SkatteMail 2022, uge 49

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Udgifter ved hjemmearbejde kan ikke dækkes skattefrit
Det ekstra pensionsfradrag – reglen som kun få kender
Familielån – pas på med ændring af vilkårene
Ny afgørelse giver nye reparationsmuligheder for ulovlige aktionærlån
Egen drift-undersøgelse af 30 sager i SKAT og Landsskatteretten
Højesteretsdom om adgangen til omkostningsgodtgørelse
Principiel landsretsdom om skattelempelse
Højesteretsdom om det skatteretlige lønmodtagerbegreb
Tax challenges of digitalisation: Technical webinar on Amount B under Pillar One
Ligningslovens § 16 E – Styresignal giver mulighed for genoptagelse af tidligere dobbeltbeskatning

Bindende svar
Treparts-aftale, fradrag for rabat
Successionsoverdragelse - pengetankreglen - udlejningsejendomme - udlejning til kontorceller og lagerceller - udlejning af landbrugsejendom - passiv eller aktiv kapitalanbringelse
"Affiliate Marketing" - selvstændigt erhvervsdrivende

Afgørelser
Grundværdi pr. 1. oktober 2017

Domme
Maskeret udlodning - skærpet beviskrav - mindreårig - udgifter til ejendom i Y1-land
Skattepligtig af indsætninger - grov uagtsomhed - Ekstraordinær genoptagelse
Rette indkomstmodtager - overførsler fra selskabskonto - overdragelse af anparter
Ligningslovens § 16 A - maskeret udbytte
Arbejdsudleje - videreudlejning - indeholdelsespligt - hæftelse - sagsoplysning
Maskeret udbytte og gavebeskatning - ekstraordinær genoptagelse
Ferrari Model 1 - eksportgodtgørelse

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Høringsportalen

 

Artikler og interessante links

BDO

Udgifter ved hjemmearbejde kan ikke dækkes skattefrit

Det koster omkring 20 kr. om dagen at arbejde hjemme. Hvis arbejdsgiveren vil dække den udgift, kan det kun ske med et skattepligtigt løntillæg. Der findes ikke nogen skattefri kontorholdsgodtgørelse – endnu

BDO

Det ekstra pensionsfradrag – reglen som kun få kender

Betaler du topskat nu, men regner du ikke med at gøre det som pensionist, vil du have stor fordel ved at indbetale ekstra på din pensionsopsparing, hvis du for hele 2022 ellers indbetaler mindre end 75.600 kr. til denne

BDO

Familielån – pas på med ændring af vilkårene

Klausuler om, at et familielån skal bortfalde i tilfælde af långivers død, kan give skatteudfordringer. Det gælder, uanset om vilkåret indskrives i lånedokumentet fra starten, eller om det tilføjes senere

EY

Ny afgørelse giver nye reparationsmuligheder for ulovlige aktionærlån

Reparationsmulighederne angår ikke selve beskatningsdelen men tilbagebetalingsforpligtelsen.

Folketingets Ombudsmand

Egen drift-undersøgelse af 30 sager i SKAT og Landsskatteretten

Ombudsmanden gennemgik i en generel egen drift-undersøgelse 30 sager, der var blevet behandlet af både SKAT og Landsskatteretten. Undersøgelsen blev foretaget i medfør af ombudsmandslovens § 17, stk. 2, hvorefter ombudsmanden kan gennemføre generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager. 

Kammeradvokaten

Højesteretsdom om adgangen til omkostningsgodtgørelse

Højesteret fandt - ligesom Landsretten - at et boligselskab var ikke berettiget til omkostningsgodtgørelse i en skattesag

Kammeradvokaten

Principiel landsretsdom om skattelempelse

Østre Landsret giver Skatteministeriet medhold i, at et udlandsophold skal have sammenhæng med den skattepligtiges arbejde for at give ret til skattelempelse.

Kammeradvokaten

Højesteretsdom om det skatteretlige lønmodtagerbegreb

Højesteret giver Skatteministeriet medhold i, at dykkere var lønmodtagere og ikke selvstændige erhvervsdrivende i forbindelse med projektarbejde i Nordsøen

OECD

Tax challenges of digitalisation: Technical webinar on Amount B under Pillar One

In addition to the public consultation document, a technical webinar on Amount B took place on 8 November, in which OECD experts discussed some of the main features of the draft rules. If you missed the event, you can watch the replay.

TVC Advokatfirma

Ligningslovens § 16 E – Styresignal giver mulighed for genoptagelse af tidligere dobbeltbeskatning

Er du som selskabsejer tidligere blevet dobbeltbeskattet på grund af overførsel af en fordring omfattet af ligningslovens § 16 E fra datterselskab til moderselskab, kan der nu anmodes om genoptagelse i henhold til nyligt styresignal om praksisændring.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Rentesatserne til beregning af dag-til-dag-rente mv. for 2022

SKM2022.605.SKTST

Rentesatser til beregning af renter og procenttillæg af restskat samt procentgodtgørelse på overskydende skat er her fastsat for indkomståret 2022

 

SKM-meddelelse: Rentesatser efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 8-11 for 2022

SKM2022.607.SKTST

Offentliggørelse af godtgørelsesprocenten, procenttillæg, restskatteprocenten og procenttillæg for 2022.

 

SKM-meddelelse: Rentesatsen efter opkrævningslovens § 7, stk. 2 for 2023

SKM2022.608.SKTST

Opgørelse af rentesats ifølge opkrævningslovens § 7, stk. 2, for 2023.

 

Bindende svar: Treparts-aftale, fradrag for rabat

SKM2022.599.SR

Spørger har indgået en aftale med B om levering af ydelser til tv-produktion. Samtidig er indgået en trepartsaftale, hvor Spørger yder en rabat på den aftalte pris med xx pct. Rabatbeløbet betales til via A Fond, der efter trepartsaftalen er forpligtet til at betale beløbet til B. Det vurderes, at udgiften har en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelse af udgiften og erhvervelsen af indtægten, og derfor kan anses for en fradragsberettiget driftsomkostning for Spørger.

Skatterådet kan derfor bekræfte, at selskabets rabatbetalinger i henhold til trepartsaftale mellem Spørger, B og A Fond til A Fond vil være fradragsberettiget efter Statsskattelovens § 6.

 

Bindende svar: Successionsoverdragelse - pengetankreglen - udlejningsejendomme - udlejning til kontorceller og lagerceller - udlejning af landbrugsejendom - passiv eller aktiv kapitalanbringelse

SKM2022.590.SR

Sagen omhandlede, om udlejningsejendomme var pengetankaktiver (passiv kapitalanbringelse) eller erhvervsaktiver (aktiv kapitalanbringelse) i forhold til aktieavancebeskatningslovens § 34.

Spørgsmål 1 og 2 omhandlede en ejendom med konventionelle lejemål samt lejemål til lagerceller og kontorceller. Spørgsmål 3 omhandlede en landbrugsejendom, der var udlejet.

Skatterådet kunne i spørgsmål 1 og 2 ikke bekræfte, at ejendommen ikke var passiv kapitalanbringelse, da der var tale om udlejning af fast ejendom. Skatterådet bekræftede i forhold til landbrugsejendommen i spørgsmål 3, at denne kunne medregnes som en aktiv kapitalanbringelse, da den var omfattet af undtagelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., hvis der var tale om en landbrugsejendom på tidspunktet for overdragelsen.

 

Bindende svar: "Affiliate Marketing" - selvstændigt erhvervsdrivende

SKM2022.588.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at Spørger i det nuværende samarbejde/set-up med A ApS og B ApS driver selvstændig erhvervsvirksomhed, ligesom Skatterådet kunne bekræfte, at Spørger i det fremtidige samarbejde/set-up med A ApS og B ApS vil kunne anses for at drive selvstændig erhvervsvirksomhed.

Spørger blev stiftet den 5. september 2018 og har til formål at levere markedsføringsydelser inden for det markedsføringsområde, der går under betegnelsen "Affiliate Marketing". Ejeren af Spørger er på nuværende tidspunkt selskabets eneste ansatte. "Affiliate Marketing" er markedsføring, der foregår på den måde, at en virksomhed ("Advertiser") indgår en aftale med en såkaldt "Affiliate Udbyder" med henblik på at opnå mere trafik (leads) på "Advertiserens" hjemmesider. "Affiliate Udbyderen" videresender efter at have aftalt de nærmere vilkår med "Advertiseren" arbejdsopgaven med at generere leads til sit netværk bestående af "Publishere".

Skatterådet henviste i sit svar til, at det følger af Højesteretsdommen TfS1998, 485, at en fysisk person, der efter skattelovgivningens almindelige regler anses for at drive selvstændig erhvervsvirksomhed, vil kunne drive sin virksomhed i selskabsform, således at det er selskabet, som den fysiske person kontrollerer, der skal anses for rette indkomstmodtager af den optjente indkomst i virksomheden og ikke den fysiske person. Herefter foretog Skatterådet med udgangspunkt i de kriterierne, som angivet i pkt. B.3.1.1 i personskattelovscirkulæret, en samlet vurdering af den skattepligtiges skattemæssige status. Denne vurdering faldt både med hensyn til virksomhedens nuværende aktivitet og fremtidige aktivitet ud til, at hovedaktionæren gennem Spørger driver selvstændig erhvervsvirksomhed.

Ved vurderingen lagde Skatterådet vægt på, at hovedaktionæren selv tilrettelægger sit arbejde og ikke er undergivet andres instruktionsbeføjelse, at hans indkomst afhænger af omsætningen, og at han ved et eventuelt underskud vil skulle dække 50 % heraf. Der blev endvidere lagt vægt på, at han hæfter for et beløb på op til 300.000 kr. i tilfælde af overtrædelse af offentlige forskrifter, herunder markedsføringsloven og konkurrenceloven. Endelig blev der lagt lagt vægt på, at han i tilfælde af ophør tager halvdelen af "Fællesskabets" Facebook-sider med sig, at han ikke er afskåret fra at indgå samarbejdsaftaler med andre end de hidtidige samarbejdspartnere, og at han selv afholder udgifter til det nødvendige arbejdsudstyr, herunder computere, programmer mv.

 

Afgørelse: Grundværdi pr. 1. oktober 2017

SKM2022.600.LSR

Ved afgørelse af 6. juni 2018 havde vurderingsankenævnet ændret en ejendoms grundværdiansættelse pr. 1. oktober 2016. Af skatteforvaltningslovens § 34, stk. 1, fremgik, at "Har et vurderingsankenævn, […] påkendt en vurdering, kan told- og skatteforvaltningen genoptage nyere vurderinger af den pågældende ejendom, i det omfang vurderingsankenævnets […] afgørelse giver anledning til ændring heraf, […]". Med henvisning til vurderingsankenævnets afgørelse af 6. juni 2018 vedrørende grundværdiansættelsen pr. 1. oktober 2016 havde Vurderingsstyrelsen ved afgørelse af 11. januar 2019 genoptaget og ændret ejendommens grundværdi pr. 1. oktober 2017 og omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2016. Landsskatteretten stadfæstede Vurderingsstyrelsens afgørelse vedrørende grundværdien pr. 1. oktober 2017. Hvad angik den del af Vurderingsstyrelsens afgørelse, der vedrørte den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2016, fandt Landsskatteretten, at dette ikke var en nyere vurdering end grundværdiansættelsen pr. 1. oktober 2016, som vurderingsankenævnet havde behandlet i afgørelsen af 6. juni 2018. Vurderingsstyrelsens kunne derfor ikke efter skatteforvaltningslovens § 34, stk. 1, genoptage ansættelsen af den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2016 som en konsekvensændring af vurderingsankenævnets afgørelse. Landsskatteretten fandt dermed, at Vurderingsstyrelsens afgørelse var ugyldig for så vidt angik den omberegnede grundværdi.

 

Dom: Maskeret udlodning - skærpet beviskrav - mindreårig - udgifter til ejendom i Y1-land

SKM2022.595.BR

Sagen angik, om sagsøgeren skulle beskattes af aktieindkomst som følge af maskeret udlodning fra et selskab, som sagsøgeren var eneanpartshaver i, og som i indkomstårene 2014 og 2015 havde afholdt udgifter for henholdsvis 191.602,95 kr. og 115.483,87 kr. til terminer på huslån, ejendomsskatter og advokatudgifter m.v. vedrørende en ejendom beliggende i Y1-Land. Ejendommen i Y1-Land var ifølge sagsøgeren og sagsøgerens fader ejet af et Y1-Landsk selskab, hvis stiftelse sagsøgerens forældre havde været involveret i, og som sagsøgerens halvbror og sagsøgerens faders forretningspartner sidenhen hver ejede 50 pct. af.

Retten fandt, at det påhvilede sagsøgeren som eneanpartshaver af selskabet at godtgøre, at udgifterne blev afholdt i selskabets interesse. Bl.a. på baggrund af, at det var sagsøgerens fader, der udøvede den reelle ledelse og drift af selskabet, og at sagsøgerens fader og moder har været tilmeldt adressen, herunder på tidspunktet for udgifternes afholdelse, fandt retten, at sagsøgerens beviskrav for, at der ikke var tale om maskeret udlodning til sagsøgeren, var skærpet. Retten fandt det ikke godtgjort, at udgifterne til ejendommen var afholdt i selskabets interesse. Videre fandt retten, at udbetalingerne fra selskabet har været betinget af sagsøgerens ultimative ejerskab af selskabet, at selskabets afholdelse af udgifterne skete til gavn for hans nærtstående, og at udbetalingerne må anses for at have passeret hans økonomi. Retten udtalte i den forbindelse, at det var uden betydning for sagens udfald, at sagsøgeren var mindreårig i 2014 og 2015, da forældrene varetog hans rettigheder som ejer af selskabet på hans vegne, og retten bemærkede, at mindreårige er selvstændige skattesubjekter.

På den baggrund frifandt retten Skatteministeriet.

 

Dom: Skattepligtig af indsætninger - grov uagtsomhed - Ekstraordinær genoptagelse

SKM2022.594.BR

Sagen omhandlede, hvorvidt sagsøgeren var skattepligtig af en række indbetalinger på hans personlige bankkonto foretaget i 2011-2014, herunder om han var rette indkomstmodtager, og hvorvidt sagsøgeren var skattepligtig af et lån efter ligningslovens § 16 e. Derudover omhandlede sagen, hvorvidt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt.

Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at indbetalingerne ikke vedrørte arbejde udført af hans enkeltmandsvirksomhed for så vidt angik indkomstårene 2011 og 2012. Retten fandt endvidere, at indbetalingerne for så vidt angik indkomstårene 2013 og 2014 måtte anses for at være overskud af uindregistreret virksomhed. Sagsøgeren var herefter rette indkomstmodtager og derfor skattepligtig af indbetalingerne.

Efter en samlet vurdering fandt retten det desuden ikke godtgjort, at det af skattemyndighederne udøvede skøn var udøvet på et forkert grundlag eller var åbenbart urimeligt, hvorfor der ikke var grundlag for at tilsidesætte skønnet. De afgivne forklaringer kunne ikke føre til et andet resultat.

Derudover fandt retten, at det var bevist, at der var ydet et lån til sagsøgeren, som var skattepligtigt i henhold til ligningslovens § 16 e, stk. 1.

Retten fandt desuden, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse for indkomståret 2011 var opfyldt. Retten fandt, at sagsøgerens manglende selvangivelse af korrekt overskud af enkeltmandsvirksomheden for 2011 måtte anses for groft uagtsomt, hvorfor betingelsen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt. Retten lagde derudover til grund, at fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var overholdt, da den endelige afgørelse blev sendt, efter at sagsøgeren havde anmodet om udsættelse af fristen for at komme med bemærkninger og blev vejledt om konsekvenserne heraf.

 

Dom: Rette indkomstmodtager - overførsler fra selskabskonto - overdragelse af anparter

SKM2022.593.BR

Sagen omhandlede, hvorvidt en skatteyder efter ligningslovens § 16 A, var skattepligtig af overførsler fra et selskabs konto, der blev foretaget i 2015. Sagen angik nærmere, om skatteyderen havde overdraget sine anparter i selskabet inden overførslerne blev foretaget.

Retten lagde bl.a. til grund, at skatteyderen først bestred ejerskabet ved et retsmøde i Landsskatteretten, at der ikke var udarbejdet en skriftlig overdragelsesaftale, at oplysningerne om afhændelse af selskabet i Erhvervsstyrelsens virksomhedsregister først blev indberettet på et væsentligt senere tidspunkt, og at indberetningerne var foretaget af selskabets egne repræsentanter. Under disse omstændigheder, og da der ikke i øvrigt var fremkommet oplysninger om afhændelsen af selskabet, fandt retten det godtgjort, at skatteyderen måtte anses for ejer af selskabet i 2015.

Herefter påhvilede det skatteyderen at dokumentere, at de omhandlede overførsler fra selskabets konto ikke blev overført til skatteyderen eller på skatteyderens vegne. Da skatteyderen ikke havde dokumenteret dette eller i øvrigt fremkommet med oplysninger, der kunne føre til et andet resultat, tiltrådte retten Landsskatterettens afgørelse der angik, at skatteyderen skulle beskattes af de omhandlede beløb.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

 

Dom: Ligningslovens § 16 A - maskeret udbytte

SKM2022.592.ØLR

Appellanten solgte i juni 2011 en ejendom, som han beboede, til sit selskab. Spørgsmålet var, om ejendommen, der på salgstidspunktet var vurderet til 9,5 mio. kr., og blev solgt for 19 mio. kr., var solgt til overpris til selskabet. Det daværende SKAT skønnede, at handelsværdien var 15,4 mio. kr. Ifølge et under sagen afholdt syn og skøn udgjorde ejendommens værdi 17,5 mio. kr.

Landsretten fandt, at appellanten ikke havde godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn på 15,4 mio. kr. Landsretten henviste til de forhold, som det daværende SKAT havde lagt vægt på, skønserklæringen og skønsmandens forklaring samt det forhold, at ejendommen blev solgt i 2019 for 16 mio. kr. Forskellen mellem den af skattemyndighederne skønnede handelsværdi og den af skønsmanden vurderede handelsværdi var derfor maskeret udbytte.

Inden salget af ejendommen i 2011 var der igangsat en ombygning. Udgifterne til ombygningen blev afholdt af selskabet efter salget, og spørgsmålet var, om selskabets afholdelse af udgifterne udgjorde maskeret udlodning for sagsøgeren.

Landsretten fandt af de af byretten anførte grunde, at selskabets afholdelse af ombygningsudgifterne var sket i appellantens interesse, og at der dermed var tale om maskeret udbytte.

Byrettens frifindende dom blev derfor stadfæstet i det omfang, den var anket.

 

Dom: Arbejdsudleje - videreudlejning - indeholdelsespligt - hæftelse - sagsoplysning

SKM2022.591.VLR

Et entreprenørselskab havde indgået aftale med to danske selskaber om bl.a. en nedrivningsopgave, der blev udført af udenlandske arbejdstagere. For landsretten gjorde entreprenørselskabet gældende, at arbejdet udført af de udenlandske arbejdstagere var sket som led i en underentreprise og ikke ved arbejdsudleje, og at entreprenørselskabet hverken var indeholdelsespligtig eller hæftede for betalingen af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Efter bevisførelsen lagde landsretten til grund, at entreprenørselskabet måtte anses som den reelle arbejdsgiver, og at ydelserne fra de to danske selskaber havde karakter af arbejdsudleje med henblik på, at de udenlandske arbejdstagere udførte arbejde for entreprenørselskabet som en integreret del i selskabets virksomhed. Landsretten henviste i den forbindelse bl.a. til, at der ikke forelå byggemødereferater, stadeopgørelser, tegningsmateriale eller andet skriftligt materiale i sagen, der støttede eller underbyggede, at der mellem entreprenørselskabet og de danske selskaber havde foreligget et kontraktligt forhold af en karakter, hvor de danske selskaber havde båret den væsentligste del af ansvaret og den økonomiske risiko for arbejdet.

Idet entreprenørselskabet var bekendt med grundlaget for, at der var tale om arbejdsudleje, og selskabet ikke havde haft føje til at tro, at selskabet ikke skulle indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af vederlaget, hæftede selskabet for den manglende betaling.

Herefter og af de grunde, som byretten i øvrigt havde anført, og da der ikke var grundlag for at hjemvise sagen til Skattestyrelsen, tiltrådte landsretten, at Skatteministeriets frifindelsespåstand var taget til følge ved byrettens dom (SKM2022.4.BR), og at Landsskatterettens forudgående afgørelse (SKM2020.546.LSR) dermed var opretholdt.

 

Dom: Maskeret udbytte og gavebeskatning - ekstraordinær genoptagelse

SKM2022.589.ØLR

Sagen angik, om appellanten var skattepligtig af pengeoverførsler foretaget af et selskab, hvor appellanten var medanpartshaver og direktør. Selskabet havde indkomståret 2014 fratrukket et tab på udlån på ca. 6 mio. kr., som i indkomstårene 2012-2014 løbende var overført til appellantens kontaktperson eller personer anvist af denne.

Landsretten fandt, at appellanten ikke havde dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at pengeoverførslerne skete som udlån eller i selskabets interesse. Landsretten henviste til, at der ikke var udarbejdet skriftlig låneaftale eller anden dokumentation for, at pengeoverførslerne skete som udlån fra selskabet, og at selskabet hverken modtog afdrag, renter eller sikkerhedsstillelse.

Landsretten tiltrådte, at pengeoverførslerne var foretaget i appellantens personlige interesse, hvorefter appellantens forholdsmæssige andel af overførslerne blev anset for tilgået ham som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, og den anden forholdsmæssige andel af overførslerne blev anset for tilgået appellanten som en skattepligtig gave fra medanpartshaveren, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Endvidere tiltrådte landsretten, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2012 og 2013 var opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Landsretten henviste til, at appellanten havde handlet groft uagtsomt ved ikke at oplyse skattemyndighederne om de betydelige skattepligtige indtægter.

Byrettens frifindende dom blev derfor stadfæstet.

 

Dom: Ferrari Model 1 - eksportgodtgørelse

SKM2022.587.ØLR

Højesteret fastslog ved dom afsagt den 21. oktober 2015 (UfR 2016.507 H), at den afgiftspligtige skulle betale fuld registreringsafgift af sin Ferrari Model 1, der var taget i brug på almindelig vej.

Ferrarien blev i starten af 2012 solgt til udlandet. Registreringsafgiften var ikke betalt inden salget til udlandet, og køretøjet havde heller ikke været indregistreret i og efterfølgende afmeldt fra Køretøjsregistret. Efter Højesterets dom anmodede den afgiftspligtige om eksportgodtgørelse i medfør af registreringsafgiftslovens § 7 b, hvilket ikke blev imødekommet.

Landsretten fandt, at efter ordlyden af og forarbejderne til registreringsafgiftslovens § 7 er det en betingelse for at opnå eksportgodtgørelse, at køretøjet er afgiftsberigtiget, og at det afmeldes fra Køretøjsregistret. Landsretten lagde til grund, at den afgiftspligtige ikke havde betalt registreringsafgiften, og Ferrarien havde derfor heller ikke været registreret i og efterfølgende afmeldt fra Køretøjsregistret. Allerede af denne grund kunne den afgiftspligtige ikke få medhold i sine påstande.

Med denne begrundelse blev byrettens frifindelse af Skatteministeriet stadfæstet.

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 12-12-2022 - 10-01-2023

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 22-12-2022 dom i C-83/21 Fri udveksling af tjenesteydelser Airbnb Ireland og Airbnb Payments UK
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - det indre marked - artikel 114, stk. 2, TEUF - udelukkelse af fiskale bestemmelser - direktiv 2000/31/EF - informationssamfundstjenester - elektronisk handel - telematisk portal til formidling af fast ejendom - artikel 1, stk. 5, litra a) - udelukkelse af »beskatningsområdet« - direktiv 2006/123/EF - tjenesteydelser på det indre marked - artikel 2, stk. 3 - udelukkelse af »skatte- og afgiftsområdet« - direktiv (EU) 2015/1535 - artikel 1, stk. 1, litra e) og f) - begreberne »forskrift vedrørende tjenester« og »teknisk forskrift« - forpligtelse for leverandører af ejendomsformidlingstjenester til at indsamle og videregive oplysninger om lejeaftaler til skattemyndighederne og til at indeholde kildeskat af de foretagne betalinger - forpligtelse for tjenesteydere, der ikke har et fast driftssted i Italien, til at udpege en fiskal repræsentant - artikel 56 TEUF - restriktiv karakter - legitimt mål - spørgsmålet, om forpligtelsen til at udpege en fiskal repræsentant er uforholdsmæssig - artikel 267, stk. 3, TEUF - beføjelser for en national ret, hvis afgørelser ifølge de nationale retsregler ikke kan appelleres

Tidligere dokument: C-83/21 Fri udveksling af tjenesteydelser Airbnb Ireland og Airbnb Payments UK - Dom

Den 22-12-2022 dom i C-656/21 IM GESTÃO DE ATIVOS m.fl.
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2008/7/EF - artikel 5, stk. 2, litra a) - kapitaltilførselsafgifter - stempelafgift på ydelser i form af markedsføring af andele i kollektive investeringsfonde, der foretager investeringer i værdipapirer, med variabel kapital

Tidligere dokument: C-656/21 IM GESTÃO DE ATIVOS m.fl. - Dom

 

Domme
C-694/20 Orde van Vlaamse Balies m.fl.

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - administrativt samarbejde på beskatningsområdet - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 7 og 47 - obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger - advokaters tavshedspligt - fritagelse fra mellemmænds indberetningspligt - anmodning om en gyldighedsvurdering

Domstolens dom:

Artikel 8ab, stk. 5, i Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF, som ændret ved Rådets direktiv (EU) 2018/822 af 25. maj 2018, er ugyldig henset til artikel 7 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, for så vidt som medlemsstaternes anvendelse af denne bestemmelse bevirker, at en advokat, der optræder som mellemmand som omhandlet i artikel 3, nr. 21), i dette direktiv, som ændret, når vedkommende på grund af sin tavshedspligt er fritaget fra indberetningspligten som fastsat i artikel 8ab, stk. 1, i det nævnte direktiv, som ændret, straks skal underrette enhver anden mellemmand, som ikke er advokatens klient, om de indberetningsforpligtelser, der påhviler denne mellemmand i henhold til artikel 8ab, stk. 6.

Tidligere dokument: C-694/20 Orde van Vlaamse Balies m.fl. - Indstilling


Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

ST 8602 2020 REV 4 - NOTE. Code of Conduct Group (Business Taxation) - Overview of EU Member States' preferential tax regimes examined since the creation of the COCG in March 1998

ST 15349 2022 COR 1 - NOTE. Rådets direktiv om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen Vedtagelse

ST 15349 2022 INIT - NOTE. Rådets direktiv om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen Vedtagelse

ST 15726 2022 INIT - RESULTAT AF DRØFTELSERNE. Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) - Rådets konklusioner (den 6. december 2022)

ST 15829 2022 ADD 1 - COVER NOTE. ANNEXES to the Proposal for a Council Directive amending Directive 2011/16/EU on administrative cooperation in the field of taxation

ST 15829 2022 ADD 2 - COVER NOTE. COMMISSION STAFF WORKING DOCUMENT IMPACT ASSESSMENT REPORT Initiative to strengthen existing rules and expand the exchange of information framework in the field of taxation so as to include crypto-assets Accompanying the document Proposal for a Council Directive amending Directive 2011/16/EU on administrative cooperation in the field of taxation

ST 15829 2022 ADD 3 - COVER NOTE. COMMISSION STAFF WORKING DOCUMENT EXECUTIVE SUMMARY OF THE IMPACT ASSESSMENT REPORT Initiative to strengthen existing rules and expand the exchange of information framework in the field of taxation so as to include crypto-assets Accompanying the document Proposal for a Council Directive amending Directive 2011/16/EU on administrative cooperation in the field of taxation

ST 15829 2022 ADD 4 - COVER NOTE. COMMISSION STAFF WORKING DOCUMENT Subsidiary Grid Accompanying the document Proposal for a Council Directive amending Directive 2011/16/EU on administrative cooperation in the field of taxation

ST 15829 2022 ADD 5 - COVER NOTE. Regulatory scrutiny board opinion Impact assessment / Strengthening existing rules and expanding exchange of information framework in the field of taxation (DAC8)

ST 15829 2022 INIT - COVER NOTE. Proposal for a COUNCIL DIRECTIVE amending Directive 2011/16/EU on administrative cooperation in the field of taxation

 

Nyt fra EUR_LEX

proposal for a council directive amending directive 2011/16/eu on administrative cooperation in the field of taxation

dette dokument findes ikke på dansk.

 

Høringsportalen

Orientering om OECD's høring over spor 1 fra OECD-aftalen af 8. oktober 2021
Oprettelsesdato: 09-12-2022
Høringsfrist: 25-01-2023