SkatteMail 2023, uge 08

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Publikation: Biler: Skat, moms og afgifter
Har du hørt om superfradraget? - og om forhøjede afskrivninger ved forsøg og forskning
Dom om personlig skattepligt af indsætninger på foreningskonti
Aktionærlån skulle beskattes i medfør af ligningslovens § 16 E
Højesteretsdom om ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurdering
Højesteretsdom om ret til genoptagelse
OECD Secretary-General Tax Report to G20 Finance Ministers and Central Bank Governors (India, February 2023)
Maskeret udbytte

Bindende svar
Etablering af dansk filial udgjorde ikke et fast driftssted i Danmark
Arv - trust - USA
Beskatning af arbejdsgiverbetalt CO2-kompensation finansieret ved lønomlægning

Afgørelser
Kreditering på mellemregningskontoen anset for løn
Uregistreret virksomhed med køb og salg af biler - Forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst
Avance ved salg af ejendom anset for skattepligtig - Mulighed for udstykning - Parcelhusreglen

Domme
Ansættelsesfrist og virksomhedsskattelovens aktienæringsbegreb

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

BDO

Publikation: Biler: Skat, moms og afgifter

I denne guide finder du praktisk viden om de skatte-, moms- og afgiftsregler, der knytter sig til biler.

Dansk Revision

Har du hørt om superfradraget? - og om forhøjede afskrivninger ved forsøg og forskning

Projekter, hvori der indgår udgifter til forsøg- og forskningsvirksomhed, så har siden 2018 kunne opnå forhøjede afskrivninger til forsøgs- og forskningsudgifter. Det såkaldte superfradrag er på 130 %, og der skelnes helt grundlæggende mellem almindelige driftsomkostninger og omkostninger afholdt til forsøg og forskning.

Kammeradvokaten

Dom om personlig skattepligt af indsætninger på foreningskonti

To personer anført som formand og næstformand i en registreret forening blev personligt beskattet af indsætningerne på to foreningskonti.

Kammeradvokaten

Aktionærlån skulle beskattes i medfør af ligningslovens § 16 E

En hovedanpartshaver skulle beskattes af tre aktionærlån på hver 200.000 kr., som løbende var blevet tilbagebetalt til selskabet.

Kammeradvokaten

Højesteretsdom om ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurdering

Højesteret fandt i sagen, at de påståede fejl i skattemyndighedernes beregning af ejendomsvurderingen ikke faldt ind under udtrykket ”lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold”. Ejendomsejeren havde dermed ikke krav på ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, jf. stk. 1.

Kammeradvokaten

Højesteretsdom om ret til genoptagelse

Højesteret fandt, at den forlængende ansættelsesfrist for kontrollerede transaktioner ikke fandt anvendelse. Højesteret fandt endvidere, at der ikke forelå en relevant praksisunderkendelse eller særlige omstændigheder, der kunne begrunde en ekstraordinær genoptagelse.

OECD

OECD Secretary-General Tax Report to G20 Finance Ministers and Central Bank Governors (India, February 2023)

This report sets out the latest developments in international tax reform since October 2022.

TVC Advokatfirma

Maskeret udbytte

I en nyere afgjort klagesag om beskatning af hævninger i et selskab skulle der efter en konkret vurdering ikke ske beskatning i henhold til udbytteretten i selskabet svarende til ejerandelen, men derimod alene af en mindre del.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Etablering af dansk filial udgjorde ikke et fast driftssted i Danmark

SKM2023.101.SR

H4 (herefter Asset Co.) ejede køretøjer, som blev leaset til et dansk søsterselskab, H2 (Opco), som videreleasede dem til danske kunder. Asset Co. skulle bruge et dansk CVR-nr. for at kunne foretage online-registrering af sine køretøjer i Motorregisteret og for at kunne tinglyse samlet virksomhedspant i køretøjerne i Personbogen. Asset Co. havde derfor etableret en filial i Danmark. Der var ingen aktivitet i filialen.

Asset Co. havde en serviceaftale med et X-landsk søsterselskab, H3, ifølge hvilken H3 leverede services i forbindelse med leasingaftaler og aktiver, som blev leaset til danske kunder. Der var tale om opkrævning og vedligeholdelsesservice til danske kunder, og om nødvendigt markedsføringsydelser til Asset Co. i forbindelse med gensalg af køretøjer. Disse services blev i praksis udført af medarbejdere, der var ansat i det danske søsterselskab Opco. Opco modtog som underleverandør betaling for ydelserne på armslængdevilkår.

Asset Co. ønskede bekræftet, at etableringen af den danske filial ikke udgjorde et fast driftssted i Danmark efter artikel 5, stk.1, jf. stk. 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Y-land.

Skatterådet bekræftede, at etablering af filialen i kombination med arbejde udført af medarbejdere i det danske søsterselskab ikke udgjorde et fast driftssted efter hovedreglen i den dansk-Y-landske dobbeltbeskatningsoverenskomst, idet spørger ikke havde rådighed over et fast sted i Danmark.

Skatterådet bekræftede endvidere, at spørger ikke havde fast driftssted i Danmark efter "agentreglen" i den dansk-Y-landske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det danske søsterselskab handlede på vegne af spørger ved udførelsen af registreringerne, men registreringerne udgjorde ikke kontrakter, således som dette begreb er defineret i selskabsskattelovens § 2, stk. 4. Registre-ringerne blev foretaget for at leve op til dansk lov. Det danske søsterselskab indgik ikke i forbindelse med registreringerne sædvanligvis aftaler eller spillede en afgørende rolle ved indgåelsen af aftaler, som rutinemæssigt blev indgået uden væsentligt at blive ændret af selskabet, foreningen m.v.

 

Bindende svar: Arv - trust - USA

SKM2023.96.SR

Sagen omhandlede, om Spørger skulle betale dansk skat af det beløb, som Spørger havde modtaget fra en trust i USA, der var oprettet af Spørgers mosters mand, der var død i 2021. Skatterådet bekræftede, at Spørger ikke skulle betale dansk skat af udbetalingen fra trusten i USA, idet trustens formue ved onklens død skulle uddeles, og det var fastsat præcist, hvilket beløb Spørger skulle have fra trusten. Efter Spørgers onkels død kunne ejerskabet af Spørgers onkels ejendele ved overgangen fra levende live til død sammenlignes med arv.

 

Bindende svar: Beskatning af arbejdsgiverbetalt CO2-kompensation finansieret ved lønomlægning

SKM2023.94.SR

Skatterådet fandt, at arbejdsgiverbetalt CO2-kompensation som udgangspunkt er et skattepligtigt personalegode. Det kan dog være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder, såfremt det kan rummes indenfor beløbsgrænsen.

Endvidere fandt Skatterådet, at der ikke er nogen begrænsning på, hvilke goder der kan indgå i en lønomlægning. CO2-kompensation vil derfor også kunne finansieres ved lønomlægning, såfremt de generelle betingelser herfor er overholdt.

 

Afgørelse: Kreditering på mellemregningskontoen anset for løn

SKM2023.103.LSR

Sagen drejede sig om, hvorvidt klageren skulle beskattes af en kreditering ultimo 2018 på mellemregningskontoen mellem klageren og selskabet med 362.923 kr. Klageren havde i indkomståret 2017 foretaget skattepligtige hævninger over mellemregningskontoen mellem klageren og selskabet med 362.923 kr., og klageren var blevet beskattet af de foretagne hævninger. Landsskatteretten bemærkede bl.a., at Skattestyrelsen efter indførelsen af ligningslovens § 16 E havde udsendt styresignalet SKM2014.825.SKAT, hvoraf fremgik, at hvis selve fordringen enten overføres som løn til hovedaktionæren eller udloddes selskabsretligt til aktionæren, skulle aktionæren ikke beskattes af denne fordring. Det fremgik af Skattestyrelsens afgørelse, at de af klageren foretagne hævninger over mellemregningskontoen mellem klageren og selskabet i indkomståret 2017 allerede var beskattet, idet hævningerne indgik i den indberettede løn til Skattestyrelsens indkomstregister i 2017. Beskatningen medførte imidlertid ikke, at lånet kunne anses for at være tilbagebetalt, idet lånet fortsat eksisterede civilretligt. Ifølge den oprindelige bogføring blev der ultimo 2018 på mellemregningskontoen mellem selskabet og klageren krediteret 362.923 kr. med angivelsen "løn aktionærlån". Landsskatteretten fandt det ikke godtgjort, at selskabets fordring med krediteringen var overført til klageren som løn. Det var således ikke dokumenteret, at der forelå et aftalegrundlag for en lønoverførsel af fordringen til klageren ultimo 2018, hvor der blev krediteret 362.923 kr. som løn på mellemregningen. Der var ikke fremlagt en ansættelsesaftale eller en lønaftale, og det fremlagte mødereferat ansås ikke at udgøre en gældende lønaftale.

Det fandtes endvidere ikke dokumenteret, at det var selskabets fordring, der var overført som løn til klageren ved krediteringen. Dette særligt henset til, at det ikke fremgik af mødereferatet, at der lønoverførtes en fordring på 362.923 kr. til klageren. Landsskatteretten bemærkede i denne forbindelse, at det ikke var dokumenteret, at der på tidspunktet for afholdelse af mødet den 12. juni 2018 bestod en fordring i selskabet på 362.923 kr. Landsskatteretten bemærkede videre, at beløbet ikke var indberettet som løn til klageren for indkomståret 2018 til Skattestyrelsen. Landsskatteretten fandt herefter, at klageren skulle beskattes af krediteringen på 362.923 kr. som løn, jf. statsskattelovens § 4. Landsskatteretten stadfæstede således Skattestyrelsens afgørelse.

 

Afgørelse: Uregistreret virksomhed med køb og salg af biler - Forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst

SKM2023.100.LSR

Sagen angik skønsmæssig ansættelse af skattepligtigt overskud i klagerens uregistrerede virksomhed med køb og salg af biler. SKAT havde ansat virksomhedens overskud i 2014, 2015 og 2016 til henholdsvis 157.997 kr., 364.619 kr. og 106.938 kr., hvilke beløb svarede til den skønsmæssigt ansatte omsætning i de tre år. Ved fastsættelsen af overskuddene havde SKAT ikke indrømmet skønsmæssigt fradrag for driftsudgifter bl.a. med henvisning til ligningslovens § 8 Y, stk. 1, hvorefter fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser var betinget af, at betaling skete via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrede identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgjorde højst 10.000 kr. inklusive moms.

Landsskatteretten anførte, at der ikke var fremkommet oplysninger, der gav grundlag for at ændre den af SKAT skønsmæssigt fastsatte omsætning i virksomheden. Landsskatteretten fandt det derimod sandsynliggjort, at klageren i virksomheden havde afholdt udgifter til bl.a. forsikring, syn af biler, vægtafgift/grøn ejerafgift. Derfor hjemviste Landsskatteretten den skønsmæssige ansættelse af fradrag for driftsomkostninger, og dermed fastsættelsen af virksomhedens overskud, til fornyet behandling ved Skattestyrelsen med bemærkning om, at det ved udøvelsen af dette skøn skulle indgå, at fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser, der oversteg beløbsgrænsen i ligningslovens § 8 Y, stk. 1, var betinget af, at betaling var sket i overensstemmelse med bestemmelsen, og at det var oplyst, at klageren ikke havde anvendt elektronisk betaling.

 

Afgørelse: Avance ved salg af ejendom anset for skattepligtig - Mulighed for udstykning - Parcelhusreglen

SKM2023.99.LSR

Ved afståelsen af et enfamilieshus, som klageren og dennes ægtefælle havde beboet, fandt Landsskatteretten, at betingelserne for skattefritagelse efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, var opfyldt, idet der var fremlagt en udtalelse fra kommunen om, at der ud fra de konkrete lokalplansforhold ikke kunne ske udstykning af en ny grund fra ejendommen til selvstændig bebyggelse.

 

Dom: Ansættelsesfrist og virksomhedsskattelovens aktienæringsbegreb

SKM2023.92.BR

Landsskatteretten havde afgjort, at sagsøgeren ikke var næringsdrivende med aktier efter aktieavancebeskatningsloven. SKAT traf herefter afgørelse om ændring af sagsøgerens skatteansættelse, så aktieindkomsten blev taget ud af virksomhedsordningen og i stedet beskattet som aktieindkomst.

Retten fandt ikke grundlag for at give sagsøgeren medhold i et synspunkt om, at skattemyndighederne var afskåret fra at foretage en fornyet beregning af skatten i et sådant tilfælde henset til ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 26. Retten fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse om, at sagsøgeren ikke var næringsdrivende med aktier.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 22/0045086
Aktieavance
Klagen vedrører beskatning af aktieavance, både noterede og unoterede aktier. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 31-01-2023

Journalnr: 21/0023791
Dobbeltbeskatning
Skattestyrelsen har ekstraordinært genoptaget og forhøjet klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2012, 2013 og 2014. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for indkomstårene 2012 og 2013 samt ændrer Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2014, idet klageren er berettiget til lempelse med 14.220 $ for indkomståret 2014, jf. ligningslovens § 33.
Afsagt: 24-01-2023

Journalnr: 19/0029966
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 31-01-2023

Journalnr: 22/0063599
Fradrag
Klagen skyldes, at klager er nægtet fradrag for diverse udgifter som ikke er anset som driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-01-2023

Journalnr: 21/0108542
Indsætninger på bankkonto
Klagen vedrører forhøjelse af den skattepligtige indkomst baseret på indsætninger på klagers bankkonto. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-01-2023

Journalnr: 21/0037145
Kursgevinst
Klagen vedrører beskatning af kursgevinst på frigjort gæld i fremmed valuta i K/S. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-02-2023

Journalnr: 16/1033036
Overskud af virksomhed
Klagen vedrører beskatning af overskud af virksomhed, der ikke er selvangivet da klager har anset virksomheden for hobbyvirksomhed uden overskud. Landsskatteretten anser ét af de omhandlede indkomstår for forældet og stadfæster fsv. angår de to øvrige.
Afsagt: 31-01-2023

Journalnr: 22/0062290
Skat af rejsegodtgørelse
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset rejsegodtgørelse, som klageren har fået ubetalt af sin udenlandske arbejdsgiver for skattepligtig. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-01-2023

Journalnr: 21/0049716
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren i 2019 dels er fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og at han derfor ikke er berettiget til overførsel af uudnyttet personfradrag fra sin ægtefælle efter grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§ 5 A-D, og dels at han har sædvanlig bopæl i Danmark og derfor ikke er berettiget til befordringsfradrag mellem Danmark og Polen. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse vedrørende skattemæssigt hjemsted og anser klageren for at være skattemæssigt hjemmehørende i Polen og derfor berettiget til overførsel af uudnyttet personfradrag fra sin ægtefælle efter grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§ 5 A-D. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse om, at klageren i forhold til befordringsfradrag har sædvanlig bopæl i Danmark og derfor ikke er berettiget til fradrag for befordring i forbindelse med kørsel til og fra Polen.
Afsagt: 26-01-2023

Journalnr: 18/0006569
Underskudsbegrænsning og regresfordring
Klagen skyldes, at SKAT har foretaget underskudsbegrænsning som følge af gældseftergivelse samt ikke har godkendt fradrag for tab på en regresfordring. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
Afsagt: 25-01-2023

Journalnr: 20/0041867
Værdi af ejendom
Klagen vedrører værdiansættelse af ejendom ved overdragelse til datter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-02-2023

Journalnr: 21/0037659
Gældseftergivelse
Klagen skyldes, at Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige. Landsskatteretten ændrer Gældsstyrelsens afgørelse.
Afsagt: 03-02-2023

 

Nyt fra Folketinget

Almindelig del

Bilag

Bilag 58

Publikation fra Skattestyrelsen, februar 2023: Digitale stopklodser forhindrer forkerte fradrag hos selvstændige

Bilag 61

Planche til åbent samråd den 23. februar 2023 om udenlandske studerendes misligholdte SU-gæld, fra Skatteministeriet

Spørgsmål og svar

Spm. 90

Vil ministeren oplyse, om Danmark efter sine dobbeltbeskatningsoverenskomster med andre stater, eksempelvis den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan være afskåret fra at beskatte udenlandske selskaber og personer hjemmehørende i udlandet af aktiviteter, som disse måtte udøve i Danmarks eksklusive økonomiske zone, dvs. uden for 12-sømilegrænsen, hvis de pågældende aktiviteter vedrører etablering, drift og benyttelse af kunstige øer, installationer og anlæg?  Svar  

Spm. 91

Vil ministeren redegøre for skattereglerne vedr. prisafdækning, og hvorledes disse indgår i den skattepligtige indkomst for bl.a. el-producenter? Vil ministeren herudover kommentere på, at Ørsted ikke har betalt selskabsskat i Danmark i 2021 og 2022 på grund af sin afdækning af strømsalget i begge år, jf. artiklen ”Ørsted tjener milliarder, men betaler 0 kr. i dansk selskabsskat – her er forklaringen”, Børsen, den 3. februar 2023? (https://borsen.dk/nyheder/virksomheder/derfor-slipper-orsted-med-at-betale-0-kr-i-selskabsskat?b_source=orsted&b_medium=row_1&b_campaign=list_1). Vil ministeren endvidere redegøre for, hvorfor prisafdækning er en del af den skattepligtige indkomst for el-producenter samt hvorvidt prisafdækning påvirker den faktiske omkostning ved at producere el?  Svar  

Spm. 92

Vil ministeren redegøre for el-producenternes skattebetalinger i 2021 og 2022? Vil ministeren dertil redegøre for, hvorvidt el-producenterne havde en fortjeneste på elproduktionen i 2021 og 2022, såfremt tab og gevinster på prisafdækning ikke indgik i opgørelsen af den danske skattepligtige indkomst? Vil ministeren opgøre, hvordan det vil påvirke skatteprovenuet i 2021 og 2022, såfremt tab og gevinster på prisafdækning ikke indgik i opgørelsen af den danske skattepligtige indkomst?  Svar  

Spm. 93

Vil ministeren redegøre for, hvilket provenu indtægtsloftet på elproduktionen forventes at medføre for perioden 1. december 2022 – 31. januar 2023? Vil ministeren opgøre, hvad provenuet er for perioden 1. december 2022 – 31. januar 2023, hvis det antages, at de realiserede indtægter opgøres på henholdsvis 1) uge-, 2) dags- og 3) timebasis i stedet for månedsbasis? Vil ministeren dertil oplyse, hvorvidt Tyskland har indført indtægtsloftet med udgangspunkt i indtægter på timebasis?  Svar  

Spm. 94

Vil ministeren redegøre for implementering af indtægtsloftet på elproduktion som følge af EU-forordningen i samtlige EU-lande? Vil ministeren herunder redegøre for følgende i samtlige af de andre EU-landes implementering:1. Niveauet for loftet (EUR pr. MWh)2. Hvorvidt mellemhandlere er inkluderet af loftet (både koncernforbundene og uafhængige)?3. Hvorvidt der gives fradrag for tab på prissikringsaftaler?4. Opgøres realiserede markedsindtægter på måneds-, uge-, dags- eller timebasis?5. Hvor stor en andel af markedsindtægterne over indtægtsloftet skal de berørte selskaber indbetale til staten?6. Er der givet et forhøjet indtægtsloft for produktionsanlæg, der producerer elektricitet fra råolieprodukter og faste biomassebrændsler, og hvorvidt hybridanlæg er undtaget?7. Hvor stor en tilbageløbsfaktor antages ved tiltaget og anvendes det fulde umiddelbare eller provenu efter tilbageløb og adfærd til inflationshjælp?  Svar  

Spm. 95

Vil ministeren redegøre for, hvorfor blot 42 pct. af den samlede misligholdte SU-gæld til inddrivelse er indsendt til PSRM, og ikke 50 pct. 75 pct. eller sågar 100 pct., og vil ministeren i forlængelse heraf tilkendegive, hvornår og/eller hvordan den resterende del vil blive sendt til inddrivelse i PSRM?  Svar  

Spm. 96

Vil ministeren vurdere, hvor meget arbejdsudbuddet vil stige, såfremt man sender henholdsvis al offentlig gæld og SU-gæld til inddrivelse via lønindeholdelse også for de lønmodtagere, som ligger under lavindkomstgrænsen?  Svar  

Spm. 97

Vil ministeren tilkendegive, hvad ministeren agter at gøre med den mindre del af den samlede SU-gæld, som ikke kan inddrives på grund af datafejl?  Svar  

Spm. 98

Vil ministeren redegøre for, hvordan det kan være såkaldt usaglig forskelsbehandling at prioritere inddrivelsen af udenlandske skyldneres SU-gæld, når vi nu ved, at der alt andet lige er en større risiko for, at udlændinge flygter fra deres SU-gæld ved at rejse hjem, og at andelen af skyldnere, der afdrager, falder, når disse ikke længere er bosat i Danmark?  Svar  

Spm. 99

Vil ministeren redegøre for, hvilken indsats man gør for at indhente skyldneres adresse samt andre relevante oplysninger, der kan være udslagsgivende for, om skyldneres gæld kan inddrives?  Svar  

Spm. 100

Vil ministeren redegøre for, hvorfor succesraten for inddrivelsen af misligholdt SU-gæld blandt somaliere er så lav?  Svar  

Spm. 101

Vil ministeren tage initiativ til, at der gøres udlæg i den ulandsbistand som det danske folk giver som gave til en række af de lande, hvis borgere har misligholdt SU-gæld?  Svar  

Spm. 102

Vil ministeren indlede en dialog med de amerikanske myndigheder med henblik på at inddrive misligholdt SU-gæld, når ministeren nu ved, at de amerikanske skattemyndigheder selv generelt set forholder sig aggressivt til inddrivelse af gæld til det offentlige?  Svar  

Spm. 103

Vil ministeren oplyse, hvor mange gange og ved hvilke lejligheder Skatteministeriet eller repræsentanter for den danske regering har nævnt, mundtligt eller skriftligt, en undtagelse af shippingbranchen i drøftelserne om OECD-aftalens minimumsskat og dens skatteprocent?  Svar  

Spm. 104

Vil ministeren redegøre for, hvem der har besluttet, at Danmarks holdning er, at shipping skal undtages fra minimumsbeskatningsprocenten på 15 pct.? Vil ministeren herudover redegøre for, om denne position i forhandlingerne om den globale skatteaftale blev besluttet af eller var kendt af statsministeren?  Svar  

Spm. 105

Vil ministeren redegøre for, i hvor høj grad Danmarks tiltræden til aftalen om den globale minimumsbeskatning var betinget af, at Danmarks ønske om at friholde shipping blev imødekommet?  Svar  

Spm. 106

Vil ministeren oplyse, hvorvidt det er SVM-regeringens officielle politik, at shipping fortsat skal undtages fra minimumsbeskatningen med tilhørende beskatningsprocent i OECD-aftalen om The Global Minimum Corporate Tax Rate?  Svar  

Spm. 107

Vil ministeren redegøre for, hvorvidt regeringen har orienteret folketinget om regeringens ønske og krav om at friholde shipping fra den internationale minimumsbeskatningsaftale? Og i så fald ved hvilke møder eller i hvilket materiale?  Svar  

Spm. 108

Vil ministeren oplyse, hvorvidt Mærsk har meddelt de danske myndigheder om konsekvenserne, hvis ikke shipping blev undtaget af minimumsbeskatningsprocenten i OECD-aftalen om The Global Minimum Corporate Tax Rate?  Svar  

Spm. 109

Vil ministeren oplyse, hvor mange Mærsk-arbejdspladser der er i Danmark samt hvor mange af lønmodtagerne, der er ansat hos Mærsk, der betaler normal indkomstskat i Danmark? Dertil bedes angivet hvor mange af lønmodtagerne der beskattes efter særlige regler, og hvilke skatteregler det i givet fald drejer sig om. Desuden bedes redegjort for, hvordan disse særlige skatteregler påvirker statens skatteprovenu, herunder bedes redegjort for ændringerne i skatteprovenuet, såfremt disse særregler afskaffes.  Svar  

Spm. 110

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 23. februar 2023 om udenlandske studerendes misligholdte SU-gæld, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål E.  Svar  

Spm. 111

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 23. februar 2023 om udenlandske studerendes misligholdte SU-gæld, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål E.  Svar  

Spm. 112

Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af S 207 forholde sig til det adspurgte, nemlig hvorvidt ministeren ønsker at skærpe kontrollen med udførelsen af kontante midler fra danske lufthavne, uagtet hvor rejsende har bopæl og om rejsendes kontanter er tilkommet pågældende på lovlig vis eller ej?  Svar  

Spm. 113

Mener ministeren, at det er sandsynligt, at herboende udlændinge med og uden statsborgerskab anskaffer sig kontanter på lovlig og ulovlig vis med henblik på at føre pengene ud af landet til pågældendes hjemland, hvor en overvejende del af økonomien foregår som kontantøkonomi?  Svar  

Spm. 114

Ministeren bedes oplyse effekterne af at benytte 4 mia. kr. på følgende ændringer af beskæftigelsesfradraget:i) Forhøjelse af loftetii) Forhøjelse af satseniii) En kombination af ovenstående (25/75)iv) En kombination af ovenstående (50/50)v) En kombination af ovenstående (75/25)De samme spørgsmål bedes besvaret ved at benytte 0,3 mia. kr. på ændringer af det særlige beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere.I svaret bedes effekten på beskæftigelse, BNP og Gini-koefficienten på 10 deciler oplyst.  Svar  

Spm. 115

Er det muligt, 1)at en virksomhed får ophævet sin betalingsordning vedrørende coronarelateret moms- eller skattegæld hos Skattestyrelsen?2)at der laves et 30 dages rykkerstop? 3)at der efter 30 dage vil kunne oprettes en ny betalingsordning på 24 måneder?  Svar  

Spm. 116

Vil ministeren kommentere artiklen ”Et sagskompleks om hvidvask for millioner kobles til særlig flyrute” i Jyllands-Posten den 23. februar 2023 og i forlængelse heraf tilkendegive, hvad ministeren agter at gøre for at forhindre, at ulovligt erhvervede penge ikke udføres til kontantøkonomier i Stormellemøsten (MENAPT) og andre steder?  Svar  

Spm. 117

Mener ministeren, at der er behov for en styrket indsats mod økonomisk kriminalitet?  Svar  

Spm. 118

Vil ministeren tage initiativ til at ændre beløbsgrænsen for udførsel af midler fra 10.000 euro til eksempelvis 5.000 euro?  Svar  

Spm. 119

Vil ministeren redegøre for, eventuelt i fortrolig form, hvilke destinationer der betragtes som højrisikodestinationer i forbindelse med hvidvask og udførelse af ulovligt erhvervede penge?  Svar