SkatteMails

Selvom det er i mindre målestok, så er der også ejerledere i Danmark, som forærer dele af deres virksomhed til velgørenhed, og som helt lovligt kan gøre det, uden at der skal betales skat

BDO

Lovforslag i det nye folketingsår – en usikker oversigt

Uanset hvordan det kommende valg falder ud, vil nogle af de varslede lovforslag blive fremsat og vedtaget, mens andre lovforslags skæbne nok kommer til at bero på, hvem der får regeringsmagten

BDO

Skat ved koncernintern indstationering

Danske virksomheder, der har filialer eller moder-/datter-/søsterselskaber i udlandet, får jævnligt besøg af medarbejdere fra de udenlandske afdelinger. Det kræver opmærksomhed omkring de skattemæssige konsekvenser.

EY

Hvordan beskattes investeringer i kryptovaluta?

Salg af kryptovaluta, er som hovedregel altid skattepligtigt for personer og selskaber.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Udlodning af fordring i forbindelse med likvidation af selskab omfattet af LL § 3

SKM2022.495.SR

H-koncernen havde gennem de seneste år gennemført en række omstruktureringer, som bl.a. havde medført, at H9 havde et gældsbrev mod et andet koncernforbundet selskab, H15. Spørger ønskede derfor at vide, om udlodning af den nærmere beskrevne fordring til H15 i forbindelse med en likvidation af H9 skulle behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, og om ligningslovens § 3 fandt anvendelse. Skatterådet bekræftede, at udlodningen som udgangspunkt skulle behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3. Skatterådet kunne dog imod Spørgers ønske ikke bekræfte, at ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse.

Bindende svar: Statusskifte for ejendomsselskaber medførte ikke beskatning af genvundne afskrivninger

SKM2022.494.SR

H1 ejede en række ejendomsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 3 A, hvilket medførte, at indkomst indtjent af ejendomsselskabet skulle betragtes som indtjent i samme indkomstår af det livsforsikringsselskab, der var nærmeste ejer af aktieselskabet. Det var påtænkt at sælge en del af ejendommene i to ejendomsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 3 A. Ejendomsselskaberne risikerede dermed at træde ud af beskatning efter selskabsskattelovens § 3 A og indtræde i beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Der blev derfor spurgt til, om der skulle ske ejendomsavancebeskatning og/eller beskatning af genvundne afskrivninger ved to ejendomsselskabers statusskifte fra selskabsskattelovens § 3 A til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Skatterådet bekræftede i overensstemmelse med Spørgers ønske, at der ikke skulle ske en sådan beskatning i den nævnte situation.

Afgørelse: Overdragelse af aktier til fond - tilladelse - ikke udbyttebeskatning

SKM2022.496.SR

A anmodede om tilladelse til, at der ikke skulle ske udbyttebeskatning af kapitalejeren (A) i H1 Holding ApS, ved overdragelse af H1 Holding ApS' aktier i et værdipapirdepot i y-bank til en i 2020 stiftet fond, H2 Fonden, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4.

Det var Skatterådets opfattelse, at overdragelsen skete i den ideelle interesse for kapitalejeren i H1 Holding ApS og ikke i kapitalejernes personlige eller økonomiske interesse.

Der var herved henset til, at den påtænkte fond måtte anses for almennyttig, idet det fremgik af fondens vedtægter, at fondens overskud skulle sikre videreudviklingen af fondens datterselskaber samt uddeles som støtte til almennyttige sociale eller humanitære formål samt at det fremgik af vedtægterne, at der ikke var tillagt stifter eller andre fordele i forbindelse med stiftelsen, at fondens midler ikke på noget tidspunkt kunne gå tilbage til stifter eller gavegivere samt at provenuet i tilfælde af opløsning skulle fordeles til to specifikke almennyttige foreninger og at ingen del af fondens formue nogensinde kunne gå tilbage til stifteren eller andre personer.

Skattestyrelsen indstillede derfor, at der ikke skete udbyttebeskatning af kapitalejeren i H1 Holding ApS, A, ved overdragelse af H1 Holding ApS' aktier i et værdipapirdepot i y-bank til en i 2020 stiftet fond ved navn H2 Fonden, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4.

Dom: Gavebeskatning - 15 %-reglen - realkreditbelåning

SKM2022.497.VLR

Sagen drejede sig om værdiansættelsen af 4 ejendomme, der ved en samlet aftale i juni 2019 blev overdraget fra VK til hans to børn til værdier svarende til ejendommenes offentlige ejendomsvurdering, i alt 15.850.000 kr.

Skattestyrelsen fandt, at overdragelsen ikke kunne ske til de aftalte værdier og fastsatte ifølge en indhentet udtalelse fra Vurderingsstyrelsen i stedet ejendommenes handelsværdi til samlet 26.200.000 kr. Landsskatteretten gav parterne medhold i, at overdragelsen kunne ske til de aftale værdier.

Skatteministeriet indbragte sagen for domstolene, og sagen blev grundet dens principielle karakter henvist til behandling i landsretten som 1. instans.

Landsretten henviste til, at Højesteret i UfR 2016.2126 havde fastslået, at skattemyndighederne skal acceptere en værdiansættelse foretaget efter 15 %'s-reglen i værdiansættelsescirkulæret, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, og at Højesteret i UfR 2021.2382 havde fastslået, at der i den forbindelse skal være tale om særlige, konkrete forhold vedrørende den pågældende faste ejendom. Landsretten udtalte i den forbindelse, at principperne for værdiansættelse af fast ejendom gælder på samme måde for dødsboer og ved gaveafgiftsberegning, jf. UfR 2021.4274 V og SKM 2022.3.ØLR

Efter en gennemgang af de konkrete omstændigheder vedrørende realbelåning af hver af de 4 ejendomme fandt landsretten på baggrund af den betydelige difference mellem den offentlige ejendomsvurdering og den vurdering af ejendommenes værdi, som blev foretaget i forbindelse med realkreditbelåningerne, og under hensyn til den tidsmæssige nærhed mellem realkreditbelåningerne og overdragelsen af ejendommene, at der foreligger særlige omstændigheder.

Landsretten fandt herefter, at den vurdering af ejendommenes handelsværdi, som Vurderingsstyrelsen havde foretaget, og som ikke var bestridt, skulle lægges til grund ved beregningen af gaveafgift.

På den baggrund fik Skatteministeriet medhold i påstanden om betaling af yderligere gaveafgift.

Dom: Skattefri rejsegodtgørelse - fri bil

SKM2022.493.VLR

Sagen angik et spørgsmål om skattefri rejsegodtgørelse efter ligningslovens § 9 A, stk. 1, og et spørgsmål om beskatning af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, og § 16 A, stk. 5.

Vedrørende spørgsmålet om skattefri rejsegodtgørelse udtalte landsretten, at det følger af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, at det er en betingelse for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, at det selskab, som udbetaler godtgørelsen, kontrollerer, at grundlaget herfor er til stede, og at en forudsætning for denne kontrol er bogføringsbilagene vedrørende den erhvervsmæssige rejse.

Landsretten fandt, at de fremlagte bogføringsbilag ikke opfyldte de krav, der følger af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, og at det som følge heraf ikke var været muligt at kontrollere de oplysninger, som dannede grundlag for udbetalingen af de omhandlede godtgørelser. På denne baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt fandt landsretten, at det heller ikke kunne lægges til grund, at der var foretaget en egentlig kontrol af bilagene. Landsretten bemærkede i den forbindelse, at appellantens bevisbyrde for, at der var foretaget en sådan kontrol, var skærpet på grund af hans interessefællesskab med det udbetalende selskab, som var direktør og hovedanpartshaver i. På den baggrund fandt landsretten, at de udbetalte godtgørelser ikke var skattefrie, men skulle beskattes.

Vedrørende spørgsmålet om fri bil fandt landsretten under henvisning til en række omstændigheder, at der var en formodning for, at appellanten som direktør og hovedanpartshaver havde haft rådighed over en af selskabets biler til privat benyttelse. Da der ikke var ført kørebøger for kørsel med bilerne, og da formodningen heller ikke på anden vis var afkræftet ved bevisførelsen, fandt landsretten, at appellanten skulle beskattes af fri bil som sket.

Dom: Markedsværdi af aktier - Ligningslovens § 2 - udbytte, jf. ligningslovens § 16 A

SKM2022.492.BR

Sagsøgeren erhvervede medio februar 2011 en aktiepost for 20,0 mio. kr. i et selskab, som efterfølgende gik konkurs i september 2011. Forinden havde sagsøgeren ultimo juni 2011 overdraget aktieposten for 20,0 mio. kr. til et andet selskab, hvori han ejede hele aktiekapitalen. Sagen angik værdien af aktieposten ved den kontrollerede overdragelse.

Retten fandt, at sagsøgeren havde bevisbyrden for, at værdien af aktieposten udgjorde 20,0 mio. kr. ved den kontrollerede overdragelse. Retten lagde bl.a. vægt på de foreliggende oplysninger om omsætningen i forhold til budgettet, en udlægsforretning gennemført af SKAT, og overtræk på kassekreditten. Der var ikke foretaget syn og skøn, og sagsøgeren havde ikke på andet grundlag ført bevis for, hvad en uafhængig part ville have betalt for aktieposten, jf. ligningslovens § 2.

Retten fandt herefter ikke, at sagsøgeren havde løftet bevisbyrden for, at værdien af hans aktiepost ved den kontrollerede overdragelse udgjorde 20,0 mio. kr., hvis den var blevet overdraget til en uafhængig part. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn af, at værdien af aktieposten var 0 kr.

Betalingen til sagsøgeren på 20,0 mio. kr., skulle derfor beskattes som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.

Dom: Ekstraordinær genoptagelse - manglende selvangivelse af aktiegevinster

SKM2022.491.BR

Sagen omhandlede, hvorvidt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og stk. 2, var opfyldt. Skatteyderen havde ikke selvangivet gevinsten ved salg af nogle aktier, som han solgte i 2013 og 2014.

Retten fandt, at skatteyderen ved at undlade at selvangive sine aktiegevinster forsætligt eller groft uagtsomt havde bevirket, at hans skatteansættelser for 2013 og 2014 var foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Betingelserne i § 27, stk. 1, nr. 5, var derfor opfyldt.

Retten lagde derudover til grund, at SKAT på selvangivelsestidspunkterne i forhold til indkomstårene 2013 og 2014 havde kendskab til skatteyderens salg af aktier, men ikke aktiernes anskaffelsessummer. Skattestyrelsen fik først kundskab om, at der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, da skatteyderen i oktober 2018 besvarede Skattestyrelsens materialeindkaldelse. Retten fandt derfor, at varslingsfristen i § 27, stk. 2, 1. pkt. ikke var overskredet, da Skattestyrelsen sendte sin agterskrivelse den 29. januar 2019.

Dom: Ligningslovens § 16, stk. 1 - yderligere løn - bespisning af hovedaktionær

SKM2022.490.BR

Sagen angik, om hovedaktionærerne skulle beskattes af værdien af udgifter, der i det væsentlige angik frokost- og middagsarrangementer, der blev afholdt af aktieselskabet, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, og ligningslovens § 16.

Frokost- og middagsarrangementerne fandt sted i en forening, hvor hovedaktionærerne var medlemmer. Hovedaktionærerne gjorde gældende, at deres deltagelse i frokost- og middagsarrangementerne var erhvervsmæssigt begrundede, idet hovedaktionærerne under arrangementerne havde udøvet kundeopsøgende aktiviteter og kundepleje med henblik på mersalg.

Retten lagde til grund, at det ikke fremgik af sagen, hvilket indhold arrangementerne havde, herunder hvem der deltog, og hvilke konkrete arrangementer den øgede omsætning kunne henføres til. Af disse grunde, og uanset at det ikke kunne udelukkes, at der havde fundet kundeopsøgende aktiviteter og salgsfremmende tiltag sted i forbindelse med arrangementerne, fandt retten, at hovedaktionærerne ikke havde godtgjort, at udgifterne var erhvervsmæssigt begrundede.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Dom: Maskeret udlodning

SKM2022.488.ØLR

Sagen angik, om 21 udbetalinger fra appellantens selskab skulle beskattes som maskeret udbytte hos appellanten, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Landsretten fandt, at appellanten ikke havde dokumenteret, at de omtvistede betalinger var medgået til selskabets drift og ikke reelt var tilgået ham i egenskab af hovedanpartshaver og direktør eller var afholdt i hans interesse. Landsretten tiltrådte på den baggrund, at udbetalingerne skulle beskattes som maskeret udbytte og stadfæstede derved byrettens dom.

Dom: Genoptagelse af skatteansættelsen - ændring af momstilsvaret

SKM2022.487.BR

Sagen angik, om der var grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afslag på genoptagelse af sagsøgerens selvangivelse for 2012. Endvidere angik sagen, om sagsøgeren havde godtgjort, at der kunne ske nedsættelse af momstilsvaret for 2010 og 2011. Sagsøgeren havde til støtte for sin påstand fremlagt regnskaber og kontokort.

Retten fandt, at det påhvilede sagsøgeren at løfte bevisbyrden for, at der var grundlag for at ændre skatteansættelsen og momstilsvaret som påstået. Efter bevisførelsen fandt retten, at sagsøgeren ikke havde løftet denne bebyrde. Derfor, og idet der ikke var grundlag for at hjemvise sagen, blev Skatteministeriet frifundet.

Dom: Indsætninger på bankkonti

SKM2022.486.BR

En skatteyder havde i indkomstårene 2014 og 2015 fået indsat en række kontante beløb på sine konti. I 2014 drev skatteyderen frisørvirksomhed, men af regnskabet for virksomheden fremgik ikke nogen indtægter til trods for, at der af flere omgange var indsat kontante beløb på virksomhedskontoen. Der var derudover også blevet indsat kontante beløb på sagsøgerens private konti i 2014 og 2015.

Sagsøgeren gjorde under sagen gældende, at det var hendes daværende ægtefælle, som havde indsat beløbene på kontiene, og at indsætningerne stammede fra ægtefællens skattefrie gevinster ved spil på (red. spil fjernet) i 2014 og 2015.

Retten fandt efter bevisførelsen, og navnlig efter forklaringerne, at sagsøgeren ikke tilstrækkeligt havde dokumenteret, at indsætningerne ikke tilhørte sagsøgeren, eller at beløbene stammede fra ægtefællens spillegevinster. Retten fandt det derfor ikke godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse af indkomsten og momstilsvaret hvilede på et forkert eller mangelfuldt grundlag

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 21/0015178
Aktieavance
Klagen vedrører opgørelse og beskatning af aktieavance. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-09-2022

Journalnr: 21/0090722
A-skat og AM-bidrag
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har pålagt klageren indeholdelsespligt og hæftelse for ikke indeholdte A-skatter og AM-bidrag. Landsskatteretten hjemviser sagen til fornyet behandling i Skattestyrelsen for så vidt angår den del af personaleomkostningerne, som i regnskabet er registreret som køb af ydelser fra andre og stadfæster den øvrige del af afgørelsen.
Afsagt: 22-09-2022

Journalnr: 21/0022877
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af manglende indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag og hæftelse herfor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-09-2022

Journalnr: 18/0003415
Beskatning af pensionsafkast i Danmark
Klagen vedrører fritagelse for beskatning af pensionsafkast i Danmark, idet SKAT ikke har imødekommet klagerens anmodning om fritagelse for betaling af skat af klagerens pensionsafkast i Danmark. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-09-2022

Journalnr: 21/0046850
Dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har anset klageren for berettiget til lempelse i henhold til ligningslovens § 33 A for udenlandsk indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-09-2022

Journalnr: 21/0022473
Handelsværdi
Klagen vedrører opgørelse af handelsværdi ved overdragelse af ejendom til søn. Landsskatteretten nedsætter handelsværdien til det af klager påståede.
Afsagt: 22-09-2022

Journalnr: 20/0029360
Indsætninger på bankkonto mm
Klagen vedrører forhøjelse af overskud af virksomhed og beskatning af honorarindtægter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-09-2022

Journalnr: 21/0033014
Overskud af virksomhed
Klagen vedrører beskatning af overskud af virksomhed, af klager påstået drevet i udenlandsk selskab. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-09-2022

Journalnr: 19/0020953
Pensionsudbetaling fra England
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset pensionsudbetaling fra pensionsfond i England for skattepligtig, jævnfør pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen, dog med godkendelse af credit-lempelse for engelsk skat. Videre at Skattestyrelsen har anset overført beløb for at være skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4, litra c. Her nedsætter Landsskatteretten det skattepligtige beløb til nul.
Afsagt: 21-09-2022

Journalnr: 22/0024635
Renteudgifter og pantebreve
Klagen vedrører nægtet fradrag for renteudgifter og kurstab på pantebreve. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-09-2022

Journalnr: 18/0000439
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomst. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist i et af de omhandlede år.
Afsagt: 21-09-2022

Journalnr: 17/0989024
Yderligere overskud
Klagen vedrører skønnet yderligere overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-09-2022

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 17-10-2022 - 15-11-2022

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 20-10-2022 dom i C-295/21 Allianz Benelux
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber i forskellige medlemsstater - direktiv 90/435/EØF - artikel 4, stk. 1 - fritagelse hos et moderselskab af udbytte, udloddet af dets datterselskab - fremførsel af overskydende endeligt beskattet indkomst til efterfølgende skatteår - et andet selskabs overtagelse af et selskab, der råder over overskydende endeligt beskattet indkomst - national lovgivning, der begrænser overførslen af disse overskud til det overtagende selskab

Tidligere dokument: C-295/21 Allianz Benelux - Dom
Tidligere dokument: C-295/21 Allianz Benelux - Indstilling

Den 10-11-2022 dom i C-414/21 Etableringsfrihed VP Capital
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - etableringsfrihed - artikel 49 TEUF og 54 TEUF - flytning af et selskabs vedtægtsmæssige hjemsted til en anden medlemsstat end den, hvor det er stiftet - tilbageførsel af nedskrivninger, der er bogført før flytningen - fritagelse - sammenlignelige situationer

Tidligere dokument: C-414/21 Etableringsfrihed VP Capital - Dom

Domme

C-431/21 Finanzamt Bremen

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser - selskabsskat - fastlæggelse af den skattepligtige indkomst for selskaber - transaktioner med tilknytning til udlandet - dokumentationspligt med hensyn til handelstransaktioner mellem personer, som står i et afhængighedsforhold - skøn over og tillæg til den skattepligtige indkomst som sanktion

Domstolens dom:

Artikel 49 TEUF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter den skattepligtige person for det første er underlagt en dokumentationspligt med hensyn til arten og indholdet af samt det økonomiske og juridiske grundlag for prisen og de øvrige forretningsbetingelser i relation til sine grænseoverskridende kommercielle transaktioner med personer, som denne person står i et afhængighedsforhold til - kapitalmæssigt eller på anden måde - hvilket forhold gør det muligt for denne skattepligtige person eller disse andre personer at udøve klar indflydelse over den anden, og som for det andet ved overtrædelse af denne pligt ikke alene fastsætter, at det som en afkræftelig formodning lægges til grund, at vedkommendes skattepligtige indkomst i den pågældende medlemsstat er højere end den angivne indkomst, idet skatte- og afgiftsmyndigheden kan anlægge et skøn til skade for den skattepligtige person, men også bestemmer, at der pålægges et tillæg svarende til mindst 5% og højst 10% af det beregnede supplerende indkomstbeløb, dog mindst 5 000 EUR, medmindre denne overtrædelse er undskyldelig, eller den udviste skyld er ubetydelig.

Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

CM 4773 2022 INIT - NOTICE OF MEETING AND PROVISIONAL AGENDA. Code of Conduct Group (Business Taxation)

CM 4630 2022 INIT - INFORMATION. 90/463/EEC - Convention on the elimination of double taxation in connection with the adjustment of profits of associated enterprises (Arbitration Convention) - List of independent persons of standing

CM 4848 2022 INIT - NOTICE OF MEETING AND PROVISIONAL AGENDA. Working Party on Tax Questions (High Level) - MORNING ONLY

PE 33 2022 INIT - LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af Den Europæiske Unions kvikskrankemiljø på toldområdet og om ændring af forordning (EU) nr. 952/2013

Høringsportalen

Orientering om OECD´s høring over spor 1 fra OECD-aftalen af 8. oktober 2021
Oprettelsesdato: 14-10-2022
Høringsfrist: 11-11-2022