SkatteMails

I kølvandet af muligheden for, at vandforsyninger med en leveret mængde på under 800.000 m3 kan udtræde af Vandsektorlovens økonomiske regulering og dermed også skattepligten, har der åbnet sig et nyt vindue for de forbrugerejede vandforsyninger, som måske – måske ikke - kan løse en række andre...

BDO

Nye regler for indsendelse af transfer pricing-dokumentation

Fremover skal TP-dokumentationen indsendes automatisk senest 60 dage efter indberetningen af indkomsten. Altså ikke først efter anmodning fra skattemyndighederne. Der er betydelige sanktioner for ikke at gøre det

BDO

Skat ved hjemmearbejde

Hjemmearbejde er blevet det nye sort og vil i fremtiden være en almindelig måde at arbejde på for ganske mange. Det er der ikke taget højde for i skattereglerne. Fradrag for hjemmekontor er sjældent en mulighed

BDO

Tid til at forberede skattefrie virksomhedsomdannelser

Selvstændige har mulighed for skattefrit at overføre deres personligt drevne virksomhed til et selskab, men det kræver, at en række betingelser er opfyldt, og ofte skal en række forhold bringes på plads inden nytår

BDO

Vent med at give gavekort til medarbejderne til efter nytår

Virksomhederne får alligevel mulighed for at give medarbejderne et gavekort til en restaurant, men reglerne får først virkning efter nytår og kommer kun til at gælde for 2021

Beierholm

Øget registreringsafgift og beskatning...

Aftale om grøn omstilling af vejtransporten

Beierholm

TP-dokumentation for indkomståret 2021 -...

Krav om indsendelse af fuld TP-dokumentation fra og med indkomståret 2021, også for rene danske selskaber/koncerner

Beierholm

Grøn skattereform

Nye skattelettelser og afgiftsændringer

Deloitte

Gavekort

I finanslovsaftalen for 2021 er det aftalt at yde særlig støtte til oplevelsesindustrien, bl.a. gennem skattefritagelse af arbejdsgiverbetalt gavekort til oplevelsesøkonomi.

Deloitte

Fast driftssted

Folketinget har den 3. december 2020 vedtaget et lovforslag (L 28 2020/2021), som udvider definition af fast driftssted i intern dansk ret. Ændringen kan have betydning for jeres skattepligtsforhold.

Deloitte

Endelige underskud

Praksisændring kan give mulighed for at anvende underskud i ophørte faste driftssteder og datterselskaber i udlandet i den danske skatteopgørelse.

Folketingets Ombudsmand

Skattestyrelsens begrundelser i sager om skønsmæssig forhøjelse af skatteansættelsen

I en generel egen drift-undersøgelse efter ombudsmandslovens § 17, stk. 2, gennemgik ombudsmanden Skattestyrelsens begrundelser i 20 sager om skønsmæssig forhøjelse af skatteansættelsen.

OECD

OECD tax revenues fall slightly before the COVID-19 pandemic, but countries face much larger decreases ahead, particularly from consumption taxes

Tax revenues fell across the OECD for the first time in a decade during 2019, but a much larger decrease is expected in 2020 as the COVID-19 pandemic drives down economic activity and consumption tax revenues, according to new OECD research published today.

PwC

Grøn skattereform - Grøn omstilling - Endelig aftale på plads

Regeringen (S) har sammen med Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgået en endelig politisk aftale om en grøn...

PwC

Nye strammere TP-dokumentationsregler vedtaget

Den 3. december 2020 blev L 28 om indsendelse af TP-dokumentation til skattemyndighederne i Danmark vedtaget. Lovforslaget var en delvis genfremsættelse af...

PwC

Finanslov 2021

Regeringen (S) præsenterede søndag den 6. december 2020 sin aftale om Finansloven for 2021, som regeringen har indgået sammen med Radikale Venstre, Socialistisk...

Revisorgruppen Danmark

Restskat og overskydende skat for indkomståret 2020

Undgå at betale renter af restskatten!

TVC Advokatfirma

Er du opmærksom på den seneste afgørelse om flexleasing fra Landsskatteretten?

Landsskatteretten har i en nyere afgørelse, der nu er offentliggjort i SKM2020.395.LSR, taget stilling til den praksis, som Højesteret knæsatte i dommen offentliggjort som SKM2018.77.HR.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Renter efter pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5 for indkomståret 2021

SKM2020.517.SKTST

For 2021 er renten for overskydende skattebeløb er opgjort til -0,4 pct., og renten for skyldige skattebeløb er opgjort til 2,3 pct.

SKM-meddelelse: Rentesatserne til beregning af dag-til-dag-rente mv. for 2020

SKM2020.510.SKTST

Rentesatser til beregning af renter og procenttillæg af restskat samt procentgodtgørelse på overskydende skat er her fastsat for indkomståret 2020.

SKM-meddelelse: Standardrenten i henhold til selskabsskattelovens § 11 B, stk. 2 for 2021

SKM2020.508.SKTST

Standardrenten for 2021 er beregnet til 2,3 pct.

SKM-meddelelse: Rentesatsen efter opkrævningslovens § 7, stk. 2 for 2021

SKM2020.507.SKTST

Opgørelse af rentesats ifølge opkrævningslovens § 7, stk. 2, for 2021.

SKM-meddelelse: Rentesatser efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 8-11 for 2020

SKM2020.506.SKTST

Offentliggørelse af godtgørelsesprocenten, procenttillæg, restskatteprocenten og procenttillæg for 2020.

Styresignal: Genoptagelse - fradrag for visse salgsomkostninger ved skattepligtig afståelse af andelsbevis i en andelsboligforening m.v. - styresignal

SKM2020.511.SKTST

I dette styresignal beskrives en ændring af praksis vedrørende fradrag i afståelsessummen for visse udgifter, der vedrører den beboelseslejlighed, som aktien m.v. giver brugsret til, når der sker skattepligtig afståelse af aktien m.v. Praksisændringen sker som følge af en afgørelse fra Landsskatteretten af 21. oktober 2019 (SKM2019.549.LSR).

Bindende svar: Ligningslovens § 4 - rådgivningspartnerselskab, ejerandel 5-10%

SKM2020.513.SR

En skattepligtig var partner i et rådgivningspartnerselskab, hvori han via sit 100 % ejede holdingselskab (ApS) ejede 5-10 % af aktiekapitalen. I partnerselskabet var der i alt x aktionærer, hvoraf x ejede 5-10 % af aktiekapitalen, mens 2 aktionærer hver ejede over 30 % af aktiekapitalen.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at den skattepligtiges 100 % ejede holdingselskab kunne anses for rette indkomstmodtager af de variable overskudsandele, som holdingselskabet modtog fra partnerselskabet, idet den skattepligtige efter en samlet vurdering blev anset for lønmodtager i partnerselskabet og derfor ikke kunne udøve sin aktivitet gennem et selskab.

Skatterådet kunne derimod bekræfte, at den skattepligtige var rette indkomstmodtager til en løn på xx kr. om måneden, som han modtog for at arbejde for partnerselskabet. Skatterådet udtalte i den forbindelse, at den samlede vederlæggelse skulle opdeles i afkast og løn. Afkastet skal beregnes som det forventede afkast af en investering med samme risikoprofil, som den foretagne investering. Den resterende del af vederlæggelsen skulle anses for løn. Den skattepligtiges løn skulle opgøres således, at der ud over den aftalte løn på xx kr. om måneden skulle medregnes de overskudsandele, der udbetaltes til den skattepligtiges holdingselskab, dog bortset fra det beløb af meget begrænset størrelse, der kunne anses for afkast af holdingselskabets investering.

Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at det faste beløb, der udbetales til den skattepligtige i form af løn, kunne behandles som A-indkomst, idet Skatterådet dog bemærkede at den aftalte løn, kun udgjorde en del af hans samlede løn.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at den skattepligtige kunne få stillet fri bil til rådighed af sit holdingselskab, således at dette gode beskattes som løn. Da der ingen aktivitet var i holdingselskabet, kunne holdingselskabet ikke vederlægge den skattepligtige med løn i form af fri bil, da det har formodningen imod sig, at parter uden interessesammenfald indgår en aftale om løn for arbejde i et selskab uden aktivitet. Hvis holdingselskabet stillede fri bil til rådighed for den skattepligtige, ville det derfor blive betragtet som udbytte. Den skattepligtige skulle således beskattes af fri bil som personlig indkomst.

Bindende svar: Ligningslovens § 4 - rådgivningspartnerselskab, ejerandel over 30 %

SKM2020.512.SR

En skattepligtig var partner i rådgivningspartnerselskab, hvori han via sit holdingselskab (ApS) ejede over 30 % af aktiekapitalen. I partnerselskabet var der i alt x aktionærer, hvoraf x ejede 5-10 % af aktiekapitalen, mens 2 aktionærer hver ejede over 30 % af aktiekapitalen.

Skatterådet kunne bekræfte, at den skattepligtiges 100 % ejede holdingselskab kunne anses for rette indkomstmodtager af de variable overskudsandele, som holdingselskabet modtog fra partnerselskabet, idet den skattepligtige efter en samlet vurdering blev anset for selvstændigt erhvervsdrivende og derfor kunne udøve sin aktivitet gennem et selskab.

Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at den skattepligtige var rette indkomstmodtager til en løn på xx kr. om måneden, som han modtog for at arbejde for partnerselskabet, idet det ifølge praksis anerkendes, at en skattepligtig, der via et holdingselskab ejer en andel af et transparent selskab, personligt kan få udbetalt løn af det transparente selskab for at yde personligt arbejde for dette selskab.

Skatterådet kunne yderligere bekræftet, at det faste beløb, der udbetales til den skattepligtige i form af løn, kunne behandles som A-indkomst, da vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold skal henregnes til A-indkomsten.

Endelig kunne Skatterådet bekræfte, at den skattepligtige kunne få stillet fri bil til rådighed af sit holdingselskab, således at godet beskattes som løn, idet holdingselskabet skal anses for rette indkomstmodtager af de variable overskudsandele fra partnerselskabet. Spørger beskattes af fri bil som personlig indkomst.

Afgørelse: CFC dispensation

SKM2020.519.SR

Skatterådet giver tilladelse til fritagelse fra CFC-beskatning efter selskabsskattelovens § 32, stk. 2, da betingelserne for dispensation vurderes at være til stede.

Afgørelse: Fuld skattepligt til Danmark - Spørgsmål om skatteansættelserne er ugyldige på grund af forældelse, eller om skatteansættelserne er ugyldige på grund af ulovlig behandling af personoplysninger

SKM2020.509.LSR

Sagen angik, om klageren i en tilflytningssituation var fuldt skattepligtig til Danmark i perioden 1. januar 1999 til 31. december 2006. Landsskatteretten fandt, at SKAT havde godtgjort, at klagerens fulde skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, 1. pkt., indtrådte den 20. juli 2001, og at klageren derfor var fuldt skattepligtig til Danmark i perioden fra den 20. juli 2001 til den 31. december 2006. Hvad angik perioden forud for den 20. juli 2001, havde SKAT ikke kunnet udarbejde en opgørelse, der viste, at klageren allerede den 1. januar 1999 havde taget ophold her i landet i henhold til kildeskattelovens § 7, stk. 1, 1. pkt. Heroverfor stod imidlertid, at klageren heller ikke for denne periode havde fremlagt dokumentation for, at han havde været fuldt skattepligtig til eller havde haft skattemæssigt hjemsted i andre lande end Danmark. Klageren havde senest den 1. januar 1999 etableret bofællesskab med B og havde dermed helårsbolig til rådighed i Danmark fra dette tidspunkt. Klageren fik sit første barn med B [dato] 1999. Henset hertil og til de af SKAT oplyste omstændigheder om klagerens forhold i øvrigt, herunder hans erhvervsmæssige forhold, fandt Landsskatteretten efter en samlet vurdering, at der var en så stærk formodning for, at klageren allerede den 1. januar 1999 havde taget ophold i Danmark, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1, 1. pkt., at det påhvilede ham at afkræfte dette. Da klageren ikke var fremkommet med objektive kendsgerninger til støtte for sine oplysninger, og da han havde modsat sig udlevering af noget materiale, der var blevet beslaglagt i London af det engelske politi, fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde afkræftet, at han allerede den 1. januar 1999 havde taget ophold i Danmark, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1, 1. pkt. For indkomstårene 1999 - 2004 fandt Landsskatteretten, at SKAT havde været berettiget til at foretage forhøjelsen i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og at varslingsfristen i stk. 2 var overholdt. Efter en konkret væsentlighedsvurdering fandt Landsskatteretten endelig, at SKATs afgørelse ikke var ugyldig på grund af ulovlig behandling af personoplysninger.

Afgørelse: Lån over mellemregningskontoen anset for udbytte

SKM2020.505.LSR

Landsskatteretten fandt, at klageren skulle beskattes af aktionærlån i henhold til ligningslovens § 16 E. Landsskatteretten henviste herved bl.a. til, at en udlodning af udbytte til klageren i indkomståret 2015, hvorved der ifølge klageren skulle være udloddet selskabets fordring på klageren, var uden betydning for opgørelsen af aktionærlånene. Udlodningen kunne således ikke medføre, at aktionærlånene i form af de foretagne hævninger på mellemregningskontiene ikke skulle beskattes. En eventuel udlodning af fordringen, der i øvrigt opfyldte betingelserne herfor, kunne alene medføre, at selve udlodningen ikke skulle beskattes. Udlodningen af udbytte i indkomståret 2015 var imidlertid ikke en del af den påklagede afgørelse, og Landsskatteretten kunne derfor ikke tage stilling til, om der skulle ske beskatning af udlodningen.

Afgørelse: Straksfradrag for forsøgs- og forskningsudgifter

SKM2020.501.LSR

Et selskab havde afholdt udgifter bl.a. til udvikling af en web baseret kundeplatform, hvormed arbejdsgange automatiseredes. Landsskatteretten fandt ikke, at der var tale om sådan ny viden, at udgifterne kunne anses for omfattet af forsøgs- og forskningsudgifter i ligningslovens § 8B. Selskabets anmodning om udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8X blev herefter afslået.

Afgørelse: Afslag på anmodning om ordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2011 og frem

SKM2020.500.LSR

Klagen vedrørte en anmodning om ordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2011 og frem i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1. Ejendommen var omfattet af en lokalplan, der var opdelt i delområder, og hvor den tilladte bebyggelsesprocent i ejendommens delområde var 185. Bebyggelsesprocenten blev beregnet for delområdet under ét. SKAT havde ansat grundværdien efter etagearealprincippet og med en tilladt bebyggelsesprocent på 185.

Klagers repræsentant havde som begrundelse for anmodningen om genoptagelse anført, at SKAT fejlagtigt havde anvendt en forkert bebyggelsesprocent, idet ejendommens mulige bebyggelsesprocent var 157 under hensyn til den i lokalplanen anførte bebyggelsesplan, ejendommens 3 bevaringsværdige bygninger og en tildelt byggereserve.

Det fulgte af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, at betingelsen for genoptagelse var, at vurderingen var foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende faktiske forhold. Beløbsmæssige vurderingsskøn foretaget på et korrekt grundlag kunne ikke genoptages.

Retten bemærkede, at bebyggelsesprocenten i lokalplanen var angivet til 185 for delområdet under ét. Retten fandt, at det ikke fremgik klart ved et opslag i et register, hvad den retlige bebyggelsesprocent for den påklagede ejendom var. Fastlæggelsen af den retlige bebyggelsesprocent for ejendommen beroede herefter på et skøn, hvorved der bl.a. skulle tages stilling til betydningen af den faktiske bebyggelsesprocent og de øvrige i lokalplanen gældende bestemmelser, ligesom der skulle foretages opmålinger af eksisterende bebyggelse i området og foretages en vurdering af opmålingernes betydning for fastlæggelsen af de retlige byggemuligheder på ejendommen. Landsskatteretten fandt herefter, at SKATs foretagne skøn over bebyggelsesprocenten ikke var et faktisk forhold, der kunne begrunde genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1.

Afgørelse: Delvis fri bil - Befordringsfradrag

SKM2020.498.LSR

Et selskab havde etableret en ordning, hvor medarbejderne kunne leje biler til privat kørsel. Landsskatteretten fandt, at reglerne om fri bil efter ordlyden af ligningslovens § 16, stk. 4, også gælder for biler, der udlejes af arbejdsgiveren til den ansatte. Klager skulle således beskattes efter de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 4, men kunne foretage et fradrag for egenbetalingen i form af den betalte leje. Ved fastsættelse af fradragsbeløbet skulle der tages hensyn til, at egenbetalingen med urette var sket før skattetræk. Selskabets sag er offentliggjort i SKM2020.331.LSR.

Afgørelse: Afvisning af klage pga. manglende klageberettigelse

SKM2020.496.LSR

Landsskatteretten afviste en klage under henvisning til, at klageren ikke var klageberettiget i henhold til skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2. Klageren var datterselskab til et moderselskab, som var opløst efter konkurs, og hvor SKAT efter opløsningen af moderselskabet havde foretaget en forhøjelse af moderselskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2014. Datterselskabet ønskede nu at klage over afgørelsen for moderselskabet. Landsskatteretten fandt, at datterselskabet ikke kunne klage over afgørelsen for moderselskabet, idet datterselskabet ikke havde en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i afgørelsen. Landsskatteretten bemærkede, at det forhold, at datterselskabet i indkomståret 2014 var datterselskab i en sambeskatning, der omfattede moderselskabet som administrationsselskab, ikke medførte, at datterselskabet fik en direkte interesse i afgørelsen. Datterselskabets interesse i ændringen af fordelingen af underskud i sambeskatningsindkomsten blev anset som en afledet økonomisk interesse.

Dom: Ekstraordinær genoptagelse

SKM2020.518.BR

Sagen angik, om sagsøgeren var berettiget til at få ekstraordinær genoptagelse af sin skatteansættelser for indkomstårene 2010, 2011 og 2012. Retten fandt under henvisning til de grunde, der var anført af Landsskatteretten, at sagsøgeren ikke havde ret til ekstraordinær genoptagelse.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Dom: Fri bolig - rådighedsbeskatning - bevisbyrde

SKM2020.516.BR

Sagen handlede om, hvorvidt skatteyderen havde haft rådighed over hele stueetagen i en ejendom eller alene et enkelt værelse samt dele af stueetagens fællesarealer.

Retten fandt, at der ikke var tale om et sædvanligt lejer/udlejer forhold mellem skatteyderen og dennes udlejer. På den baggrund var det skatteyderen, der skulle godtgøre, at han ikke havde haft rådighed over hele stueetagen i den omhandlede ejendom. Efter en samlet vurdering fandt retten, at skatteyderen ikke havde godtgjort dette.

Dom: Beskatning af fri helårsbolig og sommerbolig - omgørelse og betalingskorrektion

SKM2020.514.BR

Sagen angik beskatning af fri helårsbolig og fri sommerbolig i indkomstårene 2010-2015. Det var ubestridt, at sagsøgeren havde rådighed over boligerne.

For helårsboligen gjorde han navnlig gældende, at der i 2016 var foretaget en efterbetaling af husleje, som medførte, at beskatningen skulle nedsættes betydeligt i forhold til den skematiske værdiansættelse efter ligningslovens § 16, stk. 9, jf. § 16 A, stk. 6. Retten fandt efter en ordlydsfortolkning af ligningslovens § 16, stk. 9, ikke, at lejebetalinger, der er foretaget efter indkomstårenes udløb, kan fratrækkes ved opgørelsen af det skattepligtige beløb.

For sommerboligen gjorde han gældende, at der ikke var grundlag for beskatning af fri sommerbolig, fordi overdragelsen af sommerboligen fra ham til selskabet i 2009 skulle annulleres ex tunc, som følge af at hans ægtefælle ikke havde samtykket til overdragelsen, jf. den dagældende retsvirkningslovs § 18. Retten fandt, at han skulle beskattes som sket og henviste herved bl.a. til, at handlen ikke var omstødt ved ægtefællens søgsmål. Retten udtalte videre, at en mundtlig aftale i 2016 mellem sagsøgeren og selskabet om tilbageførsel af sommerhuset ikke kunne have skattemæssig virkning med tilbagevirkende kraft for indkomstårene 2010-2015.

Retten fandt desuden, at betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. stk. 2, var opfyldt. Retten fandt i denne forbindelse ikke, at det kunne medføre ugyldighed, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke var omtalt i SKATs afgørelse. Retten lagde herved vægt på, at afgørelsen blev påklaget, og at Skatteankestyrelsen henviste til bestemmelsen.

Sagsøgeren gjorde videre gældende, at han var berettiget til omgørelse eller betalingskorrektion. Retten fandt ikke, at der overfor SKAT var anmodet om omgørelse, som desuden forudsatte at der blev betalt et fastsat gebyr. Retten fandt derfor ikke, at SKAT havde tilsidesat en vejledningspligt, som kunne give grundlag for at hjemvise sagen. Da skattemyndighederne ikke havde foretaget en armslængdekorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 1, var der ikke hjemmel til at give mulighed for betalingskorrektion efter § 2, stk. 5.

På den baggrund blev ministeriet frifundet.

Dom: Fri bil - privatbenyttelsesafgift - rente af sagsomkostninger - omkostningsgodtgørelse

SKM2020.495.VLR

En skattepligtig var hovedaktionær i et selskab, som ejede en Mercedes Benz ML, der var indrettet som varevogn. Bilen var i holdingselskabets ejertid registreret til blandet privat og erhvervsmæssig anven- delse, og der blev betalt privatbenyttelsesafgift i hele perioden.

Med henvisning hertil, og at der ikke forelå oplysninger om, at bilen blev benyttet af andre end den skattepligtige, fandt landsretten, at der var formodning for, at den skattepligtige havde haft rådighed over køretøjet til privat benyttelse. Idet der ikke var ført kørebog for kørsel i bilen, og formodningen heller ikke på anden måde var afkræftet ved bevisførelsen, skulle den skattepligtige beskattes af sin rådighed over bilen efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Landsretten omgjorde derfor byrettens dom (SKM2019.564.BR) og frifandt Skatteministeriet for den skattepligtiges påstand om, at hans indkomst skulle nedsættes med bilens skattepligtige værdi.

Da Skatteministeriet havde opfyldt byrettens sagsomkostningsafgørelse, skulle den skattepligtige med undtagelse fra halvdelen af retsafgiften tilbagebetale sagsomkostningerne for byretten med procesrente fra ankestævningens indlevering. Skatteforvaltningslovens regler om omkostningsgodtgørelse - som den skattepligtige havde påberåbt sig til støtte for et synspunkt om, at der ikke skulle ske forrentning af tilbagebetalingspligtige sagsomkostninger - kunne ikke føre til et andet resultat.

Dom: Omkostningsgodtgørelse - manglende hæftelse for rådgiverens honorar

SKM2020.494.BR

Sagen angik, om skatteyderen i henhold i skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, hæftede for rådgiverens honorar, således at skatteyderen havde krav på omkostningsgodtgørelse, der var transporteret til rådgiveren.

Byretten anførte, at skatteyderen ikke hæftede for udgifterne til rådgivning, og at betingelsen i skatteforvalt- ningslovens § 52, stk. 1, derfor ikke var opfyldt. Skatteyderen havde derfor ikke krav på omkostningsgodtgø- relse, og sagsøgeren, der havde transport i kravet, havde derfor heller ikke krav på omkostningsgodtgørelse. Byretten henviste til SKM2018.313.ØLR, der har fastslået, at der ikke var krav på omkostningsgodtgørelse i en tilsvarende situation, fordi kravet om hæftelse ikke var opfyldt.

Skatteministeriet fik derfor medhold i frifindelsespåstanden.

Nyt på inddrivelsesområdet

SKM2020.499.GÆLDST

Regulering af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens satser for 2021

Offentliggørelse af regulerede beløbssatser for beregning af betalingsevne for 2021

SKM2020.502.BR

Modregning - forældelse - passivitet - restskat

Sagen handlede om, hvorvidt Gældsstyrelsen afgørelse om modregning var gyldig.

Retten fandt,at modregningen var gyldig foretaget, idet kravet på sagsomkostninger, som Gældsstyrelsen ved modregningen havde dækket, ikke var forældet, ligesom Gældsstyrelsen ikke havde udvist passivitet. Retten fandt samtidig, at en restskat ikke var en beskyttet fordring.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 17/0313975
beskatning af opsparet overskud
Klagen skyldes, at SKAT har foretaget beskatning af opsparet overskud som konsekvensrettelse af ændringer vedrørende tidligere indkomstår. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
Afsagt: 16-11-2020

Journalnr: 19/0074226
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører forhøjelse af personlig indkomst (overførsler fra jordan) og forhøjelse af aktieindkomst (maskeret udbytte). Landsskatteretten stadfæster forhøjelserne dog således at i stedet for forhøjelse af aktieindkomst forhøjes den personlige indkomst.
Afsagt: 02-10-2020

Journalnr: 18/0022622
Forskerskatteordningen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens §§ 48 E-F. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-11-2020

Journalnr: 17/0827264
Godtgørelse af tinglysningsafgift
Klagen vedrører en anmodning om godtgørelse af 2.400 kr., som klageren har betalt i tinglysningsafgift for tinglysning af et betinget skøde. SKAT har truffet afgørelse om, at der ikke kan ske godtgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-11-2020

Journalnr: 20/0047189
Husleje
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til husleje. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-11-2020

Journalnr: 17/0724061
Indsætninger på bankkonto
Klagen skyldes, at SKAT ved har indkomstansættelsen forhøjet klagerens skattepligtige indkomst, Projekt Money Transfer. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 19-11-2020

Journalnr: 17/0980296
Overførsler til udlandet
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af skattepligtig indkomst baseret på overførsler til udlandet. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-10-2020

Journalnr: 20/0022719
Skat af fri goder
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil og af værdi af ophold. Landsskatteretten nedsætter værdi af fri bil til nul.
Afsagt: 30-09-2020

Journalnr: 18/0005844
Skattekredit, ligningslovens § 8X
Klagen vedrører nægtet skattekredit jf. ligningslovens § 8X. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-11-2020

Journalnr: 19/0045553
Skønsmæssig ansættelse af AM-bidrag og A-skat
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig am-bidrag og a-skat og hæftelse herfor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-10-2020

Journalnr: 16/1162673
Skønsmæssig ansættelse af omsætning
Klagen vedrører fastsættelse af underskud af virksomhed, herunder skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens omsætning. Landsskatteretten forhøjer omsætningen yderligere med samme ansættelse af resultatet.
Afsagt: 07-10-2020

Journalnr: 17/0991704
Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen i overvejende grad.
Afsagt: 01-10-2020

Journalnr: 19/0089713
Valutakøb
Klagen vedrører nedsat fradrag for udgifter til valutakøb. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-10-2020

Journalnr: 17/0990528
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af skatteansættelsen med henblik på at få udbetalt skattekredit jf. ligningslovens § 8X. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-11-2020

Nyt fra EU-domstolen

Domme

C-620/19 Tilnærmelse af lovgivningerne J & S Service

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - personoplysninger - forordning (EU) nr. 2016/679 - artikel 23 - begrænsning af den registreredes rettigheder - væsentlig finansiel interesse - håndhævelse af civilretlige krav - national lovgivning, der henviser til bestemmelser i EU-retten - skatteoplysninger vedrørende en juridisk person - Domstolen ikke kompetent

Domstolens dom:

Domstolen har ikke kompetence til at besvare de spørgsmål, der er forelagt af Bundesverwaltungsgericht (forbundsdomstol i forvaltningsretlige sager, Tyskland) ved afgørelse af 4. juli 2019.