbindelse var en betingelse, at der var tale om et retligt krav, og at kreditor kunne gøre betalingskravet mod debitor gældende ved domstolene. Det fremgik af SAFE-aftalen, at henholdsvis tilbagebetaling af det indskudte beløb og konvertering af beløbet til anparter i selskabet kun fandt sted, hvis der indtraf en såkaldt event. Kreditor havde derfor ikke et retligt krav på tilbagebetaling, når SAFE'en erhvervedes.

Landsskatteretten fandt under disse omstændigheder, at den omhandlede SAFE ikke kunne karakteriseres som en pengefordring i henhold til kursgevinstloven. Allerede derfor var der ikke tale om en konvertibel obligation. Ligeledes var der ikke tale om en fordring. Landsskatteretten stadfæstede herefter Skatterådets svar.

Afgørelse: Vurderingsstyrelsens ekstraordinære genoptagelse af ejendomsvurdering - Virkningstidspunktet for ejendomsvurdering

SKM2022.258.LSR

Sagen omhandler en ejerlejlighed ud af i alt 33 ejerlejligheder i en etageejendom. Etageejendommen var registreret som en samlet ejendom indtil marts 2015, hvor daværende ejer anmodede om at få tinglyst en udmatrikulering, hvormed lejlighederne blev selvstændige ejerlejligheder. Som følge af en fejl, blev lejlighederne dog ikke oprettet som selvstændige ejendomme i Skatteforvaltningens system. Vurderingsstyrelsen genoptog i juni 2020 af egen drift vurderingen pr. 2015 for ejerlejlighederne og foretog de manglende vurderinger. Nuværende og tidligere ejer klagede over, at den skattemæssige virkning af genoptagelsen var bagudrettet fra det oprindelige vurderingstidspunkt, da ejerne ikke vidste, at der manglende selvstændige vurderinger. Landsskatteretten udtalte, at burde viden vurderingen skal ske i forhold til ejeren på tidspunktet for den genoptagede vurdering. Retten fandt, at genoptagelsen var til ugunst for ejeren, samt at den tidligere ejer burde have vidst, at det var en fejl, at den påklagede ejendom forud for genoptagelsen ikke havde fået et selvstændigt ejendomsnummer, ikke havde fået en selvstændig ejendomsvurdering for 2015 samt at der var ikke sket opkrævning af selvstændig ejendomsskat for de 33 ejerlejligheder. Betingelserne for at tillægge afgørelsen bagudrettet skattemæssige virkning i medfør i Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7, var således opfyldt. Retten lagde vægt på, at den tidligere ejer selv havde foranlediget den særskilte tinglysning af opdelingen af den påklagede ejendom og derfor burde have vidst, at der manglede en selvstændig ejendomsvurdering. Retten hæftede sig ved, at både nuværende og tidligere ejer var professionelle aktører på boligområdet. Landsskatteretten stadfæstede Vurderingsstyrelsen afgørelse.

Afgørelse: Aktieindkomst - Fradrag for tab på unoterede aktier

SKM2022.257.LSR

Fortjeneste eller tab ved overdragelse af aktiver og passiver mellem samlevende ægtefæller medregnes ifølge kildeskattelovens § 26 B ikke ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst. Efter bestemmelsen anses erhververen for at have anskaffet aktiverne på samme tidspunkt, for samme beløb og med samme formål som de oprindelige anskaffelser.

Sagen angik, om klageren i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, kunne fratrække et tab ved salg af aktier i et selskab til sin medaktionærs ægtefælle.

Klageren havde i aftale af 21. november 2015 solgt 166.666,66 aktier i selskabet for 100 kr. til en medaktionærs ægtefælle. Samme dag havde klagerens ægtefælle tilsvarende købt 166.666,66 aktier af medaktionæren for 100 kr. Landsskatteretten anførte, at de samtidige og helt identiske salg af de to aktieposter til klagerens og medaktionærens ægtefæller måtte anses for indbyrdes afhængige og vurderes som samlede dispositioner. Ved handlerne opnåede begge ægtefæller en aktiepost af samme værdi som klagerens og medaktionærens tidligere aktieposter. Det forhold, at klageren og medaktionæren ikke solgte til deres egne ægtefæller, men til den andens ægtefælle, måtte alene anses begrundet i ønsket om at skabe et fradragsberettiget tab hos begge aktionærer. Skattemæssigt var klagerens afståelse af aktierne til medaktionærens ægtefælle derfor reelt en afståelse til egen ægtefælle. Klagerens tab ved afståelsen kunne derfor ikke fradrages, jf. kildeskattelovens § 26 B.

Da betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt, stadfæstede Landsskatteretten derfor Skattestyrelsens afgørelse.

Afgørelse: Afslag på anmodning om genoptagelse af ejendomsvurderingen for 2006 i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 4

SKM2022.254.LSR

Sagen angik, hvorvidt ejeren af en ejendom var berettiget til genoptagelse af ejendomsvurderingen for 2006 i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 4. Ejeren af ejendommen havde i anmodningen om genoptagelse henvist til SKATs styresignal af 2. juni 2017, offentliggjort som SKM2017.388.SKAT. Landsskatteretten fandt, at den landsskatteretspraksis, der er grundlaget for styresignalet, og styresignalets ordlyd i øvrigt ikke kan udstrækkes til også at omfatte en nyopstået ejendom og ansættelse af en omberegnet grundværdi i henhold til vurderingslovens § 33, stk. 18, i forbindelse hermed. I den konkrete sag var der ved den påklagede vurdering ikke tale om, at ejendommen tidligere havde været vurderet på et forkert grundlag, ligesom der heller ikke var tale om, at en fejl blev rettet ved en senere omberegning af ejendommens vurdering, idet den påklagede vurdering var ejendommens første vurdering. Landsskatteretten stadfæstede derfor Vurderingsstyrelsens afslag på genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 4.

Dom: Ekstraordinær genoptagelse og retsbeskyttet forventning

SKM2022.272.ØLR

Sagen handlede om, hvorvidt skatteyderen havde godtgjort, at betingelserne for ordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, eller ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, var opfyldt. Sagen angik endvidere, om skatteyderen havde opnået en retsbeskyttet forventning om genoptagelse af sine skatteansættelser.

Landsretten fandt, at skatteyderens korrespondance med SKAT i 2010 ikke havde ført til en retsbeskyttet forventning om, at indkomstårene 2009 og 2010 automatisk ville blive genoptaget efter færdigbehandlingen af indkomståret 2008.

Endvidere fandt landsretten, at spørgsmålet skulle behandles efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, om ekstraordinær genoptagelse, da skatteyderens anmodning om genoptagelse var fremsat efter udløbet af den ordinære genoptagelsesfrist. Landsretten udtalte, at det forhold, at skatteyderens selvangivelser ikke var leveret rettidigt, og at den ordinære klagefrist ikke var overholdt, alene beroede på skatteyderens egne forhold, herunder navnlig, at skatteyderen konsekvent og over en længere årrække var bagud med udarbejdelse og indlevering af selvangivelser.

Landsretten udtalte endvidere, at de forkerte skatteansættelser ikke i sig selv udgør særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Herefter og af de grunde, der var anført af byretten, tiltrådte landsretten, at der ikke forelå særlige omstændigheder og frifandt Skatteministeriet. Landsretten stadfæstede byrettens dom.

Dom: Fri bil - rådighed - bopæl - skærpet formodning - lavt kilometertal - kommission

SKM2022.271.BR

En bil var placeret på selskabets lageradresse, der var sammenfaldende med eneanpartshaverens privatadresse. Der gjaldt derfor en skærpet formodning for, at bilen også havde været stillet til rådighed for eneanpartshaverens private benyttelse.

Idet selskabet og dermed hovedanpartshaveren ikke effektivt havde været afskåret rådigheden over bilen, mens bilen stod i kommission hos en forhandler, havde bilen fortsat været stillet til rådighed for privat benyttelse i den pågældende periode.

Et efterfølgende udarbejdet hændelsesforløb opfyldte ikke kravene til dokumentation for, at bilen ikke havde været stillet til rådighed for privat benyttelse.

Efter en samlet vurdering fandt retten, at eneanpartshaveren ikke havde løftet bevisbyrden for, at bilen ikke var stillet til rådighed for ham til privat benyttelse.

Det forhold, at bilen efter det oplyste alene havde kørt ca. 268 km, kunne ikke føre til, at der ikke skulle ske beskatning af eneanpartshaveren i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4, idet kravet om, at bilen havde været stillet til rådighed for privat benyttelse, var opfyldt.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Dom: Bitcoin - mining - ikke-erhvervsmæssig virksomhed - hobbyvirksomhed - vederlagsnæring

SKM2022.253.ØLR

En skattepligtig havde fra juni 2011 til marts 2013 erhvervet ca. 171 bitcoins ved såkaldt "mining", dvs. ved at stille computerkraft til rådighed for bitcoin-transaktioner.

Den skattepligtige anmodede om bindende svar på, om han ved afståelse af de pågældende bitcoins var skattepligtig af værdistigningen fra erhvervelsen til afståelsen. Både Skatterådet (SKM2019.7.SR) og Landsskatteretten (SKM2020.229.LSR) besvarede spørgsmålet bekræftende.

Under den efterfølgende domstolsprøvelse gav landsretten Skatteministeriet medhold i, at værdistigningen på de pågældende bitcoins var skattepligtig.

Landsretten udtalte bl.a., at de opnåede bitcoins måtte anses som omsætningsaktiver modtaget som led i udøvelse af den skattepligtiges hobbyvirksomhed, dvs. som indtjening i hans hobbyvirksomhed med bitcoin-mining, og at de opnåede bitcoins ikke kunne anses som en del af indkomstgrundlaget i denne hobbyvirksomhed. Derfor måtte fortjenesten ved senere salg af de nævnte bitcoins anses som en del af den skattepligtiges skattepligtige indkomst efter statsskattelovens § 4, litra a, efter princippet om vederlagsnæring i erhvervsvirksomhed.

Den omstændighed, at den skattepligtige havde erhvervet de pågældende bitcoins som led i sin hobbyvirksomhed og endnu ikke havde afhændet dem, førte ikke til, at de pågældende bitcoins dermed skulle anses som overgået til at være private ejendele eller private aktiver omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Dom: Ikke fradrags- eller afskrivningsret for udgift til opsigelse af service provider aftale

SKM2022.263.BR

Sagsøger, en telekommunikationsvirksomhed, erhvervede i 2011 et datterselskab, hvilket ubestridt var en udvidelse af selskabets drift (etableringsudgift). I forbindelse med erhvervelsen blev datterselskabets kunder blev migreret til sagsøgers netværk. Sagsøger betalte ca. 43 mio. kr. til datterselskabets tidligere operatør som følge af et vilkår om mindstetrafik i datterselskabets aftale med den tidligere operatør.

Sagen angik, om denne betaling var fradrags- eller afskrivningsberettiget for sagsøger.

Retten nåede frem til, at migreringen af kunderne ikke relaterede sig til den eksisterende drift, men i stedet til opkøbet og dermed udvidelsen af forretningen. Retten lagde vægt på bl.a. forudsætninger i opkøbsfasen, præsentationen for sagsøgers bestyrelse, sagsøgers selskabsmeddelelser, samt den tidsmæssige og indholdsmæssige sammenhæng mellem opkøbet og opsigelsen af aftalen. Udgiften var derfor ikke fradragsberettiget. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at sagsøger kunne have ventet med at migrere kunderne.

Retten nåede videre frem til, at der ikke var afskrivningsret efter afskrivningsloven, idet udgiften relaterede sig til opkøbet og dermed udvidelsen af forretningen - og ikke var et led i indgåelsen af den nye service provider aftale mellem sagsøger og datterselskabet. Det var af samme grund ikke en udgift til erhvervelse af et aktiv, der ville blive udsat for værdiforringelse, som var afskrivningsberettiget efter statsskatteloven.

Dom: Udlån fra virksomhedsordning - erhvervsmæssig tilknytning - hævning

SKM2022.260.ØLR

Sagen angik, om udlån i form af en mellemregning mellem en landmands personligt drevne landbrugsvirksomhed og et interessentskab, hvor landmanden og hans stedsøn var deltagere, kunne indgå i landmandens virksomhedsskatteordning, hvor den personligt drevne landsbrugsvirksomhed var placeret.

Landsretten udtalte med henvisning til Højesterets dom af 31. maj 2013 (SKM2013.505.HR), at en virksomhed omfattet af virksomhedsordningen kan yde lån, uden at dette anses for en overførsel efter virksomhedsskattelovens § 5, forudsat at lånene har erhvervsmæssig karakter.

Landsretten fandt, at saldoen på mellemregningskontoen reelt var udtryk for, at landmanden anvendte beløb i sin virksomhedsordning til at finansiere driften i interessentskabet. Landsretten udtalte i den forbindelse, at uanset der var et vist drifts- og interessefællesskab mellem landmandens personligt drevne landbrugsvirksomhed og interessentskabet, kunne en sådan driftsfinansiering ikke anses for at have en erhvervsmæssig karakter for den personligt drevne landbrugsvirksomhed, men at finansieringen i stedet måtte anses for begrundet i landmandens private interesse i at sikre driften af interessentskabet.

Det forhold, at landmanden var interessent i interessentskabet og dermed solidarisk medhæftende, kunne under de foreliggende omstændigheder ikke føre til, at overførslerne skulle anses for at have erhvervsmæssig karakter for den personligt drevne landbrugsvirksomhed ud over landmandens ejerandel i interessentskabet.

Landsretten fandt herefter, at skattemyndighederne med rette havde anset 75 % af saldoen på mellemregningskontoen, svarende til stedsønnens ejerandel af interessentskabet, for hævet efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 5. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Dom: Skønsmæssig forhøjelse - uantageligt lavt privatforbrug

SKM2022.256.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt skattemyndighederne var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af sagsøgernes skatteansættelser for indkomstårene 2014-2016, da sagsøgerne havde et negativt privatforbrug, når der blev bortset fra indsætninger på sagsøgernes bankkonti.

Retten fandt, at der havde været grundlag for en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgernes indkomster for årene 2014-2016, da det opgjorte privatforbrug var meget lavt, og da der var indsat større kontante beløb, som sagsøgerne ikke havde godtgjort, udgjorde skattefri midler eller allerede beskattede midler. Dertil havde sagsøgerne ikke godtgjort, at de havde finansieret deres privatforbrug med en fælles privat formue, som stammede fra salg af et sommerhus i Y2-land.

Efter forklaringerne fra sagsøgerne og vidnerne fandt retten endvidere, at sagsøgerne ikke havde godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse var udøvet på et forkert grundlag eller medførte et åbenbart urimeligt resultat. Skatteankenævnet havde ved skønnet taget højde for de konkrete forhold, herunder at en del af huslejeudgifterne blev henført til en tredje lejer, at husstanden bestod af to voksne og et barn, og at familien ikke havde en bil. Endelig var skønnet understøttet af oplysninger fra Danmarks Statistik.

Nye straffesager

SKM2022.262.ØLR

Straf - momssvig - chokoladeafgiftssvig - erstatning

T1 og T2 var tiltalte for svig med moms og chokoladeafgift. T1s selskab importerede og videresolgte i alt 422.286 kg. slik uden at det blev angivet, ligesom der ikke blev angivet indgående og udgående moms. T2 var direktør for et selskab der rådgav og udførte administrative opgaver for T1s selskab. Der udstedtes fakturaer med angivelse af, at betaling skulle ske til en bankkonto tilhørende et af T2 ejet selskab. Statskassen var derved unddraget for 6.902.672 kr. i chokoladeafgift og 3.131.669 kr. i moms.

T1 forklarede at han ikke havde haft noget med slik at gøre. Det var en anden person, der misbrugte hans navn. Han havde en rådgivningsforbindelse med T2, men T2 skulle ikke hjælpe med afstemning, bogføring eller indberetning til told- og skatteforvaltningen. Han vidste ikke at hans selskabs konto var blevet brugt til svindel. T2 forklarede at overførsler blev foretaget efter instruks pr. telefon eller mail fra kontoret og kunne vedrøre handler med blandt andet solcentre, og at han ikke vidste, hvor pengene kom fra.

Byretten fandt T1 skyldig i grov uagtsom overtrædelse af momsloven, men han frifandtes for de øvrige forhold, idet det ikke fandtes bevist, at T1 havde kendskab til fakturaerne og indbetalingerne og de af T2 foretagne transaktioner. T1 idømtes en bøde på 3.100.000 kr. T2 fandtes skyldig i moms- og afgiftssvig. Det fandtes bevist, at T2 s transaktioner havde til formål at medvirke til at unddrage statskassen moms og afgifter, og at han havde forsæt til unddragelse af moms og afgifter af de fakturaer, der blev udstedt i selskabets navn. T2 idømtes fængsel i 3 år og 3 måneder, heraf 2 år og 9 måneder betinget samt en tillægsbøde på 9.910.718 kr. T2 blev anset for erstatningsansvarlig og skal betale 15.106.949 kr. og T1 blev frifundet for det resterende erstatningskrav på 11.975.280 kr.

For landsretten ændredes tiltalen så mængden af afgiftspligtige chokolade- og sukkervarer nedsattes fra 280.482 kg.

Landsretten fandt at afgifts- og momspligten påhviler T1s selskab og at selskabet i denne henseende har fungeret som et såkaldt "skraldespandsselskab", idet der i forbindelse med dispositionerne eller i øvrigt ikke er sket angivelse eller betaling af chokoladeafgift og moms. T1s selskabs konto er i gerningsperioden primært blevet anvendt til de i sagen omhandlede pengeoverførsler. En del af overførslerne skete til selskaber, som T1 efter selskabsoplysningerne var involveret i som enten direktionsmedlem eller ejer. T1 fandtes at have haft forsæt i form af dolus eventualis.

Uanset det oplyste om T1s kognitive tilstand har han haft en sådan indsigt i selskabets forhold og i den forbindelse foretaget sådanne aktive dispositioner vedrørende selskabet, at han indså, at selskabets konto blev anvendt til afgifts- og momsunddragelse. T1 idømtes 2 års fængsel og en tillægsbøde 6.583.000 kr. betinget.

Landsretten fandt, at T2 ved sine dispositioner, herunder navnlig pengeoverførslerne, anså det som overvejende sandsynligt, at statskassen derved ville blive unddraget afgift og moms i det i tiltalen angivne omfang. T2 idømtes 3 års fængsel heraf 2½ år betinget samt en tillægsbøde på 9.910.000 kr.

Begge fandtes erstatningsansvarlig. T2 skal betale erstatning med 15.106.949 kr. til dels in solidum med T1, der skal betale 10.034.341 kr. i erstatning.

SKM2022.261.BR

Straf- prøvesag - løse pantetiketter - markedsført uden korrekt pantmærkning

Selskabet var tiltalt for som konstateret ved Skattestyrelsens kontrolbesøg den 10. juli 2019 at have markedsført, købt, modtaget, opbevaret eller været i besiddelse af engangsemballage, selvom denne ikke var tilmeldt og korrekt mærket efter pantbekendtgørelsen samt for at have købt eller på anden måde modtaget 341 stk. selvklæbende pantetiketter fra andre end Dansk Retursystem A/S.

Selskabet tilstod. Flaskerne var ikke mærket med pantmærker. De fik at vide, at hvis de skulle købe flaskerne til en skarp pris, skulle de selv mærke dem. De fik en rulle pantmærker med. De satte kildevandet til salg. Flaskerne stod på et lager med en rulle pantmærker ved siden af. De tænkte, at sælgeren havde købt pantmærkerne, og at alt var i orden. De kendte ikke reglerne.

Efter dommerens tilkendegivelse vedtog selskabet med anklagerens samtykke at betale en bøde på 10.000 kr.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 16/1481456
Diverse fradrag
Klagen vedrører nægtede eller nedsatte fradrag til bl.a. udgifter vedrørende salg af online julekalendere, it-udstyr, nøgleringe mm. Landsskatteretten nedsætter de godkendte fradrag yderligere.
Afsagt: 01-04-2022

Journalnr: 17/0987502
Dobbeltbeskatning
Klagen vedrører ekstraordinær genoptagelse og herefter nedsættelse af lempelsesberettiget indkomst fra udlandet samt fradrag for udgifter til kost og logi. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-03-2022

Journalnr: 18/0005631
Fiksering af lejeindtægt
Klagen vedrører fiksering af lejeindtægt. Landsskatteretten nedsætter lejen til det opkrævede.
Afsagt: 25-04-2022

Journalnr: 16/0343870
Fradrag for køkkendele
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til køkkendele. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-04-2022

Journalnr: 17/0989681
Fradrag for udgifter
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter og dermed ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-04-2022

Journalnr: 21/0015174
Genoptagelse af indkomstansættelsen
Klagen vedrører nægtet ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-04-2022

Journalnr: 22/0004165
Skattepligt til Danmark
Klagen vedrører bindende svar på spørgsmål om indtrædelse af fuld skattepligt til Danmark. Landsskatteretten ændrer det bindende svar.
Afsagt: 25-04-2022

Journalnr: 19/0002304
Skønsmæssig forhøjelse af A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører skønsmæssigt ansat manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 28-03-2022

Journalnr: 17/0989307
Uregistreret virksomhed
Klagen vedrører beskatning af overskud fra uregistreret virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 28-03-2022

Journalnr: 20/0036782
Modregning
Klagen skyldes, at Gældsstyrelsen har foretaget modregning i klagerens kreditsaldo fra skattekontoen til dækning af gæld vedrørende restskat og tilhørende inddrivelsesrenter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-04-2022

Journalnr: 20/0059312
Modregning
Klagen skyldes, at Gældsstyrelsen har foretaget modregning i klagerens overskydende indbetaling fra Motor til dækning af gæld vedrørende opkrævningsrenter og rente af virksomhedsskatter fra RIS. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-04-2022

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 23-05-2022 - 21-06-2022

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 16-06-2022 dom i C-328/20 Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende Kommissionen mod Autriche (Indexation des prestations familiales)
Toldunion

Traktatbrud - koordinering af de sociale sikringsordninger - forordning (EF) nr. 883/2004 - artikel 4, 7 og 67 - arbejdskraftens frie bevægelighed - forordning (EU) nr. 492/2011 - artikel 7 - ligebehandling - familieydelser - sociale og skattemæssige fordele - tilpasning af beløbene til prisniveauet i børnenes bopælsstat

Tidligere dokument: C-328/20 Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende Kommissionen mod Autriche (Indexation des prestations familial

Den 16-06-2022 dom i C-572/20 Frie kapitalbevægelser ACC Silicones
Toldunion

Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - udbytte af »porteføljekapitalandele« - tilbagebetaling af kapitalindkomstskat, der er indeholdt hos et ikke-hjemmehørende selskab - betingelser - frie kapitalbevægelser - proportionalitetsprincippet

Tidligere dokument: C-572/20 Frie kapitalbevægelser ACC Silicones - Dom
Tidligere dokument: C-572/20 Frie kapitalbevægelser ACC Silicones - Indstilling