SkatteMails

Folketinget har den 3. december 2020 vedtaget det lovforslag, der skal gennemføre fondsarbejdsgruppens model til succession ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde. Arbejdsgruppen foreslog i sin rapport en konkret model, hvorefter aktier kunne overdrages til en erhvervsdrivende fond, uden at dette ville medføre betaling af skat eller afgift på tidspunktet for overdragelsen. Rapporten beskrev desuden den hidtil gældende praksis, hvorefter fysiske personer havde mulighed for, uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser, at gennemføre en overdragelse af aktier til en erhvervsdrivende fond med et almennyttigt formål, såfremt aktierne blev overdraget via et holdingselskab, ejet af den pågældende person. I det udkast, der i efteråret 2019 blev sendt til høring, var der imidlertid ikke lagt op en videreførelse af denne såkaldte holdingmodel. Efter stor kritik blev denne del i forslaget justeret, og reglerne, der har været undervejs længe, bliver med virkning fra den 1. januar 2021 nu endelig en realitet.

PwC

Beregninger af den grønne skattereforms konsekvenser for dansk erhvervsliv

Her kan du løbende følge med i hvilke økonomiske konsekvenser den grønne skattereform har for de danske virksomheder.

TVC Advokatfirma

Skattestyrelsen kontrollerer på ny visse overførsler fra MobilePay

Efterhånden som anvendelsen af betalinger via de digitale tjenester er steget markant, har Skattestyrelsen intensiveret kontrollen på området.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Værdiansættelse af forskellige skønsposter for selvstændigt erhvervsdrivende for indkomståret 2021

SKM2020.485.SKTST

Skattestyrelsen har fastsat vejledende mindstesatser for handlendes forbrug af egne varer, privat andel af elektricitet, vand og varme samt bilforhandleres private anvendelse af biler

Styresignal: Styresignal vedrørende omvalg i virksomhedsordningen og genoptagelse

SKM2020.492.SKTST

Dette styresignal vedrører omvalg, som anført i virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2.

LSR har i SKM2020.41.LSR (den udvidede årsopgørelsesordning) taget stilling til, at den skattepligtige først i forbindelse med den digitale indtastning af resultatet af virksomheden havde foretaget et valg af beskatningsform med anvendelse af virksomhedsordningen. Der var derfor i relation til virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, ikke tale om et omvalg af beskatningsform. LSR lagde vægt på, at ejeren ikke forud for indtastningen selv havde valgt beskatningsform, og at praksis vedrørende printselvangivelsen i SKM2016.29.LSR (printselvangivelsen) og skønsmæssig ansættelse af resultat af virksomhed i TfS 1998.719.LSR (S10 og taksation), tilsiger, at den passivitet, der havde været fra den skattepligtige efter SKATs udsendelse af årsopgørelsen for 2014 og indtil november 2016, ikke kunne føre til, at ejeren havde foretaget et selvangivelsesvalg af beskatningsform i relation til virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2.

Passivitet er således ikke et fravalg af virksomhedsordningen/kapitalafkastsordningen, ved "afkrydsning" selvangivelsen (S15 - den udvidede årsopgørelsesordning). Valget sker først ved indgivelse af selvangivelsen, det vil sige, når der er foretaget ændringer i TastSelv, eller på anden måde er sket aktiv selvangivelse af oplysninger til brug for skatteansættelsen. Styresignalet omhandler valg efter S15 den udvidede årsopgørelsesordning.

Bindende svar: Ægtefællesuccession, Udlejningsejendom, Opsparet overskud, Finansielle aktiver, Virksomhedsordningen

SKM2020.483.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgerens ægtefælle kunne indtræde i spørgerens virksomhedsordning efter kildeskattelovens § 26 A, stk. 4, på vilkår, at spørgerens finansielle aktiver ikke fortsat skulle være omfattet af den virksomhedsordning, som ægtefællen indtrådte i.

Skatterådet fandt at et alternativ spørgsmål i forhold til den påtænkte disposition var af rådgivende og teoretisk karakter og afviste derfor at svare.

Bindende svar: Ligningslovens § 4 - deltagelse i partnerselskab - integration i international koncern

SKM2020.486.SR

Spørger var partner i partnerselskabet G1 P/S, der foruden Spørger havde 30 kapitalejere. Der blev indgået aftale om at fusionere G1 P/S med H 1 P/S, således at H1 P/S blev det fortsættende selskab. 9 af partnerne i G1 P/S skulle være kapitalejere i H1 P/S og ville hver have en ejerandel på 3,67 %. De resterende 67 % af selskabskapitalen i H1 P/S ville være ejet af et anpartsselskab, der var en del af en international koncern.

Spørger ønskede oplyst, om han som partner i H1 P/S kunne anses som selvstændigt erhvervsdrivende i henhold til ligningslovens § 4.

Partnernes hæftelse blev beregnet på grundlag af det seneste års resultat i selskabet. For Spørgers vedkommende udgjorde andelen af resultatet for 2019 i alt ca. 8-20 mio. kr., hvilket svarer til en hæftelse på ca. 5-15 mio. kr.

Efter en samlet vurdering, fandt Skatterådet, at Spørger skulle anses for lønmodtager, selv om han hæftede for et betydeligt beløb. Der blev lagt afgørende vægt på, at Spørgeren ikke havde reel indflydelse på de overordnede beslutninger i Selskabet, og at størrelsen af hans overskudsandel ensidigt blev bestemt af den internationale koncern, som anpartsselskabet var en del af.

Bindende svar: Tysk alternativ investeringsfond (AIF) - selvstændigt skattesubjekt - udbytte fra danske selskaber - anerkendt pensionskasse

SKM2020.482.SR

Det ønskedes bekræftet, at spørger (Fonden) kunne anses som et selvstændigt skattesubjekt. Fonden havde en række lighedspunkter med danske værdipapirfonde, som efter dansk skattepraksis ansås for at være selvstændige skattesubjekter. Lighedspunkterne bestod i, at Fonden blev administreret af et managementselskab, at Fonden havde selvstændige "vedtægter", at ingen af deltagerne hæftede udover deres indskudte kapital, at såvel fordeling af overskud som likvidationsprovenu skete i forhold til den af investorerne indskudte kapital, samt at der var mulighed for at udvide investorkredsen. Derfor måtte Fonden efter en samlet konkret vurdering anses for at være et selvstændigt skattesubjekt.

Det ønskedes desuden bekræftet, at udbytte modtaget af Fonden fra et dansk anpartsselskab, var fritaget for dansk udbytteskat, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 5. pkt., når Fonden ejede 100 pct. af kapitalen i det danske anpartsselskab. Det kunne bekræftes, at Fonden kunne modtage udbytte fra det danske helejede datterselskab skattefrit. Der var herved henset til, at Fonden i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten skulle betragtes som en "anerkendt pensionskasse", der var hjemmehørende i overenskomstens forstand, idet samtlige investorer i fonden var tyske pensionskasser. Det fulgte herefter af artikel 10, stk. 3 i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, at kildestatens beskatning ikke måtte overstige 5 pct. af bruttobeløbet af udbytte, hvis den retmæssige ejer af udbyttet var et selskab, som direkte ejede mindst 10 pct. af kapitalen i det udbyttebetalende selskab. Spørgsmålet om retmæssig ejer af udlodning af udbytte var en transaktionsmæssig vurdering. Selvom vurderingen afhang af de konkrete forhold på udbetalingstidspunktet, var det dog på baggrund af det oplyste opfattelsen, at Fonden med stor sandsynlighed ville blive anset for at være den retmæssige ejer af udbyttet fra det helejede danske datterselskab. For dette resultat talte bl.a. det forhold, at Fonden var administreret af et af investorerne uafhængigt tysk kapitalforvalterselskab, der var under tilsyn af de tyske finansmyndigheder, og som samlet set havde ca 150 fuldtidsansatte, der for en række forskellige kunder forvaltede mere end 80 mia. euro. Endvidere var det oplyst, at managementselskabet, der ikke var kontraktligt eller på anden måde juridisk forpligtet til at videreformidle udbytte af de danske helejede datterselskaber til investorerne, havde en uindskrænket ret til - på vegne af Fonden - at disponere over udbytte med henblik på at træffe de investeringsmæssige beslutninger. Den uindskrænkede ret støttedes bl.a. af de forhold, at der var mange investorer, som ingen stemmerettigheder havde i Fonden, samt at Fonden havde fravalgt den tyske bestemmelse om udbyttepolitikken for AIF'er, hvorefter managementselskabet selv frit på vegne af Fonden kunne vælge, hvornår udlodning skulle ske. Der var endvidere ikke omstændigheder, der indebar, at den generelle omgåelsesklausul i ligningslovens § 3 fandt anvendelse på en evt. udbytteudlodning.

Spørgsmål 3-5 bortfaldt, som følge af besvarelsen af spørgsmål 1 og 2.

Bindende svar: Dobbeltdomicil - skattemæssigt hjemmehørende - Tyskland

SKM2020.480.SR

Spørger er tysk statsborger og har bolig i Tyskland, men har desuden erhvervet en helårsbolig i Danmark, som ægtefællen og børnene er flyttet ind i. Spørger har det meste af sin arbejdstid i Tyskland, mens han i weekender opholder sig i Danmark med familien. Skatterådet bekræfter, at Spørger efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, artikel 4, stk. 2, litra c, er skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland henset til, at Spørger har tysk statsborgerskab.

Bindende svar: Skattepligt og korresponderende fradrag

SKM2020.479.SR

Spørger er medlem af en brancheorganisation. Brancheorganisationen foretager administration af Spørgers økonomi uden at kræve vederlag herfor. Det skal vurderes, om værdien af vederlagsfri administrationsydelser udgør skattepligtig indkomst for Spørger, og herefter om beskatningen kan elimineres ved et korresponderende fradrag for driftsomkostninger.

Skatterådet bekræfter, at de vederlagsfri administrationsydelser skal anses for at være et formuegode af pengeværdi, som er skattepligtigt for Spørger.

Skatterådet bekræfter, at Spørger kan opnå et korresponderende fradrag, da omkostningerne til ydelserne må anses for at vedrøre driften.

Dom: Rette indkomstmodtager - grov uagtsomhed - ikke begrundelsesmangel

SKM2020.491.BR

Retten fandt efter en samlet vurdering, at skatteyderen personligt - og ikke et i Y3-land indregistreret selskab - var rette indkomstmodtager af indtægter oppebåret ved såkaldt affiliatevirksomhed. Retten fandt endvidere, at skatteyderen havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive indtægterne, og at skatteyderens skatteansættelse for 2007 derfor kunne genoptages efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Der deltog tre dommere ved afgørelsen af sagen.

Dom: Indsætning på bankkonto - forklaring om tilbagebetaling af lån

SKM2020.489.ØLR

Østre Landsret stadfæstede byrettens dom om, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at en indsætning på hans bankkonto på kr. 125.000,- var delvis tilbagebetaling af et lån

Dom: Indsætninger - tilbagebetaling af lån

SKM2020.488.VLR

Sagen handlede om, hvorvidt skatteyderen skulle beskattes af indsætninger på hans danske bankkonto fra hans spanske selskab, eller om der var tale om tilbagebetaling af et lån.

For landsretten fremlagde skatteyderen regnskabsmateriale fra det spanske selskab, som viste, at skatteyderen havde et større tilgodehavende i selskabet.

Vestre Landsret frifandt Skatteministeriet med henvisning til byrettens præmisser, og landsretten udtalte i den forbindelse, at det spanske regnskabsmateriale ikke kunne føre til et andet resultat, idet regnskabsmaterialet ikke vedrørte de konkrete år, hvor henholdsvis lånet skulle være ydet og tilbagebetalt.

Dom: Fradrag for købsmoms og skattemæssigt fradrag

SKM2020.484.BR

Sag BS-41935/2019 - A:

Sagen drejede sig om, hvorvidt skattemyndighederne med rette havde nægtet skatteyderen, der drev distributionsvirksomhed, skattemæssigt fradrag på baggrund af nogle fakturaer udstedt af en underleverandør i 2011.

Retten fandt, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at underleverandøren havde leveret ydelser til skatteyderen, der berettigede til et skattemæssigt fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Retten lagde herved bl.a. vægt på, at skatteyderen ikke havde fremlagt samarbejdsaftaler, arbejdssedler eller anden form for dokumentation for at det i fakturaerne anførte arbejde var udført, at skatteyderen ikke havde dokumenteret, at et hævet beløb var anvendt til betaling af en faktura, og at skatteyderen heller ikke kunne oplyse, hvem han var i kontakt med i forbindelse med bestilling mv. af arbejdet.

Sagerne BS-41958/2019, BS-41962/2019 og BS-41970/2019 - H1 ved A:

Sagerne drejede sig om, hvorvidt skattemyndighederne med rette havde nægtet den afgiftspligtige, der drev distributionsvirksomhed, fradrag for indgående moms på fakturaer udstedt af underleverandører i henholdsvis 2011, 2012 samt 2013 og 2014. For 2011 var fakturaerne de samme som BS-41935/2019 omhandlede.

I alle tre sager fandt retten, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at underleverandørerne havde leveret ydelser til skatteyderen, der berettigede til et fradrag for indgående moms efter momslovens § 37.

Retten lagde herved i alle tre sager bl.a. vægt på, at fakturakravene i momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1, ikke var opfyldt, og at den afgiftspligtige ikke i tilstrækkelig grad havde fremlagt samarbejdsaftaler, arbejdssedler eller anden form for dokumentation for at det i fakturaerne anførte arbejde var udført.

Skatteministeriet blev herefter frifundet i alle de ovennævnte sager.

Nye straffesager

SKM2020.487.ØLR

Straf - skattesvig - revisorpåtegning - holde sig i bevidst uvidenhed - ulovlige aktionærlån - værdi af fri bil

T var tiltalt for forsætlig skattesvig for indkomstårene 2014-2016, hvor han havde undladt inden 4 uger efter modtagelsen af årsopgørelserne at meddele told- og skatteforvaltningen om sine hævninger fra selskabet samt groft uagtsomt for samme år ikke at have selvangivet værdien af fri bil. Han havde derved unddraget for i alt 313.446 kr. i skat. Sagen vedrørte ulovlige aktionærlån omfattet af lovændringen i august 2012 samt manglende selvangivelse af værdien af fri bil.

T forklarede, at han var ejer af og direktør i selskabet, ikke interesserede sig nærmere for indholdet af årsrapporter, han underskrev vedrørende årsregnskaberne for 2014, 2015 og 2016, bortset fra nøgletallene, og at han ikke gjorde sig nærmere bekendt med eller spurgte ind til revisors påtegning, hvoraf det fremgik, at der var ydet ledelsens ulovlige lån i strid med selskabsloven, og at ledelsen kunne ifalde ansvar herfor.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen vedrørende de ulovlige aktionærlån, henset til at T havde holdt sig i bevidst uvidenhed om den skattemæssige betydning af hans hævninger fra selskabet, selvom det for ham må have fremstået som overvejende sandsynligt, at han ved ikke at forholde sig nærmere til indholdet af revisors påtegninger og ved ikke at give told- og skatteforvaltningen meddelelse om hævningerne i forbindelse med modtagelse af årsopgørelserne ville unddrage det offentlige skat. T havde erkendt forholdene vedrørende fri bil og dømtes i overensstemmelse hermed tillige for dette forhold. T idømtes en bøde på 240.000 kr.

Landsretten stadfæstede byretsdommen.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 16/0769419
Arbejdsværelse og ejendomsværdiskat
Klagen skyldes, at SKAT ikke har godkendt fradrag for udgifter til arbejdsværelse og endvidere har forhøjet klagerens ejendomsværdiskat. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-11-2020

Journalnr: 15/3179581
Dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at SKAT ved skatteberegningen har anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-11-2020

Journalnr: 20/0051381
Håndværkerfradrag
Klagen vedrører nægtet håndværkerfradrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-11-2020

Journalnr: 16/0807917
Indsætninger på bankkonto
Klagen vedrører forhøjelse af overskud af virksomhed med konkrete indsætninger. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen og godkender herudover fradrag for driftsomkomstninger.
Afsagt: 22-09-2020

Journalnr: 16/0269305
Kurstab på gæld
Klagen vedrører nægtet fradrag for kurstab på gæld i fremmed valuta, jf. kursgevinstlovens § 23. Landsskatteretten godkender fradrag delvist.
Afsagt: 21-09-2020

Journalnr: 16/0585683
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af skattepligtig indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-11-2020

Journalnr: 19/0095418
Tab på fordring
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har ikke ændret klagerens forskudsopgørelse med fradrag for tab på fordring. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-11-2020

Journalnr: 16/1343848
Tab på valutaswap
Klagen vedrører ikke godkendt fradrag i erhvervsmæssig indkomst i form af tab på valutaswap. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-11-2020

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 07-12-2020 - 05-01-2021

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 10-12-2020 dom i C-620/19 Tilnærmelse af lovgivningerne J & S Service
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - personoplysninger - forordning (EU) nr. 2016/679 - artikel 23 - begrænsning af den registreredes rettigheder - væsentlig finansiel interesse - håndhævelse af civilretlige krav - national lovgivning, der henviser til bestemmelser i EU-retten - skatteoplysninger vedrørende en juridisk person - Domstolen ikke kompetent

Tidligere dokument: C-620/19 Tilnærmelse af lovgivningerne J & S Service - Dom