![]() |
Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Ikke megen lovgivning frem til sommerferien
Novozymes og Chr. Hansen fusionerer skattefrit
Hårdt udspil fra Skattestyrelsen om TP-dokumentation
Skat og moms ved tab på debitorer mv.
Jagt og skat
Enkeltmandsvirksomheder og skat
Hvad betyder Højesterets domme i to af beneficial ownership-sagerne?
Udvalgte norske skattenyheder
Skattefri spaltning af administrationsselskaber i sambeskatninger
Acontoskat: Kan indbetaling af frivillig acontoskat for indkomståret 2023 betale sig?
Lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende?
Bindende svar
Skattepligt og hjemsted - DBO USA
Skattepligt og hjemsted - DBO med USA
Afgørelser
Skattefri aktieombytning - Sporskifte - Påtænkt salg af det indskydende selskab
Skattefri overdragelse af aktier til en fond
Afslag på aktindsigt - Ret til partsaktindsigt i sagen om den gensidige aftaleprocedure (Mutual Agreement Procedure - MAP) mellem Danmark og Storbritannien
Pensionsudbetalinger fra FNs pensionsfond (The United Nations Joint Staff Pension Fund) indbetalt af FN - Skattepligt til Danmark
Domme
Ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurdering
Nyt fra EU-Domstolen
1 dom
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDOIkke megen lovgivning frem til sommerferien Regeringen har nu fremlagt sit lovprogram frem til sommerferien. På skatteområdet er det ganske beskedent. Lovforslaget om en skattereform med ændret topskat kommer tidligst til oktober |
BDONovozymes og Chr. Hansen fusionerer skattefrit Reglerne om skattefri fusion har stor praktisk betydning, når virksomheder – store som små – beslutter sig for at gå sammen. Og i mange tilfælde kræver en skattefri fusion endda ikke tilladelse |
BDOHårdt udspil fra Skattestyrelsen om TP-dokumentation Overraskende mange selskaber har ikke indsendt deres lovpligtige TP-dokumentation. Skattestyrelsen vil nu vurdere, hvorvidt de skal straffes med en bøde. Bødepraksis er overordentlig streng |
BDOSkat og moms ved tab på debitorer mv. Denne artikel handler om den moms- og skattemæssige behandling af tab på alle former for tilgodehavender. |
BDORigtig mange erhvervsfolk interesserer sig for jagt. Og en del bruger rent faktisk jagt som forum for møder med forretningsforbindelser. Det er derfor hverken usædvanligt, at virksomheder afholder udgifter til jagter, eller at virksomhedsejere deltager i jagter betalt af andre. Begge dele rummer... |
BDOEnkeltmandsvirksomheder og skat Ved enkeltmandsvirksomheder forstås virksomheder, der kun beskæftiger indehaveren. Dem findes der flere hundredetusinder af i Danmark. Læs om de problemstillinger, som der i forhold til skat knyttet til den type virksomheder. |
EYHvad betyder Højesterets domme i to af beneficial ownership-sagerne? Den 9. januar 2023 afsagde Højesteret dom i to af de sager, som indgår i det sagskompleks, der er kendt som ”beneficial ownership-sagerne”. |
EYUdvalgte norske skattenyheder per nytår 2022/23, der kan være relevante for danske selskaber og personer med tilknytning til Norge. |
EYSkattefri spaltning af administrationsselskaber i sambeskatninger Skattefri spaltning af administrationsselskaber kan udfordre den skattemæssige virkningsdato og spørgsmålet om delperiodeopgørelser. |
PwCAcontoskat: Kan indbetaling af frivillig acontoskat for indkomståret 2023 betale sig? Den 20. marts 2023 er frist for rettidig betaling af frivillig acontoskat forrnselskaber. Her kan du læse, hvornår en frivillig indbetaling afrnacontoskat kan... |
TVC AdvokatfirmaLønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende? I en nyere klagesag fandt Landsskatteretten, at der ikke var grundlag for at pålægge indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, da virksomheden havde kontraheret med selvstændigt erhvervsdrivende og ikke lønmodtager, som lagt til grund af SKAT. |
Det var oplyst, at spørger og hendes familie ville leje en Airbnb-lejlighed i Danmark fra medio januar 2023 til medio juni 2023. Der var således tale om en helårsbolig, som af ejeren udlejedes via Airbnb til spørger og hendes familie.
Skatterådet fandt, at spørger erhvervede bopæl i Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, ved at spørger med sin familie lejede en lejlighed i Danmark i 5-5½ måneder, da spørger således rådede over en helårsbolig i mere end 1-2 måneder.
Da spørger skulle opholde sig 5-5½ måneder uafbrudt i Danmark, overskred hun det gældende maksimum for ophold på uafbrudt 3 måneder.
Skatterådet fandt derfor, at spørger blev fuldt skattepligtig fra det tidspunkt, hvor hun tog ophold i Danmark, det vil sige fra medio januar 2023, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1), jfr. § kildeskattelovens § 7, stk. 1.
Skatterådet havde lagt vægt på, at det var oplyst, at opholdet i Danmark var midlertidigt og forventedes at vare mindre end 6 måneder. Efter det tidsbegrænsede ophold i Danmark ville hele familien vende tilbage til USA til deres sædvanlige bolig, som stod klar til dem. Endvidere ville børnene vende tilbage til deres skole i USA, hvor de fortsat var indskrevet.
Skatterådet fandt på denne baggrund, at spørgers ophold i Danmark ikke var udtryk for et længerevarende tilknytningsforhold her til landet. Skatterådet forudsatte, at det midlertidige ophold her i landet ikke varede mere end 6 måneder.
Skatterådet fandt herefter, at spørger havde skattemæssigt hjemsted i USA, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, a).
Bindingsperioden for det bindende svar blev fastsat til 6 måneder.
Spørger og hans familie ville leje en Airbnb-lejlighed i Danmark fra medio januar 2023 til medio juni 2023. Der var således tale om en helårsbolig, som af ejeren udlejedes via Airbnb til spørger og hans familie.
Skatterådet fandt, at spørger erhvervede bopæl i Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, ved at spørger med sin familie lejede en lejlighed i Danmark i 5-5½ måneder, da spørger således rådede over en helårsbolig i mere end 1-2 måneder.
Da spørger skulle opholde sig 5-5½ måneder uafbrudt i Danmark, overskred han det gældende maksimum for ophold på uafbrudt 3 måneder.
Skatterådet fandt derfor, at spørger blev fuldt skattepligtig fra det tidspunkt, hvor han tog ophold i Danmark, det ville sige fra medio januar 2023, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1), jfr. § kildeskattelovens § 7, stk. 1.
Skatterådet havde lagt vægt på, at det var oplyst, at opholdet i Danmark var midlertidigt og forventedes at vare mindre end 6 måneder. Efter det tidsbegrænsede ophold i Danmark ville hele familien vende tilbage til USA til deres sædvanlige bolig, som stod klar til dem. Endvidere ville børnene vende tilbage til deres skole i USA, hvor de fortsat var indskrevet.
Skatterådet fandt på denne baggrund, at spørgers ophold i Danmark ikke var udtryk for et længerevarende tilknytningsforhold her til landet. Skatterådet forudsatte, at det midlertidige ophold her i landet ikke varede mere end 6 måneder.
Skatterådet fandt herefter, at spørger havde skattemæssigt hjemsted i USA, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, a).
Bindingsperioden for det bindende svar blev fastsat til 6 måneder.
Der ønskedes tilladelse til, at en allerede gennemført skattefri aktieombytning uden tilladelse kunne anses for gennemført med tilladelse. Ansøgningen var således en ansøgning om sporskifte fra det objektive system til tilladelsessystemet. Baggrunden for ansøgningen var, at holdingselskabet (det modtagende selskab) året efter ønskede at sælge driftsselskabet (det indskydende selskab).
Som forretningsmæssige begrundelse til støtte for aktieombytningen var primært anført risikoafgrænsning. Det blev angivet, at risikoafgrænsningen skulle opnås dels ved udlodning fra driftsselskabet til holdingselskabet og dels ved at foretage ejendomsinvesteringer i et søsterselskab.
For så vidt angår den anførte udbytteudlodning skete der ikke udlodning i umiddelbar forlængelse af aktieombytningen, idet hele årets resultat blev overført til egenkapitalen ved den følgende regnskabsaflæggelse. Argumentet var således tomt og indholdsløst.
For så vidt angår de anførte ejendomsinvesteringer var de ubetydelige og ejendomsselskabets egenkapital udgjorde forholdsmæssigt alene 3 - 4 promille af den samlede koncerns egenkapital. Der var derfor ikke tilstrækkeligt tyngde i dette argument til, at der kunne tages hensyn til dette.
Det var oplyst, at skatteprovenuet ved en skattepligtig overdragelse ville udgøre et betydeligt beløb. Skattestyrelsen vurderede at omstruktureringsprocessen især var tilrettelagt med henblik på at transformere et ellers skattepligtigt salg af kapitalandele i driftsselskabet til et skattefrit salg.
Skattestyrelsen kunne af disse grunde ikke imødekomme ansøgningen.
Boet efter A anmodede Skatterådet om tilladelse til at en overdragelse af aktier i selskabet H2 A/S fra H1 ApS til "A Fonden under stiftelse" kunne ske uden udlodningsbeskatning af boet, efter ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4. Som udgangspunkt skal værdien af en gave ved helt eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier i et selskab, beskattes som udbytte, når gaven ydes i aktionærens / andelshaverens ideelle interesse, jf. ligningslovens § 16, stk. 2, nr. 6. Skatterådet kan dog give tilladelse til, at værdien af en gave ved helt eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier i et selskab, der er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 2, nr. 6, ikke beskattes som udbyttet, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, nr. 4. Skatterådet gav i nærværende sag boet efter A tilladelse til at overdragelsen kunne ske uden at der ville blive pålagt gaven udbyttebeskatning.
Sagen angik, om et selskab var berettiget til aktindsigt i korrespondance mellem Skattestyrelsen og den kompetente myndighed i UK, HMRC. Landsskatteretten fandt, at fortrolighed om udvekslede oplysninger, også i forhold til selskabet i sagen, fulgte af en folkeretlig forpligtelse, og at denne folkeretlige forpligtelse udgjorde fortolkningsgrundlaget, når det efter forvaltningslovens § 15 a, stk. 1, skulle vurderes, om der kunne meddeles afslag på aktindsigt i de dokumenter, der blev udvekslet mellem Skattestyrelsen og HMRC, uanset om det var Skattestyrelsen, der var afsender af de pågældende dokumenter, og uanset om de indeholdt oplysninger, der hidrørte fra HMRC eller alene fra Skattestyrelsen. Udover, at HMRC havde en generel, berettiget forventning om fortrolighed ved udveksling af oplysninger i forbindelse med dobbeltbeskatningsaftaler, så havde HMRC også konkret udtrykt sin forventning om, at oplysninger, uanset om de stammede fra den anmodende eller den anmodede stat, og uanset om der fx alene var tale om et brev, hvori der blev anmodet om oplysninger, ikke blev udleveret til parten ("Taxpayer"). Landsskatteretten fandt, at denne forventning måtte anses for berettiget. På den baggrund måtte det derfor endvidere lægges til grund, at der bestod en risiko for, at Storbritannien ville reagere negativt, hvis der blev meddelt aktindsigt i materiale, der ifølge denne folkeretlige forpligtelse var omfattet af fortrolighed, også over for parten. Landsskatteretten havde ikke bemærkninger til, at Skattestyrelsen ikke havde meddelt meroffentlighed efter forvaltningslovens § 10. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.
Beregning af "staff assessment" af klagerens løn under ansættelse havde ikke karakter af beskatning i relation til pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5. Der var derfor ikke tale om bortseelse, når en del af indbetalingerne til klagerens pensionsordning blev foretaget uden beregning af "staff assessment".
Af den grund kunne bestemmelsen i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5, ikke bringes i anvendelse, og udbetalingerne fra klagerens pensionsordning var skattefrie.
Sagen angik, om Vurderingsstyrelsen var berettiget til at genoptage ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2007 for ejendommen beliggende på Y1-adresse ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, jf. stk. 1.
Retten lagde efter bevisførelsen til grund, at vurderingen pr. 1. oktober 2007 var blevet foretaget på et fejlagtigt grundlag, grundet en fejlregistrering af planforholdende hos Vurderingsstyrelsen. Retten lagde endvidere til grund, at den ændrede beregning af grundværdien, resulterede i en ændring af grundværdien med mindst 20 pct.
Retten fandt det derfor godtgjort, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, jf. stk. 1, var opfyldt.
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - direkte beskatning - selskabsskat - artikel 49 TEUF, 63 TEUF og 64 TEUF - etableringsfrihed - frie kapitalbevægelser - koncernintern overdragelse af aktiver - selskab med skattemæssigt hjemsted i en medlemsstat, hvis moderselskab har sit skattemæssige hjemsted i en anden medlemsstat og hvis søsterselskab har sit skattemæssige hjemsted i et tredjeland - overdragelse af intellektuelle ejendomsrettigheder foretaget af det selskab, der har sit skattemæssige hjemsted i en medlemsstat, til dets søsterselskab med skattemæssigt hjemsted i et tredjeland - overdragelse af et selskab med skattemæssigt hjemsted i en medlemsstat af aktier i et af datterselskaberne til dets moderselskab, der har skattemæssigt hjemsted i en anden medlemsstat - modydelse svarende til markedsværdien af de overdragne aktiver - skattefritagelse eller beskatning afhængigt af, hvilket land det modtagende selskab er etableret i
Domstolens dom:
1) Artikel 63 TEUF skal fortolkes således, at en national lovgivning, der kun finder anvendelse på koncerner, ikke er omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde.
2) Artikel 49 TEUF skal fortolkes således, at en national lovgivning, der pålægger en overdragelse af aktiver foretaget af et selskab, der har skattemæssigt hjemsted i en medlemsstat, til et søsterselskab med skattemæssigt hjemsted i et tredjeland, som ikke udøver erhvervsmæssig virksomhed i denne medlemsstat gennem et fast driftssted, en umiddelbar skattepligt, hvor begge selskaber er 100%-ejede datterselskaber af et fælles moderselskab, der har skattemæssigt hjemsted i en anden medlemsstat, ikke udgør en restriktion for etableringsfriheden som omhandlet i artikel 49 TEUF for dette moderselskab under omstændigheder, hvor en sådan overdragelse ville finde sted på et skattemæssigt neutralt grundlag, hvis søsterselskabet ligeledes haft sit skattemæssige hjemsted i den førstnævnte medlemsstat eller havde drevet erhvervsmæssig virksomhed gennem et fast driftssted.
3) Artikel 49 TEUF skal fortolkes således, at en restriktion for etableringsfriheden som følge af forskelsbehandling af koncerninterne nationale overdragelser og grænseoverskridende overdragelser af aktiver mod betaling i henhold til en national lovgivning, der pålægger en overdragelse af aktiver foretaget af et selskab, der har skattemæssigt hjemsted i en medlemsstat en umiddelbar skattepligt, principielt kan være begrundet i nødvendigheden af at opretholde en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne, uden at det er nødvendigt at indføre en mulighed for at udskyde betalingen af skatten med henblik på at sikre denne restriktions forholdsmæssige karakter, når det berørte skattesubjekt som modydelse for overdragelsen af aktivet har modtaget en betaling svarende til disse aktivers fulde markedsværdi.
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Spm. 6 | Spm. om ministeren vil foreslå et ændringsforslag på baggrund af høringssvar fra Danske Advokater |
Spm. 6 |
Spm. 7 |
Spm. 23 |
Spm. 24 |
Spm. 51 |
Spm. 52 |
Spm. 77 |
Spm. 78 |
Spm. 79 |
Spm. 80 |
Spm. 81 |
Spm. 82 |
Spm. 89 |
Spm. S 265 |
Spm. H |
Spm. I |