SkatteMails

Andre services

Jobportal

Fortegnelser

Tidligere år

Support og hjælp

SkatteMail 2014, uge 32

Så er SkatteMail tilbage fra ferie. En tilsyneladende alt for lang ferie, hvis vi skal måle det på mængden af nyheder, der har hobet sig op i perioden. Derfor kan jeg love, at vi næste år ikke holder seks ugers ferie, men enten kun fem eller fire.

Med så mange dokumenter som vi bringer i denne uge, vil jeg lade være at fremhæve nogen. Bortset fra den nyhed, at SKAT har lanceret deres høringsportal for styresignaler. Vi har naturligvis høringerne med - du finder dem under "Nyt fra SKAT" og de bringes umiddelbart inden de endelige nye styresignaler.

God læselyst.

Med venlig hilsen

Flemming L. Bach


 

Indhold

Artikler og interessante links
Justering af arbejdsudlejereglerne
Mange betaler forkerte AES-bidrag
Lang selvangivelsesfrist for selskaber for indkomståret 2014
Konvertible gældsbreve
Hjælp til de bornholmske slagteriarbejdere
De nye medarbejderinvesteringsselskaber
Ikke noget iværksætterfradrag lige nu
Mere om aldersopsparing vs. kapitalpension
Beskatning af arbejdsgiverbetalte bøder
Hvornår skal betingede bonusser beskattes?
Undgå skat på crowdfunding
Ændringer til moder- og datterselskabsdirektivet
Stadig tvivl om dansk exitbeskatning
Exit-beskatning af selskaber - henstand
Stramninger i virksomhedsordningen
Ændrede beskatningsregler for små ikke-erhvervsdrivende fonde
Vækstpakke 2014
Bulletin for International Taxation: 6/7 - 2014
Where is EU Law in the OECD BEPS Discussion?
National Tax Law Presumptions and EU Law
Tax Recovery Assistance in the EU: Execution of Requests for Recovery and/or Precautionary Measures in Other EU Member States
The Need to Prevent Abusive Practices and Fraud as a Composite Justification
ECJ Case Law on Corporate Exit Taxation: From National Grid Indus to DMC: What Is the Current State of Law?
The Implementation of the EU Savings Directive and Directive 2011/16/EU in Luxembourg National Law: Recent Developments
European Taxation: 7 - 2014
Fra faglig hotline – leverandørfakturaer fra ugyldige CVR-numre
Virksomhedsordning - indgreb mod privat gæld under virksomhedsbeskatning
International Transfer Pricing Journal: 3 - 2014
Professional Communication of the Tax Authorities
Transfer Pricing of Intangibles in Cases of Post-merger Reorganization: Lessons from the Revised OECD Draft
The Implementation of FATCA into German Law: Current Draft Decree-Law and Remaining Uncertainties
Anti-avoidance Legislation of Mayor German Language Countries with Reference to the 2014 Corporate Income Tax Burden of the Thirty-Four OECD Member Countries: Germany, Switzerland and Austria Compared
Exchanges of Information: What Does the IRS Receive? With Whom Does the IRS Speak?
China Tax Scene
Husk selvangivelsen, restskatten og alt det andet
World Tax Journal: 2 - 2014

Udkast til styresignal
Genoptagelse af skatteansættelser for indkomstårene 2010 - 2013 som følge af fejl og mangler i værdipapirsystemet
Anonyme anmeldelser - præcisering af retningslinjerne

Styresignaler
Styresignal om genoptagelse som følge af Højesterets domme af 4. april 2013 (SKM2013.320.HR og SKM2013.321.HR) om underskudsudligningsbetalinger
Genoptagelse af ansættelser efter styresignalet SKM2011.810.SKAT
Styresignal om fortolkning af SKM2014.29.BR om forlænget ansættelsesfrist
Styresignaler, SKAT-meddelelser og høringsportalen for styresignaler - styresignal

Bindende svar
International sambeskatning - genbeskatning - overgangsregler - skyggesambeskatning - salg af aktier
Ophør af fuld skattepligt
Fragt af privat campingvogn i firmabil på gule plader anset som privat kørsel
Elbil - ekstraudstyr - beskatningsgrundlag fri bil
Løn til offentligt ansat erhvervs-ph.d.'er under udlandsophold ikke lempelsesberettiget
Tilladelse til anmodning om CFC-fritagelse - ændring af tidligere afgørelse
Fast driftssted i Danmark - afvisning af registreringsmæssige spørgsmål
Arbejdsgiver - erstatning - kritisk sygdom - skattefri
Friholdelsesaftale - bøder, erstatninger mv. - journalist
Fusion af varmeværker
Trust, transparent
Erhvervsdrivende fonds udgifter til etablering og vedligeholdelse af rekreativt anlæg anset for uddeling.
Havn, skattefrihed opretholdt ved opsætning af lille solcelleanlæg til eget brug.
Skattepligt - tilflytning - bestyrelsesarbejde
Kommanditanparter - afståelse - skattepligt - afvisning
Trust, arv, transparent
Arbejdsudleje - montage af ankerkonsoller - entreprise
Trust, arv, transparent
Ændringer af udnyttelsesvilkår for tegningsretter
Beskatningstidspunkt for bonusaktier
Konvertering af betingede aktieoptioner til betingede bonustildelingsretter
Godtgørelse efter erhvervsuddannelseslovens § 65, stk. 1, for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale samt arbejdsgivers fradragsret for godtgørelsen
VE-anlæg

Domme
Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - støjhegn
Skønsmæssig ansættelse - køreskolevirksomhed
Skønsmæssig ansættelse - køreskolevirksomhed - maskeret udbytte
Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - hjemvisning - realitetsbehandling
Skattepligtig indkomst - medarbejderudlæg
Udlægsforretning - kontant betaling - konkurs - fristdag - omstødelse
Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - hovedanlæg
Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - hjemvisning - sandsynliggjort omkostning
Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - hovedanlæg
Omkostningsgodtgørelse - konkursbo
Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - rettidig anmodning om genoptagelse
Ekstraordinær genoptagelse - grov uagtsomhed - reaktionsfrist - aktieavancebeskatning - maskeret udbytte - beskatning af warrants
Skønsmæssig ansættelse - lavt privatforbrug - udeholdte indtægter - ugyldighed
Skønsmæssig ansættelse - negativt privatforbrug - dokumentation for lån
Skønsmæssig ansættelse - skat og moms - erhvervsmæssig virksomhed - indsætninger på bankkonto
PVC-afgift - grillbetræk anset for presenning
Maskeret udlodning - reelt ejerskab af anparter - erhvervsmæssige udgifter
Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - nedslag for ekstrafundering - hovedanlæg
Ejendomsvurdering - grundværdi - beskaffenhed jordbund - nedslag for ekstrafundering
Skønsmæssig ansættelse - negativt privatforbrug - spillegevinster - optagelse af lån
Ekstraordinær genoptagelse - grov uagtsomhed - skønsmæssig ansættelse - indsættelser på bankkonti - money transfer
Proces - anke - fristoverskridelse - afvisning
Ejendomsvurdering - ekstraordinær genoptagelse - grundlag for forelæggelse for Skatteråd
Skønsmæssig ansættelse - skat og moms - tilsidesættelse af regnskabsmateriale - grundlag for skøn - indsætninger på bankkonto
Fri bil - rådighed - stilstandsforsikring - hovedaktionær og direktør - skærpet bevisbyrde
Kommanditist - ejendomsavance - udbyderhonorar - berettigede forventninger - bevisbyrde
Merløn - hævninger i selskab - hovedanpartshaver
Straffesag - direkte rådgiveransvar - skatteunddragelse - statsautoriseret revisor
Erstatning - skattepligtig kompensation - etablering af gasrørledning
Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - anskaffelsespris for grund
Fri bil - hovedanpartshaver og direktør - bevisbyrde - forlænget ligningsfrist

Nyt fra domstol.dk

Nyt på inddrivelsesområdet

Ikke offentliggjorte kendelser

Nyt fra EU-Domstolen
1 dom

Nyt fra EU

Nyt fra andre lande og organisationer
HM Revenue & Customs, England
Bundesministerium der Finanzen, Tyskland
Skatteetaten, Norge
Toll, Norge
VERO Skat, Finland
Skatteetaten, Norge

Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.

Lovstof
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

Artikler og interessante links

BDO

Justering af arbejdsudlejereglerne

SKAT har udsendt nye retningslinjer for, hvornår der er tale om arbejdsudleje med den konsekvens, at der skal indeholdes kildeskat ved betaling til udenlandske underleverandører.


BDO

Mange betaler forkerte AES-bidrag

En del virksomheder betaler forkerte – som oftest for store – bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, fordi de er registreret med en forkert branchekode.


BDO

Lang selvangivelsesfrist for selskaber for indkomståret 2014

De nye regler om registrering af gamle skattemæssige underskud betyder, at selvangivelsesfristen for indkomståret 2014 er rykket til den 1. august 2015. Også for selskaber, der ellers skulle selvangive allerede til oktober.


BDO

Konvertible gældsbreve

Hovedaktionærer har normalt ikke fradrag for tab ved pengeudlån til deres selskab. Der findes imidlertid en undtagelse. Tab på konvertible gældsbreve kan fradrages, men formalia skal overholdes.


BDO

Hjælp til de bornholmske slagteriarbejdere

I Folketinget er der bred enighed om at ville hjælpe slagteriarbejderne med at beholde deres jobs. Det skal ske ved at finde en model, hvor de uden forudgående beskatning kan indskyde en del af deres løn i det selskab, hvori de er ansat.


BDO

De nye medarbejderinvesteringsselskaber

Skatteministeren har fremlagt et udkast til lovforslag om medarbejderinvesteringsselskaber. Hovedsigtet er at friholde lønmodtagere for beskatning af den løn de investerer i deres arbejdsplads.


BDO

Ikke noget iværksætterfradrag lige nu

Regeringen har sendt sit eget forslag om et særligt iværksætterfradrag til hjørnespark. Nu er de afsatte midler i stedet reserveret til forslagene fra det særlige erhvervsbeskatningsudvalg.


BDO

Mere om aldersopsparing vs. kapitalpension

Der opnås ikke nogen gevinst på beskatningen af afkastet ved konvertering af en kapitalpension til en aldersopsparing. Forskellen mellem de 2 ligger alene i den rabat, der gives ved omlægning i år.


BDO

Beskatning af arbejdsgiverbetalte bøder

Hvis en arbejdsgiver betaler en bøde for en medarbejder, eller betaler en erstatning, som en medarbejder eller et bestyrelsesmedlem pålægges, udløser det beskatning hos medarbejderen/bestyrelsesmedlemmet.


BDO

Hvornår skal betingede bonusser beskattes?

SKAT har offentliggjort en ny afgørelse om, hvornår en bonus i form af nogle gratisaktier skal beskattes, når tildelingen er betinget af, at medarbejderen fortsat er ansat på tildelingstidspunktet.


Bech-Bruun

Ændringer til moder- og datterselskabsdirektivet

EU har vedtaget en række ændringer i moder- og datterselskabsdirektivet. Det sker for at begrænse anvendelsen af hybride finansielle instrumenter, der kan resultere i dobbelt ikke-beskatning.


Bech-Bruun

Stadig tvivl om dansk exitbeskatning

Danmark har den 11. juli 2014 modtaget EU-Kommissionens supplerende udtalelse om exitbeskatning af aktier ejet af personer. Regeringen har indtil nu stået fast på, at de danske regler er forenelige med EU-retten.


Beierholm

Exit-beskatning af selskaber - henstand

Der er mulighed for, at selskaber nu også kan opnå henstand med skattebetalinger i forbindelse med en hel eller delvis udflytning af aktiver/aktivitet.


Beierholm

Ændrede beskatningsregler for små ikke-erhvervsdrivende fonde

Der er vedtaget en ny lov om erhvervsdrivende fonde, og ved samme lejlighed er der foretaget mindre ændringer i lov om fonde og visse foreninger. En af ændringerne i sidstnævnte lov har betydning for den skattemæssige behandling af mindre fonde.


Beierholm

Vækstpakke 2014

Regeringen og dens aftalepartnere har den 26. juni 2014 indgået aftale om en vækstpakke 2014. Lovforslagene m.v. vil blive fremsat i den kommende Folketingssamling og må forventes vedtaget inden årets udgang.


Bulletin for International Taxation (BIT)

Bulletin for International Taxation: 6/7 - 2014

I denne udgave:

  • Base Erosion and Profit Shifting: A Roadmap for Reform
  • International Taxation of Risk
  • Transparency in Financial Reporting: Is Country-by-Country Reporting Suitable To Combat International Profit Shifting?
  • Transparency and Financial Accounting
  • “Tax Arbitrage” with Hybrid Entities: Challenges and Responses
  • Base Erosion and Profit Shifting: A Roadmap for Reform - Tax Arbitrage with Hybrid Instruments
  • The Role of Controlled Foreign Company Legislation in the OECD Base Erosion and Profit Shifting Project
  • Controlled Foreign Company Legislation, Corporate Residence and Anti-Hybrid Arrangement Rules
  • Base Erosion and Profit Shifting and Interest Expenditure
  • Jurisdiction to Tax in the Digital Economy: Permanent and Other Establishments
  • Intangibles and Location Benefits (Customer Base)
  • Inter-Nation Competitiveness: A Discussion Paper on Base Erosion and Profit Shifting
  • China and Australia’ s Responses to Environmental Challenge: A Comparative Analysis - Environmental Tax Reforms
  • Cross-Border Loss Utilization
  • Japanese Taxation of Trusts
  • Effective EU Tax Collection: A Utopia?


EC Tax Review

Where is EU Law in the OECD BEPS Discussion?

Eric C.C.M. Kemmeren, 'Where is EU Law in the OECD BEPS Discussion?' (2014) 23 EC Tax Review, Issue 4, pp. 190–193


EC Tax Review

National Tax Law Presumptions and EU Law

Legal presumptions serve essential and legitimate needs in national legal orders, where they are introduced for the purpose of simplifying the assessment and the recovery of tax or for tackling tax avoidance or evasion. Nowadays, however, the national choices concerning the use of tax law presumptions must be tested against European Union (EU) law, both in uniform or harmonized sectors and, albeit to a different extent, in non-harmonized ones.


EC Tax Review

Tax Recovery Assistance in the EU: Execution of Requests for Recovery and/or Precautionary Measures in Other EU Member States

This article describes how requests for recovery and/or precautionary measures, sent in accordance with EU directive 2010/24, should be handled by the competent authorities of the requested Member State. It also provides an analysis of the consequences of disputes for the recovery or precautionary measures taken in that requested Member State.


EC Tax Review

The Need to Prevent Abusive Practices and Fraud as a Composite Justification

This article addresses the relations between justification grounds for direct tax restrictions on freedom of movement and the overlap of the technical requirements of their application as developed by the Court of Justice of the European Union (CJEU). The central point of this article is that the need to prevent abusive practices and fraud can be construed as a composite of the need to safeguard the balanced allocation of taxing powers and the need to ensure effective fiscal supervision. To support this argument, a legal analysis of the case law of the CJEU will be carried out that results in a legal inventory and review of the requirements for each imperative requirement. This article then shows how the requirements for those justifications coincide and the way in which these requirements derive from general principles of European Union (EU) law.


EC Tax Review

ECJ Case Law on Corporate Exit Taxation: From National Grid Indus to DMC: What Is the Current State of Law?

With a series of cases already decided by the Court of Justice of the European Union on the corporate exit taxation and many opinions written in the literature on different aspects of this line of case law, this article aims to address the development of the reasoning of the Court of Justice and systematize the current state of law on corporate exit taxation taking into account the most recent judgment in DMC and determine how the Member States should design their national legislation to bring it in line with the case law of the Court.


EC Tax Review

The Implementation of the EU Savings Directive and Directive 2011/16/EU in Luxembourg National Law: Recent Developments

Mélanie Staes, 'The Implementation of the EU Savings Directive and Directive 2011/16/EU in Luxembourg National Law: Recent Developments' (2014) 23 EC Tax Review, Issue 4, pp. 238–241


European Taxation (ET)

European Taxation: 7 - 2014

I denne udgave:

  • The Tax Treatment of Permanent Establishments
  • EU VAT: New Rules on B2C Supplies of Digital Services from 2015
  • Germany’s Tax Treaty Negotiation Policy
  • Commission
  • Council
  • Court of Justice
  • Opinion Statement ECJ-TF 2/2014 of the CFE on the Decision of the European Court of Justice in Sabou (Case C-276/12), Concerning Taxpayer Rights in Respect of Exchange of Information upon Request
  • Horizontal Discrimination and EU law: The Sopora Case
  • Transfer of Assets Regime Applicable to US Company’s PE under Tax Treaty Non-Discrimination Rule
  • Private Equity Funds in Lithuania: Legal and Tax Aspects


FSR - danske revisorer

Fra faglig hotline – leverandørfakturaer fra ugyldige CVR-numre

Det kan blive dyrt for selvstændige erhvervsdrivende, der ikke kontrollerer, hvem de køber hos. Herunder at fakturering sker fra et gyldigt CVR-nummer. Problemet bliver endnu større, hvis der betales kontant. I forlængelse heraf skal revisor håndtere problemerne.


International Transfer Pricing Journal (ITPJ)

International Transfer Pricing Journal: 3 - 2014

I denne udgave:

  • Workforce in Place: Is It an Intangible to Pay for?
  • New Transfer Pricing Documentation Obligations for Large Companies
  • The BEPS Project: Planning in Anticipation
  • Transfer Pricing Aspects of Central Purchasing
  • Advance Pricing Agreements: The Journey Thus Far
  • Discussion Paper on Arm’s Length Debt Test
  • Permanent Establishment without Carrying on a Business
  • Implementation of the Authorized OECD Approach: Case Study of Permanent Establishment Profit Determination under the Austria-Germany Income Tax Treaty
  • Bombardier
  • Case: First Published Cash Pool Decision
  • Comprehensive Decree on Transfer Pricing Signed
  • Issue of Common Control in Recent Transfer Pricing Cases
  • Exit Tax: Optional Deferra
  • Tax Reforms to the Maquiladora Regime
  • New Guidance on Advance Pricing Agreements


Intertax

Professional Communication of the Tax Authorities

Tax cases involve large-scale case handling in which the communication between the tax authorities and the taxpayer is as common as it is important. To ensure that tax decisions are as accurate as possible communication must follow legal regulations, without underrating the psychological importance of the communication between the tax officer and the taxpayer. This article centres on the psychological effects of the communication between taxpayers and the tax authorities as well as the ethical principles involved.


Intertax

Transfer Pricing of Intangibles in Cases of Post-merger Reorganization: Lessons from the Revised OECD Draft

On 30 July 2013 the Organisation for Economic Cooperation and Development (OECD) submitted a revised discussion draft on transfer pricing aspects of intangibles. As the OECD's work on intangibles is specifically listed as an item in the OECD's Action Plan relating to Base Erosion and Profit Shifting (BEPS), the OECD makes it clear that the revised discussion draft on transfer pricing aspects of intangibles should be considered as work in process that may be further revised during the course of the work on BEPS. Although the period for interested parties to provide written comments has elapsed, the OECD might well be interested in further comments. This should hold all the more as the time period since the introduction of the revised discussion draft allows these new rules to be tested out with regard to their practical feasibility and enforceability ('the proof of the pudding is in the eating'). On this note, this article on 'transfer pricing of intangibles in cases of post-merger reorganization' looks into the relevant guidance from the revised discussion draft and analyses the extent to which the OECD's revised discussion draft serves to resolve the issues of a typical tax audit case dealing with a post-acquisition transfer of intangible assets. The analysis may indicate that the revised discussion draft lacks particular guidance on the treatment of goodwill and other special characteristics that deserve particular attention in a comparability analysis. Revision is also needed with respect to the OECD's considerations on uncertainty of future developments that can affect the application of valuation techniques to the hypothetical arm's length price.


Intertax

The Implementation of FATCA into German Law: Current Draft Decree-Law and Remaining Uncertainties

In the U.S., FATCA comes into effect on July 1, 2014. The aim of FATCA is to counter tax evasion or avoidance in the U.S. through foreign financial institutions. FATCA stipulates a compulsory withholding tax that could only be avoided by fulfillment of specific, broad obligations of cooperation of the foreign financial institutions. For the purpose of the implementation of these obligations into national law, the German Ministry of Finance took preparatory actions over the past two years which lead to a respective draft decree-law, announced on March 6, 2014. The final decree is intended to provide a basis for the implementation of the obligations provided by the German/U.S. Intergovernmental Agreement concluded on May 31, 2013. Even though financial institutions were supposed to register with the IRS until April 25, 2014 significant questions remain as to the scope of the IGA and the German decree that must be clarified first in order to secure legal certainty and not to risk another delay in the implementation process. This article provides an overview of the national FATCA implementation process and points out particular uncertainties that financial institutions still face which need to be addressed promptly by the German authorities before FATCA could become an efficient tool to combat tax evasion or avoidance.


Intertax

Anti-avoidance Legislation of Mayor German Language Countries with Reference to the 2014 Corporate Income Tax Burden of the Thirty-Four OECD Member Countries: Germany, Switzerland and Austria Compared

The mayor German language countries, Germany, Switzerland, and Austria exhibit continuously economic growth and stability. Germany is the engine of the European Community and it might be interested to organize a group of affiliated companies in a way where all speak German. In this article anti-avoidance legislation will be reviewed with reference to the tax differential to the thirty-four Organisation for Economic Cooperation and Development (OECD) Member Countries. The pivotal question is, therefore, to what extent can internal tax planning with German language countries be optimized by inclusion of anti-avoidance legislation. This article outlines the primary corporate objective and key concepts of international tax planning with regard to anti-avoidance legislation and discusses the corporate income tax burden in the thirty-four OECD Member Countries analysing the tax differential as incentive in relation to transfer pricing, the reduction in ETR as the primary corporate objective and key concepts and the he importance of current and reliable information. After that anti-avoidance legislation in these mayor German language countries is presented and strategies of international tax planning with relation to these countries are developed. Afterwards this is evaluated from the OECD's perspective of Base Erosion and Profit Shifting (BEPS). Finally the concluding remarks are presented.


Intertax

Exchanges of Information: What Does the IRS Receive? With Whom Does the IRS Speak?

The U.S. government receives significant amounts of information regarding non-U.S. financial institutions, their U.S. customers, and schemes to assist those customers in avoiding taxation. Whether the information is received through domestic law, the offshore voluntary disclosure programs, income tax treaties, tax information exchange agreements, or in the future, FATCA, the data is voluminous and its content sheds light on information that is of interest to tax authorities in other jurisdictions. Although the global financial community has accepted information transparency with the U.S., and the information should be confidential under U.S. tax law, it is not clear that the information will stop with the Internal Revenue Service (IRS). Indeed, the infrastructure exists for the IRS to be a conduit of information to tax authorities around the world. This article explores the ways in which information is submitted to the IRS and the avenues available to the IRS to transfer the information to tax authorities in other jurisdictions.


Intertax

China Tax Scene

By Jinghua Liu, Baker & McKenzie LLP, Beijing.Jon Eichelberger, Baker & McKenzie LLP, Beijing


SEGES

Husk selvangivelsen, restskatten og alt det andet

Omkring 1. juli er der en række frister, som det er vigtigt at være opmærksom på i forbindelse med selvangivelsen for 2013.


World Tax Journal (WTJ)

World Tax Journal: 2 - 2014

I denne udgave:

  • Tax Treaty Treatment of Dividend Related Payments under Share Loan Agreements
  • Attribution of Functions and Profits to a Dependent Agent PE: Different Arm’s Length Principles under Articles 7(2) and 9?
  • Tax Incentives, Tax Expenditures Theories in R&D: The Case of Sweden


Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Udkast til styresignal: Genoptagelse af skatteansættelser for indkomstårene 2010 - 2013 som følge af fejl og mangler i værdipapirsystemet

14-2002415

Genoptagelse af visse skatteansættelser vedrørende gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser for fysiske personer


Indholdsfortegnelse 

Udkast til styresignal: Anonyme anmeldelser - præcisering af retningslinjerne

14-0624021

SKAT præciserer retningslinjerne i forbindelse med henvendelser, hvor anmelder ønsker at være anonym.


Indholdsfortegnelse 

Styresignal: Styresignal om genoptagelse som følge af Højesterets domme af 4. april 2013 (SKM2013.320.HR og SKM2013.321.HR) om underskudsudligningsbetalinger

SKM2014.507.SKAT

Vedrører: Statsskattelovens § 4 og § 6, stk. 1, litra a. Selskabsskattelovens § 31 A - § 31 D

To højesteretsdomme fastslog, at visse tyske underskudsudligningsbetalinger var skattefrie. Sambeskatningsindkomsten for de danske (koncern)moderselskaber blev derfor nedsat med et beløb svarende til underskudsudligningsbetalinger fra en tysk underkoncerns moderselskab til tyske datterselskaber, da betalingerne var skattefrie.

Sagerne omhandlede tilskudsbeskatninger foretaget pga. betalinger mellem tyske moderselskaber og tyske datterselskaber. Betalingerne til datterselskaberne var en integreret del af en af de interne tyske sambeskatningsmodeller, det såkaldte "Organschaft".

De tyske datterselskaber indgik også i en dansk sambeskatning, og SKAT havde ment, at det efter danske regler var et skattepligtigt tilskud for datterselskaberne, der ikke var fradragsberettiget for det tyske moderselskab. Derved opstod en ekstra skat efter de daværende danske regler.


Indholdsfortegnelse 

Styresignal: Genoptagelse af ansættelser efter styresignalet SKM2011.810.SKAT

SKM2014.502.SKAT

Vedrører: Virksomhedsskattelovens § 9

I styresignalet gennemgås de retningslinjer for genoptagelse af ansættelser efter SKM2011.810.SKAT , der kan udledes af en række landsskatteretskendelser. SKM2011.810.SKAT omhandler genoptagelse af ansættelser som følge af, at kapitalafkastsatsen har været fastsat for højt.


Indholdsfortegnelse 

Styresignal: Styresignal om fortolkning af SKM2014.29.BR om forlænget ansættelsesfrist

SKM2014.490.SKAT

Vedrører: Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011 med senere ændringer

Formålet med styresignalet er at gøre opmærksom på, at referatet af dommen i Den Juridisk Vejledning, afsnit A.A.8.2.1.5, om den forlængede ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 ikke er dækkende for SKATs opfattelse af dommen, der i øvrigt må anses for ikke at være i overensstemmelse med 2 tidligere højesteretsdomme. Dommen er under ankebehandling, men beskrivelsen i Juridisk Vejledning vil indtil videre blive ændret i overensstemmelse med indholdet af dette styresignal.


Indholdsfortegnelse 

Styresignal: Styresignaler, SKAT-meddelelser og høringsportalen for styresignaler - styresignal

SKM2014.489.SKAT

Vedrører: Ophæver SKM2012.280.SKAT

Præcisering af anvendelsen af styresignaler og andre juridiske informationstyper.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: International sambeskatning - genbeskatning - overgangsregler - skyggesambeskatning - salg af aktier

SKM2014.557.SR

Vedrører: Overgangsregel i § 15, stk. 8, i lov nr. 426 af 6. juni 2005. Ligningsloven § 33E

Skatterådet bekræfter, at M ApS' salg af aktier i det tyske D GmbH til de personlige aktionærer bag M ApS alene udløser begrænset genbeskatning efter de særlige overgangsregler. Skatterådet bekræfter desuden, at et senere aktivitetssalg fra G GmbH til en uafhængig køber ikke har skattemæssige konsekvenser i relation til genbeskatningen


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Ophør af fuld skattepligt

SKM2014.555.SR

Vedrører: Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1 og 2

Skatterådet bekræfter, at spørgers fulde skattepligt kan ophøre ved fraflytning til udlandet, da spørger afhænder sin helårsbolig i Danmark og etablerer sig i udlandet.

Det har i den konkrete sag ikke betydning for spørgers ophør af skattepligt, hvis ægtefællen og/eller børnene forbliver i Danmark efter spørgers fraflytning, idet spørger efter de foreliggende oplysninger hverken selv eller via ægtefælle og/eller børn har rådighed over helårsbolig efter fraflytningen, og da ægtefællen alene påtænker at opholde sig midlertidigt i Danmark efter spørgers fraflytning. Da spørger ikke har rådighed over helårsbolig i Danmark efter fraflytningen bliver denne alene begrænset skattepligtig ved eventuel udførelse af arbejde i Danmark.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Fragt af privat campingvogn i firmabil på gule plader anset som privat kørsel

SKM2014.543.SR

Vedrører: Momslovens § 29 a, § 37, stk. 1 og § 41. Ligningslovens § 16, stk. 4

Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørgers medarbejdere (montører), der har firmabil på gule plader, kan fragte deres private campingvogn til brug for overnatning ud på en campingplads nær et arbejdsstedsted uden, at det vil blive betragtet som privat kørsel.

Skatterådet bekræfter, at spørgers medarbejdere, der ønsker at fragte deres private campingvogn ud til et overnatningssted nær arbejdsstedet, skal købe dagsbevis til privat kørsel i firmabilen på gule plader.

Såfremt arbejdsgiveren betaler dagsafgiften, er der tale om et skattepligtigt gode, og medarbejderen skal i så fald beskattes af værdien heraf.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Elbil - ekstraudstyr - beskatningsgrundlag fri bil

SKM2014.542.SR

Vedrører: Ligningslovens § 16, stk. 4. Registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 14 og § 8, stk. 1-3

Skatterådet finder, at "ikke-registreringsafgiftspligtigt" udstyr til en el-bil skal indgå i beskatningsgrundlaget for privat anvendelse.

Skatterådet finder endvidere, at ekstra udstyr til hurtig tankning af strøm til en el-bil skal indgå i beskatningsgrundlaget for privat anvendelse


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Løn til offentligt ansat erhvervs-ph.d.'er under udlandsophold ikke lempelsesberettiget

SKM2014.516.SR

Vedrører: Ligningslovens § 33 A

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en erhvervs-ph.d.'er, der er ansat hos spørgeren og som i vinteren 2013/14 opholdt sig 6 måneder i New Zealand som led i sin ph.d-uddannelse, kunne få skattefritagelse efter ligningslovens § 33 A. Medarbejderen blev oprindeligt ansat i det private selskab A A/S, men overgik til offentlig ansættelse i forbindelse med en fusion mellem selskabet og spørgeren, som er en selvstændig offentlig virksomhed. Medarbejderen er efter fusionen omfattet af statens overenskomst med C, som ikke indeholder en bestemmelse om, at lønnen under udlandsophold skal fastsættes under hensyn til lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1. Spørgeren havde gjort gældende, at ligningslovens § 33 A, stk. 1, alligevel skulle finde anvendelse, fordi 1) lønnen blev aftalt, mens medarbejderen var ansat i en privat virksomhed eller 2) virksomhedsoverdragelsesloven giver mulighed for at forhandle løn- og ansættelsesvilkår, eller 3) overenskomsten mellem staten og C kan fraviges ved en lokal aftale mellem spørgeren og C, herunder vedrørende lønfastsættelsen. Skatterådet bemærkede, at da medarbejderen under udlandsopholdet ikke var dækket af en kollektiv aftale, som opfylder betingelserne i ligningslovens § 33 A, stk. 2, kunne skatten af medarbejderens løn ikke nedsættes efter § 33 A, stk. 1.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Tilladelse til anmodning om CFC-fritagelse - ændring af tidligere afgørelse

SKM2014.513.SR

Vedrører: Selskabsskattelovens § 32, stk. 2

Skatterådet gav et dansk holdingselskab fritagelse for CFC-beskatning af indkomst fra datterselskab i Luxembourg, der drev sædvanlig investeringsforvaltningsvirksomhed. Den væsentligste del af datterselskabets indkomst kom fra kunder i Luxembourg, og der var ikke grundlag for at anse kundernes investorer for selskabets kunder.

Skatterådet giver tilladelsen på baggrund af Landsskatterettens kendelse SKM2014.280.LSR , hvor Landsskatteretten ikke tiltræder, at betingelsen i selskabsskattelovens § 32, stk. 2, om at den væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med kunder i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende, er opfyldt. Sagen blev henvist til fornyet behandling hos Skatterådet.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Fast driftssted i Danmark - afvisning af registreringsmæssige spørgsmål

SKM2014.512.SR

Vedrører: Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m. § 10 a. Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 3. Momslovens § 14 og § 47

Skatterådet bekræftede, at den danske filial af A er selskabsskattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Det var oplyst, at selskabets medarbejder i Danmark ikke udførte arbejde for selskabet på sin private adresse eller i et lejet lagerlokale, og under denne udtrykkelige forudsætning kunne det svenske selskabs virksomhed derfor ikke siges at blive udført på disse adresser. Medarbejderen modtog ved besøg hos kunderne ordrer og sendte dem til godkendelse hos det svenske selskab. Skatterådet fandt, at salget ved anvendelse af standardaftaler og på baggrund af standardpriser blev afsluttet ved ordreafgivelsen uanset, at medarbejderens ordreoptagelser skulle godkendes af det svenske selskab. Skatterådet fandt derfor, at selskabs medarbejder i Danmark havde og sædvanligvis udøvede en fuldmagt til at indgå aftaler i A's navn. Selskabet ville derfor have et fast drifssted i Danmark og være skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2,stk. 1, litra a.

Skatterådet afviste at besvare et spørgsmål om, hvorvidt den danske filial kunne blive registreret efter § 10 a i lov om sukker og chokoladeafgift, da der var tale om et spørgsmål om registrering (bevillingsforhold).

Skatterådet afviste også at besvare et spørgsmål om, hvorvidt A skulle momsregistreres i Danmark, jf. momslovens §§ 14 og 47, da der var tale om et spørgsmål om registrering (bevillingsforhold).


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Arbejdsgiver - erstatning - kritisk sygdom - skattefri

SKM2014.509.SR

Vedrører: Pensionsbeskatningsloven § 53 A

En medarbejder kunne ikke få udbetalt erstatningen ved kritisk sygdom fra en overenskomstbaserede, obligatoriske arbejdsmarkedspensionsordning med tilknyttet dækning ved kritisk sygdom, fordi arbejdsgiveren ved en fejl ikke rettidigt havde fået tilmeldt medarbejderen og indbetalt for den pågældende til den obligatoriske ordning.

Skatterådet bekræfter, at en erstatning på 100.000 kr. fra arbejdsgiveren til medarbejderen, der træder i stedet for den forsikringsudbetaling ved kritisk sygdom, medarbejderen ville have fået fra den obligatoriske ordning, hvis arbejdsgiveren havde tilmeldt ham rettidigt, er skattefri for medarbejderen.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Friholdelsesaftale - bøder, erstatninger mv. - journalist

SKM2014.506.SR

Vedrører: Statsskattelovens § 4

Skatterådet bekræfter, at det har skattemæssige konsekvenser for en journalist, hvis det massemedie journalisten arbejder for som ansat eller freelancer, i forbindelse med en straffesag-/erstatningssag anlagt mod journalisten, betaler bøder mv. der påhviler journalisten personligt og undlader at effektuere det regreskrav massemediet har.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Fusion af varmeværker

SKM2014.505.SR

Vedrører: Fusionsskattelovens § 1 og § 14. Selskabsskattelovens § 5 og § 5 D. Statsskattelovens § 4.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en påtænkt fusion med A a.m.b.a. som det modtagende selskab og B a.m.b.a. som det indskydende selskab kunne gennemføres skattefrit. Skatterådet kunne videre ikke bekræfte, at B a.m.b.a.´s aktiver ved en skattepligtig fusion kunne fastsættes til en samlet værdi mindst svarende til den pr. fusionsdagen aflagte årsrapport inkl. ejerandel for aktiver i regi af det fælles I/S, idet dette ikke umiddelbart svarede til handelsværdien.

Skatterådet svarede derudover benægtende til, at den aktuelle egenkapital hos B a.m.b.a. tkr. xxxx ville kunne udbetales/godskrives skattefrit til andelshaverne via indeværende års forbrugsregnskab, når beløbet fordeltes i forhold til varmeforbruget for 2013/2014 alternativt efter et gennemsnit over de senest afsluttede 3 år.

Skatterådet bekræftede derimod, at fusionen kunne gennemføres som skattefri såvel for selskaberne som for andelshavere iht. FUL § 14, såfremt det lagdes til grund, at B a.m.b.a. forinden havde taget et nyanskaffet anlæg til elproduktion med nettilslutning i brug, hvorved der ville være indtrådt skattepligt iht. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e),


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Trust, transparent

SKM2014.503.SR

Vedrører: Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit C.B.2.15.2

Skatterådet kan ikke bekræfte, at "Trust for benefit of A" kan anses for at være et selvstændigt skattesubjekt, idet kapitalen ikke anses for definitivt og effektivt udskilt fra spørgers formuesfære.

Skatterådet lægger vægt på, at spørgers bror, B, er co-trustee, at spørger kan få sin bror til at stoppe med at være co-trustee, at der under sagens forløb er fremkommet nye oplysninger, for at opnå den ønskede skattemæssige kvalifikation af trusten, og at der ikke er en uafhængig bestyrelse/administration af trusten.

På baggrund heraf anser Skatterådet "Trust for benefit of A" for skattemæssigt transparent, hvorfor spørger skal beskattes af hele afkastet fra trusten.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Erhvervsdrivende fonds udgifter til etablering og vedligeholdelse af rekreativt anlæg anset for uddeling.

SKM2014.499.SR

Vedrører: FBL § 4, stk. 1

Spørger påtænker at stifte en erhvervsdrivende fond. Fonden skal etablere et rekreativt anlæg.

Skatterådet kan bekræfte, at udgifter afholdt af den erhvervsdrivende fond, til etablering og vedligeholdelse, forbedring og udbygning af det rekreative anlæg samt lønudgifter i tilknytning hertil vil kunne anerkendes som almennyttige uddelinger, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Havn, skattefrihed opretholdt ved opsætning af lille solcelleanlæg til eget brug.

SKM2014.498.SR

Vedrører: sel § 1, stk. 1, nr. 2e, sel § 3, stk. 1, nr. 4.

Havnen spurgte om de skattemæssige konsekvenser af opsætning af et solcelleanlæg på havnens toiletbygning. Skatterådet kunne bekræfte, at under forudsætning af, at anlægget ikke blev koblet til elnettet og udelukkende producerede strøm til dækning af havnens eget forbrug, ville havnen ud fra en formålsfortolkning af selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2e i forhold til selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 4, ikke miste sin skattefritagelse efter selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 4. Hvis anlægget derimod blev tilsluttet elnettet ville skattefriheden ikke kunne opretholdes. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at skattefritagelse efter selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 4 kunne opretholdes, hvis solcelleanlægget blev ejet af et datterselskab ejet af havnen og anlægget blev udlejet til havnen. Anlægget skulle være drevet af datterselskabet, hvis skattefritagelsen for havnen skulle opretholdes.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Skattepligt - tilflytning - bestyrelsesarbejde

SKM2014.497.SR

Vedrører: KSL §§ 1 og 7

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger alene ville være begrænset skattepligtig her til landet i tre forskellige situationer. Begrundelsen herfor var, at spørgeren, som havde bolig til rådighed her i landet, hvor hans hustru og børn boede, siden 5. juli 2012 i sin egenskab af bestyrelsesformand havde deltaget i bestyrelsesmøder her i landet i et omfang svarende til 6 bestyrelsesmøder årligt, i alt 12 møder. Den fulde skattepligt var således indtrådt for spørger den 5. juli 2012 som følge af bestyrelsesarbejdet.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Kommanditanparter - afståelse - skattepligt - afvisning

SKM2014.494.SR

Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 21 og § 24- Selskabsskatteloven § 8, stk. 2. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien

Skatterådet afviste at svare på, om en planlagt overdragelse af anparter i et kommanditselskab til komplementaren, et anpartsselskab, som kommanditisterne ejede, kunne tillægges skatteretlig virkning. Spørgsmålet kunne ikke besvares med tilstrækkelig sikkerhed, og det var ikke tilstrækkeligt klart, hvilken disposition spørgsmålet angik.

Rådet bekræftede, at hvis anpartsselskabet blev ejer af kommanditselskabets udlejningsejendom i England, ville selskabet ikke være skattepligtigt til Danmark af indkomsten vedrørende ejendommen som følge af selskabsskattelovens § 8, stk. 2, om indtægter og udgifter vedrørende et fast driftssted eller en fast ejendom beliggende i en fremmed stat, medmindre selskabet valgte international sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31 A.

Rådet kunne ikke bekræfte, at der ved opgørelse af ejendomsavance efter ejendomsavancebeskatningsloven og genvundne afskrivninger efter afskrivningsloven skulle tages udgangspunkt i ejendommens markedsværdi, idet der i stedet skal tages udgangspunkt i det vederlag, der modtages.

Endelig afviste rådet at svare på et spørgsmål om opgørelse af kursavance efter kursgevinstloven.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Trust, arv, transparent

SKM2014.493.SR

Vedrører: Den juridiske vejledning, afsnit C.B.2.15.2

Stifteren af The X Will Trust har ved testamente besluttet at oprette Trusten ved sin død. Vurderingen af Trustens skattemæssige kvalifikation efter dansk ret skal foretages i forhold til sønnen, idet sønnen som begunstiget anses for at råde over Trustens midler.

Hertil lægges der vægt på, at der ikke er en uafhængig bestyrelse/administration af Trusten, idet trustee på foranledning af sønnen vil opløse Trusten.

På denne baggrund anses The X Will Trust skattemæssigt for at være transparent, hvorfor sønnen skal beskattes af det løbende afkast i Trusten.

Sønnen arver trustkapitalen direkte ved stifterens død, og da boet er skiftet i UK, hvor stifteren var hjemmehørende, og der ikke indgår aktiver i boet i form af fast ejendom i Danmark eller virksomhed med fast driftssted i Danmark, skal der ikke betales boafgift til Danmark i forbindelse med arveerhvervelsen.

Skatterådet bekræfter, at den del af trustens midler, som stammer fra arven, kan udbetales til sønnen, hans hustru og børnene eventuelt med gaveafgift på 15 pct., uden at der derudover forfalder danske skatter og afgifter, når The X Will Trust opløses.

Skatterådet bekræfter, at den del af trustens midler, som stammer fra afkast af arven, og under forudsætning af at sønnen er beskattet af afkastet, kan udbetales til sønnen, hans hustru og børnene, eventuelt med en gaveafgift på 15 pct., uden at der derudover forfalder danske skatter og afgifter, når The X Will Trust opløses.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Arbejdsudleje - montage af ankerkonsoller - entreprise

SKM2014.492.SR

Vedrører: Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 3 samt § 2, stk. 9.

Skatterådet kan bekræfte, at der ikke er tale om arbejdsudleje i kontraktforholdet mellem spørger og hvervgiver når spørger skal udføre levering og montage af ankerkonsoller i forbindelse forstærkning-, funderings-, og borearbejde hos hvervgiver i Danmark.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Trust, arv, transparent

SKM2014.491.SR

Vedrører: Den juridiske vejledning, afsnit C.B.2.15.2

Udbetalinger fra en af afdøde A oprettet trust i USA til afdødes enke B anses for arv, da den oprettede trust ifølge vedtægterne er "revocable" og dermed transparent. Trustformuen er ikke definitivt og effektivt udskilt fra stifterens fomuesfære, hvorfor udbetaling af trustformuen til stifterens enke må anses som arv, der ikke medfører indkomstskattemæssige konsekvenser.

SKAT bemærker, at efter at B arver trustformuen, anses trusten tillige for at være transparent i forhold til hende, idet hun har råderet over trusten i form af, at hun efter 36 måneder til enhver tid kan afsætte trustee og indsætte en ny. Derfor skal hun beskattes af det løbende afkast fra trusten.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Ændringer af udnyttelsesvilkår for tegningsretter

SKM2014.488.SR

Vedrører: Ligningslovens § 28

Skatterådet bekræfter, at ændringer af udnyttelsesvilkår for tegningsretter ikke medrører, at tegningsretterne anses for afstået. De påtænkte ændringer vurderes at ligge indenfor tegningsretsprogrammernes bestemmelse herom. Det er uden betydning, om ændringerne foretages i forhold til de nuværende tegningsretter, eller om ændringerne foretages i forhold til nye tegningsretter, erhvervet ved skattefri aktieombytning, hvor de eksisterende tegningsretter ombyttes med tegningsretter i nyt holdingselskab.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Beskatningstidspunkt for bonusaktier

SKM2014.485.SR

Vedrører: Statsskatteloven § 4. Ligningsloven § 16

Skatterådet bekræfter, at Bonusaktier skal beskattes på tildelingstidspunktet, når tildeling er betinget af, at medarbejderen fortsat er ansat i Selskabet og fortsat ejer de købte Investeringsaktier. Som følge af, at Investeringsaktierne erhverves på forskellige tidspunkter i løbet af året, er vestingperioden på mellem 2 år og 1 måned (for beløb opsparet i juni og september) og op til 2 år og 4 måneder (for beløb opsparet i januar og oktober).


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Konvertering af betingede aktieoptioner til betingede bonustildelingsretter

SKM2014.484.SR

Vedrører: Statsskattelovens § 4. Ligningslovens § 7H og § 16

Skatterådet bekræfter, at konvertering af henholdsvis betingede aktietildelingsretter og betingede aktieoptioner til betingede bonustildelingsretter, ikke medfører afståelsesbeskatning. De betingede bonustildelingsretter vil være underlagt samme betingelser for retserhvervelse, som de konverterede aktietildelingsretter og aktieoptioner, bortset fra, at indfrielse ikke længere kan ske mod levering af aktier, men alene kontant. Aktieoptionerne vil dog ikke kunne beskattes efter reglerne i LL § 7H, når der sker opfyldelse af optionerne ved kontantafregning og ikke ved levering af aktier.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Godtgørelse efter erhvervsuddannelseslovens § 65, stk. 1, for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale samt arbejdsgivers fradragsret for godtgørelsen

SKM2014.482.SR

Vedrører: Statsskattelovens § 4 og § 6. Ligningslovens § 7 U

Skatterådet kan bekræfte, at en godtgørelse fra tidligere arbejdsgiver som følge af uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale i henhold til erhvervsuddannelseslovens § 65, stk. 1, skattemæssigt skal behandles som en fratrædelsesgodtgørelse og dermed beskattes i medfør af ligningslovens § 7 U.

Skatterådet bekræfter samtidig, at spørgeren har ret til at fratrække den omhandlede godtgørelse som en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, da det under de konkrete omstændigheder må anses for et udslag af en sædvanlig og naturlig driftsrisiko, at arbejdsgiveren pådrager sig en forpligtelse til at betale godtgørelsen for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: VE-anlæg

SKM2014.481.SR

Vedrører: LL § 8 P

Skatterådet bekræfter, at turbiner, som nærmere beskrevet under sagens faktiske omstændigheder, er omfattet af begrebet vedvarende energianlæg (VE-anlæg) i ligningslovens § 8P.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - støjhegn

SKM2014.561.BR

Vedrører: Vurderingsloven § 17 (dagældende)

Sagen angår, om sagsøgeren i henhold til dagældende § 17 i vurderingsloven har fradragsret for udgifter til etablering af et støjhegn, der er beliggende dels i skel mellem sagsøgerens ejendom og et offentligt grundareal, dels uden for sagsøgerens ejendom.

Retten fandt ikke grundlag for at fastslå, at støjhegnet efter dets karakter kunne anses for en grundforbedrende foranstaltning. Den omstændighed, at der var givet fradrag for en støjvold, der opfylder samme formål, kunne ikke ændre herved, idet der var tale om et anlæg af en anden karakter. Retten fandt således, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at støjhegnet bevirker en stigning i grundværdien, og Skatteministeriet blev frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Skønsmæssig ansættelse - køreskolevirksomhed

SKM2014.559.BR

Vedrører: Skattekontrolloven § 5, stk. 3 og § 3, stk. 4. Opkrævningsloven § 5, stk. 2

Sagen drejede sig om SKATs forhøjelse af en køreskolevirksomheds skattepligtige indkomst og momstilsvar for indkomstårene 2007 og 2008.

Det var i sagen ubestridt, at virksomhedens regnskaber led af sådanne mangler, at SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse. SKATs skøn var udøvet på baggrund af kontroloplysninger fra politiet om, hvilke elever køreskolens kørelærere i de pågældende indkomstår havde tilmeldt til teoretisk og/eller praktisk køreprøve i det online køreprøvebookingsystem, sammenholdt med selskabets bogføring. SKAT havde således udarbejdet en liste for hvert indkomstår over de elever, som selskabet enten havde betalt køreteknisk anlæg for, jf. bilag til bogføringen, og/eller havde udskrevet faktura til og suppleret denne liste med oplysningerne vedrørende tilmelding til prøve via køreprøvebookingsystemet. Listerne viste, at der var et stort antal elever, som selskabets kørelærere havde tilmeldt til teoretisk og/eller praktisk prøve, men som enten slet ikke var blevet faktureret eller kun var blevet faktureret delvist, og SKAT havde derfor foretaget et skøn over den udeholdte omsætning med udgangspunkt i listerne. SKATs afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten, som efter en konkret vurdering havde nedsat skønnet betydeligt.

Under retssagen gjorde køreskolen gældende, at retten skulle tage stilling til hver enkelt elev, og at Skatteministeriet for hver enkelt elev havde bevisbyrden for, at der havde været udeholdte indtægter fra den pågældende. Retten gav imidlertid Skatteministeriet medhold i, at køreskolen havde bevisbyrden for, at Landsskatterettens skønsmæssige ansættelser var åbenbart urimelige eller hvilede på et forkert grundlag. Uanset at køreskolen igennem en konkret gennemgang af opgørelsen over elever, havde sandsynliggjort, at opgørelsen var behæftet med en vis usikkerhed, fandt retten ikke, at køreskolen havde godtgjort sådanne fejl, at Landsskatterettens skøn efter en samlet vurdering var åbenbart urimeligt eller hvilede på forkert grundlag. Retten lagde vægt på, at skønnet var foretaget på grundlag af køreskolens egne registreringer i køreskolebookingsystemet sammenholdt med selskabets mangelfulde regnskaber.

Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Skønsmæssig ansættelse - køreskolevirksomhed - maskeret udbytte

SKM2014.558.BR

Vedrører: Ligningsloven § 16 A. Skattekontrolloven § 5, stk. 3 og § 3, stk. 4. Opkrævningsloven § 5, stk. 2

Sagen drejer sig om SKATs forhøjelse af skatteyderens aktieindkomst, personlige indkomst og momstilsvar for indkomstårene 2007 og 2008, i hvilke år skatteyderen havde drevet køreskolevirksomhed i enkeltmandsform og ejet anparter i en anden køreskole (BS 1-130/2013).

Det var i sagen ubestridt, at virksomhedens regnskaber led af sådanne mangler, at SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse. SKATs skøn var udøvet på baggrund af kontroloplysninger fra politiet om, hvilke elever skatteyderen i de pågældende indkomstår havde tilmeldt til teoretisk og/eller praktisk køreprøve i det online køreprøvebookingsystem, sammenholdt med virksomhedens bogføring. SKAT havde således udarbejdet en liste for hvert indkomstår over de elever, som skatteyderen havde udskrevet faktura til og suppleret denne liste med oplysningerne vedrørende tilmelding til prøve via køreprøvebookingsystemet. Listerne viste, at der var et stort antal elever, som skatteyderen havde tilmeldt til teoretisk og/eller praktisk prøve, men som enten slet ikke var blevet faktureret eller kun var blevet faktureret delvist, og SKAT havde derfor foretaget et skøn over den udeholdte omsætning med udgangspunkt i listerne. SKATs afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten, som efter en konkret vurdering havde nedsat skønnet betydeligt. Landsskatteretten havde dog beregnet nedsættelserne forkert, hvorfor den beregnede nedsættelse for begge indkomstår ikke var helt så stor, som Landsskatteretten ellers havde haft til hensigt.

Under retssagen gjorde skatteyderen gældende, at retten skulle tage stilling til hver enkelt elev, og at Skatteministeriet for hver enkelt elev havde bevisbyrden for, at der havde været udeholdte indtægter fra den pågældende. Retten gav imidlertid Skatteministeriet medhold i, at skatteyderen havde bevisbyrden for, at Landsskatterettens skønsmæssige ansættelser var åbenbart urimelige eller hvilede på et forkert grundlag. Retten fandt, at skatteyderen igennem den konkrete gennemgang for retten af de opgørelser over køreskoleelever, der havde dannet grundlag for Landsskatterettens afgørelse, havde sandsynliggjort, at denne opgørelse er behæftet med en vis usikkerhed, idet der i den beregnede omsætning for 2007 således kunne være medtaget indtægter, der rettelig burde være henført til 2006. Retten bemærkede dog, at det ikke var dokumenteret, hvornår omsætning fra de omhandlede elever rettelig burde have været indtægtsført. Retten fremhævede endvidere, at det var påvist og erkendt af Skatteministeriet, at der for begge år var foretaget mindre regnefejl. Uanset dette fandt retten ikke, at skatteyderen havde godtgjort sådanne fejl, at Landsskatterettens skøn over den udeholdte omsætnings størrelse efter en samlet vurdering var åbenbart urimeligt eller hvilede på forkert grundlag. Retten lagde vægt på, at skønnet var foretaget på grundlag af skatteyderens egne registreringer i køreskolebookingsystemet sammenholdt med virksomhedens mangelfulde regnskaber.

Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - hjemvisning - realitetsbehandling

SKM2014.553.BR

Vedrører: Vurderingsloven § 17 (dagældende). Forvaltningsloven §§ 22 - 24

Sagen angår, om Landsskatteretten var forpligtet til at hjemvise en sag om grundforbedringsfradrag til underinstansen i stedet for at foretage en realitetsbehandling.

Byretten fandt, at Vurderingsankenævnets afgørelse ikke opfyldte kravene i forvaltningsloven om en fyldestgørende begrundelse for afgørelsen, og at der var fremkommet nova [nye oplysninger.red.SKAT]

Retten anførte endvidere, at der ikke er en lovfæstet pligt for Landsskatteretten til hjemvisning ved sagsbehandlingsfejl eller ved nova, og at Landsskatteretten valgte at "helbrede" fejlen ved en intensiv realitetsbehandling.

På denne baggrund, og da sagsøgeren ikke havde dokumenteret, at der i en situation som den foreliggende forelå en fast administrativ praksis om hjemvisning, blev Skatteministeriet frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Skattepligtig indkomst - medarbejderudlæg

SKM2014.552.BR

Vedrører: Statsskatteloven § 4

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren havde modtaget ikke-selvangivet løn fra sin tidligere arbejdsgiver, eller hvorvidt de overførte beløb udgjorde refusion af udgifter afholdt på vegne af arbejdsgiveren.

Retten fandt det ikke bevist eller sandsynliggjort, at de beløb - ud over de af SKAT allerede godkendte beløb - som sagsøgeren havde modtaget fra arbejdsgiveren, udgjorde dækning af afholdte udgifter på vegne af arbejdsgiveren.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Udlægsforretning - kontant betaling - konkurs - fristdag - omstødelse

SKM2014.550.BR

Vedrører: Konkursloven § 71, § 72 og § 74

SKAT foretog den 15. oktober 2012 en udlægsforretning hos H1 A/S. Der var tale om den 9. udlægsforretning det pågældende år, idet SKAT kontinuerligt - med undtagelse af juli måned - havde foretaget udlæg i selskabets udestående fakturaer til sikkerhed for selskabets skatte- og afgiftstilsvar.

Selskabets bank indleverede den 16. oktober 2012 en konkursbegæring mod selskabet, og selskabet blev på baggrund heraf taget under konkursbehandling den 26. oktober 2012.

Selskabet havde forinden indleveret en egenbegæring om konkursbehandling den 27. september 2012, som imidlertid var blevet tilbagekaldt den 1. oktober 2012.

Under udlægsforretningen den 15. oktober 2012 fik SKAT betaling for momstilsvaret for juni 2012 samt A-skat og AM-bidrag for juli 2012, i alt kr. 1.163.144,-, hvilket blev betalt ved en overførsel via selskabets bankforbindelse. Betalingen blev foretaget fra en særlig kredit, der ifølge konkursboet var bevilliget til selskabet med henblik på betaling af nødvendige udgifter, mens virksomheden blev forsøgt solgt til tredjemand. Selskabets bestyrelsesformand, der var indsat på foranledning af banken, skulle godkende alle betalinger fra kreditten, og banken var desuden involveret i den konkrete betaling.

Konkursboet gjorde gældende, at betalingen til SKAT var omstødelig i medfør af konkurslovens § 71, stk. 1, eller en analogi af bestemmelsen, konkurslovens § 72, stk. 1, og konkurslovens § 74.

Retten fandt, at der ikke var grundlag for at omstøde betalingen i medfør af nogen af de påberåbte bestemmelser eller en analogi af konkurslovens § 71, stk. 1, og SKAT blev derfor frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - hovedanlæg

SKM2014.547.BR

Vedrører: Vurderingsloven § 17 og § 18 (dagældende)

Sagen drejede sig om, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens vurdering, herunder om skatteyderen var berettiget til yderligere fradrag i grundværdien i henhold til den dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 17 for udgifter til anlæg af kloakledninger internt på skatteyderens ejendom.

Derudover omhandlede sagen, hvorvidt skatteyderen var berettiget til fradrag i grundværdien for forbedringer efter vurderingslovens dagældende §§ 17 og 18 for udgifter til etablering af eksternt vejanlæg, herunder om skatteyderen havde dokumenteret, at have afholdt udgifter hertil.

For så vidt angår spørgsmålet om yderligere fradrag for anlæg af kloakledninger bemærkede retten, at spørgsmålet alene var, om der er tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte den konkrete vurdering, som Landsskatteretten havde foretaget.

Retten fandt herefter, at der efter bevisførelsen ikke var grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens vurdering, der var baseret på administrativ praksis, hvorfor retten fandt at ingen af de etablerede ledninger, udover de allerede for Landsskatteretten anerkendte, kunne anses for en del af et hovedanlæg, der øger grundens værdi i ubebygget stand, jf. vurderingslovens § 17 sammenholdt med § 13.

For så vidt angår spørgsmålet om fradrag for eksternt vejanlæg, fandt retten, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at der i købesummen for grunden var indeholdt udgifter til ekstern vej.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - hjemvisning - sandsynliggjort omkostning

SKM2014.541.BR

Vedrører: Vurderingsloven § 17 og § 18 (dagældende)

Sagen angik, hvorvidt skatteyderen havde dokumenteret at have afholdt udgifter til anlæg af et varmeforsyningsanlæg internt på skatteyderens ejendom, samt om dette varmeforsyningsanlæg udgjorde et fradragsberettiget hovedanlæg.

Landsskatteretten havde nægtet skatteyderen fradrag alene med henvisning til, at det ikke var dokumenteret, at skatteyderen havde bekostet varmeforsyningsanlægget.

Under sagens forberedelse for byretten fremlagde skatteyderen en række nye bilag til dokumentation for, at skatteyderen havde bekostet varmeforsyningsanlægget. Retten fandt det herefter godtgjort, at varmeforsyningsanlægget var blevet opført i forbindelse med bebyggelsen af ejendommen. Henset hertil og henset til, at skatteyderen stod opført som bygherre på ledningskortet over de interne forsyningsledninger på ejendommen samt at det ikke var påvist, at udgiften til varmeforsyningsanlægget kunne være afholdt af andre end skatteyderen, fandt retten, at skatteyderen havde sandsynliggjort, at skatteyderen havde bekostet varmeforsyningsanlægget.

Skatteministeriet havde til støtte for, at sagen ikke skulle hjemvises anført, at varmeforsyningsanlægget ikke var fradragsberettiget, idet det ikke udgjorde et fradragsberettiget hovedanlæg. Retten fandt imidlertid, at det ikke tilkom retten, men derimod vurderingsmyndighederne at tage stilling hertil.

Sagen blev derfor hjemvist til vurderingsmyndighederne til fornyet behandling.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - hovedanlæg

SKM2014.540.BR

Vedrører: Vurderingsloven § 17 (dagældende)

Sagen drejede sig om, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens vurdering, herunder om sagsøgeren var berettiget til fradrag i grundværdien i henhold til den dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 17 for udgifter til anlæg af varmeforsyningsledninger, og yderligere fradrag for udgifter til anlæg af vandforsyningsledninger.

Retten fandt, at Landsskatteretten havde afgjort sagen i overensstemmelse med hovedanlægsbetragtningen.

Retten bemærkede, at som anført i Højesterets afgørelse af 6. december 2013 ( SKM2013.879.HR ), er spørgsmålet herefter, om der er tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte den konkrete vurdering, som Landsskatteretten har foretaget vedrørende anlæggene.

Retten fandt, at der efter bevisførelsen ikke var grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens vurdering, der var baseret på hovedanlægsbetragtningen, hvorfor retten fandt, at ingen af de etablerede ledninger, udover de allerede for Landsskatteretten anerkendte, kunne anses for en del af et hovedanlæg, der øger grundens værdi i ubebygget stand, jf. vurderingslovens § 17 sammenholdt med § 13.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Omkostningsgodtgørelse - konkursbo

SKM2014.539.BR

Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 52, stk. 5 (dagældende). Konkursloven § 36

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt H1 A/S havde krav på omkostningsgodtgørelse efter, at H1 var gået konkurs, og om konkursboet kunne transportere kravet på omkostningsgodtgørelse til den sagkyndige.

H1 A/S søgte om omkostningsgodtgørelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1. H1 gik efterfølgende konkurs, og SKAT nægtede herefter med henvisning til skatteforvaltningslovens § 52, stk. 5 (dagældende) at udbetale godtgørelsen til konkursboet.

Retten bemærkede, at det klare udgangspunkt efter den dagældende skatteforvaltningslovs § 52, stk. 5, sammenholdt med konkurslovens § 36, var, at kravet på omkostningsgodtgørelse ikke indgår i konkursmassen. Forarbejderne og Den juridiske vejledning gav ikke grundlag for en anden opfattelse. Det forhold, at SKAT herved undgik at udbetale omkostningsgodtgørelse kunne ikke føre til et andet resultat.

Da kravet på omkostningsgodtgørelse ikke var transporteret til rådgiveren inden konkursen, og da kravet ikke indgik i konkursboets aktivmasse, jf. ovenfor, kunne konkursboet heller ikke råde over kravet og transportere det til den sagkyndige.

Skatteministeriet fik således i det hele medhold.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - rettidig anmodning om genoptagelse

SKM2014.538.ØLR

Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 2 (dagældende). Vurderingsloven § 17 (dagældende)

Sagen angår genoptagelse efter den dagældende skatteforvaltningslovs § 33, stk. 2. Spørgsmålet er, om det er en betingelse for genoptagelse for et givet vurderingsår, at der, når der er indgivet en rettidig anmodning om genoptagelse, tillige inden for samme frist fremlægges oplysninger, der kan begrunde den ønskede ændring.

Sagsøgeren anmodede den 30. april 2006 - uden nærmere begrundelse - vurderingsmyndigheden om at ændre det fastsatte fradrag for forbedringer. Efter udløbet af fristen for genoptagelse af 2002-vurderingen, men inden vurderingsmyndigheden traf afgørelse, fremsatte sagsøgeren den 26. april 2007 begæring om at få ændret fradrag for forbedringer, subsidiært om nedslag i grundværdien. Anmodningen indeholdt bl.a. oplysning om en udgift til ekstrafundering.

Sagsøgeren har fået genoptaget 2002-vurderingen vedrørende fradrag for forbedringer, men ikke vedrørende nedslag i grundværdien.

Landsskatteretten fandt, henset til den nære sammenhæng mellem de enkelte elementer i ejendomsvurderingen, til at hensynet bag reglerne om genoptagelse af ejendomsvurderinger er at opnå materielt rigtige resultater og til baggrunden for skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, at de yderligere oplysninger, som sagsøgeren fremlagde i den verserende genoptagelsessag, skulle indgå i behandlingen af denne med den virkning, at ændringen af grundværdien skal have virkning fra den 1. januar 2002. Landsretten fandt ikke, at den dagældende ordlyd af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, er til hinder herfor.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Ekstraordinær genoptagelse - grov uagtsomhed - reaktionsfrist - aktieavancebeskatning - maskeret udbytte - beskatning af warrants

SKM2014.536.BR

Vedrører: Aktieavancebeskatningsloven § 2 (dagældende). Ligningsloven § 2, § 16 og § 16 A. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 og stk. 2

Sagsøger H1 A/S blev beskattet af den reelle avance ved overdragelse til underpris af et ApS fra A/S´et til eneaktionærens ægtefælle og børn. Sagsøger H1 A/S havde ikke godtgjort, at overdragelsesaftalen blev indgået, før aftaledokumenterne blev underskrevet. Sagsøger A (eneaktionæren) blev beskattet af maskeret udbytte. Sagsøger A blev endvidere beskattet af værdien af warrants tildelt fra et tredje selskab, hvori han var bestyrelsesmedlem. Der var ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes brug af Black-Scholes modellen til værdiansættelse af de omhandlede warrants.

Sagsøger H1 A/S havde handlet mindst groft uagtsomt ved at antedatere overdragelsesaftalerne. Sagsøger A havde handlet mindst groft uagtsom ved ikke at selvangive hverken det maskerede udbytte eller de tildelte warrants. Den lille fristregel i SFL § 27, stk. 2, 1. pkt., var ikke tilsidesat.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Skønsmæssig ansættelse - lavt privatforbrug - udeholdte indtægter - ugyldighed

SKM2014.535.BR

Vedrører: Skattekontrolloven § 1 og § 3. Statsskatteloven § 4

Skattemyndighederne havde efter en ransagning af skatteyderens klinik forhøjet hans skattepligtige omsætning skønsmæssigt. Skønnet blev udøvet på grundlag af to aftalekalendere, hvoraf den ene ("den store aftalekalender") indeholdt langt flere patientaftaler end den anden ("den lille aftalekalender"). Det var skattemyndighedernes opfattelse, at den store aftalekalender, når den blev sammenholdt med skatteyderens patientjournaler, udgjorde det reelle antal klienter/omsætning.

Det var ubestridt, at skattemyndighederne var berettiget til at fastsætte omsætningen skønsmæssigt. Sagen angik derfor kun spørgsmålet, om skattemyndighedernes skøn var fastsat for højt, og om myndighedernes brug af skatteyderens patientjournaler kunne føre til, at afgørelsen om forhøjelse var ugyldig.

Skatteministeriet fik medhold i, at skattemyndighedernes skøn ikke var udøvet på et forkert grundlag eller havde ført til et åbenbart urimeligt resultat. Endelig fandt retten ikke, at skattemyndighedernes brug af skatteyderens patientjournaler var sket i strid med persondataloven eller anden lovgivning om beskyttelse af personfølsomme oplysninger.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Skønsmæssig ansættelse - negativt privatforbrug - dokumentation for lån

SKM2014.534.BR

Vedrører: Skattekontrolloven § 1 og § 3. Statsskatteloven § 4

Skatteyderen, der i indkomståret 2007 erhvervede en kiosk, var blevet ansat skønsmæssigt som følge af, at hans beregnede privatforbrug var negativt.

Skatteyderen gjorde imidlertid gældende, at han i forbindelse med købet af kiosken havde lånt i alt kr. 600.000,- af en ven. Lånet var bestridt som udokumenteret af skattemyndighederne.

Retten bemærkede, at lånebeløbene ikke var medtaget i årsregnskabet for 2007, og at oplysningen om låneforholdet først var fremkommet, efter at SKAT rettede henvendelse til skatteyderen som følge af det beregnede negative privatforbrug for indkomståret 2007.

Da oplysningerne om de i sagen omhandlede lån ikke var bestyrket ved objektive kendsgerninger, fandt retten således ikke, at skatteyderen havde godtgjort, at der var tilgået ham lån som påstået i indkomståret 2007. Skattemyndighederne var derfor berettigede til at ansætte skatteyderens indkomst skønsmæssigt. Retten fandt herefter ikke, at skatteyderen havde godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse var åbenbart urimelig eller var baseret på et forkert grundlag.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Skønsmæssig ansættelse - skat og moms - erhvervsmæssig virksomhed - indsætninger på bankkonto

SKM2014.533.BR

Vedrører: Skattekontrolloven § 5, stk. 3 og § 3, stk. 4. Opkrævningsloven § 5, stk. 2

Skatteyderen havde i en årrække deltaget i halvårlige stumpemarkeder, hvorfra han solgte og købte motorcykelreservedele fra en fast stand. Derudover solgte han også reservedele fra sin bopæl, hvorfor han bl.a. også annoncerede med salg af reservedele i medlemsblade for motorcykelentusiaster.

Sagen angik i første række, om skatteyderen derved drev erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af motorcykelreservedele og i givet fald, om skattemyndighedernes skøn var udøvet på et forkert grundlag.

Skatteministeriet fik medhold i, at skatteyderen havde drevet erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af motorcykelreservedele, og at skattemyndighederne havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af skatteyderens skatte- og afgiftspligtige indkomst.

Skattemyndighedernes skøn var i hovedsagen baseret på de konstaterede indsættelser på skatteyderens bankkonti. Efter en samlet vurdering af bevisførelsen, herunder de afgivne vidneforklaringer, fandt retten det godtgjort, at skattemyndighedernes skøn var foretaget på et ufuldstændigt og til dels fejlagtigt grundlag, og at disse forhold samlet set vedrørte væsentlige beløb. Retten hjemviste derfor - i overensstemmelse med skatteyderens subsidiære påstand - sagen til fornyet behandling.


Indholdsfortegnelse 

Dom: PVC-afgift - grillbetræk anset for presenning

SKM2014.532.BR

Vedrører: PVC-afgiftsloven § 1, stk. 1

Efter bl.a. ordlyden af og forarbejderne til pvc-afgiftsloven anså retten (3 dommere) betræk til grill for at være presenninger i pvc-afgiftslovens forstand. Grilbetrækkene var dermed afgiftspligtige, og sagen blev hjemvist til opgørelse af afgiftens størrelse.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Maskeret udlodning - reelt ejerskab af anparter - erhvervsmæssige udgifter

SKM2014.531.BR

Vedrører: Ligningsloven § 16 A, stk. 1. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a

Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt skatteyderen med rette var blevet beskattet af maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1, herunder spørgsmålet om, hvorvidt skatteyderen kunne anses for at være hovedanpartshaver i selskabet.

Skatteyderen var registreret som direktør i selskabet i det omhandlede indkomstår, men gjorde gældende, at han ikke kunne anses for at være den reelle hovedanpartshaver, idet det - ifølge skatteyderen - var hans søn, der havde købt anparterne i selskabet og foretaget registreringerne uden hans viden.

Retten fandt, at skatteyderen både reelt og formelt var hovedanpartshaver i selskabet. Retten lagde bl.a. vægt på, at betalingen for anpartsselskabet var sket fra skatteyderens konto, og at skatteyderen efterfølgende havde underskrevet et overdragelsesdokument, hvoraf det bl.a. fremgik, at skatteyderens søn havde handlet i henhold til fuldmagt fra skatteyderen.

Retten fandt endvidere, at den i sagen omhandlede betaling var sket mellem nærtstående selskaber, og at der ikke forelå dokumentation for, at betalingen var en fradragsberettiget udgift. Betalingen skulle derfor anses for at være maskeret udlodning til skatteyderen, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1, da det i medfør af skatteyderens bestemmende indflydelse, måtte lægges til grund, at udlodningen havde passeret hans økonomi.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - nedslag for ekstrafundering - hovedanlæg

SKM2014.530.BR

Vedrører: Vurderingsloven § 13 og § 17 (dagældende)

Sagen drejede sig om, hvorvidt skatteyderen var berettiget til henholdsvis et nedslag i grundværdien, jf. vurderingslovens § 13, som følge af dårlige jordbundsforhold, og fradrag i grundværdien, jf. vurderingslovens § 17, for etablering af kloakledninger internt på ejendommen, herunder om der var grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens vurdering.

For så vidt angår spørgsmålet om nedslag i grundværdien som følge af jordens beskaffenhed blev der ved sagens behandling ved byretten fremlagt geoteknisk rapport samt afholdt syn og skøn.

Retten bemærkede, at selvom det af skatteyderen ved retssagens behandling var dokumenteret, at der var et behov for ekstrafundering i grundens sydlige ende, fandt retten, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at udgifterne hertil havde været af en sådan størrelse, set i forhold dels til skatteyderens egen angivelse af grundkøbesummen, dels til den af SKAT ansatte grundværdi, at der var grundlag for at tage skatteyderens påstand om hjemvisning til følge.

For så vidt angår spørgsmålet om yderligere fradrag for anlæg af kloakledninger fandt retten, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte den konkrete vurdering, som Landsskatteretten havde foretaget.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Ejendomsvurdering - grundværdi - beskaffenhed jordbund - nedslag for ekstrafundering

SKM2014.529.BR

Vedrører: Vurderingsloven § 13

Sagen angik, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til nedslag i grundværdien som følge af dårlige jordbundsforhold, jf. vurderingslovens § 13.

Sagsøgeren fik ikke medhold i, at sagsøgeren var berettiget til nedslag for udgifter til ekstrafundering som følge af dårlige jordbundsforhold. Retten fandt, at sagsøgeren ikke ved fremlæggelsen af en geoteknisk rapport eller i øvrigt ved fremlæggelsen af et uspecificeret byggeregnskab havde godtgjort, at sagsøgeren var berettiget til et sådan nedslag.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Skønsmæssig ansættelse - negativt privatforbrug - spillegevinster - optagelse af lån

SKM2014.528.BR

Vedrører: Skattekontrolloven § 1 og § 6B. Statsskatteloven § 4

Skatteyderen og dennes ægtefælle havde i indkomstårene 2007 - 2009 haft et negativt privatforbrug, og det kunne derfor lægges til grund, at skatteyderen havde haft indtægter ud over det selvangivne. Skatteyderens forklaring om, at han havde finansieret sit privatforbrug ved spillegevinster og gennem optagelse af privatlån, var ikke godtgjort eller sandsynliggjort. Herefter, og da der ikke var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af den skattepligtige indkomst, blev Skatteministeriet frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Ekstraordinær genoptagelse - grov uagtsomhed - skønsmæssig ansættelse - indsættelser på bankkonti - money transfer

SKM2014.526.BR

Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Statsskatteloven § 4. Skattekontrolloven §§ 1 og 4

Sagen drejede sig om, hvorvidt en række beløb, som over en årrække var tilgået skatteyderens konti, og hvoraf flere var overført fra udlandet, med rette var henregnet til den skattepligtige indkomst. Skatteyderen havde i et enkelt indkomstår haft et negativt privatforbrug, og for de øvrige indkomstår var der ikke selvangivet nogen indtægt. Skatteyderen gjorde bl.a. gældende, at han havde levet af opsparede midler, og at skattemyndighedernes forhøjelse, som var baseret på de faktiske indsætninger, ville føre til et usædvanligt højt privatforbrug.

Da skatteyderens bankindestående havde været stigende i perioden, fandt retten det ikke dokumenteret, at skatteyderen havde levet af opsparede midler. Skatteyderens redegørelser for indsættelserne og hævningerne, som han havde været forpligtet til at afgive, var ikke understøttet ved objektive kendsgerninger, og skattemyndighederne havde derfor været berettigede til at forhøje den skattepligtige indkomst.

Om de enkelte indsætninger bemærkede retten, at det ikke var dokumenteret, at disse hidrørte fra spillegevinster, nogle for en ven hævede rejsechecks eller privatlån. Nogle i sagen fremlagte skriftlige erklæringer og oplysninger om udenlandske valutarestriktioner dokumenterede ikke, at beløb overført til og fra udlandet ikke udgjorde skattepligtig indkomst for skatteyderen, men at de derimod tilkom skatteyderens udenlandske bekendte. Retten lagde herved bl.a. vægt på, at transaktionerne forekom usædvanlige, at det ikke ved indsættelserne fremgik, hvem der havde indsat beløbene, eller hvad de vedrørte og at der ikke var beløbsmæssig overensstemmelse mellem indsættelser og hævninger.

Retten fandt endvidere, at skatteyderen i hvert fald havde handlet groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet indsættelserne på sin konto, hvorfor SKATs krav ikke var forældet for nogen af indkomstårene, jf. skatteforvaltningslovens § 27.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Proces - anke - fristoverskridelse - afvisning

SKM2014.523.BR

Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 48, stk. 3

Landsskatteretten traf kendelse den 16. oktober 2013. Den 16. januar 2014 - samme dag som søgsmålsfristen udløb - sendte skatteyderen en e-mail til retten, der indeholdt en kopi af stævningen. Den originale stævning blev imidlertid først sendt med almindelig post den 21. januar 2014, og retten modtog først stævningen den 22. januar 2014.

Retten lagde til grund, at søgsmålsfristen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, var overskredet, da den originale stævning ikke blev ekspederet, så den kunne forventes modtaget i retten den første hverdag efter fristens udløb. Sagen blev derfor afvist.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Ejendomsvurdering - ekstraordinær genoptagelse - grundlag for forelæggelse for Skatteråd

SKM2014.522.ØLR

Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3 (dagældende)

Sagen drejede sig om, hvorvidt der var grundlag for forelæggelse for Skatterådet af den omberegnede grundværdi for 2001 for appellantens ejendom med henblik på ekstraordinær genoptagelse af grundværdiansættelsen i medfør af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3.

Der var vedtaget en ny lokalplan i december 2001 for det område, som appellantens ejendom lå i. Til brug for opkrævningen af grundskyld for 2003 havde vurderingsmyndigheden derfor foretaget en omberegning af grundværdien for 2001 med hjemmel i vurderingslovens § 33, stk. 17.

Appellanten gjorde under sagen gældende, at omberegningen var udtryk for en myndighedsfejl, da lokalplanen efter appellantens opfattelse ikke gav grundlag for at foretage en omberegning.

Østre Landsret stadfæstede byrettens dom, hvor Skatteministeriet blev frifundet, idet landsretten var enig i byrettens begrundelse, hvori det var anført, at vurderingsmyndighederne som følge af den ændrede lokalplan med rette havde foretaget en omberegning af appellantens ejendom, hvor vurderingsmyndighederne var overgået til at anvende etagearealprincippet, og at Landsskatterettens afslag på forelæggelse for Skatterådet i øvrigt var begrundet i relevante og saglige hensyn. Landsretten fremhævede endvidere det lange tidsrum, der var gået fra appellanten var blevet bekendt med den omberegnede grundværdi, til appellanten anmodede om ekstraordinær genoptagelse.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Skønsmæssig ansættelse - skat og moms - tilsidesættelse af regnskabsmateriale - grundlag for skøn - indsætninger på bankkonto

SKM2014.521.ØLR

Vedrører: Skattekontrolloven § 5, stk. 3 og § 3, stk. 4. Opkrævningsloven § 5, stk. 2

Sagen vedrørte alene spørgsmålet, om der var grundlag for at tilsidesætte SKATs skønsmæssige forhøjelser af appellantens skatte- og momsansættelse for 2008 og 2009.

Forhøjelserne var foretaget på baggrund af SKATs gennemgang af selskabets driftskonto for indkomstårene, hvorved SKAT kunne konstatere, at der på virksomhedens konto var indsat et større antal afrundede, kontante beløb. De indsatte beløb svarede til de foretagne forhøjelser.

Da hverken appellantens forklaring eller erklæringer fra tidligere kunder og revisor var bestyrket ved objektive kendsgerninger, tiltrådte landsretten, at appellanten ikke havde godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse var åbenbart urimelig eller hvilede på et forkert grundlag.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Fri bil - rådighed - stilstandsforsikring - hovedaktionær og direktør - skærpet bevisbyrde

SKM2014.520.ØLR

Vedrører: Ligningsloven § 16, stk. 4

A's selskab stillede tre biler, en Audi A6, en Audi A4 Cabriolet og en Audi S6, til rådighed for ham.

Byretten anførte, at det påhvilede A at bevise, at bilerne ikke var stillet til rådighed for ham og ikke blev anvendt til privat kørsel i de perioder, hvor de blev vinteropbevaret i selskabets garage. Han var hovedaktionær i selskabet og tillige direktør og medlem af bestyrelsen. I den situation påhvilede der ham en skærpet bevisbyrde for, at han effektivt havde været afskåret fra at råde over bilerne i de omstridte perioder.

Henset til bilernes karakter og værdi og til det alene var A, der benyttede bilerne, anførte byretten, at det måtte antages, at anskaffelsen af bilerne ikke eller kun i begrænset omfang var erhvervsmæssigt begrundet i selskabets forhold. Videre anførte byretten, at der ikke forelå nogen skriftlig aftale mellem A og selskabet om, at bilerne ikke måtte benyttes til privat kørsel i de omstridte perioder.

Byretten henviste til A's forklaring om, at rådighedsberøvelsen havde bestået i, at nøglen til selskabets garage lå i en bankboks, som han dog havde uhindret adgang til. Nummerpladerne blev ikke afmonteret, og bilerne ikke afregistreret i den periode, hvor de blev vinteropbevaret. Byretten anførte, at A således på et hvilket som helst tidspunkt kunne anvende bilerne privat.

Den omstændighed, at bilerne var omfattet af stilstandsforsikring, der medførte, at forsikringsselskabet ikke var forpligtet til at dække skader under kørsel, fandt byretten ikke kunne sidestilles med en effektiv rådighedsberøvelse, der afskar A fra at råde over bilerne.

På den baggrund gav byretten Skatteministeriet medhold i frifindelsespåstanden.

Landsretten stadfæstede byrettens dom i henhold til grundene. (Stadfæstelse af SKM2013.676.BR ).


Indholdsfortegnelse 

Dom: Kommanditist - ejendomsavance - udbyderhonorar - berettigede forventninger - bevisbyrde

SKM2014.517.ØLR

Vedrører: Ejendomsavancebeskatningsloven § 4

Sagen angik, hvilke udgifter der kunne medregnes i den skattepligtige ejendomsavance efter salg af to ejendomme, der var indgået i hvert sit ejendomsinvesteringsprojekt.

Landsretten fandt ikke, at to ikke nærmere specificerede beløb kunne medtages ved opgørelsen af de skattemæssige anskaffelsessummer eller fradrages ved opgørelsen af de skattemæssige afståelsessummer. Landsretten fastslog endvidere, at det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, dels at udgifter, der ønskes medregnet, kan henføres til berigtigelsen og gennemførelsen af selve ejendomskøbet, dels at omkostningerne skulle kunne opdeles på bistand der kan medregnes, og bistand der ikke kan. Den bevisbyrde havde skatteyderen ikke løftet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Merløn - hævninger i selskab - hovedanpartshaver

SKM2014.515.ØLR

Vedrører: Statsskatteloven § 4

Sagen vedrørte spørgsmålet, om appellanten havde løftet bevisbyrden for, at hun ikke skulle beskattes af 197.933 kr. i indkomståret 2001 og 108.000 kr. i indkomståret 2002 svarende til de beløb, hun havde hævet i sit selskab i samme periode. Appellanten påstod, at hævningerne udgjorde tilbagebetaling af lån i form af løbende, kontante indsætninger på selskabets konto, subsidiært at hævningerne måtte anses som ulovlige, ikke-skattepligtige anpartshaverlån.

Østre Landsret fandt ikke, at appellanten havde godtgjort, at indbetalingerne på selskabets konto hidrørte fra allerede beskattede midler, og at hævningerne ikke var skattepligtige. Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Straffesag - direkte rådgiveransvar - skatteunddragelse - statsautoriseret revisor

SKM2014.514.BR

Vedrører: Skattekontrolloven § 13

T havde, som revisor for klienten PD, i PD´s selvangivelser for årene 2008-2011, selvangivet indkomst efter reglerne i virksomhedsskatteordningen til trods for, at PD afstod sin virksomhed i 2007, hvorved der senest i 2008 skulle ske beskatning af opsparet overskud på 950.000 kr.

T forklarede, at PD i 2007 solgte halvparten af en udlejningsejendom til sin søn. Dette medførte et tilgodehavende hos sønnen på godt 2,1 mio. kr., hvorfor der blev udstedt et gældsbrev til PD. T gjorde gældende, at gældsbrevet berettigede PD til fortsat at benytte virksomhedsskatteordningen.

Byretten fandt, at da T er statsautoriseret revisor må han derfor antages at kende skattereglerne. Allerede som følge heraf fandtes T at have handlet groft uagtsomt.

Straffen blev fastsat til en bøde på 15.000 kr.

Der var ved fastlæggelse af bødens størrelse lagt vægt på, at der blev givet urigtige og vildledende oplysninger til SKAT i flere på hinanden følgende indkomstår og på størrelsen af det beløb, der kunne være unddraget i skat. Som en formildende omstændighed blev anført at T ikke selv opnåede en økonomisk gevinst herved, og at statskassen ikke kunne antages at have lidt et tab.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Erstatning - skattepligtig kompensation - etablering af gasrørledning

SKM2014.508.BR

Vedrører: Statsskatteloven § 4 og § 5

Sagen drejede sig om den skattemæssige behandling af en kompensation, der var udbetalt til fiskere i forbindelse med nedlægning af en gasrørsledning i ...1.

Byretten (3 dommere) fandt, at kompensationen var skattepligtig efter statsskattelovens § 4. Byretten henviste i den forbindelse navnlig til den aftale, der var indgået mellem udbetaleren af kompensationsbeløbet, G1 AG og G2/G3 på vegne af fiskerne. Heraf fremgik, at der var tale om en engangskompensation, der skulle fordeles mellem de berørte fiskere med henblik på, at disse fik mulighed for hel eller delvis finansiering af nyt fiskeudstyr. Den omstændighed, at de udbetalte beløb også skulle dække andre ikke nærmere beskrevne eller opgjorte skader, kunne ikke begrunde indkomstskattefrihed for hele eller dele af beløbet.

Fiskeren havde påberåbt sig statsskattelovens § 5 til støtte for synspunktet om skattefrihed. Han gjorde gældende, at gasrørledningen havde beskadiget havbunden, som var fiskernes indkomstgrundlag. Byretten afviste, at bestemmelsen kunne finde anvendelse, idet havet og havbunden ikke ejes af fiskerne.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - anskaffelsespris for grund

SKM2014.510.BR

Vedrører: Vurderingsloven § 17 og § 18 (dagældende)

Sagen vedrørte, om der var grundlag for at tilsidesætte den af Landsskatteretten fastsatte råjordspris for sagsøgerens ejendom.

Retten lagde vægt på, at sagsøgeren havde købt ejendommen i 1989 for kr. 215 pr. m2. Idet sagsøgeren herefter ikke havde påvist forhold, som godtgjorde, at den skønsmæssige ansættelse af råjordsprisen på henholdsvis kr. 215 pr. m2 og kr. 244 pr. m2 i de i sagen omhandlede vurderingsår oversteg handelsprisen, var der ikke grundlag for at tilsidesætte skønnet. Skatteministeriet blev derfor frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Fri bil - hovedanpartshaver og direktør - bevisbyrde - forlænget ligningsfrist

SKM2014.504.HR

Vedrører: Ligningsloven § 16. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5. Skattekontrolloven § 3 B

Sagen vedrørte en skatteyder, der var eneanpartshaver såvel som direktør i et selskab, som drev investeringsvirksomhed. Selskabet købte i august 2006 en personbil af mærket Porsche. Bilen blev solgt i 2008.

Skatteyderens og selskabets adresse var ikke sammenfaldende i den periode, selskabet ejede bilen. Det påhvilede derfor som udgangspunkt Skatteministeriet at løfte bevisbyrden for, at selskabet stillede bilen til rådighed for skatteyderens private brug.

Da bilen hverken var egnet til brug for en håndværksmæssig servicering af selskabets ejendomme eller til at blive benyttet i vinterperioder, opfyldte den ikke selskabets erhvervsmæssige behov. På den baggrund vendte Højesteret bevisbyrden om. Højesteret fandt ikke, at skatteyderen havde sandsynliggjort, at bilen ikke var stillet til rådighed for privat kørsel.

Spørgsmålet var herefter, om dette forhold var omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Sagen vedrørte en situation, hvor hovedanpartshaveren var ansat som lønmodtager i selskabet.

Højesteret fandt, at skatteyderen som eneanpartshaver og direktør i selskabet udøvede en bestemmende indflydelse herover, og at det var en kontrolleret transaktion omfattet af skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, at selskabet stillede bilen til rådighed for ham. Den forlængende frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, fandt derfor anvendelse, og den ændrede skatteansættelse var således rettidig.

Højesteret fastslog dermed, at det er uden betydning for ligningsfristspørgsmålet, om skatteyderen havde fået stillet bilen til rådighed i sin egenskab af lønmodtager i selskabet eller som dettes ejer.

(Stadfæstelse af SKM2013.888.VL)


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra domstol.dk


Eneanpartshavers og direktørs private benyttelse af Porsche

A er eneanpartshaver og direktør i B ApS, som driver investeringsvirksomhed. Selskabet købte i august 2006 en personbil af mærket Porsche. Højesteret kom frem til, at A ikke havde sandsynliggjort, at Porschen ikke var stillet til rådighed for ham og ikke blev anvendt til privat kørsel. Porschen blev solgt i 2008.

A udøvede som eneanpartshaver og direktør i B ApS en bestemmende indflydelse over selskabet, hvorfor det var en kontrolleret transaktion omfattet af skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, at B ApS stillede en Porsche til rådighed for ham. Den forlængende frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, fandt derfor anvendelse, og den ændrede skatteansættelse var rettidig. A var derfor skattepligtig af fri bil i indkomstårene 2006-2008.

Landsretten var nået til samme resultat


Indholdsfortegnelse 

Nyt på inddrivelsesområdet

SKM2014.545.BR Modregning - overskydende skat

Vedrører: Dansk rets almindelige regler om modregning Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige § 9

Sagen vedrørte SKATs modregning i sagsøgernes overskydende skat for indkomstårene 2010-2012. Spørgsmålet var dels, om modregning var udelukket på grund af hovedkravets karakter eller trangsbeneficiet i retsplejelovens § 509, dels om der forelå sagsbehandlingsfejl samt grundlag for tortgodtgørelse.

Retten fastslog, at de almindelige modregningsbetingelser var opfyldt, og at krav på overskydende skat ikke har en sådan særskilt karakter, at modregning er udelukket. Derudover fastslog retten, at skyldnerens økonomiske forhold ikke er relevant ved foretagelse af modregning, og at retsplejelovens § 509 ikke finder anvendelse ved modregning. Endelig fandt retten ikke, at der forelå sagsbehandlingsfejl eller grundlag for tortgodtgørelse, og på denne baggrund blev Skatteministeriet i det hele frifundet.

SKM2014.537.VLR Konkurs - omstødelse - afdragsordning

Vedrører: Konkursloven § 74

Ved dom af 24. juni 2014 ændrede Vestre Landsret Byrettens dom, således at SKAT blev frifundet for tilbagebetaling af et omstødelseskrav i medfør af konkurslovens § 74.

Sagen omhandler en afdragsordning vedrørende restskat for 2008. Afdragsordningen blev indgået i februar 2010 med betaling af kr. 10.000. Afdragsordningen blev i marts 2011 forhøjet til kr. 15.000, idet ordningen nu også omfattede restskat for 2009. Der blev afsagt konkursdekret den 22. august 2011 på baggrund af en egenbegæring indgivet den 16. august 2011.

Byretten fandt, at alle betalingerne i henhold til afdragsordningen var omstødelige i medfør af konkurslovens § 74, idet afdragsordningen vedrørte "gammel gæld" og alene blev indgået på grund af SKATs trussel om konkurs, uden at der samtidig skete betaling af anden gammel gæld. Som følge heraf skete der efter byrettens vurdering en utilbørlig begunstigelse af SKAT på de øvrige kreditorers bekostning.

Landsretten frifandt derimod SKAT, idet landsretten ikke fandt, at betalingerne udgjorde en utilbørlig begunstigelse af SKAT.

Vestre Landsret lagde i sine præmisser vægt på, at virksomheden i perioden havde et betydeligt overskud, at skyldneren i tidligere år havde oparbejdet restancer, der var blevet betalt ved afdragsordninger, og at inddrivelsen af den konkrete gæld blev iværksat umiddelbart i forlængelse af forfaldstidspunktet.

Herefter konkluderer landsretten, at betalingerne skete i henhold til en løbende betalingsordning, som var aftalt som et normalt led i SKATs virksomhed med inddrivelse af skat, og ordningen var blevet overholdt. Betalingerne udgjorde derfor ikke en utilbørlig kreditorbegunstigelse. Dommen er på dette punkt i overensstemmelse med tidligere landsretspraksis.

Landsretten slog videre fast, at den omstændighed, at SKAT under inddrivelsen omtalte muligheden for konkurs, ikke kunne føre til et andet resultat, idet det i praksis antages, at en offentlig kreditor, hvis formål med en konkursbegæring er at hindre en skyldner i at øge sin gæld til det offentlige, som udgangspunkt har retlig interesse i, at skyldneren erklæres konkurs.

SKM2014.511.BR Inddrivelse - tysk momskrav - retsgrundlag i Danmark

Vedrører: Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige § 1, stk. 2 og § 2, stk. 2. Dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og Tyskland artikel 33

Inddrivelse af et tysk momskrav i Danmark

Sagen handlede om, hvorvidt SKAT skulle tilpligtes at indstille inddrivelsen af et tysk momskrav mod sagsøgeren i Danmark, og om det var berettiget, at SKAT havde foretaget modregning for en del af kravet i sagsøgerens krav på tilbagebetaling af registreringsafgift. Sagsøgeren gjorde bl.a. gældende, at SKAT ikke kunne inddrive det tyske momskrav i Danmark, da han ikke talte tysk og derfor ikke havde forstået kravet.

Skatteministeriet fik bl.a. medhold i,

  • at kravets eksistens, gyldighed og størrelse skal lægges uprøvet til grund for inddrivelsen i Danmark, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 39, stk. 1 og stk. 2 modsætningsvist, da de formelle betingelser for inddrivelsen i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 33, stk. 2 og artikel 36, er opfyldt i bistandsanmodningen, og
  • at det skal lægges uprøvet til grund, at der er tale om et skattekrav, som Danmark er forpligtet til at inddrive i overensstemmelse med forpligtelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten, idet hverken de danske skattemyndigheder eller retten kan efterprøve, hvorvidt de tyske myndigheder med rette i bistandsanmodningen har anført, at der er tale om et skattekrav, og
  • at SKAT med rette ikke havde foretaget sig yderligere i forbindelse med sagsøgerens indsigelse om, at han ikke forstod kravet, end at henvise ham til at klage over kravet til de tyske myndigheder, idet det er uden betydning for inddrivelsen af kravet i Danmark, at sagsøgeren overfor de danske skattemyndigheder har oplyst, at han ikke har forstået kravet, når kravet ikke er påklaget, og
  • at SKAT ikke skulle foranledige og bekoste, at en afgørelse meddelt af de tyske skattemyndigheder til sagsøgeren eller hans virksomhed oversættes til dansk, når sagsøgeren selv havde valgt at drive virksomhed i Tyskland, også uanset at det krav, som følger af afgørelsen, var sendt til inddrivelse i Danmark i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Retten gav endvidere Skattemisteriet medhold i, at de almindelige betingelser for modregning var opfyldt, og tog på den baggrund Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 14/0045968
Befordringsfradrag
Klagen skyldes, at SKAT har ikke anset klager for berettiget til befordringsfradrag for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 på henholdsvis 8.619 kr. for indkomståret 2009, 8.619 kr. for indkomståret 2010 og 9.072 kr. for indkomståret 2011. Landsskatteretten anser indkomstårene 2009, 2010 og 2011 for forældet.
Afsagt: 30-06-2014

Journalnr: 12/0247059
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Sagen vedrører ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-05-2014

Journalnr: 12/0261194
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Skatteankenævnet har ikke imødekommet anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2004. Landsskatteretten anser SKATs ansættelse af indkomståret 2004 for ugyldig og ophæver dermed skatteankenævnets afgørelse.
Afsagt: 14-07-2014

Journalnr: 13/0164077
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse for indkomståret 2008. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage afgørelsen.
Afsagt: 07-07-2014

Journalnr: 13/0201267
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører ekstraordinær genoptagelse efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-05-2014

Journalnr: 13/0074206
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke fundet grundlag for, at genoptage skatteansættelsen som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelsen for indkomstårene 2008 og 2009 med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 27-06-2014

Journalnr: 13/0074269
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke fundet grundlag for, at genoptage skatteansættelsen som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelsen for indkomståret 2001 med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 18-06-2014

Journalnr: 12/0192000
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2000 - 2006, 2008 og 2009. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage de omhandlede indkomstår.
Afsagt: 09-07-2014

Journalnr: 12/0192143
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomstårene 2007, 2008 og 2009. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-06-2014

Journalnr: 12/0192155
Genoptagelse af skatteansættelsen
Hvorvidt der er adgang til at genoptage skatteansættelsen efter den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, samt om hvorvidt der alene skal ske beskatning af værdi af fri bil for én bil i de perioder, hvor klageren har fået stillet flere biler til rådighed for privat anvendelse i samme periode. Landsskatteretten anser et af de omhandlede indkomstår for forældet og stadfæster i øvrigt.
Afsagt: 28-05-2014

Journalnr: 13/0101251
Gyldighed
Klagen vedrører gyldighedsspørgsmål, herunder om SKAT uberettiget har indhentet bankoplysninger og efterfølgende pålagt oplysningspligt overfor tredjemand, om indkomsten i perioden efter 31. juli 2011 rettelig skal medregnes i selskabets og SKATs skønsmæssige ansættelse af omsætningen og fradragsberettigede udgifter til bildrift, lønomkostninger og øvrige udgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-05-2014

Journalnr: 10/0215554
Kursgevinst ved gældseftergivelse
Klagen vedrører beskatning af kursgevinst ved gældseftergivelse. Påstand om ugyldighed. Landsskatteretten anser afgørelsen for gyldig og nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 07-05-2014

Journalnr: 12/0205203
Maskeret udlodning
Klagen vedrører maskeret udlodning i form af selskabs afholdelse af udgifter vedrørende klagerens bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-06-2014

Journalnr: 12/0217733
Tilbagekald af bindende svar
Klagen vedrører bindende svar, SKAT har meddelt, man ikke længere anser sig for bundet af. Landskatteretten tiltræder, at der ikke er grundlag for at opretholde det bindende svar.
Afsagt: 09-05-2014

Journalnr: 12/0189388
Værdiansættelse af immaterielle aktiver samt forældelse
Klagen angår værdiansættelse af immaterielle aktiver (sagens realitet). Klagen angår endvidere den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 (sagens formalitet). Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-05-2014

Journalnr: 13/4356053
Henstand med fraflytterskat
SKAT har ikke imødekommet anmodning om henstand med betaling af fraflytterskatten beregnet i forbindelse med fraflytning til Frankrig pr. 1. juli 2001. Landsskatteretten godkender henstand.
Afsagt: 09-05-2014

Journalnr: 13/0151827
Afskrivning og tab på fordring
SKAT har ikke godkendt afskrivning på havetraktor og fradrag for tab på fordring. Landsskatteretten godkender afskrivningen.
Afsagt: 02-06-2014

Journalnr: 13/6622243
Afskrivninger på indretning af lejede lokaler
Klagen vedrører afskrivning på indretning af lejede lokaler. Selskabets aktivitet består i detailhandel samt forevisning og salg af film. Selskabet driver virksomhed fra lejede lokaler. Landsskatteretten godkender afskrivning men ikke med det fulde beløb.
Afsagt: 02-07-2014

Journalnr: 11/0301841
Afskrivningsgrundlag
Sagen vedrører opgørelsen af selskabets afskrivningsgrundlag for distributionsnet og ejendomme ved indskydelsen af den kommunale spildevandsforsyningsvirksomhed i selskabet. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-06-2014

Journalnr: 11/0301848
Afskrivningsgrundlag
Sagen vedrører opgørelsen af selskabets afskrivningsgrundlag for distributionsnet og ejendomme ved indskydelsen af den kommunale spildevandsforsyningsvirksomhed i selskabet. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-06-2014

Journalnr: 11/0301850
Afskrivningsgrundlag
Sagen vedrører opgørelsen af selskabets afskrivningsgrundlag for distributionsnet og ejendomme ved indskydelsen af den kommunale spildevandsforsyningsvirksomhed i selskabet. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-06-2014

Journalnr: 11/0301864
Afskrivningsgrundlag
Sagen vedrører opgørelsen af selskabets afskrivningsgrundlag for distributionsnet og ejendomme ved indskydelsen af den kommunale spildevandsforsyningsvirksomhed i selskabet. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-06-2014

Journalnr: 14/0182393
Anskaffelsessum for aktier
Klagen vedrører fastsættelse af anskaffelsessum for aktier, rente af stiftertilgodehavende og afdrag på samme. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-06-2014

Journalnr: 12/0188714
Ansættelse af overskud
Klageren har drevet virksomhed som agent for polske tekstilvirksomheder, hvor der er blevet formidlet aftaler vedrørende danske virksomheders forarbejdning af tekstiler hos polske firmaer. Afregning for klagerens ydelse er sket som provision af det salg, som de polske firmaer har opnået i Danmark. SKAT har forhøjet virksomhedens overskud. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 13-05-2014

Journalnr: 13/5648615
Ansættelse af saldo på konto for driftsmidler
SKAT har ansat saldoen på driftsmidler og infrastrukturanlægsaktiver samt ændret selskabets indkomst. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 09-07-2014

Journalnr: 13/0210518
Anvendelse af VSO
Klagen vedrører nægtet anvendelse af VSO. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at anvendelse af virksomhedsordningen tillades.
Afsagt: 13-06-2014

Journalnr: 13/0208097
Befordringsfradrag
Klagen vedrører nægtet befordringsfradrag. Landsskatteretten godkender delvist fradrag.
Afsagt: 24-06-2014

Journalnr: 13/6655638
Befordringsfradrag
Landsskatteretten anser klageren for berettiget til fradrag for befordring bopæl/arbejdsplads i henhold til ligningslovens § 9 C for befordring i skønsmæssigt 45 weekender tur/retur for hvert af indkomstårene 2008 - 2010 inkl. mellem klagerens sædvanlige bopæl og arbejdssted. Der er tale om en genoptagelse af en tidligere kendelse.
Afsagt: 27-06-2014

Journalnr: 13/0226254
Beskatning af indtægter af udførende ægtefælle
Klagen vedrører ændring af fordeling af indtægter mellem ægtefæller. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-06-2014

Journalnr: 13/0104682
Betalingskorrektion
SKAT har nægtet klageren betalingskorrektion, jf. ligningslovens § 2, stk. 5. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-06-2014

Journalnr: 13/0239680
Efterbetaling af A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører pålæg til et selskab om efterbetaling af A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-06-2014

Journalnr: 13/0131957
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ekstraordinært genoptaget skatteansættelserne af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 og forhøjet såvel indkomst som værdi af fri bil. Af varierende årsager nedsættes forhøjelserne til nul.
Afsagt: 09-05-2014

Journalnr: 13/0041447
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-07-2014

Journalnr: 14/0187924
Ekstraordinært genoptagelse af ansættelserne af ejendomsværdiskat
Skatteankenævnet har afslået at pålægge SKAT ekstraordinært at genoptage ansættelserne af ejendomsværdiskat for indkomstårene 2008 og 2009. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-06-2014

Journalnr: 10/0216583
Erhvervsmæssig drift af stutterivirksomhed
Klagen skyldes, at drift af stutteri ikke er anset erhvervsmæssigt. Landsskatteretten anser driften for erhvervsmæssig.
Afsagt: 28-05-2014

Journalnr: 10/0216584
Erhvervsmæssig drift af stutterivirksomhed
Klagen skyldes, at drift af stutteri ikke er anset erhvervsmæssigt. Landsskatteretten anser driften for erhvervsmæssig.
Afsagt: 28-05-2014

Journalnr: 12/0188846
Fast driftssted
Klagen vedrører, om klageren skal anses for at have fast driftssted i Danmark, og såfremt dette er tilfældet, hvorvidt han er berettiget til yderligere fradrag i virksomhedsindkomsten. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-05-2014

Journalnr: 12/0188847
Fast driftssted
Klagen vedrører, om klageren skal anses for at have fast driftssted i Danmark, og såfremt dette er tilfældet, hvorvidt han er berettiget til yderligere fradrag i virksomhedsindkomsten. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-05-2014

Journalnr: 13/5999148
Fiksering af jagtleje
Klagen vedrører fiksering af jagtleje. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-07-2014

Journalnr: 12/0190762
Fordeling af overdragelsessum
SKAT har ændret fordelingen af den aftalte overdragelsessum i forbindelse af overdragelse af landbrugsejendom i skattefrivirksomhedsomdannelse. Landsskatteretten ændrer fordelingen.
Afsagt: 12-05-2014

Journalnr: 13/0153374
Fordeling af overdragelsessum
Klagen vedrører bindende svar om overdragelsessummen og fordelingen af denne ved salg af landbrugsejendomme til selskab, der enten er eget af klager, dennes hustru og datter eller til nystiftet selskab ved en skattefri virksomhedsomdannelse. Landsskatteretten ændrer skatteankenævnets fordeling, både til fordel og ulempe for klager.
Afsagt: 21-07-2014

Journalnr: 13/0070443
Forening - skatte- og selvangivelsespligt
SKAT har afvist at imødekomme foreningens anmodning om at blive fritaget for betaling af selskabsskat og fritagelse for selvangivelsespligt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-06-2014

Journalnr: 13/0226278
Fortjeneste ved salg af rettigheder
Klagen vedrører opgørelse af fortjeneste ved salg af rettigheder samt skat af indestående på konto for opsparet overskud. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-06-2014

Journalnr: 13/0110981
Forældelse
SKAT har afvist, at restskat og restarbejdsmarkedsbidrag for indkomstårene 1997-2001 er forældet. Landsskatteretten annullerer SKATs afgørelse.
Afsagt: 20-02-2014

Journalnr: 12/0194684
Fradrag for for monitoring fee mv.
Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for monitoring fee mv. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-06-2014

Journalnr: 12/0263470
Fradrag for ikke afløftet moms ved indkomstopgørelse
SKAT har nægtet skattemæssigt fradrag for et negativt momstilsvar (forældet). Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-06-2014

Journalnr: 13/0058065
Fradrag for lønudgifter - voldgiftssag.
Sagen drejer sig om, hvorvidt lønudgifter afholdt af selskabet i forbindelse med varetagelse af selskabets interesser i en voldgiftssag om selskabets køb af aktier og et varemærke kan fratrækkes efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Sagen drejer sig endvidere om, hvorvidt nærmere opregnede rådgiveromkostninger kan tillægges den skattemæssige anskaffelsessum for varemærket. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-07-2014

Journalnr: 12/0253106
Fradrag for omkostninger i selskab
SKAT har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst, idet en række omkostninger ikke er anset for fradragsberettiget driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 13-05-2014

Journalnr: 13/0119897
Fradrag for rejseudgifter
Klagen vedrører fradrag for rejseudgifter og skat af godtgørelser. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 02-07-2014

Journalnr: 11/0197514
Fradrag for rejseudgifter
Der klages over, at det selvangivne fradrag for rejseudgifter ikke er godkendt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-07-2014

Journalnr: 12/0244479
Fradrag for rådgivere
Klagen vedrører nægtet fradrag for rådgivere. Landsskatteretten godkender fradrag i overvejende grad.
Afsagt: 12-06-2014

Journalnr: 13/0191775
Fradrag for tab på fordring
Klagen vedrører nægtet fradrag for tab på fordring. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-06-2014

Journalnr: 13/0250481
Fradrag for tab på fordring
Klagen vedrører nægtet fradrag for tab på fordring. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-06-2014

Journalnr: 13/0250509
Fradrag for tab på fordring
Klagen vedrører nægtet fradrag for tab på fordring. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-06-2014

Journalnr: 13/5928565
Fradrag for underskud
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af landbrugsvirksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-06-2014

Journalnr: 13/0226260
Fradrag for underskud
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af landbrugsvirksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-06-2014

Journalnr: 13/6727239
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af landbrugsvirksomhed. Landsskatteretten anser landbruget for erhvervsmæssigt drevet.
Afsagt: 03-06-2014

Journalnr: 12/0195414
Fradrag for underskud mm.
Klagen vedrører fradrag for underskud af virksomhed og beskatning af lejeindtægter Landsskatteretten forhøjer ansættelsen yderligere.
Afsagt: 07-05-2014

Journalnr: 13/6644419
Fradrag ved udlejning af sommerhus
Klagen vedrører fradrag for udgifter til el og vand ved udlejning af sommerhus. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-06-2014

Journalnr: 14/0993617
Genoptagelse af skatteansættelsen
Sagen drejer sig om, hvorvidt SKAT med rette har genoptaget skatteansættelsen for 2011 efter udløbet af den korte ligningsfrist for personer med enkle økonomiske forhold med henvisning til, at ændringen vedrører et helt tilsvarende forhold, som har begrundet en ændring af skatteansættelsen for 2012, jf. § 1, stk. 1, nr. 4 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-07-2014

Journalnr: 13/0184874
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke genoptaget skatteansættelserne for indkomstårene 2004 og 2005. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-07-2014

Journalnr: 13/0080815
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage skatteansættelserne som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-07-2014

Journalnr: 13/0074223
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage skatteansættelserne som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-07-2014

Journalnr: 13/0074226
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage skatteansættelserne som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-07-2014

Journalnr: 13/0074187
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage skatteansættelserne som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-07-2014

Journalnr: 13/0074201
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage skatteansættelserne som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-07-2014

Journalnr: 14/1662183
Indeholdelse af A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører manglende betaling af indeholdt A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-07-2014

Journalnr: 13/5381989
Kørselsfradrag efter LL § 9 D
Klagen vedrører bindende svar om kørselsfradrag efter LL § 9 D. Landsskatteretten ændrer det bindende svar.
Afsagt: 13-06-2014

Journalnr: 13/0172002
Maskeret udbytte
Klagen vedrører primært maskeret udbytte. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 09-05-2014

Journalnr: 13/0151824
Maskeret udlodning
Klagen vedrører skat af maskeret udlodning. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 02-06-2014

Journalnr: 13/0151825
Maskeret udlodning
Klagen vedrører maskeret udlodning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-06-2014

Journalnr: 13/0111255
Maskeret udlodning
Klagen vedrører maskeret udlodning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-05-2014

Journalnr: 13/5998302
Maskeret udlodning
Klagen vedrører maskeret udlodning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-07-2014

Journalnr: 13/5062392
Nulstilling af udbytteskatter
SKAT har nulstillet indeholdte, men ikke-betalte, udbytteskatter på 1.400.000 kr. Landsskatteretten ophæver nulstillingen.
Afsagt: 04-07-2014

Journalnr: 13/5059843
Omgørelse
Sagen vedrører om betingelserne for omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29 er opfyldt. SKAT har ikke imødekommet anmodningen om omgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-06-2014

Journalnr: 13/5477216
Omgørelse
Sagen vedrører, om betingelserne for omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29 er opfyldt. SKAT har ikke imødekommet anmodningen om omgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-06-2014

Journalnr: 13/6627603
Opdeling af virksomhed
Klagen vedrører beskatning af indtægter i virksomhed efter udskillelse af hobbyvirksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-06-2014

Journalnr: 11/0300268
Ophørsbeskatning - selvstændige virksomheder
SKAT har anset klagerens restauranter som selvstændige virksomheder og har i forbindelse med salg af den ene restaurant opgjort en skattepligtig fortjeneste. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-05-2014

Journalnr: 14/0182563
Overdragelsessum for aktier
Klagen vedrører fastsættelse af overdragelsessum for aktier. Landsskatteretten forhøjer den godkendte sum.
Afsagt: 23-06-2014

Journalnr: 12/0191837
Overskud af udlejningsvirksomhed
Klagen vedrører skat af overskud fra udlejningsvirksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 07-05-2014

Journalnr: 14/1271940
Refusion af skat efter sømandsbeskatningslovens § 10
Klagen vedrører refusion af skat efter sømandsbeskatningslovens § 10. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-07-2014

Journalnr: 14/1272420
Refusion af skat efter sømandsbeskatningslovens § 10
Klagen vedrører refusion af skat efter sømandsbeskatningslovens § 10. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-07-2014

Journalnr: 14/1272714
Refusion af skat efter sømandsbeskatningslovens § 10
Klagen vedrører refusion af skat efter sømandsbeskatningslovens § 10. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-07-2014

Journalnr: 12/0204560
Rentebegrænsning
Klagen skyldes, at SKAT ved opgørelse af rentebegrænsning i henhold til ligningslovens § 11 B, har foretaget en nedsættelse af det underskud, der indgår i den selvangivne aktivopgørelse for indkomståret 2008, idet SKAT ikke har anerkendt, at de opgjorte underskud uden rentebegrænsning på 349.824.000 kr. med en henvisning til ligningslovens § 33 H kan forøges med 183.681.000 kr. til 533.505.000 kr. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår opgørelse af underskud i henhold til ligningslovens § 11 B, stk. 5.
Afsagt: 09-07-2014

Journalnr: 13/6765209
Salgssum for sommerhusgrund
Klagen vedrører bindende svar om, hvorvidt en ubebygget sommerhusgrund, kan overdrages til selskab for 650.000 kr. Skatteankenævnet har afvist at behandle klagen, da ankenævnet finder, at der er kommet nye oplysninger til mødet med ankenævnet. Landsskatteretten pålægger Skatteankenævnet at realitetsbehandle sagen, da der ikke er tale om nye oplysninger, der kan begrunde, at anmodning om nyt bindende svar skal indgives.
Afsagt: 18-07-2014

Journalnr: 13/5648676
Sambeskatningsindkomst - konsekvenskendelse
Klagen vedrører sambeskatningsindkomst, ændret som konsekvens af ansættelsen af indkomsten i et sambeskattet selskab. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 08-07-2014

Journalnr: 13/0083535
Skat - person eller forening
Klagen skyldes, at klager er anset for skattepligtig af indtægter - der formodes at skulle være tilfaldet forening. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-06-2014

Journalnr: 10/0214655
Skat af fri bil
Klagen vedrører beskatning af fri bil i 2005 og 2006. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 21-07-2014

Journalnr: 11/0298665
Skat af fri bil
Klagen vedrører ansættelse af værdi af fri bil til beskatning i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 21-07-2014

Journalnr: 12/0190153
Skat af indsætninger på bankkonto
Klagen vedrører spørgsmål om beskatning af indsætninger på klagerens konto. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-06-2014

Journalnr: 13/0481749
Skat af indsætninger på bankkonto
Klagen vedrører beskatning af indsætninger på bankkonto. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-06-2014

Journalnr: 13/6430260
Skat af legat
Klagen vedrører beskatning af legat fra fond. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-06-2014

Journalnr: 13/0071889
Skat af løn fra virksomhed - danske filial af græsk selskab
Klagen vedrører beskatning af løn fra dansk filial af græsk selskab. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-07-2014

Journalnr: 13/0071901
Skat af løn fra virksomhed - danske filial af græsk selskab
Klagen vedrører beskatning af løn fra dansk filial af græsk selskab. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-07-2014

Journalnr: 13/0071910
Skat af løn fra virksomhed - danske filial af græsk selskab
Klagen vedrører beskatning af løn fra dansk filial af græsk selskab. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-07-2014

Journalnr: 12/0248062
Skat af pension fra udlandet
Klagen vedrører beskatning af pension modtaget fra udlandet. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-06-2014

Journalnr: 13/0077056
Skat af udeholdt lejeindtægt
Klagen vedrører beskatning af udeholdt lejeindtægt. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 12-06-2014

Journalnr: 13/0077054
Skat af udeholdt lejeindtægt og løn
Klagen vedrører beskatning af udeholdte leje- og lønindtægter. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 12-06-2014

Journalnr: 12/0190073
Skat af værdi af deltagelse i jagter
Klagen vedrører beskatning af værdien i deltagelse i jagter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-06-2014

Journalnr: 12/0261651
Skat af yderligere løn
Klagen vedrører beskatning af yderligere løn. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-06-2014

Journalnr: 14/0185683
Skatteankenævnets afvisning af klage
Skatteankenævnet har afvist klage over SKATs afgørelse af 16. januar 2013, idet klagen er indgivet for sent, jf. skatteforvaltningslovens § 36, stk. 2. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-06-2014

Journalnr: 13/0586886
Skatteankenævnets afvisning af klage
Skatteankenævnet har afvist at behandle klagen over skatteansættelser for 2005 til 2009. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-05-2014

Journalnr: 13/0245687
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomsten. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 22-07-2014

Journalnr: 13/0016426
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
SKAT har skønsmæssigt forhøjet indkomsten for indkomståret 2009. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-06-2014

Journalnr: 13/0112545
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomsten. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-06-2014

Journalnr: 13/0250928
Skønsmæssig forhøjelse af omsætning
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af omsætningen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-06-2014

Journalnr: 11/0300386
Tab på anparter
Klagen angår SKATs bindende svar af 12. maj 2011 om tab på anparter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-07-2014

Journalnr: 12/0197816
Taksering af overskud
Klagen vedrører ansættelse af overskud samt anmodning om genoptagelse. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 01-07-2014

Journalnr: 13/4365465
Tilbageførsel af erstatning
SKAT har tilbageført erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, som er udbetalt i 2012, til indkomstårene 2009-2012. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist.
Afsagt: 03-06-2014

Journalnr: 12/0198670
Udeholdt omsætning
Klagen vedrører skat af udeholdt omsætning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-07-2014

Journalnr: 12/0228117
Udeholdt omsætning
Klagen vedrører indsætninger på privat kassekredit og privat indskud til kassen i to virksomheder er anset som udeholdt omsætning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-07-2014

Journalnr: 14/0164360
Udlejning - erhvervsmæssig virksomhed
Sagen vedrører spørgsmålet om to ejendomme, der anvendes som sommerboliger, kan anses for udlejet erhvervsmæssigt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-06-2014

Journalnr: 13/5724312
Udlejning af ejerlejlighed
Sagen angår, om udlejning af en ejerlejlighed er erhvervsmæssig virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-06-2014

Journalnr: 13/0222592
Udlodning fra andelsforening
Klagen vedrører bindende svar på skattepligt for andelshavere af udloddede/tilbagebetalte beløb. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-06-2014

Journalnr: 13/0177198
Yderligere løn/udbytte, hovedaktionær
Klagen vedrører skat af yderligere løn/udbytte til hovedaktionær. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 20-06-2014

Journalnr: 13/0251255
Yderligere overskud - sambeskatning
Klagen vedrører forhøjelse af indkomsten, som følge af forhøjelser i sambeskattet selskab. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-06-2014

Journalnr: 14/0064846
Genoptagelse af rettens kendelse
Klager har bedt Skatteankestyrelsen om genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse af 17. december 2013. Afgørelsen har sagsnummer 12-0191822. Landsskatteretten imødekommer ikke anmodningen om genoptagelse, og finder ikke grundlag for at anmode EU-domstolen om en præjudiciel forelæggelse af, om Landsskatterettens fortolkning af kursgevinstlovens § 32 er i strid med EU-retten.
Afsagt: 06-03-2014


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU-domstolen

Domme
C-524/13 Braun

Sagen omhandler:

Præjudiciel – Amtsgericht Karlsruhe (Tyskland) – fortolkning af Rådets direktiv 69/335/EØF af 17. juli 1969 om kapitaltilførselsafgift, som ændret ved Rådets direktiv 85/303/EØF af 10. juni 1985 – omdannelse af et kapitalselskab uden kapitaltilførsel – gebyrer, der opkræves for oprettelse af et notarialdokument, som attesterer denne omdannelse – eventuel inddragelse af disse gebyrer under begrebet afgift

Domstolens dom:

Artikel 10, litra c), i Rådets direktiv 69/335/EØF af 17. juli 1969 om kapitaltilførselsafgifter skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der fastsætter, at statskassen oppebærer en andel af de gebyrer, som en tjenestemandsansat notar har opkrævet i forbindelse med oprettelsen af et notarialdokument til attestering af et kapitalselskabs omdannelse til et kapitalselskab af anden karakter, hvilken omdannelse ikke indebærer en kapitaludvidelse for det erhvervende eller juridisk omdannede selskab.


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

ST 11291 2014 INIT Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater - Vedtagelse af den lovgivningsmæssige retsakt (LR+E)

 

Nyt fra Kommissionen

IP/14/794 - State aid: Commission questions tax exemptions for Dutch public companies and takes steps to ensure fair competition between EU ports

EU Council adopts amendment closing tax loophole for corporate groups  

MEMO/14/470 - July infringements package: main decisions

IP/14/808 - Taxation: France referred to the Court regarding donations to foreign general-interest bodies

Taxation: Commission sets up expert group on automatic exchange of financial account information

New Taxation papers: No 43 on Financial activities taxation…  

Final report for the final evaluation of Fiscalis 2013 programme (5.62 Mb)

Fiscalis 2013 was a European multiannual programme designed to improve the operation of the taxation systems of participating countries in the internal market. The purpose of the evaluation was to assess the effectiveness and efficiency of the programme in achieving its objectives, as well as to provide an assessment of the EU added value and utility of the programme. The evaluation had a particular focus on the IT systems supported by Fiscalis as they represent a considerable share of the programme budget, of almost 75%.

  

 

Nyt fra Parlamentet

Skatteparadiset Luxemburg  

 


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Skatteministeriet og Skatteforvaltningen

Nyhedsbrev til virksomheder

Selskabsselvangivelsen for indkomståret 2014.

Blanket

Anmodning om oplysning af cpr-nummer

Forenklet gaveskema - godkendte foreninger mv. og religiøse samfund mv.


Indholdsfortegnelse 

Høringsportalen

Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love
Oprettelsesdato: 02-07-2014
Høringsfrist: 15-08-2014


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Folketinget

Almindelig del

Bilag

Bilag 229

Samlenotat for de sager på rådsmødet (ECOFIN) den 8. juli2014, som er relevante for Folketingets Skatteudvalg

Bilag 231

Redegørelse om offentlige restancer - status pr. marts 2014

Bilag 232

Indtægtsliste for april måned 2014

Bilag 235

Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Skattemæssige forhold for medarbejderinvesteringsselskaber og deres deltagere), fra skatteministeren

Bilag 236

Kommissionens supplerende begrundede udtalelse nr. 2008/4992 om exitbeskatning af latente kapitalgevinster på aktier ejet af personer, fra skatteministeren

Bilag 237

Notat vedrørende afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-187/14, Skatteministeriet mod DSV Road A/S, fra skatteministeren

Spørgsmål og svar

Spm. 618

Spm. om at bekræfte, at SKAT har benyttet ikke offentliggjorte skattesager som argumentation i andre sager, jf. svar på spm. 334, til skatteministeren  Svar  

Spm. 619

Spm. om ministeren vil bakke op om et princip om, at kun tidligere ikke offentliggjorte afgørelser, som taler til borgerens fordel, fremlægges i forbi...   Svar  

Spm. 620

Spm. om begrundelsen for, at SKAT alene og ikke borgere og disses repræsentanter i sager mod SKAT skal kunne have fuld adgang til tidligere ikke offen...   Svar  

Spm. 621

Spm. om der er tekniske eller hjemmelsmæssige grunde til, at borgerne ikke skal kunne gøre sig bekendt med hele praksis i forbindelse med egne skattes...   Svar  

Spm. 622

Spm. om, hvilket argument ligger til grund for, at borgerne i forbindelse med deres egen skattesag ikke skal kunne få indsigt i tidligere konkrete og/...   Svar  

Spm. 623

Spm. om SKATs praksis med brug af ikke offentliggjorte skattesager som argumentation i andre sager er i overensstemmelse med lighedsprincippet og lega...   Svar  

Spm. 651

Spm. om, at redegøre for mulighederne for at etablere en frivillig registrering og certificering af Business Angels i EU-regi, til skatteministeren  Svar  

Spm. 654

MFU spm. om at redegøre for de skattemæssige omstændigheder omkring Qatars finansiering af den nye moské på Rovsingsgade i København, til skatteminist...   Svar  

Spm. 655

MFU spm. om forskellen i momsmæssig henseende mellem at overtage varer i forbindelse med en forsikringstransaktion og at overtage en ejendom som følge...   Svar  

Spm. 657

Spm. om talepapir fra samrådet den 23/6-14 om samrådsspørgsmål AJ og AK (Retssikkerhed), til skatteministeren  Svar  

Spm. 660

MFU spm. om kommentar til henvendelse af 18/6-14 fra Bent R. Hansen vedr. manglende fradrag for grundforbedringer, til skatteministeren  Svar  

Spm. 663

Spm. om den samlede stigning i rådighedsbeløbet fordelt på familietyper, til skatteministeren  Svar  

Spm. 664

MFU spm. om den igangværende undersøgelse af reglerne vedrørende investeringsinstitutter, til skatteministeren  Svar  

Spm. 665

Spm. om provenuvirkningen ved at indføre et bundfradrag i arbejdsmarkedsbidraget på niveau med personfradraget, til skatteministeren  Svar  

Spm. 666

MFU spm. om, hvornår arbejdet i ekspertudvalget om ejendomsvurderinger forventes at være færdiggjort, til skatteministeren  Svar  

Spm. 667

MFU spm., om omklassificering af mindre fritidslandbrug fra landejendom til parcel, til skatteministeren  Svar  

Spm. 668

Spm. om der er gennemført evalueringer af SKATs årlige Indsatsplaner og Produktionsplaner, til skatteministeren  Svar  

Spm. 669

Spm. om, hvad formålet er med SKATs indsatsplaner henholdsvis produktionsplaner, til skatteministeren  Svar  

Spm. 670

Spm. om, hvad formålet er med evaluering af SKATs indsatsplaner henholdsvis produktionsplaner, til skatteministeren  Svar  

Spm. 671

Spm. om, hvordan SKAT samt Skatteministeriet følger op på SKATs produktionsplaner og indsatsplaner, til skatteministeren  Svar  

Spm. 672

Spm. om, om der år for år er fulgt fyldestgørende op på evalueringer af indsatsplaner/produktionsplaner med hensyn til borgeres og virksomheders handl...   Svar  

Spm. 673

Spm. om ministeren i forlængelse af samrådet om arbejdsudleje vil tilsende udvalget eventuelle fremtidige udkast til ændringer af styresignaler om arb...   Svar  

Spm. 674

Spm. om ministeren i forlængelse af sine udtalelser ved samrådet om arbejdsudleje vil, redegøre for, hvilke tiltag der iværksættes for at undersøge ko...   Svar  

Spm. 675

Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan provenuet kan være det samme, når der med det nye styresignal om arbejdsudleje er tale om en lempelse af gælden...   Svar  

Spm. 676

Spm. om ministeren vil oplyse, hvornår antallet af arbejdsudlejede personer omfattet af bruttoskatteordningen i 2014 kan opgøres, samt hvornår der for...   Svar  

Spm. 677

Spm. om ministeren vil oplyse om det tidligere styresignal om arbejdsudleje var forkert og i strid med loven, siden det nu er blevet ændret, jf. samrå...   Svar  

Spm. 678

Spm. om ministeren vil redegøre for de sager på dagsordenen for ecofinrådsmødet den 8. juli 2014, som er relevante for Skatteudvalget, til økonomi- og...   Svar  

Spm. 680

Spm. om, hvor mange virksomheder der gør brug af henstandsordningen i dag og har gjort det de seneste 10 år, til skatteministeren  Svar  

Spm. 681

Spm. om antallet af virksomheder, der bruger den nuværende henstandsordning for betaling af bo- og gaveafgift ved overdragelse af erhvervsvirksomhed, ...   Svar  

Spm. 682

Spm. om henstandsordningen ved overdragelse af erhvervsvirksomhed, til skatteministeren  Svar  

Spm. 683

Spm. om redegøre for den forventede tidsramme for afviklingen af de i orienteringen omtalte sager om ejendomsvurdering, til skatteministeren  Svar  

Spm. 684

MFU spm. om ministeren vil redegøre for, om det er er i overensstemmelse med EU-lovgivningen at undtage fritidsboliger fra den generelle rabat i PSO-a...   Svar  

Spm. 685

MFU spm. om ministeren vil redegøre for, om der vil være nogen lovgivningsmæssige barrierer – herunder EU-mæssige – for at lade fritidsboliger være om...   Svar  

Spm. 689

Spm. om retssikkerheden ved indhold på offentlige myndigheders hjemmesider, til skatteministeren  Svar  

Spm. 694

Spm. om kompetente myndigheder, til skatteministeren  Svar  

Spm. 696

Spm. om betalingsmodtagere kan opkræve præcis det gebyr, som betales til indløser, uden at gebyret pålægges moms, til skatteministeren  Svar  

Spm. 698

Spm. om, hvor meget en afskaffelse af topskatten vil bidrage med til opfyldelse af regeringens vækstmål, herunder hvorledes afskaffelsen af topskatten...   Svar  

Spm. 699

Spm. om, hvad vil det koste, hvis udbytter og avancer fra noterede porteføljeaktier i dansk selskabseje omfattes af den samme lempelse som udbytter fr...   Svar  

Spm. 700

Spm. om vil redegøre for, hvad det ville koste at udvide kredsen af kommuner med forhøjet befordringsfradrag til at gælde alle landkommuner ud over de...   Svar  

Spm. 701

Spm. om ministeren vil redegøre for, hvad det ville koste for hver enkelt landkommune som defineret i landdistriktsprogrammet for 2014-2020 at blive o...   Svar  

Spm. 702

Spm. om ministeren vil redegøre for, hvad det ville koste, at ændre kredsen af kommuner med forhøjet befordringsfradrag til fremover kun at gælde de 2...   Svar  

Spm. 703

Spm. om ministeren vil redegøre for, hvad det ville koste, at ændre kredsen af kommuner med forhøjet befordringsfradrag til fremover kun at gælde "Byo...   Svar  

Spm. 704

Spm. om ministeren vil redegøre for, hvad det ville koste, at ændre kredsen af kommuner med forhøjet befordringsfradrag til at gælde "Landdistrikter l...   Svar  

Spm. 705

Spm. om ministeren vil redegøre for, hvad det ville koste, at ændre kredsen af kommuner med forhøjet befordringsfradrag til at gælde både "Byområder l...   Svar  

Spm. 706

Spm. om en redegørelse for baggrunden for den elasticitet, som Finansministeriet bruger i sine provenuberegninger vedrørende en reduktion af topskatte...   Svar  

Spm. 707

Spm. om, hvordan to økonomiske vismænd kan nå frem til en elasticitet på 0,3, mens Finansministeriet fortsat regner med en elasticitet på 0,1, til fin...   Svar  

Spm. 708

Spm. om evt. korrektion af Finansministeriets elasticitet, til finansministeren, kopi til skatteministeren  Svar  

Spm. 710

MFU spm. om, hvorledes man har taget hensyn til medarbejdernes transporttid ved flytning af deres arbejdspladser, til skatteministeren  Svar  

Spm. 711

Spm. om, hvilke konkrete forslag regeringen har til akut at sænke skatten for iværksættere - som foreslået af skatteministeren i Berlingske den 20. ju...   Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 1601

Vil ministeren bekræfte, at han – som oplyst på samrådet i Europaudvalget den 28. maj 2014 – ikke forud for dette samråd har haft bilaterale kontakter...  Svar  

Spm. S 1602

Vil ministeren bekræfte, at han – som oplyst på samrådet i Europaudvalget den 28. maj 2014 – ikke forud for dette samråd har haft bilaterale kontakter...  Svar  

Spm. S 1643

Vil ministeren i forlængelse af Landsskatterettens Årsrapport for 2013 oplyse, om det efter ministeren opfattelse er et udtryk for retssikkerhed for b...  Svar  

Spm. S 1644

Når ministeren taler om retssikkerhed, mener ministeren da, at det er et udtryk for retssikkerhed, at sagsbehandlingstiderne ved Landsskatteretten er ...  Svar  

Spm. S 1645

Vil ministeren tage initiativ til at sikre yderligere økonomiske ressourcer til Landsskatteretten for at nedbringe sagsbehandlingstiderne?  Svar  

Husk også vores website dedikeret til Folketingsbilag.


Indholdsfortegnelse