SkatteMails

Betalingsfrister for både ordinær og frivillig acontoskat er den 21. marts 2022 og den 21. november 2022. Det er muligt at indbetale frivillig acontoskat for 2022 senest den 1. februar 2023, men det koster et restskattetillæg.

EY

Har din virksomhed styr på moms- og skattefradrag?

Moms- og skattefradrag kan være svære at holde styr på, og er typiske fejlkilder i tilfælde af kontrolbesøg fra Skattestyrelsen.

EY

Lagerbeskatning af udlejningsejendomme – lovforslag fremsat

Som opfølgning på lovudkastet om lagerbeskatning af udlejningsejendomme er et lovforslag fremsat. Lovforslaget bortfalder som følge af valget, men giver en indikation af de endelige regler – såfremt de vedtages.

EY

Udlejer kan ende med regningen for stigninger i ejendomsskatterne

Lejelovgivningens regler og nye regler om midlertidig opkrævning af dækningsafgift og ejendomsskat går ikke nødvendigvis hånd i hånd.

EY

Værdiansættelse ved lagerbeskatning af udlejningsejendomme

Hvad skal egentlig forstås ved handelsværdien og hvordan griber man som ejer værdiansættelsesopgaven an i praksis?

PwC

Regeringens lovprogram 2022-23

Tirsdag den 4. oktober 2022 er åbningsdagen for Folketinget, og traditionen tro offentliggjorde regeringen sit lovprogram for det kommende folketingsår.

PwC

Danmark indfører skattepligt af aktieudbytter betalt til andre stater og deres institutioner

Folketinget har den 28. og 29. september 2022 hastebehandlet og vedtaget en lov, der indfører skattepligt på danske aktieudbytter modtaget af udenlandske stater...

PwC

Lagerbeskatning af fast ejendom u2013 lovforslag fremsat på trods af valgudskrivelsen

Kort efter at statsministeren udskrev valg, blev lovforslaget om indførelse af lagerbeskatning af fast ejendom fremsat, og en dato for 1. behandling blev...

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Udkast til styresignal: Ejendomsvurdering - tilbageregning og regulering af ejendomsværdien - præcisering af praksis - udkast til styresignal

22-0709205

Vurderingsstyrelsen ønsker med dette styresignal at præcisere fortolkningen af dele af ejendomsvurderingslovens regler om tilbageregning og regulering af ejendomsværdien. Styresignalet præciserer bl.a., hvornår der skal foretages en tilbageregning af ejendomsværdien til 2001- og 2002-niveau efter ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 1, nr. 1, og anvendelsesområdet for ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 6.

Bindende svar: Udlån fra fond - fradragsberettiget uddeling

SKM2022.475.SR

Skatterådet bekræftede, at fondens tab på udlån kunne anses for uddelinger fra fonden, idet disse omkostninger de facto afholdtes til opfyldelse af fondens formål. Det kunne således ikke anses for afgørende for spørgsmålet om, hvorvidt tab på udlån skulle anses for uddelinger, om det direkte fremgik af vedtægterne, at fonden kunne opfylde sit formål ved foretagelse af udlån, når fonden rent faktisk opfyldte sit vedtægtsbestemte formål ved foretagelse af sådanne udlån. Derudover ansås de pågældende uddelinger for at være foretaget til almennyttige formål i form af kunstneriske og kulturelle formål, der kom en videre kreds til gode.

Bindende svar: CO2- kvoter periodisering

SKM2022.474.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at B A/S kan fratrække regnskabsmæssige hensættelser ultimo 2021 vedrørende forbrug af CO2-kvoter i 2021.

Skatterådet udtaler i svaret, at CO2-kvoter er engangskvoter omfattet af afskrivningslovens § 40 A, da der er tale om kvoter, der kun kan bruges én gang. Ifølge afskrivningslovens § 40, stk. 1, kan anskaffelsessummen til erhvervelse af en engangskvote fradrages i det indkomstår, hvori kvoten er anvendt i produktionen.

Det udtales endvidere, at bestemmelsen skal fortolkes således, at det er en forudsætning for at kunne foretage fradrag vedrørende de kvoter, der er anvendt i produktionen udover de tildelte kvoter, at den skattepligtige har afholdt udgifter til anskaffelse af de pågældende kvoter. Det forhold, at der regnskabsmæssigt er foretaget en hensættelse vedrørende kvoterne, berettiger ikke til fradrag efter afskrivningslovens § 40 A. Selskabet har i 2021 ikke afholdt nogen udgift til anskaffelse af kvoter, idet selskabet fuldt ud har dækket sit behov for kvoter for 2021 ved at tilbageføre kvoter tildelt for det efterfølgende indkomstår. Hvis selskabet som forventet skal erhverve kvoter mod betaling i april 2023 til dækning af selskabets behov for kvoter til produktionen i indkomståret 2022, vil udgiften efter afskrivningslovens § 40 A kunne fradrages i indkomståret 2022, da det er i dette indkomstår, at de indkøbte kvoter er anvendt i produktionen.

Bindende svar: Skattemæssig transparens - Family trust

SKM2022.473.SR

Det ønskedes bekræftet, at en Family Trust skulle anses for at være skattemæssig transparent, således at Spørger skulle anses for at være skattemæssig ejer af trustens aktiver og passiver og dermed skattepligtig af den løbende indkomst, som blev oppebåret af trusten.

Trusten blev stiftet ved en "DEED" mellem Spørgers arbejdsgiver og en trustee. Trustvedtægten var et supplement til den aftale, der blev indgået mellem arbejdsgiveren og trustee. Det var arbejdsgiveren, der havde indbetalt penge til trusten. Trusten blev anset for transparent i forhold til Spørger bl.a. henset til, at Spørger var trustens eneste beneficient, så længe han levede, at Spørger skulle samtykke ved fjernelse eller indsættelse af trustees, og at Spørger kunne bestemme, hvad trustens midler skulle investeres i. Da trusten ikke skulle beskattes som et selvstændigt skattesubjekt i udlandet, kunne trusten ikke få ledelsens sæde her i landet efter reglen i fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Spørgsmålet kunne derfor bekræftes.

Bindende svar: Begrænset skattepligt af udbytte - beneficial owner

SKM2022.471.SR

C påtænkte at udlodde 800.000 euro til moderselskabet, B i X-land. 50.000 euro af udbyttet skulle anvendes til drift og nye investeringer i B. De resterende 750.000 euro forventedes at skulle udloddes til den personlige aktionær. Spørger ønskede derfor at vide, om B ville blive begrænset skattepligtig af udlodningen. Hvis Skatterådet svarede nej til dette, ønskede Spørger bekræftet, at B ikke blev skattepligtig til Danmark af den del af udbyttet, som ikke blev udloddet til den personlige aktionær. Skatterådet fandt, at B blev begrænset skattepligtig til Danmark af udlodningen. Skatterådet bekræftede, at B ikke var begrænset skattepligtig til Danmark af den del af udbyttet, som ikke blev udloddet til den personlige aktionær. Hvis Skatterådet svarede nej til det første spørgsmål, men ja til det andet spørgsmål, ønskede Spørger bekræftet, at den del af udbyttet, der blev videreudloddet til den personlige aktionær, var omfattet af art. 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og W-land, så udbytteskatten for denne del kunne nedsættes til skattesatsen her. Det bekræftede Skatterådet.

Afgørelse: Fradrag for betalt skat i udlandet - Dobbeltbeskatning

SKM2022.485.LSR

Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets besvarelse af en række spørgsmål om lempelse i henhold til ligningslovens § 33, om dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Malta, om skattemæssigt hjemsted i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 6, om ligningslovens § 2 og om rette indkomstmodtager.

Afgørelse: Aktieprogram for medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer - anvendelse af styresignalet i SKM2020.351.SKTST

SKM2022.481.LSR

I en anmodning om bindende svar blev Skatterådet spurgt, om rådet kunne bekræfte, at en koncerns salg af aktier i et selskab til selskabets medarbejdere og tilbagekøb heraf, begge dele til indre værdi, efter den 1. december 2020 ikke var en incitamentsordning omfattet af styresignalet SKM2020.351.SKTST og dermed, at medarbejderne ikke som følge af aktiekøbet skulle beskattes i henhold til ligningslovens § 16. Såfremt Skatterådet ikke kunne besvare dette spørgsmål bekræftende, var der stillet spørgsmål om, hvorvidt Skatterådet så kunne bekræfte, at aktierne handledes til markedsværdi, når købte og solgte aktier skete til den regnskabsmæssige indre værdi. Skatterådet havde svaret nej til begge spørgsmål.

Landsskatteretten anførte, at medarbejderaktierne skulle overdrages til markedsværdien, jf. ligningslovens § 16, stk. 3. Det kunne ikke på det foreliggende grundlag konstateres, at den indre værdi svarerede til markedsværdien. I det omfang der skete overdragelse til under markedsværdien, udgjorde forskellen et skattepligtigt vederlag for medarbejderen. Ved styresignalet ændrede Skatterådet praksis, således at medarbejderes erhvervelse af aktier til indre værdi som led i en incitamentsordning beskattes som et lønaccessorium, medmindre indre værdi ikke udgør en favørkurs i forhold til markedsværdien. Efter styresignalet kunne der ikke støttes ret på den tidligere praksis. Det ændrede ikke herpå, at medarbejderne også skulle tilbagesælge aktierne til indre værdi.

Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets bindende svar.

Afgørelse: Direktørkontrakt - Direktør og hovedanpartshaver anset for berettiget til løn i henhold til kontrakt - Beskatningstidspunkt

SKM2022.477.LSR

Klagen vedrørte, om klageren var skattepligtig af løn fra klagerens selskab for arbejde udført i 2014 i indkomståret 2016. Landsskatteretten bemærkede, at der forelå direktørkontrakt mellem klageren og selskabet dateret den 30. marts 2013, og at det af kontrakten fremgik, at klagerens løn fra selskabet udgjorde 58.000 kr. pr. måned, og at kontrakten trådte i kraft den 1. april 2013. Retten bemærkede videre, at efter retserhvervelsesprincippet sker beskatningen af løn på det tidspunkt, hvor der foreligger et retskrav på løn, uanset om lønnen udbetales. På baggrund af kontraktens klare ordlyd fandtes klageren at have retserhvervet løn fra selskabet af den i kontrakten anførte størrelse fra 1. april 2013, herunder vedrørende indkomståret 2014. På baggrund af sagens oplysninger om kontraktens indgåelse måtte det lægges til grund, at kontrakten blev indgået i 2016. Retten fandt derfor, at klageren først erhvervede ret til løn for arbejde udført for selskabet i indkomståret 2016, hvorfor det var med rette, at SKAT havde henført beløbet på 696.000 kr. til beskatning i indkomståret 2016. Lønnen var ikke udbetalt til klageren fra selskabet. Retten bemærkede hertil, at lønnen i henhold til bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015 om kildeskat, § 20, skulle medregnes senest seks måneder efter retserhvervelsen. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse.

Afgørelse: Pligt til indberetning af A-indkomst og indeholdelsespligt i relation til løn

SKM2022.479.LSR

Klagen skyldtes, at SKAT havde pålagt et selskab pligt til bl.a. indberetning af A-indkomst i relation til løn til klageren i perioden 1. april 2013 til 30. september 2015. Lønnen var anset retserhvervet i 2016, og på baggrund af selskabets indberetning udgjorde indkomsten på klagerens årsopgørelse for 2016 i alt 1.740.000 kr. for denne periode. Landsskatteretten bemærkede, at pligten til høring efter skatteforvaltningslovens § 20 alene gælder, når der er tale om selvangivne oplysninger. Den påklagede årsopgørelse var fremkommet i Tast Selv i marts 2017, og der var ikke på dette tidspunkt indgivet selvangivelse. Retten fandt derfor, at skatteforvaltningslovens § 20 ikke fandt anvendelse. Fastsættelsen af klagerens lønindkomst, der fremgik af klagerens årsopgørelse for indkomståret 2016 til i alt 2.456.492 kr., hvoraf 1.740.000 kr. vedrørte løn fra klagerens selskab for perioden 1. april 2013 til 30. september 2015, var foretaget på baggrund af den indberetningspligt, der var pålagt selskabet, og som SKAT foretog på selskabets vegne, da det ikke skete.

Da pligten til udsendelse af agterskrivelse efter skatteforvaltningslovens § 20 ikke ansås at gælde i den foreliggende situation, og da klageren i forbindelse med orienteringsbrevene i relation til selskabets sag og i forbindelse med sagen vedrørende løn fra selskabet i indkomståret 2014, under hvilke sager der blev afholdt møde med SKAT, hvorved klageren havde mulighed til at fremkomme med indsigelser mod den påtænkte forhøjelse, fandt retten ikke, at der var grundlag til at tilsidesætte afgørelsen som ugyldig. Landsskatteretten stadfæstede herefter SKATs afgørelse.

Dom: Indsætninger - skattepligtig indkomst - ekstraordinær genoptagelse - grov uagtsomhed

SKM2022.484.BR

Retten fandt, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at de omhandlede indsætninger på hans private konto i 2014 stammede fra lån. Skatteyderen var derfor skattepligtig af indsætningerne.

Retten fandt videre, at skatteyderen måtte anses for at have handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet indsætningerne. Reaktionsfristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., løb ikke fra det tidspunkt, hvor SKAT havde modtaget oplysninger fra SØIK, om at der var indsat en række beløb på skatteyderens private konto, men først fra det tidspunkt, hvor SKAT havde indhentet den sidste kontoudskrift vedrørende skatteyderens konto fra banken.

På den baggrund blev Skatteministeriet frifundet.

Dom: Indsætninger på bankkonti - pengeindsamlinger

SKM2022.483.BR

Sagen angik, om skatteyderen var skattepligtig af kontante pengeoverførsler til udlandet foretaget via to pengeoverførselsvirksomheder i 2013-2015. For 2014-2015 var spørgsmålet også, om skatteyderen var skattepligtig af indsætninger på bankkonti. Herudover angik sagen, om 3-måneders-fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. var overholdt for indkomståret 2014.

Efter bevisførelsen lagde retten til grund, at udtræk fra kundelisterne fra de to pengeoverførselsvirksomheder var fejlagtige og ikke i sig selv kunne lægges til grund for forhøjelsen af den skattepligtige indkomst. Herefter, og da oplysningerne på kundelisterne ikke var bestyrket af øvrige oplysninger i sagen, var det ikke godtgjort, at skatteyderen havde afsendt de overførte beløb.

For så vidt angik spørgsmålet om indsætninger på bankkonti i 2014-2015 fandt retten, at det påhvilede skatteyderen at godtgøre, at de indsatte beløb stammer fra beskattede midler, og da forklaringen var udokumenteret, og da der var indsætninger, som skatteyderen ikke kunne redegøre for, var det ikke godtgjort, at indsætningerne ikke udgjorde skattepligtig indkomst.

Endelig fandt retten, at Skattestyrelsen ikke havde overholdt 3-måneders-fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. for 2014.

Dom: Erhvervsmæssig virksomhed - fradrag for skattemæssigt underskud i et kommanditselskab

SKM2022.480.ØLR

Landsretten fandt det ikke godtgjort, at kommanditisten havde foretaget indskud i kommanditselskabet. På den baggrund og af de grunde, der var anført af byretten, tiltrådte landsretten, at det ikke var godtgjort, at der havde været tale om reel drift og reelle dispositioner i kommanditselskabet. Det var dermed ikke godtgjort, at der havde foreligget erhvervsmæssig virksomhed, og kommanditisten havde derfor ikke ret til fradrag for sin andel af det skattemæssige underskud i kommanditselskabet.

Dom: Indsætninger på bankkonti - ugyldighed

SKM2022.478.BR

Sagen angik, om skattemyndighederne med rette havde forhøjet skatteyderens skattepligtige indkomst i indkomstårene 2001-2005 i anledning af en række indsætninger på samlet kr. 5.446.063. Der var tale om dels hævninger i Danmark på kreditkort udstedt i Y1-land, hvoraf størstedelen af midlerne efterfølgende blev indsat på skatteyderens og dennes ægtefælles private bankkonti, dels midler fra checks udstedt i USD til skatteyderens bekendte, som blev indsat på de bekendtes bankkonti og efterfølgende overført til skatteyderen.

Skatteyderen gjorde bl.a. gældende, at størstedelen af indsætningerne ikke var skattepligtige, fordi de udgjorde forskningsmidler, som var anvendt til forskning. Skatteyderen gjorde endvidere gældende, at indsætningerne - såfremt de ikke ansås for forskningsmidler anvendt til forskning - udgjorde underslæbte forskningsmidler, som skatteyderen ikke havde erhvervet ret til og dermed ikke var skattepligtig af i 2001-2005. Endelig gjorde skatteyderen gældende, at Landsskatterettens afgørelse var ugyldig, idet SKAT og Landsskatteretten ikke havde iagttaget officialprincippet.

Retten fremhævede, at der efter praksis og under de foreliggende omstændigheder, hvor skatteyderens forklaringer om midlernes oprindelse var forskellige og skiftende, påhvilede skatteyderen en streng bevisbyrde for, at indsætningerne ikke udgjorde skattepligtig indkomst. Denne bevisbyrde var yderligere skærpet som følge af de usædvanlige omstændigheder omkring indsætningerne.

Retten fandt, at skatteyderen ikke ved objektive kendsgerninger havde løftet sin bevisbyrde, og at indsætningerne derfor var skattepligtige. Retten henviste bl.a. til, at den af skatteyderen udarbejdede pengestrømsanalyse ikke tegnede et tilnærmelsesvis fyldestgørende billede af dispositionerne og deres indbyrdes kontekst, samt at midlerne ikke var holdt adskilt fra skatteyderens øvrige formue. Retten anførte desuden, at en frifindende straffedom ikke kunne tillægges betydning ved vurderingen af, om skatteyderen havde løftet sin bevisbyrde.

Retten fandt derudover, at Landsskatterettens afgørelse ikke kunne tilsidesættes som ugyldig. Retten henviste til, at skatteyderen på trods af skattemyndighedernes opfordringer ikke oprindeligt bidrog til sagens oplysning, og at indkomstforhøjelsen beroede på konkrete indsætninger. På den baggrund havde skattemyndighederne tilvejebragt det fornødne grundlag for at træffe afgørelse.

Dom: Fuld skattepligt - fraflytning - partshøring

SKM2022.472.BR

En skatteyder havde ikke godtgjort, at han i 2003 opgav sin danske bopæl med den virkning, at hans fulde skattepligt til Danmark var ophørt, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Ændringen af skatteyderens skatteansættelse for indkomståret 2011 var desuden ikke ugyldig som følge af manglende partshøring.

Dom: Afvisning af ankesag - ej behørigt udformet ekstrakt

SKM2022.470.ØLR

Da appellanten ikke rettidigt havde indleveret behørig udformet ekstrakt til landsretten, jf. retsplejelovens § 385, stk. 1, og da landsretten ikke fandt grundlag for at undlade udeblivelsesvirkning, afviste landsretten anken, jf. retsplejelovens § 386, stk. 1 og 5.

Dom: Kildeskat - beneficial owner - misbrug - gennemstrømningsselskaber - moder-/datterselskabsdirektivet - dobbeltbeskatningsoverenskomster

SKM2022.469.ØLR

Et luxembourgsk moderselskab var i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c), skattepligtig af udbytte udloddet af dets danske datterselskab, idet der hverken efter moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg skulle ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, fordi der forelå misbrug af direktivet, og fordi det luxembourgske selskab ikke kunne anses som retmæssig ejer af udbyttet i overenskomstens artikel 10, stk. 2's forstand. Den omstændighed, at koncernen ifølge datterselskabet som et alternativ til den skete udlodning kunne have foretaget en likvidation af selskabet i medfør af dagældende anpartsselskabslovs § 59, og likvidationsprovenuet herfra kunne være udloddet skattefrit til moderselskabet, kunne ikke føre til, at der ikke forelå misbrug.

Datterselskabets indsigelse om, at der skulle være tale om en praksisskærpelse, blev afvist.

Datterselskabet var ansvarligt for den manglende indeholdelse af udbytteskat i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Det beløb, som datterselskabet var ansvarlig for betaling af, skulle tillægges renter fra 14 dage efter SKATs afgørelse om selskabets ansvar, og dette gjaldt, uanset at Landsskatteretten havde omgjort SKATs afgørelse. Landsretten gav ikke selskabet medhold i, at forrentningen af beløbet alene skulle ske efter opkrævningslovens § 7, således at kravet ikke skulle indgå på skattekontoen efter reglerne om én skattekonto i opkrævningslovens kapitel 5. Landsretten fandt dog efter omstændighederne, at der kun kunne kræves renter frem til den 5. januar 2016 og derefter først igen fra 1 uge efter landsrettens dom

Dommen er anket til Højesteret.

Nyt på inddrivelsesområdet

SKM2022.468.BR

Ej krænkelse af menneskerettigheder ved gældsinddrivelse

Sagen angik, hvorvidt Skatteministeriet i forbindelse med Gældsstyrelsens inddrivelse af et kommunalt krav havde krænket sagsøgerens menneskerettigheder ved, at sagsøger ikke har mulighed for at få prøvet, om der kan ske tvangsinddrivelse af den kommunale fordring. Retten bemærkede, at sagsøger har mulighed for at få afklaret spørgsmålet ved at sagsøge kommunen, og at menneskerettighederne allerede af den grund ikke var blevet krænket.

Sagsøgers yderligere påstand om overtrædelse af grundlovens § 43 blev afvist, idet der var tale om et anbringende, og idet påstanden i øvrigt var uegnet til at indgå i en domskonklusion. En yderligere påstand om anerkendelse af, at kravet ikke kan danne grundlag for tvangsinddrivelse blev afvist med henvisning til, at det er et spørgsmål mellem sagsøger og kommunen (fordringshaver), og at der ikke forelå nogen afgørelse herom, der kunne prøves efter skatteforvaltningslovens § 48.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 16/1609024
Aktier til underpris
Klagen vedrører beskatning af maskeret udlodning for underpris ved køb af aktier. Landsskatteretten forhøjer aktieindkomsten yderligere.
Afsagt: 15-09-2022

Journalnr: 20/0094258
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører forhøjelse af indeholdelsespligtigt A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-09-2022

Journalnr: 18/0007091
Diverse forhold
Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for lønudgifter, ikke godkendt fradrag for kontante udgifter, beskatning af overskud af antikvitetshandel og af indsætninger på klagerens konto. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med mindre beløb.
Afsagt: 13-09-2022

Journalnr: 21/0035615
Gave - ejendom
Klagen vedrører opgørelse af værdi af gave ved overdragelse af ejendom og gaveafgift heraf. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-09-2022

Journalnr: 22/0001394
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-09-2022

Journalnr: 21/0116650
Rejsefradrag mm
Klagen vedrører nægtet rejsefradrag, fradrag for tab på gældsbrev samt fradrag for tab på anparter. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist.
Afsagt: 11-09-2022

Journalnr: 20/0035944
Selvstændig erhvervsdrivende
Klagen skyldes, at klager er anset for at drive selvstændig erhvervsmæssig virksomhed og opgørelse skønsmæssigt fradrag for udgifter - erhvervsmæssig kørsel. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-09-2022

Journalnr: 19/0043216
Skønsmæssig forhøjelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af resultat af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-09-2022

Journalnr: 20/0107877
Underleverandører, lønomkostninger mm
Klagen vedrører nægtelse af fradrag for udgifter til underleverandører som driftsomkostning, fradrag for skønsmæssig ansættelse af yderligere lønomkostninger, ændring af indkomstopgørelse pga. udgift uden dokumentation mm. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-09-2022

Journalnr: 17/0991295
Yderligere overskud
Klagen vedrører beskatning af yderligere overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-09-2022

Journalnr: 21/0033687
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2010, 2011 og 2012. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-09-2022

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 10-10-2022 - 08-11-2022

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 13-10-2022 dom i C-431/21 Finanzamt Bremen
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser - selskabsskat - fastlæggelse af den skattepligtige indkomst for selskaber - transaktioner med tilknytning til udlandet - dokumentationspligt med hensyn til handelstransaktioner mellem personer, som står i et afhængighedsforhold - skøn over og tillæg til den skattepligtige indkomst som sanktion

Tidligere dokument: C-431/21 Finanzamt Bremen - Dom

Den 20-10-2022 dom i C-295/21 Allianz Benelux
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber i forskellige medlemsstater - direktiv 90/435/EØF - artikel 4, stk. 1 - fritagelse hos et moderselskab af udbytte, udloddet af dets datterselskab - fremførsel af overskydende endeligt beskattet indkomst til efterfølgende skatteår - et andet selskabs overtagelse af et selskab, der råder over overskydende endeligt beskattet indkomst - national lovgivning, der begrænser overførslen af disse overskud til det overtagende selskab

Tidligere dokument: C-295/21 Allianz Benelux - Dom
Tidligere dokument: C-295/21 Allianz Benelux - Indstilling