SkatteMails

En langsom hævning af et opsparet overskud i virksomhedsordningen er som oftest det mest fordelagtige, men det kræver, at der til stadighed er en erhvervsmæssig aktivitet i ordningen

BDO

Depechen-artikel: Stadig muligt at ændre årsopgørelsen for 2021

Selvom udmeldingerne fra Skattestyrelsen op til den 1. maj nærmest gav indtryk af det modsatte, så kan du stadig uden videre indtaste ændringer til din årsopgørelse for 2021.

BDO

Depechen-artikel: Ejendomsudlejer fik skatteregning for udenlandske håndværkere

Indenfor især ejendoms- og byggebranchen er det almindeligt at anvende udenlandske underentreprenører. Ofte på grundlag af meget kortfattede kontrakter. Det giver risiko for en efterfølgende skatteregning

BDO

Depechen-artikel: Udsigt til skattebøvl i virksomheder med filialer i udlandet

Danske virksomheder med filialer i udlandet risikerer at blive mødt med et skattekrav, hvis ansatte i filialerne kommer til møder i Danmark, fordi der i så fald skal indeholdes kildeskat til Danmark af deres løn under besøget hér.

TVC Advokatfirma

Beskatning af værdi af fri bolig med bopælspligt

Beskatning af værdi af fri helårsbolig sker som udgangspunkt efter skematiske satser fastsat i ligningsloven, men i nogle tilfælde skal beskatningen i stedet fastsættes som markedslejen som følge af en bopælspligt på ejendommen.

TVC Advokatfirma

Overførsler fra udlandet

I en nyere afgjort klagesag får skatteyder nedsat sin skattepligtige indkomst med ca. 3,3 mio. kr., idet der ikke var grundlag for at beskatte overførsler fra udlandet, som var lånte beløb.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Pålæg af oplysningspligt efter skattekontrollovens § 62, stk. 1 og 2 - handel med virtuel valuta

SKM2022.251.SKTST

Skatterådet har på mødet den 26. april 2022 behandlet Skattestyrelsens indstilling til Skatterådet om pålæg af oplysningspligt i henhold til skattekontrollovens § 62, stk. 1 og 2, om unavngivne fysiske og juridiske personers handel med virtuel valuta. Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling i sin helhed og meddelte således tilladelse til, at Skattestyrelsen indhenter oplysninger som angivet.

Bindende svar: Hjemmekontor i Danmark udgjorde fast driftssted

SKM2022.250.SR

Skatterådet fandt, at Spørger (et tysk selskab), fik fast driftssted i Danmark grundet det arbejde, som en salgsmedarbejder med bopæl i Danmark udførte for Spørger i Danmark.

Der blev lagt særlig vægt på, at medarbejderen bidrog til salget til Spørgers kunder, og at medarbejderen bl.a. havde til opgave at udvikle det nordiske marked, hvilket omfattede kontakt til nye potentielle kunder. Placeringen af medarbejderen i Danmark måtte derfor anses for at have selvstændig værdi for Spørger, da Spørger måtte antages at have en forretningsmæssig interesse i at have Medarbejderen placeret i Danmark i nærheden af Spørgers kunder. Arbejdet i Danmark skyldtes således ikke alene private forhold.

Det var ikke afgørende for vurderingen, at medarbejderens arbejde relateret til det danske marked på daværende tidspunkt maksimalt udgjorde 5% af Medarbejderens samlede arbejdstid. Det var derimod afgørende, at medarbejderen faktisk udførte mellem 40-50% af arbejdet i Danmark.

Bindende svar: Aktieombytning efterfulgt af likvidation af selskab

SKM2022.249.SR

Anmodningen om bindende svar vedrørte en aktieombytning mellem hovedaktionær i H2, A og hans japanske selskab, H1, samt en efterfølgende likvidation af H2. Spørgsmålet omhandlede kvalificering af likvidationsprovenuet samt, hvorvidt ligningslovens § 3 fandt anvendelse på de påtænkte dispositioner.

Skatterådet bekræftede, at likvidationsprovenuet skulle beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3. Dette skyldtes, at selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c ikke fandt anvendelse, da der var tale om et likvidationsprovenu fra et datterselskab, hvortil beskatningen skulle frafaldes efter dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Japan og Danmark. Endvidere fandt Skatterådet, at H1 ansås for den retmæssige ejer af likvidationsprovenuet.

Skatterådet fandt endvidere, at der ikke skulle ske udbyttebeskatning af likvidationsprovenuet i henhold til ligningslovens § 3, eftersom arrangementet ikke var i strid med formålet med skattelovgivningen eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten, idet lovgiver i intern dansk ret specifikt har undtaget personer fra udbyttebeskatning af overdragelsessummer, hvis personen er hjemmehørende i EU/EØS eller et land, som har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst og en aftale om udveksling af skatteoplysninger med Danmark.

Bindende svar: Beskatning af amerikanske pensionsordninger - dobbeltbeskatning - lempelse

SKM2022.248.SR

Skatterådet bekræftede, at Spørgers amerikanske IRA-pensionsordning kunne anses for omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 B, idet den var oprettet, mens han ikke var fuldt skattepligtig til Danmark, og Spørger ikke havde betalt amerikansk skat af hans indbetalinger til pensionsordningen. Skatterådet bekræftede videre, at udbetalinger fra Spørgers IRA-pensionsordning som udgangspunkt var skattepligtige efter pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 6, men at pensionsudbetalingerne efter artikel 18 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA kun kunne beskattes i USA. Der skulle derfor ske lempelse i Danmark efter metoden exemption med progressionsforbehold, jf. art. 23, stk. 3, litra c i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA. Pensionsudbetalingerne ville derfor alene have progressionsvirkning på den danske skat af spørgers øvrige indkomst. Herudover bekræftede Skatterådet, at afkastet af spørgers IRA-pensionsordning var skattefrit efter pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 5.

Skatterådet bekræftede, at den Roth-IRA-pensionsordning som spørger påtænkte at etablere, ville være omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Indbetalingerne til Roth-IRA-pensionsordningen skete af beskattede midler, og der var ikke adgang til fradrag i amerikansk indkomst for indbetalinger til en sådan pensionsordning. Udbetalinger fra § 53 A-pensionsordninger var kun skattepligtige, hvis der havde været fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne, hvorfor Skatterådet bekræftede, at Spørger ikke var skattepligtig af udbetalinger fra Roth-IRA-pensionsordningen. Skatterådet bekræftede endvidere, at Spørger ville være skattepligtig af afkastet på Roth-IRA-ordningen, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, idet artikel 21 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA tillagde beskatningsretten til det land, hvor modtageren af indkomsten var hjemmehørende. Ifølge artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten var Spørger hjemmehørende i Danmark.

Bindende svar: Minkfarm - erstatning - virksomhedsordningen - hævning

SKM2022.245.SR

Spørger ejede 50% af virksomheden M I/S, som hidtil havde drevet en minkfarm, samt jordbrugsdrift. Spørger ønskede at overføre sin del af minkerstatningerne fra I/S'et til sin anden virksomhed, således at han kunne erhverve en kvæggård, som kunne sikre ham en fremtidig indtjening.

Når en skattepligtig driver flere virksomheder, behandles samtlige virksomheder som én virksomhed ved anvendelsen af virksomhedsordningen. Skatterådet bekræftede derfor, at en overførsel mellem spørgers to virksomheder i virksomhedsordningen ikke udgjorde en hævning i hæverækkefølgen.

Spørger forventede, at en del af erstatningen ville være skattefri.

Det var Skatterådets opfattelse, at minkerstatningen vedrørte virksomheden, og at den derfor skulle indgå i virksomhedsordningen, og dermed skulle behandles efter virksomhedsskattelovens regler. Dette gjaldt uanset om erstatningen var skattepligtig eller ej. Når midler, der indgår i virksomhedsordningen, overføres til privat, udgør det en hævning i hæverækkefølgen. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at spørger kunne overføre en eventuel skattefri del af minkerstatningen til sin private konto, uden at det udgjorde en hævning i hæverækkefølgen.

Bindende svar: Minkfarm - erstatning - ægtefæller

SKM2022.244.SR

Spørgerens ægtefælle ejede en minkfarm, men det var Spørger, der i overvejende grad havde drevet minkfarmen. Som følge af Covid19 blev ægtefællerne pålagt at lukke minkfarmen og slå alle dyr ned i efteråret 2020. De havde i 2021 modtaget 1) tempobonus for hurtig aflivning af mink, 2) honorar for rengøring og desinfektion af minkfarm, 3) erstatning for skindværdi af mink. Beløbene var udbetalt til Spørgers ægtefælle, som ejer af minkfarmen.

Det var Skatterådets opfattelse, at de nævnte betalinger skulle medregnes i virksomhedens indkomst, og at denne skulle beskattes hos spørger, der i overvejende grad havde drevet virksomheden, jf. kildeskattelovens § 25 A.

Bindende svar: Ejendomsavance - genanbringelse - ægtefæller

SKM2022.243.SR

Spørger havde i 2020 solgt en landbrugsejendom, hvor jorden havde været anvendt i hendes landbrugsvirksomhed, mens driftsbygninger havde været udlejet til ægtefællen, som anvendte dem i sin anlægsgartnervirksomhed. Ægtefællerne var samlevende og boede i stuehuset på ejendommen. I 2021 havde ægtefællen erhvervet en produktionshal, der udelukkende skulle anvendes i hans virksomhed.

Skatterådet bekræftede, at ejendomsavancen på den erhvervsmæssige del af landbrugsejendommen kunne genanbringes i anskaffelsessummen for den af ægtefællen erhvervede ejendom.

Bindende svar: Hybrid kernekapital - vedhængende renter

SKM2022.242.SR

Skatterådet skulle i sagen tage stilling til den skattemæssige behandling af vedhængende renter på hybrid kernekapital. Spørger havde i 2020 erhvervet nogle andele i selskaber, der var hybrid kernekapital. I forbindelse med erhvervelsen var der betalt vedhængende renter til sælger af andelene. Dvs. der var betalt et vederlag til sælger for den rente, der falder i renteperioden frem til den først kommende termin, hvor sælger havde ejet andelene af hybrid kernekapital.

Spørger ønskede bekræftet, at der kunne ske modregning af det betalte vederlag for de vedhængende renter i kuponrenter, der modtages efter erhvervelsen hos Spørger i samme indkomstår.

Skatterådet fandt, at det betalte vederlag kunne modregnes i de først kommende kuponrenter for den enkelte andel af hybrid kernekapital. Det kunne dog ikke bekræftes, at det altid var i samme indkomstår, da Spørger kunne betale vederlag i et indkomstår og modtage kuponrenter i et efterfølgende indkomstår.

Skatterådet fandt også, at der ikke var fradrag for en negativ sum, hvis det betalte vederlag for vedhængende renter, oversteg kuponrenterne. En række spørgsmål vedr. registrering på årsopgørelsen blev afvist.

Afgørelse: Dispensation til nedsat pensionsudbetalingsalder for kabinepersonale og piloter

SKM2022.246.SR

Skatterådet godkendte, at pensionsudbetalingsalderen for piloter og kabinepersonale ansat hos Selskabet kunne nedsættes til 62 år. Afhængig af pensionsordningernes type kan Skatterådet godkende nedsat pensionsudbetalingsalder efter pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 4, litra a og b, § 8, stk. 1, nr. 3, § 10, stk. 1, nr. 3, § 11 A, stk. 1, nr. 4, og § 12, stk. 1, nr. 3.

Dispensationen blev givet med den begrundelse, at de nævnte medarbejdere udsættes for arbejdsbetingede lidelser, som kan begrunde en nedsat pensionsudbetalingsalder. Herudover blev der lagt vægt på, at en række andre kommercielle luftfartsselskaber har fået godkendt nedsat pensionsudbetalingsalder for flyvende personale.

Dom: Fradrag driftstab - interesseforbundne parter - sædvanlig driftsrisiko

SKM2022.247.VLR

Sagen handlede om, hvorvidt en skatteyder havde godtgjort, at betingelserne for at opnå fradrag for et driftstab, som appellanten hævdede at have lidt som led i samhandlen med et interesseforbundet selskab, var opfyldt. Tabet var ifølge skatteyderen opstået som følge af en rammeaftale indgået mellem skatteyderen og det interesseforbundne selskab. Det fulgte bl.a. af rammeaftalen, at skatteyderen i tilfælde af et væsentligt fald i samhandlen eller ved opsigelse af aftalen skulle aftage det interesseforbundne selskabs varelager til handelsprisen +20 %.

Landsretten fandt, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at rammeaftalen var forretningsmæssigt begrundet og udslag af en sædvanlig driftsrisiko ved udøvelse af virksomheden. Landsretten lagde bl.a. vægt på, at rammeaftalen indeholdt meget byrdefulde vilkår for skatteyderen og på skønsmandens forklaring om, at rammeaftalens vilkår ikke var sædvanlige.

Landsretten fandt derudover, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at skatteyderen faktisk havde lidt et driftstab og lagde bl.a. vægt på, at der ikke var fremlagt bogførings- og regnskabsmateriale for det interesseforbundne selskab.

Skatteyderen havde således ikke godtgjort, at betingelserne for at opnå fradrag var opfyldt.

Dom: Salg af underskudsselskab - afskæring af underskudsfremførsel

SKM2022.241.HR

Skattemyndighederne havde med rette vurderet, at et selskab, da det blev solgt, "i det væsentlige [var] uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet", jf. hertil ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt. (nu selskabsskattelovens § 12 D, stk. 2), med den følge at det skattemæssige underskud, der forinden var akkumuleret i selskabet, herefter ikke kunne fremføres. Højesteret fastslog, at der skal foretages en samlet vurdering, og at der ved vurderingen kan lægges vægt på omfanget af risikoen ved en eventuel erhvervsmæssig aktivitet, størrelsen af det skattemæssige underskud og omstændighederne ved overdragelsen af kapitalandele i selskabet.

Dom: Indkomstskattepligtig af arveforskud

SKM2022.240.ØLR

Sagen drejede sig om, hvorvidt appellanten var indkomstskattepligtig af et beløb, der var benævnt som arveforskud.

Appellanten havde lånt beløbet af sin søster, der ifølge et af søsteren oprettet dokument eftergav appellanten lånet. Søsteren afgiv ved døden mere end 1 år efter underskrivelsen af dokumentet, og der kunne derfor ikke være tale om, at der ydet en dødslejegave, jf. arvelovens § 93, stk. 1, nr. 2.

I åbningsbalancen for søsterens dødsbo var beløbet nævnt under gaver og arveforskud.

Landsretten fandt efter bevisførelsen, således som også byretten havde gjort det, at appellantens gæld til søsteren var blevet eftergivet ved underskrivelsen af dokumentet.

Da et arveforskud er at anse for en gave, når det gives mellem søskende, blev appellanten skattepligtig af beløbet.

Landsrettens dom var en stadfæstelse af byrettens dom.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 19/0095682
Aktieavance og udbytte
Klagen vedrører beskatning af aktieavance og udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-03-2022

Journalnr: 17/0992289
Anvendelse af tidligere underskud
Klagen vedrører forhøjelse af skattepligtig indkomst med baggrund i, at tidligere års underskud ikke er anvendt korrekt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-04-2022

Journalnr: 15/2966961
Diverse fradrag
Klagen vedrører nægtet eller nedsat fradrag for bl.a. husleje, EDB-omkostninger, rejse mm. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 14-03-2022

Journalnr: 17/0875187
Dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at SKAT (nu Skattestyrelsen) ved skatteansættelsen for indkomståret 2012 har forhøjet klagerens skattepligtige B-indkomst samt forhøjet klagerens skattepligtige indkomst efter virksomhedsskatteordningen. Landsskatteretten nedsætter den skattepligtige B-indkomst delvist og stadfæster herudover.
Afsagt: 20-04-2022

Journalnr: 21/0089614
Dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren i indkomståret 2018 ikke er berettiget til lempelse i hans personlige indkomst. LSA.
Afsagt: 21-04-2022

Journalnr: 19/0050001
Dobbeltbeskatning og befordringsfradrag
Klagen vedrører ikke godkendt lempelse for skat til Portugal og nægtet fradrag for befordring. Landsskatteretten godkender lempelse og fradrag.
Afsagt: 14-03-2022

Journalnr: 17/0632718
Ejendom i virksomhedsordning
Klagen vedrører nægtet radrag for ejendomsudgifter til forsikring og vedligeholdelse samt at ejendommen kan indgå i virksomhedsordningen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-04-2022

Journalnr: 20/0054516
Fiktive underleverandører
Klagen vedrører forhøjelse af indkomst. Forhøjelsen udgør differencen mellem ikke godkendte fradrag for udgifter til underleverandører og godkendt fradrag for lønudgifter til selskabets egne ansatte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-03-2022

Journalnr: 19/0002335
Indeholdelsespligt
Klagen vedrører indeholdelsespligt for A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-03-2022

Journalnr: 17/0991333
Indeholdelsespligt
Klagen vedrører indeholdelsespligt for A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-03-2022

Journalnr: 20/0026085
Ligningslovens § 33A
Skattestyrelsen har for indkomstårene 2016 og 2017 ikke anset klageren for berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1, for arbejde udført i Irak. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist.
Afsagt: 14-03-2022

Journalnr: 19/0049039
Maskeret udlodning
Klagen vedrører beskatning af maskeret udlodning ved overdragelse af ejendom fra klagerens ægtefælle til klagerens helejede selskab. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen i overvejende grad.
Afsagt: 20-04-2022

Journalnr: 19/0053769
Maskeret udlodning
Klagen vedrører beskatning af maskeret udlodning ved køb af ejendom fra hovedanpartshaverens ægtefælle.Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen i overvejende grad.
Afsagt: 20-04-2022

Journalnr: 21/0101612
Skat af befordringsgodtgørelse mm og hæftelse
Klagen vedrører pligt til at foretage indberetning til eIndkomst af udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse og rejsegodtgørelse som A-indkomst samt hæftelse for ikke-indeholdt A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-04-2022

Journalnr: 14/0021617
Skønsmæssig ansættelse af indkomst - Money Transfer
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomst, Projekt Money Transfer. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med større beløb men ikke i overvejende grad.
Afsagt: 01-04-2022

Journalnr: 18/0017286
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-03-2022

Journalnr: 19/0022850
Skønsmæssig forhøjelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af klagers indkomst. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 19-04-2022

Journalnr: 18/0002247
Skønsmæssig forhøjelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten forhøjer ansættelsen yderligere idet ansat fradrag for ”andre fradragsberettigede udgifter" nedsættes til 0 kr.
Afsagt: 17-03-2022

Journalnr: 18/0004360
Uregistreret virksomhed
Klagen vedrører beskatning af overskud af andel af erhvervsmæssig virksomhed. Landsskatteretten anser afgørelsen for ugyldig fsv. angår ét af de tre omhandlede år. Herudover stadfæstes afgørelsen.
Afsagt: 17-03-2022

Journalnr: 19/0060586
Renter af boafgift
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet klagerens anmodning om tilbageførelse af opkrævede og beregnede renter efter boafgiftslovens § 38, stk. 1, jf. opkrævningslovens § 7, stk. 2. Landsskatteretten ophæver Skattestyrelsens afgørelse og de betalte renter tilbageføres til klageren.
Afsagt: 22-04-2022

Journalnr: 19/0051912
Renter af boafgift
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet klagerens anmodning om tilbageførelse af opkrævede og beregnede renter efter boafgiftslovens § 38, stk. 1, jf. opkrævningslovens § 7, stk. 2. Landsskatteretten ophæver Skattestyrelsens afgørelse og de betalte renter tilbageføres til klageren.
Afsagt: 22-04-2022

Nyt fra EU-domstolen

Indstillinger

C-556/20 Schneider Electric m.fl.

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - tilnærmelse af lovgivningerne - direktiv 90/435/EØF - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber i forskellige medlemsstater - artikel 4 og artikel 7, andet led - undgåelse af økonomisk dobbeltbeskatning af udbytter

Generaladvokatens indstilling:

Artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en national lovgivning, der fastsætter, at et moderselskab skal betale forskudsskat i tilfælde af videreudlodning til sine aktionærer af udbytte udloddet af selskabets datterselskaber, som giver anledning til indrømmelse af en skattegodtgørelse, når dette udbytte ikke er blevet beskattet til den almindelige selskabsskattesats, såfremt de beløb, der skal betales i forskudsskat, overstiger det loft på 5%, som er fastsat i dette direktivs artikel 4, stk. 2. En sådan lovgivning er ikke omfattet af direktivets artikel 7, andet led.

Domme

C-556/20 Schneider Electric m.fl.

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - tilnærmelse af lovgivningerne - direktiv 90/435/EØF - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber i forskellige medlemsstater - artikel 4 og artikel 7, andet led - undgåelse af økonomisk dobbeltbeskatning af udbytter

Domstolens dom:

Artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en national lovgivning, der fastsætter, at et moderselskab skal betale forskudsskat i tilfælde af videreudlodning til sine aktionærer af udbytte udloddet af selskabets datterselskaber, som giver anledning til indrømmelse af en skattegodtgørelse, når dette udbytte ikke er blevet beskattet til den almindelige selskabsskattesats, såfremt de beløb, der skal betales i forskudsskat, overstiger det loft på 5%, som er fastsat i dette direktivs artikel 4, stk. 2. En sådan lovgivning er ikke omfattet af direktivets artikel 7, andet led.

Tidligere dokument: C-556/20 Schneider Electric m.fl. - Indstilling