SkatteMail 2021, uge 50

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail som er årets sidste. Næste SkatteMail udkommer den 3. januar 2022.

Jeg vil ønske dig og dine en glædelig jul og et godt nytår.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Fem afgørelsessystemer på skatteområdet giver ikke i tilstrækkeligt omfang mulighed for at benytte en partsrepræsentant
Få det sidste ud af skatten i 2021
Kender du de nye satser for kørselsfradrag og befordringsgodtgørelse?

SKM-meddelelse
Rentesatserne til beregning af dag-til-dag-rente mv. for 2021
Standardrenten i henhold til selskabsskattelovens § 11 B, stk. 2 for 2022
Rentesatsen efter opkrævningslovens § 7, stk. 2 for 2022
Renter efter pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, for indkomståret 2022
Rentesatser efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 8-11 for 2021

Bindende svar
Virksomhedsordningen - sikkerhedsstillelse - stuehus under opførelse
Virksomhedsordningen - datalagring, mining og konsulentarbejde - blockchain-baseret netværk - vederlæggelse i kryptovaluta
Afvisning - Kryptovaluta - Usikkerhed om faktum
Rette indkomstmodtager af renteindtægter
Sandsugning ikke omfattet af tonnageskatteordningen
Fast driftssted i Danmark via dansk kommissionærselskab - afvisning af spørgsmål om momspligt
Momspligtig udlejning af husbåde og skattemæssigt fast driftssted i Danmark

Afgørelser
Ej godkendt fradrag for selvangivet tab på konvertibel obligation
Honorarindtægter - Ikke anset for berettiget til lempelse
Inddragelse af registrering for moms, ATP, AM-bidrag og A-skat
Genoptagelse af egen drift

Domme
Ejendomsvurdering

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
1 dom

Lovstof
Nyt fra Lovtidende

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

Artikler og interessante links

Folketingets Ombudsmand

Fem afgørelsessystemer på skatteområdet giver ikke i tilstrækkeligt omfang mulighed for at benytte en partsrepræsentant

Når man som borger eller virksomhed har en sag i det offentlige, har man i almindelighed ret til at lade sig repræsentere af en anden. Det gælder også i sager, hvor sagsbehandlingen er helt eller delvist digitaliseret.


Redmark

Få det sidste ud af skatten i 2021

Året hælder mod sin slutning, og skal du nå at kunne nyde godt af de forskellige skatteoptimeringsmuligheder, du har som privatperson, skal ...


TVC Advokatfirma

Kender du de nye satser for kørselsfradrag og befordringsgodtgørelse?

Skatterådet har fastsat satserne for kørselsfradrag og befordringsgodtgørelse for 2022.


Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Rentesatserne til beregning af dag-til-dag-rente mv. for 2021

SKM2021.679.SKTST

Rentesatser til beregning af renter og procenttillæg af restskat samt procentgodtgørelse på overskydende skat er her fastsat for indkomståret 2021.


Indholdsfortegnelse 

SKM-meddelelse: Standardrenten i henhold til selskabsskattelovens § 11 B, stk. 2 for 2022

SKM2021.677.SKTST

Standardrenten for 2022 er beregnet til 2,2 pct.


Indholdsfortegnelse 

SKM-meddelelse: Rentesatsen efter opkrævningslovens § 7, stk. 2 for 2022

SKM2021.676.SKTST

Opgørelse af rentesats ifølge opkrævningslovens § 7, stk. 2, for 2022.


Indholdsfortegnelse 

SKM-meddelelse: Renter efter pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, for indkomståret 2022

SKM2021.675.SKTST

For 2022 er renten for overskydende skattebeløb opgjort til -0,4 pct., og renten for skyldige skattebeløb er opgjort til 2,2 pct.


Indholdsfortegnelse 

SKM-meddelelse: Rentesatser efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 8-11 for 2021

SKM2021.673.SKTST

Offentliggørelse af godtgørelsesprocenten, procenttillæg, restskatteprocenten og procenttillæg for 2021.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Virksomhedsordningen - sikkerhedsstillelse - stuehus under opførelse

SKM2021.683.SR

Spørger ville nedrive det gamle stuehus på sin land- og skovbrugsejendom og opføre et nyt. I forbindelse med byggeriet skulle der oprettes en byggekredit, hvorpå der kunne ske træk til betaling af byggeudgifterne for stuehuset. Byggekreditten ville blive placeret i privatøkonomien, men ville have sikkerhed i hele landbrugsejendommen. Det vil sige også i den erhvervsmæssige del, der indgik i virksomhedsordningen.

Skatterådet bekræftede, at Spørger var omfattet af særreglen, hvorefter gæld uden for virksomhedsordningen, med pant i f.eks. en landbrugsejendom, ikke medfører en overførsel i hæverækkefølgen, såfremt gælden ikke overstiger stuehusets anskaffelsessum. Skatterådet lagde vægt på, at det følger af praksis, at særreglen også gælder stuehuse under opførelse.

Skatterådet bekræftede endvidere, at der ikke ville være tale om en hævning i hæverækkefølgen, når der ved tinglysning af byggekreditten skete delvis fritagelse for tinglysningsafgift, som følge af at der tidligere var betalt tinglysningsafgift vedrørende et erhvervsmæssigt lån i ejendommen.

Skatterådet bekræftede, at anskaffelsessummen for stuehusgrunden og haven kunne indgå, når værdien af det nye stuehus skulle opgøres efter ovennævnte særregel vedrørende sikkerhedsstillelse. Endvidere blev det bekræftet, at anskaffelsessummen for genbrugte bygningsdele kunne indgå i værdien af det nye stuehus. Skatterådet kunne dog ikke bekræfte Spørgers konkrete værdier, idet de var udtryk for aktuelle værdier, og ikke udgjorde anskaffelsessummen.

Endvidere bekræftede Skatterådet, at afholdte udgifter til arkitekt, miljøscreening og rådgivende ingeniører mv. allerede på det tidspunkt kunne trækkes på byggekreditten, uden at det medførte en overførsel i hæverækkefølgen, uanset at byggeriet ikke fysisk var igangsat endnu.

Endelig bekræftede Skatterådet, at udgifter til nedrivning af det gamle stuehus måtte anses for en del af anskaffelsessummen for det nye stuehus, ved opgørelse efter ovennævnte særregel, idet nedrivningen af det gamle stuehus var nødvendig for opførelsen af det nye stuehus.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Virksomhedsordningen - datalagring, mining og konsulentarbejde - blockchain-baseret netværk - vederlæggelse i kryptovaluta

SKM2021.682.SR

Spørger udførte tre aktiviteter for et netværk baseret på blockchain teknologi, der blev anvendt til dataopbevaring.

Skatterådet kunne ud fra en vurdering af rentabiliteten og intensiteten af aktiviteterne bekræfte, at Spørger kunne anses for at drive erhvervsmæssig virksomhed. Skatterådet lagde til grund for besvarelsen, at aktiviteterne skete i så nær sammenhæng, at der ikke var grundlag for at anse dem for andet end én virksomhed.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Afvisning - Kryptovaluta - Usikkerhed om faktum

SKM2021.680.SR

Skatterådet afviste at svare på, hvordan dogecoins vundet i en konkurrence skulle beskattes. Spørgerne havde i anmodningen forudsat, at Spørger 2 var ejer af alle de vundne dogecoins. Skatterådet fandt, at der var en række forhold, der indikerede, at det var usandsynligt, at det var Spørger 2, der var ejer af alle de vundne dogecoins. Det var blandt andet oplyst, at Spørgerne lavede videoen i fællesskab, at de i forbindelse med udarbejdelsen brugte lige meget tid, og at det var Spørger 1, der var udråbt som vinder af konkurrencen. Som sagen forelå oplyst, fandt Skatterådet derfor, at forudsætningen om, at Spørger 2 var ejer af alle de omhandlede dogecoins, måtte anses for overvejende usandsynlig. Det var derfor Skatterådets opfattelse, at spørgsmålene ikke kunne besvares med den fornødne sikkerhed.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Rette indkomstmodtager af renteindtægter

SKM2021.674.SR

Spørger var direkte og indirekte ejer af 100 % af aktierne i et tysk selskab (Holding 8), der var et lokalt holdingselskab for to tyske datterselskaber.

De tyske selskaber var undergivet tysk sambeskatning ("Organschaft"). Holding 8 var udpeget som såkaldt "Organträger" og var derfor det selskab, der betalte koncernens tyske selskabsskat.

De tyske regler medførte bl.a., at der forelå en forpligtende aftale om overførsel af over- og underskud mellem selskaberne og at de tyske datterselskaber, efter tysk skatteret, blev anset som faste driftssteder af Holding 8.

Spørger ønskede i spørgsmål 1 at få bekræftet, at de tyske regler om sambeskatning vil medføre, at Holding 8 skulle anses for rette indkomstmodtager af renteindtægter, der erhverves af et af de tyske datterselskaber, i relation til anvendelsen af de danske CFC-regler i selskabsskattelovens § 32. I så fald vil ingen af de tyske selskaber opfylde betingelserne for CFC-beskatning.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Holding 8 var rette indkomstmodtager af renteindtægter der erhverves af det tyske datterselskab, idet de tyske regler om "Organschaft" ikke medførte, at Holding 8 erhvervede ret til de løbende indtægter i datterselskabet på tidspunkterne for erhvervelsen, men at Holding 8 derimod kun erhvervede ret til et efterfølgende opgjort over- eller underskud i datterselskabet. Det tyske datterselskab havde et retligt krav på og kunne disponere over renteindtægterne på erhvervelsestidspunkterne og var dermed den retteindkomstmodtager, jf. statsskattelovens § 4.

Skatterådet afviste at svare på spørgsmål 2, hvor Spørger ønskede bekræftelse på, at der ved den danske CFC-vurdering skulle indregnes en kompensation til Holding 8 for funktioner og risici påtaget i en "Organschaft". Skatterådet afviste at svare på spørgsmål 2, idet det ikke var tilstrækkeligt oplyst og i øvrigt ikke ansås, at kunne besvares med fornøden sikkerhed, jf. skatteforvaltningslovens § 24.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Sandsugning ikke omfattet af tonnageskatteordningen

SKM2021.671.SR

Skatterådet bekræftede ikke, at de transportaktiviteter, som spørger udførte med et sandsugerfartøj, kunne omfattes af tonnageskatteordningen. De pågældende skibe udførte forskellige aktiviteter. Ved tonnageskattelovens tilblivelse i 2002 blev sandsugning undtaget fra tonnageskatteordningen sammen med en række andre aktiviteter til søs. Sandsugerne kunne ikke omfattes af tonnageordningen, heller ikke for så vidt angik transport. Aktiviteten kunne ikke opdeles i en transportdel, der kunne omfattes af ordningen, og en sandsugningsdel, der ikke kunne omfattes af ordningen. Dette skyldtes, at lovgiver med klare bemærkninger undlod at lade sandsugning i sin helhed indgå i ordningen i forbindelse med tilpasningen af tonnageskatteordningen som følge af EU-Kommissionens meddelelse i 2004.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Fast driftssted i Danmark via dansk kommissionærselskab - afvisning af spørgsmål om momspligt

SKM2021.670.SR

Det ønskedes bekræftet, at det tyske selskab H2 GmbH ikke fik skattemæssigt fast driftssted i Danmark, når aktiviteten i det danske koncernselskab H1 A/S blev ændret fra at være et salgs- og distributionsselskab, der købte og videresolgte varer i eget navn, til at være et kommissionærselskab, der solgte varer i H2's navn. Det danske selskab ville ikke have fuldmagt til at indgå aftaler i det tyske selskabs navn, men skulle forhandle priser, mængder og øvrige kontraktsvilkår ud fra de rammer, selskabet var tildelt fra H2. Desuden skulle selskabet forberede kundekontrakter samt indhente og acceptere ordrer fra kunder og foranledige, at disse blev ekspederet af H2.

Spørgsmålet kunne ikke bekræftes. Det var Skatterådets opfattelse, at selvom H1 ikke formelt havde en fuldmagt til at indgå kontrakter i H2's navn, så spillede selskabet sædvanligvis en afgørende rolle ved indgåelsen af aftaler, som rutinemæssigt blev indgået uden væsentligt at blive ændret af det tyske selskab. Der var derfor fast driftssted efter den interne danske regel i selskabsskattelovens § 2, stk. 4 ("agentreglen"), som svarer til artikel 5, stk. 5, i OECD's Modeloverenskomst fra 2017. Det var desuden Skatterådets opfattelse, at H1 var tildelt så brede beføjelser og forhandlingsmandat, at det i praksis måtte sidestilles med en fuldmagt til at indgå aftaler på vegne af H2. Det måtte have formodningen imod sig, at H2 ikke ville godkende en kontrakt, der var forhandlet ud fra de rammer, selskabet selv havde udstukket. Der var derfor også fast driftssted efter "agentreglen" i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 5, stk. 5, som svarer til artikel 5, stk. 5, i OECD's Modeloverenskomst fra 2014.

Det ønskedes desuden bekræftet, at H2 ikke ville være momsregistreringspligtig i Danmark som følge af ændringen af aktiviteterne i H1.

Spørgsmålet blev afvist, da der ikke kunne gives bindende svar vedrørende en registreringspligt.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Momspligtig udlejning af husbåde og skattemæssigt fast driftssted i Danmark

SKM2021.669.SR

Spørger ejede to husbåde beliggende i Danmark, hvor Spørgers formål var at sælge og korttidsudleje husbådene.

I spørgsmål 1 kunne Skatterådet ikke bekræfte, at kortvarig udlejning af husbådene var momspligtig. Skatterådet fandt, at der var tale om fast ejendom i momsretlig forstand i pågældende sag, men at udlejningen var sammenlignelig med momsfritaget udlejning af sommerhuse.

I spørgsmål 2 kunne Skatterådet ikke bekræfte, at salget af husbådene var momspligtigt indenfor 5 år efter etableringen. Skatterådet lagde til grund, at korttidsudlejningen af husbådene var momsfritaget som udlejning af sommerhuse, hvorved et eventuelt salg af husbådene vil være momsfritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 2 første led.

I spørgsmål 3 kunne Skatterådet ikke bekræfte, at Spørgers udlejning af husbåde til fritidsformål ikke udgjorde en erhvervsvirksomhed med fast driftssted i Danmark. Skatterådet fandt, at Spørger havde et fast forretningssted i Danmark til sin disposition, og at der gennem det faste forretningssted blev udøvet virksomhed. Virksomheden blev udøvet via Spørgers tyske medarbejder og en dansk underleverandør, der rengør husbådene.

I spørgsmål 4 kunne Skatterådet bekræfte, at husbåde kunne afskrives som driftsmidler, idet de efter praksis skattemæssigt anses for skibe.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Ej godkendt fradrag for selvangivet tab på konvertibel obligation

SKM2021.693.LSR

Landsskatteretten fandt, at klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 med rette var blevet forhøjet med 10.089.492 kr., idet klageren var nægtet fradragsret for tab på en konvertibel obligation, som først var blevet registreret hos Erhvervsstyrelsen i 2014. Landsskatteretten fandt således, at der i 2012 var tale om en almindelig fordring.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Honorarindtægter - Ikke anset for berettiget til lempelse

SKM2021.689.LSR

Klagen drejede sig om, hvorvidt klageren var berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1. Klageren var i indkomståret 2015 fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og han havde i perioden den 27. maj 2015 til den 12. oktober 2015 oppebåret en honorarindtægt fra H1 på i alt 212.000 kr. Det var en forudsætning for at kunne opnå lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1, at indkomsten var erhvervet ved personligt arbejde i et tjenesteforhold. Landsskatteretten fandt, at klageren for omhandlede periode ikke kunne anses for at have erhvervet indkomsten ved personligt arbejde i tjenesteforhold. Retten lagde vægt på, at klageren og H1 for omhandlede periode havde indgået en konsulentaftale. Det blev bl.a. henvist til, at aftalen var benævnt "Contract of Consultancy", at klageren var anført som "Consultant", at honoreringen skete ved fakturering fra klageren til selskabet, og beløbet var kommet til udbetaling som B-indkomst, og at det af en efterfølgende ansættelsesaftale af 8. oktober 2015 fremgik, at ansættelsen påbegyndtes pr. 13. oktober 2015. Det forhold, at klageren under udlandsopholdet som konsulent på daglig basis skulle referere til selskabets landedirektør i Land Y1, at klageren i henhold til selskabets code of conduct skulle indhente tilladelse fra selskabet, inden klageren kunne påtage sig andet hverv under udsendelsen, og at klagerens forsikrings-, rejse- og logiudgifter skulle betales af selskabet, kunne ikke føre til et andet resultat. Det forhold at klageren ved en efterfølgende ansættelse varetog samme arbejdsopgaver kunne ej heller føre til et andet resultat, idet ansættelsesaftalen var indgået på andre vilkår end konsulentaftalen. Landsskatteretten stadfæstede herefter SKATs afgørelse.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Inddragelse af registrering for moms, ATP, AM-bidrag og A-skat

SKM2021.686.LSR

Klagen drejede sig om, hvorvidt Skattestyrelsen havde været berettiget til at afmelde et selskabs registrering for moms og A-skat mv. som følge af, at selskabet ikke havde dokumenteret, hvor det faktiske driftssted var og ikke havde givet Skattestyrelsen besked om ændringer i selskabets registreringsforhold. Landsskatteretten bemærkede, at Skattestyrelsen kan afmelde en virksomheds momsregistrering, såfremt registreringen er sket på et urigtigt grundlag, eller såfremt der sker en ændring af virksomhedens forhold, der har betydning for virksomhedens registrering, og at Skattestyrelsen ikke havde haft mulighed for at gennemføre en kontrol af selskabets angivelse af moms og A-skat mv. for 2019-2020. Retten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at indhente oplysninger til kontrol af, om der er tale om en afgiftspligtig person, der driver afgiftspligtig virksomhed, forud for en registrering for moms, men også til kontrol af, om de registrerede oplysninger er i overensstemmelse med de faktiske forhold efterfølgende. Retten bemærkede, at det er selskabet, der skal dokumentere, at der fortsat drives selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3. Retten bemærkede videre, at det ikke fremgik af Skattestyrelsens afgørelse eller forslag til afgørelse, at Skattestyrelsen havde anmodet selskabet om at fremsende dokumentation for, at der fortsat blev drevet registreringspligtig virksomhed med levering af varer og ydelser i Danmark, og at selskabet fortsat skulle være registreret for moms.

Landsskatteretten bemærkede, at Skattestyrelsen ved inddragelse af selskabets registreringer skulle angive hjemlen for inddragelsen og foretage en prøvelse med udgangspunkt i disse bestemmelser. Det fremgik ikke af Skattestyrelsens afgørelse, at der var foretaget en prøvelse af selskabets forhold efter momslovens §§ 3 og 47 samt kildeskattebekendtgørelsens § 16. Landsskatteretten hjemviste herefter sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Genoptagelse af egen drift

SKM2021.685.LSR

Ejeren af ejendommen havde i oktober 2017 anmodet daværende SKAT om at tilrette vurderingen pr. 1. oktober 2006, idet der ikke var hjemmel til at foretage en omberegning af grundværdien. Vurderingsstyrelsen anså anmodningen som en anmodning om ekstraordinær genoptagelse og gav herefter afslag på ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, jf. stk. 5. Vurderingsstyrelsen genoptog i samme afgørelse vurderingen af egen drift efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, hvorved Vurderingsstyrelsen annullerede SKATs omberegning af grundværdien pr. 1. oktober 2006.

Repræsentanten nedlagde påstand om, at omberegningen af grundværdien i stedet skulle annulleres efter de almindelige forvaltningsretlige regler om annullation af ulovlige afgørelser.

Retten fandt, at Vurderingsstyrelsens afgørelse om genoptagelse af egen drift efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, var omfattet af den skatteforvaltningslov, som var gældende på tidspunktet for genoptagelsen af egen drift, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 13. maj 2020, og at den ikke-hjemlede omberegning af grundværdien var omfattet af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, jf. stk. 1, "lignende objektive konstaterbare forhold". Retten lagde vægt på, at det fremgår af lovforslag nr. L212, at "lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold, det vil sige situationer, hvor det ved opslag i et register, en lokalplan, tingbogens salgsoplysninger eller andet objektivt grundlag kan konstateres, at der er fejl eller mangler i de registrerede oplysninger, der er lagt til grund for en given vurdering."

Retten bemærkede, at selvom det måtte lægges til grund, at klagers anmodning i oktober 2017 skulle behandles før Vurderingsstyrelsens afgørelse i juli 2020 om genoptagelse af egen drift, så ville dette ikke føre til, at Vurderingsstyrelsen ikke havde hjemmel til at behandle anmodningen om tilretning som en anmodning om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, jf. stk. 1. Retten fandt således, at den ikke-hjemlede omberegning af grundværdien var omfattet af den på anmodningstidspunktet gældende skatteforvaltningslovs § 33, stk. 3, jf. stk. 1, "lignende faktiske forhold", idet formuleringen også forud for lov nr. 688 af 8. juni 2017 med virkning fra 1. januar 2018 skal forstås som at omfatte "lignende objektive konstaterbare faktiske forhold". Retten lagde herved vægt på, at det fremgår af lovforslag nr. L212, at formålet med at ændre formuleringen "lignende faktiske forhold" til "lignende objektive konstaterbare faktiske forhold" var at præcisere gældende ret.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Ejendomsvurdering

SKM2021.681.BR

Sagsøgernes kolonihavehus på lejet grund blev pr. 1. oktober 2013 vurderet til 350.000 kr. Haveforeningen var ikke medlem af kolonihaveforbundet.

Sagsøgerne nedlagde påstand om, at kolonihavehuset skulle forbigås ved vurderingen.

Retten anførte, at sagsøgernes kolonihavehus den 1. oktober 2013 ikke var omfattet af det krav om maksimalpris, som var indeholdt i den dagældende aftale med kommunen om leje af kolonihaveforeningens jordstykke, og at haveforeningens dagældende "love og reglement", ikke indeholdt bestemmelser om fastsættelse af salgspriser for kolonihavehusene, men at haveforeningens medlemmer ifølge samme var "pligtige til at overholde love og reglementet for haven og i øvrigt overholde ethvert lovligt påbud fra bestyrelsen."

Det forhold, at haveforeningens bestyrelse anvendte maksimalpriser for alle kolonihavehusene i foreningen, kunne ikke føre til, at der ved værdiansættelsen af sagsøgernes kolonihavehus efter den dagældende vurderingslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, skulle tages hensyn til en maksimalpris. Retten henviste herved til lovens § 10, stk. 2, hvorefter der skulle bortses fra rettigheder og forpligtelser af privatretlig karakter. I den forbindelse bemærkede retten, at der i den foreliggende sag ikke var tale om en privatretlig servitut omfattet af lovens § 10, stk. 2, og at bestyrelsens anvendelse af maksimalpris heller ikke var begrundet i et kontraktforhold mellem bygningens ejer og grundens ejer, jf. lovens § 11, idet sagsøgernes kolonihavehus netop efter indholdet af aftalen med kommunen var undtaget fra at skulle respektere et krav om maksimalpris.

Retten fandt det således ikke godtgjort, at der ved ansættelsen af ejendomsværdien for sagsøgernes kolonihavehus på tidspunktet for vurderingsmyndighedernes omvurdering skulle tages hensyn til en forpligtelse til at overholde et krav om maksimalpris. Retten fandt det endvidere ikke godtgjort, at Landsskatterettens værdiansættelse er åbenbart urimelig, eller at Landsskatteretten ikke har udøvet et skøn, eller at den skønsmæssige ansættelse af kolonihavehusets værdi hviler på et forkert eller mangelfuldt grundlag, og at dette er egnet til at påvirke værdiansættelsen.

Retten fandt det derudover ikke godtgjort, at ejendomsværdiansættelsen af kolonihavehuset var i strid med det forvaltningsretlige lighedsprincip.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 19/0016484
Tilbageflytning til Danmark
Sagen vedrører beskatning af aktieoptioner og aktier ved tilflytning til Danmark efter tidligere fraflytning. Formalitet vedrørende ekstraordinær genoptagelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-10-2021

Journalnr: 19/0056854
Gevinst ved salg af aktier
Sagen drejer sig om opgørelse af gevinst ved salg af aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 24 og § 26, og tab på aktiebaserede finansielle kontrakter til modregning i aktieindkomsten, jf. kursgevinstlovens § 32. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-09-2021

Journalnr: 20/0092605
Afgift efter pensionsbeskatningsloven
Klagen vedrører nægtet tilbagebetaling af 60%-afgift efter pensionsbeskatningsloven. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-11-2021

Journalnr: 17/0988519
Afskrivning af software
Klagen vedrører nægtet af skrivning på software i I/S og nedskrivning af overskudsandel i samme til nul. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-09-2021

Journalnr: 19/0053435
Aktieavance og overskud ved udlejning
Klagen vedrører beskatning af aktieavance og overskud ved udlejningsvirksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-11-2021

Journalnr: 21/0002400
Boafgift
Klagen vedrører opgørelse af grundlaget for nedsat boafgift. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-11-2021

Journalnr: 17/0928856
Diverse forhold
Klagen vedrører nedsat fradrag for erhvervsmæssig biludgift, vedligehold af tagvinduer på stuehus, vedligehold af avlsbygninger/driftsbygninger, skat af lejeindtægter mm. Landsskatteretten ændrer afgørelsen på en række punkter, både skærpende og lempende.
Afsagt: 27-10-2021

Journalnr: 17/0007586
Diverse fradrag
Klagen vedrører nedsat eller nægtet fradrag for udgifter til catering, filmhold m.v., arbejdstøj og drikkedunk samt informationssøgning. Landsskatteretten nedsætter fradraget for udgifter til informationssøgning yderligere.
Afsagt: 26-11-2021

Journalnr: 20/0009163
Diverse fradrag
Klagen vedrører nedsat eller nægtet fradrag for udgifter til husleje og småanskaffelser. Landsskatteretten godkender fradrag for udgifter til småanskaffelser.
Afsagt: 01-11-2021

Journalnr: 18/0003490
Dobbeltbeskatning
Klagen vedrører opgørelse af indkomst, hvori der indrømmes exemptionslempelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-11-2021

Journalnr: 21/0018377
Dobbeltbeskatning og overførsler til Polen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har medregnet pension fra Polen i den skattepligtige indkomst og har givet nedslag i den danske skat med skat betalt i Polen. Skattestyrelsen har videre ikke godkendt fradrag for månedlige kontantoverførsler til stedsøster i Polen. Det er Landsskatterettens opfattelse, at opkrævning af dansk skat af pension fra Polen ikke er i strid med EU-retten. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelser.
Afsagt: 25-11-2021

Journalnr: 17/0135512
Dokumentation
Klagen skyldes, at SKAT har nægtet klageren fradrag for driftsudgifter idet der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for udgifterne. Landsskatteretten godkender fradrag delvist.
Afsagt: 22-09-2021

Journalnr: 17/0630227
Dokumentation, private udgifter og kørsel
Klagen vedrører forhøjelse vedrørende fradrag for private udgifter og manglende dokumentation og nægtet fradrag for kørselsudgifter. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen vedr. fradrag for private udgifter mm.
Afsagt: 24-11-2021

Journalnr: 19/0033558
Eftergivelse af rentetillæg
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet klagerens anmodning om eftergivelse af rentetillæg beregnet af AM-bidrag 2007-2009. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
Afsagt: 22-11-2021

Journalnr: 16/0542872
Ejendomsavance
Klagen skyldes, at SKAT har anset klageren for at have en skattepligtig fortjeneste ved salg af fast ejendom. Landsskatteretten ændrer afgørelsen.
Afsagt: 02-11-2021

Journalnr: 17/0894805
Fiksering af lejeindtægt
Klagen vedrører skat af fikseret lejeindtægt. Landsskatteretten anser afgørelsen for gyldig men nedsætter beløbet til nul.
Afsagt: 12-11-2021

Journalnr: 19/0108060
Forskerskatteordningen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen fra den 10. december 2018, jf. kildeskattelovens §§ 48 E-F. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-09-2021

Journalnr: 20/0041169
Forskerskatteordningen
Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens §§ 48 E-F. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-11-2021

Journalnr: 20/0068284
Fradrag for diæter
Klagen vedrører nægtet fradrag for diæter samt nedsættelse af resultat grundet afvigelse mellem regnskab og selvangivet resultat. Landsskatteretten stadfæster nedsættelsen af resultat. Fsv. angår fradrag for diæter godkendes en delvist fradrag i ét af de to omhandlede år.
Afsagt: 26-11-2021

Journalnr: 20/0002970
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed og fiksering af lejeindtægt. Landsskatteretten godkender virksomheden som erhvervsmæssigt drevet.
Afsagt: 28-10-2021

Journalnr: 17/0936804
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-10-2021

Journalnr: 15/0810659
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed og brug af virksomheds-/kapitalafkastordningen. Landsskatteretten godkender virksomheden som erhvervsmæssigt drevet.
Afsagt: 08-11-2021

Journalnr: 17/0990787
Fristoverskridelse
Klagen vedrører fristoverskridelse ved ændring af sambeskatningsindkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-10-2021

Journalnr: 20/0041200
Gaveafgift
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har opgjort gaveafgift i konsekvens af Landsskatterettens afgørelse af 7. august 2018 i sagen med sagsnr. 15-3278869. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, idet værdien af hver gave nedsættes.
Afsagt: 10-11-2021

Journalnr: 19/0037370
Genoptagelse af indkomstansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for 2014. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-10-2021

Journalnr: 20/0100722
Genoptagelse af indkomstansættelsen
Sagen handler om, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelsen for 2012. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-11-2021

Journalnr: 19/0046485
Genoptagelse af indkomstansættelserne
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelserne for indkomstårene 2008-2014. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-11-2021

Journalnr: 18/0002978
Genoptagelse af skønsmæssig ansættelse
Klagen vedrører genoptagelse af skønsmæssig ansættelse mhp. på godkendelse af dokumenterede fradrag. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen i overvejende grad.
Afsagt: 08-11-2021

Journalnr: 17/0990788
Ikke fradragsberettiget tilskud.
Klagen skyldes, at SKAT har nægtet fradrag for ikke dokumenterede udgifter og nægtet fradrag for udgifter afholdt i tilknytning til samarbejdet med andet selskab idet SKAT har anset udgifterne i tilknytning til samarbejdet som et ikke fradragsberettiget tilskud. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse som helhed med den ændring, at nægtelse af udgifterne beløbsmæssigt fordeles anderledes.
Afsagt: 25-10-2021

Journalnr: 19/0091329
Indberetning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har pålagt Fonden at ændre den foretagne indberetning af uddeling, da Skattestyrelsen ikke finder, at legatet er skattefrit for modtageren. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.
Afsagt: 11-11-2021

Journalnr: 17/0990477
Indeholdt A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører opkrævning af manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 05-11-2021

Journalnr: 17/0100459
Indsætninger på bankkonto
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indtægter ved selvstændig virksomhed, konkrete indsætninger. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-10-2021

Journalnr: 16/1791982
Indsætninger på bankkonto
Klagen vedrører regulering af omsætning. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen i overvejende grad.
Afsagt: 26-10-2021

Journalnr: 18/0005510
Indsætninger på bankkonto
Klagen vedrører beskatning af overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-10-2021

Journalnr: 20/0097845
Indsætninger på bankkonto
Klagen vedrører beskatning af indsætninger på bankkonto. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 28-10-2021

Journalnr: 17/0863808
Indsætninger på bankkonto mm
Klagen skyldes, at indsætninger på bankkonti er anset som overskud af virksomhed, hævninger på mellemregning og beskatning af løn fra ApS. Landsskatteretten nedsætter løn til beskatning.
Afsagt: 16-09-2021

Journalnr: 17/0992006
Indtægter og gaver
Klagen vedrører beskatning af lejeindtægter, indsætninger på bankkonti, skattepligtige gaver og afgiftspligtige gaver. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 26-10-2021

Journalnr: 19/0112288
Kildeskattelovens §§ 48 E-F
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har ikke anset klageren for omfattet af kildeskattelovens §§ 48 E-F fra den 20. maj 2019, idet vederlagskravet ikke er opfyldt, jf. dagældende kildeskattelovs § 48 E, stk. 3, nr. 3. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og anser klageren for omfattet af kildeskattelovens §§ 48 E-F fra den 24. juni 2019.
Afsagt: 27-10-2021

Journalnr: 21/0040197
Kildeskattelovens §§ 48 E-F
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren ikke kan beskattes efter reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E-F, da klageren har været skattepligtig inden for de seneste 10 år, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, og ikke er omfattet af undtagelsen for forskere i kildeskattelovens § 48 E, stk. 5. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-10-2021

Journalnr: 20/0095181
Kildeskattelovens §§ 48 E-F
Klagen vedrører afslag på anvendelse af ”forskerskatteordningen”, jf. kildeskattelovens §§ 48E-48F. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-11-2021

Journalnr: 17/0566964
Korrektion af underskud
Klagen skyldes, at SKAT har foretaget korrektion af klagers indberettede underskud til fremførsel i underskudsregisteret for indkomstårene 2007-2015. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-10-2021

Journalnr: 20/0070339
Kost til ejer og personale
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst på baggrund af ikke godkendt fradrag for udgifter til egen restauration. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen. Skattestyrelsen har desuden nedsat selskabets skattepligtige indkomst som følge af, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar, idet Skattestyresen har nægtet fradrag for købsmoms af selskabets udgifter til kost til indehaver og personale. Landsskatteretten hjemviser punktet til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.
Afsagt: 25-11-2021

Journalnr: 15/0577496
Kursgevinst og fradragskonto
Klagen vedrører beskatning af kursgevinst ved frigjort gæld i fremmed valuta og fradragsbegrænsning på grund af saldo på fradragskontoen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-11-2021

Journalnr: 21/0038009
Lempelse iht. ligningslovens § 33A
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ved ikke har anset klageren for berettiget til lempelse i henhold til ligningslovens § 33 A, for så vidt angår udenlandsk lønindkomst. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at klageren anses for at have opfyldt betingelserne for lempelse i den påklagede periode.
Afsagt: 25-11-2021

Journalnr: 17/0988887
Lån over mellemregningskonto
Klagen skyldes, at lån over mellemregningskonto er anset for udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-11-2021

Journalnr: 19/0022192
Lån over mellemregningskonto mm
Klagen vedrører lån over mellemregning, der er anset for yderligere løn, skat af værdi af fri bolig og skat af værdi af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-10-2021

Journalnr: 19/0080484
Markedsleje
Klagen vedrører bindende svar om markedsleje ved udlejning af to værelser. Landsskatteretten hjemviser Skattestyrelsens bindende svar.
Afsagt: 03-11-2021

Journalnr: 20/0002735
Maskeret udbytte
Klagen vedrører beskatning af maskeret udbytte fra underskud vedr. travstald i selskab og fikseret leje af hest og bokse. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 28-10-2021

Journalnr: 19/0037313
Maskeret udbytte
Klagen skyldes, at hævninger og overførsler fra selskabs bankkonti anset som maskeret udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-10-2021

Journalnr: 20/0024289
Maskeret udlodning
Klagen vedrører beskatning af maskeret udlodning i form af middage, rejser, bolig mm. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-10-2021

Journalnr: 21/0021791
Maskeret udlodning
Klagen vedrører beskatning af maskeret udlodning ved salg af ejendom. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-11-2021

Journalnr: 18/0006761
Medarbejderaktier
Klagen vedrører opgørelse af yderligere aktieavance ved salg af medarbejderaktier og beskatning af yderligere honorar ved udnyttelse af købe-og tegningsretter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-11-2021

Journalnr: 17/0988236
Pension fra USA mm
Klagen vedrører beskatning af pension fra USA og af overskud af udlejning af lejlighed i USA. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-11-2021

Journalnr: 16/1394719
Pension, ophold i Norge mm
Klagen vedrører nedsat fradrag for indsætninger på pensionsordning, for befordring til fast driftssted i Norge, yderligere befordringsfradrag mm. Landsskatteretten ændrer afgørelsen i overvejende grad.
Afsagt: 24-11-2021

Journalnr: 19/0065303
Private dgifter
Klagen vedrører nægtet fradrag for en række udgifter der anses for private samt for tab ved salg af fast ejendom. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-10-2021

Journalnr: 16/1014800
Private udgifter
Klagen skyldes, at SKAT ikke har godkendt fradrag for udgifter vedrørende renovering af anpartshaverens ejendom. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
Afsagt: 19-11-2021

Journalnr: 16/1014846
Private udgifter og kørselsgodtgørelse
Klagen skyldes, at udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse et anset for skattepligtig indkomst og at udgifter til renovering af ejendom anset som maskeret udledning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-11-2021

Journalnr: 21/0010854
Refusion af udbytteskatter
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på refusion af indeholdt udbytteskat for udlodninger i perioden 2015-2019. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og giver klageren medhold i dennes krav på refusion af dansk udbytteskat for de omhandlede udlodninger.
Afsagt: 26-11-2021

Journalnr: 17/0988578
Rejseudgifter mm
Klagen vedrører godkendt yderligere fradrag for rejseudgifter (ligningsloven § 9 A, stk. 8) og nægtet fradrag for øvrige udgifter (Statsskattelovens § 6, litra a). Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-10-2021

Journalnr: 20/0081956
Renteudgifter
Klagen vedrører nægtet fradrag for renteudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-11-2021

Journalnr: 21/0013549
Seniornedslag
Klagen vedrører afslag på seniornedslag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-11-2021

Journalnr: 20/0052584
Skat af fri bil
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med et lille beløb.
Afsagt: 03-11-2021

Journalnr: 18/0005757
Skat af fri bil
Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet klagerens indkomst fra virksomheden vedrørende beskatning af fri bil i virksomhedsordningen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-10-2021

Journalnr: 20/0052580
Skat af fri bil og pension
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil og pensionsudbetalinger. Landsskatteretten anser afgørelsen for ugyldig.
Afsagt: 18-10-2021

Journalnr: 17/0990489
Skat af fri bolig
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bolig. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 12-11-2021

Journalnr: 19/0064956
Skat af fri bolig mm
Klagen vedrører rådighedsbeskatning af bolig og udbytte i form af selskabets afholdelse af klagerens private udgifter, tøj og lejeindtægt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-10-2021

Journalnr: 20/0041332
Skattekredit og sambeskatningsindkomst
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har nægtet at imødekomme selskabets anmodning om udbetaling af skattekredit og har ændret selskabets skattepligtige sambeskatningsindkomst og pålagt selskabet at tilbagebetale udbetalt skattekredit. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-10-2021

Journalnr: 20/0072142
Skattepligt til Danmark
Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren i indkomstårene 2016-2018 er fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og at klageren derfor ikke er berettiget til befordringsfradrag mellem Danmark og Polen efter grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§ 5 A-D. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-11-2021

Journalnr: 20/0072676
Skattepligt til Danmark
Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark, at Danmark har beskatningsretten til den selvangivne lønindkomst, og at indkomsten ikke kan lempes efter ligningslovens § 33 A. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-11-2021

Journalnr: 15/2156814
Skattepligt til Danmark
SKAT har ekstraordinært genoptaget klagerens skatteansættelser og skatteberegningen anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. SKAT har forhøjet den skattepligtige indkomst for løn modtaget fra tysk arbejdsgiver efter statsskattelovens § 4. SKAT har ikke godkendt fradrag efter ligningslovens §§ 9 A og 9 C, stk. 3, og klageren er anset for at have haft fri bil til rådighed efter ligningslovens § 16, stk. 4. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse vedrørende fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, fradrag efter ligningslovens §§ 9 A og 9 C og fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 samt hjemviser spørgsmålet om lempelse til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.
Afsagt: 04-11-2021

Journalnr: 21/0026669
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren i 2019 er fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og at han derfor ikke er berettiget til befordringsfradrag mellem Danmark og Polen, fradrag for rejseudgifter eller overførsel af uudnyttet personfradrag fra sin ægtefælle efter grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§ 5 A-D. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-11-2021

Journalnr: 14/2560569
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten forhøjer overskuddet yderligere.
Afsagt: 05-11-2021

Journalnr: 20/0015769
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen i overvejende grad.
Afsagt: 25-11-2021

Journalnr: 19/0052217
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomst. Landsskatteretten anser afgørelsen for ugyldig fsv. angår det ældste indkomstår og stadfæster i øvrigt.
Afsagt: 12-11-2021

Journalnr: 17/0100049
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed, konkrete indsættelser og på baggrund af husstandens negative privatforbrug samt nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-10-2021

Journalnr: 18/0000327
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af anden personlig indkomst og overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-09-2021

Journalnr: 17/0988513
Software og overskudsandel
Klagen vedrører nægtet fradrag for afskrivning af software i I/S og nedsættelse af overskudandel i samme til nul. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-10-2021

Journalnr: 21/0000981
Tab på aktier
KB nægtet fradrag for tab på aktier. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-10-2021

Journalnr: 20/0079650
Tab på unoterede aktier
Klagen vedrører nægtet fradrag for tab på unoterede aktier. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-10-2021

Journalnr: 21/0044078
Tilbagebetaling fra grundejerforening
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen i et bindende svar har udtalt, at parcelejerne betale skat af det beløb, som en grundejerforening tilbagebetaler parcelejerne fra konto for vedligeholdelse af vej. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Afsagt: 19-11-2021

Journalnr: 19/0009479
Underskud til fremførsel
Klagen vedrører nedsættelse af underskud til fremførsel og forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-10-2021

Journalnr: 16/1700095
Underskud til fremførsel
Klagen skyldes, at SKAT har nedsat foreningens underskud til fremførsel da foreningen ikke har været anset for skattepligtig i de pågældende år. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.
Afsagt: 24-11-2021

Journalnr: 19/0081633
Yderligere løn og overskud af virksomhed
Klagen vedrører beskatning af yderligere løn og ansættelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 03-11-2021

Journalnr: 16/1424787
Yderligere salgsmoms
Klagen vedrører yderligere ikke angivet salgsmoms. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-10-2021

Journalnr: 19/0074615
Fritagelse for betaling af renter og gebyr
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om fritagelse for betaling af renter og gebyr tilskrevet skattekonto. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse således, at Skattestyrelsen ikke kan kræve efterbetaling af renter, som er opstået efter genberegningen af renter på virksomhedens skattekonto.
Afsagt: 07-10-2021

Journalnr: 16/1902397
Retskraft af gæld
Klagen vedrører afgørelse om retskraftigheden af klagerens diverse offentlige gæld. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist.
Afsagt: 18-11-2021


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 20-12-2021 - 18-01-2022

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Dom C-394/20 Frie kapitalbevægelser Finanzamt V (Successions - Abattement partiel og déduction des parts réservataires)
Dato: 21-12-2021
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - artikel 63 TEUF og 65 TEUF - national lovgivning om arveafgift - fast ejendom beliggende på det nationale område - begrænset arveafgiftspligt - forskellig behandling af hjemmehørende og ikke-hjemmehørende - ret til bundfradrag i afgiftsgrundlaget - forholdsmæssig nedsættelse i tilfælde af begrænset arveafgiftspligt - forpligtelser vedrørende tvangsarv - intet fradrag i tilfælde af begrænset arveafgiftspligt

Tidligere dokument: C-394/20 Frie kapitalbevægelser Finanzamt V (Successions - Abattement partiel og déduction des parts réservataires) - Dom
Tidligere dokument: C-394/20 Frie kapitalbevægelser Finanzamt V (Successions - Abattement partiel og déduction des parts réservataires) - Indstilling


Domme
C-478/19 Frie kapitalbevægelser UBS Real Estate

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - lukkede kollektive investeringsfonde - åbne kollektive investeringsfonde - investeringer i fast ejendom - realkredit- og tinglysningsafgifter - skatte- og afgiftsmæssig fordel udelukkende forbeholdt lukkede ejendomsfonde - forskelsbehandling - sammenlignelige situationer - objektive differentieringskriterier

Domstolens dom:

Artikel 56 EF (efter ændring nu artikel 63 TEUF) skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der begrænser muligheden for at blive omfattet af nedsættelsen af realkredit- og tinglysningsafgifter til alene at omfatte lukkede ejendomsfonde med udelukkelse af åbne ejendomsfonde, for så vidt som disse to kategorier af fonde befinder sig i objektivt sammenlignelige situationer, medmindre en sådan forskelsbehandling er begrundet i formålet om at begrænse systemiske risici på ejendomsmarkedet.


Indholdsfortegnelse 

Lovtidende

Bekendtgørelse om forretningsorden for Landsskatteretten, BEK nr 2373 af 10/12/2021. Udstedt af Skatteministeriet

Bekendtgørelse om Skatteankestyrelsen, BEK nr 2372 af 10/12/2021. Udstedt af Skatteministeriet

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om godkendelse m.v. efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund her i landet eller i et andet EU/EØS-land, BEK nr 2434 af 10/12/2021. Udstedt af Skatteministeriet

Bekendtgørelse om krav om mundbind og visir på Skatteministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19, BEK nr 2485 af 18/12/2021. Udstedt af Skatteministeriet


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 74 A Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven og ligningsloven. (Tilpasning af sømandsfradragsordningen m.v. til EU-retten og ændring af listen over lande omfattet af defensive foranstaltninger).

Bilag

Bilag 9

Betænkning afgivet den 14. december 2021

L 74 B Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven. (Bedre vilkår ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere).

Bilag

Bilag 9

Betænkning afgivet den 14. december 2021

L 8 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og selskabsskatteloven. (Beskatningstidspunktet for visse beløb modtaget i henhold til en covid-19-hjælpepakke og for visse erstatninger og kompensationer som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink og særregel om beskatning af andelsforeninger med minkavlere m.v. som medlemmer).

Bilag

Bilag 11

Betænkning afgivet den 14. december 2021

L 88 Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven. (Fastsættelse af dækningsafgiftspromiller, stigningsbegrænsning for foreløbig opkrævning af dækningsafgift, tilpasninger vedrørende de nye ejendomsvurderinger m.v.

Bilag

Bilag 9

1. udkast til betænkning

Bilag 10

Betænkning afgivet den 14. december 2021

Bilag 11

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

Bilag 12

Ændringsforslag til 2. behandling stillet den 15. december 2021

L 96 Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven, lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love. (Sanktioner for manglende indsendelse af materiale og tiltag til bekæmpelse af sort økonomi og stråmandskonstruktioner m.v. som led i udmøntning af aftale om anden etape af en styrket skattekontrol).

Bilag

Bilag 2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 3

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Almindelig del

Bilag

Bilag 86

Oversigt over faste publikationer og afrapporteringer på Skatteministeriets område

Bilag 89

Orientering om ændret praksis vedrørende renteberegning ved for sene angivelser, fra skatteministeren

Spørgsmål og svar

Spm. 18

Ministeren bedes oplyse, hvor meget man får ud af at arbejde efter skat i en gennemsnitlig kommune i forhold til at være på dagpenge, hvis den maksimale dagpengesats hæves med 5.000 kr. Svaret bedes opgøres i indkomstspændet 22.000 til 28.000 kr. med 1.000 kroners-interval.  Svar  

Spm. 45

Ministeren bede kommentere henvendelsen af 28. oktober 2021 fra SMVdanmark om foretræde vedrørende opsagte moms- og skattelån, jf. SAU alm. del - bilag 27.  Svar  

Spm. 84

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 9. november 2021 fra SMVdanmark om præsentation til foretræde den 11. november 2021 om opsagte moms- og skattelån, jf. SAU alm. del - bilag 37.  Svar  

Spm. 85

Vil ministeren – i forlængelse af SMVdanmarks foretræde for Skatteudvalget den 11. november 2021, jf. SAU alm. del – bilag 27 og 37 og SAU alm. del – spørgsmål 45 og 84 – redegøre for, hvorfor Skattestyrelsen ikke sender en rykker til virksomheder, der glemmer at indberette?  Svar  

Spm. 86

Vil ministeren – i forlængelse af SMVdanmarks foretræde for Skatteudvalget den 11. november 2021, jf. SAU alm. del – bilag 27 og 37 og SAU alm. del – spørgsmål 45 og 84 – oplyse, om der er en større nultolerance overfor fejl i forbindelse med covid-19 relaterede moms- og skattelån end ved fejl ved andre moms- og skattebetalinger?  Svar  

Spm. 87

Vil ministeren – i forlængelse af SMVdanmarks foretræde for Skatteudvalget den 11. november 2021, jf. SAU alm. del – bilag 27 og 37 og SAU alm. del – spørgsmål 45 og 87 – redegøre for, hvor mange virksomheder der vil gå konkurs som følge af moms- og skattelån som er blevet annulleret grundet mindre indberetningsfejl?  Svar  

Spm. 104

Vil ministeren oplyse, hvor mange arbejdspladser der er på de danske rederier i Danmark, og hvor mange arbejdspladser danske rederier samlet set har.  Svar  

Spm. 106

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 19. april 2018 fra Dansk Kapelmesterforening om at medlemmer ikke anerkendes at være selvstændigt erhvervsdrivende, jf. SAU alm. del - bilag 182 (folketingsåret 2027-18).  Svar  

Spm. 128

Vil ministeren redegøre for, om den ny indgåede OECD-skatteaftale forhindrer eller ændrer på muligheden for, at de enkelte lande kan indføre en afgift på streamingtjenester?  Svar  

Spm. 138

Kan ministeren oplyse, om det er lovligt at gennemføre lønindeholdelse af en førtidspension – udover bagatelbeløb – da den jo netop ikke er løn?  Svar  

Spm. 140

Er det korrekt, at ligningslovens § 8 B og § 8 X har til hensigt, at virksomheder, som udvikler ny eller væsentligt forbedret software, kan benytte sig af enten F&U-fradraget eller skattekreditordningen, uden at der skal være tale om decideret forskning, patenteret software eller banebrydende software?  Svar  

Spm. 142

Vil ministeren oplyse, hvorfor satsen for grænsen for modregning i pensionstillægget fra aktieindkomst ikke blev reguleret i satsreguleringen? Hvornår er satsen sidst reguleret? Hvordan udregnes satsreguleringen fra år til år af befordringsfradrag og skattefri kørselsgodtgørelse?  Svar  

Spm. 143

Vil ministeren redegøre for, hvordan sagsbehandlingstiden for udstedelse af skattekort til udenlandske statsborgere, herunder både EU-borgere og tredjelandsborgere, men uden bopæl i Danmark, har udviklet sig det seneste år? Såfremt sagsbehandlingstiden er steget, vil ministeren så redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil tage for at sikre en rimelig sagsbehandlingstid for udstedelsen af skattekort?  Svar  

Spm. 147

Vil ministeren redegøre for om personer, der har tilbagebetalt deres gæld til det offentlige, vil forblive registreret i offentlige gældsregistre også efter gælden er tilbagebetalt? Hvis ja, kan det herudover have en indvirkning – positiv eller negativ – for den enkelte, at vedkommendes tidligere gæld vedbliver registreret, og hvor længe vil der gå før en person bliver slettet i registret?  Svar  

Spm. 149

Vil ministeren redegøre for beskæftigelseseffekten for regeringens forringelse af boligjobordningen som følge af finanslovsaftalen for 2022?  Svar  

Spm. 155

Ministeren bedes redegøre for status på drøftelserne mellem Europa-Kommissionen og de danske myndigheder om muligheden for at nægte udbetaling af hjælpepakker til firmaer i skattely, herunder oversende eventuel kopi af korrespondancen siden september 2021.  Svar  

Spm. 156

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 18 oplyse, hvor meget man får ud af at arbejde efter skat i en gennemsnitlig kommune i forhold til at være på dagpenge, hvis den maksimale dagpengesats hæves med 5.000 kr.? Svaret bedes opgjort i indkomstspændet 22.000 til 28.000 kr. med 1.000 kroners-interval. Svaret bedes opgjort i, hvad man får udbetalt efter skat i en gennemsnitskommune, og ikke hvor ministeren fiktiv indregner værdien af boligstøtte, nutidsværdien af pensionsindbetalinger og andre ting. Dvs., hvad der vil fremgå af ens lønseddel, at man vil få udbetalt, kontra hvad kan man se, at man får udbetalt i dagpenge, hvis loftet hæves med 25.000 kr.  Svar  

Spm. 160

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 16. december 2021 om tonnageskatteordningen og DIS-ordningen, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål C-E.  Svar  

Spm. 161

Hvor stort vurderer ministeren, at det tabte skatteprovenu er i 2021 fordelt på kommuner som følge af skattestoppet i 2002, såfremt det antages, at de nominelle afgiftsbeløb ville udvikle sig i takt med pris- og lønudviklingen uden skattestop?

Spm. 162

De Økonomiske Råd skrev i 2014, at den gennemsnitlige årlige gevinst af skattestoppet er 11.900 kr. i Gentofte Kommune, mens den er knap 700 kr. i Sønderborg Kommune. Hvordan vurderer ministeren, at tallene ser ud i dag?  Svar  

Spm. 163

Højere prisstigninger på boliger medfører højere gevinst af skattestoppet. Hvor meget vurderer ministeren, at den gennemsnitlige boligejer i Frederiksberg Kommune har tjent på boligstoppet fra 2002-2021 som følge af prisstigninger sammenholdt med en boligejer i Langeland Kommune?  Svar  

Spm. 164

Hvor stor en effekt vurderer ministeren, at skattestoppet har haft på de store boligprisstigninger siden indførslen i 2002?  Svar  

Spm. 165

Vil ministeren oplyse fremgangen i rådighedsbeløbet i årene 2002-2021 for en gennemsnitlig boligejer i henholdsvis hus og ejerlejlighed i hver af landets kommuner som følge af stoppet for stigninger i ejendomsværdiskatten, som blev indført med skattestoppet i 2002?  Svar  

Spm. 166

I hvilket omfang vurderer ministeren, at befolkningen grundet skattestoppet har valgt at investere i mursten frem for at investere i aktier, obligationer eller på anden vis investere i virksomheder?  Svar  

Spm. 167

Hvor stor en andel af de voksne danskere i Københavns Kommune har en husstandsindkomst, som gør det muligt at kunne købe et 140 m2 hus i Københavns Kommune i dag sammenholdt med før skattestoppet?  Svar  

Spm. 168

Hvor meget koster rentefradraget årligt statskassen?  Svar  

Spm. 169

Hvor mange kroners rentefradrag får den gennemsnitlige voksne borger i Gentofte Kommune sammenholdt med den gennemsnitlige voksne borger i Langeland Kommune?  Svar  

Spm. 170

Hvor stort skatteprovenu vil det indbringe, hvis man hæver den effektive ejendomsværdiskat i hovedstadskommunerne, så den er på niveau med resten af landet?  Svar  

Spm. 171

Hvor høj er den gennemsnitlige lejepris af bolig i forhold til ejendomsværdiskatten i dag sammenholdt med i 2002?  Svar  

Spm. 172

Vil ministeren i relation til udviklingen af et nyt ejendomsvurderingssystem redegøre for, hvordan det nye vurderingssystem fastsætter ejendomsværdien og grundskyldsskattegrundlaget for ejerboliger, der ligger i områder, hvor der er meget langt til de nærmeste såkaldte referenceejendomme? Med referenceejendomme menes ejendomme, som er blevet handlet inden for de seneste seks år, jf. boks 5.1 Skatteøkonomisk Redegørelse 2021.  Svar  

Spm. 173

Vil ministeren redegøre for boligejerens retssikkerhed, såfremt beskatningsgrundlaget for en ejerlejlighed i et område med få ejerlejligheder udregnes på baggrund af mangelfulde eller utilstrækkelige informationer?  Svar  

Spm. 174

Vil ministeren redegøre for, om de nye ejendomsvurderinger vil lede til, at ejendomsværdien eller grundskyldsskattegrundlaget knyttet til en ejerlejlighed stiger, såfremt de generelle ejerboligpriser i området stiger? Vil dette også være tilfældet i den situation, hvor de generelle prisstigninger dækker over, at prisstigninger på enfamiliehuse i området opvejer prisfald på ejerlejligheder? Det sidste kan være tilfældet, hvis der er tale om et område med få ejerlejligheder.  Svar  

Spm. 175

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange ejendomsvurderinger – i henholdsvis hele tal og i procent – Vurderingsstyrelsen har sendt ud siden den 1. september 2021 for alle typer ejerboliger (dvs. enfamiliehuse, rækkehuse og etageejendomme), og give et skøn over, hvornår ministeren forventer, at alle boligejere for hver type ejerbolig har fået deres ejendomsvurdering. Hvis ministeren kan foretage opgørelsen på kommunalt niveau, bedes ministeren gøre dette.  Svar  

Spm. 176

Ifølge Bolius er flere end 2.000 faldefærdige huse de senere år blevet revet ned i landdistrikter og mindre byer med støtte fra en statslig pulje til landsbyfornyelse, jf. ”Nedrivninger hjælper ikke Udkantsdanmark”, bolius.dk. Kan ministeren bekræfte, at det er et udtryk for, at der er steder i landet, hvor markedsværdien af en ejerbolig er mindre end værdien af grunden i ubebygget stand, idet forskellen på de to beløb dækker over nedrivningsudgifterne? Vil ministeren videre bekræfte, at det betyder, at ligning (3) i Skatteøkonomisk Redegørelse 2021, side 182, dermed ikke altid gælder? Vil ministeren redegøre for, hvordan sådanne tilfælde håndteres i det nye ejendomsvurderingssystem?  Svar  

Spm. 177

Det nye ejendomsvurderingssystem er blevet forsinket. Ministeren bedes redegøre for, hvor langt Skatteministeriet isoleret set er med at udvikle vurderingen af selve ejendomsværdierne. Det vil sige, om det nye ejendomsvurderingssystem ville kunne implementeres hurtigere, hvis ikke der også skulle foretages en vurdering af grundværdierne?  Svar  

Spm. 178

Ministeren bedes redegøre for, hvilket antal boliger Skattestyrelsen her og nu kan vurdere henholdsvis grundværdien og ejendomsskatteværdien for, og i forlængelse heraf bedes ministeren inddele boligerne i typer samt oplyse, hvor mange af boligerne der forventes at falde inden for skønsmarginen på 20 pct. Hvis ministeren kan foretage opgørelsen på kommunalt niveau, bedes ministeren gøre dette.  Svar  

Spm. 179

På figuren på side 5.12 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2021 fremgår det, at Skatteministeriet forventer en træfsikkerhed på hele ca. 86 pct. for ejerlejlighederne. Vil ministeren redegøre for, hvad der ligger til grund for dette skøn?  Svar  

Spm. 180

Vil ministeren give et skøn over, hvor mange timer der er brugt på at rette fejl i det nye ejendomsskattesystem, som kan tilskrives mangelfulde it-kompetencer, misforståelser, dårlig planlægning m.m.?  Svar  

Spm. 181

Ministeren bedes kommentere sætningen ”Samtidig gælder det generelt, at for enfamiliehuse og ejerlejligheder med samme ejendomsværdi og bygningsværdi pr. m2 boligareal bør grundværdien pr. m2 boligareal også være den samme” på side 168 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2021 og uddybe, hvad ministeren mener med ’bør’, og hvordan forholdet mellem økonomisk teori og de faktiske omstændigheder på boligmarkedet afvejes, når ejendomsskattevurderingen laves, herunder hvad konsekvenserne er for boligejernes retssikkerhed, jf. ligebehandlingsprincippet.  Svar  

Spm. 182

Vil ministeren opstille tabel 5.3 i Skatteøkonomisk Redegørelse, side 189, for alle kommuner?  Svar  

Spm. 183

Vil ministeren bekræfte, at de nye ejendomsvurderinger indebærer, at grundlaget for grundskylden for etageejendomme ikke sigter mod at ramme værdien af grunden i ubebygget stand, og samtidig redegøre for, hvad grundlaget for grundskylden for etageejendomme i de nye ejendomsvurderinger afspejler?  Svar  

Spm. 184

Vil ministeren redegøre for, hvorledes en skatteyder kan løfte en klage over grundlaget for grundskylden for en etageejendom? Vil ministeren bekræfte, at klagen ikke vil kunne løftes med henvisning til en faktisk observeret handelspris for grunden eller andre empiriske observationer?  Svar  

Spm. 185

Af side 183 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2021 fremgår det, at den nye vurderingsmodel forudsætter, at enfamiliehuse og ejerlejligheder er substitutter. Ministeren bedes oplyse, om modellen forudsætter, at enfamiliehuse og ejerlejligheder er såkaldte fuldstændige substitutter, dvs. at der slet ikke er forskel på, hvorledes en boligejer vurderer værdien af henholdsvis enfamiliehuse og ejerlejligheder. Vil ministeren videre bekræfte, at det i givet fald indebærer, at en boligejer slet ikke tillægger adgang til have samt fraværet af over- og underboer nogen selvstændig værdi?  Svar  

Spm. 186

I Skatteøkonomisk Redegørelse fra oktober 2021 skriver Skatteministeriet: ”Hvis en boligkøber vælger at købe en mindre ejerlejlighed, der har den samme ejendomsværdi som et større hus, så er det et udtryk for, at køberen har værdiansat lejlighedens grund højere end husets grund – vel at mærke forudsat at de to bygninger er af samme kvalitet og dermed, at bygningsværdien pr. m2 boligareal er ens”. Vil ministeren bekræfte, at det ifølge økonomisk teori også kan skyldes, at der typisk er lavere vedligeholdelsesomkostninger forbundet med en etageejendom end et enfamiliehus? Vil ministeren redegøre for, hvorledes vurderingsmodellen tager hensyn til dette?  Svar  

Spm. 187

Af Skatteøkonomisk Redegørelse fremgår det på side 181, hvordan grundværdikurven udtrykker sammenhængen mellem handelspriser for grundsalg i hele landet (y-aksen) og ejendomsværdier for et standardhus (x-aksen). Det fremgår endvidere, at grundværdikurven bygger på en række observerede grundsalg samt vurderinger af grunde foretaget af ejendomsmæglere. Ministeren bedes forklare, hvorledes hældningen på grundværdikurven i toppen og bunden fastlægges.  Svar  

Spm. 188

Af Skatteøkonomisk Redegørelse 2021 fremgår det på side 182, at ”På tilsvarende vis er hældningen på grundværdikurven mindre end 1 ved høje ejendomsværdier. Det skyldes navnlig, at byggekvaliteten og stand i områder med høje ejendomsværdier typisk er højere end gennemsnittet. Hvis der ikke tages højde for dette, vil de standardiserede bygningsværdier blive for lave, og dermed vil grundværdierne blive for høje.” Ministeren bedes redegøre for, om dette er udtryk for en normativ vurdering eller alternativt, hvilket empirisk belæg ministeren har for at forudsætte, at grundværdierne i toppen vil blive for høje, hvis det forudsættes, at hældningen på grundværdikurven er 1.  Svar  

Spm. 189

Vil ministeren redegøre for, hvilke regler der gælder for de borgere, som har fået tilmeldt sig et renoveringsprojekt – det kunne f.eks. være omstilling fra gas til fjernvarme – og havde set frem til at kunne få gavn af håndværkerfradraget, som frafalder som følge af finanslovsaftalen for 2022? Endvidere bedes ministeren redegøre for, om man kan bruge fradraget, hvis kontrakten er foretaget før den 1. april 2022, men at f.eks. selve tilslutningen fra gas til fjernvarme først sker efter den 1. april.  Svar  

Spm. 190

Mener ministeren, at det er rimeligt, når de virksomheder i branchen, som anvender koncernforbundne selskaber som underleverandører, bliver underlagt arbejdsudlejebeskatning, mens de, der anvender eksterne underleverandører, selvfølgelig ikke bliver underlagt reglerne for arbejdsudleje og dermed ikke skal betale arbejdsudlejeskat?  Svar  

Husk også vores website dedikeret til Folketingsbilag.


Indholdsfortegnelse