![]() |
Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Sponsorater
Immigration Update March 2023
Overdragelse af virksomhed til nær medarbejder med succession
Gældsstyrelsen har ikke i tilstrækkelig grad fremmet inddrivelse af børne- og underholdsbidrag hos skyldnere i udlandet
Gældsstyrelsens processer for fremsendelse af anmodninger til udenlandske myndigheder om bistand til inddrivelse
Principiel landsretsdom om udlån fra virksomhedsskatteordning
Landsretsdom om ligningslovens § 16 E – overførsel af fordring som løn
Responsible Tax Matters
Afgørelser
Udbetaling af skatteværdien af underskud for forsøgs- og forskningsudgifter
Transfer pricing - skønsmæssig forhøjelse af skattepligtig indkomst - koncernintern overdragelse af immaterielle aktiver
Definition af arbejdssted i relation til LL § 9 B
Nægtet fradrag for udgifter til kontingenter
Påstand om ugyldighed af Skattestyrelsens afgørelse som følge af fristoverskridelse - Værdi af ejendom overdraget til søn - Afgiftspligtige gaver
Værdi af ejendom overdraget fra far
Tilbagekaldelse af tidligere afgørelser om refusion af udbytteskat
Domme
Søgsmålsfrist efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, indbringelse af agterskrivelse
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Lovstof
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDOReklame er sjældent den eneste modydelse for et sponsorbidrag. I de fleste tilfælde modtager sponsoren også billetter, adgang til VIP-arrangementer og rejser |
DeloitteThe Danish Government has agreed to strengthen the international recruitment in Denmark. This means that Danish companies will have easier access to recruiting foreigners from outside the EU. Companies with 10 full-time, permanent employees can get certified. |
EYOverdragelse af virksomhed til nær medarbejder med succession Ny afgørelse i SKM2023.111.SR vedrører kravet om 3 års fuldtidsbeskæftigelse ved overdragelse af virksomhed til nær medarbejder. |
Folketingets OmbudsmandSidste år klagede en kvinde til ombudsmanden over, at Gældsstyrelsen ikke inddrev de forhøjede børnebidrag, som hendes tidligere ægtefælle – der var bosat i Grønland – skulle betale til deres fælles barn. |
Folketingets OmbudsmandJeg afsluttede den 1. september 2022 en sag om Gældsstyrelsens inddrivelse af forhøjet børnebidrag, hvor bidragsyderen var bosiddende i Grønland, og hvor Gældsstyrelsen derfor skulle sende en anmodning om bistand til inddrivelsen til de grønlandske myndigheder (mit sagsnr. 21/04553). I sagen oplyste Gældsstyrelsen, at ”arbejdet med fremsendelse af anmodninger til udenlandske myndigheder har været forsinket på grund af manglende processer”. |
KammeradvokatenPrincipiel landsretsdom om udlån fra virksomhedsskatteordning Anfordringslån ydet til virksomhedsejernes børn ved børnenes delvise overtagelse af landbrugsvirksomhederne kunne ikke indgå i virksomhedsejernes virksomhedsskatteordninger. |
KammeradvokatenLandsretsdom om ligningslovens § 16 E – overførsel af fordring som løn Landsretten fandt i overensstemmelse med højesteretspraksis, at skatteyderen skulle beskattes af sine løbende hævninger i sit selskab efter ligningslovens § 16 E. Skatteyderen havde desuden ikke godtgjort, at hendes gæld til selskabet var indfriet ved, at selskabet havde overført fordringen til hende som løn, og hendes skattepligtige indkomst skulle derfor heller ikke af denne grund nedsættes. |
KPMG Acor TaxUpdates from the responsible tax landscape |
Sagen angik, om et selskabs udgifter til udvikling af en IT-platform til take-away restauranter og andre kæder, der skulle sørge for alle led i forbindelse med afsætning af varer til take-away markedet, var forsøgs- og forskningsudgifter omfattet af ligningslovens § 8 B. Selskabet havde modtaget støtte fra blandt andet Vækstfonden. Landsskatteretten fandt efter en samlet vurdering, at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var udviklet et nyt eller væsentligt forbedret produkt eller en ny eller væsentligt forbedret proces, og lagde ved vurderingen blandt andet vægt på, at selskabets egen forklaring ikke kunne anses som tilstrækkelig dokumentation. Udgifterne kunne således ikke anses for omfattet af ligningslovens § 8 B, og selskabet var dermed ikke berettiget til udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X.
Selskabet havde derudover for det påklagede indkomstår anmodet om ordinær genoptagelse af den skattepligtige indkomst med henblik på nedsættelse af indkomsten grundet en ændret periodisering af fakturaer. Landsskatteretten fandt, at der ikke kunne ske genoptagelse af det påklagede indkomstår, da der inden for fristens udløb ikke var indsendt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kunne begrunde en ændring af skatteansættelsen vedrørende en ændret periodisering. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var endvidere ikke til stede. Landsskatteretten stadfæstede den påklagede afgørelse.
Sagen handlede om værdiansættelse af immaterielle aktiver, der var overdraget fra et dansk selskab til et koncernforbundet udenlandsk selskab. Landsskatteretten var som udgangspunkt enig i skønsmændenes værdiansættelse efter DCF-modellen, men korrigerede i forudsætningerne for så vidt angik omsætningsvækst i budgetperioden og værdien af købers skattefordel. Endelig fandt Landsskatteretten, at værdien af produkt Y skulle indgå i værdiansættelsen, idet alle rettigheder til produkt Y var omfattet af den koncerninterne overdragelse
Et byggeprojekt på en kaserne og tilsyn med indkørselsveje i et tilstødende militærområde udgjorde ikke forskellige arbejdssteder i relation til udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse og 60-dages reglen i ligningslovens § 9 B. Landsskatteretten lagde ved vurderingen vægt på, at kasernen og militærområdet lå inden for et afgrænset geografisk område, der var sammenligneligt med et skov- eller lufthavnsområde. Det forhold, at der blev arbejdet på forskellige matrikelnumre, kunne ikke føre til et andet resultat.
Sagen angik, om en selvstændig erhvervsdrivende landmands udgifter til medlemskontingenter til Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug og Foreningen for bæredygtig grundvandsbeskyttelse var fradragsberettigede driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Klagerens repræsentant henviste til, at de to foreninger arbejdede for at sikre de generelle rammevilkår for landbruget. Dette skete blandt andet gennem påvirkning af lovgivningen på området (eksempelvis fjernelse af randzoner og kvælstofbegrænsninger). Videre arbejdede foreningerne for at sikre ligestilling af danske landmænds produktionsvilkår set i forhold til resten af EU samt for at opretholde landmænds ret til frit at dyrke og pleje de arealer, de ejer. Landsskatteretten afgjorde sagen med dissens. Et flertal af Landsskatterettens retsmedlemmer fandt, at der ikke var en tilstrækkelig direkte og nær sammenhæng imellem kontingentudgifterne og virksomhedens indkomsterhvervelse til, at udgifterne kunne anses for fradragsberettigede driftsomkostninger. Klagerens overordnede økonomiske interesse i medlemskab af foreningerne ændrede ikke herved. Et retsmedlem fandt, at foreningerne måtte anses for at være interesseorganisationer for landmænd, hvorfor kontingentudgifterne måtte anses for at være fradragsberettigede driftsomkostninger. Sagen blev afgjort i overensstemmelse med flertallets opfattelse.
Handelsværdien af en ejendom overdraget fra far til søn kunne ikke fastsættes inden for +/- 15 % af den seneste offentliggjorte ejendomsvurdering i henhold til værdiansættelsescirkulærets pkt. 6. Da der for Landsskatteretten ikke forelå oplysninger, der sandsynliggjorde, at den betydelige forskel mellem ejendommens handelsværdi på 3.895.000 kr. den 20. januar 2018 og videresalgsprisen til sønnen 3 år senere, den 18. januar 2021, på 1.440.000 kr., kunne forklares med prisfald på den pågældende ejendom i den pågældende periode, fandt Landsskatteretten, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at skattemyndighederne ikke skulle acceptere en værdiansættelse inden for 15 %-reglen. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens afgørelse om, at handelsværdien af ejendommen ved overdragelsen i januar 2021 udgjorde 4.200.000 kr. Landsskatteretten fandt desuden, at Skattestyrelsen havde overholdt 6 måneders fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, ved ændringen af værdiansættelsen af ejendommen.
Handelsværdien af en ejendom overdraget fra far til søn kunne fastsættes inden for +/- 15 % af den seneste offentliggjorte ejendomsvurdering i henhold til værdiansættelsescirkulæret. Landsskatteretten fandt, at det ikke var en særlig omstændighed, at faren havde erhvervet ejendommen til en højere handelsværdi 3 år og 1 måned forud for overdragelsen til sønnen. Landsskatteretten fandt desuden, at der ud fra en samlet konkret vurdering ikke var andre særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af +/- 15 %-reglen i værdiansættelsescirkulæret.
Klagen skyldtes, at Skattestyrelsen havde tilbagekaldt tidligere afgørelser om refusion af udbytteskat. Landsskatteretten fandt, at det måtte lægges til grund, at H1's gevinst ved aktietransaktionerne kunne henregnes til refusionen af udbytteskat, uanset at H1 havde påstået, at gevinsten stammede fra derivataftalerne. H1's (forretnings)model på det danske marked gav underskud uden refusion af udbytteskat, og det kunne på baggrund af sagsforløbet fastslås, at H1 ikke ville have foretaget handlerne uden muligheden for refusion af udbytteskat. Modellen savnede således selvstændig forretningsmæssig begrundelse. Når der endvidere hensås til den korte periode for besiddelse af aktierne, at der pga. af de tilknyttede derivataftaler ikke var nogen kursrisiko, at H1 kendte til sin gevinst allerede ved indgåelsen af aktiekøb og derivataftale, at transaktionerne blev foretaget på OTC-markedet, og at det store omfang af aktiehandler på ingen måde påvirkede børskurserne, fandt Landsskatteretten, at H1 ikke havde dokumenteret, at pensionskassen opnåede reelt ejerskab over aktierne. Herudover fandt Landsskatteretten, at det måtte lægges til grund, at de involverede banker og H1 ikke kunne have været uvidende om, hvad der var foregået. Ved denne vurdering blev der bl.a. lagt vægt på Skattestyrelsens indhentede depotoplysninger fra brokerne. Endvidere fremgik det af transaktionsoplysningerne, som blev fremlagt for Østre Landsret, at derivataftaler og aktiehandler blev indgået og ændret med få minutters mellemrum, selvom der skulle være tale om uafhængige parter i de to handler. Af samme oplysninger fremgik det også, at brokerne i flere tilfælde - og indenfor et meget kort tidsrum - havde sendt flere rykkere til H1, hvilket indikerede, at det var et afgørende element, at det netop var H1, som skulle "købe" eller "sælge" de pågældende aktieposter. Under disse omstændigheder fandt Landsskatteretten det ikke bevist, at H1 reelt havde erhvervet aktier, eller at H1 reelt havde modtaget udbytte. Det var således andre parter end H1, der måtte anses for de reelle udbyttemodtagere, og som følge heraf var H1 ikke begrænset skattepligtig af udbytterne, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Landsskatteretten fandt således, at refusionen af udbytteskat var blevet udbetalt på et urigtigt grundlag, og Landsskatteretten stadfæstede herefter Skattestyrelsens afgørelse.
Den 26. november 2021 fremsendte Skattestyrelsen forslag om ændring af ejendomsværdiskat til skatteyderne. Der dannedes nye årsopgørelser i overensstemmelse med forslagene den 18. december 2021. Sagen blev anlagt den 9. april 2022. Skatteyderne indbragte agterskrivelsen og ikke årsopgørelsen.
Retten fandt at søgsmålsfristen jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, skulle regnes fra datoen for årsopgørelsernes dannelse. Retten fandt på den baggrund at sagen var anlagt for sent.
Journalnr: 20/0074493
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører yderligere ansat indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag og hæftelse herfor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-03-2023
Journalnr: 21/0024047
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelsen for 2016. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-03-2023
Journalnr: 22/0029826
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten godkender genoptagelse.
Afsagt: 03-03-2023
Journalnr: 20/0070690
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2014 og 2015. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-03-2023
Journalnr: 19/0103563
Kildeskattelovens §§ 48 E-F
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet anmodning om beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E-F. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-03-2023
Journalnr: 18/0021909
Resultat af udlejning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen skønsmæssigt har ansat resultatet for udlejningen ejendom. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 03-03-2023
Journalnr: 23/0000953
Udgifter til kørsel mm
Klagen vedrører primært nedsat fradrag for udgifter til kørsel samt forhøjelse af omsætning i relation til et enkelt bilag og nægtet fradrag for udgifter til småanskaffelser. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen i overvejende omfang.
Afsagt: 03-03-2023
Journalnr: 21/0057221
Udgifter til underleverandører
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har nægtet fradrag for udgifter til underleverandører og omkvalificeret udgifterne til fradragsberettigede lønudgifter ved opgørelsen af klagerens skattepligtige virksomhedsoverskud. Landsskatteretten stadfæster omkvalificeringen og forhøjer de fradragsberettigede lønudgifter .
Afsagt: 03-03-2023
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v.
Oprettelsesdato: 24-03-2023
Høringsfrist: 21-04-2023
Bilag 7 |
Bilag 1 |
Bilag 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
Bilag 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
Bilag 3 |
Spm. 1 |
Bilag 82 |
Bilag 83 | Oversigt over planlagte faste publikationer og afrapporteringer på Skatteministeriets område |
Bilag 84 |
Bilag 85 |
Bilag 88 |
Bilag 90 |
Bilag 91 |
Bilag 92 | Forslag til finanslov for 2023 vedrørende Skatteudvalgets arbejdsområde |
Bilag 93 |
Bilag 94 | Program til Skatteudvalgets studietur til Paris-OECD den 26. - 27. marts 2023 |
Spm. 91 |
Spm. 92 |
Spm. 93 |
Spm. 95 |
Spm. 96 |
Spm. 97 |
Spm. 98 |
Spm. 99 |
Spm. 112 |
Spm. 113 |
Spm. 114 |
Spm. 115 |
Spm. 116 |
Spm. 117 | Mener ministeren, at der er behov for en styrket indsats mod økonomisk kriminalitet? Svar |
Spm. 118 |
Spm. 119 |
Spm. 121 |
Spm. 148 |
Spm. 151 |
Spm. 155 |
Spm. 156 |
Spm. 157 |
Spm. 158 |
Spm. 159 |
Spm. 160 |
Spm. 161 |
Spm. S 427 | Om den aktuelle lovgivning, der besværliggør livet for almindelige bankoforeninger. |