SkatteMails

Andre services

Jobportal

Fortegnelser

Tidligere år

Support og hjælp

SkatteMail 2014, uge 51

Kære Læser

Denne årets sidste SKatteMail er ret omfangsrig. En række nye skattelove er blevet vedtaget og der er kommet en række nye satser og beløbsgrænser og en stribe afgørelser.

Vi ønsker vores læsere en Glædelig Jul og et Godt og Lykkebringende Nytår. Jeg glæder mig meget til 2015 til mit daglige arbejde i Karnov Group og til mit arbejde i TaxCon, hvor vi som mål har at blive ved med at levere de mest dækkende nyhedsbreve på skatteområdet, der kan fås herhjemme.

God læselyst.

Med venlig hilsen

Flemming L. Bach


 

Indhold

Artikler og interessante links
Asia-Pacific Tax Bulletin: 6 - 2014
En skatteprocent på over 100
Vedtagne lovforslag
Den skattemæssige behandling af ulovlige aktionærlån
Indkomsten beskattes med mere end 100 %
Tax free per diems are not always tax free
26 pct. tax scheme - reduction of the minimum salary requirement
Denmark and the Faroe Islands - taxation on pension payments
Aftale om styrket indsats mod skattely
Social sikring, når du arbejder i udlandet?
Forskerskatteordningen
Nyt lønkrav ved beskatning af medarbejdere fra udlandet
Release of discussion draft on the transfer pricing aspects of cross-border commodity transactions
Release of discussion draft on the use of profit splits in the context of global value chains as part of the work on BEPS Action 10
Release of a discussion draft on Action 4 (Interest deductions and other financial payments)
Release of a discussion draft on Action 14 (Make dispute resolution mechanisms more effective) of the BEPS Action Plan
Release of discussion draft on revisions to Chapter I of the Transfer Pricing Guidelines (Including risk, recharacterisation and special measures)
Release of discussion draft on the transfer pricing aspects of cross-border commodity transactions
Regeringen indgår aftale om bekæmpelse af skattely
Restskat og overskydende skat for indkomståret 2014
Beretning om SKATs forvaltning af restancer (nr. 3/2014)
Aktionærlån - risiko for beskatning af låntager
De sidste detaljer - Bør jeg gøre noget inde årsskiftet?
Nye satser for 2015

SKAT-meddelelser
Amortisationsrenten for 2015
Skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter mv., gældende for 2015
Værdiansættelse af forskellige skønsposter for selvstændigt erhvervsdrivende for indkomståret 2015

Bindende svar
Værdiansættelse af illikvide medarbejderaktier

Kendelser
Salg af ejendom var skattefri grundet opfyldt beboelseskrav
Afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelse
Syn og skøn - regelfortolkning - afvisning

Domme
Omgørelse - betalingskorrektion - kontrolleret transaktion - rette indkomstmodtager
Proces - klageberettiget - sambeskatning - administrationsselskab
Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - hovedanlæg - internt anlæg
Ejendomsvurdering - grundværdi - byggeretsprincip - faktisk anvendelse
Ejendomsvurdering - grundværdi - byggeretsprincip - faktisk anvendelse
Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - moms
Rette indkomstmodtager - omgørelse og betalingskorrektion

Nyt på inddrivelsesområdet

Nye straffesager

Nyt fra EU-Domstolen
1 indstilling

Nyt fra EU

Nyt fra andre lande og organisationer
Bundesministerium der Finanzen, Tyskland
Skatteetaten, Norge
VERO Skat, Finland
Högsta förvaltningsdomstolen, Sverige
Skatteetaten, Norge

Nyt fra SKAT
Nye satser

Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20141215' AND [SkatteraadChanged] <= '20141221') OR ([LSRChanged] >= '20141215' AND [LSRChanged] <= '20141221') OR ([ByretChanged] >= '20141215' AND [ByretChanged] <= '20141221') OR ([LandsretChanged] >= '20141215' AND [LandsretChanged] <= '20141221') OR ([HojesteretChanged] >= '20141215' AND [HojesteretChanged] <= '20141221')) ORDER BY AppelId DESC

Artikler og interessante links

Asia-Pacific Tax Bulletin (APTB)

Asia-Pacific Tax Bulletin: 6 - 2014

I denne udgave:

  • Income Taxation through the Life Cycle of an Extractive Industries Project
  • Public-Private Partnerships and Tax Incentives Used in Asian Countries To Encourage Infrastructure Development
  • An Evaluation of Excise Duties in the SAARC Member States
  • Chinese Direct Investments in the EU: New Tax Treaties and Effective Corporate Tax Burdens
  • Casenote - Delhi High Court Decision on Taxability of Offshore Supply and Services
  • Deduction of Interest and Other Borrowing Costs in Singapore: A Review of the Principles Set Out in Three Recent Court of Appeal Decisions
  • Source Rules in India
  • Customs Duty Valuation and Transfer Pricing
  • IRAS Consultation Paper on Transfer Pricing Documentation
  • DEVELOPMENTS

BDO

En skatteprocent på over 100

Der findes et betydeligt antal enkeltmandsvirksomheder i Danmark. Altså virksomheder, som ikke beskæftiger andre end indehaveren. Blandt disse findes en god del konsulentvirksomheder, herunder it-konsulenter samt ledelses- og kommunikationsrådgivere.

BDO

Vedtagne lovforslag

Folketinget har vedtaget en række af de lovforslag, som vi tidligere har omtalt i Depechen, herunder forslaget om medarbejderinvesteringsselskaber samt forslaget om mindre skat på udbytter af unoterede porteføljeaktier.

BDO

Den skattemæssige behandling af ulovlige aktionærlån

SKAT har udsendt et styresignal med en række eksempler på, hvorledes forskellige typer af aktionærlån skal håndteres i praksis. Der er dog stadig mange tvivlsspørgsmål i forhold til reglerne.

BDO

Indkomsten beskattes med mere end 100 %

Østre Landsret har i en ny dom fastslået, at der i en sag om ”rette indkomstmodtager”, hverken kan ske omgørelse eller betalingskorrektion. Det gør det risikabelt at drive en enkeltmandsvirksomhed i et selskab.

BDO

Tax free per diems are not always tax free

In a recent ruling, the National Tax Board decided that per diems cannot be paid tax free if the agreed salary is of minor size.

BDO

26 pct. tax scheme - reduction of the minimum salary requirement

With effect from 1 January 2015, the monthly minimum salary requirement for using the 26 pct. tax scheme is being reduced to DKK 61,500.

BDO

Denmark and the Faroe Islands - taxation on pension payments

Denmark and the Faroe Islands have agreed on amendments to the protocol to the Nordic double tax treaty concerning new tax rules on pension payments.

Beierholm

Aftale om styrket indsats mod skattely

Regeringen, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti har indgået en ny aftale om styrket indsats mod skattely. Initiativet indeholder positive elementer, men også elementer, der efter vores opfattelse strider mod retssikkerheden. Blandt andet sættes bindende svar om værdiansættelse af aktier ved fraflytning i visse tilfælde ud af kraft. Vi gennemgår nedenfor hovedelementerne i aftalen.

Beierholm

Social sikring, når du arbejder i udlandet?

Arbejdsmarkedet bliver mere og mere internationalt orienteret, hvilket betyder, at flere danskere arbejder i udlandet.

Beierholm

Forskerskatteordningen

Som omtalt i en tidligere nyhedsorientering har regeringen fremsat forslag om at justere vederlagskravet ned med DKK 10.000, således at det nuværende vederlagskrav ændres fra DKK 70.600 pr. måned til DKK 60.600 pr. måned (før fradrag af AM-bidrag og ATP/udenlandske sociale bidrag).

EY

Nyt lønkrav ved beskatning af medarbejdere fra udlandet

Pr. 1. januar 2015 reduceres lønkravet for medarbejdere, der skal arbejde i Danmark under de gunstige beskatningsregler i kildeskattelovens § 48E (den såkaldte forskerskat). Kravet reduceres med ca. 10.000 kr. til en månedsløn på 61.500 kr.

OECD

Release of discussion draft on the transfer pricing aspects of cross-border commodity transactions

Public comments are invited on the discussion draft on the Transfer Pricing aspects of cross-border Commodity transactions released as part of the OECD Centre for Tax Policy's work on Action 10 of the Action Plan on Base Erosion and Profit Shifting.

OECD

Release of discussion draft on the use of profit splits in the context of global value chains as part of the work on BEPS Action 10

Public comments are invited on the discussion draft on the use of profit splits in the context of global value chains, released as part of the work in relation to Action 10 of the BEPS Action Plan.

OECD

Release of a discussion draft on Action 4 (Interest deductions and other financial payments)

Public comments are invited on a discussion draft which deals with action 4 (Interest deductions and other financial payments) of the BEPS Action Plan

OECD

Release of a discussion draft on Action 14 (Make dispute resolution mechanisms more effective) of the BEPS Action Plan

Public comments are invited on a discussion draft which deals with the work on Action 14 (“Make dispute resolution mechanisms more effective”) of the BEPS Action Plan.

OECD

Release of discussion draft on revisions to Chapter I of the Transfer Pricing Guidelines (Including risk, recharacterisation and special measures)

Public comments are invited on this discussion draft which deals with work in relation to Actions 8,9, and 10 of the Action Plan on Base Erosion and Profit Shifting (BEPS).

OECD

Release of discussion draft on the transfer pricing aspects of cross-border commodity transactions

Public comments are invited on the discussion draft on the Transfer Pricing aspects of cross-border Commodity transactions released as part of the OECD Centre for Tax Policy's work on Action 10 of the Action Plan on Base Erosion and Profit Shifting.

PwC

Regeringen indgår aftale om bekæmpelse af skattely

Regeringen har indgået aftale om en såkaldt “skattelypakke”. Det betyder blandt andet en forlængelse af den periode, hvor listerne over selskabers skattepligtige indkomst er offentliggjort, og indførelse af en ”omgåelsesklausul” i forbindelse med en række transaktioner.

Redmark

Restskat og overskydende skat for indkomståret 2014

For at undgå at betale renter af restskat for indkomståret 2014 skal betaling ske inden nytår. Men mod betaling af en dag til dag-rente, kan betaling ...

Rigsrevisionen

Beretning om SKATs forvaltning af restancer (nr. 3/2014)

Beretningen handler om SKATs forvaltning af restancer i perioden april 2013 - november 2014. Restancer er personers og virksomheders gæld til det offentlige, og SKAT er ansvarlig for at inddrive denne gæld. SKAT har i september 2013 idriftsat første del af it-systemet Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI), der skal understøtte inddrivelsen af restancer.

Formålet med beretningen er at vurdere, hvordan SKAT har arbejdet med restanceinddrivelsen efter den trinvise idriftsættelse af EFI. Rigsrevisionen har undersøgt, om SKAT har et korrekt datagrundlag til at inddrive restancer, og om SKAT har håndteret kendte problemer og problemer, som opstod efter den trinvise idriftsættelse af EFI, tilfredsstillende. Endvidere vurderes SKATs anvendelse af udvalgte inddrivelsesmetoder. Endelig undersøges det, om Skatteministeriet har opstillet dækkende mål for inddrivelse af restancer på finansloven.

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i juni 2014.

RSM plus

Aktionærlån - risiko for beskatning af låntager

Risiko for beskatning af låntageren selv om der fortsat er tilbagebetalingspligt til selskabet iht. selskabsloven. Vi beskriver i hovedtræk i denne information de gældende regler for en person, der låner penge af et kontrolleret selskab, eller hvor selskabet stiller sikkerhed, kaution mv. på vegne af en fysisk person. Læs informationen her.

RSM plus

De sidste detaljer - Bør jeg gøre noget inde årsskiftet?

Uanset om du er hovedaktionær, lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende, bør du foretage nogle skattemæssig overvejelser i forhold til betalte skatter i 2014, forskudsansættelsen for 2015, indbetalinger på pensionsordninger, indberetning af servicefradrag og meget andet. Vi har derfor kort beskrevet de vigtigste ting, som du bør huske at tænke på, inden året rinder ud - og som eventuelt kan give anledning til en snak med din daglige revisor, skatteafdelingen i RSM plus eller din bank. Læs informationen her.

RSM plus

Nye satser for 2015

Skatterådet har netop fastsat nye standardsatser for rejser i 2015. Øvrige betingelser og regler for området fortsætter uændret. Reglerne for ”rejsebegrebet”, herunder for rejsens varighed og afstanden fra egen bopæl er uændrede. Det gælder den manglende mulighed for at modregne i en forud aftalt løn (ofte benævnt ikke tilladt lønomlægning). Ny 2015-sats for kørselsgodtgørelse på kr. 3,70 er udregnet primo november 2014 bl.a. på basis af en udgift til benzin på kr. 13,17 (aktuel listepris på ca. kr. 10,50). Læs hele informationen her.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKAT-meddelelse: Amortisationsrenten for 2015

SKM2014.859.SKAT

Vedrører: Lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven) § 11 A, stk. 2 og 3.

Rateopsparing i pensionsøjemed. Amortisationsrenten for 2015 er fastsat til 3,388 pct.

 

SKAT-meddelelse: Skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter mv., gældende for 2015

SKM2014.854.SKAT

Vedrører: Ligningslovens § 9, stk. 4 og § 9 A

Meddelelse om skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter, gældende for 2015

 

SKAT-meddelelse: Værdiansættelse af forskellige skønsposter for selvstændigt erhvervsdrivende for indkomståret 2015

SKM2014.853.SKAT

Vedrører: Statsskatteloven § 4

SKAT har fastsat vejledende mindstesatser for handlendes forbrug af egne varer, privat andel af elektricitet, vand og varme samt bilforhandleres private anvendelse af biler.

 

Bindende svar: Værdiansættelse af illikvide medarbejderaktier

SKM2014.865.SR

Vedrører: Statsskatteloven § 4. Ligningsloven § 16

Der vil ske lønbeskatning af de ansatte ved de ansattes køb af aktier en kurs, der svarer til 85 % af aktiernes børsværdi. De aftalte omsætningsbegrænsninger, der gælder for de pågældende aktier, medfører ikke, at aktierne kan værdiansættes til en værdi under børskursen.

 

Kendelse: Salg af ejendom var skattefri grundet opfyldt beboelseskrav

SKM2014.858.LSR

Vedrører: Ejendomsavancebeskatningsloven § 1, stk. 1 og § 8, stk. 1

En ejendom, der fra 1987-2007 havde tjent som bolig for klageren og hans hustru, og som havde været registreret som landbrugsejendom indtil den 1. januar 2010, hvor ejendommens status ændredes til beboelsesejendom, og som tillige havde været anvendt erhvervsmæssigt, ansås for at opfylde betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, ved et salg i 2012 eller senere.

 

Kendelse: Afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelse

SKM2014.860.LSR

Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 26 og § 27

Anvendelsen af lagerprincippet ansås ikke som opgivelse af en "balancepost", efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7, og der kunne derfor ikke ske genoptagelse efter nævnte bestemmelse i et tilfælde, hvor skattemyndighederne havde ændret skatteansættelsen som følge af, at nogle værdipapirer var behandlet forkert skattemæssigt.

 

Kendelse: Syn og skøn - regelfortolkning - afvisning

SKM2014.848.VLR

Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 47

Sagen drejer sig om at der ønskes afholdt syn og skøn vedrørende værdiansættelse af en vindmøllepark bestående af 6 vindmøller i Tyskland i forbindelse med, at disse blev erhvervet af 3 danske kommanditselskaber, der senere er samlet i K/S G2. De danske kommanditselskaber ejer vindmøllerne via 3 tyske kommanditselskaber, der tilsvarende senere er samlet i et tysk kommanditselskab. Vindmøllerne er beliggende i ...1, ...2, ...3 og ...4. Vindmøllerne er overdraget og sat i drift i 2009. K/S G2 har opgjort det samlede afskrivningsgrundlag til kr. 145.340.413. A har foretaget afskrivninger i sin skattepligtige indkomst i overensstemmelse med sin ejerandel.

SKAT er ikke enig med A i opgørelsen af afskrivningsgrundlaget, og har derfor reduceret afskrivningsgrundlaget med henholdsvis kr. 8.584.142 (Udbyderhonorar), kr. 39.640.181 (Infrastrukturanlæg) og kr. 904.142 (Køreveje), eller i alt med kr. 49.128.465.

A gør gældende, at reduktionen af afskrivningsgrundlaget med udgifterne på henholdsvis kr. 8.584.142 og kr. 39.640.181 ikke bør foretages da udgifterne er indeholdt i prisen som blev forlangt af K/S G2 da anpartsprojektet udbydes, og således udgjorde en del af afskrivningsgrundlaget i K/S G2 som A erhvervede sin anpart i.

SKAT har her over for den opfattelse, at udgifterne på kr. 8.584.142 og kr. 39.640.181 udgør ikke afskrivningsberettigede udgifter til dels udbyderhonorar og udgifter til infrastrukturanlæg jfr. afskrivningslovens § 5, § 5C og § 45. SKAT er således af den opfattelse, at udgifterne allerede efter afskrivningsloven ikke kan indgå i afskrivningsgrundlaget.

SKAT har ved opgørelsen af udgifterne på kr. 8.584.142, kr. 39.640.181 samt kr. 904.142 lagt K/S G2s egne oplysninger til grund.

I sagen har A´s advokat Poul Bostrup anmodet om syn og skøn. Der ønskes mere konkret afholdt syn og skøn til fastlæggelse af værdien af anlægsarbejder mv. i forbindelse med opførelse af vindmølleparkerne i Tyskland.

SKAT har anvendt anpartsprojektets egne oplysning for så vidt de talmæssige oplysninger. Derfor er det SKATs opfattelse, at da der ikke ses at være nogen uenighed om værdiansættelserne og da sagen vil blive afgjort ud fra rene juridisk regler kan der ikke afholdes syn og skøn.

Landsskatteretten har givet A afslag på tilsagn om omkostningsdækning med begrundelse om at sagen vil blive afgjort ud fra udelukkende juridisk regelfortolkning.

Byretten tillod afholdelse af syn og skøn med, at det ikke på det foreliggende grundlag kunne afvises, at et syn og skøn kunne få betydning for Landsskatterettens afgørelse.

Vestre Landsret omgjorde byrettens kendelse og afviste begæringen om afholdelse af syn og skøn da det skønnedes uden betydning hvad vindmøllernes handelsværdi ved ibrugtagning måtte være og at SKAT havde foretaget en fordeling på baggrund af parternes aftale om en totalentreprise og investorernes øvrige økonomiske oplysninger.

 

Dom: Omgørelse - betalingskorrektion - kontrolleret transaktion - rette indkomstmodtager

SKM2014.866.VLR

Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 29, stk. 1, nr. 1. Ligningsloven § 2, stk. 5

I sagen var et lønvederlag i form af en bonus for en læges arbejde blevet placeret i et selskab, som lægen ejede 100 %, og ikke hos lægen personligt. Arbejdsgiveren var et selskab, som lægen alene ejede 15 % af.

Der var enighed om, at lægen og ikke hans selskab var rette indkomstmodtager til lønvederlaget.

Landsretten afviste, at lægen og hans selskab var berettiget til at omgøre dispositionen i medfør af skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 1, idet det ikke var godtgjort, at dispositionen med at lægge indkomsten i selskabet ikke i overvejende grad har været båret af hensynet til at spare eller udskyde skatter.

Landsretten fandt ikke, at der kunne ske betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5. Landsretten fandt, at transaktionen mellem det uafhængige arbejdsgiverselskab og lægens selskab ikke var omfattet af ligningslovens § 2, idet lægen ikke udøvede bestemmende indflydelse i arbejdsgiverselskabet, hverken gennem ejerandel, gennem en aktionæroverenskomst eller på anden vis. Aftalen om bonusvederlaget til lægens selskab må derfor anses for indgået mellem i ligningslovens forstand uafhængige parter, jf. ligningslovens § 2, stk. 1, 1.pkt. in fine. Da der således ikke er tale om en kontrolleret transaktion kunne der ikke foretages betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5.

 

Dom: Proces - klageberettiget - sambeskatning - administrationsselskab

SKM2014.856.BR

Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 40, stk. 1 (dagældende)

Retten fastslog, at et selskab, der havde været administrationsselskab i en sambeskattet koncern, ikke var klageberettiget i en sag om de tidligere datterselskabers skatteansættelse, idet selskabets interesse i at undgå at tilbagebetale sambeskatningsbidrag ansås som en afledet økonomisk interesse. Da selskabet således ikke havde en direkte, økonomisk interesse som krævet i skatteforvaltningslovens § 40, stk. 1, blev Skatteministeriet frifundet. Heller ikke ved at påklage sambeskatningsindkomsten kunne selskabet få prøvet gyldigheden og den materielle rigtighed i SKATs afgørelser.

 

Dom: Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - hovedanlæg - internt anlæg

SKM2014.855.BR

Vedrører: Vurderingsloven § 17 og § 18 (dagældende)

Sagen angik, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til yderligere fradrag for forbedringer efter vurderingslovens dagældende § 17 for udgifter til etablering af vejanlæg internt på sagsøgerens ejendom.

Sagsøgeren fik ikke medhold i, at sagsøgeren var berettiget til yderligere fradrag for det interne vejanlæg. På baggrund af vejanlæggets forløb langs de på ejendommen opførte bygninger fandt retten, at vejanlægget havde karakter af interne fordelingsveje og dermed ikke udgjorde et fradragsberettiget hovedanlæg, der tjener adgangen til selve grunden. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn over, hvilke dele af vejanlægget, der berettigede til fradrag.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

 

Dom: Ejendomsvurdering - grundværdi - byggeretsprincip - faktisk anvendelse

SKM2014.851.BR

Vedrører: Vurderingsloven § 6 og § 13

Sagen angår grundværdiansættelsen af en ejendom udlagt til tæt-lav bebyggelse. Ansættelsen var foretaget på grundlag af byggeretsværdiprincippet ved anvendelse af 14 byggeretter svarende til antallet af opgjorte husenheder. Sagsøgeren, der var enig i, at byggeretsværdiprincippet skulle anvendes, gjorde gældende, at ansættelsen var foretaget på et forkert grundlag, fordi lokalplanen alene muliggjorde udstykning i 6 grunde, hvorfor der ikke var taget hensyn til udstykningsmulighederne.

Retten anførte bl.a., at der ifølge Vurderingsvejledningen fra 2002 og senere vejledninger ved ansættelsen af grundværdien skal indgå et antal byggeretter, som svarer til antallet af husenheder, og at der ved udnyttelse af den tilladte bebyggelsesprocent ville kunne opføres 14 boliger af normal størrelse. Retten lagde endvidere til grund, at der ved anvendelse af byggeretsværdiprincippet generelt er taget hensyn til udstykningsmuligheder, hvorfor sagsøgeren ikke havde bevist, at Landsskatterettens skøn var udøvet på urigtigt grundlag eller havde medført et åbenbart urigtigt resultat. At grundværdien ved senere vurderinger var beregnet med udgangspunkt i 6 byggeretter, kunne ikke føre til et andet resultat.

 

Dom: Ejendomsvurdering - grundværdi - byggeretsprincip - faktisk anvendelse

SKM2014.850.BR

Vedrører: Vurderingsloven § 6 og § 13

Sagen angår grundværdiansættelsen af en ejendom udlagt til tæt - lav bebyggelse. Ansættelsen var oprindeligt foretaget på grundlag af byggeretsværdiprincippet ved anvendelse af 32 byggeretter svarende til antallet af opgjorte husenheder. Landsskatteretten havde fundet, at det korrekte antal byggeretter udgjorde 28, men fandt ikke grundlag for at nedsætte vurderingsmyndighedens ansættelse.

Sagsøgeren, der var enig i, at byggeretsværdiprincippet skulle anvendes, gjorde gældende, at ansættelsen var foretaget på et forkert grundlag, fordi lokalplanen alene muliggjorde udstykning i 14 grunde, og at der derfor skulle ansættes 14 byggeretter.

Retten anførte blandt andet, at der i vurderingsvejledningen og Den juridiske vejledning ved ansættelsen af grundværdien skal indgå et antal byggeretter, som svarer til antallet af husenheder, og at byggeretsværdiprincippet alene er et vurderingsteknisk hjælpemiddel. Da det ikke var godtgjort, at de ansatte grundværdier var væsentligt lavere end værdien i handel og vandel, eller at skønnet i øvrigt lå udenfor rammerne af det skøn, der tilkommer vurderingsmyndighederne, blev ministeriet frifundet.

 

Dom: Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - moms

SKM2014.847.BR

Vedrører: Vurderingsloven § 17 og § 18 (dagældende)

Sagen angår, om sagsøgerne i henhold til dagældende § 18, jf. § 17 i vurderingsloven er berettiget til fradrag for et beløb svarende til momsen af den etableringsudgift, som en kommune oprindeligt havde afholdt, men som var overvæltet på sagsøgerne i forbindelse med ejendommens erhvervelse.

Retten anførte, at den moms, som kommunen betalte i forbindelse med anlægsarbejdet, var omfattet af den dagældende ordning om momsrefusion, således at kommunen fik momsen tilbagebetalt fra staten. Retten fandt det ubetænkeligt at lægge til grund, at kommunen rent faktisk fik momsen fra anlægsarbejderne tilbage via refusionsordningen. Det kunne ikke tillægges betydning, at kommunen som en del af refusionsordningen skulle betale bidrag til ordningen. Retten fandt herefter, at kommunen samlet set ikke havde haft udgifter til moms, og momsudgifterne kunne følgelig ikke anses for overvæltet på køberne af grundene.

Sagsøgerne fik ikke medhold i, at Landsskatterettens kendelse om ikke at indrømme fradrag for momsen var udtryk for en praksisændring, der alene kunne få virkning for fremtiden. Retten anførte, at spørgsmålet om moms ikke havde været omtvistet i de påberåbte tidligere afgørelser, og retten fandt det ikke godtgjort, at der forelå en sådan bindende administrativ praksis om ret til fradrag for moms, at skattemyndighederne kun kunne ændre praksis med virkning for fremtiden.

Der var godkendt fradrag for 605 meter af en ekstern vej på 1.159 meter. Retten fandt, at sagsøgerne ikke havde bevist, at den resterende del af vejen var værdiforøgende for udstykningen.

Der blev henvist til, at hele udstykningen havde adgang via de 605 meter vej.

Ifølge en beregning af fradrag for ekstern vej var der en beskeden afvigelse mellem det fradrag sagsøgerne havde krav på og det indrømmede. To dommere fandt, at forholdet var af så bagatelagtig karakter, at det ikke kunne føre til hjemvisning.

 

Dom: Rette indkomstmodtager - omgørelse og betalingskorrektion

SKM2014.846.ØLR

Vedrører: Statsskatteloven § 4. Skatteforvaltningsloven § 29, stk. 1, nr. 1. Ligningsloven § 2, stk. 5

I sagen var et vederlag for en læges arbejde blevet placeret i et selskab og ikke hos lægen personligt.

Østre Landsret fandt, at en læge personligt og ikke hans selskab var rette indkomstmodtager af et vederlag, idet Landsretten fandt, at arbejdet var ydet for personligt arbejde i tjenesteforhold.

Landsretten afviste, at lægen og hans selskab var berettiget til at omgøre dispositionen i medfør af skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 1, idet det ikke var godtgjort, at dispositionen med at lægge indkomsten i selskabet ikke i overvejende grad har været båret af hensynet til at spare eller udskyde skatter.

Selskabet gjorde gældende, at det var berettiget til betalingskorrektionen efter ligningslovens § 2, stk. 5. Østre Landsret fastslog indledningsvis, at Højesteret med dommene i SKM2012.92.HR og SKM2012.221.HR ikke har taget stilling til og fastslået, at sager om rette indkomstmodtager er omfattet af ligningslovens § 2, hvilket selskabet ellers havde gjort gældende. Da sager om rette indkomstmodtager ikke vedrører korrektion af "priser og vilkår", som ligningslovens § 2 omhandler, men er en skattemæssig henførsel af indkomsten til lægen som rette indkomstmodtager, er disse sager ikke omfattet af ligningslovens § 2. Da ændringen således ikke var foretaget i henhold til ligningslovens § 2, stk. 1, kan selskabet ikke foretage betalingskorrektion i h.t. ligningslovens § 2, stk. 5, og dermed kunne selskabet heller ikke undgå af blive tilskudsbeskattet af det beløb, som var blevet placeret i selskabet.

 

Nyt på inddrivelsesområdet

SKM2014.867.SANST Klage over rykkergebyr over for meget udbetalt boligsikring

Vedrører: Forvaltningsloven § 2, stk. 1 og § 22. Inddrivelsesloven § 3, stk. 1, § 6 og § 17. Skatteforvaltningsloven § 11

Et rykkergebyr på 140 kr. pålagt i henhold til inddrivelseslovens § 6 i forbindelse med udsendelse af en rykker vedrørende for meget udbetalt boligsikring ansås ikke for en afgørelse, der kunne påklages til Landsskatteretten, og klagen blev derfor afvist.

SKM2014.861.SANST Afgørelse om forældelse af sagsomkostninger ugyldig grundet manglende kompetence

Vedrører: Bekendtgørelse om klageadgang § 1. Bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige § 29

Skatteankestyrelsens tidligere afgørelse om forældelse af sagsomkostninger (offentliggjort som SKM2014.796.SANST ) var ugyldig, da Skatteankestyrelsen ikke havde kompetence til at behandle klagen. Afgørelsen annulleredes derfor.


Indholdsfortegnelse 

Nye straffesager

SKM2014.852.ØLR Straffesag - urigtige momsangivelser - kildeskat - ikke afleveret skattekort - aflytning - vekselselskaber - momssvig - skattesvig

Vedrører: Straffeloven § 21 og § 289. Momsloven § 81. Kildeskatteloven § 74

T1 og T2 var tiltalt i forening som ejere og direktører i selskaberne H1 ApS og H2 ApS at have begået moms- og skattesvig, idet selskaberne ikke angav moms korrekt og havde ansatte uden at indeholde A-skat og AM-bidrag.

T3 og T4 var tiltalt som direktører i H2 ApS efter aftale og fælles forståelse med T1 og T2 at have lavet moms- og skattesvig.

T1 forklarede at det var revisoren, der stod for momsangivelser og de stod i fællesskab for A-skat og AM-bidrag. De lejede mandskab af G1 Byg.

Foreholdt, at politiet havde aflyttet T1's telefon og der ikke var en eneste samtale mellem T1 og G1 Byg, hvori T1 har lejet folk af G1 Byg, forklarede han, at han havde flere telefoner og på grund af støv og vand på byggepladsen måtte han tit købe et taletidskort og ringe fra nye numre. Fakturaerne udstedte han selv til brug for sit eget bogholderi. G1 Byg fik kopi af fakturaerne. G1 Byg ville gerne have fakturaerne udbetalt kontant i Euro og det var årsagen, til at T1 overførte pengene til vekselselskaberne. Når han havde skrevet under på kvitteringer for 42 mio. kr., så er der også kontante betalinger for 42 mio. kr. i firmaet. Det faldt ham bare naturligt at skrive beløbene i danske kroner, selvom der skulle betales i Euro.

T2 forklarede at han fungerede som en form for kørende sælger. Han var ikke en del af ledelsen i H1 ApS. Han havde ikke med mandskabet at gøre. Momsregnskabet blev ikke lavet til tiden, da revisoren "sejlede" lidt i det. T2 var ikke inde over det med kvitteringerne. T2 huskede ikke de i retten afspillede telefonsamtaler.

T4 forklarede at han var direktør i H2 ApS fordi T1 havde foreslået det, da T3 manglede penge. Han skulle ikke lave andet end at skrive under, herunder på ansættelseskontrakter, og gå i banken for at hæve penge. Hans kæreste hjalp på kontoret og derfra har han hørt om H2 ApS. Han skulle have løn. Han havde indtryk af at det hele kørte "efter bogen". Han har ikke set, at nogen ansatte har fået kontanter udleveret i kuverter. Han har ikke sit eget kontor i H2 ApS. Det var ca. 3 uger før at firmaet lukkede, at bankmanden ringede til ham og sagde, at der var noget galt. Han erindrer ikke hvad telefonsamtalerne drejede sig om. Han studsede ikke over at han skulle gå ned i banken og lyve. Der foregik ikke noget ulovligt.

T3 ønskede ikke at udtale sig.

Byretten fandt de tiltalte skyldige i tiltalen. T1 og T2 idømtes hver især 3½ års fængsel samt en tillægsbøde på 35.600.000 kr. T3 idømtes fængsel i 1 år samt en tillægsbøde på 3.550.000 kr. T4 idømtes fængsel i 1½ år samt tillægsbøde på 7.250.000 kr. Endvidere idømtes de tiltalte erstatningspligt. Retten lagde til grund, at der reelt ikke var aktiviteter i G1 Byg og at H1 ApS har anvendt G1 Byg til at unddrage A-skat og AM-bidrag ved at udstede fiktive fakturaer, og at det således reelt er H1 ApS, der har udlejet mandskab og afholdt lønudgifterne. Det kunne lægges til grund, at de overførsler, der er sket fra vekselselskaberne er anvendt til "sorte lønninger". Ved bevisvurderingen blev der blandt andet lagt vægt på afspillede telefonsamtaler.

T1, T2 og T3 gjorde i landsretten gældende, at der ved den beløbsmæssige opgørelse af den unddragne A-skat ikke kan tages udgangspunkt i en skatteprocent på 55, men alene en skønsmæssigt opgjort skatteprocent på 40.

Landsretten stadfæstede i det væsentlige byretsdommen. Den fastholdt at der ved opgørelsen af den unddragne A-skat skulle tages udgangspunkt i en skatteprocent på 55.


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU-domstolen

Indstillinger
C-357/13 Drukarnia Multipress

Sagen omhandler:

Præjudiciel – Wojewódzki Sąd Administracyjny w Krakowie (Polen) – fortolkning af artikel 2, stk. 1, litra b), og c), og artikel 9 i Rådets direktiv 2008/7/EF af 12. februar 2008 om kapitaltilførselsafgifter – national lovgivning, der pålægger kapitaltilførselsafgift på kapitalindskud i kommanditaktieselskaber – mulighed for at anse et sådant selskab for et kapitalselskab – afgiftsfritagelse for omstruktureringsdispositioner – en medlemsstats frihed til at opkræve kapitaltilførselsafgift af enheder, der tjener erhvervsformål, og som ikke anses for kapitalselskaber

Generaladvokatens indstilling:

Artikel 2, stk. 1, litra b) og c), i Rådets direktiv 2008/7 af 12. februar 2008 om kapitaltilførselsafgifter skal fortolkes således, at et kommanditaktieselskab i henhold til polsk ret som det i hovedsagen omhandlede, hvoraf kun en del af kapitalen og selskabsdeltagerne kan opfylde de betingelser, der er fastsat i de nævnte bestemmelser, skal betragtes som et kapitalselskab som omhandlet i direktiv 2008/7


Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

ST 16753 2014 INIT Økofinrådets rapport til Det Europæiske Råd om beskatningsspørgsmål

ST 16754 2014 INIT Finansministrenes rapport om beskatningsspørgsmål inden for rammerne af europluspagten

ST 16846 2014 INIT Adfærdskodeks (erhvervsbeskatning) - Rådets konklusioner

ST 16633 2014 INIT RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater

ST 16914 2014 ADD 1 Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater - Vedtagelse af den lovgivningsmæssige retsakt (LR+E)

ST 16914 2014 INIT Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater - Vedtagelse af den lovgivningsmæssige retsakt (LR + E)

 

Nyt fra Kommissionen

State aid: Commission extends information enquiry on tax rulings practice to all Member States

 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 55 Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. (Forlængelse af rabat på afgiften ved omlægning af eksisterende kapitalpensioner og rabat på afgiften ved udbetaling fra eller omlægning af konti i Lønmodtagernes Dyrtidsfond).

Bilag

Bilag 7

Supplerende ændringsforslag, fra skatteministeren

Bilag 8

Ændringsforslag til 2. beh. stillet den 15. december 2014 af skatteministeren

L 76 Forslag til lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme. (Vurderinger i årene 2015 og 2016).

Spørgsmål og svar

Spm. 15

Spm. om en vurdering af det ikke-udmøntede råderum til offentlige investeringer, til skatteministeren

L 98 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love. (Exitskat og henstand for fysiske personer, gennemførelse af ændring af moder-/datterselskabsdirektivet, justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne og opgørelsesprincipper for fordringer og gæld m.v.).

Bilag

Bilag 1

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Almindelig del

Spørgsmål og svar

Spm. 166

Spm. om at oplyse, om bare én af de 508 kontroller for sort arbejde på privat grund fra juni 2012 til udgangen af 2013 har ført til sigtelse, til skat...   Svar  

Spm. 174

Spm. om at oversende en opgørelse over restancetal for 2014 – opgjort på de enkelte kommuner, til skatteministeren  Svar  

Spm. 175

Spm. om ministeren overvejer en ordning, hvorefter de enkelte kommuner kan blive kompenseret for de likviditetsproblemer, som kommunerne får, fordi re...   Svar  

Spm. 196

Spm. om ministeren også har været i dialog med Kammeradvokaten og fået foretaget en juridisk vurdering af Kommissionens afgørelse i sag SA.35683, til ...   Svar  

Spm. 199

Spm. om at opdatere tabel 1 i svaret på SAU (2013-14) L 79 – spørgsmål 35, så der laves tre tilsvarende separate tabeller – år for år – baseret på udv...   Svar  

Spm. 214

Spm. om, under hvilke betingelser en skatteyder kan opnå et skattemæssigt fradrag for indbetalinger til en livsvarig livrente, til skatteministeren  Svar  

Spm. 215

Spm. om begrundelsen for forskellen på fradragsmulighederne for indbetalinger til privattegnede livsvarige livrenteordninger med indbetalingsaftaler p...   Svar  

Spm. 217

Spm. om en oversigt over antallet af personer, der har anvendt BoligJobordningen i hhv. 2011, 2012 og 2013 fordelt på kommuner, til skatteministeren  Svar  

Spm. 224

MFU spm. om antallet af SKATs virksomhedskontrolbesøg i forbindelse med dobbeltforsørgelse og sort arbejde, til skatteministeren  Svar  

Spm. 238

Spm. om at oplyse SKATs lovhjemmel til at opkræve rykkergebyrer for manglende betaling af regninger, som SKAT aldrig har sendt ud, til skatteministere...   Svar  

Spm. 239

Spm. om at bekræfte, at der i oktober er udsendt rykkere for manglende betaling af vægtafgift for 2012, som SKAT ikke tidligere har forsøgt opkrævet, ...   Svar  

Spm. 240

Spm. om det er rimeligt, at SKAT pålægger rykkergebyr for manglende betaling, når en borger ikke tidligere har modtaget opkrævning herom, til skattemi...   Svar  

Spm. 247

Spm. om personlig kautionsstillelse skal anses som sikkerhedsstillelse i relation til virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, til skatteministeren  Svar  

Spm. 248

Spm. om en sikkerhed, som en far stiller over for sønnens kreditorer i et generationsskifte, hvor sønnen f.eks. overtager en del af farens landbrugsvi...   Svar  

Spm. 249

Spm. om, hvordan reglerne i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, skal fortolkes, til skatteministeren  Svar  

Spm. 250

Spm. om der skal være stillet særskilt privat sikkerhed for et beløb svarende til gældens kursværdi, for at man kan undgå beskatning, til skatteminist...   Svar  

Spm. 251

Spm. om, hvordan bagatelgrænsen i § 3, stk. 6, i lov nr. 992 af 16. september 2014 skal fortolkes i en situation, hvor indskudskontoen primo 2014 udgø...   Svar  

Spm. 252

Spm. om, hvordan bagatelgrænsen i § 3, stk. 6, i lov nr. 992 af 16. september 2014 skal fortolkes i en situation, hvor indskudskontoen primo 2014 udgø...   Svar  

Spm. 253

Spm. om, hvordan bagatelgrænsen i § 3, stk. 6, i lov nr. 992 af 16. september 2014 skal fortolkes i en situation, hvor indskudskontoen primo 2014 udgø...   Svar  

Spm. 254

Spm. om, hvordan bagatelgrænsen i § 3, stk. 6, i lov nr. 992 af 16. september 2014 skal fortolkes i en situation, hvor indskudskontoen primo 2014 udgø...   Svar  

Spm. 255

Spm. om, hvordan bagatelgrænsen i § 3, stk. 6, i lov nr. 992 af 16. september 2014 skal fortolkes i en situation, hvor indskudskontoen primo 2014 udgø...   Svar  

Spm. 256

Spm. om opgørelsen af bagatelgrænsen i § 3, stk. 6, i lov nr. 992 af 16. september 2014 alene skal ske for indkomståret 2014 og ikke for efterfølgende...   Svar  

Spm. 257

Spm. om bagatelgrænsen i § 3, stk. 6, i lov nr. 992 af 16. september 2014 alene gælder for erhvervsdrivende, der i 2014 anvender virksomhedsordningen,...   Svar  

Spm. 258

Spm. om det er rimeligt, at SKAT har en meget restriktiv holdning med hensyn til mulighederne for at foretage omgørelse af sikkerhedsstillelser, der e...   Svar  

Spm. 259

Spm. om det er rimeligt, at fristen for omvalg af visse dispositioner i 2013-regnskabet allerede udløber pr. 1. april 2015, set i lyset af at der stad...   Svar  

Spm. 260

Spm. om årsagen til, at beløb hensat til senere hævning ved udgangen af indkomståret 2013 ikke kan indskydes på indskudskontoen, til skatteministeren  Svar  

Spm. 261

Spm. om der vil ske justering af de vedtagne regler, således at beløb hensat til senere hævning ved udgangen af indkomståret 2013 kan indskydes på ind...   Svar  

Spm. 262

Spm. om at oplyse, om stuehusets anskaffelsessum i relation til undtagelsesbestemmelsen i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 8, kan opgøres til 2.200  Svar  

Spm. 263

Spm. om, hvornår de vedtagne regler bliver beskrevet i SKATs Juridiske vejledning, til skatteministeren  Svar  

Spm. 265

Spm. om, hvor stort et provenu statskassen vil miste efter tilbageløb og adfærdsændringer, hvis pensionister får et nyt skattefradrag til brug for udb...   Svar  

Spm. 278

Spm. om, hvor mange af de 508 kontroller der har ført til henholdsvis bøder, pålæggelse af afgifter eller lignende, jf. SKATs Gennemsigtighedsrapport ...   Svar  

Spm. 279

Spm. om, hvilke begrundelser der ligger til grund for hver af de 508 kontroller, SKAT har foretaget på privat grund, jf. SKATs Gennemsigtighedsrapport...   Svar  

Spm. 280

Spm. om, hvor ofte det er sket i årene 2013 og 2014, at SKAT har sendt en opkrævning med rykkergebyr uden først at have sendt en opkrævning uden rykke...   Svar  

Spm. 281

Spm. om, hvor mange borgere der har klaget over at blive afkrævet et rykkergebyr uden først at have modtaget en opkrævning, til skatteministeren  Svar  

Spm. 282

Spm. om, hvornår en borger med en pensionskonto, hvoraf der skal betales PALskat, har ret til at modtage en opgørelsen over skattebetalingen i forhold...   Svar  

Spm. 292

MFU spm. om, hvornår den i svaret på SAU alm. del, spørgsmål 228 nævnte gennemgang forventes at være færdiggjort, til skatteministeren  Svar  

Spm. 293

MFU spm. om at svare på spørgsmålet, som omhandlede, hvorvidt afgørelsen SKM2014.718LSR vil medføre, at andre lignende og igangværende sager vil blive...   Svar  

Spm. 294

MFU spm. om at svare på spm. 230 om at redegøre for praksisændringer på området siden 1. januar 2010, til skatteministeren  Svar  

Spm. 296

MFU spm. om at oversende en beregning, der viser, hvad der kan opnås i skatteprovenu ved at erstatte det anslåede licensprovenu (4.403,8 mia. kr. i 20...   Svar  

Spm. 297

Spm. om at kommentere kronikken i Børsen 15. december 2014: "Staten vil ikke rette sine momsfejl" af Kim Pedersen, til skatteministeren  Svar  

Spm. 298

Spm. om i hvilket omfang den tidligere skatteminister, Morten Østergaard, var orienteret om, at departementschefen i Skatteministeriet i juli 2014 skr...   Svar  

Spm. 299

Spm. om det ikke er normal standard, at en departementschef orienterer sin minister om henvendelser fra Rigsrevisionen og om, hvad ministeriet svarer ...   Svar  

Spm. 300

Spm. om der er tale om en departementschef, der har handlet på egen hånd uden at orientere ministeren, og i bekræftende fald om det vil få konsekvense...   Svar  

Spm. 301

Spm. om, hvorfor Skatteministeriet forsøgte at undgå at blive kulegravet af statens revisor, Rigsrevisionen, hvilket fremgår af artiklen "Østergaards ...   Svar  

Spm. 302

Spm. om ministeren er enig med de to tidligere departementschefers udtalelser i artiklen "Tidligere departementschefer: Minister må have kendt brevet"...   Svar  

Spm. 303

Spm. om, hvornår it-systemet EFI forventes at være fuld funktionsdygtigt, til skatteministeren  Svar  

Spm. 304

Spm. om, hvor mange penge det offentlige har mistet i tabte restancer på grund af forsinkelsen af inddrivelsessystemetet EFI, til skatteministeren  Svar  

Spm. 305

Spm. om at redegøre for de udvidede forbrugsmuligheder (inklusiv virkningen af lavere skat) for henholdsvis den gennemsnitlige enlige folkepensionist ...   Svar  

Spm. 306

Spm. om, hvor meget ekstra en funktionærfamilie og en LO-familie skal betale i skat, når den planlagte bundskattestigning på 0,25 procentpoint er tråd...   Svar  

Spm. 307

Spm. om, hvor meget betaler henholdsvis en funktionærfamilie og en LO-familie i indkomstskatter i 2015, til skatteministeren  Svar  

Spm. 309

Spm. om, hvor meget betaler henholdsvis en funktionærfamilie og en LO-familie, som har en typisk familiebil, i samlede afgifter relateret til bilkørse...   Svar  

Spm. 310

Spm. om, hvor meget betaler henholdsvis en typisk funktionærfamilie og en LO-familie, der bor i et gennemsnitligt parcelhus, årligt i samlede boligska...   Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 459

Hvordan ser ministeren på muligheden for at revurdere beslutningen om placering af skattecentre til servicering af det sjællandske område?