SkatteMails

Skatterådet har givet grønt lys til, at sammensætningen af digitale kataloger med firmagaver kan individualiseres derved, at medarbejderne ud fra indtastede oplysninger om dem selv kan få deres eget gavekatalog

BDO

Regnskabs- og skatteudfordringer ved visse earn out-aftaler

Erhvervsstyrelsen har fastslået, at earn out-forpligtelser, der er påtaget i forbindelse med virksomhedsopkøb, skal behandles som løn, når betalingen er gjort betinget af nøglemedarbejderes forbliven i den købte virksomhed

BDO

Nye ejendomsvurderinger – nu sættes toget i gang igen

Vurderingsstyrelsen forventer at udsende ejendomsvurderinger – eller i det mindste såkaldte deklarationer – for omkring 750.000 parcel- og rækkehuse, 275.000 ejerlejligheder og 200.000 sommerhuse inden nytår

BDO

Oversete fradrag for 76 mio. kr. hos ejere af opløste ApS’er

Skattestyrelsen har sendt brev til en række borgere, der har været registreret som ejere af anparter i nu opløste selskaber. Det fik mange til tasterne. Fx blev der indberettet ikke tidligere fratrukne tab på 76 mio. kr

Bech-Bruun

Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - Marts 2023

Læs vores nyhedsbrev Generationsskifte Omstrukturering med aktuel lovgivning og afgørelser.

EY

Generationsskifte af forældrekøb – det efterfølgende salg

Ved forældrekøbslejligheder er der ikke kun udfordringer i forhold til særlige omstændigheder - det senere videresalg kan også udfordre.

Folketingets Ombudsmand

Manglende vejledning om selvinkriminering og yderligere indkomstforhøjelse efter agterskrivelse (Panama Papers)

Et revisionsfirma klagede på vegne af en borger til ombudsmanden over, at Landsskatteretten havde stadfæstet SKATs (nu Skattestyrelsen) afgørelse om forhøjelse af hans indkomst for tre indkomstår. Baggrunden for sagen var de såkaldte Panama Papers (oplysninger om danskeres ejerskab af offshoreselskaber), som SKAT havde købt i september 2016.

Kammeradvokaten

Første domme fra Højesteret om beskatning af gevinster på bitcoins

Højesteret slår fast, at gevinster på bitcoins, der var dels købt, dels modtaget ved donationer og mining som led i ikke-erhvervsmæssig virksomhed, var skattepligtige.

TVC Advokatfirma

Ophør af fuld skattepligt til Danmark

I en nyere afgjort klagesag fandtes skatteyders fulde skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 at være ophørt, uanset skatteyderen havde bevaret rådighed over helårsbolig i Danmark.

TVC Advokatfirma

Nye præjudikater om både kryptovaluta og hobbyvirksomhed

Højesteret har i dag den 30. marts 2023 afsagt to domme omhandlende beskatning af bitcoins, hvorved Højesteret har bidraget til en afklaring af praksis for både beskatning af kryptovaluta og til dels beskatning af hobbyvirksomhed i mere generel forstand.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Styresignal: Styresignal - fastlæggelse af praksis vedr. juridisk kategorisering

SKM2023.149.VURDST

Styresignalet fastlægger praksis vedrørende fastsættelse af juridiske kategorier efter ejendomsvurderingslovens § 3 og beskriver Skatteforvaltningens administration af det skøn, der følger af reglerne i ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 2.

Styresignalet fastlægger praksis vedrørende juridisk kategorisering efter ejendomsvurderingslovens § 3, herunder Skatteforvaltningens administration og vægtning af de forskellige hensyn, der indgår i skønnet af ejendommens samlede karakter.

Bindende svar: Beskatning af støtte og erstatning ved nedlukning af minkavl

SKM2023.148.SR

Spørger har aflivet hele sin minkbesætning, og har permanent lukket sin virksomhed med minkavl. Spørger har i den forbindelse bl.a. modtaget et engangsbeløb på 80.000 kr. til dækning af nedlukningsomkostninger. Beløbet er ydet som "de minimis"-støtte efter EU's regler herom.

Det var Skatterådets opfattelse, at engangsbeløbet som udgangspunkt er skattepligtigt som et støttebeløb. I det omfang beløbet dækker Spørgers afholdte ikke-fradragsberettigede lukkeomkostninger, anses beløbet dog ikke for et støttebeløb, men for en erstatning. Da erstatninger behandles som det, de træder i stedet for, vil erstatning for ikke fradragsberettigede lukkeomkostninger være skattefri.

Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at hele erstatningsbeløbet er skattefrit, idet dette alene gælder for den del, der dækker afholdte ikke-fradragsberettigede lukkeomkostninger.

Spørger har endvidere modtaget forskud på nedlukningserstatning. Skatterådet kunne bekræfte, at der alene er tale om et forskudsbeløb, der ikke er skattepligtigt på tildelings- eller udbetalingstidspunktet. Forskudsbeløbet indgår som en del af den endelige nedlukningserstatning, der medregnes ved opgørelsen af avancer og tab på det tidspunkt, hvor erstatnings- og taksationskommissionen træffer afgørelse om erstatningens størrelse mm.

Bindende svar: Skattemæssigt hjemsted i Tyskland - Forskningsbevilling

SKM2023.147.SR

Spørger skulle opholde sig 2 år i Tyskland for at forske, hvorefter spørger vendte tilbage til Danmark. Der var således tale om et på forhånd aftalt midlertidigt ophold i Tyskland. Hun var fortsat fuldt skattepligtig her til landet.

Skatterådet fandt, at et på forhånd aftalt midlertidigt ophold på to år i et land kunne være tilstrækkeligt til at etablere de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for livsinteresser) i dette land, forudsat omstændighederne i øvrigt talte herfor.

På baggrund af en samlet vurdering af spørgers personlige og økonomiske interesser i den omhandlede periode fandt Skatterådet, at spørger havde de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser) i Tyskland, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, artikel 4, stk. 2, litra a). Skatterådet kunne derfor bekræfte, at spørger var skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland.

Skatterådet fandt, at den del af legatet, der var tildelt til dækning af spørgers private udgifter til kost og logi mv., ikke var omfattet af skattefriheden i ligningslovens § 7 K, stk. stk. 4, jf. ovenfor, og den ville derfor være skattepligtig efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Da spørger var hjemmehørende i Tyskland, fandt Skatterådet, at det fulgte af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 21, stk. 1, at det omhandlede beløb fra fonden kun kunne beskattes i Tyskland.

Bindende svar: Trust - USA - gave - dobbeltbeskatning

SKM2023.150.SR

Spørgerens bedstemor, der var bosiddende i USA og aldrig havde været helt eller delvist skattepligtig til Danmark, stiftede i 2006 den amerikanske trust "A revocable trust".

Spørgeren flyttede til Danmark med indtræden af fuld skattepligt i 2017. Forud for tilflytningen havde spørgeren modtaget halvdelen af nettoformuen i A revocable trust.

Spørgerens repræsentant ønskede bekræftet, at trusten ikke var transparent i forhold til spørgeren, således at spørgeren ikke var skattepligtig af afkast på trustens midler, samt at en udlodning fra

trusten direkte til spørgeren eller en IRA-pensionsordning ejet af spørgeren var en gave til spørger direkte fra bedstemoren, således at en sådan udlodning ikke medførte indkomstskattepligt for spørgeren.

Skatterådet bekræftede, at trusten efter dansk praksis skulle anses for transparent i forhold til spørgerens bedstemor. Skatterådet fandt derfor, at spørgeren ikke var skattepligtig af afkast på trustens midler, samt at en udlodning direkte til spørgeren eller til en IRA-pensionsordning ejet af spørgeren skulle anses for en gave.

Spørgerens repræsentant ønskede herudover bekræftet, at en udlodning fra trusten til en IRA-pensionsordning ejet af spørgeren ville være omfattet af artikel 8 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA for så vidt angår arv og gave, således at udlodningen ikke medførte dansk gaveafgift.

Skatterådet fandt, at en udlodning fra trusten til en IRA-pensionsordning ejet af spørgeren efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten kun kunne beskattes i USA, og Skatterådet bekræftede derfor, at udlodningen ikke var gaveafgiftspligtig til Danmark.

Spørgerens repræsentant ønskede endvidere bekræftet, at USA havde beskatningsretten, hvis der blev udbetalt midler til spørgeren fra IRA-pensionsordningen, jf. artikel 18 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, og at der ikke skulle betales dansk indkomstskat.

Skatterådet bekræftede, at USA havde beskatningsretten til udbetalingerne fra spørgerens IRA-pensionsordning. Da spørger var skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, beskattede Danmark spørgerens indkomster uanset, hvor de kom fra. Efter spørgerens oplysninger var pensionsordningen omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 B, og udbetalinger fra pensionsordningen skulle derfor medregnes til den skattepligtige indkomst. Efter dobbeltbeskatningsindkomsten skete der lempelse i den danske skat, da spørgeren var skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Lempelse skete efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 23 ved, at der i den danske indkomstskat blev givet et nedslag svarende til den del af den danske indkomstskat, der kunne henføres til den indkomst, der hidrørte fra USA. Den skattepligtige del af udbetalingerne fra pensionsordningen havde således betydning for spørgers samlede skattebetaling i Danmark, dvs. progressionsvirkning.

Bindende svar: Beskatning af pensionsordninger fra Schweiz - fradrag og bortseelse i Schweiz

SKM2023.142.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørger var skattefri af udbetalinger fra schweiziske pensionsordninger efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5.

Spørger var fuldt skattepligtig til og bosiddende i Danmark, men havde været ansat i Schweiz, hvorfra arbejdet primært var udført. Spørger havde haft fradrags- og bortseelsesret i Schweiz for indbetalinger til to pensionsordninger, som begge var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Danmark havde beskattet pensionsindbetalingerne efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 2, idet der ikke var fradrags- og bortseelsesret i Danmark for indbetalinger til sådanne pensioner.

Skatterådet fandt ikke, at der var grundlag for en formålsfortolkning af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5, som førte til, at der kun skulle ske beskatning, hvis der havde været fradrags-/bortseelsesret både i Danmark og i udlandet. Derimod fastholdtes det, at bestemmelsens klare ordlyd medførte beskatning af pensionsudbetalingerne, hvis der havde været fradrags-/bortseelsesret i Danmark eller i udlandet.

Skatterådet fandt herefter, at Spørger var skattepligtig af den del af pensionsudbetalingerne fra de schweiziske pensioner der, krone-for-krone, svarede til indbetalinger som Spørger havde haft fradrags- eller bortseelsesret for i Schweiz, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5.

Skatterådet fandt, at spørgsmål 2 opstillede et alternativt faktum for den påtænkte disposition, og at en besvarelse af begge spørgsmål dermed ville have karakter af rådgivning til brug for valg mellem to alternative dispositioner. Skatterådet afviste derfor at svare med henvisning til skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.

Bindende svar: Selskabs drift af stake pools - spørgsmål om maskeret udlodning

SKM2023.141.SR

Skatterådet bekræftede, at det ikke var maskeret udlodning for hovedanpartshaveren at indskyde (stake eller pledge) sine kryptovaluta i selskabets stake pools, i det omfang dette skete på samme vilkår som for tredjemand. Dette skyldes bl.a., at investeringen, der skete til fordel for selskabet, ikke medførte en værdioverførsel fra selskabet til Spørgeren (hovedanpartshaveren) eller dennes nærtstående. Derudover bekræftede Skatterådet, at selskabet ikke skulle lagerbeskattes af de tildeldte rewards (afkast), da der var tale om aktiver omfattet af statsskatteloven, og at der skete en beskatning af tildelte rewards på tildelingstidspunktet efter retserhvervsesprincippet på baggrund af statsskattelovens § 4. Derudover bekræftede Skatterådet, at der var fra fradrag for tab på de pågældende kryptovaluta ved efterfølgende salg efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, med henvisning til princippet om vederlagsnæring. Dette er begrundet med, at modtagelse af afkast i form af kryptovaluta måtte anses for et usædvanligt betalingsmiddel.

Bindende svar: Udbetaling af udbytte til hollandsk fond uden indeholdelse af kildeskat

SKM2023.140.SR

En konkret hollandsk stichting ejede 100 pct. af aktierne i et dansk holdingselskab, som var spørger. Det ønskedes bekræftet, at den hollandske stichting ville kunne modtage udbytte skattefrit fra det danske holdingselskab, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

I en anmodning om bindende svar fra 2019 bad samme spørger om svar på samme spørgsmål som i nærværende sag. I den tidligere sag var det oplyst, at bestyrelsen i den hollandske stichting på daværende tidspunkt bestod af stifteren, dennes ene forælder og en tredje uafhængig person.

I Skattestyrelsens udkast til bindende svar, som spørgers rådgiver fik i høring, indstilledes det, at ledelsen i stichtingen ikke kunne anses for at være selvstændig og uafhængig i forhold til stifteren. Det indebar, at stichtingen efter dansk skattepraksis ikke kunne kvalificeres som et selvstændigt skattesubjekt. Skattestyrelsen fandt desuden, at stichtingen efter en konkret vurdering havde ledelsens sæde i Danmark i henhold til fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Anmodningen om bindende svar blev herefter trukket tilbage, og Skattestyrelsens indstilling blev derfor aldrig forelagt for Skatterådet.

Stichtingen havde, som det fremgik af Skattestyrelsens indstilling i udkastet til bindende svar fra 2019, som følge af en lovændring af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4 i lov nr. 1723 af 27. december 2018 fået ledelsens sæde i Danmark, og skulle derfor overgå til at blive omfattet af fondsbeskatningsloven.

I forhold til anmodningen om bindende svar fra 2019 er begge stifterens forældre nu udtrådt af bestyrelsen i stictingen.

Ud fra en samlet konkret vurdering af det oplyste, herunder det oprindelige stiftelsesdokument, kunne Stichtingen fortsat ikke sidestilles med en dansk fond, og den kunne således ikke anses som et selvstændigt skattesubjekt. Forholdet kunne endvidere ikke sidestilles med en båndlagt kapital, idet forudsætningen herfor var, at stifteren/båndlæggeren ikke måtte have råderet over den formue, som var båndlagt, og hvorefter der skulle være tale om endelig og effektiv udskillelse af de indskudte aktiver fra stifterens formuesfære. Stichtingen kunne således ikke anses som et selvstændigt skattesubjekt eller selvstændig kapitalenhed adskilt fra stifteren efter danske regler.

Henset til, at to ud af tre bestyrelsesmedlemmer nu var bosiddende i Danmark og havde beslutningskompetence til at udøve den daglige ledelse, havde stictingen ledelsens sæde i Danmark. Det forhold at det ene bestyrelsesmedlem boede i Schweiz, og at bestyrelsesmøder blev afholdt i Holland, sås ikke at føre til et andet resultat, da beslutningerne måtte anses for reelt at være truffet forud for møderne i Holland. Stichtingen ville derfor fortsat være omfattet af skattepligt til Danmark efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Dom: Kursgevinst - resthæftelse - Den juridiske vejledning - praksis

SKM2023.146.HR

Tre skattepligtige var kommanditister i et kommanditselskab, som havde finansieret et køb af et skib med et lån på 13 mio. USD. Efter kommanditselskabet havde solgt skibet og betalt provenuet til långiveren, havde kommanditselskabet fortsat en restgæld på 5 mio. USD til långiveren. Långiveren eftergav herefter kommanditselskabets gæld på de 5 mio. USD.

Under sin prøvelse af SKATs afgørelser om, at kommanditisterne var skattepligtige af deres andel af gældseftergivelsen, fandt Landsskatteretten, at kommanditisterne efter kursgevinstloven havde fået en skattepligtig kursgevinst. Landsskatteretten fandt imidlertid, at kommanditisterne ikke kunne beskattes ud over deres resthæftelse over for kommanditselskabet som følge af indholdet af Den juridiske vejledning.

Skatteministeriet indbragte Landsskatterettens afgørelser (SKM2020.64.LSR) for domstolene, hvor Østre Landsret behandlede sagen i første instans og et flertal gav Skatteministeriet medhold i, at der hverken i medfør af kursgevinstloven eller på baggrund af Den juridiske vejledning var grundlag for at begrænse beskatningen af kommanditisterne til deres resthæftelse over for kommanditselskabet. Et mindretal fandt, at der ikke forelå en skattepligtig kursgevinst efter kursgevinstloven.

Højesteret fandt, at der ikke er grundlag for at tillægge det betydning for, om der efter kursgevinstlovens § 23 foreligger en skattepligtig kursgevinst ved eftergivelse af et kommanditselskabs gæld i fremmed valuta, om den enkelte kommanditist har indbetalt det beløb, som den pågældende hæfter for over for kommanditselskabet. Højesteret fandt endvidere, at det er uden betydning for beskatningen af indtægter efter transparensprincippet, om den enkelte kommanditist har indbetalt det beløb, som den pågældende hæfter for over for kommanditselskabet.

Endelig fandt Højesteret, at den retsopfattelse, som skattemyndighederne havde givet udtryk for i bl.a. Den juridiske vejledning, klart ikke var forenelig med det overordnede retsgrundlag, dvs. kursgevinstloven og transparensprincippet. Skattemyndighederne havde som følge heraf været berettigede og forpligtede til at ændre praksis.

Højesteret stadfæstede på den baggrund landsrettens dom (SKM2021.586.ØLR).

Dom: Skønsmæssig ansættelse af skattepligtig indkomst og momstilsvar

SKM2023.144.BR

Skattestyrelsen havde tilsidesat sagsøgerens regnskabsgrundlag og foretaget en skønsmæssig ansættelse af selskabets skattepligtige indkomst og momstilsvar. Sagen angik, om sagsøgeren havde godtgjort, at der var grundlag for at nedsætte den skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 for tab som følge af tyveri af diesel samt grundlag for at nedsætte selskabets momstilsvar for andet halvår 2015.

Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at Skattestyrelsens skøn var udøvet på et forkert grundlag, og der var derfor ikke grundlag for at ændre skønnet. Retten lagde bl.a. vægt på, at sagsøgerens regnskabsmateriale var mangelfuldt.

Dom: Fri bolig - rådighedsbeskatning - bevisbyrde

SKM2023.143.ØLR

Sagen handlede om, hvorvidt skatteyderen havde haft rådighed over hele stueetagen i en ejendom eller blot et enkelt værelse samt dele af stueetagens fællesarealer.

Landsretten fandt, at lejeforholdets forløb havde været så usædvanligt, at det påhvilede skatteyderen at godtgøre, at hans rådighed i den omhandlede periode ikke omfattede ejendommens stueetage i sin helhed.

Efter en samlet vurdering fandt landsretten, at skatteyderen ikke havde godtgjort dette. Byrettens frifindende dom blev derfor stadfæstet.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 16/0881529
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt hæftelse herfor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-03-2023

Journalnr: 22/0093303
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af skatteansættelse vedrørende beskatning af erstatning og renter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-03-2023

Journalnr: 21/0003672
Tilladelse til at udbyde spil
Klagen vedrører Spillemyndighedens tilbagekaldelse af klagerens tilladelse til at udbyde spil på gevinstgivende spilleautomater. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-03-2023

Journalnr: 21/0043118
Gældseftergivelse
Klagen skyldes, at Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige. Landsskatteretten ændrer Gældsstyrelsens afgørelse således, at klagerens gæld til det offentlige eftergives.
Afsagt: 16-03-2023

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 03-04-2023 - 02-05-2023

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 27-04-2023 dom i C-537/20 Frie kapitalbevægelser L Fund
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - artikel 63 TEUF - frie kapitalbevægelser - selskabsskat - beskatning af indtægter fra fast ejendom beliggende på en medlemsstats område - forskellig behandling af hjemmehørende fonde og ikke-hjemmehørende fonde - fritagelse, der alene gælder for hjemmehørende fonde - sammenlignelige situationer - hensyntagen til beskatningsordningen for investorerne - foreligger ikke - begrundelse - behovet for at opretholde sammenhængen i den nationale beskatningsordning - behovet for at opretholde en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne - foreligger ikke