![]() |
Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Afklaring af moms, skat og afgifter ved gratis el-opladning af biler?
Tax policy is playing a key role in promoting economic recovery and responding to the energy price shock
Codan Forsikring vinder transfer pricing sag i Østre Landsret
Sidste frist for at undgå restskattetillæg for selskaber, filialer og fonde på 4,3 % nærmer sig
Skattestraffesager og rådgiveransvar
Bindende svar
Generationsskifte - parkering og succession - værdiansættelse
Afgørelser
Anpartshaverlån - Overdragelse af fordring til selskab
Domme
Ekstraordinær genoptagelse af grundværdiansættelser for 2008 - 2012
Hævninger og overførsler i selskab foretaget af nærtstående til anpartshaver anset for maskeret udlodning
Ekstraordinær genoptagelse - skattepligt - forskerskatteordningen
Rette indkomstmodtager, indsætninger på konti, skønsmæssigt fradrag og maskeret udlodning
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Lovstof
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
EYAfklaring af moms, skat og afgifter ved gratis el-opladning af biler? Et nyligt bindende svar omkring virksomheders facilitering af gratis opladning af elbiler giver større klarhed for virksomheder. |
OECDTax policy is playing a critical role as countries seek to promote economic recovery from the COVID-19 pandemic and respond to the impact of rapid increases in energy prices, according to a new OECD report. |
PlesnerCodan Forsikring vinder transfer pricing sag i Østre Landsret Østre Landsret har den 17. august 2022 givet Codan Forsikring medhold i en principiel transfer pricing sag, hvorved landsretten omstødte SKATs afgørelse vedrørende selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010-2013. Det står nu klart, at sagen ikke føres videre af Skatteministeriet. Sagen blev ført af Plesner. |
PwCSidste frist for at undgå restskattetillæg for selskaber, filialer og fonde på 4,3 % nærmer sig Den sidste mulighed for frivillig indbetaling af acontoskat for indkomståretrn2022 er den 21. november 2022, hvis restskattetillæg skal... |
TVC AdvokatfirmaSkattestraffesager og rådgiveransvar Antallet af skattestraffesager stiger, og det vurderes også af Skattestyrelsens straffesagsenheder, hvorvidt rådgiver – eksempelvis skatte- eller afgiftsyderes revisor – har handlet strafbart. |
Spørger ønskede Skatterådets stillingtagen til om en kælderejendom, der udlejes til parkeringspladser og lukkede garager, er et pengetankaktiv (passiv kapitalanbringelse) eller et erhvervsaktiv i forhold til aktieavancebeskatningslovens § 34.
Skatterådet fandt, at en ejendom, der anvendes til udlejning af parkeringspladser og lukkede garager, skal betragtes som en udlejningsejendom. Skatterådet fandt videre, at bogholderi, fakturering, rykkerprocedure, fraflytningsafregning, rengøring, fremvisning af pladser og garager mv., samt udarbejdelse af lejekontrakter omfatter aktivitet ved selve udlejningen.
Skatterådet fandt endvidere, at SKM2021.537.VLR (anket til Højesteret), der omhandler pengetankreglen i andele i P/S'er, der driver solcelle- og vindmøllevirksomhed, ikke ændrer på, at alle udlejningsejendomme, med ganske få undtagelser, skal betragtes som passiv kapitalanbringelse, (udlejning af parkeringspladser og lukkede garager er ikke omfattet af disse ganske få undtagelser), samt at al aktivitet med selve udlejningen ikke tæller med som aktiv aktivitet.
Spørgsmål 2 omhandlede, om et selskabs ejendom kan værdiansættes til den seneste offentlige vurdering ved overdragelse af anparterne i selskabet til hovedanpartshaverens børn. Skatterådet fandt, at når Vurderingsstyrelsen har vurderet ejendommen til 17 mio.kr. og den seneste offentlige vurdering udgør 12,2 mio.kr., så skal der ske en fravigelse af hjælpereglen i TSS-cirkulære 2000-9, således at selskabets ejendom ikke kan værdiansættes til den seneste offentlige vurdering.
Sagen angik et bindende svar om, hvorvidt en overdragelse af et sælgerpantebrev fra klageren til klagerens selskab var omfattet af ligningslovens § 16 E. I forbindelse med klagerens skilsmisse udstedte klagerens tidligere ægtefælle et sælgerpantebrev til klageren. Klageren overdrog efterfølgende sælgerpantebrevet til sit selskab. Skatterådet fandt, at der ved overdragelsen opstod et lån omfattet af ligningslovens § 16 E. Det var Skatterådets opfattelse, at klageren skulle stilles på samme måde, som hvis klagerens selskab havde lånt penge til klagerens tidligere ægtefælle, og at der ved overdragelsen opstod et indirekte lån til klageren. Landsskatteretten var enig i, at der ved overdragelsen af sælgerpantebrevet til selskabet opstod et låneforhold mellem klagerens tidligere ægtefælle og selskabet. Da klageren ikke længere var gift med den tidligere ægtefælle, fandt Landsskatteretten, at der ikke var grundlag for at anse lånet for et indirekte lån til klageren, eller i øvrigt for omfattet af ligningslovens § 16 E. Landsskatteretten ændrede således Skatterådets afgørelse.
Sagen angår Vurderingsstyrelsens ekstraordinære genoptagelse af grundværdiansættelserne for 2008 - 2012 i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3. Genoptagelsen var begrundet i, at vurderingerne var fortaget uden hensyn til en på ejendommen tinglyst deklaration, fordi deklarationen ikke var registreret hos vurderingsmyndigheden.
Retten lagde på baggrund af en udtalelse fra Vurderingsstyrelsen til grund, at SKAT ikke var bekendt med den pågældende deklaration ved de påklagede vurderingsår, da deklarationen ikke var registreret internt i skattemyndighedernes system.
Efter deklarationens indhold og med den tinglyste påtegning om samtykke efter § 42, stk. 1, i lov om planlægning fra kommunens tekniske udvalg, lagde retten endvidere til grund, at deklarationen var af offentligretlig karakter, jf. dagældende vurderingslovs § 13, stk.2, da den regulerer fastlæggelse af retningslinjer for udstykning, bebyggelse og benyttelse for området.
Retten anførte videre, at vurderingen ikke var sket på grundlag af oplysningerne i den tinglyste deklaration, idet oplysningerne manglede i registreringerne hos SKAT, og at vurderingerne af grundværdien derfor var foretaget på et fejlagtigt grundlag, som følge af manglende registrering af faktiske forhold om deklarationen og mulighederne for byggeri på grunden.
Da genoptagelsen var sket på baggrund af objektive, faktiske forhold, var der ikke, som hævdet af sagsøgeren, grund til at tage stilling til de enkelte elementer i den anvendte beregningsmetode ved ansættelse af grundværdien efter etagearealsprincippet, da dette ikke har haft betydning for, hvorvidt betingelserne for genoptagelse var opfyldt.
Retten lagde videre til grund, at den ændrede beregning resulterede i en ændring af grundværdien med mindst 15 %.
Skatteministeriet havde således godtgjort, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3 jf. stk. 1, var opfyldt.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Sagen angik en forhøjelse på i alt ca. 1,7 mio. kr. af en anpartshavers aktieindkomst for indkomstårene 2013-2015 som følge af en lang række hævninger og overførsler til anpartshavers ægtefælle. Forhøjelsen skyldtes, at det ikke nærmere var dokumenteret, at hævningerne og overførslerne var anvendt til betaling af selskabets udgifter eller i øvrigt afholdt i selskabets interesse. Retten fandt, at anpartshaveren ikke havde bevist, at de skete hævninger og overførsler ikke var tilgået hende som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A.
I forbindelse med, at appellanten i 2018 flyttede til Danmark og opnåede ansættelse ved en dansk virksomhed, ansøgte han om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens §§ 48 E-F.
Appellanten, der er Y2-landsk statsborger, havde tidligere været fuldt skattepligtig til Danmark fra 1999. Han oplyste, at han var fraflyttet til Y2-land i 2002, men han havde ikke meldt flytning og var derfor fortsat registreret som fuldt skattepligtig til og med indkomståret 2011, indtil der skete en automatiseret afregistrering af personer, som modtog grøn check, men ikke havde øvrig indkomst.
Skattestyrelsen traf afgørelse om, at han ikke kunne anvende ordningen, fordi han inden for 10 år forud for ansættelsen (i 2008-2011) havde været skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk 3, nr. 1. Denne afgørelse blev ikke påklaget til Skatteankestyrelsen.
Appellanten anmodede om genoptagelse for indkomstårene 2008-2011, således at han ikke var fuldt skattepligtig for disse indkomstår 10 år forud for ansættelsen i 2018. Skattestyrelsen fandt, at der ikke kunne ske ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. stk. 2, og denne afgørelse blev stadfæstet af Landsskatteretten.
Landsretten stadfæstede byrettens dom om, at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, at skatteansættelsen kunne genoptages ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Landsretten henviste herved til appellantens manglende anmeldelse af flytning.
Sagen angik for det første, om appellanten var skattepligtig af en række indsætninger på sin konto. Indsætningerne hidrørte fra salg af skrot foretaget i privat regi og siden gennem registreret virksomhed. Appellanten gjorde gældende, at det var hendes samlever, der havde drevet virksomheden, og at hun derfor ikke var rette beskatningssubjekt.
Sagen angik videre, om der var grundlag for at tilsidesætte størrelsen af et skønsmæssigt fastsat fradrag, og om der var grundlag for at fastsætte endnu et skønsmæssigt fradrag. Endelig angik sagen, om appellanten var skattepligtig af en række overførsler fra sit selskab til sin svigermor. Skatteministeriet blev for byretten frifundet.
Landsretten fandt indledningsvist, at også samlevende gennem mange år har et væsentligt interessesammenfald, og landsretten stadfæstede herefter byrettens dom i henhold til dens grunde (SKM2021.604.BR).
Landsretten lagde således til grund, at appellanten både før og efter selskabsstiftelsen vidste eller burde have vidst, at hendes samlever brugte hendes konto til skrothandlen, og at hun accepterede dette. Appellanten var desuden efter selskabsstiftelsen fuldt bevidst om, at det var hendes navn og konti, der blev brugt til skrothandlen. På trods af, at det måtte anses for godtgjort, at det var sagsøgerens samlever, der udførte det praktiske arbejde med skrothandlen, måtte de omhandlede indtægter fra skrothandlen anses for at have passeret appellantens økonomi, og hun var derfor rette beskatningssubjekt.
I relation til det skønsmæssigt fastsatte fradrag stadfæstede landsretten, at der ikke var grundlag for at statuere, at fradragets størrelse førte til et åbenbart urimeligt resultat, ligesom der heller ikke var grundlag for at fastsætte yderligere skønsmæssige fradrag.
Endelig stadfæstede landsretten, at beløbene udbetalt fra appellantens selskab til hendes svigermor var maskeret udlodning.
Styresignalet vedrører den situation, hvor der ved en værdiansættelse af unoterede aktier og anparter iht. TSS-cirkulære 2000-9 foretages en korrektion på aktivsiden af egen oparbejdet goodwill iht. TSS-cirkulære 2000-10.
Styresignalet fastsætter, at der ved en værdiansættelse af aktier og anparter iht. TSS-cirkulære 2000-9 skal foretages en regulering på passivsiden af den latente skatteforpligtigelse på egen oparbejdet goodwill. Den udskudte skat på den oparbejdede goodwill fragår således i værdien på virksomheden, når virksomheden har egen oparbejdet goodwill iht. TSS-cirkulære 2000-10.
Høringssvar:
Journalnr: 19/0086975
Dobbeltbeskatning
Klagen vedrører opgørelse af indkomst til beskatning med halv lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 3. Landsskatteretten godkender det af klagede påståede beløb.
Afsagt: 29-08-2022
Journalnr: 21/0062859
Dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har genoptaget skatteansættelsen ordinært og anset klageren for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, jf. den dansk/kinesiske dobbeltbeskatningsoverenskomst art. 4, stk. 2, litra c. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, hvorefter klageren anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Kina.
Afsagt: 29-08-2022
Journalnr: 20/0040316
EU-pensionsordning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har fundet, at klagerens EU-pensionsordning, der er overført til en pensionsordning i en pensionskasse i Østrig, er skattepligtig i Danmark, og har beskattet klagerens afkast på pensionsordningen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-08-2022
Journalnr: 21/0080903
Forsøgs- og forskningsvirksomhed
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt, at en andel af selskabets underskud i indkomståret 2019 skyldes udgifter afholdt til forsøgs- og forskningsvirksomhed efter ligningslovens § 8 B og i forlængelse heraf, at der ikke kan ske udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X hvorved tidligere udbetalt skattekredit kræves tilbagebetalt. Landsskatteretten ændrer den påklagede afgørelse.
Afsagt: 30-08-2022
Journalnr: 20/0029620
Handelspris på ejendom
Klagen vedrører bindende svar om handelspris på ejendom, hvor Skattestyrelsen ikke har bekræftet den af spørger foreslåede værdi. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-08-2022
Journalnr: 19/0047144
Løn, rejsegodtgørelse og personalegoder
Klagen vedrører forhøjelse af løn, herunder skat af rejsegodtgørelse og personalegoder samt nægtet fradrag for obligatoriske udenlandske bidrag. Landsskatteretten godkender fradrag for udenlandske bidrag og stadfæster herudover.
Afsagt: 29-08-2022
Journalnr: 21/0047653
Skatteværdi af underskud
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har fundet, at selskabet ikke er berettiget til udbetaling af skatteværdien af underskud efter ligningslovens § 8 X. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Afsagt: 31-08-2022
Journalnr: 19/0002337
Skønsmæssig forhøjelse af A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten A-skat og AM-bidrag yderligere.
Afsagt: 31-08-2022
Journalnr: 18/0011071
Skønsmæssig forhøjelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed. LST forhøjer overskuddet yderligere.
Afsagt: 31-08-2022
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 13-10-2022 dom i C-431/21 Finanzamt Bremen
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser - selskabsskat - fastlæggelse af den skattepligtige indkomst for selskaber - transaktioner med tilknytning til udlandet - dokumentationspligt med hensyn til handelstransaktioner mellem personer, som står i et afhængighedsforhold - skøn over og tillæg til den skattepligtige indkomst som sanktion
Tidligere dokument: C-431/21 Finanzamt Bremen - DomDen 20-10-2022 dom i C-295/21 Allianz Benelux
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber i forskellige medlemsstater - direktiv 90/435/EØF - artikel 4, stk. 1 - fritagelse hos et moderselskab af udbytte, udloddet af dets datterselskab - fremførsel af overskydende endeligt beskattet indkomst til efterfølgende skatteår - et andet selskabs overtagelse af et selskab, der råder over overskydende endeligt beskattet indkomst - national lovgivning, der begrænser overførslen af disse overskud til det overtagende selskab
Tidligere dokument: C-295/21 Allianz Benelux - Dom
Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om en børne- og ungeydelse, pensionsbeskatningsloven og selskabsskatteloven (Nedsættelse af den almindelige elafgift i første halvår, forhøjelse af børne- og ungeydelsen i 2023, fremrykning af alderspensionens lave loft for personer født i 1961 og indførelse af skattepligt på udbytter til udenlandske stater og deres institutioner)
Oprettelsesdato: 23-09-2022
Høringsfrist: 26-09-2022
Bilag 301 | Borger- og retssikkerhedschefens beretning 2021, fra skatteministeren |
Bilag 302 |
Bilag 304 |
Bilag 305 |
Bilag 306 |
Bilag 307 | Brev vedrørende fremdriften i arbejdet for Undersøgelseskommissionen om SKAT |
Bilag 308 |
Bilag 309 |
Bilag 310 |
Bilag 311 | Samlenotat vedr. ECOFIN den 4. oktober 2022, fra finansministeren |
Bilag 314 |
Spm. 727 |
Spm. 740 |
Spm. 742 |
Spm. 743 |
Spm. 747 |
Spm. 748 |
Spm. 757 |
Spm. 758 |
Spm. 759 |
Spm. 768 |
Spm. 778 |
Spm. 788 |
Spm. 789 |
Spm. 790 |
Spm. 791 |
Spm. 792 |
Spm. 793 |
Spm. 797 |
Spm. 799 |
Spm. 800 |
Spm. 801 |