SkatteMails

Der findes ca. 200.000 sommerhuse i Danmark, og en meget stor del af dem anvendes til udlejning. En del udlejes i rigtig mange uger. Andre kun i få. Nogle udlejes af ejeren selv. Andre gennem et udlejningsfirma.

BDO

Firmareceptioner

Åbent Hus-arrangementer er nok den mest udbredte metode, når en virksomhed ønsker at gøre reklame for sig selv. Den skattemæssige behandling af udgifterne afhænger i første række af anledningen til arrangementet. Dernæst af indholdet af dette.

Dansk Revision

Reglerne for skatte- og momsfradrag ved repræsentation for 2023

Det er ikke nogen hemmelighed, at SKAT ikke altid er enig med virksomheders fortolkning af fradrag, og det er ikke anderledes når det drejer sig om reklame-, personale- og repræsentationsudgifter. For hvad er egentlig forskellen?

EY

Ny ejendomsvurdering og -skat for boligejere og virksomheder fra 2024

En ny ejendomsskattelov og nye ejendomsvurderinger er på trapperne før det nye vurderingssystem kan træde i kraft efter ca. 10 års ventetid.

EY

Databaseundersøgelser eller ej

En mindre lovændring medfører, at databaseundersøgelser må indtænkes som en naturlig del af sammenlignelighedsanalysen.

EY

Endnu en afgørelse om +/- 15 %-reglen

Ny afgørelse fra Landsskatteretten i SKM2023.38.LSR vedrører begrebet særlige omstændigheder ved overdragelse af ejendom.

Kammeradvokaten

Højesteretsdom om ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurdering

Højesteret fandt i sagen, at de påståede fejl i skattemyndighedernes beregning af ejendomsvurderingen ikke faldt ind under udtrykket ”lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold”. Ejendomsejeren havde dermed ikke krav på ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, jf. stk. 1.

Kammeradvokaten

Aktionærlån skulle beskattes i medfør af ligningslovens § 16 E

En hovedanpartshaver skulle beskattes af tre aktionærlån på hver 200.000 kr., som løbende var blevet tilbagebetalt til selskabet.

Kammeradvokaten

Dom om personlig skattepligt af indsætninger på foreningskonti

To personer anført som formand og næstformand i en registreret forening blev personligt beskattet af indsætningerne på to foreningskonti.

TVC Advokatfirma

Skattestyrelsen havde ikke overholdt reaktionsfristen

Det ses ikke sjældent, at Skattestyrelsen ikke overholder reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. med den betydning, at en gennemført forhøjelse bortfalder – og det er også tilfældet i klagesager, som ikke bliver offentliggjort.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Udkast til styresignal: Udkast til styresignal - fastlæggelse af praksis vedr. juridisk kategorisering

22-0907638

Styresignalet fastlægger praksis vedrørende fastsættelse af juridiske kategorier efter ejendomsvurderingslovens § 3 og beskriver Skatteforvaltningens administration af det skøn, der følger af reglerne i ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 2.

Styresignalet fastlægger praksis vedrørende juridisk kategorisering efter ejendomsvurderingslovens § 3, herunder Skatteforvaltningens administration og vægtning af de forskellige hensyn, der indgår i skønnet af ejendommens samlede karakter.

Bindende svar: Skattemæssigt hjemsted ved ægtefælle og børns flytning til Danmark fra Tyskland

SKM2023.79.SR

Da spørger var fuldt skattepligtig i både Danmark og Tyskland, skulle der tages stilling til, i hvilket af de to lande han havde skattemæssigt hjemsted.

For så vidt angik spørgers personlige interesser i Danmark, ville spørger have sin ægtefælle og deres børn bosiddende i Danmark. De ældste børn var flyttet hjemmefra. Det yngste barn skulle bo sammen med moderen og gå i gymnasium. Spørger ville alene komme til Danmark i forbindelse med weekender og ferie. Spørgers ægtefælle ville efter flytningen til Danmark besøge ham i Tyskland forventeligt en til to weekender om måneden, samt i ferier. Ægtefællen ville ligeledes besøge spørger på hverdage. Ægtefællen ville opholde sig mindst 30 % af tiden i Tyskland.

Spørger havde etableret venskaber i Tyskland, og han var medlem af et fitnesscenter der.

Spørger ville således have personlige interesser i både Danmark og Tyskland.

Spørgers erhvervsinteresser var næsten udelukkende i Tyskland, hvor han varetog et job som direktør for et datterselskab i en dansk koncern (han havde dog også en lejeindtægt fra Danmark).

Skatterådet fandt, at det ikke var muligt at fastslå med fornøden sikkerhed, i hvilken af de to stater spørger havde de stærkeste personlige og økonomiske interesser (midtpunkt for livsinteresser), jf. den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 4, stk. 2, litra a).

Skatterådet fandt, at spørger efter reglen i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, artikel 4, stk. 2, litra b), måtte anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland, da det var i denne stat, hvor han sædvanligvis, dvs. i overvejende grad, havde ophold.

Bindende svar: Fri bil, Sverige

SKM2023.78.SR

Spørgers svenske medarbejdere (sælgere) var i et tjenesteforhold til spørger, som var en dansk virksomhed. De udførte personligt arbejde i Danmark 1-5 dage om måneden. Spørger stillede fri bil til rådighed for sælgerne, indregistreret i Sverige.

Medarbejderne benyttede deres firmabil i deres arbejde som sælgere også i de dage, hvor medarbejderne arbejdede i Danmark.

Skatterådet kunne bekræfte, at en svensk medarbejder, som havde bopæl i Sverige og blev beskattet af værdien af fri bil i Sverige, også var skattepligtig af værdien af fri bil i Danmark, hvis medarbejderen arbejdede i Danmark 1-5 dage om måneden. Danmark kunne beskatte den del af vederlaget, som bestod i værdien af fri bil, for de dage, hvor arbejdet udførtes i Danmark.

Spørgers svenske medarbejdere var kun skattepligtige til Danmark af værdien af fri bil for de specifikke dage, hvor arbejdet udførtes i Danmark.

Skatterådet kunne således bekræfte, at spørgers svenske sælgere ikke var skattepligtige af værdien af fri bil for en hel måned, hvis de kun arbejdede 1-5 dage i Danmark om måneden. Medarbejderne skulle alene beskattes af værdien af fri bil for de dage, hvor arbejdet udførtes i Danmark (forholdsmæssig fordeling).

Bindende svar: DBO med Italien - skattemæssigt hjemsted

SKM2023.70.SR

Da spørger var fuldt skattepligtig i både Danmark og Italien, skulle der tages stilling til, i hvilket af de to lande han havde skattemæssigt hjemsted.

For så vidt angik spørgers personlige interesser i Danmark havde spørger sin hustru og deres børn bosiddende i Danmark. Spørger ville bo hos dem i weekends fra fredag til søndag (dog ikke hver weekend) og derudover ca. en uge pr. måned i gennemsnit over året, hvor det var arbejdsmæssigt muligt. For så vidt angik de personlige interesser i Italien havde spørger sin familie. Spørgers venner var ligeledes bosiddende i Italien.

Spørger havde ikke økonomiske interesser i Danmark (investeringer eller erhvervsinteresser), men ville i et vist omfang arbejde her i landet. Spørgers erhvervsinteresser var i Italien, hvor han ville udføre langt det meste af sit arbejde. Spørger ville kun udføre arbejde i Danmark i begrænset omfang. Spørger havde en stor villa i Italien. Langt de fleste af spørgers øvrige aktiver befandt sig også i Italien.

Skatterådet fandt, at det ikke var muligt at fastslå med fornøden sikkerhed, i hvilken af de to stater spørger havde de stærkeste personlige og økonomiske interesser (midtpunkt for livsinteresser), jf. den dansk-italienske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 4, stk. 2, litra a).

Skatterådet fandt, at spørger efter reglen i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Italien, artikel 4, stk. 2, litra b), måtte anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Italien, da det var i denne stat, hvor han sædvanligvis, dvs. i overvejende grad, havde ophold.

Bindende svar: Afkast på kryptovaluta - beskatning - retserhvervelsestidspunkt

SKM2023.68.SR

Sagen omhandlede beskatningen af afkast af kryptovaluta indskudt på platformen Nexo. Skatterådet fandt efter indstillingen, at det pågældende afkast, uanset afkastets form og værdi, skulle anses for retserhvervet på tildelingstidspunktet i relation til praksis omkring statsskattelovens § 4. Afkastet skulle ikke anses for renter, da det ikke opfyldte rentedefinitionen.

Bindende svar: Omstrukturering med likvidation og rettet tilbagesalg var ikke omfattet af SEL § 2 D

SKM2023.63.SR

H4 var 100% ejet af H3 i Mauritius. H3 var 100% ejet af H2 på Cayman Islands, som var ejet 100% af H1 i DBO-land 1. Koncernen planlagde at gennemføre en omstrukturering i to trin. Først skulle H3 opløses ved likvidation, hvorved aktierne i H4 udloddes til H2. Derefter ville der gennemføres et rettet tilbagesalg til udstedende selskab i H2, hvorved aktierne i H4 udloddes fra H2 til H1. H4 ville derefter være ejet direkte af H1. Spørger ønskede derfor bekræftet, at transaktionerne ikke vil blive omfattet af selskabsskattelovens § 2 D. Skatterådet bekræftede dette. Omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3 anvendtes heller ikke på arrangementet.

Afgørelse: Forsknings- og forsøgsudgifter - Udvikling af et computerspil - Tilbagebetaling af skattekredit

SKM2023.76.LSR

Et selskab havde i indkomståret 2019 foretaget fradrag for forsøgs- og forskningsudgifter til udvikling af et computerspil. Selskabet havde købt rettighederne til og fik leveret udvikling af computerspillet hos en interesseforbunden part, G2 ApS. Skattestyrelsen fandt ved en genoptagelse af selskabets skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at der ikke var realitet bag de fakturerede leverancer, og at G2 ApS var de reelle ejere af computerspillet. Landsskatteretten fandt det dokumenteret, at der var sket levering mod betaling. Der var indgået en aftale om finansiering af computerspillet mellem selskabet og en uafhængig investor, G1 A/S, som godkendte udgifterne til computerspillet. Det fakturerede beløb for udviklingen af computerspillet fremgik af selskabets mellemregningskonto med G2 ApS, og den samlede saldo på mellemregningskontoen fremgik af selskabets årsregnskab. Landsskatteretten fandt endvidere, at udvikling af computerspillet ikke var forsøgs- og forskningsvirksomhed efter ligningslovens § 8 B. Retten fandt, at den fremlagte investeringsaftale mellem selskabet og G1 A/S havde til formål at skabe værditilvækst, og at selskabet ikke havde redegjort for, hvilke nye mekanikker computerspillet indeholdt.

Afgørelse: Avance ved salg af aktier - Købt fra eget selskab 4 måneder før afståelse

SKM2023.74.LSR

Sagen angik værdiansættelse af en aktiepost ved køb af aktier fra eget selskab. Under klagebehandlingen var der afholdt et syn og skøn ved byretten. Klagerens repræsentant gjorde bl.a. gældende, at den værdi, syns- og skønsmanden var kommet frem til, ikke direkte kunne lægges til grund ved afgørelsen. Landsskatteretten fandt, at der ikke var grundlag for at se bort fra syns- og skønsmandens vurdering. Retten lagde vægt på, at de omstændigheder, klagerens repræsentant fremhævede, enten indgik i det materiale, som lå til grund for syns- og skønsmandens vurdering, eller i det væsentligste vedrørte en periode, der lå efter overdragelsestidspunktet.

Afgørelse: Fradrag for afholdte udgifter til udvikling af en app

SKM2023.80.LSR

Selskabet havde i årene 2018 og 2019 afholdt udgifter til udvikling af en app til mobiltelefoner, der kunne håndtere drikkepenge i restaurationsbranchen. Selskabet havde fratrukket udgifterne efter ligningslovens § 8 B, stk. 1. Administrationsselskabet havde ved indsendelse af selvangivelserne for 2018 og 2019 anvendt reglerne om udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X på vegne af sambeskatningen.

Selskabet anmodede efterfølgende om genoptagelse af indkomståret 2018, da der ikke ved opgørelsen af fradraget var taget højde for det forhøjede fradrag efter ligningslovens § 8 B, stk. 4.

I forbindelse med behandlingen af genoptagelsesanmodningen fandt Skattestyrelsen, at de af selskabet afholdte udgifter til udvikling af app'en i 2018 og 2019 hverken var omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, hvilket var en betingelse for udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X. Ved vurderingen lagde Skattestyrelsen vægt på, at der ingen udviklingsaktivitet havde været i selskabet, og at der i øvrigt ikke var tale om nyskabende men derimod rutinemæssig udvikling af software. Skattestyrelsen fandt desuden, at udgifterne kun i begrænset omfang var fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, da der var tale om etableringsudgifter.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om, at selskabets afholdte udgifter til udvikling af appen i 2018 og 2019 ikke var omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3. Landsskatteretten lagde ved vurderingen vægt på, at selskabets egen forklaring ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjorde, at selskabet havde udviklet et nyt eller væsentlig forbedret produkt. Landsskatteretten fandt desuden, ligesom Skattestyrelsen, at udgifterne kun i begrænset omfang var fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Afgørelse: Den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2018

SKM2023.61.LSR

Sagen angik, hvordan den omberegnede grundværdi for en nyopstået ejendom, jf. VUL § 33, stk. 18, skulle fastsættes, sammenholdt med, at EVL § 89, stk. 3, 1 pkt., fastslog, at behandling af klager foretaget med hjemmel § EVL 89, stk. 1 og 2, skulle foretages på baggrund af prisforholdene i vurderingsåret.

Landsskatteretten fastsatte basisåret til 2017, men prisniveauet kunne ikke tages fra den ejendom, den var udstykket fra. Landsskatteretten henså i stedet til et grundværdiområde for at finde prisniveauet. Alle grundværdiområder var imidlertid fastsat i henholdsvis 2011/2012 niveau, og Landsskatteretten fandt, at EVL § 89, stk. 3, 1. pkt., sammenholdt med VUL § 33, stk. 18, betød, at niveauet for omberegningen skulle fastsættes i basisårets aktuelle niveau.

Der blev derfor henset til Finans Danmarks statistik for parcel- og rækkehuse for at fremskrive niveauet for omberegningen fra 2012 til basisårets niveau. Den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2018 blev samlet stadfæstet.

Dom: Skatteyder hjemmehørende i Danmark kunne ikke få fuld lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1, for indkomst optjent i internationalt farvand

SKM2023.126.BR

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en skatteyder, der var hjemmehørende i Danmark, kunne få fuld lempelse for den lønindkomst vedkommende havde optjent som led i arbejde på olietankskibe, der sejlede i internationale farvande, jf. ligningslovens § 33 A, stk. 1. Landsskatteretten havde fundet, at skatteyderen alene var berettiget til halv lempelse, jf. ligningslovens § 33 A, stk. 3, idet den danskamerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst tillagde Danmark beskatningsretten.

Retten var enig med Landsskatteretten i, at sagen skulle bedømmes efter den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst og ikke dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Y3-land, som skatteyderen gjorde gældende.

Retten fandt, at Danmark efter artikel 15, stk. 3, i den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst var tillagt beskatningsretten til indkomsten, og skatteyderen kunne efter ligningslovens § 33 A, stk. 3, derfor kun opnå halv skattelempelse.

Retten afviste skatteyderens synspunkt om, at et sådant resultat skulle være i strid med en fast administrativ praksis, jf. herom beskrivelsen i Den juridiske vejledning, som skatteyderen havde påberåbt sig.

Dom: Indsætninger på bankkonti, sagsbehandlingsfejl, nyt spørgsmål om omgørelse

SKM2023.65.BR

Sagen angik, om skattemyndighederne med rette havde forhøjet skatteyderens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016-2018 med hhv. 447.507 kr., 656.809 kr. og 73.680 kr. Videre angik sagen, hvorvidt der var grundlag for hjemvisning på grund af sagsbehandlingsfejl i skattemyndighedernes afgørelser. Herudover var omdrejningspunktet for sagen, om skatteyderen kunne inddrage spørgsmålet om omgørelse.

Retten fandt, at i den foreliggende situation, hvor der løbende over en længere periode var indsat beløb af den omhandlede størrelsesorden på skatteyderens bankkonti, påhvilede det skatteyderen at godtgøre, at beløbene ikke var skattepligtig indkomst. Skatteyderen havde efter bevisførelsen i sagen ikke godtgjort, at de indsatte midler ikke udgjorde skattepligtig indkomst.

For så vidt angik sagsbehandlingsfejl fandt retten, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens og Landsskatterettens afgørelser som ugyldige. På den baggrund blev Skatteministeriets frifindelsespåstande taget til følge.

I spørgsmålet om omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29 udtalte retten, at idet skattemyndighederne ikke havde taget stilling til spørgsmålet, og idet retten ikke fandt grundlag for at tillade det inddraget under sagen i medfør af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, 2. pkt., blev Skatteministeriets afvisningspåstande herom taget til følge.

Dom: Afvisning af syn og skøn - overflødig bevisførelse

SKM2023.64.BR

Retten afviste skatteyderens begæring om syn og skøn under henvisning til, at virksomheden havde været drevet uden iagttagelse af skatte- og afgiftslovgivningen samt bogføringsloven. Der var derfor ikke tale om en normalsituation.

Retten fandt på den baggrund, at syn og skøn eller en sagkyndig erklæring om, hvad der kan anses for sædvanlige bruttoavancer og overskudsgrader i normalt drevne asiatiske restauranter i København, ikke er egnet som bevis for, at det foretagne skøn i den foreliggende sag er åbenbart urimeligt eller udøvet på et forkert grundlag.

Nye straffesager

SKM2023.69.VLR	Straf - skattesvig - urigtig meddelelse til folkeregister om flytning - skrot - udokumenterede driftsudgifter T var tiltalt for skattesvig for indkomstårene 2013 og 2014 ved at have afgivet urigtige oplysninger til brug for skatteansættelsen, idet T i strid med sandheden indgav meddelelse til folkeregisteret om flytning til Thailand, hvorefter skattepligt til Danmark blev ophævet for indkomstårene 2013 og 2014, hvorved det offentlige blev unddraget for 687.059 kr. i skat. T forklarede at han var ansat i to skrotanpartsselskaber. Han gav tilladelse til at de kunne bruge hans private bankkonti, fordi det ene selskabs konti i banken var blevet opsagt. Han opgav ikke indsættelserne til skattemyndighederne. T var i Danmark, når han kørte skrot for anpartsselskaberne og købte altid skrot kontant. Han var flyttet endeligt fra ekskonen i Danmark i august 2013 og havde fået en dansk c/o adresse, men han boede der ikke. Han havde ægtefælle og bolig i Thailand og drev i 2013 og 2014 to barer i Thailand. Han betalte ikke skat i Thailand af sine indkomster i Danmark. Byretten fandt T skyldig i skattesvig. Efter en samlet vurdering fandt retten, at T i indkomstårene 2013 og 2014 fortsat havde sådan en tilknytning til Danmark, som medførte skattepligt her til landet, idet hans ophold i Danmark ikke kunne ses for at have karakter af kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende. Retten fandt herefter, at T havde haft forsæt til at unddrage sig betaling af skat ved at meddele flytning til Thailand. Retten lagde til grund, at T erhvervede ret til indtægterne fra salg af skrot, som blev indsat på hans konto, som led i erhvervsmæssig virksomhed, ligesom øvrige indsættelser og overførsler fra øvrige selskaber tilhørte T. T fandtes ikke at have dokumenteret yderligere driftsudgifter end de af told- og skatteforvaltningen fastsatte skønsmæssige fradrag. Han havde ikke udarbejdet regnskab for den foretagne handel med skrot. Henset til hans forklaring om at der kun var sket kontant betaling ved køb af skrot, blev udgiften anset for indeholdt i den skønsmæssige forhøjelse af de dokumenterede driftsudgifter. T blev idømt en tillægsstraf med fængsel i 6 måneder, der blev gjort delvis betinget, hvoraf 3 måneder skulle afsones, samt en tillægsbøde på 675.000 kr. T var tidligere dømt for ligeartet kriminalitet ved dom af 10. april 2008 med fængsel i 1 år og 3 måneder samt en tillægsbøde på 2.800.000 kr. Desuden var T ved dom af 28. juni 2018 for bl.a. overtrædelse af straffelovens §§ 245, 266 og 119, stk. 1, idømt en delvis betinget dom af fængsel i 10 måneder samt ved domme af 9. juni 2015, 30. juni 2020 og 20. juli 2020 dømt for overtrædelse af færdselsloven. T ankede dommen og påstod formildelse til en ren betinget dom i Landsretten og halvering af tillægsbøden. Anklagemyndigheden påstod skærpelse af frihedsstraffen. Landsretten stadfæstede byretsdommen
SKM2023.67.BR	Straf, momssvig, skattesvig, forhøjet, tillægsbøde T var tiltalt for i alt 18 forhold, heraf 1 forhold af momssvig for perioden 4. kvartal 2009 til 30. juni 2017 som hovedanpartshaver og direktør i et anpartsselskab med forsæt til at unddrage moms at have foranlediget, at selskabet ved anvendelse af fiktive fakturaer afgav urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet selskabet angav et momstilsvar for lavt med 4.541.400 kr. T var endvidere tiltalt for skattesvig for indkomstårene 2009-2011, 2013, 2016-17, hvor han havde anvendt Tast Selv, idet han havde selvangivet sin aktieindkomst for lavt med henholdsvis 300.000 kr., 635.600 kr., 1.319.200 kr., 2.014.400 kr., 2.806.400 kr. og 1.603.640 kr. T var tillige tiltalt for skattesvig for indkomstårene 2012, 2014 og 2015, hvor han havde undladt rettidigt at meddele told- og skatteforvaltningen om at hans skattepligtige aktieindkomst var ansat for lavt med henholdsvis 328.716 kr.,3.911.200 kr. og 4.608.800 kr. Endvidere var T tiltalt for skattesvig for indkomstårene 2010-2017 ved som hovedaktionær og direktør i virksomheden at have foranlediget at selskabet selvangav selskabets indkomst for lavt med i alt 18.165.600 kr. T havde derved unddraget for 4.541.500 kr. i moms, 7.531.035 kr. i skat og 4.263.312 kr. i selskabsskat. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om fængselsstraf samt om en tillægsbøde forhøjet til 19.600.000 kr. T nægtede sig skyldig i forhold 1 vedrørende momsunddragelse og erkendte sig skyldig i tilrettede forhold vedrørende de øvrige forhold, der angår skatteunddragelse i forhold 2-10 og unddragelse af selskabsskat i forhold 11-18. Ts forklaring blev lydoptaget. T vidste at der blev fradraget moms for fakturaer der var fiktive. T erklærede sig efter delvis korrektion af beløbene skyldig i skattesvig. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Byretten fandt ikke, at det diskulperede, at det for T kunne fremstå som en mulighed, at køberselskabet på de fiktive fakturaer betalte moms for den fiktive regning, og at denne mulighed kunne medføre, at statskassen ikke led noget tab samlet set, ved at momsfradrag for selskabet blev udlignet af en ikke påkrævet momsbetaling fra selskabet på de fiktive fakturaer. T idømtes 2 års fængsel, herunder 1½ år betinget samt en tillægsbøde på 19.600.000 kr. Ved straffastsættelsen lagde retten vægt på de store beløb og på at forholdene er professionelt udført og er foretaget af flere i forening gennem mange år. Endvidere lagde retten vægt på, at køberselskabet på de fiktive fakturaer var anstifter af forholdet. T har været behjælpelig med sagens behandling og har foretaget tilbagebetaling, således at der ikke er rejst krav om erstatning. Sagen kom frem i sommeren 2018 og blev oversendt til anklagemyndigheden i juli 2021. Byretten fandt ikke grundlag for at fradrage i tillægsbøden efter straffelovens § 50, stk. 2, hvor betingelserne i straffelovens § 289, stk. 3, fandtes opfyldt, således at bøden forhøjedes med 20 %.
SKM2023.66.BR	Straf- prøvesag - dokumentation for prisfastsættelse af kontrollerede transaktioner - delvis frifindelse - beviskrav - transfer pricing Et anpartsselskab (T) var tiltalt for overtrædelse af skattekontrolloven ved for indkomstårene 2012, 2013, 2014, 2015 og 2016 ikke rettidigt inden for den af Skattestyrelsen fastsatte frist på 60 dage, der udløb den 8. januar 2018, at have indsendt fyldestgørende dokumentation for selskabets kontrollerede transaktioner. T forklarede, at koncernen arbejder godt sammen med skattemyndighederne og giver altid de oplysninger som ønskes, og det er også sket i dette tilfælde. Koncernen bistås i dette arbejde med de største revisionsselskaber. Byretten lagde til grund, at T har afgivet alle de af Skattestyrelsen ønskede oplysninger om transfer pricing for årene 2012-2016, og at det for sagen omtvistede delikt er, hvorvidt de ønskede oplysninger er afgivet indenfor den givne frist den 8. januar 2018. Byretten fandt ikke, at der var sket egentlig bevisførelse for, hvilke konkrete oplysninger T ikke har afgivet rettidigt, idet der dog var enighed om, at T ingen oplysninger har afgivet rettidigt om årene 2013 og 2015. Byretten fandt derfor T skyldig i tiltalen med hensyn til indkomstårene 2013 og 2015 og frifandt for indkomstårene 2012,2014 og 2016. Bøden blev fastsat til 250.000 kr.
SKM2023.60.ØLR	Salær i en administrativ straffesag - salærstørrelse I en administrativ straffesag vedtog T en bøde for overtrædelse af skattekontrolloven. Bøden var nedsat i forhold til Skattestyrelsens oprindelige udkast. Byretten tilkendte T's beskikkede forsvarer 12.670 kr. i salær med tillæg af moms og afgjorde, at salæret skulle betales endeligt af T, uagtet, at bøden er nedsat i forhold til Skattestyrelsens oprindelige udkast, jf. U2014.344V. Skattestyrelsen kærede salærafgørelsen, med påstand om at salæret til den beskikkede forsvarer nedsættes, således at det tildelte salær afspejler det konkrete og rimelige arbejde for den beskikkede forsvarer i skattestraffesagen mod T. Landsretten fandt at salæret passende kunne fastsættes til 9.000 kr. med tillæg af moms. Salæret til den beskikkede forsvarer under sagens strafferetlige behandling ved skattemyndighederne fastsættes efter landsretternes vejledende takster for salær til forsvarere i straffesager i overensstemmelse med retsplejelovens regler herom. Der kan gives salær for tidsforbrug, der med rimelighed har været anvendt til sagens behandling. På denne baggrund og efter de foreliggende oplysninger, herunder forsvarerens timeopgørelse nedsattes salærets størrelse.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 20/0019867
Anvendelse af virksomhedsordningen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om efterfølgende anvendelse af virksomhedsordningen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-01-2023

Journalnr: 17/0990591
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-01-2023

Journalnr: 18/0006071
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører virksomhedens hæftelse for manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-01-2023

Journalnr: 19/0094190
Beskatning af overskud hos separeret ægtefælle
Klagen vedrører forhøjelse af overskud af virksomhed for indkomståret. Landsskatteretten anser klager for ikke at have drevet virksomhed og nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 18-01-2023

Journalnr: 20/0030347
Diverse forhold
Klagen vedrører forhøjelse af aktieindkomst fra hævninger på mellemregningskonto, værdi af fri bil samt yderligere løn. Landsskatteretten forhøjer ansættelserne yderligere.
Afsagt: 18-01-2023

Journalnr: 20/0002317
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2013-2014. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-01-2023

Journalnr: 19/0078441
Skønsmæssig forhøjelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud i virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-01-2023

Journalnr: 17/0814705
Udgifter til underleverandører
Klagen vedrører forhøjelse af overskud grunden nægtet fradrag for udgifter til underleverandører. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-01-2023

Journalnr: 17/0989811
Yderligere løn
Klagen vedrører beskatning af yderligere løn. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen i al overvejende grad.
Afsagt: 18-01-2023

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 13-02-2023 - 14-03-2023

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 16-02-2023 dom i C-707/20 Frie kapitalbevægelser Gallaher
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - direkte beskatning - selskabsskat - artikel 49 TEUF, 63 TEUF og 64 TEUF - etableringsfrihed - frie kapitalbevægelser - koncernintern overdragelse af aktiver - selskab med skattemæssigt hjemsted i en medlemsstat, hvis moderselskab har sit skattemæssige hjemsted i en anden medlemsstat og hvis søsterselskab har sit skattemæssige hjemsted i et tredjeland - overdragelse af intellektuelle ejendomsrettigheder foretaget af det selskab, der har sit skattemæssige hjemsted i en medlemsstat, til dets søsterselskab med skattemæssigt hjemsted i et tredjeland - overdragelse af et selskab med skattemæssigt hjemsted i en medlemsstat af aktier i et af datterselskaberne til dets moderselskab, der har skattemæssigt hjemsted i en anden medlemsstat - modydelse svarende til markedsværdien af de overdragne aktiver - skattefritagelse eller beskatning afhængigt af, hvilket land det modtagende selskab er etableret i

Tidligere dokument: C-707/20 Frie kapitalbevægelser Gallaher - Dom

Indstillinger

C-670/21 Frie kapitalbevægelser BA (Successions - Politique sociale de logement dans l’Union)

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - artikel 63 TEUF til 65 TEUF - arveafgift - fast ejendom beliggende i et tredjeland - gunstig afgiftsbehandling af ejendomme beliggende i en medlemsstat eller i en medlemsstat i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde - restriktion - begrundelse i social- og arbejdsmarkedspolitiske hensyn - boligpolitik - proportionalitet

Generaladvokatens indstilling:

Artikel 63, stk. 1, TEUF skal fortolkes således, at
- bestemmelsen ikke er til hinder for national lovgivning, der med henblik på beregningen af arveafgift behandler værdien af fast ejendom, der udlejes til beboelsesformål i en medlemsstat eller i en medlemsstat i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, gunstigere end fast ejendom, der er beliggende i et tredjeland, der anvendes til samme formål, med henblik på at fremme adgangen til økonomisk overkommelige lejeboliger i Den Europæiske Union og i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, forudsat at den nationale lovgivning er egent til at opnå det forfulgte formål, og at der ikke findes mindre restriktive tilsvarende foranstaltninger, der er lige så effektive til opnåelsen af dette formål, og
- bestemmelsen er til hinder for en national lovgivning, der med henblik på beregningen af arveafgift behandler værdien af fast ejendom, der er udlejet til beboelsesformål i en medlemsstat eller i en medlemsstat i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, gunstigere end fast ejendom, der er beliggende i et tredjeland, der anvendes til samme formål, med henblik på at sikre en effektiv skattekontrol, såfremt der er fastsat regler for udveksling af relevante oplysninger mellem de kompetente skattemyndigheder.