SkatteMail 2020, uge 50

Kære Læser

Hermed denne uges nyheder på skatteområdet.

God fornøjelse med læsningen.

TaxCon Medier

 

Indhold

Artikler og interessante links
Skat, Skat ikke? – skattefri vandværker og organisationsformer
Nye regler for indsendelse af transfer pricing-dokumentation
Skat ved hjemmearbejde
Tid til at forberede skattefrie virksomhedsomdannelser
Vent med at give gavekort til medarbejderne til efter nytår
Øget registreringsafgift og beskatning...
TP-dokumentation for indkomståret 2021 -...
Grøn skattereform
Gavekort
Fast driftssted
Endelige underskud
Skattestyrelsens begrundelser i sager om skønsmæssig forhøjelse af skatteansættelsen
OECD tax revenues fall slightly before the COVID-19 pandemic, but countries face much larger decreases ahead, particularly from consumption taxes
Grøn skattereform - Grøn omstilling - Endelig aftale på plads
Nye strammere TP-dokumentationsregler vedtaget
Finanslov 2021
Restskat og overskydende skat for indkomståret 2020
Er du opmærksom på den seneste afgørelse om flexleasing fra Landsskatteretten?

SKM-meddelelse
Renter efter pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5 for indkomståret 2021
Rentesatserne til beregning af dag-til-dag-rente mv. for 2020
Standardrenten i henhold til selskabsskattelovens § 11 B, stk. 2 for 2021
Rentesatsen efter opkrævningslovens § 7, stk. 2 for 2021
Rentesatser efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 8-11 for 2020

Styresignaler
Genoptagelse - fradrag for visse salgsomkostninger ved skattepligtig afståelse af andelsbevis i en andelsboligforening m.v. - styresignal

Bindende svar
Ligningslovens § 4 - rådgivningspartnerselskab, ejerandel 5-10%
Ligningslovens § 4 - rådgivningspartnerselskab, ejerandel over 30 %

Afgørelser
CFC dispensation
Fuld skattepligt til Danmark - Spørgsmål om skatteansættelserne er ugyldige på grund af forældelse, eller om skatteansættelserne er ugyldige på grund af ulovlig behandling af personoplysninger
Lån over mellemregningskontoen anset for udbytte
Straksfradrag for forsøgs- og forskningsudgifter
Afslag på anmodning om ordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2011 og frem
Delvis fri bil - Befordringsfradrag
Afvisning af klage pga. manglende klageberettigelse

Domme
Ekstraordinær genoptagelse
Fri bolig - rådighedsbeskatning - bevisbyrde
Beskatning af fri helårsbolig og sommerbolig - omgørelse og betalingskorrektion
Fri bil - privatbenyttelsesafgift - rente af sagsomkostninger - omkostningsgodtgørelse
Omkostningsgodtgørelse - manglende hæftelse for rådgiverens honorar

Nyt på inddrivelsesområdet

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
1 dom

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Lovtidende

Nyt fra Folketinget
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

Artikler og interessante links

BDO

Skat, Skat ikke? – skattefri vandværker og organisationsformer

I kølvandet af muligheden for, at vandforsyninger med en leveret mængde på under 800.000 m3 kan udtræde af Vandsektorlovens økonomiske regulering og dermed også skattepligten, har der åbnet sig et nyt vindue for de forbrugerejede vandforsyninger, som måske – måske ikke - kan løse en række andre...


BDO

Nye regler for indsendelse af transfer pricing-dokumentation

Fremover skal TP-dokumentationen indsendes automatisk senest 60 dage efter indberetningen af indkomsten. Altså ikke først efter anmodning fra skattemyndighederne. Der er betydelige sanktioner for ikke at gøre det


BDO

Skat ved hjemmearbejde

Hjemmearbejde er blevet det nye sort og vil i fremtiden være en almindelig måde at arbejde på for ganske mange. Det er der ikke taget højde for i skattereglerne. Fradrag for hjemmekontor er sjældent en mulighed


BDO

Tid til at forberede skattefrie virksomhedsomdannelser

Selvstændige har mulighed for skattefrit at overføre deres personligt drevne virksomhed til et selskab, men det kræver, at en række betingelser er opfyldt, og ofte skal en række forhold bringes på plads inden nytår


BDO

Vent med at give gavekort til medarbejderne til efter nytår

Virksomhederne får alligevel mulighed for at give medarbejderne et gavekort til en restaurant, men reglerne får først virkning efter nytår og kommer kun til at gælde for 2021


Beierholm

Øget registreringsafgift og beskatning...

Aftale om grøn omstilling af vejtransporten


Beierholm

TP-dokumentation for indkomståret 2021 -...

Krav om indsendelse af fuld TP-dokumentation fra og med indkomståret 2021, også for rene danske selskaber/koncerner


Beierholm

Grøn skattereform

Nye skattelettelser og afgiftsændringer


Deloitte

Gavekort

I finanslovsaftalen for 2021 er det aftalt at yde særlig støtte til oplevelsesindustrien, bl.a. gennem skattefritagelse af arbejdsgiverbetalt gavekort til oplevelsesøkonomi.


Deloitte

Fast driftssted

Folketinget har den 3. december 2020 vedtaget et lovforslag (L 28 2020/2021), som udvider definition af fast driftssted i intern dansk ret. Ændringen kan have betydning for jeres skattepligtsforhold.


Deloitte

Endelige underskud

Praksisændring kan give mulighed for at anvende underskud i ophørte faste driftssteder og datterselskaber i udlandet i den danske skatteopgørelse.


Folketingets Ombudsmand

Skattestyrelsens begrundelser i sager om skønsmæssig forhøjelse af skatteansættelsen

I en generel egen drift-undersøgelse efter ombudsmandslovens § 17, stk. 2, gennemgik ombudsmanden Skattestyrelsens begrundelser i 20 sager om skønsmæssig forhøjelse af skatteansættelsen.


OECD

OECD tax revenues fall slightly before the COVID-19 pandemic, but countries face much larger decreases ahead, particularly from consumption taxes

Tax revenues fell across the OECD for the first time in a decade during 2019, but a much larger decrease is expected in 2020 as the COVID-19 pandemic drives down economic activity and consumption tax revenues, according to new OECD research published today.


PwC

Grøn skattereform - Grøn omstilling - Endelig aftale på plads

Regeringen (S) har sammen med Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgået en endelig politisk aftale om en grøn...


PwC

Nye strammere TP-dokumentationsregler vedtaget

Den 3. december 2020 blev L 28 om indsendelse af TP-dokumentation til skattemyndighederne i Danmark vedtaget. Lovforslaget var en delvis genfremsættelse af...


PwC

Finanslov 2021

Regeringen (S) præsenterede søndag den 6. december 2020 sin aftale om Finansloven for 2021, som regeringen har indgået sammen med Radikale Venstre, Socialistisk...


Revisorgruppen Danmark

Restskat og overskydende skat for indkomståret 2020

Undgå at betale renter af restskatten!


TVC Advokatfirma

Er du opmærksom på den seneste afgørelse om flexleasing fra Landsskatteretten?

Landsskatteretten har i en nyere afgørelse, der nu er offentliggjort i SKM2020.395.LSR, taget stilling til den praksis, som Højesteret knæsatte i dommen offentliggjort som SKM2018.77.HR.


Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Renter efter pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5 for indkomståret 2021

SKM2020.517.SKTST

For 2021 er renten for overskydende skattebeløb er opgjort til -0,4 pct., og renten for skyldige skattebeløb er opgjort til 2,3 pct.


Indholdsfortegnelse 

SKM-meddelelse: Rentesatserne til beregning af dag-til-dag-rente mv. for 2020

SKM2020.510.SKTST

Rentesatser til beregning af renter og procenttillæg af restskat samt procentgodtgørelse på overskydende skat er her fastsat for indkomståret 2020.


Indholdsfortegnelse 

SKM-meddelelse: Standardrenten i henhold til selskabsskattelovens § 11 B, stk. 2 for 2021

SKM2020.508.SKTST

Standardrenten for 2021 er beregnet til 2,3 pct.


Indholdsfortegnelse 

SKM-meddelelse: Rentesatsen efter opkrævningslovens § 7, stk. 2 for 2021

SKM2020.507.SKTST

Opgørelse af rentesats ifølge opkrævningslovens § 7, stk. 2, for 2021.


Indholdsfortegnelse 

SKM-meddelelse: Rentesatser efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 8-11 for 2020

SKM2020.506.SKTST

Offentliggørelse af godtgørelsesprocenten, procenttillæg, restskatteprocenten og procenttillæg for 2020.


Indholdsfortegnelse 

Styresignal: Genoptagelse - fradrag for visse salgsomkostninger ved skattepligtig afståelse af andelsbevis i en andelsboligforening m.v. - styresignal

SKM2020.511.SKTST

I dette styresignal beskrives en ændring af praksis vedrørende fradrag i afståelsessummen for visse udgifter, der vedrører den beboelseslejlighed, som aktien m.v. giver brugsret til, når der sker skattepligtig afståelse af aktien m.v. Praksisændringen sker som følge af en afgørelse fra Landsskatteretten af 21. oktober 2019 (SKM2019.549.LSR).


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Ligningslovens § 4 - rådgivningspartnerselskab, ejerandel 5-10%

SKM2020.513.SR

En skattepligtig var partner i et rådgivningspartnerselskab, hvori han via sit 100 % ejede holdingselskab (ApS) ejede 5-10 % af aktiekapitalen. I partnerselskabet var der i alt x aktionærer, hvoraf x ejede 5-10 % af aktiekapitalen, mens 2 aktionærer hver ejede over 30 % af aktiekapitalen.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at den skattepligtiges 100 % ejede holdingselskab kunne anses for rette indkomstmodtager af de variable overskudsandele, som holdingselskabet modtog fra partnerselskabet, idet den skattepligtige efter en samlet vurdering blev anset for lønmodtager i partnerselskabet og derfor ikke kunne udøve sin aktivitet gennem et selskab.

Skatterådet kunne derimod bekræfte, at den skattepligtige var rette indkomstmodtager til en løn på xx kr. om måneden, som han modtog for at arbejde for partnerselskabet. Skatterådet udtalte i den forbindelse, at den samlede vederlæggelse skulle opdeles i afkast og løn. Afkastet skal beregnes som det forventede afkast af en investering med samme risikoprofil, som den foretagne investering. Den resterende del af vederlæggelsen skulle anses for løn. Den skattepligtiges løn skulle opgøres således, at der ud over den aftalte løn på xx kr. om måneden skulle medregnes de overskudsandele, der udbetaltes til den skattepligtiges holdingselskab, dog bortset fra det beløb af meget begrænset størrelse, der kunne anses for afkast af holdingselskabets investering.

Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at det faste beløb, der udbetales til den skattepligtige i form af løn, kunne behandles som A-indkomst, idet Skatterådet dog bemærkede at den aftalte løn, kun udgjorde en del af hans samlede løn.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at den skattepligtige kunne få stillet fri bil til rådighed af sit holdingselskab, således at dette gode beskattes som løn. Da der ingen aktivitet var i holdingselskabet, kunne holdingselskabet ikke vederlægge den skattepligtige med løn i form af fri bil, da det har formodningen imod sig, at parter uden interessesammenfald indgår en aftale om løn for arbejde i et selskab uden aktivitet. Hvis holdingselskabet stillede fri bil til rådighed for den skattepligtige, ville det derfor blive betragtet som udbytte. Den skattepligtige skulle således beskattes af fri bil som personlig indkomst.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Ligningslovens § 4 - rådgivningspartnerselskab, ejerandel over 30 %

SKM2020.512.SR

En skattepligtig var partner i rådgivningspartnerselskab, hvori han via sit holdingselskab (ApS) ejede over 30 % af aktiekapitalen. I partnerselskabet var der i alt x aktionærer, hvoraf x ejede 5-10 % af aktiekapitalen, mens 2 aktionærer hver ejede over 30 % af aktiekapitalen.

Skatterådet kunne bekræfte, at den skattepligtiges 100 % ejede holdingselskab kunne anses for rette indkomstmodtager af de variable overskudsandele, som holdingselskabet modtog fra partnerselskabet, idet den skattepligtige efter en samlet vurdering blev anset for selvstændigt erhvervsdrivende og derfor kunne udøve sin aktivitet gennem et selskab.

Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at den skattepligtige var rette indkomstmodtager til en løn på xx kr. om måneden, som han modtog for at arbejde for partnerselskabet, idet det ifølge praksis anerkendes, at en skattepligtig, der via et holdingselskab ejer en andel af et transparent selskab, personligt kan få udbetalt løn af det transparente selskab for at yde personligt arbejde for dette selskab.

Skatterådet kunne yderligere bekræftet, at det faste beløb, der udbetales til den skattepligtige i form af løn, kunne behandles som A-indkomst, da vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold skal henregnes til A-indkomsten.

Endelig kunne Skatterådet bekræfte, at den skattepligtige kunne få stillet fri bil til rådighed af sit holdingselskab, således at godet beskattes som løn, idet holdingselskabet skal anses for rette indkomstmodtager af de variable overskudsandele fra partnerselskabet. Spørger beskattes af fri bil som personlig indkomst.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: CFC dispensation

SKM2020.519.SR

Skatterådet giver tilladelse til fritagelse fra CFC-beskatning efter selskabsskattelovens § 32, stk. 2, da betingelserne for dispensation vurderes at være til stede.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Fuld skattepligt til Danmark - Spørgsmål om skatteansættelserne er ugyldige på grund af forældelse, eller om skatteansættelserne er ugyldige på grund af ulovlig behandling af personoplysninger

SKM2020.509.LSR

Sagen angik, om klageren i en tilflytningssituation var fuldt skattepligtig til Danmark i perioden 1. januar 1999 til 31. december 2006. Landsskatteretten fandt, at SKAT havde godtgjort, at klagerens fulde skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, 1. pkt., indtrådte den 20. juli 2001, og at klageren derfor var fuldt skattepligtig til Danmark i perioden fra den 20. juli 2001 til den 31. december 2006. Hvad angik perioden forud for den 20. juli 2001, havde SKAT ikke kunnet udarbejde en opgørelse, der viste, at klageren allerede den 1. januar 1999 havde taget ophold her i landet i henhold til kildeskattelovens § 7, stk. 1, 1. pkt. Heroverfor stod imidlertid, at klageren heller ikke for denne periode havde fremlagt dokumentation for, at han havde været fuldt skattepligtig til eller havde haft skattemæssigt hjemsted i andre lande end Danmark. Klageren havde senest den 1. januar 1999 etableret bofællesskab med B og havde dermed helårsbolig til rådighed i Danmark fra dette tidspunkt. Klageren fik sit første barn med B [dato] 1999. Henset hertil og til de af SKAT oplyste omstændigheder om klagerens forhold i øvrigt, herunder hans erhvervsmæssige forhold, fandt Landsskatteretten efter en samlet vurdering, at der var en så stærk formodning for, at klageren allerede den 1. januar 1999 havde taget ophold i Danmark, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1, 1. pkt., at det påhvilede ham at afkræfte dette. Da klageren ikke var fremkommet med objektive kendsgerninger til støtte for sine oplysninger, og da han havde modsat sig udlevering af noget materiale, der var blevet beslaglagt i London af det engelske politi, fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde afkræftet, at han allerede den 1. januar 1999 havde taget ophold i Danmark, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1, 1. pkt. For indkomstårene 1999 - 2004 fandt Landsskatteretten, at SKAT havde været berettiget til at foretage forhøjelsen i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og at varslingsfristen i stk. 2 var overholdt. Efter en konkret væsentlighedsvurdering fandt Landsskatteretten endelig, at SKATs afgørelse ikke var ugyldig på grund af ulovlig behandling af personoplysninger.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Lån over mellemregningskontoen anset for udbytte

SKM2020.505.LSR

Landsskatteretten fandt, at klageren skulle beskattes af aktionærlån i henhold til ligningslovens § 16 E. Landsskatteretten henviste herved bl.a. til, at en udlodning af udbytte til klageren i indkomståret 2015, hvorved der ifølge klageren skulle være udloddet selskabets fordring på klageren, var uden betydning for opgørelsen af aktionærlånene. Udlodningen kunne således ikke medføre, at aktionærlånene i form af de foretagne hævninger på mellemregningskontiene ikke skulle beskattes. En eventuel udlodning af fordringen, der i øvrigt opfyldte betingelserne herfor, kunne alene medføre, at selve udlodningen ikke skulle beskattes. Udlodningen af udbytte i indkomståret 2015 var imidlertid ikke en del af den påklagede afgørelse, og Landsskatteretten kunne derfor ikke tage stilling til, om der skulle ske beskatning af udlodningen.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Straksfradrag for forsøgs- og forskningsudgifter

SKM2020.501.LSR

Et selskab havde afholdt udgifter bl.a. til udvikling af en web baseret kundeplatform, hvormed arbejdsgange automatiseredes. Landsskatteretten fandt ikke, at der var tale om sådan ny viden, at udgifterne kunne anses for omfattet af forsøgs- og forskningsudgifter i ligningslovens § 8B. Selskabets anmodning om udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8X blev herefter afslået.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Afslag på anmodning om ordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2011 og frem

SKM2020.500.LSR

Klagen vedrørte en anmodning om ordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2011 og frem i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1. Ejendommen var omfattet af en lokalplan, der var opdelt i delområder, og hvor den tilladte bebyggelsesprocent i ejendommens delområde var 185. Bebyggelsesprocenten blev beregnet for delområdet under ét. SKAT havde ansat grundværdien efter etagearealprincippet og med en tilladt bebyggelsesprocent på 185.

Klagers repræsentant havde som begrundelse for anmodningen om genoptagelse anført, at SKAT fejlagtigt havde anvendt en forkert bebyggelsesprocent, idet ejendommens mulige bebyggelsesprocent var 157 under hensyn til den i lokalplanen anførte bebyggelsesplan, ejendommens 3 bevaringsværdige bygninger og en tildelt byggereserve.

Det fulgte af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, at betingelsen for genoptagelse var, at vurderingen var foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende faktiske forhold. Beløbsmæssige vurderingsskøn foretaget på et korrekt grundlag kunne ikke genoptages.

Retten bemærkede, at bebyggelsesprocenten i lokalplanen var angivet til 185 for delområdet under ét. Retten fandt, at det ikke fremgik klart ved et opslag i et register, hvad den retlige bebyggelsesprocent for den påklagede ejendom var. Fastlæggelsen af den retlige bebyggelsesprocent for ejendommen beroede herefter på et skøn, hvorved der bl.a. skulle tages stilling til betydningen af den faktiske bebyggelsesprocent og de øvrige i lokalplanen gældende bestemmelser, ligesom der skulle foretages opmålinger af eksisterende bebyggelse i området og foretages en vurdering af opmålingernes betydning for fastlæggelsen af de retlige byggemuligheder på ejendommen. Landsskatteretten fandt herefter, at SKATs foretagne skøn over bebyggelsesprocenten ikke var et faktisk forhold, der kunne begrunde genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Delvis fri bil - Befordringsfradrag

SKM2020.498.LSR

Et selskab havde etableret en ordning, hvor medarbejderne kunne leje biler til privat kørsel. Landsskatteretten fandt, at reglerne om fri bil efter ordlyden af ligningslovens § 16, stk. 4, også gælder for biler, der udlejes af arbejdsgiveren til den ansatte. Klager skulle således beskattes efter de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 4, men kunne foretage et fradrag for egenbetalingen i form af den betalte leje. Ved fastsættelse af fradragsbeløbet skulle der tages hensyn til, at egenbetalingen med urette var sket før skattetræk. Selskabets sag er offentliggjort i SKM2020.331.LSR.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Afvisning af klage pga. manglende klageberettigelse

SKM2020.496.LSR

Landsskatteretten afviste en klage under henvisning til, at klageren ikke var klageberettiget i henhold til skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2. Klageren var datterselskab til et moderselskab, som var opløst efter konkurs, og hvor SKAT efter opløsningen af moderselskabet havde foretaget en forhøjelse af moderselskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2014. Datterselskabet ønskede nu at klage over afgørelsen for moderselskabet. Landsskatteretten fandt, at datterselskabet ikke kunne klage over afgørelsen for moderselskabet, idet datterselskabet ikke havde en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i afgørelsen. Landsskatteretten bemærkede, at det forhold, at datterselskabet i indkomståret 2014 var datterselskab i en sambeskatning, der omfattede moderselskabet som administrationsselskab, ikke medførte, at datterselskabet fik en direkte interesse i afgørelsen. Datterselskabets interesse i ændringen af fordelingen af underskud i sambeskatningsindkomsten blev anset som en afledet økonomisk interesse.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Ekstraordinær genoptagelse

SKM2020.518.BR

Sagen angik, om sagsøgeren var berettiget til at få ekstraordinær genoptagelse af sin skatteansættelser for indkomstårene 2010, 2011 og 2012. Retten fandt under henvisning til de grunde, der var anført af Landsskatteretten, at sagsøgeren ikke havde ret til ekstraordinær genoptagelse.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Fri bolig - rådighedsbeskatning - bevisbyrde

SKM2020.516.BR

Sagen handlede om, hvorvidt skatteyderen havde haft rådighed over hele stueetagen i en ejendom eller alene et enkelt værelse samt dele af stueetagens fællesarealer.

Retten fandt, at der ikke var tale om et sædvanligt lejer/udlejer forhold mellem skatteyderen og dennes udlejer. På den baggrund var det skatteyderen, der skulle godtgøre, at han ikke havde haft rådighed over hele stueetagen i den omhandlede ejendom. Efter en samlet vurdering fandt retten, at skatteyderen ikke havde godtgjort dette.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Beskatning af fri helårsbolig og sommerbolig - omgørelse og betalingskorrektion

SKM2020.514.BR

Sagen angik beskatning af fri helårsbolig og fri sommerbolig i indkomstårene 2010-2015. Det var ubestridt, at sagsøgeren havde rådighed over boligerne.

For helårsboligen gjorde han navnlig gældende, at der i 2016 var foretaget en efterbetaling af husleje, som medførte, at beskatningen skulle nedsættes betydeligt i forhold til den skematiske værdiansættelse efter ligningslovens § 16, stk. 9, jf. § 16 A, stk. 6. Retten fandt efter en ordlydsfortolkning af ligningslovens § 16, stk. 9, ikke, at lejebetalinger, der er foretaget efter indkomstårenes udløb, kan fratrækkes ved opgørelsen af det skattepligtige beløb.

For sommerboligen gjorde han gældende, at der ikke var grundlag for beskatning af fri sommerbolig, fordi overdragelsen af sommerboligen fra ham til selskabet i 2009 skulle annulleres ex tunc, som følge af at hans ægtefælle ikke havde samtykket til overdragelsen, jf. den dagældende retsvirkningslovs § 18. Retten fandt, at han skulle beskattes som sket og henviste herved bl.a. til, at handlen ikke var omstødt ved ægtefællens søgsmål. Retten udtalte videre, at en mundtlig aftale i 2016 mellem sagsøgeren og selskabet om tilbageførsel af sommerhuset ikke kunne have skattemæssig virkning med tilbagevirkende kraft for indkomstårene 2010-2015.

Retten fandt desuden, at betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. stk. 2, var opfyldt. Retten fandt i denne forbindelse ikke, at det kunne medføre ugyldighed, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke var omtalt i SKATs afgørelse. Retten lagde herved vægt på, at afgørelsen blev påklaget, og at Skatteankestyrelsen henviste til bestemmelsen.

Sagsøgeren gjorde videre gældende, at han var berettiget til omgørelse eller betalingskorrektion. Retten fandt ikke, at der overfor SKAT var anmodet om omgørelse, som desuden forudsatte at der blev betalt et fastsat gebyr. Retten fandt derfor ikke, at SKAT havde tilsidesat en vejledningspligt, som kunne give grundlag for at hjemvise sagen. Da skattemyndighederne ikke havde foretaget en armslængdekorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 1, var der ikke hjemmel til at give mulighed for betalingskorrektion efter § 2, stk. 5.

På den baggrund blev ministeriet frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Fri bil - privatbenyttelsesafgift - rente af sagsomkostninger - omkostningsgodtgørelse

SKM2020.495.VLR

En skattepligtig var hovedaktionær i et selskab, som ejede en Mercedes Benz ML, der var indrettet som varevogn. Bilen var i holdingselskabets ejertid registreret til blandet privat og erhvervsmæssig anven- delse, og der blev betalt privatbenyttelsesafgift i hele perioden.

Med henvisning hertil, og at der ikke forelå oplysninger om, at bilen blev benyttet af andre end den skattepligtige, fandt landsretten, at der var formodning for, at den skattepligtige havde haft rådighed over køretøjet til privat benyttelse. Idet der ikke var ført kørebog for kørsel i bilen, og formodningen heller ikke på anden måde var afkræftet ved bevisførelsen, skulle den skattepligtige beskattes af sin rådighed over bilen efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Landsretten omgjorde derfor byrettens dom (SKM2019.564.BR) og frifandt Skatteministeriet for den skattepligtiges påstand om, at hans indkomst skulle nedsættes med bilens skattepligtige værdi.

Da Skatteministeriet havde opfyldt byrettens sagsomkostningsafgørelse, skulle den skattepligtige med undtagelse fra halvdelen af retsafgiften tilbagebetale sagsomkostningerne for byretten med procesrente fra ankestævningens indlevering. Skatteforvaltningslovens regler om omkostningsgodtgørelse - som den skattepligtige havde påberåbt sig til støtte for et synspunkt om, at der ikke skulle ske forrentning af tilbagebetalingspligtige sagsomkostninger - kunne ikke føre til et andet resultat.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Omkostningsgodtgørelse - manglende hæftelse for rådgiverens honorar

SKM2020.494.BR

Sagen angik, om skatteyderen i henhold i skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, hæftede for rådgiverens honorar, således at skatteyderen havde krav på omkostningsgodtgørelse, der var transporteret til rådgiveren.

Byretten anførte, at skatteyderen ikke hæftede for udgifterne til rådgivning, og at betingelsen i skatteforvalt- ningslovens § 52, stk. 1, derfor ikke var opfyldt. Skatteyderen havde derfor ikke krav på omkostningsgodtgø- relse, og sagsøgeren, der havde transport i kravet, havde derfor heller ikke krav på omkostningsgodtgørelse. Byretten henviste til SKM2018.313.ØLR, der har fastslået, at der ikke var krav på omkostningsgodtgørelse i en tilsvarende situation, fordi kravet om hæftelse ikke var opfyldt.

Skatteministeriet fik derfor medhold i frifindelsespåstanden.


Indholdsfortegnelse 

Nyt på inddrivelsesområdet

SKM2020.499.GÆLDST

Regulering af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens satser for 2021

Offentliggørelse af regulerede beløbssatser for beregning af betalingsevne for 2021

SKM2020.502.BR

Modregning - forældelse - passivitet - restskat

Sagen handlede om, hvorvidt Gældsstyrelsen afgørelse om modregning var gyldig.

Retten fandt,at modregningen var gyldig foretaget, idet kravet på sagsomkostninger, som Gældsstyrelsen ved modregningen havde dækket, ikke var forældet, ligesom Gældsstyrelsen ikke havde udvist passivitet. Retten fandt samtidig, at en restskat ikke var en beskyttet fordring.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 17/0313975
beskatning af opsparet overskud
Klagen skyldes, at SKAT har foretaget beskatning af opsparet overskud som konsekvensrettelse af ændringer vedrørende tidligere indkomstår. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
Afsagt: 16-11-2020

Journalnr: 19/0074226
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører forhøjelse af personlig indkomst (overførsler fra jordan) og forhøjelse af aktieindkomst (maskeret udbytte). Landsskatteretten stadfæster forhøjelserne dog således at i stedet for forhøjelse af aktieindkomst forhøjes den personlige indkomst.
Afsagt: 02-10-2020

Journalnr: 18/0022622
Forskerskatteordningen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens §§ 48 E-F. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-11-2020

Journalnr: 17/0827264
Godtgørelse af tinglysningsafgift
Klagen vedrører en anmodning om godtgørelse af 2.400 kr., som klageren har betalt i tinglysningsafgift for tinglysning af et betinget skøde. SKAT har truffet afgørelse om, at der ikke kan ske godtgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-11-2020

Journalnr: 20/0047189
Husleje
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til husleje. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-11-2020

Journalnr: 17/0724061
Indsætninger på bankkonto
Klagen skyldes, at SKAT ved har indkomstansættelsen forhøjet klagerens skattepligtige indkomst, Projekt Money Transfer. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 19-11-2020

Journalnr: 17/0980296
Overførsler til udlandet
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af skattepligtig indkomst baseret på overførsler til udlandet. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-10-2020

Journalnr: 20/0022719
Skat af fri goder
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil og af værdi af ophold. Landsskatteretten nedsætter værdi af fri bil til nul.
Afsagt: 30-09-2020

Journalnr: 18/0005844
Skattekredit, ligningslovens § 8X
Klagen vedrører nægtet skattekredit jf. ligningslovens § 8X. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-11-2020

Journalnr: 19/0045553
Skønsmæssig ansættelse af AM-bidrag og A-skat
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig am-bidrag og a-skat og hæftelse herfor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-10-2020

Journalnr: 16/1162673
Skønsmæssig ansættelse af omsætning
Klagen vedrører fastsættelse af underskud af virksomhed, herunder skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens omsætning. Landsskatteretten forhøjer omsætningen yderligere med samme ansættelse af resultatet.
Afsagt: 07-10-2020

Journalnr: 17/0991704
Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen i overvejende grad.
Afsagt: 01-10-2020

Journalnr: 19/0089713
Valutakøb
Klagen vedrører nedsat fradrag for udgifter til valutakøb. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-10-2020

Journalnr: 17/0990528
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af skatteansættelsen med henblik på at få udbetalt skattekredit jf. ligningslovens § 8X. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-11-2020


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU-domstolen

Domme
C-620/19 Tilnærmelse af lovgivningerne J & S Service

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - personoplysninger - forordning (EU) nr. 2016/679 - artikel 23 - begrænsning af den registreredes rettigheder - væsentlig finansiel interesse - håndhævelse af civilretlige krav - national lovgivning, der henviser til bestemmelser i EU-retten - skatteoplysninger vedrørende en juridisk person - Domstolen ikke kompetent

Domstolens dom:

Domstolen har ikke kompetence til at besvare de spørgsmål, der er forelagt af Bundesverwaltungsgericht (forbundsdomstol i forvaltningsretlige sager, Tyskland) ved afgørelse af 4. juli 2019.


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU

Nyt fra Kommissionen

Taxation and Customs Union: BREXIT – How to get ready for the end of the transition period

 


Indholdsfortegnelse 

Lovtidende

Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde), LOV nr 1836 af 08/12/2020. Udstedt af Skatteministeriet

Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselskaber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finansielle konti m.v.), LOV nr 1835 af 08/12/2020. Udstedt af Skatteministeriet


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Folketinget

Vedtagne lovforslag

L 31 Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter. (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.).
Vedtaget den 10. december 2020

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 106 Forslag til lov om ændring af emballageafgiftsloven, lov om afgifter af spil, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love. (Genindførelse af emballageafgift på pvc-folier, forhøjelse af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino samt afskaffelse af skattefordel ved forældrekøb i virksomheds- og kapitalafkastordningerne).

Bilag

Bilag 5

Ændringsforslag, fra skatteministeren

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om at tilsende talepapiret fra den tekniske gennemgang af lovforslaget den 19. november 2020, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om de specifikke miljømæssige effekter af genindførelsen af emballageafgiften på pvc-folier, til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om, hvordan Skatteministeriet er kommet frem til, at ”En genindførelse og indeksering af emballageafgiften på pvc-folier forventes at bidrage til reduceret miljøbelastning i forbindelse med affaldshåndteringen”, til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om, hvor meget brugen af husholdningsfilm til madpakker vil blive reduceret, til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om, hvor meget brugen af stanniol til madpakker vil blive forøget som følge forslaget om genindførelse af emballageafgiften på pvc-folier, til skatteministeren

Spm. 8

Spm. om en stigning i pengespil på det uregulerede marked også fører til forringet forbrugerbeskyttelse af spillerne i Danmark, til skatteministeren

Spm. 9

MFU spm. om at redegøre for fordelingsvirkningen af forslaget, til skatteministeren

Spm. 10

Spm. om kommentar til tre løsningsforslag i forhold til at finde en løsning for SIFA TV-bingo, til skatteministeren

Spm. 11

Spm. om kommentar til henvendelsen af 2/12-20 fra FSR - danske revisorer om opfølgende bemærkninger til delen vedrørende ændringer i virksomhedsskatteloven, til skatteministeren

Spm. 12

Spm. om talepapir fra samrådet den 10. december 2020 om lovforslaget, til skatteministerenUdvalgsspørgsmål.pdf
SAU L 106 - svar på spm. 12.docx
Samrådstale SAU L 106 - samrådsspørgsmål A, B=c C og D.docx

Spm. 13

Spm. om talepapir fra samrådet den 10. december 2020 om lovforslaget, til skatteministerenSAU L 106 - svar på spm. 13.docx
Samrådstale - SAU L 106 - spørgsmål E.docx
Udvalgsspørgsmål.pdf

Spm. 14

Spm. om at stille ændringsforslag, hvorefter genanvendeligt emballage fritages for afgift, til skatteministeren

Spm. 15

Spm. om at stille ændringsforslag, hvorefter genanvendelige pvc-folier fritages for afgift, til skatteministeren

Spm. 16

Spm. om, hvilke udenlandske spillevirksomheder – uden licens til at udbyde spil i Danmark – danske spillere benytter, til skatteministerenUdvalgsspørgsmål.pdf
SAU L 106 - svar på spm. 16.docx

Spm. 17

Spm. om at redegøre for mængden af spillereklamer i årene 2015-2020, til skatteministeren

Spm. 18

Spm. om, hvordan Center for Ludomani og andre lignende tilbud kan komme i kontakt og hjælpe danske spillere, der spiller via udenlandske spillevirksomheder, der ikke har licens til at udbyde spil i Danmark, til skatteministeren

Spm. 19

Spm. om at redegøre for antallet af reklamer på internettet for spillevirksomheder de seneste 5 år, til skatteministeren

Spm. 20

Spm. om at komme med forslag til, hvordan det sikres at SIFA TV-Bingo ikke bliver tvunget til at lukke som følge af den foreslåede forhøjelse af afgiftssatsen, til skatteministeren

L 107 Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love. (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet samt ændring af beregningsgrundlaget for tinglysningsafgift og indførelse af særordning for godtgørelse af tinglysningsafgift m.v.).

Bilag

Bilag 6

Henvendelse af 9/12-20 fra Dansk Skovforening om præsentation til foretræde den 10. december 2020

Spørgsmål og svar

Spm. 3

Spm. om, hvilken betydning lovforslaget forventes at have for prissætningen af de berørte andelsboligforeninger, til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om ændringerne indebærer, at der betales mindre eller mere i grundskyld fra ejere af erhvervsejendomme set under ét i forhold til ejere af ejerboliger, til skatteministeren

Spm. 6

Spm. om, hvorvidt ændringerne vil blive en hindring for realisering af mål på natur-, miljø og klimaområdet, som Naturstyrelsen påpeger i deres høringssvar, til skatteministeren

Spm. 7

Spm. om at redegøre for forslagets miljømæssige konsekvenser, til skatteministeren

Spm. 8

Spm. om, hvad der forstås ved ”den standardiserede årlige produktionskapacitet for et anlæg med samme produktionskapacitet”, til skatteministeren

Spm. 11

Spm. om, hvorfor bestemmelsen om at skovbruget ved vurdering af jordskatterne skal indekseres efter et landsdækkende indeks for landbrugsejendomme frem for efter lokale/regionale landbrugsejendomme fjernes, til skatteministeren

Spm. 12

Spm. om, i hvilket omfang det at ligestille jordskatterne på arealer, der omlægges til skov, urørt skov eller natur med lokale/regionale skov- og landbrugsejendomme, der har en højere grundværdi, negativt påvirker incitamentet til anlæg af ny skov og udlæg af produktionsjord til naturformål, til skatteministeren

Spm. 13

Spm. om kommentar til henvendelsen 9/12-20 fra Dansk Skovforening om præsentation til foretræde den 10. december 2020, til skatteministeren

Spm. 14

Spm. om, hvordan kategorisering foretages, hvis der drives landbrug på samme areal, som der står solceller på m.v., til skatteministeren

L 107 A Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love. (Ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v.).

Bilag

Bilag 6

Henvendelse af 9/12-20 fra Dansk Skovforening om præsentation til foretræde den 10. december 2020

Spørgsmål og svar

Spm. 3

L 107 - svar på spm. 3 om, hvilken betydning lovforslaget forventes at have for prissætningen af de berørte andelsboligforeninger, fra skatteministeren

Spm. 5

L 107 - svar på spm. 5 om ændringerne indebærer, at der betales mindre eller mere i grundskyld fra ejere af erhvervsejendomme set under ét i forhold til ejere af ejerboliger, fra skatteministeren

Spm. 6

L 107 - svar på spm. 6 om, hvorvidt ændringerne vil blive en hindring for realisering af mål på natur-, miljø og klimaområdet, som Naturstyrelsen påpeger i deres høringssvar, fra skatteministeren

Spm. 7

L 107 - svar på spm. 7 om at redegøre for forslagets miljømæssige konsekvenser, fra skatteministeren

Spm. 8

L 107 - svar på spm. 8 om, hvad der forstås ved ”den standardiserede årlige produktionskapacitet for et anlæg med samme produktionskapacitet”, fra skatteministeren

Spm. 11

L 107 - svar på spm. 11 om, hvorfor bestemmelsen om at skovbruget ved vurdering af jordskatterne skal indekseres efter et landsdækkende indeks for landbrugsejendomme frem for efter lokale/regionale landbrugsejendomme fjernes, fra skatteministeren

Spm. 12

L 107 - svar på spm. 12 om, i hvilket omfang det at ligestille jordskatterne på arealer, der omlægges til skov, urørt skov eller natur med lokale/regionale skov- og landbrugsejendomme, der har en højere grundværdi, negativt påvirker incitamentet til anlæg af ny skov og udlæg af produktionsjord til naturformål, fra skatteministeren

L 107 B Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love. (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld, ændring af vurderingsterminen for vurderingsåret 2021 og andre tilpasninger på ejendomsområdet samt ændring af beregningsgrundlaget for tinglysningsafgift og indførelse af særordning for godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift m.v.).

Bilag

Bilag 6

Henvendelse af 9/12-20 fra Dansk Skovforening om præsentation til foretræde den 10. december 2020

Spørgsmål og svar

Spm. 3

L 107 - svar på spm. 3 om, hvilken betydning lovforslaget forventes at have for prissætningen af de berørte andelsboligforeninger, fra skatteministeren

Spm. 5

L 107 - svar på spm. 5 om ændringerne indebærer, at der betales mindre eller mere i grundskyld fra ejere af erhvervsejendomme set under ét i forhold til ejere af ejerboliger, fra skatteministeren

Spm. 6

L 107 - svar på spm. 6 om, hvorvidt ændringerne vil blive en hindring for realisering af mål på natur-, miljø og klimaområdet, som Naturstyrelsen påpeger i deres høringssvar, fra skatteministeren

Spm. 7

L 107 - svar på spm. 7 om at redegøre for forslagets miljømæssige konsekvenser, fra skatteministeren

Spm. 8

L 107 - svar på spm. 8 om, hvad der forstås ved ”den standardiserede årlige produktionskapacitet for et anlæg med samme produktionskapacitet”, fra skatteministeren

Spm. 11

L 107 - svar på spm. 11 om, hvorfor bestemmelsen om at skovbruget ved vurdering af jordskatterne skal indekseres efter et landsdækkende indeks for landbrugsejendomme frem for efter lokale/regionale landbrugsejendomme fjernes, fra skatteministeren

Spm. 12

L 107 - svar på spm. 12 om, i hvilket omfang det at ligestille jordskatterne på arealer, der omlægges til skov, urørt skov eller natur med lokale/regionale skov- og landbrugsejendomme, der har en højere grundværdi, negativt påvirker incitamentet til anlæg af ny skov og udlæg af produktionsjord til naturformål, fra skatteministeren

L 30 Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og selskabsskatteloven. (Midlertidig forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og midlertidig forhøjelse af bundfradrag ved udlejning af fritidsboliger samt selskabsskattefritagelse af Fonden).

Bilag

Bilag 28

4. udkast til betænkning

Spørgsmål og svar

Spm. 42

Spm. om kommentar til henvendelsen af 3/12-20 fra KPMG Acor Tax om landsskatteretsafgørelse i SKM2020.230 vedrørende FoU og udskiftning af materialer

Spm. 43

Spm. om kommentar til henvendelsen af 2/12-20 fra KPMG Acor Tax om betænkning fra 1973 over forslag til lov om ændring af ligningsloven

Spm. 44

Spm. om at tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 3. december 2020 om lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 45

Spm. om kommentar til henvendelsen af 3/12-20 fra KPMG Acor Tax om spørgsmål om udvikling af egne nye produktionsmetoder eller maskiner til nedbringelse af virksomhedens klimabelastning kan være omfattet af LL § 8 B, til skatteministeren

Spm. 46

Spm. om kommentar til henvendelsen af 3/12-20 fra KPMG Acor Tax om betydningen af betingelsen om, at FoU udgifterne skal have tilknytning til udvidelse af virksomhedens indtægtsgrundlag for at kunne være omfattet af LL § 8 B, til skatteministeren

L 30 A Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og ligningsloven. (Midlertidig forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og af bundfradrag ved udlejning af fritidsboliger).

Bilag

Bilag 28

4. udkast til betænkning

Spørgsmål og svar

Spm. 42

L 30 - svar på spm. 42 om kommentar til henvendelsen af 3/12-20 fra KPMG Acor Tax om landsskatteretsafgørelse i SKM2020.230 vedrørende FoU og udskiftning af materialer, fra skatteministeren

Spm. 43

L 30 - svar på spm. 43 om kommentar til henvendelsen af 2/12-20 fra KPMG Acor Tax om betænkning fra 1973 over forslag til lov om ændring af ligningsloven, fra skatteministeren

Spm. 44

L 30 - svar på spm. 44 om at tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 3. december 2020 om lovforslaget, fra skatteministeren

Spm. 45

L 30 - svar på spm. 45 om kommentar til henvendelsen af 3/12-20 fra KPMG Acor Tax om spørgsmål om udvikling af egne nye produktionsmetoder eller maskiner til nedbringelse af virksomhedens klimabelastning kan være omfattet af LL § 8 B, fra skatteministeren

Spm. 46

L 30 - svar på spm. 46 om kommentar til henvendelsen af 3/12-20 fra KPMG Acor Tax om betydningen af betingelsen om, at FoU udgifterne skal have tilknytning til udvidelse af virksomhedens indtægtsgrundlag for at kunne være omfattet af LL § 8 B, fra skatteministeren

L 30 B Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven. (Selskabsskattefritagelse af Fonden).

Bilag

Bilag 28

4. udkast til betænkning

Spørgsmål og svar

Spm. 42

L 30 - svar på spm. 42 om kommentar til henvendelsen af 3/12-20 fra KPMG Acor Tax om landsskatteretsafgørelse i SKM2020.230 vedrørende FoU og udskiftning af materialer, fra skatteministeren

Spm. 43

L 30 - svar på spm. 43 om kommentar til henvendelsen af 2/12-20 fra KPMG Acor Tax om betænkning fra 1973 over forslag til lov om ændring af ligningsloven, fra skatteministeren

Spm. 44

L 30 - svar på spm. 44 om at tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 3. december 2020 om lovforslaget, fra skatteministeren

Spm. 45

L 30 - svar på spm. 45 om kommentar til henvendelsen af 3/12-20 fra KPMG Acor Tax om spørgsmål om udvikling af egne nye produktionsmetoder eller maskiner til nedbringelse af virksomhedens klimabelastning kan være omfattet af LL § 8 B, fra skatteministeren

Spm. 46

L 30 - svar på spm. 46 om kommentar til henvendelsen af 3/12-20 fra KPMG Acor Tax om betydningen af betingelsen om, at FoU udgifterne skal have tilknytning til udvidelse af virksomhedens indtægtsgrundlag for at kunne være omfattet af LL § 8 B, fra skatteministeren

L 32 Forslag til lov om ændring af lov om et indkomstregister, registreringsafgiftsloven og forskellige andre love. (Skærpet indsats mod vanvidskørsel samt styrkelse og tilpasning af regler på motorområdet m.v.).

Bilag

Bilag 11

3. udkast til betænkning

Bilag 12

4. udkast til betænkning

Spørgsmål og svar

Spm. 12

Spm. om at stille ændringsforslag om deling af lovforslaget, hvormed den del af lovforslaget der omhandler indberetning af data til brug for den semiautomatiske værdifastsættelse af køretøjer udskilles i et selvstændigt lovforslag, til skatteministeren

Spm. 13

Spm. om kommentar til henvendelsen af 3/12-20 fra eBay Classifieds Scandinavia om data om køretøjer, og oplyse om ministeren vil undersøge muligheden for at købe data, til skatteministeren

Spm. 14

Spm. om, hvilke konsekvenser det vil have, hvis den del af lovforslaget der omhandler indberetning af data til brug for den semiautomatiske værdifastsættelse af køretøjer, først træder i kraft på den anden side af nytår f.eks. 1. marts eller 1. juni 2021, til skatteministeren

L 32 A Forslag til lov om ændring af lov om et indkomstregister, registreringsafgiftsloven og forskellige andre love. (Skærpet indsats mod vanvidskørsel og styrkelse og tilpasning af regler på motorområdet m.v.).

Bilag

Bilag 11

3. udkast til betænkning

Bilag 12

4. udkast til betænkning

Spørgsmål og svar

Spm. 12

L 32 - svar på spm. 12 om at stille ændringsforslag om deling af lovforslaget, hvormed den del af lovforslaget der omhandler indberetning af data til brug for den semiautomatiske værdifastsættelse af køretøjer udskilles i et selvstændigt lovforslag, fra skatteministeren

Spm. 13

L 32 - svar på spm. 13 om kommentar til henvendelsen af 3/12-20 fra eBay Classifieds Scandinavia om data om køretøjer, og oplyse om ministeren vil undersøge muligheden for at købe data, fra skatteministeren

Spm. 14

L 32 - svar på spm. 14 om, hvilke konsekvenser det vil have, hvis den del af lovforslaget der omhandler indberetning af data til brug for den semiautomatiske værdifastsættelse af køretøjer, først træder i kraft på den anden side af nytår f.eks. 1. marts eller 1. juni 2021, fra skatteministeren

L 69 Forslag til lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven, skatteindberetningsloven og forskellige andre love. (Justering af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder, smidiggørelse af forskellige pensionsbeskatningsregler og indberetning af skattepligtige udbetalinger fra finansielle virksomheder til deres kunder m.v.).

Bilag

Bilag 7

2. udkast til betænkning

Bilag 8

Betænkning afgivet den 10. december 2020

Spørgsmål og svar

Spm. 2

Spm., om ministeren er positivt stemt overfor at justere reglerne for, at en pensionsopsparer kan placere en andel af sin pensionsopsparing i unoterede aktier, f.eks. efter den model Dansk Industri har foreslået i deres høringssvar, jf. bilag 1, til skatteministeren

Spm. 6

Spm. om, hvor mange der har valgt at placere en del af deres alderspensionsopsparing i unoterede aktier, til skatteministeren

L 69 A Forslag til lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven, skatteindberetningsloven og forskellige andre love. (Justering af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder, smidiggørelse af forskellige pensionsbeskatningsregler og indberetning af skattepligtige udbetalinger fra finansielle virksomheder til deres kunder m.v.)

Bilag

Bilag 7

2. udkast til betænkning

Bilag 8

Betænkning afgivet den 10. december 2020

Spørgsmål og svar

Spm. 2

L 69 - svar på spm. 2, om ministeren er positivt stemt overfor at justere reglerne for, at en pensionsopsparer kan placere en andel af sin pensionsopsparing i unoterede aktier, f.eks. efter den model Dansk Industri har foreslået i deres høringssvar, jf. bilag 1, fra skatteministeren

Spm. 6

L 69 - svar på spm. 6 om, hvor mange der har valgt at placere en del af deres alderspensionsopsparing i unoterede aktier, fra skatteministeren

L 69 B Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om finansiel virksomhed. (Tidsbegrænset mulighed for afgiftsfrit at udtage unoterede kapitalandele og andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registreret forvalter, fra aldersopsparinger).

Bilag

Bilag 7

2. udkast til betænkning

Bilag 8

Betænkning afgivet den 10. december 2020

Spørgsmål og svar

Spm. 2

L 69 - svar på spm. 2, om ministeren er positivt stemt overfor at justere reglerne for, at en pensionsopsparer kan placere en andel af sin pensionsopsparing i unoterede aktier, f.eks. efter den model Dansk Industri har foreslået i deres høringssvar, jf. bilag 1, fra skatteministeren

Spm. 6

L 69 - svar på spm. 6 om, hvor mange der har valgt at placere en del af deres alderspensionsopsparing i unoterede aktier, fra skatteministeren

L 69 C Forslag til lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven, skatteindberetningsloven og forskellige andre love. (Justering af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder, smidiggørelse af forskellige pensionsbeskatningsregler og indberetning af skattepligtige udbetalinger fra finansielle virksomheder til deres kunder m.v.)

Bilag

Bilag 7

2. udkast til betænkning

Bilag 8

Betænkning afgivet den 10. december 2020

Spørgsmål og svar

Spm. 2

L 69 - svar på spm. 2, om ministeren er positivt stemt overfor at justere reglerne for, at en pensionsopsparer kan placere en andel af sin pensionsopsparing i unoterede aktier, f.eks. efter den model Dansk Industri har foreslået i deres høringssvar, jf. bilag 1, fra skatteministeren

Spm. 6

L 69 - svar på spm. 6 om, hvor mange der har valgt at placere en del af deres alderspensionsopsparing i unoterede aktier, fra skatteministeren

L 87 Forslag til lov om Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område.

Bilag

Bilag 4

1. udkast til betænkning

L 89 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven. (Implementering af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler).

Bilag

Bilag 7

Henvendelse af 7/12-20 fra EY Godkendt Revisionspartnerselskab om CFC-beskatning af et dansk moderselskab

Bilag 8

Henvendelser af 10. december 2020 fra KPMG Acor Tax om yderligere bemærkninger til skatteministerens kommentar af 9. december 2020, jf. svar på spm. 6henv vedr. L 89
Henv L 89

Bilag 9

1. udkast til betænkning

Spørgsmål og svar

Spm. 4

Spm. om kommentar til henvendelsen af 25/11-20 fra KPMG Acor Tax om CFC beskatning af varedebitorer og varekreditorer, til skatteministeren

Spm. 6

Spm. om kommentar til henvendelsen af 2/2-20 fra KPMG Acor Tax om yderligere bemærkninger til skatteministerens kommentar af 2. december 2020, jf. svar på spm. 5, til skatteministeren

Spm. 7

Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/12-20 fra EY Godkendt Revisionspartnerselskab om CFC-beskatning af et dansk moderselskab, til skatteministeren

Spm. 8

Spm. om det er korrekt, at OECD-rapporten om det 3. handlingspunkt i BEPS-projektet netop fokuserede indgående på problemstillingen med ”embedded royalties”/”anden indkomst fra immaterielle aktiver”, til skatteministeren

Spm. 9

Spm. om en ”partiel substanstest”, der kun medtager ”anden indkomst fra immaterielle aktiver”, vil medføre en status quo situation i forhold til de gældende danske CFC-regler, til skatteministeren

Spm. 10

Spm. om en opgørelse over, hvor mange patenter der er flyttet ud fra Danmark til lavskattelande, sammenlignet med andre lande der ikke har tilsvarende CFC-regler, til skatteministeren

Spm. 11

Spm. om kommentar til henvendelser af 10/12-20 fra KPMG Acor Tax om yderligere bemærkninger til skatteministerens kommentar af 9. december 2020, jf. svar på spm. 6, til skatteministeren

Almindelig del

Bilag

Bilag 75

Publikation fra Gældsstyrelsen - Om Gældsstyrelsens nye inddrivelsessystem, PSRM

Bilag 77

Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Bilag 79

Publikation fra Skattestyrelsen - Resultatark: genåbning af låneordning

Bilag 80

Publikation fra Skattestyrelsen - Selskabernes skattebetaling

Spørgsmål og svar

Spm. 85

Vil ministeren oplyse, i hvilke dele af landet befordringsfradraget finder størst anvendelse?  Svar  

Spm. 110

Vil ministeren redegøre for, hvor meget en dansker gennemsnitligt betaler i skatter og afgifter igennem sin livstid?  Svar  

Spm. 111

Vil ministeren redegøre for, hvor meget en faglært gennemsnitligt betaler i skatter og afgifter igennem sin livstid?  Svar  

Spm. 113

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17. november 2020 fra GoMore om foretræde vedrørende øget bundfradrag på privat udlejning af grønne biler, jf. SAU alm. del - bilag 52.  Svar  

Spm. 117

Vil ministeren i forlængelse af artiklen ”Skatterådet sænker populært fradrag til det laveste niveau i 11 år” bragt på finans.dk den 17. november 2020, oplyse, hvad årsagen er til, at beregningerne for satsen for befordringsfradraget baseres på benzinpriser og andre omkostninger, der relaterer sig til privatbilisme, mens priser på offentlig transport, der er stigende, ikke medregnes i Skatterådets beregninger?  Svar  

Spm. 118

Hvad er ministerens holdning til skævheden i beregningerne af befordringsfradraget, når priserne på offentlig transport ikke medtages i beregningerne?  Svar  

Spm. 119

Mener ministeren, at beregningsmodellerne for befordringsfradraget mindsker incitamentet til brug af offentlig transport, når de udelukkende er baseret på omkostninger ved at have en bil? I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, om det giver anledning til at ændre beregningsgrundlaget for befordringsfradraget.  Svar  

Spm. 131

Med svar på SAU alm. del – spørgsmål 30 bekræfter ministeren, at de videreførte ejendomsvurderinger fra 2011/2012 fortsat kan danne grundlag for generationsskifter, indtil der foreligger nye vurderinger. Samtidig forstår spørger ministerens svar sådan, at Højesterets afgørelse i SKM 2016.279 ikke har udvidet skattemyndighedernes adgang til at tilsidesætte retten til at anvende den offentlige ejendomsværdi, men at afgørelsen blot fastslår indholdet af den praksis, der gælder indtil videre. Ministerens svar på SAU alm. del - spørgsmål 30 kan udlægges sådan, at Højesterets afgørelse også vedrører gaveområdet og ikke kun dødsboområdet. Vil ministeren bekræfte, at Højesterets afgørelse alene vedrører dødsboområdet, og at landsretten i sin forudgående afgørelse udtrykkeligt anfører, at der muligt gælder en anden praksis på gaveområdet?  Svar  

Spm. 133

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 25. november 2020 om ECOFIN-rådsmøde den 1. december 2020, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål N.  Svar  

Spm. 134

Vil ministeren oversende ministerredegørelse til beretning nr. 4/2020 om Skatteministeriets kontrol med A-skat, samtidig med at denne oversendes til Statsrevisorerne?  Svar  

Spm. 140

Vil ministeren opdatere svar på SAU alm. del – spørgsmål 99 (folketingsåret 2019-20) med de seneste tilgængelige tal?  Svar  

Spm. 155

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 3. december 2020 om lagerbeskatning på ejendomsavancer, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål K, L og M.  Svar  

Spm. 156

Vil ministeren – i forlængelse af samrådet om lagerbeskatning af ejendomsavancer, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål K-M, redegøre for, hvilke virksomhedstyper, der vil være omfattet af forslaget om lagerbeskatning af ejendomsavancer, herunder virksomhedernes selskabsformer, brancher og hvorvidt virksomhederne er danske eller udenlandske?  Svar  

Spm. 157

Vil ministeren – i forlængelse af samrådet om lagerbeskatning af ejendomsavancer, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål K-M, redegøre for, hvor meget forslaget om lagerbeskatning af ejendomsavancer forventes at påvirke prisudviklingen på udlejningsejendomme?  Svar  

Spm. 160

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 4. december 2020 fra Landsforeningen Multipel System Atrofi om oplæg til foretræde den 10. december 2020 om ændring af ligningslovens § 8 A, jf. SAU alm. del - bilag 73.  Svar  

Spm. 162

Vil ministeren afvise, at selskaber, der ejer de ejendomme, der rammes af lagerbeskatning, kan få behov for at låne til betaling af skatten af urealiserede gevinster, mens pensionskasserne omvendt har masser af likviditet til at betale skatten?  Svar  

Spm. 163

Er ministeren bekendt med, at der er en række ejendomsdatterselskaber, hvor hverken ejendommen eller aktierne i ejendomsdatterselskabet (eksempelvis fondsejede ejendomsdatterselskaber) aldrig kommer til salg, og hvor regeringens lagerbeskatning for at undgå et skattefrit salg af aktierne i ejendomsdatterselskabet derfor ikke giver mening?  Svar  

Spm. 164

Giver det betænkeligheder hos ministeren, at normalt sammenlignelige lande for Danmark ikke har indført en tilsvarende lagerbeskatning, og hvad mener ministeren, at forklaringen kan være på det? Idet ministeren f.eks. ser sig nødsaget til også at lagerbeskatte forskerparker, kollegieselskaber og OPP-selskaber m.fl. for ikke at komme i konflikt med EU's statsstøtteregler, og hvor der vil være mange selskaber, der ligger over grænsen på undtagelsen på de 100 mio. kr.  Svar  

Spm. 165

Vil ministeren oplyse, hvorfor Danmark ikke – som andre lande – kan afvente en beskatning indtil salg af ejendommen eller aktierne i ejendomsselskabet, og hvor beskatningen sker af en realiseret gevinst og ikke en fiktiv gevinst?  Svar  

Spm. 166

Vil ministeren oplyse, hvilke lande der er tale om, hvor Danmark ikke kan beskatte en realiseret ejendomsgevinst ved salg af aktierne i ejendomsselskabet i henhold til de foreliggende dobbeltbeskatningsoverenskomster?  Svar  

Spm. 167

Vil ministeren oplyse, hvorfor det ikke er en mere fair løsning at ændre de pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomster (hvis disse lande findes) i stedet for at lade beskatningen gå ud over selskaber, som man gerne vil undtage, men ikke kan undtage af hensyn til EU's statsstøtteregler?  Svar  

Spm. 168

Er ministeren enig i, at Danmark allerede kan nægte anvendelse af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis skatteyderen alene har indrettet sig med det formål at opnå skattefordele efter overenskomsten?  Svar  

Spm. 169

Vil ministeren oplyse, hvilken samlet avancebeskatning og skat heraf der vil ske i følgende eksempel: 1) Et selskab, der ikke indgår i en koncern, ejer én udlejningsejendom med en værdi på 150 mio. kr. den 1. januar 2023, og værdien svarer til den skattemæssige anskaffelsesværdi. Selskabet har ingen andre aktiver eller aktiviteter. 2) I 2023 stiger ejendomsværdien med 10 pct., der modsvares af et værdi fald på 10 pct. i 2024, og hvor ejendommen sælges til 150 mio. kr. den 1. januar 2025, dvs. uden fortjeneste. Herefter likvideres selskabet. Selskabets driftsresultater ligger tæt på 0 både i 2023 og 2024, således at der kan ses bort fra skat af driften. 3) Samme scenarie som i eksempel 2, men ejendommens værdi falder med 10 pct. i 2023 og stiger med 10 pct. i 2024, og ejendommen således uændret sælges uden fortjeneste til 150 mio. kr. d. 1. januar 2025, og hvor der tages højde for den begrænsede adgang til at anvende fremførte skattemæssige underskud.  Svar  

Spm. 182

Vil ministeren indhente følgende oplysninger hos de relevante myndigheder i Storbritannien:- Hvor mange personer er blevet dømt for cigaretsmugling i perioden 2015-2020? Antallet bedes opgjort på årsbasis.- Hvad er den gennemsnitlige henholdsvis fængselsstraf og bødestraf for cigaretsmugling i perioden 2015-2020?- Hvad er den maksimale henholdsvis fængselsstraf og bødestraf for cigaretsmugling i perioden 2015-2020?- Hvordan er udviklingen for ressourcer afsat til bekæmpelse af ulovlige cigaretter i perioden 2015-2020?  Svar  

Spm. 193

Ministeren bedes foretage en række familietypeberegninger, der specifikt omhandler indkomstvirkningen i kr. og øre og procent af disponibel indkomst. Beregningen skal være foretaget med og uden incidens ved den foreslåede afgift. Dette bedes gjort for følgende familietyper; LO-par med to børn, funktionærpar med to børn, HK-par med minimalløn og to børn, par på kontanthjælp med to børn, akademikerpar med to børn, direktørpar med to børn og pensionistpar uden børn.  Svar  

Spm. 194

Mange udlandsdanskere fanges i øjeblikket i at være bosat i lande, hvor corona rammer meget hårdt. Nogle lande er lukket ned og udlandsdanskere, som er i Danmark, kan derfor ikke komme tilbage til bopælslandet. Andre oplever, at de gerne vil hjem til Danmark, fordi situationen med corona er så voldsom i bopælslandet. Fælles for begge grupper er, at de risikerer dobbeltbeskatning i Danmark – selvom de ikke får samme rettigheder som andre, der betaler skat i Danmark, f.eks. adgang til sundhedsvæsnet. Ministeren bedes redegøre for, om der er behov for at udskyde betalingsfrister eller lempe beskatning af udenlandsk lønindkomst, som ved vedtagelsen af lovforslag nr. L 199, og hvorvidt ministeren vil tage initiativ til dette?  Svar  

Spm. 195

Vil ministeren i forlængelse af aftalen om Grøn skattereform af 8. december 2020, hvor der i aftaleteksten henføres til driftsmidler under ét, mens der i bilaget om kompensation tales om produktionsaktiver, præcisere anvendelsesområdet for det forhøjede afskrivningsgrundlag for driftsmidler (investeringsvinduet)? Endvidere ønskes afklaret, hvorvidt driftsmidler, der afskrives som infrastrukturanlæg efter Afskrivningslovens § 5 C, stk. 2, nr. 2, vil blive omfattet.  Svar  

Spm. 198

Vil ministeren oplyse i mia. kr., hvor meget danske virksomheder har fået i likviditetsstøtte som følge af udskudte frister for betaling af moms og A-skat?  Svar  

Husk også vores website dedikeret til Folketingsbilag.


Indholdsfortegnelse