SkatteMail 2023, uge 09

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Skattefrie diæter
Skattefrie kørepenge
Skat ved arbejde i Norge
Frivillig indbetaling af selskabsskat i 2023
Automatiske fradrag på årsopgørelsen
Platformsvirksomheder skal registreres hos SKAT
Automatiske fradrag på årsopgørelsen
Ændrede regler for afskrivninger på fast ejendom
Fraflytning til udlandet
Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - Februar 2023
Udskydelse af betaling af A-skat og AM-bidrag
Afskrivningssatsen for bygninger og installationer er sænket
Sammenhænge mellem oplysningsskema og transfer pricing compliance
Hvad er en uvæsentlig kontrolleret transaktion?
Hvornår udløser transfer pricing-dokumentation et bødeforlæg?
Praksis om sporskifte for skattefri aktieombytning
Årsopgørelsen for 2022 er lige på trapperne
Blog post: Tracking carbon prices

Bindende svar
Moms, valuta, AM-bidrag ved spekulation
Overdragelse af landbrugsvirksomhed til nær medarbejder - succession - 3 års ansættelse
Transparent cash pool-leder - Aktionærlån - Ligningslovens § 16 E
Udlejningsdriftsmidler på udenlandske nummerplader omfattet af forhøjet afskrivningsgrundlag ef-ter afskrivningslovens § 5 D
Flytning til Schweiz - fuld skattepligt og skattemæssigt hjemsted
Udtræden af dansk skattepligt ved flytning til Kroatien - fraflytningsbeskatning - beskatning af kapitalgevinster - kryptovaluta
Afdelinger i AIF-værdipapirfond og forvalter var ikke skattemæssigt koncernforbundne og skulle derfor ikke sambeskattes

Nye straffesager

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

BDO

Skattefrie diæter

Diæter er penge, der udbetales til dækning af udgifter til kost, logi og småfornødenheder i forbindelse med rejser for en arbejdsgiver. Diæter kan udbetales skattefrit, når visse betingelser er opfyldt.

BDO

Skattefrie kørepenge

Når en lønmodtager kører i sin egen bil i arbejdsgiverens tjeneste, påfører han sig selv en udgift. Når arbejdsgiveren skal dække denne, er der kun én vej, hvis det skal være skattefrit. Det skal være med en fast kilometersats, og en række betingelser skal være opfyldt.

BDO

Skat ved arbejde i Norge

De fleste ved godt, at der skal betales skat til Norge, når der arbejdes for en norsk arbejdsgiver. Til gengæld er det ikke mange, som er opmærksomme på, at den norske løn også skal selvangives i Danmark, hvis boligen i Danmark beholdes under opholdet i Norge.

BDO

Frivillig indbetaling af selskabsskat i 2023

Fænomenet med negative renter er slut for denne gang. For en del virksomheder vil det nok påvirke deres beslutning om, hvornår i 2023 de vil supplere de ordinære acontoskatterater med en frivillig indbetaling

BDO

Automatiske fradrag på årsopgørelsen

På årsopgørelsen figurerer en række fradrag, som du ikke selv skal indtaste. De kommer helt automatisk. Nogle får dem alle, mens andre kun får en del af dem. Kun få forstår hvorfor, men ingen klager over et ekstra fradrag

BDO

Platformsvirksomheder skal registreres hos SKAT

Alle virksomheder, der via en hjemmeside formidler boligudlejning mv. eller salg af varer eller ydelser mellem private, skal som følge af et EU-direktiv, DAC7, registreres hos Skattestyrelsen og årligt indberette oplysninger hertil

BDO

Automatiske fradrag på årsopgørelsen

På årsopgørelsen figurerer en række fradrag, som du ikke selv skal indtaste. De kommer helt automatisk. Nogle får dem alle, mens andre kun får en del af dem. Kun få forstår hvorfor, men ingen klager over et ekstra fradrag

BDO

Ændrede regler for afskrivninger på fast ejendom

Anskaffelser af og forbedringer på bygninger foretaget den 1. januar 2023 og fremadrettet medfører forringet afskrivningsmulig.

BDO

Fraflytning til udlandet

Tanken om at tilbringe sit otium under varmere himmelstrøg tiltaler mange danskere. At flytte til et andet land er imidlertid ikke nogen nem sag. Nedenfor giver vi svar på nogle af de skattespørgsmål, der ofte melder sig.

Bech-Bruun

Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - Februar 2023

Læs vores nyhedsbrev Generationsskifte Omstrukturering med aktuel lovgivning og afgørelser.

Beierholm

Udskydelse af betaling af A-skat og AM-bidrag

Regeringen og flere andre af Folketingets partier har d. 10. februar 2023 indgået en aftale om ”likviditetshjælp” som en del af en ny inflationshjælpepakke. Et af de væsentlige elementer i aftalen er, at virksomhedernes betaling af A-skat og AM-bidrag i juli og august 2023 udskydes.

Beierholm

Afskrivningssatsen for bygninger og installationer er sænket

Satsen for skattemæssige afskrivninger på bygninger og installationer er ændret for anskaffelser fra 1. januar 2023. Regeringen vedtog den 28. december 2022 en ændring af afskrivningssatserne for skattemæssige afskrivninger af bygninger og installationer, der medfører en fremadrettet reduktion af afskrivningssatsen for bygninger og installationer.

EY

Sammenhænge mellem oplysningsskema og transfer pricing compliance

Der er en direkte sammenhæng mellem oplysningsskemaet og transfer pricing-dokumentationen. Det er derfor vigtigt, at de indsendte oplysninger stemmer overens.

EY

Hvad er en uvæsentlig kontrolleret transaktion?

Alle der har arbejdet med transfer pricing-dokumentation i praksis er stødt på udfordringerne med håndteringen af uvæsentlige kontrollerede transaktioner.

EY

Hvornår udløser transfer pricing-dokumentation et bødeforlæg?

For sen indgivelse af transfer pricing-dokumentation udløser bøde. Det er imidlertid ikke klarlagt om samtidig mangelfuldhed udløser ”dobbeltbøde”.

EY

Praksis om sporskifte for skattefri aktieombytning

Ny afgørelse fra Skattestyrelsen i SKM2023.90.SKTST vedrører afvisning af tilladelse til skattefri aktieombytning.

EY

Årsopgørelsen for 2022 er lige på trapperne

Årsopgørelsen forventes klar den 13. marts 2023, men formentlig kan man se den allerede weekenden før.

OECD

Blog post: Tracking carbon prices

To accelerate the transition to net zero greenhouse gas (GHG) emissions, climate change mitigation policy needs to become more ambitious. The shift to net zero can be stimulated through a wide range of policy instruments including regulations and carbon pricing.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Moms, valuta, AM-bidrag ved spekulation

SKM2023.113.SR

Spørger ønskede at sælge "CSGO Empire coins". "CSGO Empire coins" var en coin, der kunne bruges til enten at indgå væddemål med såsom roulette og "match betting" på hjemmesiden www.CSGOempire.com eller til at købe Counter Strike skins med.

Spørger ønskede oplyst, om salg af "CSGO Empire coins" ville være momsfritaget som valuta i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra d. Spørger ønskede endvidere oplyst, om gevinster ved handel med "CSGO Empire coins" ville være skattepligtige, men at der ikke skulle betales arbejdsmarkedsbidrag af sådanne gevinster.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at "CSGO Empire coins" var momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra d, idet "CSGO Empire coins" ikke alene forfulgte det formål at blive anvendt som betalingsmiddel, da "CSGO Empire coins" ligeledes kunne anvendes som en adgangsgivende virtuel "polet" til at indgå væddemål med på hjemmesiden www.CSGOempire.com. "CSGO Empire coins" var derfor ikke omfattet af momsfritagelsen om valuta.

Skatterådet kunne bekræfte, at gevinst ved personers handel med "CSGO Empire coins" i spekulationsøjemed er skattepligtige, men at der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag af gevinster ved handel med "CSGO Empire coins".

 

Bindende svar: Overdragelse af landbrugsvirksomhed til nær medarbejder - succession - 3 års ansættelse

SKM2023.111.SR

Spørger drev landbrugsvirksomhed med produktion af kartofler og korn. Spørger ønskede i marts 2023 at overdrage virksomheden bestående af landbrugsejendommen, maskiner og inventar, samt kartoffelleveringsrettigheder, til en medarbejder.

Spørger havde drevet landbrugsvirksomheden i personligt regi siden d. 1. oktober 2022. I perioden 1. marts 2018 til 30. september 2022 var produktionen foregået i driftsselskabet, som var ejet fuldt ud af Spørger. Selskabet havde forpagtet landbrugsjord og -bygninger, maskiner og inventar, samt kartoffelleveringsrettigheder af Spørger. Forud for d. 1. marts 2018 blev den samlede landbrugsvirksomhed drevet af Spørgers afdøde ægtefælle.

Spørgers medarbejder havde været ansat i selskabet fra d. 1. marts 2018 og frem til 30. september 2022, hvor driften blev overdraget til Spørger. Herefter havde medarbejderen været ansat i Spørgers virksomhed.

Ved overdragelsen ønskede parterne at anvende reglerne i kildeskattelovens § 33 C, stk. 12 om succession ved overdragelse til en nær medarbejder. Det var en betingelse for at anvende bestemmelsen, at medarbejderen havde haft fuldtidsansættelse i mindst 3 år i den overdragne virksomhed. Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår det, at ejerskifte af virksomheden ikke i sig selv er en hindring for at anvende bestemmelsen. Tilsvarende er ændringer i virksomhedens karakter eller omfang ikke en hindring.

Skatterådet vurderede konkret, at i forhold til kildeskattelovens § 33 C, stk. 12, måtte medarbejderen anses for at have været beskæftiget i den samme virksomhed fra marts 2018 til marts 2023.

Skatterådet bekræftede derfor, at Spørgers medarbejder opfyldte betingelsen i kildeskattelovens § 33 C, stk. 12 om mindst 3 års fuldtidsansættelse i den overdragene virksomhed, og at parterne derfor havde mulighed for at anvende reglerne om succession.

 

Bindende svar: Transparent cash pool-leder - Aktionærlån - Ligningslovens § 16 E

SKM2023.110.SR

Spørger var et selskab, som var ejet 100 % af et kommanditselskab. Kommanditselskabet var moderselskab for en række selskaber, der tilsammen udgjorde en koncern. Koncernen påtænkte at etablere et cash pool-arrangement med kommanditselskabet som cash pool-leder og indehaver af facilitetskontoen, som koncernens likviditet løbende ville blive overført til. Det var Skatterådets opfattelse, at overførslerne i forbindelse med cash pool-arrangementet var udtryk for lån, der skulle henføres til deltagerne i det skattemæssigt transparente kommanditselskab. Lånene kunne ikke anses for lån, der blev ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, da lånene var den eneste disposition. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at spørgers deltagelse i cash pool-arrangementet ikke var omfattet af ligningslovens § 16 E.

 

Bindende svar: Udlejningsdriftsmidler på udenlandske nummerplader omfattet af forhøjet afskrivningsgrundlag ef-ter afskrivningslovens § 5 D

SKM2023.108.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at sættevogne og bokstrailere på udenlandske nummerplader kan indgå i den særlige afskrivningssaldo omfattet af afskrivningslovens § 5 D. Skatterådet bemærkede dog, at dette ikke gælder for køretøjer, der indregistreres i andre lande end EU- og EØS-lande.

Spørger driver virksomhed med udlejning/leasing af transportmateriel. En del af spørgers udlejningsmateriel udlejes til udenlandske kunder. Anhængerne indregistreres derfor oftest på udenlandske nummerplader.

Bestemmelsen i afskrivningsloven § 5 D om afskrivning med en midlertidigt forhøjet sats på 116 % på fabriksnye driftsmidler gælder bl.a. for sættevogne og bokstrailere, der er registreret i det danske køretøjsregister.

Skattestyrelsen fandt, at det følger af reglerne om varernes frie bevægelighed i Traktaten om EU's funktionsmåde og af medlemsstaternes pligt til at fortolke national ret i overensstemmelse med EU-retten, at registrering i et andet EU-lands køretøjsregister skulle sidestilles med registrering i det danske køretøjsregister. Dette gælder tilsvarende med hensyn til registrering i EØS-landene.

For så vidt angår andre lande end EU- og EØS-landene, fandt Skatterådet ikke grundlag for at sidestille registrering i disse lande med registrering i det danske køretøjsregister.

 

Bindende svar: Flytning til Schweiz - fuld skattepligt og skattemæssigt hjemsted

SKM2023.107.SR

Skatterådet fandt, at spørger fortsat var fuldt skattepligtig i Danmark.

Da spørger var fuldt skattepligtig i både Danmark og Schweiz, skulle der tages stilling til, i hvilket af de to lande han havde skattemæssigt hjemsted.

Skatterådet fandt, at spørger havde stærke økonomiske interesser i Schweiz, hvor han havde sine primære erhvervsinteresser. Spørger havde samtidig stærke personlige interesser i Danmark, idet hans ægtefælle og deres børn boede her i landet. Spørger havde primært sit familieliv i Danmark, hvor han var sammen med familien om fredagen samt i de fleste weekender.

På baggrund af en helhedsvurdering af spørgers ovennævnte livsinteresser i de to stater fandt Skatterådet, at det ikke var muligt at fastslå med fornøden sikkerhed, jf. OECD's kommentar 10 til artikel 4, med hvilken af de to stater spørger havde de stærkeste personlige og økonomiske interesser og dermed spørgers midtpunkt for livsinteresser, jf. den dansk-schweiziske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 4, stk. 2, litra a).

Spørger havde oplyst, at han fra den 10. oktober 2022, hvor der var bolig til rådighed i Schweiz og indtil familiens flytning til Schweiz i sommeren 2023, ville opholde sig 60-70 % af tiden i Schweiz og 40-30 % af tiden i Danmark.

Skatterådet lagde - udover at opholdene var væsentligt hyppigere i Schweiz end i Danmark - også vægt på, at spørgers familie ville flytte over til spørger i Schweiz ca. 9 måneder efter, at han selv flyttede til landet. Det var således spørgers beslutning, at han skulle have både sit arbejdsliv og sit familieliv i Schweiz. Dette underbyggede, at hans ophold i Schweiz var af blivende karakter og dermed ikke "blot er forbigående".

Skatterådet fandt derfor, at spørger efter reglen i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz, artikel 4, stk. 2, litra b), måtte anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz, da det var i denne stat, hvor han sædvanligvis, dvs. i overvejende grad, havde ophold.

 

Bindende svar: Udtræden af dansk skattepligt ved flytning til Kroatien - fraflytningsbeskatning - beskatning af kapitalgevinster - kryptovaluta

SKM2023.106.SR

Spørger har bopæl i Danmark, hvor han har rådighed over en bolig, som han anvender.

Spørger ønsker at flytte til Kroatien før 15. maj 2023 og bosætte sig i landet i en periode på 8-12 måneder for dernæst at vurdere, om han ønsker at rejse tilbage til Danmark eller forlænge opholdet i Kroatien. Spørger fremlejer i perioden sin andelsbolig i Danmark uopsigeligt i stedet for at sælge lejligheden.

Spørger ønskede Skatterådets bekræftelse af, at spørger blev skattemæssigt hjemmehørende i Kroatien ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten, når han flyttede til Kroatien. Derudover havde spørger stillet spørgsmål til fraflytningsbeskatning, kapitalgevinster, værdiansættelse og kryptovaluta.

Spørger ville i den foreliggende sag udleje sin lejlighed i Danmark, således at spørger ville være afskåret fra at disponere over boligen i Danmark. Spørger fik samtidig fast bolig i Kroatien. Skatterådet bekræftede, at Kroatien kunne anses som spørgers skattemæssige bopælsland ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a, idet spørger alene havde en fast bolig til rådighed i Kroatien.

Spørger havde desuden stillet spørgsmål til, om han var omfattet af reglerne for fraflytningsbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 38. Skatterådet kunne bekræfte, at hvis spørgers skattepligt til Danmark ophørte før den 14. maj 2023, ville spørger på fraflytningstidspunktet have været skattepligtig til Danmark i mindre end 7 år inden for de seneste 10 år før fraflytningen, og spørger ville derfor ikke være omfattet af reglerne om fraflytterskat på aktier. Endvidere kunne Skatterådet bekræfte, at kapitalgevinster på aktier, som ikke er omfattet af fraflytterskat af aktier, alene ville blive beskattet i Kroatien, hvis de sælges mens spørger er skattepligtig i Kroatien, og ikke i Danmark.

Skatterådet kunne ligeledes bekræfte, at dersom spørger flyttede tilbage til Danmark, da skulle aktier ansættes til værdien på tilflytningstidspunktet således, at skatten ved et salg som beskrevet under faktiske forhold kun skulle beregnes af værditilvæksten mellem tilflytningstidspunkt og salgstidspunkt.

Afslutningsvist ønskedes det bekræftet, at hvis spørger ejede kryptovaluta ved ud/indflytning til Danmark, da skulle det behandles skattemæssigt på samme måde som aktier. Idet gevinst og tab på kryptovaluta næppe er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, kunne Skatterådet ikke bekræfte, at kryptovaluta behandles skattemæssigt på samme måde som aktier ved ud- og indflytning til Danmark. Såfremt den pågældende kryptovaluta var omfattet af kursgevinstloven, gjaldt dog de samme principper som i aktieavancebeskatningsloven, når en person henholdsvis fra- og tilflyttede Danmark.

 

Bindende svar: Afdelinger i AIF-værdipapirfond og forvalter var ikke skattemæssigt koncernforbundne og skulle derfor ikke sambeskattes

SKM2023.105.SR

Afdelingerne i en AIF-værdipapirfond var omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, og var derfor omfattet af den kreds af selskaber mv., der i henhold til selskabsskattelovens § 31 kan indgå i en sambeskatning med et andet selskab mv., hvis de er koncernforbundne i henhold til selskabsskattelovens § 31 C. På baggrund heraf anmodede forvalteren af AIF-værdipapirfonden, H3, om bindende svar om, hvorvidt afdelingerne i AIF-værdipapirfonden skulle sambeskattes med H3, med hinanden og med 100% ejede ejendomsdatterselskaber. Skatterådet bekræftede, at afdelingerne i AIF-værdipapirfonden ikke var skattemæssigt koncernforbundne med H3, og at de dermed ikke skulle sambeskattes. Skatterådet bekræftede endvidere, at afdelingerne i AIF-værdipapirfonden ikke var skattemæssigt koncernforbundne, og at de dermed ikke skulle sambeskattes. Endelig bekræftede Skatterådet, at en afdeling i AIF-værdipapirfonden var skattemæssigt koncernforbundet med et 100% ejet ejendomsdatterselskab, og at de derfor skulle sambeskattes.

 

Dom: Virksomhedsordningen - erhvervsmæssigt udlån

SKM2023.128.BR

Sagen angik, om et udlån, som skatteyder havde ydet fra sin virksomhed under virksomhedsordningen til en leverandør, opfyldte betingelserne for at være en del af virksomhedsordningen under virksomhedsskatteloven.

Retten fandt bl.a. med henvisning til skatteyderens egen forklaring i retten, at hovedformålet med udlånet var at opnå løbende renteindtægter.

Hovedformålet med lånet blev efter rettens opfattelse endvidere underbygget af oplysningerne i sagen, herunder om omfanget og karakteren af parternes samhandel samt lånets betydning for låntagers fortsatte drift.

Under henvisning hertil fandt retten ikke udlånet for erhvervsmæssigt i virksomhedsskattelovens forstand, hvorfor udlånet skulle anses for hævet af skatteyderen til private formål, jf.

virksomhedsskattelovens § 5 og forarbejderne til loven.

Retten tog derfor Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

 

Nye straffesager

SKM2023.104.ØLR

Straf - skattesvig af særlig grov karakter - moms - sandsynlighedsforsæt - erstatningspåstand

T var tiltalt for overtrædelse af momsloven ved for perioden 01.01.2013-31.12.2013 med forsæt til at unddrage statskassen afgift, som direktør og eneansvarlig i et anpartsselskab, at have fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen. T var endvidere tiltalt for skattesvig af særlig grov karakter ved for indkomståret 2009 med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have afgivet vildledende oplysninger til brug for afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet T undlod at oplyse skattemyndigheden om udlodning fra selskabet. T var tillige tiltalt for skattesvig af særlig grov karakter ved for indkomstårene 2011-13 med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt inden for 4 uger efter udløbet af selvangivelsesfristen at meddele skattemyndigheden, at skatteansættelsen var for lav, idet udlodning fra hendes selskab ikke var medtaget på skatteansættelsen. T havde herved unddraget for 74.041,22 kr. i moms og 594.004,44 kr. i skat i alt.

T forklarede at hun drev virksomheden først som personligt ejet, siden gennem selskabet, hvor hun var direktør og ejer af anparterne. Hun stod for driften af selskabet, men hun har ikke haft indsigt i selskabets regnskaber. Hun havde en bankkonto med tilknyttet kort, som hun anvendte både til privat og selskabets udgifter. Hun samlede bilagene og afleverede dem til bogholder. Regnskaberne blev udarbejdet af revisor. Hun skrev blot under, men forstod ikke indholdet. Hun formodede revisor også stod for hendes private selvangivelse, men det havde hun ingen indsigt i. Hun havde ingen anden indtægt.

Byretten frifandt T for overtrædelse af momsloven ved fortielse af oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet anklageskriftet ikke opfyldte kravene i retsplejelovens § 834. Forsvareren havde derfor ikke haft reel mulighed for at tilrettelægge sit forsvar forsvarligt, idet det ikke fremgik af anklageskriftet, på hvilke tidspunkter T skulle have indgivet oplysningerne og herunder, om der var tale om kvartals- eller halvsårsindberetninger. Forhold begået før den 6. december 2013 var forældet.

Byretten fandt T skyldig i forsætlig skattesvig i begge forhold. Retten fandt det bevist, at T har haft en sammenblanding af sin egen og selskabets økonomi, idet der kun var én bankkonto, og at T trods egen insolvens trak store beløb ud af selskabet, uden at dette var løn. T fandtes at have haft sandsynlighedsforsæt til skatteunddragelserne på baggrund af de i sagen foreliggende oplysninger og hendes forklaring til sagen. Unddragelsernes størrelse fandtes dokumenterede. Retten fandt desuden, at der var tale om en samlet periode 2009 og 2011-2013, hvorfor det unddragne beløb oversteg 500.000 kr., og at forholdene derfor var omfattet af straffelovens § 289 og således ikke forældede. Retten lagde herved vægt på vidneforklaring fra told- og skatteforvaltningen om, at baggrunden for, at der ikke var rejst tiltale for unddragelse i 2010 skyldtes en regnefejl hos told- og skatteforvaltningen sammenholdt med sagens øvrige oplysninger.

T idømtes 3 måneders fængsel betinget med vilkår om, at hun ikke begår strafbart forhold i prøvetiden og undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen samt en tillægsbøde på 594.000 kr. Retten lagde ved strafudmålingen vægt på størrelsen af de unddragne beløb og i formildende retning den tid, der var gået, siden forholdene blev begået. Af helbredsmæssige årsager fik T ikke vilkår om samfundstjeneste. T frifandtes for erstatningspåstanden, idet hun blev frifundet for overtrædelse af momsloven.

T ankede dommen. Anklagemyndigheden kontraankede og nedlagde påstand om domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale, dog at der i forhold 1 alene sker domfældelse for første halvår af 2013.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, idet tillægsbøden dog fastsattes efter straffelovens § 289, stk. 3, jf. § 50, stk. 2.

Vedrørende frifindelse for overtrædelse af momsloven lagde landsretten vægt på, at forholdet var forældet, idet der gælder en 5 års forældelsesfrist. Landsretten henviste til, at SKAT ved brev af 5. september 2017 til politiet havde anmodet anklagemyndigheden om samlet at rejse tiltale i alle tre forhold omfattet af anklageskriftet, og på denne baggrund, og da det under sagen ikke var dokumenteret, at politiet skulle have sigtet tiltalte, eller at anklagemyndigheden inden anklageskriftet, som var modtaget af byretten den 13. december 2018, skulle have anmodet om rettergangsskridt, hvorved tiltalte blev sigtet, fandt landsretten, at forholdet under disse omstændigheder var forældet. Landsretten tiltrådte med denne begrundelse, at tiltalte var frifundet for tiltalen.

Af landsrettens dom fremgår det, at anklageskriftet ansås for at opfylde betingelserne i retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 4. Landsretten lægger vægt på, at anklageskriftet indeholder en kort beskrivelse af de forhold, der er rejst tiltale for, med angivelse af tid, sted, genstand og udførelsesmåde samt oplysninger om, hvilke indkomstår tiltalen vedrører, hvilke beløb opgjort på de enkelte indkomstår som indkomsten var fastsat for lavt med, og hvilke beløb opgjort på de enkelte indkomstår som blev unddraget det offentlige.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 20/0052573
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører indeholdelsespligt og hæftelse for A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-02-2023

Journalnr: 22/0023275
Diverse fradrag
Klagen vedrører nægtet fradrag for diverse udgifter, der ikke er anset for at vedrøre virksomheden. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist.
Afsagt: 09-02-2023

Journalnr: 22/0017328
Genoptagelse af skatteansættelserne
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2009 og 2010. Landsskatteretten har ved afgørelse af 24. november 2021 stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse af 23. november 2020. Landsskatteretten ændrer sin afgørelse af 24. november 2021 samt Skattestyrelsens afgørelse af 23. november 2020, idet betingelserne for at genoptage klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2009 og 2010 findes at være opfyldt.
Afsagt: 07-02-2023

Journalnr: 22/0023274
Maskeret udlodning
Klagen vedrører beskatning af maskeret udlodning i forbindelse med afholdelse af private udgifter. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 09-02-2023

Journalnr: 16/0020820
Skønsmæssig forhøjelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten forhøjer overskuddet yderligere.
Afsagt: 08-02-2023

 

Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

CM 1898 2023 INIT - NOTICE OF MEETING AND PROVISIONAL AGENDA. Working Party on Tax Questions (Direct Taxation)

CM 1932 2023 INIT - NOTICE OF MEETING AND PROVISIONAL AGENDA. Working Party on Tax Questions (Direct Taxation – DAC)

 

Høringsportalen

Lovforslag om midlertidig udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og midlertidig forhøjelse af standardfradraget for dagplejere.
Oprettelsesdato: 28-02-2023
Høringsfrist: 28-03-2023

 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 16 Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskatteloven, skatteindberetningsloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister. (Styrkelse af inddrivelsen med henblik på at nedbringe danskernes gæld til det offentlige).

Bilag

Bilag 4

Ændringsforslag, fra skatteministeren

Bilag 5

1. udkast til betænkning

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om, hvordan ret og pligt-ordningen vil ramme og påvirke særligt udsatte borgeres ret til og mulighed for gældseftergivelse

L 17 Forslag til lov om gennemførelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst og tilhørende protokol mellem Kongeriget Danmark og Den Franske Republik.

Bilag

Bilag 3

1. udkast til betænkning

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om, hvad størrelsen er på bopælsstatens skattesatser og kildelandets skattesatser i det konkrete tilfælde med Frankrig og Danmark og pensionsudbetalinger

Spm. 2

Spm. om princippet om, at Danmark skal have ret til at beskatte udbetalinger fra de pensionsordninger, hvor Danmark har givet fradrag for pensionsindbetalingerne, kun er delvist overholdt med dobbeltbeskatningsoverenskomsten, idet der sker et fradrag svarende til skatten betalt til Frankrig

Spm. 3

Spm. om Danmark i fremtidige forhandlinger fortsat vil håndhæve princippet om ret til beskatning af udbetalinger fra de pensionsordninger, hvor Danmark har givet fradrag for pensionsindbetalingerne

Spm. 4

Spm. om at oplyse mindre-/merprovenuet ved den nye dobbeltbeskatningsoverenskomst sammenholdt med, hvad mindre-/merprovenuet ville have været under den tidligere dobbeltbeskatningsoverenskomst, som blev opsagt i 2008

Spm. 5

Spm. om det forventede varige mindreprovenu på 35 mio. kr. for staten giver anledning til bekymring for, at fremtidige dobbeltbeskatningsoverenskomster vil medføre mindreprovenu for staten

Spm. 6

Spm. om nedsættelse af kildeskatten på udbytte og undtagelse af rente- og royaltybetalinger fra kildebeskatning

Spm. 7

Spm. om, hvilke henholdsvis danske og franske interesser der er taget hensyn til i dobbeltbeskatningsoverenskomsten

L 53 Forslag til lov om ændring af tinglysningsafgiftsloven og ejendomsvurderingsloven. (Indførelse af godtgørelse af tinglysningsafgift for pant tinglyst til sikkerhed for lån til udskiftning af olie- eller gasfyr med en anden opvarmningskilde, fremrykket kategorisering af visse ejendomme m.v.).

Bilag

Bilag 1

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Almindelig del

Bilag

Bilag 62

Redegørelse til Folketingets Ombudsmand vedrørende ændringer af BBR-oplysninger i deklarationsperioden

Bilag 63

Grund- og nærhedsnotat om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, KOM(2022) 707

Bilag 65

Lovudkast: Forslag til lov om midlertidig udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og midlertidig forhøjelse af standardfradraget for dagplejere

Bilag 68

Publikation fra Skattestyrelsen, marts 2023: Danskernes skattebetaling

Bilag 69

Præsentation fra Skatteministeriets tekniske gennemgang den 2. marts 2023 om kommentar til anbefalingerne i beretning nr. 13 om iværksætteri

Spørgsmål og svar

Spm. 64

Vil ministeren oplyse, hvor mange skatteborgere der forventes at blive omfattet af regeringens planlagte reducerede topskattesats?  Svar  

Spm. 65

Vil ministeren oplyse hvilke, om nogen, fordelingsmæssige konsekvenser regeringens skatteplan forventes at få, herunder eventuelle fordelingsmæssige konsekvenser såfremt dele af indkomsten over 2,5 mio. kr. årligt udbetales som udbytter?  Svar  

Spm. 66

Vil ministeren oplyse, hvordan Danmark beskatter kapitalafkast sammenlignet med andre lande, som vi normalt sammenligner os med, samt hvilke overvejelser regeringen gør sig om sammenhængen mellem skat på kapitalafkast og regeringens ønske om at styrke iværksætterkulturen i Danmark samt gøre det nemmere for danske virksomheder at tiltrække kapital?  Svar  

Spm. 67

Vil ministeren oplyse, om han ser nogle negative afledte effekter ved Danmarks forholdsvis høje skatter på kapitalafkast, herunder om der er foretaget relevante beregninger af effekterne af lavere skatter på kapitalafkast?  Svar  

Spm. 68

Vil ministeren sende en liste over, hvilke 10 selskaber der har størst økonomisk fordel af FoU-fradraget i de seneste 3 år, samt hvilket mindreprovenu staten har haft som følge af de enkelte selskabers FoU-fradrag opgjort pr. selskab?  Svar  

Spm. 71

Hvordan vil en topskatteyder, der med regeringens skattereform bliver mellemskatteyder, blive påvirket af skattereformen, hvis den pågældende person får overarbejde til f.eks. 400 kr. i timen?  Svar  

Spm. 74

Skatteministeriet har tidligere vurderet, at der er en »forøget risiko« for, at over halvdelen af kommanditselskaber ejet af udlændinge i perioden 2010-2014 har været brugt til at undgå eller minimere skat i udlandet, jf. rapporten »Brug og misbrug af kommanditselskaber« (SAU alm. del – bilag 165, folketingsåret 2015-16). Er det fortsat Skatteministeriets vurdering, at ca. halvdelen af kommanditselskaberne med udenlandske ejere har en forøget risiko for at blive brugt til at flytte penge i skattely?  Svar  

Spm. 79

Vil ministeren redegøre for implementering af solidaritetsbidraget i samtlige EU-lande, herunder hvilke år der er medtaget i ordningen, hvorvidt omfattede selskaber kan modregne bidraget i andre skatter, anvendt sats og hvorvidt beregningsgrundlaget adskiller sig fra det foreslåede i EU-forordningen?  Svar  

Spm. 110

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 23. februar 2023 om udenlandske studerendes misligholdte SU-gæld, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål E.  Svar  

Spm. 121

Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af S 207 tilkendegive, om 52 kontrolaktioner om året med det formål at kontrollere om personer under ophold i udlandet uberettiget kan have modtaget offentlige forsørgelsesydelser er nok?  Svar  

Spm. 122

Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser af at sænke generationsskifteskatten pr. procentpoint indtil fuld afskaffelse? Svaret bedes opgjort umiddelbart samt efter tilbageløb og tilbageløb og adfærd.  Svar  

Spm. 123

Hvor stort et merprovenu ville Danmark opnå, hvis OECD-aftalen om en minimumsselskabsskat på 15 pct. blev udvidet til også at omfatte rederivirksomhed? Beregningerne bedes foretaget med en skattesats på 15 pct.  Svar  

Spm. 124

Vil regeringen arbejde aktivt i OECD, EU, IMO og andre relevante fora for, at OECD-aftalen om en minimumsselskabsskat på 15 pct. bliver udvidet til også at omfatte rederivirksomhed? Svaret ønskes begrundet.  Svar  

Spm. 126

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra den generelle orientering i Skatteudvalget den 2. marts 2023 om ECOFIN-sager i dette halvår af relevans for Skatteudvalget.  Svar  

Spm. 131

Vil ministeren opdatere tabel 77-1 i svaret af 28. november 2003 på B 7 - spørgsmål 77 (folketingsåret 2003-04) med tal for hvert af årene 2004 til 2021? Svaret bedes opstillet sådan, at skønnene fra 2004 til 2021 opjusteres til nutidskroner lige som de faktiske værdier fra 2004 til 2021 anføres i nutidskroner. Tabellen bedes tilføjet en linje, hvor forskellen på skønnet foretaget i 2003 sammenlignes med de faktiske tal i årene 2004 til 2021. Desuden bedes skatter m.v. anført som procent af overskuddet før skatter m.v. Endelig bedes ministeren redegøre for den faktiske marginalbeskatning for aftalen for hvert af årene siden 2004.  Svar  

Spm. 132

Er Erhvervscentrenes Early Warning-konsulenter fortsat på finansloven, og hvis ikke, hvordan er finansieringen af ordningen sikret?  Svar  

Spm. 133

Hvor mange iværksættere er i kontakt med erhvervscentrene, herunder særligt Early Warning-konsulenterne?  Svar  

Spm. 134

Et bredt politisk flertal blev i sommeren i 2021 enige om en aftale, der bl.a. stiller krav om brug af revisor for flere virksomheder i udvalgte risikobrancher med en omsætning på 5-8 mio. kr. Det fremgår af materialet til den tekniske gennemgang afholdt den 2. marts 2023, SAU alm. del – bilag 69, at en forlængelse af afgiftsperioden vil øge risikoen for bl.a. momskarruselsvig. Vil man kunne imødegå den risiko ved at afgrænse en evt. forlængelse af afgiftsperioden til brancher, der ikke er risikobrancher?  Svar  

Spm. 135

I Sverige, der anvender realisationsbeskatning, er der ikke særlige regler, der skal modvirke indlåsningseffekter og incitamenter til salg og genkøb, hvor investor står til tab. Kan vi bruge erfaringerne fra Sverige i Danmark, og vil ministeren undersøge erfaringerne fra Sverige nærmere?  Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 306

Om en kilometerafgift for lastbiler.

Spm. S 308

Om en kilometerafgift på 3, 5 mia. kr. vil en negativ påvirkning af erhvervslivet.

Spm. S 309

Om et Danmark i balance og en kilometerafgift for lastbiler.

Spm. S 310

Om at kilometerafgiften for lastbiler gør det dyrere for forbrugerne.