SkatteMails

Der er i den skattemæssige behandling af salg af ejendomme forskel på, om en ejendom indgår i en næringsportefølje eller anses for anskaffet i spekulationsøjemed.

Dansk Revision

Skatteforvaltningen vil snart informere bedre om ændringer i praksis

Hvis borgere i Danmark henvender sig til de danske myndigheder med spørgsmål, så er disse myndigheder forpligtet til at yde borgere og virksomheder den nødvendige vejledning. Det er Folketingets ombudsmand, der holder øje med myndighederne, og ombudsmanden har været på banen og, i en såkaldt ”egen drift-undersøgelse”, foretaget en gennemgang af skattemyndighedernes generelle information og administration. Der skal gives tilstrækkelig orientering om, hvilken betydning reglerne på et givet område har, og hvordan man lettest og mest effektivt kan opfylde lovgivningens krav.

Dansk Revision

Beskatning af aktiegevinster

Elsker du aktier, eller er du bare gået med på bølgen? Så skal du huske at være opmærksom på de - ikke helt ukomplicerede regler - om beskatning af aktiegevinster. Alle kan investere og handle aktier, og flere og flere gør det - både nationalt og globalt. Det har aldrig været lettere, og det kræver blot, at du har en ganske almindelig smartphone. … Og så skal du lige huske på, at det er dig selv, der står med ansvaret for, at SKAT får de rigtige oplysninger.

Folketingets Ombudsmand

Skatteforvaltningens udstedelse af styresignaler og opdatering af Den juridiske vejledning

På baggrund af bl.a. tilkendegivelser fra skatterevisorer og skatteadvokater indledte ombudsmanden en generel egen drift-undersøgelse af skattemyndighedernes generelle information og administration, når der på baggrund af domme og afgørelser sker en praksisændring, som kan have betydning for rigtigheden af det, der anføres i Den juridiske vejledning om den gældende retstilstand.

OECD

Tax transparency progressing well in Latin America but further improvements needed

Published today during the opening session of the sixth meeting of the Punta del Este Declaration Initiative held in San José, Costa Rica, Tax Transparency in Latin America 2022 showcases the region's recent progress in tackling tax evasion and other financial crimes through transparency and exchange of information for tax purposes.

Revisionsinstituttet

Større befordringsfradrag og skattefri kørselsgodtgørelse 2022

Benzin- og dieselpriserne er på kort tid steget betydeligt, og Skatterådet har derfor ekstraordinært besluttet at hæve satserne for kørselsfradraget og befordringsgodtgørelse. Det er kun tredje gang på 30 år, at satserne justeres ekstraordinært i løbet af året.

TVC Advokatfirma

Gaveafgift - overdragelse af erhvervsmæssig landbrugsejendom

En du opmærksom på, at der fortsat hersker tvivl om retstilstanden for gaveafgift ved overdragelse af en virksomhed?

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Udkast til styresignal: Udkast til styresignal om genoptagelse som følge af Højesterets kendelse SKM2021.267.HR vedrørende særlige omstændigheder ved overdragelse af en udlejningsejendom i et dødsbo efter 15 pct.-reglen i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982

20-1281652

I styresignalet beskrives en ændring af praksis som følge af Højesterets kendelse, SKM2021.267.HR.

Højesteret traf med sin kendelse afgørelse om, at en beregnet afkastprocent på en fast ejendom, samt den almindelige prisudvikling på markedet for udlejningsejendomme ikke kan anses som særlige omstændigheder, der kan begrunde en udmelding af sagkyndig vurdering og dermed tilsidesættelse af 15 pct.- reglen i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 i cirkulære om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning (værdiansættelsescirkulæret).

Skattestyrelsen har i SKM2021.442.SKTST meddelt, at Skattestyrelsen vil udsende et styresignal om kendelsens betydning for dansk praksis. Styrelsen meddelte samtidig, at forældelsesfristen i forhold til krav på tilbagebetaling af gaveafgift suspenderes fra og med Højesterets kendelse den 26. april 2021. Dette styresignal fastsætter, at den i SKM2021.442.SKTST meddelte suspension ophører 3 måneder efter offentliggørelsen af dette styresignal.

Udkast til styresignal: Udkast til styresignal vedrørende 15 pct.-reglen, særligt hvornår der foreligger særlige omstændigheder

18-1219256

Skattestyrelsen har i dag offentliggjort et udkast til styresignal vedrørende 15 pct.-reglen, særligt hvornår der foreligger særlige omstændigheder, på høringsportalen.

Styresignalet vedrører den såkaldte 15 pct.-regel i pkt. 6 i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, "værdiansættelsescirkulæret", som er en hjælperegel til værdiansættelse af ejendomme i dødsboer og ved gaveafgiftsberegning. Styresignalet vedrører ligeledes 20 pct.-reglen fsva. offentlige ejendomsvurderinger med vurderingstermin 1. januar 2020, som er meddelt ejendommens ejer.

Styresignalet har tidligere været i høring i perioden 5. maj 2020 til 2. juni 2020, og styresignalet er blevet opdateret med den seneste praksis på området.

I styresignalet beskriver Skattestyrelsen, hvornår der foreligger såkaldt særlige omstændigheder, dvs. hvornår skattemyndighederne som følge af særlige omstændigheder ikke er bundet af en værdiansættelse foretaget efter 15 pct.-reglen.

Styresignal: Genoptagelse, ændring af praksis - opgørelse af afskrivningsgrundlaget for distributionsnet mv. i varmeforsyningsselskaber - styresignal

SKM2022.233.SKTST

Styresignalet indeholder en ændring af praksis vedrørende opgørelsen af den skattemæssige indgangsværdi af aktiver og dermed afskrivningsgrundlaget i varmeforsyningsvirksomheder. Praksisændringen sker på baggrund af Landsskatterettens afgørelse af 18. marts 2021 (SKM2021.491.LSR), hvori der henvises til Højesterets domme i vandsagerne SKM2018.627.HR og SKM2018.635.HR.

Bindende svar: Skattemæssig transparens for fransk værdipapirfond

SKM2022.236.SR

En fransk værdipapirfond spurgte skatterådet om, hvorvidt det kunne anses for et skattemæssigt transparente i henhold til dansk skatteret. Skatterådet gjorde gældende, at udenlandske enheder, der organisatorisk svarerede til enheder omfattet af Selskabsskattelovens § 1, skulle anses som selvstændige skattesubjekter. Den franske fond blev af Skatterådet anset for skattemæssigt transparent efter Selskabsskattelovens § 1.

Skatterådet henviste til, at en dansk værdipapirfond som udgangspunkt ansås som et selvstændigt skattesubjekt, såfremt at der var tale om en enhed, der organisatorisk svarede til en dansk værdipapirfond. Skatterådet havde tidligere gjort gældende værdipapirfondene ikke var omfattet af denne praksis, såfremt det fremgik af aftalegrundlaget, at investorerne ejede en forholdsmæssig andel af de underliggende aktiver, hvorfor de ville blive anset for skattemæssigt transparente efter dansk skatteret.

Skatterådet gjorde gældende, at den franske værdipapirfond skulle anses for skattemæssigt transparent efter dansk skatteret, fordi den adskilte sig fra danske værdipapirfonde ved bl.a. ikke at fordele overskuddet efter kapitaltilskuddet, men i stedet efter en fordelingsnøgle. Derudover fremgik det af fondens vedtægter, at fondens deltagere havde et forholdsmæssigt medejerskab til de underliggende aktiver.

Bindende svar: Tidspunktet for underskuddets endelighed

SKM2022.232.SR

Sagen drejede sig om spørgers adgang til i koncernens danske sambeskatningsindkomst at medregne underskud, som var opstået i selskabets helejede tyske datterselskab. En sådan adgang forudsatte bl.a. efter selskabsskattelovens § 31 E, stk. 1, 3. pkt., at underskuddet var endeligt, samt at underskuddet efter selskabsskattelovens § 31 E, stk. 1, 4. pkt., kunne have været anvendt efter reglerne i § 31 A, hvis der havde været valgt international sambeskatning.

Datterselskabets erhvervsmæssige aktiviteter var ophørt, og der var ingen planer om at påbegynde nye forretningsmæssige aktiviteter i Tyskland. Datterselskabet ønskedes derfor afviklet, hvilket skulle forfølges ved indgivelse af konkursbegæring eller ved likvidation, såfremt betingelserne for konkurs ikke var opfyldte.

Spørger ønskede i den forbindelse bekræftet, hvorvidt underskuddet på en række forskellige tidspunkter i dette afviklingsforløb kunne betragtes som endeligt i relation til selskabsskattelovens § 31 E.

I vurderingen henså Skatterådet til bestemmelsens ordlyd sammenholdt med EU-Domstolens retspraksis, hvorefter underskuddet endelige karakter først kunne fastslås, når datterselskabet i) havde udtømt alle muligheder for at fradrage tabet i medfør af lovgivningen i Tyskland og ii) ikke længere oppebar nogen som helst indtægter. På den baggrund var vurderingen, at datterselskabet selv havde en teoretisk mulighed for at tage hensyn til underskuddet i datterselskabets hjemland, indtil selskabets definitiv ophørte, hvorfor underskuddet først kunne få endelig karakter, når datterselskabet retligt var ophørt ved konkurs- eller likvidationsbehandlingen.

Herefter bemærkede Skatterådet, at spørger i medfør af selskabsskattelovens § 31 C, stk. 8, mistede den bestemmende indflydelse over det konkursramte selskab fra og med det indkomstår, hvori konkursdekretet blev afsagt. Da underskuddet derfor ikke ville kunne have været anvendt efter reglerne i selskabsskattelovens § 31 A, var betingelserne for grænseoverskridende fradrag for underskud i det tyske datterselskab ikke opfyldte.

Skatterådet kunne derfor alene bekræfte, at spørger var berettiget til at medregne underskuddet i det tyske datterselskab, når datterselskabet retligt var ophørt ved likvidation.

Bindende svar: Skattemæssig transparent - udenlandsk trust - pensionsordning - båndlagt kapital

SKM2022.234.SR

Skatterådet tog stilling til hvorvidt en udenlandsk trust skulle anses for skattemæssigt transparent. Spørgers far skulle oprindeligt modtage pengene fra trusten, der var stiftet af hans arbejdsgiver som en pensionsordning. Efter farens død var det Spørger og dennes søster, der stod til at skulle modtage pengene fra trusten. Spørger og dennes søster kunne få udbetalt pengene fra trusten, men havde derudover ingen indflydelse på trusten. Skatterådet lagde til grund, at der var tale om båndlagt kapital med kapitalejer, da trustee f.eks. ikke havde nogen indflydelse på størrelsen af udbetalingerne. Skatterådet konkluderede, at kapitalejerne personligt skulle beskattes af alle indtægterne, som tilfaldt kapitalen i trusten. Det bemærkes at trustens kapital deles ligeligt mellem Spørger og dennes søster, hvorfor Spørger skulle beskattes af 50% af kapitalen.

Bindende svar: Andele i solcelle- og vindmølleanlæg - skematiske regler

SKM2022.229.SR

Spørger havde i juni 2021 købt 50 anparter i K/S A, som drev et solcelle- og vindmølleanlæg. Anparterne i projektet var udbudt i perioden primo maj til ultimo juni 2021.

Ejere af vedvarende energianlæg har mulighed for at opgøre indkomst efter de skematiske regler i ligningslovens § 8 P. For andele i vedvarende energianlæg er muligheden dog afskaffet, med virkning for anlæg, der er udbudt d. 1. juni 2020 eller senere. Dog med overgangsregler for blandt andet projekter, der har opnået pristillæg i 2018 og 2019.

Da udbyderen af projektet havde indgået kontrakt om pristillæg med Energistyrelsen i 2019, fandt Skatterådet, at andelene var omfattet af overgangsreglerne. Projektet var endvidere omfattet af køberetsordningen under Energistyrelsen, og projektet opfyldte dermed kravene i ligningslovens § 8 P vedrørende udbudsprisen. Skatterådet bekræftede derfor, at spørger kunne anvende de skematiske regler i ligningslovens § 8 P.

Bindende svar: Endelige underskud i tysk datterselskab, som blev likvideret, kunne medregnes ved opgørelsen af koncernens danske sambeskatningsindkomst

SKM2022.226.SR

Sagen drejede sig om spørgers adgang til at medregne underskud, som var opstået i selskabets helejede tyske datterselskab. En sådan adgang forudsatte bl.a. efter selskabsskattelovens § 31 E, stk. 1, 3. pkt., at underskuddet var endeligt. Endvidere skulle det fradragsberettigede beløb opgøres efter danske regler, jf. selskabsskattelovens § 31 E, stk. 1, 6. pkt.

Datterselskabets aktiviteter havde i de seneste år været meget begrænset, og udviklingen havde vist, at der ikke var tilstrækkeligt kundegrundlag til, at driften kunne blive overskudsgivende. Datterselskabet ønskedes derfor afviklet.

Da datterselskabets egenkapital ved udgangen af indkomståret var negativ, var det nødvendigt at foretage en rekapitalisering af selskabet, således afviklingen kunne foretages som en solvent likvidation fremfor konkurs. Det ønskedes i den forbindelse bekræftet, at spørger kunne medregne underskuddet i det tyske datterselskab, når datterselskabet afslutningsvist var ophørt ved likvidation.

I relation til rekapitaliseringen bemærkede Skatterådet, at underskuddet skulle opgøres på samme måde, som hvis underskuddet var blevet lidt af et dansk datterselskab. Skatterådet vurderede dog konkret i sagen, at rekapitaliseringen ikke medførte en underskudsbegrænsning efter reglerne i selskabsskattelovens §§ 12 A-12 C.

Skatterådet kunne derfor bekræfte, at spørger var berettiget til at medregne underskuddet i det tyske datterselskab, når datterselskabet var ophørt ved likvidation.

Bindende svar: Udbyttebeskatning - Overdragelse af kapitalandele til nystiftet selskab - selskabsskattelovens § 2 D

SKM2022.225.SR

H1 påtænkte at overdrage kapitalandele i en række selskaber på mindst 10 % og mindre end 10 % til et nystiftet selskab (NewCo), hvorefter NewCo, som vederlag, ville udstede et gældsbrev. H1 ejede 1-10 % af A-anparterne i NewCo. H1 ønskede med det bindende svar bekræftet, at overdragelsen af kapitalandelsposterne til NewCo ikke udløste udbyttebeskatning efter selskabsskattelovens § 2 D. For så vidt angår kapitalandelsposten på mindst 10 % kunne Skatterådet bekræfte at der ikke ville ske udbyttebeskatning af vederlaget. Skatterådet lagde i sin vurdering vægt på, at H1 forud for overdragelsen ville kunne modtage udbytte skattefrit, hvorfor undtagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, 2. pkt. fandt anvendelse. For så vidt angår kapitalandelsposten på mindre end 10 % fandt Skatterådet, at H1 ikke opfyldte betingelserne for at modtage skattefrit udbytte, forud for overdragelsen. Skatterådet fandt herefter at selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, fandt anvendelse hvorfor denne del af gældsbrevet skulle anses for udbytte. Skatterådet fandt dog, at overdragelsen af kapitalandelsposten på mindre end 10 % ikke ville udløse udbyttebeskatning. Skatterådet lagde vægt på at udbyttet skulle anses for at komme fra NewCo. Da H1 havde bestemmende indflydelse over NewCo, i kraft af at H1 ejede 1-10 % A-anparter som var stemmeberettigede, stammede udbyttet fra koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B. På den baggrund fandt Skatterådet at betingelserne for skattefrit udbytte var opfyldt, hvilket medførte at der ikke skulle ske udbyttebeskatning ved overdragelsen.

Skatterådet fandt afslutningsvist at der ikke var grundlag for at bringe ligningslovens § 3 i anvendelse, da der ikke forelå misbrug af skattelovgivningen. Skatterådet lagde vægt på at udbytte fra Target til NewCo ville være skattepligtig, hvorfor gældsbrevet ikke kunne tilbagebetales via skattefrie udbytter.

Bindende svar: Forskerskatteordningen - 10-års reglen - kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1

SKM2022.223.SR

Spørger påtænkte at tiltræde en stilling i Danmark pr. 1. februar 2022 eller senere i 2022. Spørger havde tidligere arbejdet i Danmark, hvor hans seneste bonus skete i januar 2012. Spørger ønskede i den forbindelse at få bekræftet, hvorvidt han opfyldte 10-års reglen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, vedrørende "forskerskatteordningen".

Henset til ordlyden i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, og lovforslag nr. 162 af 28/03/2008, hvorefter det fulgte, at den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsesforholdets påbegyndelse måtte have været skattepligtig, kunne Skatterådet bekræfte, at Spørger opfyldte 10-års reglen.

Bindende svar: Aktieløn - Beskatning af medarbejdere ved deltagelse i medarbejderaktieprogram.

SKM2022.217.SR

Anmodningen angik en vurdering af, hvorvidt de danske medarbejdere i Spørger kunne være omfattet af ligningslovens § 7 P for så vidt angik de Matching Shares, som medarbejderne fik tildelt ved deltagelse i medarbejderaktieprogrammet MAP, der var stiftet for visse medarbejdere inden for Spørgers koncern.

Såfremt ligningslovens § 7 P finder anvendelse, vil beskatningen af Matching Shares blive udskudt til tidspunktet, hvor aktierne sælges. Videre vil beskatningen ske som aktieindkomst i stedet for lønindkomst. Dette er mere fordelagtigt, da indkomsten beskattes med en lavere procentsats.

Skatterådet kunne bekræfte, at ligningslovens § 7 P fandt anvendelse på medarbejdernes Matching Shares. Der blev især henset til, at betingelsen i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 1, om, at vederlaget skulle være entydigt identificeret, ansås for opfyldt. Der var herved blandt andet lagt vægt på, at aftalen om anvendelse af ligningslovens § 7 P indeholdt oplysning om vederlagets art og værdi herunder information om, i hvilket selskab der blev erhvervet aktier i.

Afgørelse: Skattepligtig værdi af netværks-/salgsarrangementer (rejser) i udlandet

SKM2022.222.LSR

Sagen drejede sig om, hvorvidt klageren var skattepligtig af værdien af fem rejser. Rejserne var afholdt af klagerens arbejdsgiver og omfattede blandt andet to skirejser og en cykelrejse. Landsskatteretten fandt, at rejserne i overvejende grad var af turistmæssig karakter. Endvidere fandt Landsskatteretten, at der ikke forelå dokumentation for en sådan direkte og konkret sammenhæng mellem klagerens deltagelse i rejserne og selskabets indkomsterhvervelse, at rejserne kunne betragtes som erhvervsmæssige og dermed skattefrie. Det forhold, at klageren skulle varetage sin almindelige arbejdsfunktion og var blevet pålagt at deltage, ændrede ikke herpå.

Afgørelse: Ejendomsværdiskat af to boliger - Sammenhæng mellem køb, flytning og salg

SKM2022.215.LSR

Sagen angik, om klageren skulle betale ejendomsværdiskat af en ny ejerbolig. Landsskatteretten fandt, at klageren først skulle betale ejendomsværdiskat af den nye ejerbolig fra indflytningsdagen. Landsskatteretten henviste herved til, at til- og fraflytningsreglen i ejendomsværdiskattelovens § 11 fandt anvendelse, og at der i den omhandlede situation ikke var grundlag i forarbejderne for at fortolke bestemmelsen i § 11, stk. 1, 3.-4. pkt., indskrænkende, hvorfor indflytningsdagen herefter trådte i stedet for overtagelsesdatoen, jf. bestemmelsens stk. 1, 4. pkt., og Landsskatterettens afgørelse af 30. november 2020, offentliggjort som SKM2020.543.LSR.

Afgørelse: Ejendomsværdiskat af to boliger - Sammenhæng mellem køb, flytning og salg

SKM2022.214.LSR

Sagen angik, om klageren skulle betale ejendomsværdiskat af en ny ejerbolig. Landsskatteretten fandt, at klageren skulle betale ejendomsværdiskat af den nye ejerbolig fra overtagelsesdagen. Landsskatteretten henviste herved til, at til- og fraflytningsreglen i ejendomsværdiskattelovens § 11 ikke fandt anvendelse, idet den gamle ejerbolig var ejet af klagerens ægtefælle, hvormed klageren i henhold til ejendomsværdiskattelovens § 1 ikke havde betalt ejendomsværdiskat af den gamle ejerbolig. Klageren havde derfor heller ikke skullet betale ejendomsværdiskat af både den gamle ejerbolig og den nye ejerbolig i perioden fra erhvervelsen af den nye ejerbolig og frem til opgivelsen af den gamle ejerbolig i januar 2017.

Afgørelse: Værdiansættelse af anparter ved overdragelse til ansat fra hovedanpartshaver

SKM2022.221.LSR

Sagen angik et bindende svar vedrørende overdragelsesprisen for B-aktier i et selskab. Landsskatteretten fandt, at opdelingen af selskabskapitalen i selskabet i A- og B-aktier, overdragelsen af B- og A-aktierne til B, klagerens modtagelse af selskabets overskud i en nærmere angiven periode og ansættelsen af B som direktør i selskabet måtte anses for at være et samlet arrangement, hvorved bl.a. hele selskabet blev overdraget til B samtidig med, at B blev ansat som direktør i selskabet. Ved arrangementet opnåedes det blandt andet, at B blev ansat som direktør og successivt modtog alle aktierne i selskabet mod betaling af i alt 7.500 euro, svarende til den nominelle selskabskapital, samtidig med at overskud i selskabet frem til og med 2025 op til i alt 416.000 euro blev betalt til klageren. Ifølge aftalen modtog B samme løn som tidligere ved sin udnævnelse som direktør i selskabet, og den samlede aftale måtte bl.a. derfor også anses for indgået af B som led i hendes ansættelse i selskabet. Ud fra en samlet, konkret vurdering fandt Landsskatteretten herefter, at parterne ikke fuldt ud havde modstridende interesser i relation til alle elementer i den samlede aftale. Landsskatteretten fandt endvidere, at Skattestyrelsen i tilstrækkelig grad havde godtgjort, at der var grundlag for at korrigere den aftalte afståelsessum, bl.a. da B ved den samlede aftale blev ansat som direktør til den samme løn som hidtil. Hertil kom, at der ved den påtænkte disposition ikke var taget højde for, at den samlede betaling for hele selskabet ikke blev berigtiget ved en kontant betaling, idet der bl.a. ikke var aftalt en forrentning. Landsskatteretten stadfæstede derfor den påklagede afgørelse (dissens).

Afgørelse: Objektiv udlejningsværdi

SKM2022.219.LSR

Klageren havde udlejet en lejlighed til sin søn for en årlig leje på 108.000 kr. Med henvisning til statsskattelovens § 4 og SKM2002.547.HR havde SKAT ansat den objektive udlejningsværdi til 187.200 kr. årligt og forhøjet klagerens indkomst for indkomstårene 2014-2016 med forskellen mellem den aftalte leje og den objektive udlejningsværdi. Henset til huslejenævnets afgørelser vedrørende andre lejligheder i området og oplysninger om lejlighedens stand ansatte Landsskatteretten den objektive udlejningsværdi til 122.100 kr. årligt og nedsatte derfor SKATs forhøjelser.

Kendelse: Sagsomkostninger - særlige grunde

SKM2022.230.ØLR

Kæresagen angik spørgsmålet om, hvordan sagsomkostningerne skulle fastsættes i en sag, hvor Vurderingsstyrelsen havde udsendt en afgørelse med klagevejledning med oplysning om adgang for skatteyderen til at anlægge sag direkte ved domstolene, og hvor loven efterfølgende blev ændret, så der på tidspunktet for skatteyderens sagsanlæg ikke længere var hjemmel til at indbringe afgørelsen direkte for domstolene. Skatteministeriet havde derfor påstået sagen afvist, og skatteyderen havde hævet sagen.

Der var navnlig spørgsmål om der forelå sådanne særlige grunde, jf. § 312, stk. 3, at skatteyderen - som den tabende part - ikke eller kun delvis skulle betale sagsomkostninger til Skatteministeriet.

Landsretten fandt efter sagens samlede forløb og henset til, at der var tale om en sag anlagt af en privat borger uden advokatbistand mod en offentlig myndighed - og uanset, at Vurderingsstyrelsens klagevejledning var korrekt på afgørelsestidspunktet - at der efter en samlet vurdering forelå sådanne særlige grunde, at ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til den anden part, jf. retsplejelovens § 314, jf. princippet i § 312, stk. 3.

Landsretten ændrede herefter byrettens afgørelse, således at ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til den anden part.

Kendelse: Højesteret stadfæstede Vestre Landsrets kendelse om, at sagen skulle hjemvises til behandling i byretten som 1. instans

SKM2022.227.HR

Retten i Horsens havde ved kendelse henvist en sag til behandling i landsretten som 1. instans, idet retten anså sagen for at være principiel.

Sagen angik et spørgsmål om, hvorvidt en række aktiviteter i et interessentskab udgjorde erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende.

Vestre Landsret ændrede byrettens kendelse, og hjemviste sagen til behandling i byretten som 1. instans.Landsretten lagde i sin kendelse vægt på, at spørgsmålet om, hvorvidt virksomheden var erhvervsmæssig i skattemæssig henseende, beroede på en konkret vurdering af de økonomiske forhold i virksomheden, som flere gange var fastslået i retspraksis.

Højesteret stadfæstede Vestre Landsrets kendelse.

Dom: Mellemregningskonto - efterpostering ikke godtgjort - skønsmæssig fastsættelse af løn - hovedanpartshaver

SKM2022.239.BR

Sagen mod anpartsselskabet drejede sig overordnet om, hvorvidt selskabet havde godtgjort, at der var grundlag for at foretage en efterpostering i selskabets bogføring i regnskabsåret 2009/2010, hvorved 4.827.588 kr. af selskabets omsætning blev overført til en mellemregningskonto til fordel for selskabets hovedanpartshaver A.

Med henvisning til, at det præcise beløb på mellemregningskontoen blev reguleret året efter med teksten "Fejl i åbning SL" til fordel for selskabet, fandt retten det ikke godtgjort, at beløbet rettelig tilkom A. Herefter lagde retten til grund, at skattemyndighederne med rette havde medregnet efterposteringsbeløbet i selskabets omsætning. Retten fandt endvidere, at det ikke kunne føre til et andet resultat, at A forklarede, at de relevante bilag var bortkommet som følge af et rotteangreb, og at A derfor først for nylig var kommet i besiddelse af dokumentation for salgene.

Sagen mod hovedanpartshaveren A drejede sig om, hvorvidt A havde godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af hans skattepligtige indkomst for indkomstårene 2008-2010.

Retten lagde til grund, at A som den eneste havde udført arbejde for anpartsselskabet i indkomstårene 2008-2010. Med henvisning til overførselstekster samt selskabets tidligere bogholders forklaring fandt retten, at der var sket lønoverførsler til A. Selvom overførslerne på mellemregningen havde nedbragt A's tilgodehavende hos selskabet, fandt retten, at skattemyndighederne med rette havde lagt til grund, at overførslerne svarende til 20.000 kr. om måneden i indkomstårene 2008-2010 udgjorde løn til A.

Skatteministeriet blev frifundet i begge sager.

Dom: Hovedanpartshaver skulle beskattes efter ligningslovens § 16 E af anpartsselskabets lån til samlever

SKM2022.235.ØLR

Sagen angik, om en hovedanpartshaver i et anpartsselskab skulle beskattes efter ligningslovens § 16 E af et ulovligt anpartshaverlån på 439.305 kr., som ifølge anpartsselskabets reviderede og af generalforsamlingen godkendte årsregnskab via en mellemregningskonto var ydet til selskabets direktør, der var samlevende med hovedanpartshaveren.

Landsretten fandt, at hovedanpartshaveren ikke havde godtgjort, at oplysningerne i anpartsselskabets reviderede og af generalforsamlingen godkendte årsregnskab var forkerte og ikke kunne lægges til grund af skattemyndighederne. Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom, hvorved Skatteministeriet var blevet frifundet

Dom: Omkostningsgodtgørelse - hæftelse - aftalegrundlag

SKM2022.231.VLR

Sagen angik, om to grundejere var berettiget til omkostningsgodtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19 for udgifter til sagkyndig bistand ydet af et advokatselskab. Spørgsmålet var, om det var godtgjort, at grundejerne hæftede for honoraret til advokatselskabet.

Byretten fandt (SKM2021.159.BR), at aftalegrundlaget indebar, at grundejerne ikke i nogen situationer selv ville komme til at betale for advokatselskabets bistand. Retten fandt derfor, at det ikke var godtgjort, at grundejerne hæftede for udgifterne til sagkyndig bistand. Betingelserne for omkostningsgodtgørelse var herefter ikke opfyldt.

Landsretten stadfæstede byrettens dom i henhold til dens grunde.

Dom: Arbejdsudleje - håndværksopgaver

SKM2022.228.HR

Sagerne angik, om de danske koncernforbundne selskaber H1 og H2 skulle have indeholdt AM-bidrag og A-skat af vederlag til udenlandske kontraktparter for arbejde på de danske selskabers ejendomme i 2015. Arbejdet bestod i f.eks. istandsættelse, malerarbejde, tømrerarbejde og byggepladsrengøring.

Med udgangspunkt i Højesterets dom af 29. november 2021 (UfR 2022.483) fandt Højesteret, at det arbejde, som de udenlandske arbejdere udførte for H1 og H2, måtte anses for et naturligt led i de danske virksomheders drift, og at de danske virksomheder havde båret den væsentligste del af ansvaret og den økonomiske risiko for arbejdet. Herefter og henset til de konkrete omstændigheder vedrørende bl.a. kontrakternes upræcise indhold og fraværet af tegninger og arbejdsbeskrivelser fandt Højesteret, at der forelå arbejdsudleje efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3.

Landsretten var nået til samme resultat.

Høringssvar til udkast til styresignal:

Genoptagelse, ændring af praksis - opgørelse af afskrivningsgrundlaget for distributionsnet mv. i varmeforsyningsselskaber - udkast til styresignal
21-0762343

Styresignalet indeholder en ændring af praksis vedrørende opgørelsen af den skattemæssige indgangsværdi af aktiver og dermed afskrivningsgrundlaget i varmeforsyningsselskaber. Praksisændringen sker på baggrund af Landsskatterettens afgørelse af 18. marts 2021 (SKM2021.491.LSR), hvori der henvises til Højesterets domme i vandsagerne SKM2018.627.HR og SKM2018.635.HR.

Høringssvar:

FSR - Danske Revisorer

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 18/0005773
Aktiver i virksomhedsordningen
Klagen skyldes, at SKAT ikke har anset tre udlån for erhvervsmæssige aktiver i virksomhedsordningen. Som konsekvens heraf, har SKAT hævet lånene ud af virksomhedsordningen ultimo 2014, samt foretaget ændringer af overskudsdisponeringen m.v. i ordningen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-03-2022

Journalnr: 20/0109750
Arbejdsudleje
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset brug af udenlandsk arbejdskraft for arbejdsudleje. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-03-2022

Journalnr: 15/3266822
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører forhøjelse af overskud af virksomhed, nedsættelse af A-indkomst samt fradrag for udgifter til befordring, jf. LL § 9 B og § 9 C. Landsskatteretten stadfæster i al overvejende grad idet Landsskatteretten forhøjer overskud af virksomhed yderligere men samtidigt nedsætter klagers A-indkomst.
Afsagt: 30-03-2022

Journalnr: 15/3069832
Diverse fradrag og indsætninger
Klagen vedrører nægtet fradrag for en række udgifter og beskatning af indsætninger på bankkonto. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 29-03-2022

Journalnr: 18/0007153
Driftsudgifter
Klagen vedrører nægtet fradrag for driftsudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-03-2022

Journalnr: 18/0005026
Ejendomsavance i K/S
Klagen skyldes, at overkurs og advokatudgifter ved indfrielse af lån ikke er godkendt til at fragå salgssummen ved opgørelsen af ejendomsavance i K/S. Landsskatteretten godkender fradrag.
Afsagt: 13-04-2022

Journalnr: 17/0544652
Forhøjelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 12-04-2022

Journalnr: 18/0003122
Forhøjelse af resultat
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af resultat af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-03-2022

Journalnr: 17/0784395
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten godkender fradrag.
Afsagt: 05-04-2022

Journalnr: 16/1187031
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at SKAT (nu Skattestyrelsen) har givet afslag på genoptagelse af selskabets skatteansættelser for indkomstårene 2011 og 2012 med henblik på ændring af den skattepligtige indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-03-2022

Journalnr: 17/0989762
Gevinst ved salg af aktier
Klagen vedrører opgørelse og beskatning af gevinst ved salg af aktier. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-03-2022

Journalnr: 21/0075891
Indeholdelsespligt
Klagen vedrører yderligere indeholdelse af AM-bidrag og A-skat. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-03-2022

Journalnr: 18/0005867
Løn fra Polen
Klagen skyldes, at SKAT har genoptaget skatteansættelserne for 2005 – 2015 og forhøjet den skattepligtige indkomst med løn fra Polen og godkendt lempelse for betalt udenlandsk skat efter ligningslovens § 33. Landsskatteretten annullerer SKATs afgørelse for 2005 - 2006 og stadfæster SKATs afgørelse for 2007 – 2015.
Afsagt: 08-04-2022

Journalnr: 17/0990364
Maskeret udlodning
Klagen vedrører beskatning af maskeret udlodning. Landsskatteretten ændrer afgørelsen, så beløbet beskattes som overskud af virksomhed.
Afsagt: 14-03-2022

Journalnr: 20/0007473
Overskud af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten forhøjer overskuddet yderligere.
Afsagt: 21-03-2022

Journalnr: 20/0034246
Overskud af virksomhed mm
Klagen vedrører forhøjelse af overskud af virksomhed, skat af rejse- og befordringsgodtgørelse samt maskeret udlodning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-03-2022

Journalnr: 18/0029647
Skattepligt til Danmark
KS indkomst ikke er godkendt nedsat til 0 kr. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-04-2022

Journalnr: 18/0003323
Uregistreret virksomhed
Klagen vedrører ansættelse af resultat af uregistreret virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-04-2022

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 09-05-2022 - 07-06-2022

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 12-05-2022 dom i C-556/20 Schneider Electric m.fl.
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - tilnærmelse af lovgivningerne - direktiv 90/435/EØF - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber i forskellige medlemsstater - artikel 4 og artikel 7, andet led - undgåelse af økonomisk dobbeltbeskatning af udbytter

Tidligere dokument: C-556/20 Schneider Electric m.fl. - Indstilling
Tidligere dokument: C-556/20 Schneider Electric m.fl. - Dom