SkatteMails

Det er en skrøne, at man kan undgå dansk skat ved at stifte selskaber i skattelylande. Udenlandske selskaber, der reelt ledes her fra landet, er nemlig skattepligtige til Danmark på helt samme måde som danske selskaber

BDO

Næppe skattefradrag til danske FTX-kunder

Normalt kan tab ved investering i kryptovalutaer fratrækkes på årsopgørelsen, men det gælder ikke, hvis tabet skyldes, at handelsplatformen er gået konkurs som følge af svindel

BDO

Sådan beregnes din trækprocent og dit månedsfradrag

Selvom trækprocenten og månedsfradraget er de to vigtigste tal på forskudsopgørelsen for 2023, så er det kun få, der ved, hvordan de fremkommer

EY

Fremrykket udnyttelse af anskaffelsessummen på aktier ved tilflytning

Ved tilflytning til Danmark kan udnyttelsen af anskaffelsessummen fremrykkes – dermed opnås en likviditetsmæssig fordel for hovedaktionæren.

Folketingets Ombudsmand

Spørgsmål om inhabilitet hos medarbejder i Skattestyrelsen

Jeg har nu gennemgået sagen om Landsskatterettens afgørelse af 20. oktober 2021 i anledning af Deloittes klage af 10. november 2021 på vegne af A. Ved afgørelsen tog Landsskatteretten stilling til SKAT’s afgørelse af 13. september 2016 om ændring af grundlaget for A’s skat for indkomstårene 2007-
2010, 2013 og 2014.

TVC Advokatfirma

Større kørselsfradrag og befordringsgodtgørelse i 2023

I 2023 hæves kørselsfradrag og befordringsgodtgørelsen for de danskere, der benytter sig af muligheden for fradrag i forbindelse med transport mellem hjem og arbejdsplads eller bruger deres bil erhvervsmæssigt

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Afgifter af spil - tilbagebetaling af indskud - annullerede spil - opgørelse af bruttospilleindtægt

SKM2022.559.SR

Skatterådet kan ikke bekræfte, at indskud, der tilbagebetales som følge af falsk eller forfalskning, kan fradrages i bruttospilleindtægten, når spillet efter de civilretlige aftaleregler anses som en nullitet. Det samme gør sig gældende for annullerede spil i henhold til Spørgers generelle vilkår. Skatterådet vurderer, at der ved efterfølgende civilretlig annullering af spil, ikke er indtruffet omstændigheder som betyder at spillene afgiftsmæssigt kan anses for ikke at have fundet sted, og skal derfor ikke have indvirkning på opgørelsen af bruttospilleindtægten.

Bindende svar: Vurdering af ledelsens sæde og fast driftssted for to norske selskaber - direktørs arbejde fra hjemmekontor i Danmark

SKM2022.557.SR

Sagen omhandler dels spørgsmålet om ledelsens sæde i Danmark, dels spørgsmålet om fast driftssted i Danmark for de to norske indregistrerede `aksjeselskaber´, H2 AS og H1 Holding AS, som følge af, at selskabernes adm. direktør, A, i 2022 flyttede til Danmark. A arbejder ca. tre dage om ugen fra hjemmet i Danmark og ca. 2 dage om ugen fra selskabernes kontor i Norge. A har dog længere arbejdsdage når han er i Norge, og forventer derfor at benytte ca. 65 pct. af den samlede arbejdstid i Norge og ca. 35 pct. af den samlede arbejdstid Danmark.

Skatterådet finder i spørgsmål 1, at A må anses for at udgøre den daglige ledelse i H2 AS, men at selskabet ikke har ledelsens sæde i Danmark. Der lægges vægt på, at A hovedsageligt vil fortsætte med at udøve den daglige ledelse fra selskabets kontor i Norge, hvor alle de ansatte også befinder sig.

Skatterådet finder i spørgsmål 2, at den administrerende direktør også i relation til H1 Holding AS må anses for at udgøre selskabets daglige ledelse. Der ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at direktøren udgør ledelsens sæde. H1 Holding AS har dog på baggrund af en konkret vurdering ikke ledelsens sæde i Danmark, men i Norge, idet ledelsen hovedsageligt bliver udøvet i Norge for det norske indregistrerede selskab med norsk bestyrelse, som A rapporterer til.

Skatterådet kan derimod ikke bekræfte i spørgsmål 3 og 4, at H2 AS og H1 Holding AS ikke får fast driftssted i Danmark som følge af det arbejde som A udfører i Danmark. Der lægges vægt på, at selskaberne har en interesse i at være til stede i Danmark, som følge af A´s tilflytning til Danmark. A indtager efter det oplyste en så væsentlig position i selskaberne, og A kan ikke umiddelbart erstattes. Det er ligeledes væsentligt for A som person at kunne arbejde fra Danmark. Skatterådet lægger ved vurderingen særlig vægt på det oplyste om A´s jobfunktion som administrerende direktør, og på, at H2 AS er en mindre virksomhed med 24 ansatte. Hertil kommer, at A ejer 20 pct. af aktierne i H-koncernen, hvilket yderligere understøtter dennes væsentlige position.

Dom: Indsætninger på bankkonti

SKM2022.566.BR

Sagen drejede sig overordnet om, hvorvidt der var grundlag for helt eller delvist at tilsidesætte Skatteankenævn Y4-bys forhøjelse af skatteyderen A's skattepligtige indkomst i indkomstårene 20152018. I denne forbindelse angik sagen, om A var skattepligtig af en række konkrete beløb, som var blevet indsat på hans bankkonti, samt om skattemyndighederne havde været berettigede til at genoptage A's skatteansættelser for indkomstårene 2015-2018 som sket.

A gjorde under sagen gældende, at de omhandlede indsatte beløb stammede fra henholdsvis lån, tilbagebetalinger på ydede lån, salg af private aktiver samt almindeligt forbrug med hans kæreste. Til støtte herfor førte A fire vidner under hovedforhandlingen, herunder A's familieven, A's to søstre og A's kæreste.

Retten fandt efter bevisførelsen, at A ikke havde løftet bevisbyrden for, at de indsatte beløb vedrørte reelle låneforhold. For så vidt angik lånene mellem A og A's familiemedlemmer lagde retten vægt på, at A ikke havde fremlagt lånedokumenter eller anden objektiv dokumentation for de indgåede låneforhold. Vedrørende lånet mellem A og A's familieven, hvor A havde fremlagt to låneaftaler og betalingskvitteringer, fandt retten det ikke godtgjort, at der på udbetalingstidspunkterne i 2015 forelå en reel tilbagebetalingsforpligtelse, henset til låneaftalernes usædvanlige vilkår og betalingskvitteringernes indhold.

Hertil fandt retten, i forhold til det hævdede salg af private aktiver samt hævdede forbrug, at A ikke havde godtgjort, at de indsatte beløb ikke udgjorde skattepligtig indkomst. Retten lagde i denne forbindelse vægt på, at A ikke havde fremlagt fornøden objektiv dokumentation samt at skattemyndighederne allerede havde taget højde for almindeligt forbrug ved beløbsgrænsen på 999 kr.

Endelig fandt retten, at skattemyndighederne havde været berettigede til at genoptage sagsøgerens skatteansættelser for indkomstårene 2015-2018 med henvisning til, at genoptagelsen af indkomståret 2018 var sket inden for den ordinære genoptagelsesfrist samt at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt for indkomstårene 2015-2017, idet A havde handlet mindst groft uagtsomt ved sin manglende selvangivelse af den skattepligtige indkomst.

Dom: Henstand - afvisning af påstand

SKM2022.565.BR

Sagen angik, om skatteyderen skulle ydes henstand med betaling af en restskat for indkomståret 2015, jf. skatteforvaltningslovens § 51. Retten fandt efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, at der var en nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt, hvis der ydes henstand.

SKAT var derfor berettiget til af afslå henstandsanmodningen, og ministeriets frifindelsespåstand blev på den baggrund taget til følge.

Skatteyderen havde desuden nedlagt påstand om, at databeskyttelsesforordningens artikel 10 ikke var overholdt. Retten fandt, at påstanden reelt var et anbringende til støtte for skatteyderens synspunkt om afgørelsens ugyldighed. Idet påstanden var uegnet til at indgå i en domskonklusion, blev påstanden afvist.

Dom: Dobbeltbeskatning - pilot i international trafik

SKM2022.564.ØLR

Sagen angik, om en i Danmark hjemmehørende pilot i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien, var berettiget til exemptionslempelse ved beskatningen af den lønindkomst, som han i indkomstårene 2013 og 2014 modtog for sit arbejde i et britisk luftfartsselskab.

Afgørende herfor var, om Storbritannien i medfør af artikel 15, stk. 4, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten, havde haft beskatningsretten til hele det omhandlede vederlag.

Landsretten tiltrådte af de af byretten anførte grunde, og med bemærkning om, at National insurance contribution ikke kan anses som en skat, at pilotens indkomst fra det britiske luftfartsselskab ikke er skattepligtig i Storbritannien for så vidt angår den del, der er oppebåret ved arbejde udført uden for Storbritannien.

Landsretten tiltrådte endvidere af de af byretten anførte grunde, at piloten ikke havde godtgjort, at der hos skattemyndighederne var en bindende administrativ praksis, hvorefter skattemyndighederne i tilsvarende sager i strid med artikel 15, stk. 1 og 4, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten, undlod at beskatte indkomst, uanset at indkomsten ikke blev beskattet i Storbritannien.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom.

Dom: LL § 16 A - salg af ejendom til under kostpris

SKM2022.562.VLR

Appellantens selskab havde erhvervet og opført en privat beboelsesejendom, der umiddelbart efter færdiggørelsen blev udlejet til appellantens datter og svigersøn. Kort tid efter opførelsen blev ejendommen solgt til appellanten til omtrent 2/3 af selskabets kostpris. Det var ubestridt, at salgsprisen udgjorde den daværende markedspris for ejendommen.

Landsretten fandt, at selskabet havde afholdt udgifter, der ikke blev modsvaret af en tilsvarende forøgelse af ejendommens markedsværdi. Landsretten fandt også, at der var en sådan tidsmæssig sammenhæng mellem selskabets afholdelse af udgifter, udlejningen til appellantens datter og svigersøn og det efterfølgende salg til appellanten, at de afholdte udgifter, der oversteg markedsværdien på salgstidspunktet, skulle anses som udlodning til appellanten, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1, medmindre appellanten kunne godtgøre, at salget var sket i selskabets interesse, jf. U.2007.1214H.

Landsretten fandt, at appellanten ikke havde godtgjort dette.

Herefter og af de grunde, som byretten i øvrigt havde anført, tiltrådte landsretten, at selskabets afholdelse af udgifter, ud over hvad salg af ejendommen på markedsvilkår kunne indbringe, ikke var sket i selskabets interesse, og at forskellen mellem kostprisen og salgsprisen skulle beskattes som udbytte. Byretten havde bl.a. fundet, at selskabets erhvervelse og opførelse af ejendommen i realiteten var sket for at tjene til bolig for appellantens datter og svigersøn eller appellanten selv, og at det efter omstændighederne ikke kunne tillægges betydning, at der i perioden, hvor huset var opført, generelt havde været et fald i priserne på ejendomsmarkedet.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom.

Dom: Aktieavance og udbytte - rette indkomstmodtager - grov uagtsomhed

SKM2022.561.ØLR

Sagen angik, om appellanten skulle beskattes af en realiseret aktieavance vedrørende salget af ét dansk selskab samt af et aktieudbytte udbetalt fra et andet dansk selskab, selvom udbyttet umiddelbart efter udbetalingen var tilbageført til selskabet som lån. Det var i den forbindelse afgørende, om de to danske selskaber var ejet af appellanten selv eller af et selskab på Y1-Land, som hævdet af appellanten.

Under ankesagen fremsatte appellanten et ny anbringende om, at hverken Retten i Odense eller Østre Landsret er en uafhængig domstol, jf. EU-Charterets artikel 47. Appellanten undlod i forlængelse heraf at indlevere ekstrakt inden for den af landsretten fastsatte frist, idet appellanten hverken påberåbte sig dokumenter eller processkrifter i sagen.

Da ekstrakt ikke var indleveret rettidigt, og da landsretten ikke fandt grundlag for at undlade at tillægge den manglende indlevering af ekstrakt udeblivelsesvirkning, afviste landsretten sagen. Landsretten udtalte i den forbindelse, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at udgangspunktet om, at appellanten skulle høres om fristoverskridelsen, kunne fraviges.

Dom: Beskatning af fri boliger og aktiver

SKM2022.560.BR

Sagen angik, om sagsøgeren for indkomstårene 2009-2011 var skattepligtig af værdien af rådigheden over fri bolig og rådigheden over aktiver, som boligen var udstyret med, samt om skattemyndighederne havde iagttaget skatteforvaltningslovens fristregler. Det var i den forbindelse omtvistet, om sagsøgeren var hovedaktionær i de selskaber, der ejede den omhandlede bolig i disse indkomstår.

Retten (3 dommere) fandt det ubetænkeligt at anse sagsøgeren for at være den reelle og ultimative ejer af og dermed hovedaktionær i selskab A og de selskaber, der efterfølgende erhvervede boligen, eller i selskabskonstruktionen bag disse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4. Retten fandt det endvidere godtgjort, at sagsøgeren havde haft rådighed over hele ejendommen, og at han havde haft rådighed over de aktiver, som boligen var udstyret med. Sagsøgeren skulle derfor beskattes af udbytte i form af fri bolig, jf. den dagældende ligningslovs § 16 A stk. 9 og stk. 6, og benyttelse af aktiver, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.

Da sagsøgeren måtte anses som hovedaktionær, kunne han ikke anses for at have enkle økonomiske forhold, jf. den dagældende bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005. Sagsøgeren var derfor omfattet af den almindelige ligningsfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, som i sagen ubestridt var overholdt.

Skatteministeriets endelige påstand blev som følge heraf taget til følge.

Dom: Maskeret udbytte

SKM2022.558.BR

Sagen angik, om sagsøgeren skulle beskattes af ca. 72,5 mio. kr., som i 2008-2012 var overført fra sagsøgerens selskab til en lang række forskellige betalingsmodtagere i udlandet. Sagsøgeren gjorde gældende, at midlerne var overført i selskabets interesse til brug for et udenlandsk investeringssamarbejde.

Retten fandt det ikke godtgjort, at der havde eksisterede et reelt investeringsprojekt, som selskabet havde investeret i. Herefter og selv om det ikke var muligt at fastslå, hvad pengene var gået til, fandt retten, at der var en formodning for, at overførslerne indirekte var tilgået sagsøgeren eller hans nærtstående eller var anvendt i sagsøgerens eller hans nærtståendes interesser. Retten frifandt på den baggrund Skatteministeriet.

Referater fra kontaktudvalg

Skattekontaktudvalg, 8. november 2022

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 19/0031436
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag og hæftelse herfor. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 03-11-2022

Journalnr: 19/0047043
Diverse forhold
Klagen skyldes, at selskabet er nægtet fradrag for udgifter til kørselsgodtgørelse, men i stedet er givet fradrag for beløbet som løn samt fået nedsat fradrag for husleje. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-10-2022

Journalnr: 17/0656284
Indeholdelsespligt
Klagen skyldes, at SKAT har pålagt klageren at indeholde og afregne arbejdsmarkedsbidrag og A-skat i de vederlag, som klageren udbetaler til discjockeys for arbejde for virksomheden. Landsskatteretten giver klageren medhold i, at de pågældende discjockeys ikke er ansat i et tjenesteforhold ved klageren, hvorfor SKAT ikke har haft grundlag for at pålægge virksomheden at indberette og indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Afsagt: 01-11-2022

Journalnr: 17/0691220
Lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende mm
Klagen vedrører om klager er lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende samt nægtet fradrag for omkostninger for engelsksproget uddannelsesforløb i Armenien for klagerens søn. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-11-2022

Journalnr: 21/0019679
Maskeret udlodning mv
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset skattefri udbetaling af kørselsgodtgørelse og udgifter til rejser og fortæring som maskeret udlodning. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse således, at klageren beskattes af skattefri udbetaling af kørselsgodtgørelse samt sin andel af rejseudgifterne som yderligere løn. Videre imødekommes befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C for strækningen mellem hjem og virksomhed. Der godkendes ikke befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 B for kørslen til kundeopsøgende arbejde.
Afsagt: 25-10-2022

Journalnr: 17/0987289
Salg an unoterede anparter
Klagen skyldes, at at SKAT ikke har anerkendt selskabets kvalificering af indtægt til skattefri salgssum for unoterede anparter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-11-2022

Journalnr: 22/0016126
Skattekredit
Klagen vedrører tilbagebetaling af tidligere udbetalt skattekredit og nægtelse af udbetaling af samme. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 31-10-2022

Journalnr: 21/0002372
Værdi af gave
Klagen vedrører ansættelse af værdi af gave ved overdragelse af ejendom til datter. Landsskatteretten nedsætter værdien til den af klager påståede.
Afsagt: 31-10-2022

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 28-11-2022 - 27-12-2022

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 08-12-2022 dom i C-694/20 Orde van Vlaamse Balies m.fl.
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - administrativt samarbejde på beskatningsområdet - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 7 og 47 - obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger - advokaters tavshedspligt - fritagelse fra mellemmænds indberetningspligt - anmodning om en gyldighedsvurdering

Tidligere dokument: C-694/20 Orde van Vlaamse Balies m.fl. - Dom
Tidligere dokument: C-694/20 Orde van Vlaamse Balies m.fl. - Indstilling

Den 22-12-2022 dom i C-83/21 Fri udveksling af tjenesteydelser Airbnb Ireland og Airbnb Payments UK
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - det indre marked - artikel 114, stk. 2, TEUF - udelukkelse af fiskale bestemmelser - direktiv 2000/31/EF - informationssamfundstjenester - elektronisk handel - telematisk portal til formidling af fast ejendom - artikel 1, stk. 5, litra a) - udelukkelse af »beskatningsområdet« - direktiv 2006/123/EF - tjenesteydelser på det indre marked - artikel 2, stk. 3 - udelukkelse af »skatte- og afgiftsområdet« - direktiv (EU) 2015/1535 - artikel 1, stk. 1, litra e) og f) - begreberne »forskrift vedrørende tjenester« og »teknisk forskrift« - forpligtelse for leverandører af ejendomsformidlingstjenester til at indsamle og videregive oplysninger om lejeaftaler til skattemyndighederne og til at indeholde kildeskat af de foretagne betalinger - forpligtelse for tjenesteydere, der ikke har et fast driftssted i Italien, til at udpege en fiskal repræsentant - artikel 56 TEUF - restriktiv karakter - legitimt mål - spørgsmålet, om forpligtelsen til at udpege en fiskal repræsentant er uforholdsmæssig - artikel 267, stk. 3, TEUF - beføjelser for en national ret, hvis afgørelser ifølge de nationale retsregler ikke kan appelleres

Tidligere dokument: C-83/21 Fri udveksling af tjenesteydelser Airbnb Ireland og Airbnb Payments UK - Dom

Den 22-12-2022 dom i C-656/21 IM GESTÃO DE ATIVOS m.fl.
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2008/7/EF - artikel 5, stk. 2, litra a) - kapitaltilførselsafgifter - stempelafgift på ydelser i form af markedsføring af andele i kollektive investeringsfonde, der foretager investeringer i værdipapirer, med variabel kapital

Tidligere dokument: C-656/21 IM GESTÃO DE ATIVOS m.fl. - Dom

Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

ST 8778 2022 INIT - LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER. RÅDETS DIREKTIV om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen

Nyt fra Den Europæiske Unions Tidende

kommissionens delegerede forordning (eu) 2022/2300 af 30. august 2022 om supplerende regler til europa-parlamentets og rådets forordning (eu) 2021/847 med bestemmelser om oprettelse af en overvågnings- og evalueringsramme for fiscalisprogrammet for samarbejde på beskatningsområdet

Lovtidende

Bekendtgørelse om Skatterådets satser for 2023 vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads og udbetaling af skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig befordring, BEK nr 1449 af 22/11/2022. Udstedt af Skatteministeriet

Bekendtgørelse om værdiansættelse af fri kost og logi gældende for 2023, BEK nr 1448 af 22/11/2022. Udstedt af Skatteministeriet

Bekendtgørelse om normalhandelsværdier for heste og kreaturer mv., BEK nr 1447 af 22/11/2022. Udstedt af Skatteministeriet