SkatteMails

I løbet af 2023 åbner et nyt skattecenter i Frederikshavn, og 16 nyansatte er allerede budt velkommen. Både virksomheder og private må i den kommende tid forvente øget kontrol og derved mere dialog med Skattestyrelsen.

TVC Advokatfirma

Øget fokus på beskatning af ejendomme i udlandet

En ny kampagne stiller skarpt på de danskere, der ejer en ejendom i udlandet, men som mangler at oplyse skattemyndighederne herom. Som følge heraf vil vurderingsstyrelsen sætte ekstra ind, for at opspore de ejere, som ikke er registreret.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Indefrysning af ejendomsskatter - rentesats 2023

SKM2022.511.VURDST

Meddelelse - rentesats ved indefrysning af ejendomsskatter for 2023 bliver 1,53%

Bindende svar: Trust - ansat aktionær - udbytte - gave

SKM2022.514.SR

Det ønskedes i spørgsmål 1 bekræftet, at EBT Distribution to H shareholders-udbetalinger, som var foretaget fra trusten H4 og endeligt udbetalt til spørgerne, skulle behandles som udbytte hos spørgerne.

Nogle medarbejdere i H, som også var aktionærer i den koncern, som de var ansatte i, havde fået udbetalt penge fra trusten, som var stiftet af et selskab i koncernen. Da stifteren H3 bl.a. kunne indsætte og afsætte trustees, måtte stifteren anses for fortsat at have haft rådighed over trustkapitalen. Trusten ansås derfor for at være transparent i forhold til stifteren.

Da trusten var transparent i forhold til stifteren, og da spørgerne både var ansatte og aktionærer i koncernen, skulle udbetalingerne til spørgerne behandles skattemæssigt på samme måde, som hvis udbetalingerne kom direkte fra den koncern, som spørgerne var ansatte og aktionærer i. Da den konkrete udbetaling var fastsat ud fra den enkelte medarbejderaktionærs aktier i det øverste H moderselskab, og beløbet sammen med spørgernes normale løn oversteg en rimelig løn i forhold til deres arbejdsindsats, kunne beløbene ikke skattemæssigt anses for at være løn, men skulle derimod beskattes som udbytte.

Hvis den enkelte spørger havde fået mere end det, der svarede til pågældendes udbytteret, skulle spørgeren dog gavebeskattes af det pågældende beløb.

Hvis spørgeren ejede aktierne via et holdingselskab, skulle den del af det modtagne beløb, som skulle anses for udbytte, anses for først at være tilgået spørgers holdingselskab. Den del af de modtagne beløb, som ikke ansås for at være udbytte, og som skulle anses for at være en gave, der var udbetalt direkte til spørgerne, måtte derimod anses for at være gået direkte fra koncernen til spørgerne og skulle beskattes hos spørgerne som en gave.

Spørgsmål 1 blev derfor besvaret "Ja, se dog begrundelse".

Såfremt spørgsmål 1 blev besvaret med "Nej", ønskedes det med spørgsmål 2 bekræftet, at EBT Distribution to H shareholders-udbetalinger, som var foretaget fra trusten H4 og endeligt udbetalt til spørgerne, ikke var omfattet af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, og derfor ikke skulle indgå i bidragsgrundlaget. Spørgsmålet bortfaldt, da spørgsmål 1 ikke blev besvaret med "Nej".

Afgørelse: Afslag på ekstraordinær genoptagelse af fradragsansættelsen for vurderingsårene 1988-2001

SKM2022.522.LSR

Sagen angik, om der var adgang til ekstraordinær genoptagelse af SKATs afgørelse, hvorved der var givet afslag på ekstraordinær genoptagelse af ansættelsen af fradrag for grundforbedringer for vurderingsårene 1988-2001. Landsskatteretten fandt, at der efter den 1. januar 2013 alene kunne ske ekstraordinær genoptagelse af ejendomsværdien eller grundværdien og dermed ikke længere fradrag for grundforbedringer, og at der derfor heller ikke kunne ske ekstraordinær genoptagelse af en afgørelse fra SKAT, hvorved der var givet afslag på ekstraordinær genoptagelse af ansættelsen for fradrag for grundforbedringer.

Afgørelse: Skattepligt - Dobbeltdomicil - Grænsegængerreglerne

SKM2022.520.LSR

Landsskatteretten fandt, at en skatteyders sædvanlige bopæl var i Danmark. Hans personlige interesser var i Polen, og hans økonomiske interesser var i Danmark, og han havde bolig til rådighed i begge lande. Retten lagde herefter vægt på, at han opholdt sig mest i Danmark, hvorfor han ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten måtte anses for hjemmehørende i Danmark. Skatteyderen var derfor ikke berettiget til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C for kørsel mellem Polen og Danmark.

Dom: Skønsmæssig ansættelse - udgifter af privatlignende karakter - ekstraordinær genoptagelse

SKM2022.518.VLR

Sagerne vedrørte beskatning af appellanterne som løn af flere kontante hævninger og afholdte udgifter af privatlignende karakter, som et selskab, hvori appellanterne var ansat som henholdsvis direktør og bogholder, havde afholdt.

For indkomstårene 2003-2007 hvilede appellanternes indkomstforhøjelse på et af skattemyndighederne foretaget skøn, og for indkomstårene 2008-2011 var appellanterne blevet beskattet af de faktiske beløb, som var hævet i selskabet m.v.

Sagerne vedrørte for indkomstårene 2003-2007 desuden spørgsmålet, om der kunne ske genoptagelse som følge af mindst grov uagtsomhed, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og om skattemyndighederne havde iagttaget 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Landsretten tiltrådte, at genoptagelsesbetingelserne var opfyldt, og at SKAT havde iagttaget fristen i § 27, stk. 2.

Med henvisning til at appellanterne havde væsentlig indflydelse over selskabet, og at de reelt rådede over selskabets midler, og sammenholdt med omfanget af de udgifter af privat karakter, som selskabet havde afholdt, og karakteren af regnskabsmaterialet, fandt landsretten, at skattemyndighederne havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af appellanternes indkomst for årene 2003-2007.

Landsretten fandt, at appellanterne ikke havde bevist, at den samlede skønsmæssige forhøjelse for perioden 2003-2007 var baseret på et forkert grundlag eller var åbenbart urimeligt. Landsretten fandt herefter, at fordelingen af forhøjelsen på de enkelte indkomstår var forkert, idet appellanterne i 2005 var blevet beskattet af erhvervsmæssige udgifter. Appellanterne fik derfor medhold i deres subsidiære påstand om hjemvisning af årene 2003-2007.

Med henvisning til at appellanterne havde væsentlig indflydelse over selskabet, og at de reelt rådede over selskabets midler, sammenholdt med omfanget af de udgifter af privat karakter, som selskabet havde afholdt, uregelmæssigheder i de underliggende bilag, manglende dokumentation samt manglende beskrivelser af anledningerne til afholdelsen af udgifterne, fandt landsretten, at appellanterne skulle føre et sikkert bevis for, at udgifterne i 2008-2011 var selskabsrelaterede.

Landsretten fandt, at appellanterne ikke havde ført et sikkert bevis for, at udgifter til mad- og drikkevarer, restaurantbesøg, hævning af checks, planter samt diverse andre udgifter var afholdt i selskabets interesse. Landsretten fandt, at appellanterne havde godtgjort, at nogle udgifter var afholdt i selskabets interesse, og landsretten hjemviste spørgsmålet til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Dom: Erhvervsmæssig virksomhed - ejendomsudvikling - fradrag for underskud

SKM2022.517.ØLR

Sagen handlede om, hvorvidt appellantens virksomhed i indkomstårene 2010-2015 i skatteretlig henseende kunne betragtes som erhvervsmæssig, herunder om appellanten var berettiget til fradrag for underskud i virksomheden i de omhandlede indkomstår.

Landsretten lagde til grund, at appellanten havde foretaget et vist, men ikke nærmere dokumenteret, arbejde med ideudvikling med henblik på at skaffe interesserede købere til ejendommen.

Landsretten fandt efter en samlet vurdering, at appellantens virksomhed ikke kunne anses for at være erhvervsmæssigt drevet i skatteretlig henseende. Appellanten havde herefter ikke ret til fradrag for virksomhedens underskud i de omhandlede år.

Det kunne ikke føre til andet resultat, at virksomheden i et efterfølgende indkomstår havde opnået et overskud.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom.

Dom: Dobbeltbeskatningsoverenskomsten - skønsmæssig ansættelse

SKM2022.515.BR

Sagen angik, om en skatteyder var skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i indkomstårene 2006-2009, og om der var grundlag for skønsmæssigt at forhøje skatteyderens indkomst i disse indkomstår.

Det var ubestridt, at skatteyderen, der var litauisk statsborger, var fuldt skattepligtig i både Danmark og Litauen, og at skatteyder havde bolig til rådighed i begge lande. Spørgsmålet var derfor, hvilket land beskatningsretten tilkom efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Retten fandt, at skatteyderen efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a, havde de stærkeste personlige og økonomiske interesser i Danmark, og beskatningsretten tilkom derfor Danmark.

Retten fandt desuden ikke, at skatteyderen havde godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse var udøvet på et forkert grundlag eller var åbenbart urimeligt, og skønnet kunne derfor ikke tilsidesættes.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Dom: Fuld skattepligt - fraflytning - skattepligtig indkomst - indsætninger på bankkonto

SKM2022.509.BR

Sagen angik i første række, om en skatteyder havde opgivet sin fulde skattepligt til Danmark, da han den 25. august 2009 meddelte folkeregisteret, at han var flyttet til Y23-land. Det var ubestridt, at skatteyderen havde bevaret rådighed over helårsbolig i de omhandlede indkomstår 2009 og 2010.

Retten fandt, at skatteyder ikke havde løftet bevisbyrden for, at han havde haft til hensigt at bosætte sig og forblive bosat i udlandet i indkomstårene 2009 og 2010, og han var derfor fuldt skattepligtig til Danmark i de omhandlede indkomstår.

Vedrørende en udgiftsafholdelse i skatteyderens selskab, fandt retten, at udbetalingerne skulle anses for honorar udbetalt til skatteyderen, og beløbet var derfor skattepligtigt efter statsskattelovens § 4, litra c.

For så vidt angik en række indsætninger på skatteyderens konto fandt retten ikke, at skatteyderen havde løftet sin bevisbyrde for, at beløbene allerede var beskattet hos skatteyderen eller havde karakter af skattefrie midler. Skatteyderen var derfor skattepligtig af indsætningerne.

Skatteministeriets frifindelsespåstand blev herefter taget til følge.

Dom: Erhvervsmæssig virksomhed - fradrag for underskud - bogførings- og rådgivningsvirksomhed

SKM2022.513.BR

Sagen angik, om sagsøgerens virksomhed, der beskæftigede sig med bogførings- og administrationsydelser, kunne anses for erhvervsmæssig i indkomstårene 2016-2018 med den virkning, at virksomhedens underskud var fradragsberettiget.

Retten lagde til grund, at virksomheden ændrede karakter i 2012, hvor skatteyderen gik personligt konkurs, og at der ikke kunne lægges vægt på aktiviteter og regnskabsmæssige resultater for perioden før 2012.

Virksomheden havde i indkomstårene 2016-2018 haft betydelige underskud, og der var ikke fremlagt budgetter, planer eller lignende for virksomheden, der kunne dokumentere, at driften af virksomheden var erhvervsmæssig og med overskud for øje.

Retten fandt ikke, at virksomheden i indkomstårene 2016-2018 opfyldte det skatteretlige kriterie om rentabilitet, og sagsøgeren havde derfor ikke godtgjort, at virksomheden var drevet erhvervsmæssigt.

Sagsøgeren havde nedlagt fire påstande, som retten - i overensstemmelse med Skatteministeriets påstande herom - afviste. Skatteministeriet blev frifundet i øvrigt.

Dom: Boafgiftslovens § 23 a

SKM2022.512.ØLR

Sagen angår, om der var adgang til afgiftsnedsættelse efter boafgiftslovens § 23 a i forhold til et udlejet stuehus på en landbrugsejendom, der i 2018 blev gaveoverdraget til sagsøgeren med succession efter kildeskattelovens § 33 C.

Landsretten anførte, at det fremgår af forarbejderne til boafgiftslovens § 23 a, at successionsadgangen og dermed afgiftsnedsættelsen for personligt ejede virksomheder skulle vurderes aktiv for aktiv, hvor vurderingen af, om et aktiv eller passiv indgik i virksomheden, skulle ske efter en konkret vurdering. Selv om hele ejendommen kunne overdrages med succession, fordi mere end 50 pct. af ejendommens anvendtes erhvervsmæssigt, jf. kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, 4. pkt., var det alene den erhvervsmæssigt anvendte del af et aktiv, der kunne medregnes til virksomheden ved afgiftsberegningen.

Landsretten anførte endvidere, at det om betingelserne for succession bl.a. fremgår af den dagældende kildeskattelovs § 33 C, stk. 1, 6. pkt., at udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom, som benyttes til bl.a. landbrug, jf. ejendomsvurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7, ikke skulle anses som erhvervsvirksomhed. Ved overdragelsen af en personligt ejet virksomhed skal der således foretages en konkret vurdering af det enkelte aktiv med henblik på at vurdere, om aktivet er del af erhvervsvirksomheden, og om reglerne om nedsat afgift ved gaveoverdragelse dermed finder anvendelse.

Landsretten fandt, at stuehuset ikke kunne gaveoverdrages til nedsat afgift. Der henvistes herved til, at udlejning af stuehuset i en situation som den foreliggende, hvor stuehuset på ejendommen indgik i den personligt ejede virksomhed, men var udlejet, og således ikke blev benyttet som en del af landbrugsvirksomheden, under henvisning til formålet med boafgiftslovens § 23 a og det i forarbejderne anførte ikke i relation til denne lov anses for erhvervsmæssig virksomhed, og at stuehuset således ikke kan gaveoverdrages til nedsat afgift. Den omstændighed, at ejendommen efter den dagældende vurderingslov § 33, stk. 1, var registreret som landbrugsejendom kunne ikke føre til et andet resultat. Der var således berettiget opkrævet gaveafgift på 15 pct. efter boafgiftslovens § 23, stk. 1.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Nyt på inddrivelsesområdet

SKM2022.510.BR

Retskraftig gæld

Sagen angik, om skatteyderens gæld til inddrivelse var retskraftig på tidspunktet for Gældsstyrelsens afgørelse. Det var i sagen omtvistet, om skattemyndighedernes foretagelse af udlæg i henholdsvis 2007 og 2010 samt afgørelse om lønindeholdelse i 2012 havde været forældelsesafbrydende for de deraf omfattede fordringer.

For udlægsforretningen i 2007 fandt retten under de foreliggende omstændigheder, at det var bevist ved SKATs interne notat om udlægsforretningen, at der havde fundet en udlægsforretning sted, og at fordringerne omfattet heraf derfor ikke var forældede.

For så vidt angik udlægsforretningen i 2010 fandt retten under de foreliggende omstændigheder, at forretningen var lovligt gennemført, ligesom at skatteyderen ikke havde lovligt forfald på en sådan måde, at udlægsforretningen ikke kunne gennemføres udgående. Retten fandt herefter, at udlægsforretningen havde haft forældelsesafbrydende virkning på de omfattede fordringer.

Retten fandt også, at betingelserne for at foretage lønindeholdelse var til stede ved SKATS afgørelse herom i 2012, og at fordringerne omfattet heraf derfor ikke var forældede.

Under hovedforhandlingen gjorde skatteyderen supplerende gældende, at han ikke havde ansøgt om henstand, og at forældelsen herefter ikke var blevet afbrudt ved afgørelserne herom. Retten fandt hertil, at dette anbringende ikke kunne tages under påkendelse under sagen henset til reglerne om nova.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 22/0011642
Forelæggelse for Skatterådet
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har afvist af forlægge klagerens anmodning om et bindende svar for Skatterådet. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-10-2022

Journalnr: 21/0018065
Forhøjelse af indkomst og dobbeltbeskatning
Klagen vedrører forhøjelser af klagers indkomst og efterfølgende beregning af lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien (exemption). Landsskatteretten ændrer afgørelsen.
Afsagt: 06-10-2022

Journalnr: 21/0058083
Gaveafgift
Klagen vedrører opgørelse af grundlag for beregning af gaveafgift. Landsskatteretten nedsætter gaveafgiften til den af klager påståede.
Afsagt: 03-10-2022

Journalnr: 19/0001041
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af skatteansættelserne. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-10-2022

Journalnr: 16/0586376
Indeholdelsespligtigt udbytte ved likvidation
Klagen vedrører opgørelse af K/S' indeholdelsespligtige udbytte ved likvidation. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen i overvejende grad.
Afsagt: 03-10-2022

Journalnr: 18/0002508
Indsætninger på bankkonto
Klagen vedrører beskatning af indsætninger på bankkonto. Landsskatteretten forhøjer ansættelsen yderligere.
Afsagt: 05-10-2022

Journalnr: 21/0097470
Indsætninger på bankkonto mm
Klagen vedrører beskatning af indsætninger på bankkonti ligesom foretagne vekslinger er anset som skattepligtig indkomst. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med et mindre beløb.
Afsagt: 05-10-2022

Journalnr: 18/0003745
Overførsel af aktier
Klagen vedrører beskatning af fortjeneste ved overførsel af aktier fra aktiedepot til pensionsdepot. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 05-10-2022

Journalnr: 22/0041503
Skat af fri bil
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-10-2022

Journalnr: 16/0136332
Skønsmæssig forhøjelse af resultat af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af resultat af virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med et mindre beløb.
Afsagt: 06-10-2022

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 31-10-2022 - 29-11-2022

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 10-11-2022 dom i C-414/21 Etableringsfrihed VP Capital
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - etableringsfrihed - artikel 49 TEUF og 54 TEUF - flytning af et selskabs vedtægtsmæssige hjemsted til en anden medlemsstat end den, hvor det er stiftet - tilbageførsel af nedskrivninger, der er bogført før flytningen - fritagelse - sammenlignelige situationer

Tidligere dokument: C-414/21 Etableringsfrihed VP Capital - Dom

Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

CM 5077 2022 INIT - NOTICE OF MEETING AND PROVISIONAL AGENDA. Working Party on Tax Questions (Indirect Taxation – Excise duties/Energy taxation)

CM 5154 2022 INIT - NOTICE OF MEETING AND PROVISIONAL AGENDA. Working Party on Tax Questions (Direct Taxation) - MORNING ONLY

SkatteMails

Andre services

Jobportal

Support og hjælp

SkatteMail 2022, uge 43

Indhold

Artikler og interessante links

Dansk Revision

EY

EY

TVC Advokatfirma

TVC Advokatfirma

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Indefrysning af ejendomsskatter - rentesats 2023

Bindende svar: Trust - ansat aktionær - udbytte - gave

Afgørelse: Afslag på ekstraordinær genoptagelse af fradragsansættelsen for vurderingsårene 1988-2001

Afgørelse: Skattepligt - Dobbeltdomicil - Grænsegængerreglerne

Dom: Skønsmæssig ansættelse - udgifter af privatlignende karakter - ekstraordinær genoptagelse

Dom: Erhvervsmæssig virksomhed - ejendomsudvikling - fradrag for underskud

Dom: Dobbeltbeskatningsoverenskomsten - skønsmæssig ansættelse

Dom: Fuld skattepligt - fraflytning - skattepligtig indkomst - indsætninger på bankkonto

Dom: Erhvervsmæssig virksomhed - fradrag for underskud - bogførings- og rådgivningsvirksomhed

Dom: Boafgiftslovens § 23 a

Nyt på inddrivelsesområdet

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 31-10-2022 - 29-11-2022

Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

Nyt fra Folketinget

Almindelig del

Bilag