![]() |
Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Den nye regerings første lovkatalog
Renter af ulovlige aktionærlån
Sådan slipper du for dansk skat ved arbejde i udlandet
Skattefrie godtgørelser til ulønnede bestyrelsesmedlemmer
Personlig virksomhed eller selskab
Familieoverdragelse af fast ejendom
Biler, skat og moms – alt, hvad du skal vide om firmabiler
Anvendelse af underskud efter skattefri fusion
Reduktion af kildeskat på udbytter fra USA
Højesteretsdom om skattemæssig succession (den såkaldte ”pengetankregel”)
Højesterets dom i sag om beskatning af bonusudbetalinger
Husk justering af grundlag for beskatning af fri firmabil og fri telefon
Afslag på henstand som følge af indbetaling på skattekontoen
Afgørelser
Begrænset skattepligt - Likvidation af dansk holdingselskab
Genoptagelse - Skattekreditreglerne - Forsøgs- og forskningsvirksomhed
Befordringsfradrag - Kørsel mellem forskellige arbejdspladser/arbejdssteder
Straksfradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed
Forsøgs- og forskningsvirksomhed - Udbetaling af skattekredit ikke godkendt
Gaveafgift - Overdragelse af ejendom
Domme
Ekstraordinær genoptagelse - medarbejderaktier
Registrerings- og registreringsafgiftspligt af indført køretøj
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDODen nye regerings første lovkatalog Lovkataloget giver en lang næse til dem, der havde håbet på at blive klogere på, hvornår og hvordan regeringen mere præcist vil udmønte de ting, der fremgår af regeringsgrundlaget. |
BDORenter af ulovlige aktionærlån For et lån, der har eksisteret i flere år, kan renten for 2022 ikke beregnes på grundlag af saldoen ved udgangen af 2021. For lån opstået i 2022 er den tidsmæssige håndtering vigtig af skattemæssige årsager |
BDOSådan slipper du for dansk skat ved arbejde i udlandet Håndboldtræneren Jan Pytlick kunne ikke stå på sidelinjen, da Saudi-Arabiens landshold – som han er træner for – spillede kampe i Danmark. Det skyldtes angiveligt en skatteregel, som mange danskere har glæde af. |
BDOSkattefrie godtgørelser til ulønnede bestyrelsesmedlemmer Muligheden for udbetaling af skattefrie godtgørelser til ulønnede bestyrelsesmedlemmer og frivillige hjælpere gælder for alle former for foreninger og klubber og har stor praktisk betydning |
BDOPersonlig virksomhed eller selskab Her beskriver vi de beskatningsregler, der gælder for personer og selskaber. Vi gennemgår dernæst fordele og ulemper ved at omdanne virksomheden til et selskab. Endelig beskriver vi mulighederne for at omdanne på en hensigtsmæssig måde. |
BeierholmFamilieoverdragelse af fast ejendom Ved overdragelse af et parcelhus fra forældre til børn ser man ofte, at forældrene forbeholder sig retten til at blive boende i huset gratis, så længe de lever. Tilsvarende forbehold ses også ved familieoverdragelse af f.eks. ejerlejligheder og sommerhuse. |
Dansk RevisionBiler, skat og moms – alt, hvad du skal vide om firmabiler Årets store bilmagasin er på gaden igen – ikke med de nyeste features til din bil, men med en lang række værdifulde oplysninger om moms og beskatning af firmabiler og biler - godt krydret med oplysninger, der vedrører fradrag, forbrug, faldgruber og firnurlige fakta om regler og rammer på området inden for beskatning af biler og firmabiler. |
EYAnvendelse af underskud efter skattefri fusion Ny afgørelse i SKM2023.12.SR vedrører muligheden for anvendelse af underskud fra før udtræden og genindtræden i sambeskatning efter fusion |
EYReduktion af kildeskat på udbytter fra USA Med børsnoterede amerikanske aktier på handelsplatformen kan en bank give sine kunder adgang til skattereduktion på kildeskatten ved udbetalingen af amerikanske udbytter. |
KammeradvokatenHøjesteretsdom om skattemæssig succession (den såkaldte ”pengetankregel”) Højesteret fandt i sagen, at en investering i andele af vindmøller og solcelleanlæg via partnerselskaber måtte anses for passiv kapitalanbringelse. Skattemæssig succession var derfor udelukket, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34. |
KammeradvokatenHøjesterets dom i sag om beskatning af bonusudbetalinger Skatteministeriet fik medhold i, at et selskabs udbetaling af bonus til selskabets medlemmer ikke var aktieindkomst for medlemmerne. |
RevisionsinstituttetHusk justering af grundlag for beskatning af fri firmabil og fri telefon Er du arbejdsgiver, skal du være særligt opmærksom på at få justeret procent- og beløbssatserne med virkning fra den. 1. januar 2023. |
TVC AdvokatfirmaAfslag på henstand som følge af indbetaling på skattekontoen Skattestyrelsen har tidligere anset betalinger på skattekontoen for frivillige indbetalinger på gæld. Den praksis er imidlertid ophørt, og måske det er aktuelt at rette henvendelse til Skattestyrelsen. |
Skatterådet kan ikke bekræfte, at afgiften ved tinglysning af adkomstændringer ved en overførsel af aktiver fra et I/S til et andet I/S kan ske for 1.750 kr. pr. ejendom, efter tinglysningsafgiftslovens bestemmelse i § 6 a om adkomstændringer ved selskabers m.v. fusion, fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver til sådanne selskaber. Transaktionen kan ikke anses som en tilførsel af aktiver, idet vederlæggelsen sker i form af en ret til at indtræde i et interessentskab, og kan ikke anses som en fusion, idet der sker en overdragelse mod vederlag til det afgivende selskab.
H1-koncernens ultimative ejer er A, som er hjemmehørende i et land uden for EU, som Danmark ikke har en DBO med. Der foretages fra 2016 til 2019 en række omstruktureringer i koncernen, hvorved bl.a. det danske holdingselskabs udenlandske holdingselskab likvideres. Derefter påtænktes det danske holdingselskab, H3 (Danmark), også likvideret. Det danske holdingselskabs datterselskabsaktier udloddes ved likvidationen til et nyetableret holdingselskab, H2 (EU-land, som Danmark har en DBO med). Der anmodedes om bindende svar på spørgsmålet, om det kan bekræftes, at det nyetablerede H2 (EU-land, som Danmark har en DBO med), ikke var begrænset skattepligtig af likvidationsprovenuet fra H3 (Danmark), som udloddes i samme kalenderår, som H3 (Danmark) ophørte. Skatterådet fandt ved den påklagede afgørelse (SKM2019.413.SR), at ligningslovens § 3 skulle anvendes på arrangementet. Skatterådet fandt, at der var to transaktioner i arrangementet, der medførte en fordel: Det udenlandske selskab (Land udenfor EU, hvor DBO konkret ikke finder anvendelse), der ville være begrænset skattepligtigt af udbytteudlodninger, fjernedes, og der blev indskudt et holdingselskab (EU-land som Danmark har DBO med), der kunne modtage udbytte skattefrit. Effekten af det samlede arrangement var, at der opnåedes en skattemæssig fordel ved, at likvidationsprovenuet fra likvidationen af H3 (Danmark) til H2 (EU-land, som Danmark har en DBO med) og H5 (Land uden for EU, som Danmark ikke har en DBO med) i stedet for til den tidligere ejer, H7, i land uden for EU uden DBO, der finder anvendelse. Det ville med arrangementet være muligt at opnå udlodning til landet inden for EU, og landet uden for EU uden DBO med Danmark uden betaling af dansk kildeskat. Spørger havde ikke godtgjort, at det samlede arrangement var tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager. Skatterådet anså arrangementet for omfattet af ligningslovens § 3 og kunne ikke bekræfte, at H2 (EU-land, som Danmark har en DBO med) ikke var begrænset skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, af likvidationsprovenuet fra H3 (Danmark), som påtænktes udloddet i samme kalenderår, som H3 (Danmark) ophører, som resultat af likvidationen. Landsskatteretten ændrede Skatterådets afgørelse, således, at spørgsmålet besvaredes med "ja", idet Landsskatteretten ikke fandt, at Skattestyrelsen havde godtgjort, at den planlagte omstrukturering af H1-koncernen var udtryk for misbrug af de fordele, der følger af moder-/datterselskabsdirektivet, hvorfor ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse. Landsskatteretten henså til sagens oplysninger om etableringen af H2, og at fremførselsberettiget underskud fortabes ved likvideringen af det danske selskab.
Sagen vedrørte, hvorvidt et selskab kunne fratrække udgifter til udvikling af en investeringsplatform til mikroinvesteringer som forsøgs- og forskningsudgifter efter ligningslovens § 8 B.
Landsskatteretten lagde vægt på, at det fremgik af det af selskabet fremlagte materiale, at selvom selskabet var først med deres platform på det danske marked, så eksisterede der allerede lignende koncepter i udlandet.
Landsskatteretten fandt, at udgifterne ikke kunne anses som forsøgs- og forskningsudgifter efter ligningslovens § 8 B og stadfæstede derfor den påklagede afgørelse.
Sagen angik, om klageren, der led af en kronisk sygdom, var berettiget til befordringsfradrag i medfør af ligningslovens § 9 D. Klageren var ansat i et selskab, der drev tankstationer, og modtog ikke skattefri befordringsgodtgørelse for sin kørsel for selskabet. Klageren mødte aldrig ind på selskabets forretningssted, men kørte ud til forskellige tankstationer, hvor han afhjalp fejl ved f.eks. betalingsterminal, printernedbrud eller ved overløbsalarmer mv. Herudover kørte klageren som prisspotter ud til konkurrerende tankstationer for at tjekke deres brændstofpriser. Landsskatteretten fandt, at klagerens kørsel ikke var sket mellem hjem og arbejdsplads, idet klageren ikke havde et fast arbejdssted, men dagligt kørte til forskellige arbejdssteder ad forskellige ruter. Kørslen var erhvervsmæssig og omfattet af ligningslovens § 9 B. Allerede derfor kunne klageren alene foretage fradrag efter reglerne i ligningslovens § 9 C, idet fradrag efter ligningslovens § 9 D kun omhandler befordring mellem hjem og arbejdsplads. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.
Sagen angik, om et selskabs udgifter i indkomstårene 2017-2019 til udvikling af et softwaresystem, der var bygget op efter en byggeklodsmodel, og som kunne skræddersys til forskellige brancher og til den enkelte kundes behov, var forsøgs- og forskningsudgifter omfattet af ligningslovens § 8 B. Efter en samlet vurdering, herunder at selskabets egne oplysninger ikke var støttet af objektive kendsgerninger i form af f.eks. objektive sagkyndige erklæringer eller syn og skøn, fandt Landsskatteretten, at selskabet ikke havde dokumenteret, at softwaren indeholdt tilstrækkelig ny viden eller teknologiske fremskridt i forhold til allerede kendt teknik. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse, hvorefter de omhandlede udgifter ikke var omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1.
Sagen vedrørte, hvorvidt et selskab kunne fratrække udgifter til videreudvikling af selskabets digitale innovationsløsninger som forsøgs- og forskningsudgifter efter ligningslovens § 8 B.
Selskabet havde udviklet to digitale løsninger til at styrke innovation i virksomheder samt en metode til udskiftning af en IT-platform uden at tage den ud af drift. Der var modtaget støtte fra Innobooster i året efter klageåret til videreudvikling af den ene løsning. Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var tale om nye eller væsentligt forbedrede produkter eller processer i klageåret, ligesom omfanget af de afholdte udgifter heller ikke fandtes godtgjort. Udgifterne kunne således ikke anses for omfattet af ligningslovens § 8 B. Landsskatteretten stadfæstede derfor den påklagede afgørelse.
Ved overdragelse af ejendom fra far til datter blev en del af overdragelsessummen berigtiget ved en aftægtsydelse. Landsskatteretten fandt, at der ved fastsættelse af aftægtsydelsen skulle henses til udtalelsen fra huslejenævnet, og at den kapitaliserede værdi af brugsnydelsen skulle opgøres iht. denne.Landsskatteretten fandt ikke, at ejendommens attraktive beliggenhed kunne anses at være en særlig omstændighed, der medførte, at værdiansættelsescirkulæret ikke fandt anvendelse. Endvidere fandt Landsskatteretten ikke, at der forelå en gældsforpligtelse, der kunne fradrages inden beregning af gaveafgift.
Sagen angik, hvorvidt skatteyderen havde udvist grov uagtsomhed, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ved dels ikke at selvangive værdien af købe- og tegningsretter til medarbejderaktier, dels ved ikke at selvangive gevinst ved salg af medarbejderaktier. Derudover angik sagen om skattemyndighederne havde overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.
Retten fandt, at skatteyderen havde handlet groft uagtsomt ved at undlade at selvangive sine aktieindkomster. Retten bemærkede i denne forbindelse bl.a., at det var uden betydning, at Skattestyrelsen havde vurderet, at der ikke havde været grundlag for at rejse en straffesag mod skatteyderen.
Retten fandt derudover, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., var overholdt, idet SKAT først var kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for at foretage en korrekt, ekstraordinær indkomstansættelse, på det tidspunkt, hvor skatteyderens arbejdsgiver havde fremsendt en korrigeret indberetning.
Ankesagen angik, om skatteyderen var fuldt skattepligtig til Danmark i 2009 og 2010, og om der var grundlag for at nedsætte beskatningen af fri sommerbolig.
Landsretten tiltrådte det af byretten anførte om, at skatteyderens fulde skattepligt til Danmark var genindtrådt i hvert fald fra indkomståret 2007, og at skatteyderen ikke havde godtgjort, at han i indkomstårene 2009 og 2010 skulle have opgivet sin bopæl i Danmark. Landsretten fandt derfor, at skatteyderen var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2009 og 2010.
Det var skatteyderens synspunkt, at værdiansættelsen efter de skematiske regler i § 16, stk. 5, førte til et urimeligt og ubilligt resultat, men landsretten tiltrådte det af byretten anførte om, at der ikke er hjemmel til en anden værdifastsættelse en den, der følger af ligningslovens § 16, stk. 5. Landsretten tiltrådte derfor, at skatteyderen skulle beskattes af fri sommerbolig, og at værdien heraf skulle fastsættes i overensstemmelse med ligningslovens § 16, stk. 5.
Byrettens dom blev derfor stadfæstet i det omfang, den var anket.
Det omhandlede køretøj blev af en forhandler indført til Danmark og standset af Toldstyrelsen ved den dansk-/tyske grænse. Køretøjet var påmonteret tyske korttidsnummerplader med en gyldighedsperiode på 9 dage, som ikke var udløbet, da køretøjet blev standset. Motorstyrelsen fandt, at køretøjet var registrerings- og registreringspligtigt under de foreliggende omstændigheder, da køretøjet var blevet indført med henblik på en, i det væsentlige, varig anvendelse her i landet.
Retten fandt, at køretøjet var taget i brug her i landet ved dets indførsel. Der skulle betales fuld afgift af køretøjet, da det ikke var godtgjort, at køretøjet alene skulle afgiftsberigtiges med forholdsmæssig afgift som leasingkøretøj. Ingen af undtagelsesreglerne i den dagældende registreringsafgiftsbekendtgørelses § 13, stk. 2, § 15, stk. 2, nr. 2, eller § 19 fandt anvendelse. Retten bemærkede endvidere, at anmeldelsesordningen i registreringsbekendtgørelsens § 13, stk. 2, og reglerne om tidsbegrænsede kortidsnummerplader/-mærker med en gyldighed i maksimalt 7 dage ifølge bekendtgørelsens § 15, stk. 2, nr. 2, er i overensstemmelse med EU-retten, herunder proportionalitetsprincippet.
Journalnr: 19/0029994
A-skat og AM-bidrag
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset selskabets brug af udenlandsk arbejdskraft for lønmodtagerforhold. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-12-2022
Journalnr: 19/0109373
A-skat og AM-bidrag
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset klagerens brug af udenlandsk arbejdskraft for lønmodtagerforhold. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-12-2022
Journalnr: 18/0003537
Avance på anparter
Klagen vedrører skønsmæssigt ansat anpartsavance ved klagerens fraflytning fra Danmark. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-12-2022
Journalnr: 19/0052170
Ejendomsavance
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset klageren for at være skattepligtig af en ejendomsavance. Landsskatteretten anser klagerens fortjeneste ved salget som skattefri, idet ejendommen har tjent som bolig for klageren og dennes ægtefælle, og idet lovens § 8, stk. 1, nr. 2, er opfyldt.
Afsagt: 21-12-2022
Journalnr: 18/0003245
Fordeling af afståelsessum
Klagen skyldes, at SKAT har tilsidesat den aftalte fordeling af afståelsessummen for en ejendom. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse. Se begrundelse nedenfor.
Afsagt: 23-12-2022
Journalnr: 21/0063443
Fradrag for tinglysningsafgift i gaveafgiftsgrundlaget
Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for tinglysningsafgift i gaveafgiftsgrundlaget. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-12-2022
Journalnr: 20/0101967
Gaveafgift
Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt et stuehus på en landbrugsejendom indgik i en overdragelse. Hvis dette spørgsmål kan besvares bekræftende, skal der tages stilling til værdiansættelsen af gaven, og om stuehuset kan overdrages med 15 pct. eller 6 pct. gaveafgift. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen fsv. angår stuehus og hjemviser fsv. angår beregning af gaveafgift.
Afsagt: 19-12-2022
Journalnr: 21/0063230
Gaveafgift
Klagen vedrører nægtet fradrag for tinglysningsafgift i gaveafgiftsgrundlaget. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-12-2022
Journalnr: 21/0110429
Genoptagelse af skatteansættelserne
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2009-2016. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-12-2022
Journalnr: 19/0062476
Resultat af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af resultat af virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 23-12-2022
Journalnr: 21/0033671
Rådighed over racerbil
Klagen vedrører fikseret lejeindtægt; yderligere rådighedsværdi over racerbil. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 17-10-2022
Journalnr: 16/1040319
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomsten. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-12-2022
Journalnr: 21/0093018
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst mm
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomst og tilbageførsel af anvendt skattemæssigt underskud. Landsskatteretten nedsætter den skønsmæssige forhøjelse.
Afsagt: 21-12-2022
Journalnr: 19/0084227
Underleverandører
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst , da Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for selskabets udgifter til en underleverandør, og har forhøjet selskabets indtægt vedrørende materialesalg til en anden underleverandør. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-12-2022
Journalnr: 22/0039256
Vagt og alarm
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til vagt og alarm. Landsskatteretten godkender fradrag.
Afsagt: 19-12-2022
Journalnr: 17/0987452
Yderligere omsætning mm
Klagen vedrører yderligere omsætning, delvist skønsmæssigt ansat, yderligere lønudgifter, nedsættelse af fradrag for kørsel samt udeholdt omsætning. Landsskatteretten nedsætter den yderligere skønnede omsætning og godkender ikke fradrag for yderligere lønudgifter. Samlet forhøjes ansættelsen.
Afsagt: 20-12-2022
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 09-02-2023 indstilling i C-670/21 Frie kapitalbevægelser BA (Successions - Politique sociale de logement dans l’Union)
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - artikel 63 TEUF til 65 TEUF - arveafgift - fast ejendom beliggende i et tredjeland - gunstig afgiftsbehandling af ejendomme beliggende i en medlemsstat eller i en medlemsstat i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde - restriktion - begrundelse i social- og arbejdsmarkedspolitiske hensyn - boligpolitik - proportionalitet
Tidligere dokument: C-670/21 Frie kapitalbevægelser BA (Successions - Politique sociale de logement dans l’Union) - IndstillingDen 16-02-2023 dom i C-707/20 Frie kapitalbevægelser Gallaher
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - direkte beskatning - selskabsskat - artikel 49 TEUF, 63 TEUF og 64 TEUF - etableringsfrihed - frie kapitalbevægelser - koncernintern overdragelse af aktiver - selskab med skattemæssigt hjemsted i en medlemsstat, hvis moderselskab har sit skattemæssige hjemsted i en anden medlemsstat og hvis søsterselskab har sit skattemæssige hjemsted i et tredjeland - overdragelse af intellektuelle ejendomsrettigheder foretaget af det selskab, der har sit skattemæssige hjemsted i en medlemsstat, til dets søsterselskab med skattemæssigt hjemsted i et tredjeland - overdragelse af et selskab med skattemæssigt hjemsted i en medlemsstat af aktier i et af datterselskaberne til dets moderselskab, der har skattemæssigt hjemsted i en anden medlemsstat - modydelse svarende til markedsværdien af de overdragne aktiver - skattefritagelse eller beskatning afhængigt af, hvilket land det modtagende selskab er etableret i
Tidligere dokument: C-707/20 Frie kapitalbevægelser Gallaher - Dom
Bekendtgørelse af lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), LBK nr 42 af 13/01/2023. Udstedt af Skatteministeriet
Høring af forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet
Oprettelsesdato: 19-01-2023
Høringsfrist: 23-02-2023
Lovforslag om en ny ejendomsskattelov samt Lovforslag om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love.
Oprettelsesdato: 20-01-2023
Høringsfrist: 24-02-2023
Bilag 27 |
Bilag 28 | Statsministerens januar-redegørelse for regeringens lovprogram 2022-23 |
Bilag 30 |
Bilag 31 | Brev fra Europaudvalget vedrørende prioritering af EU-sager i 2023 |
Spm. 12 | Hvor langt er regeringen med at implementere EU-aftalen om et prisloft på elpriser (180 euro/MWh)? Svar |
Spm. 13 |
Spm. 14 |
Spm. 15 |
Spm. 16 |
Spm. 32 |
Spm. 34 |
Spm. 35 |
Spm. 36 |
Spm. 37 |
Spm. 38 |
Spm. 46 |
Spm. 47 |
Spm. 48 |
Spm. 49 |
Spm. 50 |
Spm. 51 |
Spm. 52 |
Spm. 53 |
Spm. 54 |
Spm. S 109 |
Spm. S 110 |
Spm. E |