SkatteMail 2022, uge 38

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Afklaring af moms, skat og afgifter ved gratis el-opladning af biler?
Tax policy is playing a key role in promoting economic recovery and responding to the energy price shock
Codan Forsikring vinder transfer pricing sag i Østre Landsret
Sidste frist for at undgå restskattetillæg for selskaber, filialer og fonde på 4,3 % nærmer sig
Skattestraffesager og rådgiveransvar

Bindende svar
Generationsskifte - parkering og succession - værdiansættelse

Afgørelser
Anpartshaverlån - Overdragelse af fordring til selskab

Domme
Ekstraordinær genoptagelse af grundværdiansættelser for 2008 - 2012
Hævninger og overførsler i selskab foretaget af nærtstående til anpartshaver anset for maskeret udlodning
Ekstraordinær genoptagelse - skattepligt - forskerskatteordningen
Rette indkomstmodtager, indsætninger på konti, skønsmæssigt fradrag og maskeret udlodning

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

EY

Afklaring af moms, skat og afgifter ved gratis el-opladning af biler?

Et nyligt bindende svar omkring virksomheders facilitering af gratis opladning af elbiler giver større klarhed for virksomheder.

OECD

Tax policy is playing a key role in promoting economic recovery and responding to the energy price shock

Tax policy is playing a critical role as countries seek to promote economic recovery from the COVID-19 pandemic and respond to the impact of rapid increases in energy prices, according to a new OECD report.

Plesner

Codan Forsikring vinder transfer pricing sag i Østre Landsret

Østre Landsret har den 17. august 2022 givet Codan Forsikring medhold i en principiel transfer pricing sag, hvorved landsretten omstødte SKATs afgørelse vedrørende selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010-2013. Det står nu klart, at sagen ikke føres videre af Skatteministeriet. Sagen blev ført af Plesner.

PwC

Sidste frist for at undgå restskattetillæg for selskaber, filialer og fonde på 4,3 % nærmer sig

Den sidste mulighed for frivillig indbetaling af acontoskat for indkomståretrn2022 er den 21. november 2022, hvis restskattetillæg skal...

TVC Advokatfirma

Skattestraffesager og rådgiveransvar

Antallet af skattestraffesager stiger, og det vurderes også af Skattestyrelsens straffesagsenheder, hvorvidt rådgiver – eksempelvis skatte- eller afgiftsyderes revisor – har handlet strafbart.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Generationsskifte - parkering og succession - værdiansættelse

SKM2022.450.SR

Spørger ønskede Skatterådets stillingtagen til om en kælderejendom, der udlejes til parkeringspladser og lukkede garager, er et pengetankaktiv (passiv kapitalanbringelse) eller et erhvervsaktiv i forhold til aktieavancebeskatningslovens § 34.

Skatterådet fandt, at en ejendom, der anvendes til udlejning af parkeringspladser og lukkede garager, skal betragtes som en udlejningsejendom. Skatterådet fandt videre, at bogholderi, fakturering, rykkerprocedure, fraflytningsafregning, rengøring, fremvisning af pladser og garager mv., samt udarbejdelse af lejekontrakter omfatter aktivitet ved selve udlejningen.

Skatterådet fandt endvidere, at SKM2021.537.VLR (anket til Højesteret), der omhandler pengetankreglen i andele i P/S'er, der driver solcelle- og vindmøllevirksomhed, ikke ændrer på, at alle udlejningsejendomme, med ganske få undtagelser, skal betragtes som passiv kapitalanbringelse, (udlejning af parkeringspladser og lukkede garager er ikke omfattet af disse ganske få undtagelser), samt at al aktivitet med selve udlejningen ikke tæller med som aktiv aktivitet.

Spørgsmål 2 omhandlede, om et selskabs ejendom kan værdiansættes til den seneste offentlige vurdering ved overdragelse af anparterne i selskabet til hovedanpartshaverens børn. Skatterådet fandt, at når Vurderingsstyrelsen har vurderet ejendommen til 17 mio.kr. og den seneste offentlige vurdering udgør 12,2 mio.kr., så skal der ske en fravigelse af hjælpereglen i TSS-cirkulære 2000-9, således at selskabets ejendom ikke kan værdiansættes til den seneste offentlige vurdering.

 

Afgørelse: Anpartshaverlån - Overdragelse af fordring til selskab

SKM2022.444.LSR

Sagen angik et bindende svar om, hvorvidt en overdragelse af et sælgerpantebrev fra klageren til klagerens selskab var omfattet af ligningslovens § 16 E. I forbindelse med klagerens skilsmisse udstedte klagerens tidligere ægtefælle et sælgerpantebrev til klageren. Klageren overdrog efterfølgende sælgerpantebrevet til sit selskab. Skatterådet fandt, at der ved overdragelsen opstod et lån omfattet af ligningslovens § 16 E. Det var Skatterådets opfattelse, at klageren skulle stilles på samme måde, som hvis klagerens selskab havde lånt penge til klagerens tidligere ægtefælle, og at der ved overdragelsen opstod et indirekte lån til klageren. Landsskatteretten var enig i, at der ved overdragelsen af sælgerpantebrevet til selskabet opstod et låneforhold mellem klagerens tidligere ægtefælle og selskabet. Da klageren ikke længere var gift med den tidligere ægtefælle, fandt Landsskatteretten, at der ikke var grundlag for at anse lånet for et indirekte lån til klageren, eller i øvrigt for omfattet af ligningslovens § 16 E. Landsskatteretten ændrede således Skatterådets afgørelse.

 

Dom: Ekstraordinær genoptagelse af grundværdiansættelser for 2008 - 2012

SKM2022.442.BR

Sagen angår Vurderingsstyrelsens ekstraordinære genoptagelse af grundværdiansættelserne for 2008 - 2012 i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3. Genoptagelsen var begrundet i, at vurderingerne var fortaget uden hensyn til en på ejendommen tinglyst deklaration, fordi deklarationen ikke var registreret hos vurderingsmyndigheden.

Retten lagde på baggrund af en udtalelse fra Vurderingsstyrelsen til grund, at SKAT ikke var bekendt med den pågældende deklaration ved de påklagede vurderingsår, da deklarationen ikke var registreret internt i skattemyndighedernes system.

Efter deklarationens indhold og med den tinglyste påtegning om samtykke efter § 42, stk. 1, i lov om planlægning fra kommunens tekniske udvalg, lagde retten endvidere til grund, at deklarationen var af offentligretlig karakter, jf. dagældende vurderingslovs § 13, stk.2, da den regulerer fastlæggelse af retningslinjer for udstykning, bebyggelse og benyttelse for området.

Retten anførte videre, at vurderingen ikke var sket på grundlag af oplysningerne i den tinglyste deklaration, idet oplysningerne manglede i registreringerne hos SKAT, og at vurderingerne af grundværdien derfor var foretaget på et fejlagtigt grundlag, som følge af manglende registrering af faktiske forhold om deklarationen og mulighederne for byggeri på grunden.

Da genoptagelsen var sket på baggrund af objektive, faktiske forhold, var der ikke, som hævdet af sagsøgeren, grund til at tage stilling til de enkelte elementer i den anvendte beregningsmetode ved ansættelse af grundværdien efter etagearealsprincippet, da dette ikke har haft betydning for, hvorvidt betingelserne for genoptagelse var opfyldt.

Retten lagde videre til grund, at den ændrede beregning resulterede i en ændring af grundværdien med mindst 15 %.

Skatteministeriet havde således godtgjort, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3 jf. stk. 1, var opfyldt.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

 

Dom: Hævninger og overførsler i selskab foretaget af nærtstående til anpartshaver anset for maskeret udlodning

SKM2022.447.BR

Sagen angik en forhøjelse på i alt ca. 1,7 mio. kr. af en anpartshavers aktieindkomst for indkomstårene 2013-2015 som følge af en lang række hævninger og overførsler til anpartshavers ægtefælle. Forhøjelsen skyldtes, at det ikke nærmere var dokumenteret, at hævningerne og overførslerne var anvendt til betaling af selskabets udgifter eller i øvrigt afholdt i selskabets interesse. Retten fandt, at anpartshaveren ikke havde bevist, at de skete hævninger og overførsler ikke var tilgået hende som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A.

 

Dom: Ekstraordinær genoptagelse - skattepligt - forskerskatteordningen

SKM2022.441.ØLR

I forbindelse med, at appellanten i 2018 flyttede til Danmark og opnåede ansættelse ved en dansk virksomhed, ansøgte han om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens §§ 48 E-F.

Appellanten, der er Y2-landsk statsborger, havde tidligere været fuldt skattepligtig til Danmark fra 1999. Han oplyste, at han var fraflyttet til Y2-land i 2002, men han havde ikke meldt flytning og var derfor fortsat registreret som fuldt skattepligtig til og med indkomståret 2011, indtil der skete en automatiseret afregistrering af personer, som modtog grøn check, men ikke havde øvrig indkomst.

Skattestyrelsen traf afgørelse om, at han ikke kunne anvende ordningen, fordi han inden for 10 år forud for ansættelsen (i 2008-2011) havde været skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk 3, nr. 1. Denne afgørelse blev ikke påklaget til Skatteankestyrelsen.

Appellanten anmodede om genoptagelse for indkomstårene 2008-2011, således at han ikke var fuldt skattepligtig for disse indkomstår 10 år forud for ansættelsen i 2018. Skattestyrelsen fandt, at der ikke kunne ske ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. stk. 2, og denne afgørelse blev stadfæstet af Landsskatteretten.

Landsretten stadfæstede byrettens dom om, at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, at skatteansættelsen kunne genoptages ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Landsretten henviste herved til appellantens manglende anmeldelse af flytning.

 

Dom: Rette indkomstmodtager, indsætninger på konti, skønsmæssigt fradrag og maskeret udlodning

SKM2022.440.VLR

Sagen angik for det første, om appellanten var skattepligtig af en række indsætninger på sin konto. Indsætningerne hidrørte fra salg af skrot foretaget i privat regi og siden gennem registreret virksomhed. Appellanten gjorde gældende, at det var hendes samlever, der havde drevet virksomheden, og at hun derfor ikke var rette beskatningssubjekt.

Sagen angik videre, om der var grundlag for at tilsidesætte størrelsen af et skønsmæssigt fastsat fradrag, og om der var grundlag for at fastsætte endnu et skønsmæssigt fradrag. Endelig angik sagen, om appellanten var skattepligtig af en række overførsler fra sit selskab til sin svigermor. Skatteministeriet blev for byretten frifundet.

Landsretten fandt indledningsvist, at også samlevende gennem mange år har et væsentligt interessesammenfald, og landsretten stadfæstede herefter byrettens dom i henhold til dens grunde (SKM2021.604.BR).

Landsretten lagde således til grund, at appellanten både før og efter selskabsstiftelsen vidste eller burde have vidst, at hendes samlever brugte hendes konto til skrothandlen, og at hun accepterede dette. Appellanten var desuden efter selskabsstiftelsen fuldt bevidst om, at det var hendes navn og konti, der blev brugt til skrothandlen. På trods af, at det måtte anses for godtgjort, at det var sagsøgerens samlever, der udførte det praktiske arbejde med skrothandlen, måtte de omhandlede indtægter fra skrothandlen anses for at have passeret appellantens økonomi, og hun var derfor rette beskatningssubjekt.

I relation til det skønsmæssigt fastsatte fradrag stadfæstede landsretten, at der ikke var grundlag for at statuere, at fradragets størrelse førte til et åbenbart urimeligt resultat, ligesom der heller ikke var grundlag for at fastsætte yderligere skønsmæssige fradrag.

Endelig stadfæstede landsretten, at beløbene udbetalt fra appellantens selskab til hendes svigermor var maskeret udlodning.

 

Høringssvar til udkast til styresignal:

Udkast til styresignal - fastlæggelse af praksis - værdiansættelse af unoterede anparter og aktier iht. TSS-cirkulære 2000-9 hvor der sker korrektion af egen oparbejdet goodwill iht. TSS-cirkulære 2000-10
22-0400277

Styresignalet vedrører den situation, hvor der ved en værdiansættelse af unoterede aktier og anparter iht. TSS-cirkulære 2000-9 foretages en korrektion på aktivsiden af egen oparbejdet goodwill iht. TSS-cirkulære 2000-10.

Styresignalet fastsætter, at der ved en værdiansættelse af aktier og anparter iht. TSS-cirkulære 2000-9 skal foretages en regulering på passivsiden af den latente skatteforpligtigelse på egen oparbejdet goodwill. Den udskudte skat på den oparbejdede goodwill fragår således i værdien på virksomheden, når virksomheden har egen oparbejdet goodwill iht. TSS-cirkulære 2000-10.

Høringssvar:

  • FSR - danske revisorer
  •  

    Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

    Journalnr: 19/0086975
    Dobbeltbeskatning
    Klagen vedrører opgørelse af indkomst til beskatning med halv lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 3. Landsskatteretten godkender det af klagede påståede beløb.
    Afsagt: 29-08-2022

    Journalnr: 21/0062859
    Dobbeltbeskatning
    Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har genoptaget skatteansættelsen ordinært og anset klageren for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, jf. den dansk/kinesiske dobbeltbeskatningsoverenskomst art. 4, stk. 2, litra c. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, hvorefter klageren anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Kina.
    Afsagt: 29-08-2022

    Journalnr: 20/0040316
    EU-pensionsordning
    Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har fundet, at klagerens EU-pensionsordning, der er overført til en pensionsordning i en pensionskasse i Østrig, er skattepligtig i Danmark, og har beskattet klagerens afkast på pensionsordningen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
    Afsagt: 30-08-2022

    Journalnr: 21/0080903
    Forsøgs- og forskningsvirksomhed
    Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt, at en andel af selskabets underskud i indkomståret 2019 skyldes udgifter afholdt til forsøgs- og forskningsvirksomhed efter ligningslovens § 8 B og i forlængelse heraf, at der ikke kan ske udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X hvorved tidligere udbetalt skattekredit kræves tilbagebetalt. Landsskatteretten ændrer den påklagede afgørelse.
    Afsagt: 30-08-2022

    Journalnr: 20/0029620
    Handelspris på ejendom
    Klagen vedrører bindende svar om handelspris på ejendom, hvor Skattestyrelsen ikke har bekræftet den af spørger foreslåede værdi. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
    Afsagt: 29-08-2022

    Journalnr: 19/0047144
    Løn, rejsegodtgørelse og personalegoder
    Klagen vedrører forhøjelse af løn, herunder skat af rejsegodtgørelse og personalegoder samt nægtet fradrag for obligatoriske udenlandske bidrag. Landsskatteretten godkender fradrag for udenlandske bidrag og stadfæster herudover.
    Afsagt: 29-08-2022

    Journalnr: 21/0047653
    Skatteværdi af underskud
    Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har fundet, at selskabet ikke er berettiget til udbetaling af skatteværdien af underskud efter ligningslovens § 8 X. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
    Afsagt: 31-08-2022

    Journalnr: 19/0002337
    Skønsmæssig forhøjelse af A-skat og AM-bidrag
    Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten A-skat og AM-bidrag yderligere.
    Afsagt: 31-08-2022

    Journalnr: 18/0011071
    Skønsmæssig forhøjelse af overskud
    Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed. LST forhøjer overskuddet yderligere.
    Afsagt: 31-08-2022

     

    Nyt fra EU-domstolen

    Retsliste 26-09-2022 - 25-10-2022

    Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

    Den 13-10-2022 dom i C-431/21 Finanzamt Bremen
    Fiskale bestemmelser

    Præjudiciel forelæggelse - etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser - selskabsskat - fastlæggelse af den skattepligtige indkomst for selskaber - transaktioner med tilknytning til udlandet - dokumentationspligt med hensyn til handelstransaktioner mellem personer, som står i et afhængighedsforhold - skøn over og tillæg til den skattepligtige indkomst som sanktion

    Tidligere dokument: C-431/21 Finanzamt Bremen - Dom

    Den 20-10-2022 dom i C-295/21 Allianz Benelux
    Fiskale bestemmelser

    Præjudiciel forelæggelse - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber i forskellige medlemsstater - direktiv 90/435/EØF - artikel 4, stk. 1 - fritagelse hos et moderselskab af udbytte, udloddet af dets datterselskab - fremførsel af overskydende endeligt beskattet indkomst til efterfølgende skatteår - et andet selskabs overtagelse af et selskab, der råder over overskydende endeligt beskattet indkomst - national lovgivning, der begrænser overførslen af disse overskud til det overtagende selskab

    Tidligere dokument: C-295/21 Allianz Benelux - Dom
    Tidligere dokument: C-295/21 Allianz Benelux - Indstilling

     

    Nyt fra EU

    Nyt fra Rådet

    ST 12720 2022 INIT - OUTCOME OF PROCEEDINGS. Code of Conduct Group (Business Taxation) - Work Programme under the Czech Presidency

     

    Nyt fra Parlamentet

    ændringsforslag 31 - 200 - udkast til betænkning regler til forebyggelse af misbrug af skuffeselskaber til skattemæssige formål og om ændring af direktiv 2011/16/eu

     

    Høringsportalen

    Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om en børne- og ungeydelse, pensionsbeskatningsloven og selskabsskatteloven (Nedsættelse af den almindelige elafgift i første halvår, forhøjelse af børne- og ungeydelsen i 2023, fremrykning af alderspensionens lave loft for personer født i 1961 og indførelse af skattepligt på udbytter til udenlandske stater og deres institutioner)
    Oprettelsesdato: 23-09-2022
    Høringsfrist: 26-09-2022

     

    Nyt fra Folketinget

    Almindelig del

    Bilag

    Bilag 301

    Borger- og retssikkerhedschefens beretning 2021, fra skatteministeren

    Bilag 302

    Kopi af L 207 - svar på spm. 75 om ministeren som opfølgning på den tekniske gennemgang i Finansudvalget den 7. september 2022 vil redegøre uddybende for udviklingen i fradraget for forskning og udvikling i 2022 og 2023, fra skatteministeren

    Bilag 304

    Orientering nr. 19 fra Undersøgelseskommissionen om SKAT

    Bilag 305

    Orientering nr. 20 fra Undersøgelseskommissionen om SKAT

    Bilag 306

    Orientering nr. 21 fra Undersøgelseskommissionen om SKAT

    Bilag 307

    Brev vedrørende fremdriften i arbejdet for Undersøgelseskommissionen om SKAT

    Bilag 308

    Kopi af BOU alm. del - svar på spm. 353 om kommentar til artiklen »En stor hvid millionvilla i Valby får SFer til at rase mod regeringen«, bragt i Berlingske den 12/9-22 m.v., fra skatteministeren

    Bilag 309

    Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 388 om administrative byrder for virksomheder forbundet med at efterleve reglerne for bo- og gaveafgiften, fra skatteministeren

    Bilag 310

    Plancher anvendt af Skatteministeriet under ekspertmøde den 22. september 2022 om elektronisk simulerede væddemål

    Bilag 311

    Samlenotat vedr. ECOFIN den 4. oktober 2022, fra finansministeren

    Bilag 314

    Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lovom afgift af elektricitet, lov om en børne- og ungeydelse, pensionsbeskatningsloven og selskabsskatteloven (Nedsættelse af den almindelige elafgift i første halvår af 2023, forhøjelseaf børne- og ungeydelsen i 2023, fremrykning af forhøjelse af aldersopsparingens lave loft, udvidelse af perioden for aldersopsparingens høje loft og indførelse af skattepligtpå udbytter til udenlandske stater og deres institutioner) samt resumé, fra skatteministeren

    Spørgsmål og svar

    Spm. 727

    Kan ministeren oplyse, om man ved beregning af en lavere benzin- eller dieselafgift indregner en virkning på befordringsfradraget?  Svar  

    Spm. 740

    Vil skatteministeren i forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 421 redegøre for mindreprovenuet ved at ændre grænsen for ejerskab på under 10 pct. for overgangen til lagerbeskatning til 5. pct.?  Svar  

    Spm. 742

    Vil skatteministeren i forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 421 oplyse, om EU-Kommissionens nye godkendelse af den svenske medarbejderaktieordning er offentliggjort, og hvis ikke det er tilfældet undersøge, hvornår det vil ske, henset til at ordningen så vidt vides er trådt i kraft 1. januar 2022?  Svar  

    Spm. 743

    Vil skatteministeren i forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 421 undersøge, om man i Sverige og Norge anvender en skematisk værdiansættelse af unoterede aktier, der gør det lettere og mindre omkostningstungt at etablere medarbejderaktieordninger?  Svar  

    Spm. 747

    Skatteministeren nævner i sit svar på SAU alm. del – spørgsmål 421 på side 11, at Gældstyrelsen vil kunne oprette et samarbejde med erhvervscentrene. Vil ministeren tage initiativ til det, og kunne information til iværksættere om den nødvendige fuldmagt inkorporeres i initiativet?  Svar  

    Spm. 748

    Skatteministeren nævner i sit svar på SAU alm. del – spørgsmål 421, at reglen om lagerbeskatning af investorerne ved investering i et investeringsselskab er en værnsregel, der skal sikre, at investorerne ikke ved at foretage kollektiv investering i værdipapirer via en juridisk enhed skal kunne komme uden om den løbende beskatning af afkastet, der gælder for investorer, der investerer i værdipapirer direkte. Kan ministeren bekræfte, at der allerede findes en værnsregel under OECD/G20 Base Erosion and Profit Shifting Project (BEPS), der altid kan træde i kraft, hvis man har en mistanke om skattesnyd, og dermed vil kunne forhindre skattesnyd i de nævnte tilfælde?  Svar  

    Spm. 749

    Skatteministeren nævner i sit svar på SAU alm. del – spørgsmål 421 ”de komplicerede regler i virksomhedsskatteloven” og arbejdsgruppen har også erfaret, at iværksættere har udfordringer med at indberette oplysninger under virksomhedsordningen. Vil ministeren undersøge, hvordan ordningen kan gøres lettere tilgængelig?  Svar  

    Spm. 757

    Ministeren bedes oplyse, hvad de samlede udgifter til udarbejdelsen af ”Rapport fra ekspertgruppe om værdiansættelse ved generationsskifte” fra december 2021 var, samt hvad man forventer at bruge på ”Ny ekspertgruppe for skematisk værdiansættelse” som vedtaget i Danmark Kan Mere 1 fra januar 2022.  Svar  

    Spm. 758

    En analyse (https://oxfamibis.dk/sites/default/files/media/wealth_x_dansk_oxfam_ibis_analyse_25052022.pdf) fra Oxfam IBIS har på baggrund af tal fra den private aktør Wealth X vist et væsentligt større provenupotentiale for en formueskat end angivet i tidligere beregninger fra Skatteministeriet. Den store forskel skyldes blandt andet, at Wealth X estimerer, at nettoformuerne er væsentligt større, som det fremgår af side 6 i analysen, hvor den samlede formue for personer med formuer over ca. 33 mio. kr. skønnes til at være omtrent seks gange større end Skatteministeriets skøn. Der ønskes en uddybning af, hvorfor opgørelsesmetoderne anvendt af hhv. ministerierne og Oxfam IBIS/Wealth X giver så forskellige skøn for nettoformuerne, herunder værdien af de unoterede aktier. Endvidere ønskes det oplyst, hvilke tiltag ministeren mener, der kan gøres for at skabe en mere retvisende statistik over danskernes formuer, herunder særligt de unoterede aktier.  Svar  

    Spm. 759

    Det ønskes oplyst, hvilke forudsætninger Skatteministeriet anvender om væksten af danskernes formuer, når der laves beregninger af provenuet af en formueskat? Herunder ønskes det oplyst, hvilken vækst der er forudsat for de største formuer i baseline?  Svar  

    Spm. 768

    Ministeren bedes i forlængelse af besvarelsen af alm. del - spørgsmål 646 og 648 oplyse, hvordan fordelingen er, når udenlandske studerende fra ikke-vestlige lande opgøres på MENAPT-lande og øvrige ikke-vestlige lande.  Svar  

    Spm. 778

    Ministeren bedes redegøre for, hvorfor corona-lån (lønkompensation) er indrettet på en sådan måde, at de ikke kan indfries før tid, herunder redegøre for:- Hvor mange corona-lån er der udstedt?- I hvor mange tilfælde har myndighederne nægtet, at lånet indfries før tid?- Om statskassen løber en risiko ved at nægte, at lånet indfries før tid, hvis låneren går konkurs?  Svar  

    Spm. 788

    Hvorfor har regeringen ikke afsat midler i sit forslag til Finanslov 2023 til at gøre det midlertidige forhøjede fradrag for virksomhedernes udgifter til FoU på 130 pct. permanent med virkning fra 2023, som regeringen ellers har aftalt med et politisk flertal i Folketinget den 21. januar 2022?  Svar  

    Spm. 789

    Hvad er regeringens plan for at få det finansieringsmæssige grundlag rettidigt på plads, så det forhøjede midlertidig FoU-fradrag på 130 pct. kan videreføres i permanent form fra 2023, som aftalt med et flertal i Folketinget i januar 2022, og har regeringen en ”Plan B”, hvis dette ikke lykkes inden årsskiftet?  Svar  

    Spm. 790

    Vil ministeren redegøre for, hvorvidt han vil inddrage SIFA TV-bingo, når ministeren genåbner aftalen om afgiftsstigninger på væddemål og onlinekasino?

    Spm. 791

    Vil ministeren undersøge mulighederne for at undtage SIFA TV-bingo, så de kan gå fri af afgiftsstigningen fra 20 til 28 pct. af bruttospilleindtægten? Øgningen af afgifter truer SIFA TV-bingo med lukning, selvom det er i SIFA TV-bingos dna at generere midler til understøttelse af lokale idrætsklubber, og derved gøre noget godt for lokallivet.

    Spm. 792

    Vil ministeren redegøre for årsagen til, at SIFA TV-bingo bliver behandlet på lige fod med store væddemål og onlinecasinoer som f.eks. Danske Spil?

    Spm. 793

    Vil ministeren vurdere, hvorvidt det er i konflikt med deltidsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1142 af 14. september 2018, eller nogle andre regler imod diskrimination, at belønne fuldtidsansættelse med et skattefradrag?

    Spm. 797

    Regeringen foreslår at pålægge et solidaritetsbidrag – eller en særskat – på selskaber, som under den verserende energikrise tjener mange penge på f.eks. olie, gas og kul – såkaldt overnormale profitter. Det fremgår bl.a. af artiklen ”Regeringen støtter omstridt EU-forslag: Vil beskatte ”overnormal” profit hos danske energiselskaber”, bragt på altinget.dk den 15. september 2022. https://www.altinget.dk/artikel/regeringen-stoetter-omstridt-eu-forslag-vil-beskatte-overnormal-profit-hos-danske-energiselskaberMinisteren bedes oplyse, hvor stor en indtægt staten forventes at kunne indkassere ved en indførsel af regeringens foreslåede afgift.

    Spm. 799

    Ministeren bedes kommentere på præsentationerne anvendt under Skatteudvalgets høring den 7. september 2022 om fremtiden for almennyttige lotteri- og bankovirksomhed, jf. SAU alm. del – bilag 288. Herudover bedes ministeren kommentere på, om høringen den 7. september 2022 i øvrigt har givet anledning til refleksioner.

    Spm. 800

    Ministeren bedes opdatere svaret på SAU alm. del – spm. 716, der vedrører Venstres forslag om en boligopsparingskonto. Der bedes – for at beregningerne afspejler Venstres udspil – tages udgangspunkt i de antagelser, der er lagt til grund: ”Det antages, at 6 ud af 10 førstegangskøbere anvender boligopsparingskontoen, og at disse i gennemsnit udnytter 70 pct. af det maksimale beløb for kontoen”, jf. note 4 i Venstres udspil ”Flere skal kunne eje deres egen bolig”.  Svar  

    Spm. 801

    Vil ministeren redegøre for udviklingen af markedet for virtuelle væddemål hvert år fra 2010 og frem til i dag, herunder hvor meget virtuelle væddemål udgør i kroner og øre, og hvor stor en procentdel virtuelle væddemål udgør af det landbaserede spilmarked.