SkatteMails

Folketinget kan skam udmærket arbejde hurtigt, hvis det skal være. Den 19. december 2022 fremsatte skatteministeren to lovforslag, og blot tre dage senere blev de vedtaget

BDO

Nyt år - nyt beskatningsgrundlag for din firmabil

Skattestyrelsen er i gang med at sende breve til 29.000 virksomheder med en venlig påmindelse om at have fokus på opgørelsen af beskatningsgrundlaget for firmabiler. Det er nemlig endnu en gang blevet tid til justering af dette.

BDO

Skattefrie kørepenge og diæter i 2023

Muligheden for udbetaling af skattefri befordrings- og rejsegodtgørelse har stor praktisk betydning for de fleste arbejdsgivere, som årligt udbetaler omkring 10 mia. kr. af den slags.

Dansk Revision

Beskatning af virtuelle genstande - SKAT og online gaming.

Virtuelle genstande kan være fra on-line-spil. De kan købes, byttes, vindes, men fælles for dem er, at de udgør en værdi. De kan således indløses eller “cashes out” som det hedder på engelsk.

EY

Generationsskifte med værdinedslag eller passivpost?

Ved et generationsskifte er det muligt overtage overdragerens latente skatteforpligtelse.

Selskabsadvokaterne

Højesteret: dykkere var ikke selvstændige erhvervsdrivende, men lønmodtagere

Højesteret satte den 8. december 2022 et endeligt punktum i en sag, som har været gennem hele 3 retsinstanser, og som drejede sig om et større antal dykkere – 101 i alt - som var hyret ind af det hollandsk bjergningsfirma SMIT til at udføre dykkeropgaver som et led i SMIT’s opgavevaretagelse overfor Mærsk i forbindelse med et projekt på Nordsøen....

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Styresignal: Genoptagelse og ændring af praksis vedrørende tinglysningsafgift for tinglysning af overdragelse af fast ejendom ved omdannelser, fusion, fission og tilførsel af aktiver samt skærpelse af praksis vedr. omdannelse af offentlige virksomheder - Styresignal

SKM2023.2.SKTST

Styresignalet beskriver praksisændring og genoptagelse af tinglysningsafgift som følge af Højesterets dom, SKM2021.110.HR. Ændringen vedrører, hvilke selskaber m.v. der kan tinglyse, og i hvilke situationer, der kan tinglyses adkomstændringer til fast ejendom med nedsat afgift i forbindelse med fusion, fission, omdannelse og tilførsel af aktiver.

Styresignalet indeholder endvidere en fremadrettet skærpelse af praksis vedrørende offentlige myndigheders tinglysning af adkomstændringer ved omdannelse af offentlige virksomheder.

Bindende svar: Family trust - båndlagt kapital med udlagte kapitalejere - arv

SKM2023.10.SR

Det ønskedes bekræftet, at udbetaling fra en Family Living trust til Spørger i forbindelse med moderens død, ikke var skattepligtig indkomst, men arv. Efter at Spørgers far døde, var trusten transparent i forhold til Spørgers mor. Da midlerne i trusten, efter at Spørgers mor døde, skulle fordeles ligeligt mellem Spørger og hendes to søskende, var det på det tidspunkt, hvor Spørgers mor døde sikkert, hvem der i et nærmere bestemt omfang skulle have penge fra trusten. Da trustee desuden ikke havde indflydelse på fx størrelsen af udbetalingerne, idet der i den konkrete situation skulle ske en lige fordeling af formuen mellem Spørger og hendes to søskende, var der ikke tale om en fondslignende trust, men derimod om en båndlagt kapital med tre udlagte kapitalejere. Spørgsmålet blev besvaret med "Ja, se dog begrundelse".

Bindende svar: Ændring af vilkår i aktiewarrants var ikke afståelse

SKM2023.11.SR

Spørger har udstedt aktiewarrants til en række medarbejdere i henhold til to forskellige programmer. Begge programmer indeholdt samme vilkår om tvungen udnyttelse af warrants i tilfælde af medarbejderens fratræden, som ikke skyldtes medarbejderens forhold. Spørger ønskede at slette disse vilkår, således at medarbejdere, der fratrådte uden selv at være årsag hertil, bevarede samme retsstilling som medarbejdere, der forblev ansat.

Det var Skatterådets vurdering, at praksis tillader de beskrevne ændringer (sletninger) om ensretning af udnyttelsesvilkår for good leaver medarbejdere og de fortsat ansatte medarbejdere, når ændringerne var inden for rammerne af aftalegrundlaget. Der blev henvist til SKM2014.488.SR og SKM2021.314.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at ændring af udnyttelsesvilkår lå indenfor rammerne af aftalegrundlaget, hvorved der ikke forelå afståelse.

Det var videre Skatterådets opfattelse, at de påtænkte ændringer lå indenfor rammerne af de to programmer. Der blev henvist til, at der ifølge aftalegrundlaget, var mulighed for ændringer af warrantvilkårene.

Skatterådet kunne herefter bekræfte, at de påtænkte ændringer af warrantvilkår ikke medførte, at warrants omfattet af programmerne ansås for afstået.

Bindende svar: Om fortabelse af uudnyttet underskud ved skattefri fusion med søsterselskab

SKM2023.12.SR

H2 og H3 var søsterselskaber og påtænkte at fusionere skattefrit med H2 som det modtagende selskab. Selskaberne var sambeskattede, og begge selskaber havde underskud opstået før fusionen. H2 havde i forbindelse med et ejerskifte været udtrådt af sambeskatningen i en periode, men var genindtrådt i sambeskatningen forud for fusionen.

Spørgerne bad Skatterådet bekræfte, at selskabernes skattemæssige underskud ikke ville fortabes ved den påtænkte skattefri fusion, således at underskuddene efter den skattefri fusion kunne anvendes af det modtagende selskab, H2 og moderselskabet i koncernen, H1.

Spørgsmål 1 vedrørte skattemæssige underskud i det modtagende selskab fra indkomstårene 2010 og 2017. Skatterådet kunne mod Spørgernes ønske ikke bekræfte, at underskuddene ikke ville fortabes. Moderselskabet H1 kunne således hverken før eller efter den påtænkte skattefri fusion anvende H2 ́s underskud. H2 kunne alene anvende eget underskud fra indkomståret 2017. Spørgsmål 2 vedrørte skattemæssige underskud i det indskydende selskab fra indkomstårene 2017 - 2020. Skatterådet bekræftede, at moderselskabet H1 uændret ville kunne anvende H3 ́s underskud fra 2017 - 2020. H2 kunne som det modtagende selskab anvende H3 ́s underskud fra indkomstårene 2017, 2018 og 2020, hvorimod et mindre underskud fra indkomståret 2019 ville fortabes.

Bindende svar: Værdiansættelse af aktier i unoterede selskaber til brug for opgørelsen af konsolideringsfradrag efter fondsbeskatningslovens § 5, stk. 2

SKM2023.3.SR

Sagen omhandler opgørelsen af værdien af G1's minoritetsposter i de tre selskaber, H1 A/S, H2 A/S og H3 A/S, til brug for beregning af fradrag for hensættelser til konsolidering af foreningsformuen (konsolideringsfradrag) efter fondsbeskatningslovens § 5, stk. 2. Aktierne skal som udgangspunkt medregnes til handelsværdien på opgørelsesdagen, jf. selskabsskattelovens § 14, stk. 3. Da der ikke foreligger oplysninger som f.eks. overdragelse af de omhandlede aktier, købstilbud fra uafhængige parter e. lign., der kan danne grundlag for et skøn over aktiernes handelsværdi, værdiansættes aktierne til den skattemæssige indre værdi i overensstemmelse med selskabsskattelovens § 14, stk. 2-6, jf. selskabsskattelovens § 14, stk. 7.

Forarbejderne til selskabsskattelovens § 14, stk. 7, giver dog mulighed for, at unoterede aktier kan værdiansættes til den regnskabsmæssige indre værdi, fraregnet værdien af goodwill og andre immaterielle aktiver, såfremt det kan være forbundet med store vanskeligheder at opgøre værdien til den skattemæssige indre værdi efter selskabsskattelovens § 14, stk. 2-6.

Skatterådet bekræfter, at G1 kan tage udgangspunkt i de omhandlede [holding]selskabers regnskabsmæssige værdi til brug for opgørelsen af konsolideringsfradraget efter fondsbeskatningslovens § 9, jf. § 5, stk. 2. Der lægges vægt på det oplyste om, at G1's ejerandele i de omhandlede selskaber har en sådan størrelse, at det ikke er muligt at indhente de nødvendige oplysninger. Generelt må værdiansættelsen basere sig på oplysninger, der er - eller burde have været - tilgængelige på værdiansættelsestidspunktet. I de tilfælde hvor det fremgår i de underliggende selskabers regnskaber, der er - eller burde være - tilgængelige for G1, at de underliggende selskaber har bogført goodwill eller immaterielle aktiver, skal disse værdier dog trækkes ud af opgørelsen.

Bindende svar: Investering gennem tysk investeringsfond, rente- og udbyttebeskatning - dansk udbyttebeskatning frafaldes - etableringsfrihed - EU-retten

SKM2023.4.SR

Skatterådet bekræftede, at den danske lovgivning var EU-stridig, og at den danske udbyttebeskatning skulle frafaldes. Sagen vedrørte dansk kildeskat i relation til investering gennem et tysk investeringsfond, der ejede datterselskabsaktier i et dansk selskab. Den pågældende investeringsfond var begrænset skattepligtig af udbytte fra det danske datterselskab, og der kunne ikke ske en nedsættelse af udbytteskatten efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten eller efter den interne regel i selskabsskatteloven, der ikke gælder for udbytte af datterselskabsaktier. En tilsvarende dansk investeringsfond ville imidlertid være helt skattefritaget af datterselskabsudbytter. Denne forskelsbehandling kunne ikke begrundes med tvingende almene hensyn, og der syntes ikke at foreligge omgåelse, hvorfor der kunne ske en nedsættelse af udbytteskatten til 0 med henvisning til bestemmelsen om etableringsfrihed i TEUF artikel 49. Derudover bekræftede Skatterådet, at der efter de interne danske regler heller ikke skulle ske en beskatning af renter.

Bindende svar: Afkast på kryptovaluta - beskatningstidspunkt

SKM2023.5.SR

Skatterådet fandt, at der skulle ske beskatning på retserhvervelsestidspunktet, som i de foreliggende tilfælde måtte anses for at være tildelingstidspunktet. Derudover fandt Skatterådet bl.a., at afkast af kryptovaluta, der er en finansiel kontrakt, ikke skulle medtages under lagerbeskatningen, idet beskatningen i den pågældende situation faldt uden for kursgevinstloven, således at der skulle ske beskatning efter statsskattelovens § 4.

Dom: Overbetaling fra et dansk selskab til et koncernforbundet udenlandsk selskab udgjorde maskeret udlodning til selskabernes eneejer. Der var ikke hjemmel til betalingskorrektion

SKM2023.7.HR

Sagen udspringer af en Transfer Pricing-sag mellem et dansk selskab og dets udenlandske søsterselskab i Dubai (Højesterets sagsnr. BS-22176/2021-HJR).

I Transfer Pricing-sagen havde skattemyndighederne fundet, at de kontrollerede transaktioner ikke var fastsat på armslængdevilkår efter ligningslovens § 2, stk. 1, da betalingen fra det danske selskab til Dubaiselskabet ikke stemte overens med de udførte funktioner og påtagede risici, samt at TP-dokumentationen var mangelfuld efter den dagældende skattekontrollovs § 3 B, stk. 8.

Skattemyndighederne udøvede derfor et skøn over de kontrollerede transaktioner, hvorefter det danske selskabs skattepligtige indkomst skulle forhøjes med 58.406.991 kr. svarende til den overbetaling, som det danske selskab havde ydet til Dubai-selskabet.

Skattemyndighederne forhøjede samtidig eneejeren af de koncernforbundne selskabers skattepligtige indkomst med overbetalingen på ca. 58,4 mio. kr., idet det måtte anses som maskeret udlodning af udbytte, jf. ligningslovens § 16 A. Skattemyndighederne begrundede det med, at det alene var i ejerens interesse, at det danske selskab havde overkompenseret hans skattefrie selskab i Dubai i strid med ligningslovens § 2, stk. 1.

Under landsretssagen blev der af skatteyderen rejst spørgsmål om, hvorvidt der var hjemmel til betalingskorrektion i henhold til ligningslovens § 2, stk. 5, med henblik på, at eneejeren ikke skulle beskattes af maskeret udlodning. Landsskatteretten havde ikke taget stilling til, om betingelserne for betalingskorrektion var opfyldt, samt om maskeret udbytte udgjorde sekundære justeringer i henhold til ligningslovens § 2, stk. 5, da Landsskatteretten ved sin afgørelse havde fundet, at overkompensationen ikke udgjorde maskeret udlodning.

Ved dom af 7. november 2022 i Transfer Pricing-sagen (BS-22176/2021-HJR) fandt Højesteret, at skattemyndighederne havde været berettiget til at udøve et skøn, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn med hensyn til prisen.

Spørgsmålet var herefter i denne sag, om skattemyndighedernes skøn i forhold til overbetalingerne på ca. 58,5 mio. kr. kunne anses for maskeret udlodning til eneejeren, som han skal beskattes af, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Højesteret udtalte, at Dubai-selskabet ikke i noget omfang betalte skat, og den merindtjening hos Dubaiselskabet, som overbetalingerne havde indebåret, ville kunne udloddes skattefrit fra Dubai-selskabet til eneejeren, idet sådanne udlodninger ikke var undergivet skattepligt efter danske skatteregler og efter det oplyste heller ikke efter skatteregler i De Forenede Arabiske Emirater.

Højesteret fandt, at det danske selskabs overbetalinger til Dubai-selskabet ikke var sket i det danske selskabs interesse, men udelukkende i eneejerens interesse, og at overbetalingerne måtte anses for maskeret udlodning til eneejeren.

Højesteret udtalte videre, at eneejeren ikke personligt var part i de kontrollerede transaktioner mellem det danske selskab og Dubai-selskabet, hvorfor han derfor ikke kunne undgå udbyttebeskatning med henvisning til ligningslovens § 2, stk. 5, der angår betalingskorrektion for parter i kontrollerede transaktioner.

Højesteret fandt derfor - i modsætning til landsretten - at der ikke var grundlag for at hjemvise sagen.

Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.

Dom: Skattemyndighederne var berettiget til at udøve et skøn over kontrollerede transaktioner mellem to søsterselskab og skønnet skulle ikke tilsidesættes

SKM2023.8.HR

I perioden 2006-2010 indgik to søsterselskaber i henholdsvis Danmark og Dubai i kontrollerede transaktioner vedrørende levering af en række serviceydelser, herunder juridisk rådgivning.

Dubai-selskabet skulle ifølge aftalen levere diverse serviceydelser til det danske selskab. Som betaling modtog Dubai-selskabet i perioden 2006-2007 et årligt management fee på 800.000 kr. og et profitbaseret fee på 50-70 pct. af den generede profit i det danske selskab og i perioden 2008-2010 et årligt management fee, der dækkede alle virksomhedens omkostninger, og et profitbaseret fee på 50-70 pct. af den generede profit i det danske selskab i 2008-2010.

Sagen angik, om de kontrollerede transaktioner var fastsat på armslængdevilkår efter ligningslovens § 2, stk. 1, eller om skattemyndighederne havde været berettiget til at udøve et skøn over de kontrollerede transaktioner. Sagen angik herefter, om skattemyndighedernes skøn i så fald skulle tilsidesættes.

SKAT havde i sin afgørelse fundet, at de kontrollerede transaktioner ikke var fastsat på armslængdevilkår, da kompensationen ifølge de kontrollerede transaktioner ikke stemte overens med parternes udførte funktioner og påtagede risici. Derudover havde SKAT fundet, at det danske selskabs transfer pricing dokumentation var væsentlig mangelfuld efter den dagældende skattekontrollov § 3 B, stk. 8.

SKAT udøvede derfor et skøn over de kontrollerede transaktioner, hvor SKAT, ved anvendelsen af TNMmetoden, sammenlignede den generede Return on Total Cost hos 25 revisions- og advokatvirksomheder med den generede Return on Total Cost i det danske selskab. På den baggrund blev det danske selskabs skattepligtige indkomst, og det sambeskattede danske moderselskabs skattepligtige indkomst, forhøjet med 58.406.991 kr. Under revisionen hos SKAT oplyste det danske selskab selv, at 24.707.131 kr. var blevet overført i strid med de kontrollerede transaktioner.

Sagen ved domstolene vedrørte derfor alene de resterende 33.699.860 kr.

Højesteret fandt, ligesom landsretten, at det danske selskabs Transfer Pricing dokumentation var så mangelfuld, at den ikke gav skattemyndighederne et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om armslængdeprincippet var overholdt. Højesteret lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at dokumentationen ikke indeholdt en sammenlignelighedsanalyse, og at appellanterne ikke havde godtgjort, at det ikke var muligt at finde sammenligne transaktioner.

Derudover fandt Højesteret, ligesom landsretten, at det var godtgjort, at det danske selskab ikke ville have indgået en aftale på samme vilkår med en indbyrdes uafhængig virksomhed.

Højesteret fandt derfor, at SKAT havde været berettiget til at udøve et skøn over de kontrollerede transaktioner.

Ligeledes fandt Højesteret, at det ikke var godtgjort, at SKATs metode for at opgøre armslængdeprisen for de kontrollerede transaktioner, hvor der var anvendt en TNM-metode, ikke var anvendelig. Højesteret lagde i den forbindelse vægt på, at SKAT i sit skøn havde sammenlignet det danske selskab med 25 advokat- og revisionsselskaber, som Højesteret fandt sammenlignelige med det danske selskab. Højesteret lagde videre vægt på, at Profit Split-metoden, som det danske selskab angiveligt havde anvendt for at fastsætte vilkårene for de kontrollerede transaktioner, ikke var den rette prisfastsættelsesmetode at anvende i forhold til de kontrollerede transaktioner.

Landsretten havde tilsidesat SKATs skøn med henvisning til en rapport udarbejdet af Konkurrencerådet. Højesteret fandt imidlertid, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn. Højesteret lagde i den forbindelse vægt på beregninger, som Skatteministeriet havde fremlagt under sagen, der viste, at konklusionerne i Konkurrencerådets rapport ikke ville føre til en mindre skatteansættelse end den skatteansættelse, som SKAT havde beregnet, og at de to selskaber ikke havde anført forhold, der godtgjorde, at skattemyndighedernes skøn skulle tilsidesættes.

Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.

Dom: Skønsmæssig ansættelse

SKM2023.9.BR

Sagen angik, om skatteyderen, der i 2017 havde undladt at selvangive overskud af sin virksomhed, havde godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse for dette indkomstår.

Retten fandt ikke, at skatteyderen havde ført bevis for de ønskede fradrag eller i øvrigt fremført oplysninger, der gav grundlag for at tilsidesætte det af skattemyndighederne udøvede skøn. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Dom: Indsætninger - foreningskonto

SKM2023.1.BR

Sagen angik, hvorvidt der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelse af skatteyderens skattepligtige indkomst i indkomstårene 2014 og 2015. Skatteyderen var blevet beskattet af en række indsætninger på to private konti samt en foreningskonto.

For så vidt angik indsætningerne på de private konti fandt retten, at det påhvilede skatteyderen at godtgøre, at de indsatte beløb ikke var skattepligtig indkomst. Retten fandt, at skatteyderen ikke havde løftet sin bevisbyrde.

I relation til indsætningerne på foreningskontoen lagde retten til grund, at skatteyderen var formand for foreningen, at kontoen var oprettet i skatteyderens navn og med skatteyderens personnummer, at skatteyderen foretog indsætningerne på kontoen, og at der i realiteten ikke var andre end skatteyderen, der havde fuldmagt og adgang til kontoen. Under disse omstændigheder fandt retten, at skatteyderen havde bevisbyrden for, at indsætningerne på foreningskontoen ikke var skattepligtige for skatteyderen. Retten fandt herefter, at skatteyderne ikke havde løftet sin bevisbyrde. Retten lagde blandt andet vægt på, at de fremlagte generalforsamlingsreferater og vedtægter ikke i tilstrækkelig grad underbyggede, at der var tale om en reel forening, samt at det ikke var dokumenteret, hvor foreningens indtægter stammede fra, eller at udgifterne var afholdt i overensstemmelse med foreningens vedtægtsbestemte formål.

Retten fandt desuden, at skatteyderen ikke havde påvist formelle fejl ved skattemyndighedernes behandling og afgørelse af sagen. Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 21/0007817
Dobbeltbeskatning
Klagen vedrører nedsat creditlempelse for betalt skat i Spanien. Landsskatteretten ændrer ansættelse med et mindre beløb.
Afsagt: 06-12-2022

Journalnr: 21/0017820
Dobbeltbeskatning
Klagen vedrører opgørelse af lempelsesberettiget indkomst med halv lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 3.
og af lempelsesberettiget indkomst med fuld lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1. Landsskatteretten ændrer afgørelsen i de andet af de to omhandlede indkomstår.
Afsagt: 06-12-2022

Journalnr: 22/0059694
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-12-2022

Journalnr: 20/0019523
Fri bil mn
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil, værdi af rejseomkostninger, udlodning efter LL § 16 A samt gaveafgift. Landsskatteretten hjemviser spørgsmålene om værdi af fri bil og nedsætter de øvrige forhøjelser.
Afsagt: 22-11-2022

Journalnr: 21/0033398
Gaveoverdragelse af fritliggende enfamiliehus
Sagen angår, om et fritliggende enfamiliehus (benævnt ”aftægtsbolig”) på en landbrugsejendom, der blev gaveoverdraget, skal afgiftsberigtiges med 15 pct., jf. boafgiftslovens § 23, eller med 6 pct., jf. boafgiftslovens § 23 a. Spørgsmål om overdragelse af én eller flere erhvervsvirksomheder. Desuden spørgsmål om opgørelse af tinglysningsafgiften, der kan fratrækkes efter boafgiftslovens § 29. Landsskatteretten ændrer afgørelsen.
Afsagt: 29-11-2022

Journalnr: 20/0100102
Gaveoverdragelse af stuehus
Sagen drejer sig om, hvorvidt der skal ske afgiftsberigtigelse med 6 pct. eller 15 pct. i forbindelse med gaveoverdragelse af stuehuset på en landbrugsejendom. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-11-2022

Journalnr: 20/0096870
Genoptagelse af skatteansættelserne
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2014 og 2015. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-12-2022

Journalnr: 22/0005828
Genoptagelse af skatteansættelserne
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2014-2015. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-11-2022

Journalnr: 19/0071640
Hævninger på mellemregningskonto
Nærværende sag vedrører en klage over Skattestyrelsens afgørelser hvor Skattestyrelsen henholdsvis udlodningsbeskattede klageren i henhold til ligningslovens § 16 E af hævninger foretaget i ApS, og underkendte fradrag for udlån til samme ApS. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-12-2022

Journalnr: 20/0010648
Indsætninger på bankkonti
Klagen vedrører beskatning af indsætninger på diverse bankkonti samt beskatning af likvidationsprovenu. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen vedr. indsætninger delvist og fuldt ud vedrørende likvidationsprovenu.
Afsagt: 03-12-2022

Journalnr: 20/0010650
Indsætninger på bankkonto mm
Klagen skyldes, at indsætninger på klagerens og klagerens ægtefælles bankkonto er anset som udbytte fra Ltd, jf. ligningslovens § 16 A og at beskatning af likviditetsprovenue herfra. Landsskatteretten forhøjer det skattepligtige udbytte og nedsætter likviditetsprovenue til nul.
Afsagt: 03-12-2022

Journalnr: 19/0063411
Lån over mellemregningskonto
Klagen skyldes, at lån over mellemregningskonto er anset for udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-11-2022

Journalnr: 20/0081940
Maskeret udlodning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med maskeret udlodning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-12-2022

Journalnr: 20/0072630
Opgørelse af gaveafgift
Klagen vedrører opgørelse af gaveafgift ved overdragelse af landbrugsejendom fra far til søn. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-12-2022

Journalnr: 17/0948965
Sambeskatningsindkomst
Klagen vedrører ændring af sambeskatningsindkomst med for meget anvendt underskud til fremførsel. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-12-2022

Journalnr: 22/0037326
Skat af befordringsgodtgørelse
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har ændret selskabets indberetning til e-Indkomst, idet udbetalt befordringsgodtgørelse anses at være skattepligtig. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-11-2022

Journalnr: 17/0637119
Skat ved virksomhedsomdannelse
Klagen skyldes, at SKAT ved den påklagede afgørelse har anset en virksomhedsomdannelse pr. 1. januar 2012 for en skattepligtig omdannelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-11-2022

Journalnr: 18/0004154
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen i overvejende grad.
Afsagt: 08-12-2022

Journalnr: 20/0011574
Skønsmæssig ansættelse af resultat
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af resultat af virksomhed. Landsskatteretten forhøjer ansættelsen yderligere.
Afsagt: 30-11-2022

Journalnr: 21/0103550
Skønsmæssig forhøjelse af resultat
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af resultat af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-12-2022

Journalnr: 17/0989190
Tab på associeret virksomhed
Klagen skyldes, at SKAT har ændret selskabets underskud til fremførsel idet påstået tab på associeret virksomhed ikke er godkendt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-11-2022

Journalnr: 19/0071643
Tab på udlån
Sagen omhandler om, hvorvidt klageren kan få fradrag for tab på et udlån, som klageren har ydet til klagerens ægtefælles 100 % ejede selskab samt beskatning af kursgevinst på klagerens udlån. Landsskatteretten nedsætter kursgevinsten til nul og stadfæster i øvrigt.
Afsagt: 08-12-2022

Journalnr: 18/0007032
Udenlandsk arbejdskraft
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset virksomhedens brug af udenlandsk arbejdskraft for lønmodtagerforhold. Landsskatterettennedsætter den skyldige A-skat og AM-bidrag i det ene af de to omhandlede år.
Afsagt: 09-12-2022