![]() |
Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Skatteplanlægning for ejerledere
Komplicerede regler, når firmaer vil give gratis strøm til elbiler
Skat ved udlejning af bil gennem GoMore
Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - September 2022
Skatteforvaltningens overvejelser ved indførelse af begrænsninger i adgangen til at indberette oplysninger i TastSelv
Positivt bindende svar om salg af fast ejendom
Udkast til styresignal
Udkast til styresignal - Aktionærlån - Kreditorskifte fra datterselskab til moderselskab - Praksisændring - Genoptagelse
Styresignaler
Styresignal - EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen - genoptagelse
Styresignal - fastlæggelse af praksis - værdiansættelse af unoterede anparter og aktier iht. TSS-cirkulære 2000-9 hvor der sker korrektion af egen oparbejdet goodwill iht. TSS-cirkulære 2000-10
Bindende svar
SICAV RAIF - beskatning
Afgørelser
Uenighed om opgørelse af fradragskonto
Acontogodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en klagesag ved Landsskatteretten
Fritagelse for boafgift efter boafgiftslovens § 3, stk. 2
Vurderingsstyrelsens genoptagelse og ændring af egen drift af ejendoms- og grundværdi samt benyttelseskode
Kendelser
Salær i en administrativ straffesag - salærstørrelse - tiltalte skal endeligt betale salæret
Domme
Ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn over grundværdien pr. 1. oktober 2012
Ligningslovens § 16 E - aktionærlån - fejlpostering - udlodning af fordring
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDOSkatteplanlægning for ejerledere Umiddelbart skulle man tro, at arvingerne efter en ejerleder vil være godt stillet, hvis de ud over aktierne i familievirksomheden også arver en gældfri villa og et kontant beløb på fx fem mio. kr., men det er ikke altid tilfældet. |
BDOKomplicerede regler, når firmaer vil give gratis strøm til elbiler Virksomheder med en grøn profil, der overvejer at tilbyde gratis opladning af elbiler til medarbejdere og kunder, skal vide, at de med et sådant tiltag bevæger sig ind i et minefelt af dybt komplicerede moms- og skatteregler. |
BDOSkat ved udlejning af bil gennem GoMore Skattereglerne for udlejning af el- og hybridbiler er markant bedre end for udlejning af benzin- og dieselbiler, bl.a. fordi det skattefrie bundfradrag ikke også gælder for indtægter ved udlejning af båd og/eller campingvogn. |
Bech-BruunNyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - September 2022 Læs vores nyhedsbrev Generationsskifte Omstrukturering med aktuel lovgivning og afgørelser. |
Folketingets Ombudsmand |
TVC AdvokatfirmaPositivt bindende svar om salg af fast ejendom Skatteyder kan sælge ejendom skattefrit og opnå potentiel skattefri gevinst på kr. 1-2 millioner efter inddragelse af relevant advokatbistand i proces om bindende svar. |
TVC AdvokatfirmaSkattestyrelsens manglende iagttagelse af reaktionsfristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. førte til, at der ikke var grundlag for genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2012-2016 ekstraordinært. |
Styresignalet beskriver den underkendelse af praksis, der fandt sted som følge af, at Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle i en retssag om beskatning af aktionærlån (Vestre Landsrets dom af 7. december 2021, sag BS-15424/2021-VLR). Skatteministeriet har udsendt en kommentar til dommen, der beskriver baggrunden for, at Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle i sagen. Kommentaren er offentliggjort som SKM2022.206.DEP. Landsskatterettens afgørelse af 2. juli 2020, der var til prøvelse ved Vestre Landsret, er offentliggjort som SKM2020.325.LSR.
Efter den hidtidige gældende praksis, som denne er kommet til udtryk i SKM2020.325.LSR, skulle en anpartshaver, der var blevet beskattet ved optagelse af et aktionærlån i sit selskabs datterselskab i overensstemmelse med bestemmelsen i ligningslovens § 16 E, beskattes en gang til, hvis lånet blev overført fra datterselskabet til moderselskabet ved et kreditorskifte. Af domskommentaren fremgår, at det er Skatteministeriets opfattelse, at et sådant kreditorskifte ikke indebærer, at lånet skal beskattes en gang til.
Ved lov nr. 1179 af 8. juni 2021 er foreningsbeskatningen blevet tilpasset, idet de danske regler for beskatning af foreninger i en periode har været i strid med EU-retten. Ved loven indførtes skattepligt for danske foreninger af udbytte, renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalty. Samtidig blev udenlandske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger fritaget for begrænset skattepligt af udbytte fra danske selskaber.
I styresignalet er mulighederne for tilbagesøgning af for meget indeholdt kildeskat beskrevet.
Styresignalet vedrører den situation, hvor der ved en værdiansættelse af unoterede aktier og anparter iht. TSS-cirkulære 2000-9 foretages en korrektion på aktivsiden af egen oparbejdet goodwill iht. TSS-cirkulære 2000-10.
Styresignalet fastsætter, at der ved en værdiansættelse af aktier og anparter iht. TSS-cirkulære 2000-9 skal foretages en regulering på passivsiden af den latente skatteforpligtigelse på egen oparbejdet goodwill. Den udskudte skat på den oparbejdede goodwill fragår således i værdien på virksomheden, når virksomheden har egen oparbejdet goodwill iht. TSS-cirkulære 2000-10.
Skatterådet kunne i dette bindende svar bekræfte, at et selskab, oprettet som et S.A. SICAV RAIF, skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt efter de danske skatteregler.
Selskabet ønskede Skatterådet vurdering af, om de kunne opfattes som et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1. nr. 2, 1. pkt. Dette afviste Skatterådet med henvisning til at Selskabet havde en lock-up periode på 3 år før andele kunne tilbagesælges, hvilket medførte at tilbagekøbspligten var uden indhold i 3 år. Det var dermed Skatterådets vurdering, at en lock-up periode på 3 år var for lang til at et selskab kunne anses for at være et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 1. pkt.
Til sidst kunne Skatterådet bekræfte, at selskabet skulle opfattes som et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 4. pkt.
Sagen angik opgørelsen af klagerens fradragskonto ved klagerens deltagelse i tre kommanditselskaber. Landsskatteretten fandt bl.a., at hverken praksis eller rapporten om de skattemæssige principper for opgørelsen af fradragskontoen støttede SKATs fremgangsmåde, hvor SKAT kun havde opgjort én fælles fradragskonto, og hvor SKAT havde begrænset tilgang i form af hæftelse/stamkapital til beløb svarende til anskaffelsessummerne for kommanditselskabernes skibe. Med udgangspunkt i arbejdsgruppens løsningsmodel B, punkt 5.2, fandt Landsskatteretten, at der dels skulle foretages opgørelser af tre separate driftsfradragskonti for de enkelte kommanditselskaber, hvor primo tilgangen udgjordes af klagerens hæftelse i det enkelte kommanditselskab. Herved blev klageren sikret adgang til fradrag for skattemæssige driftsunderskud i overensstemmelse med sin hæftelse. Herudover skulle der opgøres en fælles fradragskonto, som bl.a. sikrede, at saldoafskrivningerne ikke oversteg den samlede anskaffelsessum for kommanditselskabernes driftsmidler og skibe.
Sagen angik, om klageren var berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand afholdt i forbindelse med en klagesag ved Landsskatteretten, hvor klageren efter anmodning havde fået henstand med betaling af den omhandlede skat. Landsskatteretten fandt, at det på baggrund af det i forarbejderne anførte måtte lægges til grund, at der ikke var forskel på, hvilke udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med anmodning om henstand efter skatteforvaltningslovens § 51, der blev ydet omkostningsgodtgørelse til henholdsvis før og efter ikrafttrædelsen af ændringen af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 4. Herefter fandt Landsskatteretten, at det var en forudsætning for, at der kunne ydes omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med anmodning om henstand efter skatteforvaltningslovens § 51, at den sagkyndige bistand havde en naturlig tilknytning til den underliggende klagesag. Landsskatteretten foretog herefter en konkret vurdering af, om de omhandlede udgifter til sagkyndig bistand havde en sådan naturlig tilknytning til den underliggende klagesag, hvorved bl.a. udgifter til sagkyndig bistand vedrørende opkrævning under henstand, gennemgang af renter på årsopgørelsen og indsigelser vedrørende SKATs sagsbehandling af skattesagen i 1. instans ikke blev anset for godtgørelsesberettigede udgifter.
En fond kunne ikke opnå afgiftsfritagelse efter boafgiftslovens § 3, stk. 2, da den ikke udelukkende havde almenvelgørende eller almennyttige formål. Landsskatteretten lagde ved vurderingen vægt på, at fonden bl.a. havde til formål at eje aktier i et selskab og de dertil hørende koncernforbundne selskaber og gennem denne aktiebesiddelse i videst muligt omfang at sikre opretholdelse af den samlede virksomhed.
Sagen omhandlede en grund, som pr. 1. januar 2001 var ubebygget, og som ved en fejl var registreret med benyttelseskoden 14 - Vurderet til 0. Kommunen solgte grunden til et alment boligselskab i 2001 og havde det foregående år givet dispensation til at opføre 6 boligenheder på grunden. Vurderingsstyrelsen genoptog af egen drift vurderingen pr. 1. januar 2001 ved afgørelse af 30. januar 2020 efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3. Ved genoptagelsen ansatte Vurderingsstyrelsen en ejendoms-/grundværdi og ændrede benyttelseskoden til 09 (ubebygget areal) og traf endvidere afgørelse om, at den skattemæssige virkning af genoptagelsen var bagudrettet fra det oprindelige vurderingstidspunkt. Ejeren klagede over selve genoptagelsen, samt at den skattemæssige virkning af genoptagelsen var bagudrettet. Ejeren begrundede klagen - i forhold til punktet vedrørende den skattemæssige virkning - med, at ejeren ikke vidste og heller ikke burde have vidst, at der var fejl i den oprindelige vurdering, da det fremgik af skødet - som var udarbejdet af kommunen - at grunden var vurderet til 0 kr., idet grunden var vurderet som grønt område. Retten fandt, at genoptagelsen var til ugunst for ejeren, samt at ejeren som professional aktør på ejendomsmarkedet burde have vidst, at det var en fejl, at den påklagede ejendom forud for genoptagelsen var registreret som areal vurderet til 0, da dette ikke var i overensstemmelse med lokalplan og kommunens dispensation. Betingelserne for at tillægge afgørelsen bagudrettet skattemæssig virkning i medfør af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7, var således opfyldt. Landsskatteretten stadfæstede Vurderingsstyrelsens afgørelse.
I en administrativ straffesag vedtog T en bøde på 30.000 kr. for overtrædelse af skattekontrolloven.
Byretten tilkendte T's beskikkede forsvarer 22.955 kr. i salær med tillæg af moms og afgjorde, at salæret skulle betales endeligt af statskassen.
Skattestyrelsen kærede salærafgørelsen, med påstand om at salæret til den beskikkede forsvarer skal betales endeligt af T når han har erkendt at have overtrådt skattekontrolloven og vedtaget en bøde. Desuden påstod Skattestyrelsen salærets størrelse nedsat under henvisning til at der er tale om et forholdsvist ukompliceret forhold om dokumenterede renteindtægter, og advokatens timeforbrug på 14,5 timer overstiger på den baggrund det, der med rimelighed kan forventes honoreret.
Landsretten nedsatte salæret til 18.000 kr. med tillæg af moms. Efter en samlet vurdering af sagens karakter og omfang oversteg et tidsforbrug på 14,5 timer hvad en forsvarer med rimelighed kunne forvente at få honoreret af det offentlige.
Landsretten fandt ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at T efter sagens udfald endeligt skal betale forsvarersalæret, og Landsretten henviser i den forbindelse til § 5 i lov om adgang til forsvarerbistand under en administrativ skatte- og afgiftsstraffesag, hvorefter den, som sagen vedrører, har pligt til at erstatte det offentlige udgifterne til sagens behandling i samme omfang, som en sigtet har pligt til at erstatte det offentlige sådanne udgifter efter retsplejelovens regler. Der var ikke oplyst omstændigheder, som gav grundlag for at fravige udgangspunktet om, at T efter sagens udfald endeligt skal betale salæret til sin beskikkede forsvarer, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 1.
Landsretten bemærkede i øvrigt, at byrettens afgørelse burde have været truffet ved kendelse, jf. retsplejelovens § 1012, stk. 1.
Sagen angår, om der er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn over grundværdien pr. 1. oktober 2012 for sagsøgerens to ejendomme.
Landsskatteretten havde ved skønsudøvelsen foretaget en samlet vurdering af grundværdierne pr. 1. oktober 2012 med angivelse af konkrete begrundelser for skønnet og for de momenter, der indgik deri, herunder inddraget blandt andet sammenligningsgrunde.
Under sagen blev der afholdt syn og skøn. I skønserklæringen erklærede skønsmanden, at en mangeårig efterfølgende grundværdiansættelse er behæftet med væsentlige usikkerhedsmomenter. Retten opfattede dette som værende en skærpelse af det bevis, som sagsøgeren skulle føre for at have godtgjort, at Landsskatterettens skøn var åbenbart urimeligt.
Retten fandt, at sagsøgeren ikke ved bevisførelsen - herunder blandt andet de afgivne forklaringer og skønsmandens erklæringer - havde ført et sådant sikkert bevis, som kræves, for at kunne tilsidesætte Landsskatterettens skøn som åbenbart urimeligt. Retten fandt endvidere, at sagsøgeren ikke havde løftet sin bevisførelse for, at Landsskatteretten havde tilsidesat de retlige rammer for en skønsmæssig vurdering.
Retten fandt ikke, at hovedanpartshaveren med tilstrækkelig sikkerhed havde dokumenteret, at der var tale om en fejlpostering, der ikke skulle indgå i opgørelsen over skattepligtige hævninger i indkomståret 2013, jf. ligningslovens § 16 E, jf. § 16 A.
Retten fandt det heller ikke godtgjort, at der var udloddet en fordring på 125.037 kr. til hovedanpartshaveren i indkomståret 2014. Retten lagde herved vægt på, at selskabets bogføring ikke klart afspejlede dette, og at beløbet på 125.037 kr. ikke fremgik af bogføringen. Retten lagde desuden vægt på, at selskabet havde indberettet udbytte på 206.000 kr. til skattemyndighederne, at selskabet havde indbetalt udbytteskat heraf, og at selskabet ikke havde handlet som om, at den påståede fordring blev udloddet til hovedanpartshaveren ved andet end en kontantudlodning.
Skatteministeriet havde under sagen anerkendt, at en fordring på 100.000 kr. var udloddet til hovedanpartshaveren i 2015, og ministeriet havde derfor anerkendt, at hovedanpartshaverens aktieindkomst skulle nedsættes med dette beløb.
Skatteministeriet blev på ovenstående baggrund frifundet.
Straf - overskud af virksomhed - sandsynlighedsforsæt - inddraget registrering - fortsat drift - lang sagsbehandlingstid T var tiltalt for forsætligt at have undladt inden 4 uger efter selvangivelsesfristen den 1. juli 2015 at meddele, at skatteansættelsen var for lav, idet den ikke indeholdt overskud af virksomhed på 263.591 kr. for indkomståret 2014. For indkomståret 2015 var T tiltalt for forsætligt at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, idet han ved afgivelse af andre oplysninger i TastSelv ikke selvangav overskud af virksomhed på 331.257 kr. T var endvidere tiltalt for forsætligt at have fortiet oplysninger om virksomhedens momstilsvar for perioden 20.02.2016-31.12.2016, og for at have fortsat momspligtig virksomhed, efter at registreringen var blevet inddraget. T havde herved unddraget i alt 188.004 kr. i skat og 60.641 kr. i moms. T nægtede sig skyldig. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T måtte have indset det for overvejende sandsynligt, at skatteansættelserne var for lave med ret betydelige beløb, og at det offentlige derved blev unddraget skat. Retten henså herved til, at skatteansættelserne ikke indeholdt noget beløb som overskud af den selvstændige virksomhed, selvom denne måtte have udgjort Ts hovedindtægtskilde for de pågældende år, T gjorde ikke noget aktivt for at opnå korrekte skatteansættelser, og T antog først sagkyndig bistand på et tidspunkt efter udløbet af selvangivelsesfristerne for de pågældende år. T havde modtaget meddelelse om, at registreringen var inddraget, og fortsatte på trods heraf virksomheden, hvorved T havde haft forsæt til at unddrage statskassen moms. T idømtes en bøde på 430.000 kr. Sagsbehandlingstiden kunne ikke begrunde en reduceret bøde. Landsretten stadfæstede byretsdommen, men nedsatte bøden til halvdelen, til 215.000 kr., under henvisning til den meget lange sagsbehandlingstid, som hverken helt eller delvist kunne tilskrives Ts forhold. Bøden blev fastsat som en tillægsstraf til en tidligere afsagt dom af 13. februar 2018. | |
Straf - rådgiver - advokat - dødsbo-selvangivelse - aktieavance T var tiltalt for groft uagtsomt, på vegne af et dødsbo, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for skatteberegningen, idet aktieavance på 908.185 kr. ikke blev medtaget i boets selvangivelse, hvorved det offentlige blev unddraget 238.395 kr. i skat. T nægtede sig skyldig. T forklarede, at han, i medfør af sit erhverv som advokat udfyldte og indleverede boets selvangivelse. T anførte en håndskrevet note til feltet "aktieindkomst", hvori han skrev; "eventuel avance eller tab kan ikke beregnes, da anskaffelsessummen ikke kendes…". Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Retten lagde bl.a. vægt på, at T, der forestod behandlingen af boet i medfør af sit professionelle erhverv som advokat burde have undersøgt reglerne på området, inden han indgav boets selvangivelse. Byretten idømte T en bøde på 10.000 kr. Ved strafudmålingen lagde retten vægt på praksis, når en rådgiver har handlet groft uagtsomt, beløbets størrelse, at T ikke har opnået egen vinding, og at beløbet efterfølgende er blevet betalt til det offentlige. | |
Straf - prøvesag - løse pantetiketter - salg T var tiltalt for som indehaver af en enkeltmandsvirksomhed at have solgt 3.175 stk. kategori A, Alu M3 og 96 stk. kategori C, Plast M3 løse pantetiketter til en virksomhed, selvom ingen andre end Dansk Retursystem A/S må sælge eller på anden måde overdrage selvklæbende pantetiketter. T udeblev fra retsmødet. Byretten fandt T skyldig i tiltalen og idømte T en bøde på 5.000 kr. |
Journalnr: 21/0076633
Aktieavance
Klagen vedrører opgørelse og beskatning af aktieavance. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-09-2022
Journalnr: 21/0021575
Aktiebaserede investeringsbeviser
Klagen vedrører opgørelse og beskatning af gevinst på aktiebaserede investeringsbeviser. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-09-2022
Journalnr: 07/0207305
Aktieindkomst
Klagen vedrører opgørelse og beskatning af yderligere aktieindkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-09-2022
Journalnr: 19/0102669
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag og hæftelse herfor. Landsskatteretten hjemviser sagen til ny beløbsmæssig opgørelse.
Afsagt: 04-09-2022
Journalnr: 21/0013609
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag samt hæftelse herfor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-09-2022
Journalnr: 20/0041190
Chauffør som selvstændig
Klagen skyldes, at chauffør er anset for at drive selvstændig erhvervsmæssig virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-09-2022
Journalnr: 18/0007104
Ejendom i virksomhedsordning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset en ejendom for udtaget af virksomhedsordningen, idet ejendommen er vurderet som en beboelsesejendom. Som følge heraf er der foretaget diverse konsekvensrettelser i indkomstansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-09-2022
Journalnr: 21/0051490
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2006-2016. Landsskatteretten pålægger Skattestyrelsen at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2006-2007 og stadfæster afgørelsen vedrørende indkomstårene 2008-2016.
Afsagt: 07-09-2022
Journalnr: 21/0085769
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2007-2011. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-09-2022
Journalnr: 21/0091896
Forsøgs- og forskningsudgifter
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har nægtet at imødekomme selskabets anmodning om udbetaling af skatteværdien af underskud for forsøgs- og forskningsudgifter efter ligningslovens § 8 X, idet udgifterne ikke er anset for at være omfattet af ligningslovens § 8 B. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Afsagt: 05-09-2022
Journalnr: 17/0991350
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed, nægtet fradrag for lønmodtagerudgifter samt nedsat fradrag vedrørende ejendom. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-09-2022
Journalnr: 17/0989826
Genoptagelse af skatteansættelsen - sambeskatning
Klagen skyldes, at SKAT har nægtet at genoptage skatteansættelsen for 2014, da betingelserne for sambeskatning i selskabsskattelovens § 31 C ikke er anset opfyldt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-09-2022
Journalnr: 18/0003038
Genoptagelse af skatteansættelsen og underskudssaldo
Klagen skyldes, at SKAT (nu Skattestyrelsen) har givet afslag på anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010 og underskudssaldo til fremførsel, hvorfor der ikke er fundet at være grundlag for ændring heraf for indkomstårene 2011-2014. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-09-2022
Journalnr: 22/0024208
Husleje og konsulenthonorar
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til husleje og konsulenthonorar. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-09-2022
Journalnr: 20/0058129
Omgørelse
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om omgørelse af udlån fra et ApS til et andet. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-09-2022
Journalnr: 22/0060068
Skattepligt for bo
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset et bo for skattepligtigt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-09-2022
Journalnr: 21/0103969
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren i indkomstårene 2018, 2019 og 2020 er fuldt skattepligtig til Danmark og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og at han derfor ikke er berettiget til fradrag for renteudgifter i Tjekkiet, befordringsfradrag mellem Danmark og Tjekkiet eller overførsel af uudnyttet personfradrag fra sin ægtefælle efter grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§ 5 A-D. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-09-2022
Journalnr: 18/0003069
Skønsmæssig ansættelse af resultat af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af resultat af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-09-2022
Journalnr: 20/0016393
Underleverandører
Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører. Landsskatteretten nedsætter det ikke godkendte fradrag med et mindre beløb.
Afsagt: 04-09-2022
Journalnr: 17/0859145
Yderligere omsætning
Klagen vedrører skønsmæssigt ansat yderligere omsætning. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen i overvejende grad.
Afsagt: 06-09-2022
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 13-10-2022 dom i C-431/21 Finanzamt Bremen
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser - selskabsskat - fastlæggelse af den skattepligtige indkomst for selskaber - transaktioner med tilknytning til udlandet - dokumentationspligt med hensyn til handelstransaktioner mellem personer, som står i et afhængighedsforhold - skøn over og tillæg til den skattepligtige indkomst som sanktion
Tidligere dokument: C-431/21 Finanzamt Bremen - DomDen 20-10-2022 dom i C-295/21 Allianz Benelux
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber i forskellige medlemsstater - direktiv 90/435/EØF - artikel 4, stk. 1 - fritagelse hos et moderselskab af udbytte, udloddet af dets datterselskab - fremførsel af overskydende endeligt beskattet indkomst til efterfølgende skatteår - et andet selskabs overtagelse af et selskab, der råder over overskydende endeligt beskattet indkomst - national lovgivning, der begrænser overførslen af disse overskud til det overtagende selskab
Tidligere dokument: C-295/21 Allianz Benelux - Dom
Bekendtgørelse af lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, LBK nr 1306 af 22/09/2022. Udstedt af Skatteministeriet
Spm. 754 |
Spm. 762 |
Spm. 767 |
Spm. 771 |
Spm. 773 |
Spm. 800 |
Spm. 805 |
Spm. 806 |
Spm. 807 |
Spm. 808 |
Spm. 809 |
Spm. 811 |
Spm. 813 |
Spm. 818 |
Spm. 826 |