SkatteMail 2023, uge 02

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Virksomhedsordningen og udlejningsejendomme - en hurtig brush-up på reglerne
Tinglysningsafgift – fritagelse for I/S, K/S og P/S - genoptagelse
Transfer pricing-årshjul – overblik over årets transfer pricing-proces
Begrænsede successionsmuligheder ved udlejning af fast ejendom
Omtalen af SKM2013.149.ØLR i afsnit G.A.3.1.2.9 om særskilt lønindeholdelse i Den juridiske vejledning
Højesteretsdom i ”beneficial owner”-sagerne
Reduceret afskrivningssats for nyerhvervede bygninger mv.
Skattefrie godtgørelser til ulønnede frivillige i foreninger - 2023
Udleje af arbejdskraft fra én dansk virksomhed til en anden – hvem hæfter for skatten?
Afskrivning med 3 % på bygninger mv., der er anskaffet 1. januar 2023 eller senere
Ligningslovens § 33 A - Østre Landsret skærper praksis
Restskat og overskydende skat for indkomståret 2022
Gaveoverdragelse af fast ejendom fra forældre til børn
Større befordringsfradrag og højere satser for skattefri kørselsgodtgørelse
Hvornår hæfter ægtefæller for hinandens skat?

Udkast til styresignal
Ejendomsvurdering - betingelserne for ændring af en vurdering ved ordinær genoptagelse - 20 pct. reglen - præcisering af praksis - udkast til styresignal

Bindende svar
Underskud i norsk filial, som blev lukket efter et skattepligtigt salg af filialens aktivitet til et nystiftet norsk datterselskab, kunne ikke medregnes ved opgørelsen af koncernens danske sambeskatningsindkomst.
Begrænset skattepligt af udbytteudlodning - Beneficial owner
Skattemæssig behandling efter PBL § 50 - aktiver omfattet af placeringsforbuddet i PBL § 51 B

Domme
Opdeling i driftsgrene - erhvervsmæssig virksomhed
Pilot ikke berettiget til lempelse for arbejde udført for dansk luftfartsselskab
Aktionærlån eller udbytte - solvensbedømmelse
Lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende - dykkervirksomhed - konsulentaftale

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Lovtidende

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

Beierholm

Virksomhedsordningen og udlejningsejendomme - en hurtig brush-up på reglerne

Et nyt år og en ny selvangivelsesperiode venter forude – for os en oplagt mulighed for at give en genopfriskning på virksomhedsordningen og udlejningsejendomme.

Beierholm

Tinglysningsafgift – fritagelse for I/S, K/S og P/S - genoptagelse

Skattestyrelsen har efter en dom fra Højesteret ændret fortolkningen af reglerne om tinglysningsafgift ved ejerskifte af fast ejendom, så overdragelser til/fra skattemæssigt transparente enheder som I/S’er, K/S’er og P/S’er i forbindelse med omstruktureringer og omdannelser nu også er fritaget for den variable tinglysningsafgift.

EY

Transfer pricing-årshjul – overblik over årets transfer pricing-proces

En transfer pricing-proces strækker sig over hele året, og starter allerede i budgetteringsfasen – ikke først ved udarbejdelse af dokumentationen.

EY

Begrænsede successionsmuligheder ved udlejning af fast ejendom

Anvendes successionsreglerne må selskabet ikke være en pengetank. Udlejning af fast ejendom anses dog oftest som passiv investering.

Folketingets Ombudsmand

Omtalen af SKM2013.149.ØLR i afsnit G.A.3.1.2.9 om særskilt lønindeholdelse i Den juridiske vejledning

I forbindelse med min behandling af en konkret sag blev jeg opmærksom på omtalen af SKM2013.149.ØLR i afsnit G.A.3.1.2.9 om særskilt lønindeholdelse i Den juridiske vejledning, og jeg bad på den baggrund den 25. oktober 2022 Gældsstyrelsen om en udtalelse.

Kammeradvokaten

Højesteretsdom i ”beneficial owner”-sagerne

Højesteret har den 9. januar 2023 afsagt dom i det såkaldte ”beneficial owner”-sagskompleks.

PwC

Reduceret afskrivningssats for nyerhvervede bygninger mv.

Ved en hastebehandling lige inden årsskiftet vedtog den nye regering, at den skattemæssige afskrivningssats for bygninger og installationer sættes ned fra 4 %...

Revisionsinstituttet

Skattefrie godtgørelser til ulønnede frivillige i foreninger - 2023

Satserne for skattefrie godtgørelser til ulønnede frivillige bestyrelsesmedlemmer og frivillige medhjælpere i foreninger justeres igen med virkning fra 1. januar 2023

Revisorgruppen Danmark

Udleje af arbejdskraft fra én dansk virksomhed til en anden – hvem hæfter for skatten?

En dom fra Vestre Landsret fastslår, at hvis en dansk virksomhed formidler udenlandsk arbejdskraft til en anden dansk virksomhed, er det slutbrugeren, der hæfter for arbejdsudlejeskatten.

Revisorgruppen Danmark

Afskrivning med 3 % på bygninger mv., der er anskaffet 1. januar 2023 eller senere

Folketinget vedtog den 22. december 2022 at nedsætte afskrivningssatsen fra 4 % til 3 % årligt for bygninger og installationer, der anskaffes den 1. januar 2023 eller senere.

Revisorgruppen Danmark

Ligningslovens § 33 A - Østre Landsret skærper praksis

Østre Landsret har afsagt en principiel dom, der betyder, at visse lønmodtagere, selv om de umiddelbart opfylder betingelserne i ligningslovens § 33 A, alligevel ikke kan få lempelse efter denne bestemmelse.

Revisorgruppen Danmark

Restskat og overskydende skat for indkomståret 2022

For at undgå at betale renter af restskat for indkomståret 2022 skal betaling ske inden nytår. Men mod betaling af en dag til dag-rente kan betaling af restskat for 2022 også ske i perioden 1. januar 2023 - 1. juli 2023. Efter denne dato betales et fast procenttillæg.

Revisorgruppen Danmark

Gaveoverdragelse af fast ejendom fra forældre til børn

Højesteret har med syvtommersøm fastslået, at en ejendom kan værdiansættes til den senest offentliggjorte ejendomsvurdering med tillæg eller fradrag af op til 15 %. Men denne 15 %’s regel gælder dog ikke, når der forligger ”særlige omstændigheder”. Hvornår foreligger der ”særlige omstændigheder"?

Revisorgruppen Danmark

Større befordringsfradrag og højere satser for skattefri kørselsgodtgørelse

På grund af de stigende priser på brændstof har Skatterådet forhøjet fradraget for befordring mellem hjem og arbejdsplads samt satserne for skattefri kørselsgodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel i egen bil.

TVC Advokatfirma

Hvornår hæfter ægtefæller for hinandens skat?

Det ses undertiden, at en ægtefælle pådrager sig en restskat, som denne ikke er i stand til at betale, og i sådanne tilfælde kan den anden ægtefælle komme til at hæfte for betalingen.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Udkast til styresignal: Ejendomsvurdering - betingelserne for ændring af en vurdering ved ordinær genoptagelse - 20 pct. reglen - præcisering af praksis - udkast til styresignal

22-0730172

Vurderingsstyrelsen ønsker med dette styresignal at præcisere 20 pct. reglen for ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1. Det er Vurderingsstyrelsens opfattelse, at en foretaget vurdering med de nugældende regler kun kan genoptages ordinært, såfremt genoptagelsen resulterer i en ændring af den relevante ansættelse med mere end 20 pct.

 

Bindende svar: Underskud i norsk filial, som blev lukket efter et skattepligtigt salg af filialens aktivitet til et nystiftet norsk datterselskab, kunne ikke medregnes ved opgørelsen af koncernens danske sambeskatningsindkomst.

SKM2023.17.SR

Spørger bad Skatterådet bekræfte, at Spørger kunne medregne endeligt underskud efter selskabsskattelovens § 31E efter en gennemført skattepligtig overdragelse af filialens virksomhed til et norsk datterselskab og nedlukning af Spørgers norske filial.

Hvis spørgsmål 1 blev besvaret med "nej" ønskede Spørger bekræftet, at Spørger kunne medregne endeligt underskud efter udløbet af genoptagelsesfristen i Norge.

Som spørgsmål 3 - 5 ønskede Spørger den beløbsmæssige opgørelse af underskuddet samt adgangen til at anvende underskudddet i sambeskatningen bekræftet.

Da de norske skatteregler - som et alternativ til det faktisk gennemførte skattepligtige salg af virksomheden - muliggjorde overdragelse af underskuddet ved et skattefrit salg af virksomheden til datterselskabet, var betingelsen, om at underskuddet var endeligt, ikke opfyldt. Såfremt Spørger fravalgte at gøre brug af genoptagelsesmuligheden var betingelsen, om at underskuddet skulle være endeligt heller ikke opfyldt efter genoptagelsesfristens udløb.

Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at Spørger kunne fradrage underskuddet som et endeligt underskud efter SEL § 31 E i nedlukningsåret eller efter genoptagelsesfristens udløb.

Spørgsmål 3 - 5 bortfaldte som en konsekvens heraf.

 

Bindende svar: Begrænset skattepligt af udbytteudlodning - Beneficial owner

SKM2023.15.SR

H7 modtog d. xx. xxxx 20xx svar på deres anmodning om bindende svar. I det bindende svar bekræftede Skatterådet, at H5 ikke ville være begrænset skattepligtig af en påtænkt udbytteudlodning fra H7. Skatterådet lagde vægt på at udbytteudlodning vil blive anvendt af H5 til at opkøbe nye driftsselskaber. Der var således ikke tale om at udbyttet ville strømme videre til de bagvedliggende ejere.

De opkøb, der blev overvejet på det tidspunkt blev særligt grundet den nuværende økonomiske usikkerhed samt høje renter, ikke gennemført. H7 ønskede derfor at udlodde udbytte til H5 som skal anvendes til at indfri selskabets gæld til dettes datterselskab, H6. Indfrielse af gælden indgik som en del af større refinansiering af koncernen. På den baggrund ønskede Spørger det bekræftet, at H5 ikke ville være begrænset skattepligtig af udbytteudlodningen fra H7.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at H5 ikke ville være begrænset skattepligtig af udbytteudlodningen fra H7. Det var Skatterådets opfattelse, at udbytteudlodningen skulle anses for at udgøre en del af et samlet arrangement, hvor formålet var at undgå udbytteskat. På den baggrund fandt Skatterådet, at H5, ingen reel råderet havde over midlerne fra H7 da udbyttet var bestemt til at blive ført videre til H6. Det forhold, at udbyttet strømmede videre til et datterselskab, ændrede ikke på, at der skete gennemstrømning. På den baggrund fandt Skatterådet, at H5 ikke kunne anses for at være den retmæssig ejer af udbytteudlodningen fra H7.

 

Bindende svar: Skattemæssig behandling efter PBL § 50 - aktiver omfattet af placeringsforbuddet i PBL § 51 B

SKM2023.14.SR

Skatterådet bekræftede, at midler tilhørende forsikringer, hvor Spørger var udpeget som investeringsmanager, kunne investeres i investeringsbeviser i danske og udenlandske UCITS investeringsinstitutter, i strukturerede obligationer, i valutaterminsforretninger, stats- og virksomhedsobligationer, uden at forsikringen derved mistede den skattemæssige behandling i henhold til pensionsbeskatningslovens § 50.

I det omfang et skattemæssigt transparent UCITS investeringsinstitut, måtte investere i aktiver omfattet af placeringsforbuddet i pensionsbeskatningslovens § 51 B ("unoterede kapitalandele" og "unoterede andele i alternative investeringsfonde"), ville en forsikring mv. dog miste den skattemæssige behandling i henhold til pensionsbeskatningslovens § 50, såfremt der for forsikringens midler blev investeret i sådanne skattemæssigt transparente UCITS investeringsinstitutter.

 

Dom: Opdeling i driftsgrene - erhvervsmæssig virksomhed

SKM2023.19.BR

Sagen angik, om skatteyderens virksomhed skattemæssigt skulle opdeles i to selvstændige driftsgrene, samt om den ene af disse driftsgrene kunne anses for erhvervsmæssig.

Retten fandt, at skatteyderens aktiviteter med køb og salg af PC-dele og autodele til veteranbiler ikke havde haft nogen naturlig eller økonomisk sammenhæng med skatteyderens udlejning af lejligheder, og at aktiviteterne havde fungeret uafhængigt af hinanden. Virksomheden skulle derfor i skattemæssig henseende opdeles i driftsgrene.

Retten fandt desuden, at aktiviteterne med køb og salg af PC-dele og autodele til veteranbiler ikke havde en sådan intensitet eller rentabilitet, at virksomheden kunne anses for erhvervsmæssig. Retten lagde ved denne vurdering vægt på, at virksomhedsgrenen havde givet underskud i årene forud for de i sagen omhandlede år, at det ikke var godtgjort, at virksomheden inden for en kort årrække kunne blive rentabel, samt at skatteyderen havde forklaret, at han brugte aktiviteterne med veteranbiler som terapi.

For 2014 fandt retten, at skatteyderen var skattepligtig af det overskud, der fremgik af virksomhedens resultat.

 

Dom: Pilot ikke berettiget til lempelse for arbejde udført for dansk luftfartsselskab

SKM2023.18.ØLR

En pilot, som arbejdede for et dansk luftfartsselskab, og som samtidig havde opholdt sig i udlandet i mere end 6 måneder uden afbrydelser på mere end højst 42 dage i alt, havde selvangivet sin indkomst fra ansættelsen som pilot som lempelsesberettiget efter ligningslovens § 33 A, stk. 3.

SKAT ændrede pilotens skatteansættelser med henvisning til, at piloten ikke var berettiget til lempelse, fordi hans udlandsophold blev afbrudt, når han lettede eller landede i Danmark. Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og anså piloten for berettiget til lempelse, idet Landsskatteretten fandt, at pilotens arbejde i Danmark var "nødvendigt arbejde her i riget i forbindelse med udlandsopholdet" (afgørelse af 11. december 2020 i sag 16-0870404).

Skatteministeriet indbragte sagen for domstolene og gjorde bl.a. gældende, at der ikke forelå noget lempelsesberettiget udlandsophold. Sagen blev i den forbindelse henvist til Østre Landsret som principiel.

Landsretten udtalte, at tilfælde, hvor en dansk lønmodtager, som har bevaret sin fulde skattepligt til Danmark, af egen drift og uafhængigt af arbejdsgiveren vælger at bosætte sig i udlandet, uden det pågældende land har sammenhæng med arbejdsgiverens forhold, falder uden for ligningslovens § 33 A.

Om den konkrete sag udtalte landsretten, at pilotens udlandsophold ikke skyldtes en ansættelse i udlandet, hvor ophold i Danmark udgjorde nødvendigt arbejde set i forhold til en hovedbeskæftigelse i udlandet, men at udlandsopholdet derimod var uafhængigt af arbejdsgiveren, ligesom landet, hvor piloten tog ophold, ikke havde nogen form for sammenhæng med arbejdsgiverens forhold. Landsretten fandt på den baggrund, at ligningslovens § 33 A henset til såvel ordlyden som formålet med skattelempelsesreglen ikke var anvendelig i den konkrete situation.

Idet piloten desuden ikke havde godtgjort, at der forelå en bindende administrativ praksis eller andre særlige omstændigheder, herunder en berettiget forventning, som var til hinder for, at et skattekrav gøres gældende vedrørende indkomsten i de omhandlede år, blev Skatteministeriets påstand taget til følge.

 

Dom: Aktionærlån eller udbytte - solvensbedømmelse

SKM2023.16.VLR

Sagen angik for det første om overførsler på i alt ca. 26,9 mio. kr. overført til den skattepligtige fra hans selskaber i indkomståret 2008 udgjorde skattepligtigt udbytte eller skattefrie aktionærlån. For det andet angik sagen, om overførsler på i alt ca. 5,8 mio. kr. i indkomstårene 2010 og 2011 fra et udenlandsk selskab, som den skattepligtige var mindretalsaktionær i, udgjorde skattepligtig personlig indkomst eller skattefrie lån.

Landsretten fandt, at den skattepligtige ikke havde godtgjort, at beløbene overført i 2008 udgjorde skattefrie lån, som han kunne og ville tilbagebetale, og overførslerne blev anset for maskeret udlodning, jf. den dagældende ligningslovens § 16 A.

På baggrund af en samlet vurdering lagde landsretten til grund, at den skattepligtige var insolvent på tidspunktet for den første overførsel den 2. januar 2008. Landsretten henviste bl.a. til en supplerende skønserklæring, hvor den skattepligtige blev vurderet ikke at have været likvid og ikke at kunne tilbagebetale beløbene på almindelige lånevilkår.

Af de grunde, der var anført af byretten, tiltrådte landsretten desuden, at den skattepligtige ikke var i stand til at tilbagebetale de øvrige overførsler i 2008.

Endvidere udtalte landsretten, at den skattepligtiges oplysninger om mulige merværdier og mulighed for at skaffe yderligere likviditet i 2008, ikke kunne føre til et andet resultat.

Derudover tiltrådte landsretten, at den skattepligtige ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at overførslerne i 2010 og 2011 udgjorde skattefrie lån og overførslerne blev anset for skattepligtig indkomst. Landsretten henviste bl.a. til, at der var afgivet skiftende forklaringer om baggrunden for overførslerne, og at oplysningerne om, at overførslerne udgjorde et lån ikke var støttet af dokumenter eller objektive beviser i øvrigt. Den omstændighed, at den skattepligtige under ankesagen havde fremlagt dokumentation for en række overførsler fra den skattepligtige til selskabet i 2022 kunne ikke føre til, at bevisbyrden var løftet.

Byrettens frifindende dom (SKM2021.101.BR) blev derfor stadfæstet.

 

Dom: Lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende - dykkervirksomhed - konsulentaftale

SKM2023.13.HR

Et hollandsk selskab havde antaget ca. 100 dykkere i forbindelse med udførelsen af et offshore-projekt i Nordsøen. Der var i den forbindelse spørgsmål om, hvorvidt det hollandske selskab var forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag af dykkernes vederlag, fordi dykkerne var lønmodtagere og ikke selvstændige erhvervsdrivende.

Med henvisning til UfR 1996.1027 H og UfR 2008.861 H udtalte Højesteret, at afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende inden for skattelovgivningens område skal ske efter de kriterier, som er angivet i pkt. B. 3.1.1. i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven.

Efter en samlet vurdering tiltrådte Højesteret, at dykkerne ikke kunne anses for at have udført arbejdet som selvstændige erhvervsdrivende for egen regning og risiko, men måtte anses for lønmodtagere. Det hollandske selskab var derfor forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag af dykkernes vederlag.

Idet det hollandske selskab var bekendt med grundlaget for, at dykkerne måtte anses for lønmodtagere, og det hollandske selskab ikke havde haft føje til at tro, at selskabet ikke skulle indeholde A-skat og AMbidrag, tiltrådte Højesteret, at selskabet hæftede for de indeholdelsespligtige beløb.

Endvidere tiltrådte Højesteret, at der ikke var grundlag for at hjemvise sagen.

Højesteret stadfæstede derfor landsrettens dom (SKM2021.221.ØLR), hvori et flertal tiltrådte byrettens frifindelse af Skatteministeriet (SKM2019.421.BR).

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 19/0002256
Anvendelse af virksomhedsordningen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har nægtet klageren anvendelse af virksomhedsordningen på grund af manglende opfyldelse af betingelserne i virksomhedsskattelovens § 2. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-12-2022

Journalnr: 19/0037678
Arbejdsudleje
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset brug af udenlandsk arbejdskraft for arbejdsudleje. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-12-2022

Journalnr: 18/0002784
Arbejdsudleje
Klagen skyldes, at SKAT har anset brug af udenlandsk arbejdskraft for arbejdsudleje. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-12-2022

Journalnr: 19/0062408
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag og hæftelse herfor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-12-2022

Journalnr: 20/0048946
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag og hæftelse herfor. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 15-12-2022

Journalnr: 21/0103523
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag og hæftelse herfor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-12-2022

Journalnr: 18/0005120
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed og konsekvenser her. Landsskatteretten anser virksomheden for erhvervsmæssigt drevet.
Afsagt: 14-12-2022

Journalnr: 20/0081609
Fristgennembrud
Klagen vedrører fristerne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og § 27, stk. 1, nr. 5, er overholdt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-12-2022

Journalnr: 21/0008728
Gaveafgift
Klagen vedrører yderligere gaveafgift til betaling - spørgsmål om sats. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-12-2022

Journalnr: 17/0991229
Gaveafgift
Klagen vedrører SKATs har ansættelse af gaveafgift i forbindelse med gaveoverdragelser af B-anparter i selskab. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-12-2022

Journalnr: 21/0013627
Genoptagelse af skatteansættelserne
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2007-2015. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-12-2022

Journalnr: 20/0099893
Hævninger, honorar, indsætninger på private konti
Klagen skyldes, at Hævninger, bestyrelseshonorar, indsætninger på private konti mv. er anset for skattepligtig indkomst. Landsskatteretten ændrer afgørelsen på enkelte punkter.
Afsagt: 05-12-2022

Journalnr: 20/0095282
Indsætninger på bankkonto, resultat af virksomhed, aktieindkomst mv.
Klagen vedrører indsætninger på bankkonto, resultat af virksomhed, aktieindkomst mv. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-11-2022

Journalnr: 21/0057648
Skønsmæssig fastsættelse af indkomst
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har foretaget en skønsmæssig fastsættelse af virksomhedens skattepligtige indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-12-2022

Journalnr: 18/0001908
Skønsmæssig fastsættelse af indkomst
Klagen skyldes, at SKAT har foretaget en skønsmæssig fastsættelse af klagerens skattepligtige indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-12-2022

Journalnr: 18/0006426
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomsten. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med et mindre beløb.
Afsagt: 16-12-2022

Journalnr: 19/0111162
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst mm
Klagen vedrører maskeret udbytte og nægtet fradrag for negativt kapitalindkomst fra udlandet. Landsskatteretten stadfæster beskatningen af udbytte og godkender fradrag for negativ kapitalindkomst.
Afsagt: 16-12-2022

Journalnr: 17/0608314
Virksomhedsomdannelse
Klagen skyldes, at SKAT ikke har godkendt en skattefri virksomhedsomdannelse pr. 1. januar 2011, idet SKAT ikke har anset klageren for at have indbetalt en negativ indskudskonto i virksomhedsordningen til det omdannede selskab. Som følge heraf blev klageren beskattet af avancer m.m. ved ophør af virksomhed i indkomståret 2011. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-12-2022

Journalnr: 20/0078748
Værdi af ejendom
Klagen vedrører værdiansættelse af ejendom i forbindelse med gaveoverdragelse. Landsskatteretten godkender den af klager anvendte værdi.
Afsagt: 12-12-2022

Journalnr: 19/0024638
Yderligere løn
Klagen vedrører beskatning af yderligere løn, bl.a. i form af betalte rejseudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-12-2022

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 16-01-2023 - 14-02-2023

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 09-02-2023 indstilling i C-670/21 Frie kapitalbevægelser BA (Successions - Politique sociale de logement dans l’Union)
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - artikel 63 TEUF til 65 TEUF - arveafgift - fast ejendom beliggende i et tredjeland - gunstig afgiftsbehandling af ejendomme beliggende i en medlemsstat eller i en medlemsstat i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde - restriktion - begrundelse i social- og arbejdsmarkedspolitiske hensyn - boligpolitik - proportionalitet

Tidligere dokument: C-670/21 Frie kapitalbevægelser BA (Successions - Politique sociale de logement dans l’Union) - Indstilling

 

Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

CM 5853 2022 INIT - NOTICE OF MEETING AND PROVISIONAL AGENDA. Working Party on Tax Questions (Direct Taxation)

CM 1168 2023 INIT - NOTICE OF MEETING AND PROVISIONAL AGENDA. Working Party on Tax Questions (Direct Taxation – DAC)

 

Lovtidende

Bekendtgørelse af lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), LBK nr 11 af 06/01/2023. Udstedt af Skatteministeriet

Bekendtgørelse af pensionsafkastbeskatningsloven, LBK nr 12 af 06/01/2023. Udstedt af Skatteministeriet

Nyt fra Folketinget

Almindelig del

Bilag

Bilag 22

EU-nyt: Hvad er på Europaudvalgets menu de kommende seks måneder?

Spørgsmål og svar

Spm. 12

Hvor langt er regeringen med at implementere EU-aftalen om et prisloft på elpriser (180 euro/MWh)?  Svar  

Spm. 13

Vil implementeringen omfatte både el-producenter og el-handelsselskaber, akkurat som den daværende regering arbejdede for at få omfattet af EU-aftalen?  Svar  

Spm. 14

Hvordan vil regeringen gennemføre, at provenuet fra prisloftet kommer dem til gode, der har lidt hårdest under de høje elpriser, både forbrugere med lave indkomster og små og mellemstore virksomheder?  Svar  

Spm. 15

Hvordan vil regeringen udforme det midlertidige solidaritetsbidrag fra fossilsektoren, der også er omfattet af EU-aftalen, altså bidrag fra danske virksomheder inden for olie, gas og raffinaderier?Kommissionen foreslår, at 2022-profitter, som er 20% højere end de sidste tre års gennemsnitlige profitter, bliver indkrævet.  Svar  

Spm. 16

Vil regeringen gennemføre et tilsvarende solidaritetsbidrag omfattende andre virksomheder, der har fået ekstraordinært overskud som følge af inflationære prisstigninger, f.eks. inden for transportsektoren.  Svar  

Spm. 17

Det er gjort muligt for virksomheder at afdrage coronalån med en tilbagebetalingsordning på 24 måneder. Det gælder dog ikke, hvis en virksomhed har anden gæld/betalingsordninger hos skattevæsnet. Vil ministeren redegøre for, hvorfor det i dag ikke er muligt for virksomheder at have mere end én betalingsordning hos skattevæsnet, og vil ministeren arbejde for, at det bliver muligt for skattevæsnet at tilbyde virksomheder mere end én betalingsordning?  Svar  

Spm. 18

Ministeren bedes oplyse, hvor stort et antal årsopgørelser der blev ændret i årerne 2017-2022 på baggrund af Udbetaling Danmarks årlige opgørelser af pensioner (folke-, senior- og førtidspension). Ministeren bedes samtidig oplyse Skatteforvaltningens samlede udgifter forbundet med håndteringen af disse ændringer. Der henvises til SAU alm. del – foreløbigt svar på spm. 722 (folketingsåret 2021-22).  Svar  

Spm. 19

Ministeren bedes oplyse, hvor stort et provenu regeringens forslag om en top-topskat (på 5 pct.-point for indkomster over 2,5 mio. kr.) forventes at indbringe, samt hvor stort provenuet ville være, såfremt positiv kapitalindkomst indgik fuldt ud i skattegrundlaget for den nye top-topskat, og hvor stort provenuet ville være, såfremt både positiv kapitalindkomst og aktieindkomst indgik i skattegrundlaget for den nye top-topskat? Der ønskes for hvert af de tre skattegrundlag oplyst umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb og provenu efter tilbageløb og adfærd.  Svar  

Spm. 20

Hvor mange penge afsætter regeringsgrundlaget i alt til at sænke skatter og afgifter, og hvordan fordeler skattelettelserne sig i kroner og ører på indkomstdeciler og percentiler?  Svar  

Spm. 22

Ministeren bedes redegøre for, hvordan de 4 mia. kr., der er afsat til at sænke beskæftigelsesfradraget, skal anvendes, herunder hvordan de fordeler sig på henholdsvis satsen og loftet.  Svar  

Spm. 23

Vil ministeren udarbejde en tabel, der tager udgangspunkt i tabel 1 i faktaarket ’Virkninger på de disponible indkomster for forskellige familietyper’ af 20. december 2022, men hvor der alene fremgår familietyper, som ikke er konstrueret af den nye regering, herunder ”Direktør (+) med 2 børn”?  Svar  

Spm. 24

Vil ministeren skønne over, hvor mange faktiske personer der inden for et +/- 5 pct. interval for arbejdsindkomst før AM-bidrag tilhører hver familietype, som angivet i faktaarket ’Virkninger på de disponible indkomster for forskellige familietyper’ af 20. december 2022, samt oplyse hver familietypes arbejdsindkomst før AM-bidrag samt disponibel indkomst?  Svar  

Spm. 25

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil gennemføre en skattereform, der bl.a. indeholder en ny såkaldt top-topskat, hvor indkomst over 2,5 mio. kr. beskattes med 20 pct. Hvilken betydning har det skrå skatteloft for statens provenu fra den nye top-topskat, og hvor meget nedsættes statens forventede provenu som følge af det skrå skatteloft?  Svar  

Spm. 26

Vil ministeren sende en samlet oversigt over gældende forlig og politiske aftaler inden for Skatteministeriets ressort med oplysning om, hvilke partier der er med i forligskredsen og de enkelte aftaler, samt hvornår forligene og aftalerne eventuelt udløber? Ministeren bedes medtage gældende forlig og politiske aftaler, som regeringen ikke selv er en del af.  Svar  

Spm. 27

Vil ministeren redegøre for de fordelingsmæssige konsekvenser ved regeringens skatteplan herunder påvirkningen på indkomstuligheden i Danmark målt ved gini-koefficienten?Spørgsmålet ønskes besvaret senest 2 dage inden samråd om SAU - alm. del - samrådsspørgsmål B, C og D  Svar  

Spm. 28

Vil ministeren redegøre for den direkte påvirkning af regeringens skatteplan på de disponible indkomster opdelt efter indkomstdeciler/-grupper?Spørgsmålet ønskes besvaret senest 2 dage inden samråd om SAU - alm. del - samrådsspørgsmål B, C og D  Svar  

Spm. 29

Hvilke konsekvenser forventer ministeren, at regeringens ændringer i topskatten vil have på arbejdsudbuddet, og hvilke antagelser og studier baserer ministeren disse forventninger på? Spørgsmålet ønskes besvaret senest 2 dage inden samråd om SAU - alm. del - samrådsspørgsmål B, C og D  Svar  

Spm. 30

Vil ministeren opgøre, hvordan hvert enkelt skatteinitiativ i regeringsgrundlaget påvirker fordelingen i samfundet, herunder hvordan hver skatteændring påvirker gini-koefficienten, indkomstdeciler samt percentilerne i øverste indkomstdecil opgjort i procent og kroner og ører?  Svar  

Spm. 31

Vil ministeren opgøre de forventede provenueffekter for hvert enkelt skatteinitiativ i regeringsgrundlaget opdelt på umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb og provenu efter adfærd og tilbageløb?  Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 62

Om den planlagte annullering af skatteforhøjelsen på løbende beskatning af selskabers ejendomsavancer.

Spm. S 75

Om energihandelsselskaber.

Spm. S 93

Om at udskyde betalingsfrister på moms, a-skatter og afbetaling af coronalån.

Samrådsspørgsmål

Spm. B

Samrådsspm. om, hvilke indkomstgrupper ministeren forventer, at regeringens skattereform primært vil komme til gavn, skatteministeren

Spm. C

Samrådsspm., om ministeren har gjort sig overvejelser om, hvordan man kan følge udviklingen i arbejdsudbuddet som følge af topskattelettelserne, skatteministeren

Spm. D

Samrådsspm., om ministeren er enig i, at der ville være væsentligt mere finansiering til rådighed til eksempelvis velfærd eller regeringens planer om at fremrykke de øgede forsvarsudgifter, hvis regeringen droppede planen om topskattelettelser, skatteministeren