SkatteMail 2019, uge 48

Kære Læser

Skal der ske fejl, så lad det da være, når vi sender nyhedsbreve ud i december - for så kan vi skyde skylden på nisserne:-)

Vi har fået en del beskeder om, at linksene i mailen var forkerte - så derfor denne genudsendelse af SkatteMail for uge 48. Vi beklager fejlen og har sat risengrød ud, så det ikke sker igen (håber vi).

Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. de nye satser for befordringsfradraget og kørselsgodtgørelsen for 2020.

God læselyst.

Flemming L. Bach


 

Indhold

Artikler og interessante links
Generationsskifter: Lovforslaget om højere arveafgift er fremsat
Skat på julegavekort
Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - November 2019
Social sikring
Vigtige datoer 2020
Hvad må julegaven koste?
EU generaladvokat: Hvem er arbejdsgiver? (social sikring)

Styresignaler
Styresignal om genoptagelse - fejl i tabel med satser til brug for indeksregulering af anskaffelsessummer for landbrugsejendomme mv.

Bindende svar
Vedtægtsændringer - Forlods udbytteret - Henstandssaldo
Vedtægtsændringer - Forlods udbytteret
Vedtægtsændringer - Forlods udbytteret - Henstandssaldo - Gaveoverdragelse
Skattepligt af udbetaling fra trust på Malta

Afgørelser
Aktionærlån - Lån anset for løn
Bitcoins
Fond - Skatte- eller afgiftsmæssige konsekvenser ved fjernelse af begunstiget
Klage over ejendomsværdi og grundværdi - Risiko for oversvømmelse ved stormflod
Hjemmel til at foretage en årsomvurdering

Kendelser
Ensidigt indhentet erklæring - sagkyndigt vidne

Domme
Nulstilling - rettidig betaling af A-skat og AM-bidrag
Indsættelser på bankkonto - lån eller gave - sagsbehandlingsfejl - ekstraordinær genoptagelse
Fri helårsbolig - hovedaktionær
Fastsættelse af sagsomkostninger - sent fremkomne beviser rådighed over bil tilhørende bror
Erhvervsmæssig virksomhed - skønsmæssig forhøjelse af indkomst og momstilsvar

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Lovstof
Nyt fra Lovtidende

Nyt fra Folketinget
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

BDO

Generationsskifter: Lovforslaget om højere arveafgift er fremsat

Der er stadig tid at løbe på. De nye regler om højere gave- eller arveafgift ved overdragelse af virksomhedsandele træder først i kraft til nytår. Og der kommer heldigvis ikke nogen topskat på arv

BDO

Skat på julegavekort

Gavekort er den mest populære firmajulegave, men det er desværre ikke alle typer af gavekort, der er skattefrie. Og modsat, hvad de fleste tror, så er det faktisk noget, som skattemyndighederne bruger kræfter på at kontrollere.

Bech-Bruun

Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - November 2019

Læs vores nyhedsbrev Generationsskifte Omstrukturering med aktuel lovgivning og afgørelser.

Beierholm

Social sikring

Blanket A1 til forretningsrejsende og sælgere – arbejde i flere lande

Beierholm

Vigtige datoer 2020

Hent oversigt over vigtige datoer for indberetning/indbetaling af moms, skat m.v.

Dansk Revision

Hvad må julegaven koste?

Så er det snart den første søndag i advent. Julen står for døren og juleønskerne står i kø sammen med tankerne om en skøn jul og et lykkebringende godt nyt år.

PwC

EU generaladvokat: Hvem er arbejdsgiver? (social sikring)

Medarbejdere, der arbejder i flere EU-/EØS-lande kan være socialforsikrede i arbejdsgivers hjemland. I en verserende EU-domstolssag gør generaladvokaten op med dansk praksis og mener, at arbejdsgiveren er den virksomhed, som medarbejderen faktisk arbejder for.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Styresignal: Styresignal om genoptagelse - fejl i tabel med satser til brug for indeksregulering af anskaffelsessummer for landbrugsejendomme mv.

SKM2019.588.SKTST

I styresignalet gennemgås adgangen til genoptagelse af skatteansættelser, hvor en ejendomsavance er opgjort til et for højt beløb som følge af, at Den juridiske vejledning i en tabel angiver en forkert sats til brug for indeksregulering af anskaffelsessummer for landbrugsejendomme mv. Fejlen vedrører opgørelse af ejendomsavancer for ejendomme, der er anskaffet i indkomståret 1993 og solgt i indkomståret 2016.

 

Bindende svar: Vedtægtsændringer - Forlods udbytteret - Henstandssaldo

SKM2019.579.SR

Spørger ønskede sammen med sin mor og bror at etablere en ny C-anpartsklasse i deres fællesejede selskaber med henblik på en efterfølgende overdragelse af C-anparterne fra moderen til spørger og spørgers bror. Spørger ønskede at få bekræftet, at de påtænkte vedtægtsændringer ikke medførte, at anparterne skulle anses for afstået og at de ikke udløste betaling af henstandssaldoen på anparterne. Skatterådet bekræftede dette.

 

Bindende svar: Vedtægtsændringer - Forlods udbytteret

SKM2019.578.SR

Spørger ønskede sammen med sin mor og søster at etablere en ny C-anpartsklasse i deres fællesejede selskaber med henblik på en efterfølgende overdragelse af C-anparterne fra moderen til spørger og spørgers søster. Spørger ønskede at få bekræftet, at de påtænkte vedtægtsændringer ikke medførte, at anparterne skulle anses for afstået. Skatterådet bekræftede dette.

 

Bindende svar: Vedtægtsændringer - Forlods udbytteret - Henstandssaldo - Gaveoverdragelse

SKM2019.577.SR

Spørger ønskede sammen med sine børn at etablere en ny C-anpartsklasse i deres fællesejede selskaber med henblik på en efterfølgende overdragelse af C-anparterne til børnene. Spørger ønskede at få bekræftet, at de påtænkte vedtægtsændringer ikke medførte, at anparterne skulle anses for afstået, at de ikke udløste betaling af henstandssaldoen på anparterne og at den efterfølgende overdragelse af anparterne maksimalt ville udløse betaling af andel af henstandssaldoen med 42% af markedsværdien af de anparter, der blev overdraget. Skatterådet bekræftede dette.

 

Bindende svar: Skattepligt af udbetaling fra trust på Malta

SKM2019.580.SR

Spørger stod overfor at få udbetalt £ 27.000 fra en trust, som var stiftet af hendes nu afdøde farmor.

Trustee var bosiddende på Malta og ville ikke udlevere trustens dokumenter i sin helhed til spørger. Der forelå således alene et uddrag af trustens stiftelsesdokument (settlement) tillige med et brev fra trustee til spørger om selve udbetalingen.

Spørger ønskede bekræftet, at udbetalingen fra trusten var skatte- og afgiftsfri. Spørgsmålet i sagen var, om trustens kapital var effektivt og uigenkaldeligt udskilt i forhold til spørger, og dernæst om trusten skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt i henhold til dansk skatteret. Trusten var stiftet som en "discretionary trust", og spørger ses ikke at have et retskrav på udbetaling fra trusten, ligesom hun ikke ses at have indflydelse på trustens ledelse.

Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at udbetalingen fra trusten var skatte- og afgiftsfri.

 

Afgørelse: Aktionærlån - Lån anset for løn

SKM2019.585.LSR

Landsskatteretten fastslog, at der kunne ske beskatning efter ligningslovens § 16 E af en aktionær, der havde fået ydet et lån fra to selskaber, som aktionæren havde bestemmende indflydelse i. Et lån ydet til aktionæren i 2010 blev anset for ophørt og erstattet med et nyt lån stiftet i 2013, hvormed reglerne om aktionærlån i ligningslovens § 16 E fandt anvendelse. Ved vurderingen af det nye lån fandt Landsskatteretten, at lånet var ydet indirekte af to selskaber, som aktionæren havde bestemmende indflydelse i. Da lånekonstruktionen ikke kunne anses for etableret som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, fandt Landsskatteretten, at der skulle ske beskatning af aktionæren efter ligningslovens § 16 E - i det konkrete tilfælde som løn. Opgjorte renter vedrørende lånet kunne ikke fratrækkes efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, idet lånet skattemæssigt ikke betragtes som et lån, men som en hævning uden tilbagebetalingspligt.

 

Afgørelse: Bitcoins

SKM2019.584.LSR

Landsskatteretten fandt, at en række spørgsmål vedrørende bitcoins enten ikke kunne danne grundlag for et bindende svar, jf. skatteforvaltningsloves § 21, stk. 2, eller besvares med den fornødne sikkerhed og derfor måtte afvises, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4. Landsskatteretten ændrede herved Skatterådets besvarelse, idet rådet havde besvaret spørgsmålene benægtende fremfor at afvise dem.

 

Afgørelse: Fond - Skatte- eller afgiftsmæssige konsekvenser ved fjernelse af begunstiget

SKM2019.583.LSR

Skatterådet havde besvaret et spørgsmål om, hvorvidt fjernelse af en begunstiget i en trust kunne ske uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser for hende, benægtende. Landsskatteretten stadfæstede besvarelsen. Landsskatten lagde vægt på, at retten i en tidligere afgørelse om den samme trust havde fundet, at den var transparent i forhold til den pågældende person, hvorfor trustens formue ansås for at tilhøre hendes formue. Der ville således ske en overførsel af en formuefordel fra hendes formue til de nye begunstigede.

 

Afgørelse: Klage over ejendomsværdi og grundværdi - Risiko for oversvømmelse ved stormflod

SKM2019.582.LSR

Landsskatteretten fandt, at der ved fastsættelse af grundværdien og ejendomsværdien ved en omvurdering pr. 1. januar 2017 af en ejendom i 1. række mod vandet, dels skulle inddrages den negative indflydelse i form af risikoen for oversvømmelse ved stormflod, dels skulle inddrages den positive indflydelse i form af udsigten over havnen. Ejendomsværdien fastsattes herefter til kr. 2.400.000 kr. og grundværdien til 585.000 kr.

 

Afgørelse: Hjemmel til at foretage en årsomvurdering

SKM2019.581.LSR

Landsskatteretten fandt, at der ikke kunne foretages årsomvurdering efter vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 2, i et tilfælde, hvor der ikke var sket en arealoverførsel, men alene rettelse af en fejl i et kommunalt it-system.

 

Kendelse: Ensidigt indhentet erklæring - sagkyndigt vidne

SKM2019.575.ØLR

Sagsøgerne fremlagde under retssagens forberedelse en ensidigt indhentet erklæring fra en byggesagkyndig og anmodede om, at den byggesagkyndige blev ført som vidne.

Skatteministeriet protesterede imod fremlæggelsen af erklæringen og vidneførslen.

Landsretten udtalte, at den sagkyndige erklæring var indhentet ensidigt af sagsøgerne efter anlæggelsen af sagen og således hverken var indhentet i overensstemmelse med reglerne om syn og skøn eller retsplejelovens § 209 a.

Erklæringen blev derfor ikke tilladt fremlagt, og den byggesagkyndige kunne følgelig ikke føres som vidne.

 

Dom: Nulstilling - rettidig betaling af A-skat og AM-bidrag

SKM2019.592.BR

Skattemyndighederne havde foretaget nulstilling af A-skat og AM-bidrag over for to personer, der kontrollerede et selskab, som var taget under konkursbehandling med en betydelig momsgæld.

Under retssagen kom det frem, at arbejdsgiverselskabet faktisk havde betalt de beløb, som var indeholdt i A-skat og AM-bidrag til forfaldstid. Da selskabet havde en momsrestance og dermed en debetsaldo på skattekontoen, var beløbene gået til dækning af den ældre restance efter FIFO-princippet i opkrævningslovens §§ 16 og 16 a.

Retten fandt, at der var en sådan økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser, at betingelserne for at foretage nulstilling ikke var opfyldt. Retten lagde herved bl.a. vægt på, at indførelsen af reglerne om én skattekonto og FIFO-princippet ikke havde haft til hensigt at stille skattepligtige ringere.

 

Dom: Indsættelser på bankkonto - lån eller gave - sagsbehandlingsfejl - ekstraordinær genoptagelse

SKM2019.591.BR

Sagen angik, om indsætninger på 2 mio. kr. på skatteyderens bankkonto udgjorde lån eller skattepligtige gaver. Herudover angik sagen, om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt, samt om en partshøringsfejl kunne medføre ugyldighed.

Retten fandt, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at indsætningerne udgjorde lån, og at skatteyderen havde handlet groft uagtsomt ved at undlade at selvangive indsætningerne, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Partshøringsfejlen kunne ikke føre til ugyldig.

Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.

 

Dom: Fri helårsbolig - hovedaktionær

SKM2019.590.BR

Sagen angik, om sagsøgeren skulle beskattes i indkomstårene 2011-2015 af værdien af fri helårsbolig som følge af, at det selskab, som sagsøgeren var hovedaktionær i, havde udlejet en lejlighed til sagsøgerens søn.

Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde bevist, at lejligheden blev erhvervet i investeringsøjemed. Herudover fandt retten det heller ikke bevist, at udlejningen ikke skete som følge af sagsøgerens bestemmende indflydelse i selskabet og i hans interesse.

Sagsøgeren fandtes herefter at skulle beskattes af fri helårsbolig, jf. ligningslovens § 16A, stk. 9.

 

Dom: Fastsættelse af sagsomkostninger - sent fremkomne beviser rådighed over bil tilhørende bror

SKM2019.589.BR

Sagen angik, om sagsøgeren havde haft rådighed over og anvendt en bil tilhørende sagsøgerens bror, og om sagsøgeren følgelig skulle beskattes heraf i medfør af statsskattelovens § 4. På dagen for forberedelsens afslutning fremlagde sagsøgeren nye dokumentbeviser, og Skatteministeriet tog på baggrund af dette nye materiale bekræftende til genmæle over for sagsøgerens principale påstand.

Retten fandt i sin afgørelse vedrørende sagens omkostninger, at der forelå sådanne særlige grunde, at Skatteministeriet som den tabende part ikke skulle betale sagsomkostninger til sagsøgeren, jf. retsplejelovens § 312, stk. 3. Retten lagde herved vægt på, at sagsøgeren både under skriftvekslingen og den forudgående administrative behandling af sagen havde været opfordret til at fremlægge det omhandlede materiale, at sagsøgeren ikke på nogen måde havde sandsynliggjort, at han ikke kunne have fremskaffet materialet tidligere, og at materialet fandtes at være et helt afgørende bevis i sagen.

 

Dom: Erhvervsmæssig virksomhed - skønsmæssig forhøjelse af indkomst og momstilsvar

SKM2019.576.VLR

Landsretten fandt, at skatteyderen havde drevet erhvervsmæssig virksomhed, og at hun som følge heraf var momsregistreret. Landsretten fandt desuden, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige ansættelse af skatteyderens personlige indkomst og momstilsvar som åbenbart urimelig eller som udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 17/0936539
Diverse fradrag
Klagen vedrører nedsat fradrag for udgifter til juridisk bistand, fyringsolie, tilbagebetalt restvarme til lejer, indkøb af IT-udstyr og kontorartikler samt ejendomsskatter. Landsskatteretten nedsætter de godkendte fradrag yderligere.
Afsagt: 22-10-2019

Journalnr: 14/5333731
Efterpostering
Klagen vedrører forhøjelse af den skattepligtige indkomst grundet ikke godkendt efterpostering. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-11-2019

Journalnr: 14/5333724
Fradrag for løn
Klagen vedrører ansat fradrag for løn til selskabets hovedanpartshaver samtregulering vedrørende efterpostering. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-11-2019

Journalnr: 19/0047076
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-10-2019

Journalnr: 17/0990303
Fri bolig og maskeret udbytte
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bolig, jf. ligningslovens § 16, stk. 9 og maskeret udbytte for udgift til bl.a. udgifter til vin og udgift til køb af aktier. Landsskatteretten ansætter værdi af fri bolig til nul og stadfæster i øvrigt.
Afsagt: 25-10-2019

Journalnr: 16/0656693
Genoptagelse af ansættelse
Klagen vedrører genoptagelse af skønsmæssige ansættelser, afvist for det ene af de to omhandlede indkomstår. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-10-2019

Journalnr: 16/0277726
Hævninger anset som løn og maskeret udbytte
Klagen skyldes, at at hævninger er anset som løn samt maskeret udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-10-2019

Journalnr: 16/0946032
Hævninger på mellemregningskonto
Klagen skyldes, at SKAT ikke har anset et beløb svarende til 75 % af mellemregningskontoen mellem klageren og I/S for erhvervsmæssig begrundet, hvorfor et beløb svarende til 75 % af tilgodehavendet anses for hævet i hæverækkefølgen, jf. virksomhedsskattelovens § 5. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-11-2019

Journalnr: 14/5333711
Løn og renteindtægter
Klagen vedrører beskatning af renteindtægter og løn. Landsskatteretten stadfæster beskatningen af løn og nedsætter de skattepligtige renteindtægter til nul.
Afsagt: 04-11-2019

Journalnr: 16/0270945
Maskeret udbytte
Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst idet indsættelser på klagerens bankkonti er anset for maskeret udbytte til klageren. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 29-10-2019

Journalnr: 15/2963719
Maskeret udlodning mv.
Klagen vedrører beskatning af maskeret udlodning fra hævninger i selskab mv. Landsskatteretten ændrer på fordelingen af beløbene.
Afsagt: 07-11-2019

Journalnr: 16/1050964
Overskud ved udlejning
Klagen vedrører ansættelse af overskud ved udlejning, selvangivet til nul. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-11-2019

Journalnr: 16/0851276
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-11-2019

Journalnr: 19/0038263
Studierejse og yderligere løn
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til studierejse og ansættelse af fradrag for udgifter til yderligere løn. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-11-2019

Journalnr: 17/0988049
Tab på unoterede aktier
Klagen skyldes, at selvangivet tab på 60.000.000 kr. ved overdragelse af unoterede anparter er ansat til 0 kr. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse og ansætter det omhandlede tab til 60.000.000 kr. som selvangivet.
Afsagt: 28-10-2019

Journalnr: 16/0560848
Tab ved salg af fast ejendom
Klagen vedrører nedsættelse af kildeartsbestemt tab ved salg af ejendom. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-10-2019

Journalnr: 15/2841317
Tilbageførsel af underskud
Klagen vedrører forhøjelse af indkomst med tilbageførsel af selvangivet underskud af K/S. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-10-2019

Journalnr: 16/1399604
Uregistreret virksomhed
Klagen skyldes, at SKAT har ansat klagerens overskud af uregistreret selvstændig virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 22-10-2019

Journalnr: 17/0188140
Yderligere løn
Klagen vedrører beskatning af yderligere løn. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-11-2019

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 02-12-2019 - 31-12-2019

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 19-12-2019 dom i C-389/18 Brussels Securities
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater - direktiv 90/435/EØF - undgåelse af dobbeltbeskatning - artikel 4, stk. 1, første led - forbud mod beskatning af modtaget overskud - udbytte udloddet af et datterselskab indgår i moderselskabets beskatningsgrundlag - fradrag af udloddet udbytte i moderselskabets beskatningsgrundlag og fremførsel af det overskydende beløb til efterfølgende skatteår uden tidsmæssig begrænsning - rækkefølge for foretagelsen af skattefradrag i overskud - fortabelse af en skattefordel

Tidligere dokument: C-389/18 Brussels Securities - Dom
Tidligere dokument: C-389/18 Brussels Securities - Indstilling

 

Indstillinger
C-565/18 Frie kapitalbevægelser Société Générale

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - afgift på finansielle transaktioner - aktier eller andre finansielle instrumenter udstedt af selskaber, der er hjemmehørende i Italien

Generaladvokatens indstilling:

Artikel 63 TEUF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter finansielle transaktioner, uanset i hvilken stat de finansielle aktører og mellemmænd er hjemmehørende, pålægges en afgift, der skal svares af transaktionens aftaleparter, og som svarer til et fast beløb, der stiger på baggrund af transaktionens værdiinterval og varierer ud fra arten af det handlede instrument og aftalens værdi, og som er skyldig som følge af, at de afgiftspligtige transaktioner vedrører handel med et afledt instrument baseret på et værdipapir udstedt af et selskab, som er hjemmehørende i den stat, som har indført afgiften.


Lovtidende

Bekendtgørelse om digital kommunikation på Skatteministeriets område  

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 21 Forslag til lov om ændring af momsloven, kildeskatteloven og lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. (Digitale salgsregistreringssystemer og ændring af reglerne om udstedelse af skattekort til tredjelandsstatsborgere).

Bilag

Bilag 10

Ændringsforslag til 3. behandling stillet den 22. november 2019

L 25 Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, ligningsloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven. (Videregivelse af oplysninger om diskvalificerende pensionsudbetalinger, smidiggørelse af regler for flytning af pensionsindbetalinger og justering af reglerne om omdannelse af pensionskasser til livsforsikringsselskaber m.v.).

Bilag

Bilag 13

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

L 36 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom og virksomhedsskatteloven. (Indførelse af en sælgerpantebrevsmodel).

Bilag

Bilag 2

Fastsat tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

Spørgsmål og svar

Spm. 1

MFU spm. om, hvilke andre økonomiske løsninger der findes, end den foreslåede sælgerpantebrev, så nye landmænd kan opnå etableringslån m.m., til skatteministeren

Spm. 2

MFU spm. om, hvor mange etableringslån Vækstfonden årligt har ydet siden 2014, til skatteministeren

L 4 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Hovedaktionærers delsalg af aktier i selskaber med flere aktieklasser, beskatning ved nedsættelse af gæld, beskatning af kapitalfondspartnere og omdannelsesdatoen ved skattefri virksomhedsomdannelse).

Bilag

Bilag 8

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om kommentar til henvendelsen af 14/11-19 fra KPMG Acor Tax om beskatning i relation til gældseftergivelse inden for sambeskattede danske koncerner, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om at oversende de early warnings fra Skattestyrelsen, som lovforslaget baserer sig på, til skatteministeren

Spm. 3

MFU spm. om der er selskaber, som udnytter skattelovgivningen, på de områder som lovforslaget omhandler, til at opnå utilsigtede skattemæssige fordele m.v., til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om, hvornår Skatteministeriet begyndte at beregne provenuet af lukning af skattehuller, til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om der kan findes en anden model for værdiansættelsen aktier, hvis et selskab ønsker at opsplitte deres aktier i flere aktieklasser, til skatteministeren

Spm. 6

Spm. om lovforslaget forhøjer skattetrykket for danske virksomheder, til skatteministeren

Spm. 9

Spm. om at oversende de early warnings fra Skattestyrelsen, som lovforslaget baserer sig på, i fortrolig form, til skatteministeren

Spm. 10

Spm. om at opliste samtlige tidligere lovforslag, hvor et skattehul er blevet lukket, og hvor der er beregnet et provenu af lukningen, til skatteministeren

Spm. 11

Spm. om, hvorledes Skatteministeriet har vurderet, at der vil være et provenu på henholdsvis 40 mio. kr. og 20 mio. kr. varigt af henholdsvis indgrebet mod utilsigtet udnyttelse af gennemsnitsmetoden ved opgørelse af aktieavancer og justering af reglerne om beskatning af gæld, til skatteministeren

L 48 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skatteindberetningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love. (Implementering af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler, justering af definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselskaber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finansielle konti m.v.).

Bilag

Bilag 8

Henvendelse af 27/11-19 fra FSR - danske revisorer om bemærkninger vedrørende CFC-regler m.v.

Spørgsmål og svar

Spm. 1

MFU spm. om den foreslåede Transfer Pricing-dokumentation forventes afgivet i samme omfang af alle berørte firmaer – uanset størrelse, til skatteministeren

Spm. 8

Spm., om lovforslaget reelt er blevet overhalet af udviklingen, da der i OECD forhandles om en aftale i 2020 om ”digital skat” og bredere CFC-regler, til skatteministeren

Spm. 32

Spm. om kommentar til henvendelsen af 27/11-19 fra FSR - danske revisorer om bemærkninger vedrørende CFC-regler m.v., til skatteministeren

L 49 Forslag til lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven. (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger).

Bilag

Bilag 4

Henvendelse af 25/11-19 fra FSR - danske revisorer om spørgsmål til selve lovforslaget og til en række af de høringssvar der er afgivet

Bilag 5

Henvendelse af 28/11-19 fra Finans Danmark om definition på skatteordningen

Spørgsmål og svar

Spm. 3

Spm. om en nærmere afgrænsning af begrebet ”skatteordninger”, til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om baggrunden for ministeriets vurdering af, at lovforslaget ikke medfører økonomiske byrder for erhvervslivet m.v., til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om kommentar til henvendelsen af 25/11-19 fra FSR - danske revisorer om spørgsmål til selve lovforslaget og til en række af de høringssvar der er afgivet, til skatteministeren

Spm. 6

Spm. om kommentar til henvendelsen af 28/11-19 fra Finans Danmark om definition på skatteordningen, til skatteministeren

L 64 A Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, skatteindberetningsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. (Kommunalt ejede forsyningsvirksomheders valg af privat inddrivelse, restanceinddrivelsesmyndighedens overvæltning af omkostninger på skyldner ved brug af privat inkassator til inddrivelse i udlandet og forældelse m.v. i genoptagelsessager på inddrivelsesområdet m.v.).

Bilag

Bilag 4

Henvendelse af 26/11-19 fra DANVA, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening om foretræde vedrørende privat inddrivelse for kommunale forsyninger

Bilag 5

Henvendelse af 26/11-19 fra DANVA, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening om foretræde vedrørende privat inddrivelse for kommunale forsyninger

Spørgsmål og svar

Spm. 1

L 64 - svar på spm. 1 om kommunalt ejede forsyningsselskabers mulighed for at overvælte omkostninger ved gældsinddrivelse på skyldneren, fra skatteministeren

Spm. 3

L 64 - svar på spm. 3 om de økonomiske konsekvenser for for staten og for kommuner, herunder efter tilbageløb og adfærd, fra skatteministeren

Spm. 6

L 64 - svar på spm. 6 om problem med it-understøttelse af fradragsretten for renter af fordringer under inddrivelse hos restancemyndigheden, fra skatteministeren

Spm. 9

L 64 - svar på MFU spm. 9 om merprovenuet for kommunerne ved ophævelse af fradragelsesretten for inddrivelsesrenter, fra skatteministeren

Spm. 12

L 64 - svar på spm. 12, om datakvaliteten og fordringernes retskaffenhed gør det muligt for et privatinkassobureau at inddrive fordringen, fra skatteministeren

L 64 B Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og skatteindberetningsloven. (Ophævelse af fradragsret for renter af fordringer under inddrivelse).

Bilag

Bilag 4

Henvendelse af 26/11-19 fra DANVA, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening om foretræde vedrørende privat inddrivelse for kommunale forsyninger

Bilag 5

Henvendelse af 26/11-19 fra DANVA, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening om foretræde vedrørende privat inddrivelse for kommunale forsyninger

Spørgsmål og svar

Spm. 1

L 64 - svar på spm. 1 om kommunalt ejede forsyningsselskabers mulighed for at overvælte omkostninger ved gældsinddrivelse på skyldneren, fra skatteministeren

Spm. 3

L 64 - svar på spm. 3 om de økonomiske konsekvenser for for staten og for kommuner, herunder efter tilbageløb og adfærd, fra skatteministeren

Spm. 6

L 64 - svar på spm. 6 om problem med it-understøttelse af fradragsretten for renter af fordringer under inddrivelse hos restancemyndigheden, fra skatteministeren

Spm. 9

L 64 - svar på MFU spm. 9 om merprovenuet for kommunerne ved ophævelse af fradragelsesretten for inddrivelsesrenter, fra skatteministeren

Spm. 12

L 64 - svar på spm. 12, om datakvaliteten og fordringernes retskaffenhed gør det muligt for et privatinkassobureau at inddrive fordringen, fra skatteministeren

L 71 Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, ejendomsavancebeskatningsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om kommunal ejendomsskat og skatteforvaltningsloven. (Fastsættelse af grund- og ejendomsværdier, afgrænsning af afledt virkning af klage- og retssager, afledt skattemæssig virkning ved ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderinger, samtidighed for ejendomsværdiskat og grundskyld samt andre tilpasninger på vurderingsområdet m.v.).

Bilag

Bilag 3

Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Bilag 4

Fastsat tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om at der gøres forskel på boligejere, til skatteministeren

Spm. 2

Spm., om en boligejer skal klage igen efter 6 år, hvis de samme ting, som blev lagt til grund for den oprindelige klage, stadig er gældende, til skatteministeren

Spm. 3

Spm., om ændring af ejendomsvurderingen, selv om ændringen af de enkelte klager ikke overstiger 20 pct., som der kræves i lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om, hvordan det sikres, at ejendomme der vil blive berørt af en afgørelse på en klage, underlægges revisionsbestemmelserne, til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om at stille ændringsforslag om deling af L 71, til skatteministeren

L 71 A Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, ejendomsavancebeskatningsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om kommunal ejendomsskat og skatteforvaltningsloven. (Fastsættelse af grund- og ejendomsværdier, afgrænsning af afledt virkning af klage- og retssager, afledt skattemæssig virkning ved ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderinger, samtidighed for ejendomsværdiskat og grundskyld samt andre tilpasninger på vurderingsområdet m.v.).

Bilag

Bilag 3

Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Bilag 4

Fastsat tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

L 71 B Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, ejendomsavancebeskatningsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om kommunal ejendomsskat og skatteforvaltningsloven. (Fastsættelse af grund- og ejendomsværdier, afgrænsning af afledt virkning af klage- og retssager, afledt skattemæssig virkning ved ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderinger, samtidighed for ejendomsværdiskat og grundskyld samt andre tilpasninger på vurderingsområdet m.v.).

Bilag

Bilag 3

Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Bilag 4

Fastsat tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

L 72 Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven, tonnageskatteloven og forskellige andre love. (Tilpasning af DIS-ordningen, refusionsordningen for sandsugere og tonnageskatteordningen til EU-retten m.v. og udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe).

Bilag

Bilag 4

Henvendelse af 27/11-19 fra Danske Maritime om ændring af bl.a. refusionsordningen for sandsugere m.v.

Bilag 5

Henvendelse af 27/11-19 fra Rohde Nielsen A/S om foretræde vedrørende tab af knowhow og danske arbejdspladser

Bilag 6

Fastsat tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

Spørgsmål og svar

Spm. 2

Spm. om kommentar til henvendelsen af 27/11-19 fra Danske Maritime om ændring af bl.a. refusionsordningen for sandsugere m.v., til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om der ved lovforslagets udarbejdelse er taget hensyn til bevarelse af dansk knowhow om klimasikring i forbindelse med sandsugeres arbejde, til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om at fremlægge beregningerne for indkomstskatteniveauet, der er grundlaget for, at refusionssatsen foreslås nedsat til 35 pct. i forslagets § 1, nr. 9, til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om der i refusionen indgår refusion af sociale udgifter som i Holland, til skatteministeren

Spm. 6

Spm. om Skatteministeriet har overvejet, om refusionssatsen, jf. forslagets § 1, nr. 9, fastsættes administrativt ved bekendtgørelse, til skatteministeren

Spm. 7

Spm. om at bekræfte, at EU’s statsstøtteretningslinjer præcist angiver, hvad der skal anses som refusionsberettigede ”søtransportaktiviteter”, til skatteministeren

Spm. 8

Spm. om at bekræfte, at den danske definition af ”begrænset fart” i sømandsbeskatningsloven kun vil gælde for søfarende, der er omfattet af den danske refusionsordning, til skatteministeren

Spm. 9

Spm. om, hvor stor en procentdel af en sandsugers arbejde der vil indgå i beregningen af refusion m.v., til skatteministeren

Spm. 10

Spm. om ministeren er enig i, at den danske lovgivning og lovforslaget ved henvisningen til ”begrænset fart” udgør en form for overimplementering af EU-regler, til skatteministeren

Spm. 11

Spm. om, i forbindelse med, at det fremsatte lovforslag træder i kraft som lov, vil ændre sømandsbeskatningsbekendtgørelsens definition af ”søtransportaktiviteter” i § 13, til skatteministeren

Spm. 12

Spm. om ministeren er enig i, at lovforslaget i lyset af de mere gunstige rammevilkår for refusionsregler giver hollandske og belgiske sandsugerrederier bedre konkurrenceevne, til skatteministeren

Spm. 13

Spm. om ministeren har vurderet, om forslaget forventes at føre til lavere beskæftigelse af danske søfarende på sandsugerfartøjer, til skatteministeren

Spm. 14

Spm. om, hvor mange skibe der forventes at udflage i løbet af de kommende år, til skatteministeren

Spm. 15

Spm. om Skatteministeriet har forhørt sig om refusionssatserne hos myndigheder i andre EU-medlemslande, til skatteministeren

Spm. 16

Spm. om at kommentere på beregningerne i notat fra Baker Tilly af 15. november 2019 fra nyheden ”Lovforslag om refusionsordning for sandsugere kan koste arbejdspladser”, til skatteministeren

Spm. 17

Spm. om der i relation til vurderingen af det skattemæssige provenu på 20 mio. kr. ved ændring af refusionsordningen, jf. lovforslagets pkt. 3.2, er taget højde for de mere favorable rammevilkår i f.eks. Holland, der har en højere refusionssats (40 pct.) m.v., til skatteministeren

Spm. 18

Spm. om, hvis et dansk rederi, som i dag har skibe registret i DIS, flytter disse til et andet EU/EØS-flag, kan det opnå en besparelse på ca. 20 pct. af lønomkostningerne, til skatteministeren

L 72 A Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven, tonnageskatteloven og forskellige andre love. (Tilpasning af DIS-ordningen, refusionsordningen for sandsugere og tonnageskatteordningen til EU-retten m.v. og udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe).

Bilag

Bilag 4

Henvendelse af 27/11-19 fra Danske Maritime om ændring af bl.a. refusionsordningen for sandsugere m.v.

Bilag 5

Henvendelse af 27/11-19 fra Rohde Nielsen A/S om foretræde vedrørende tab af knowhow og danske arbejdspladser

Bilag 6

Fastsat tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

L 72 B Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven, tonnageskatteloven og forskellige andre love. (Tilpasning af DIS-ordningen, refusionsordningen for sandsugere og tonnageskatteordningen til EU-retten m.v. og udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe).

Bilag

Bilag 4

Henvendelse af 27/11-19 fra Danske Maritime om ændring af bl.a. refusionsordningen for sandsugere m.v.

Bilag 5

Henvendelse af 27/11-19 fra Rohde Nielsen A/S om foretræde vedrørende tab af knowhow og danske arbejdspladser

Bilag 6

Fastsat tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

L 73 Forslag til lov om ændring af lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love. (Fastholdelse af beskatningen af fri telefon og internet m.v.).

Bilag

Bilag 3

Henvendelse af 21/11-19 fra Michael Andersen, Viby Sjælland, om ophævelse af skattefrihed for fri telefon og internet

Bilag 4

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/11-19 fra Michael Andersen, Viby Sjælland, om ophævelse af skattefrihed for fri telefon og internet, til skatteministeren

L 75 Forslag til lov om ændring af emballageafgiftsloven, tobaksafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter, lov om midlertidig nedsættelse af straffen for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende midler på udenlandske konti m.v. og opkrævningsloven. (Forhøjelse af afgiften på bæreposer, engangsservice og tobak).

Bilag

Bilag 3

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 75 A Forslag til lov om ændring af emballageafgiftsloven, tobaksafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter, lov om midlertidig nedsættelse af straffen for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende midler på udenlandske konti m.v. og opkrævningsloven. (Forhøjelse af afgiften på bæreposer, engangsservice og tobak).

Bilag

Bilag 3

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 76 Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven og skatteforvaltningsloven. (Ensartet bo- og gaveafgift ved generationsskifte og indførelse af retskrav på henstand og forlænget henstandsperiode).

Bilag

Bilag 3

Henvendelse af 25/11-19 fra Dansk Skovforening om skovbrugets bundne kapital og afkastmuligheder

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om henvendelse af 25/11-19 fra Dansk Skovforening om skovbrugets bundne kapital og afkastmuligheder, til skatteministeren

Almindelig del

Bilag

Bilag 75

Status på Skatteministeriets økonomi i 2019 - omdisponeringer mellem styrelser i 2019

Bilag 77

Supplerende samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2019, som er relevant for Skatteudvalget

Bilag 78

Orientering om opdatering af EU’s fælles sortliste over skattely

Bilag 79

Orientering om udskydelse af opfølgning på legacy-aftalen

Bilag 80

Orientering om vejledende vurderinger, fra skatteministeren

Bilag 81

Publikationen – Tal og tendenser: Regional fordeling af restskat for indkomståret 2018

Spørgsmål og svar

Spm. 18

Skatteministeriets Koncernrevisions beregning i maj 2019 af skattegabet for refusion af udbytteskat viste for perioden 1. januar 2012 til den 5. august 2015, at der var et skattegab i bankordningen på mellem 712 og 940 mio. Vil ministeren som opfølgning på samrådet om bankordningen, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål A og B, redegøre for, hvor stort et beløb, der samlet er tale om, at statskassen er gået glip af, når der både medregnes beløb fra den formodede svig på udbytteområdet, beløb fra bankordningen, frikortordningen, m.v. og beløbet fra skattegabet? Vil ministeren desuden oplyse, om de 900 mio. kr. og 234 mio. kr. er en del af det nævnte skattegab, eller om det kommer oveni?  Svar  

Spm. 70

Ministeren bedes kommentere på, at De Økonomiske Vismænd i rapporten Produktivitet 2017 skriver, at lavere skat på generationsskifte ”[…] i princippet kan udgøre et argument for, at en lavere skat ved familieoverdragelse er effektivitets- og produktivitetsforbedrende”, herunder om ministeren kender til, at der skulle være foretaget beregninger af disse effekter, eller om ministeren har i sinde at iværksætte beregninger af disse effekter.  Svar  

Spm. 85

I forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 69, bedes ministeren oplyse, hvor længe der er fortrolighed, om det i svaret omtalte forlig.  Svar  

Spm. 88

Vil ministeren oplyse, hvordan de kvartalsvise udbetalinger blev beregnet for familier, der blev ramt af loftet over børne- og ungeydelsen i 2011? I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, hvilke konsekvenser udbetalingen af børne- og ungeydelsen havde for en familie, hvis familien fik et barn i løbet af 2011 som medførte, at familien ramte det daværende loft over børne- og ungeydelsen.  Svar  

Spm. 89

Af SKAT’s pressemeddelelse ”Gem lidt penge – der er fejl i børne- og ungeydelsen” fra den 18. januar 2011 fremgår det, at udbetalinger af børne- og ungeydelsen i 1. kvartal 2011 ikke tog højde for loftet over børne- og ungeydelsen på grund af mangler i det daværende IT-system, hvorfor mange familier fik for meget udbetalt. Vil ministeren oplyse, hvordan eventuelt for meget udbetalt børne- og ungeydelse blev fratrukket udbetalingen i de følgende kvartaler for 2011?  Svar  

Spm. 91

Vil ministeren oplyse, om den nye udvikling i sagen om fejl i den såkaldte bankordning giver anledning til at opdatere svar på SAU alm. del – spørgsmål 233 (folketingsåret 2018-19, 1. samling)?  Svar  

Spm. 120

Ministeren bedes oversende ministerredegørelse til beretning nr. 6/2019 om Skatteministeriets indsats på aktieområdet, samtidig med at denne oversendes til Statsrevisorerne.  Svar  

Spm. 121

Er det korrekt forstået, at lov nr. 1193 af 11. december 2008 om indgåelse af protokol om ændring af overenskomst mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning (med mindre en borger er omfattet af overgangsbestemmelsen) virkede med tilbagevirkende kraft, således at skattesatsen på udbetalingstidspunktet øges for udbetalinger for eksisterende pensionsopsparinger indbetalt før lovens ikrafttrædelsestidspunkt?  Svar  

Spm. 122

Hvor meget øges den samlede skattesats for pensionsudbetalinger fra andre nordiske lande som følge af lov nr. 1193 af 11. december 2008 om indgåelse af protokol om ændring af overenskomst mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning i forhold til de tidligere regler?  Svar  

Spm. 123

Var danske borgere, der arbejdede i andre nordiske lande, samlet set stillet mere favorabelt, for så vidt angår den samlede beskatning af arbejdsindkomst, herunder pensionsopsparing, end danske borgere med arbejde i Danmark før lovens ændringer af dobbeltbeskatningsoverenskomsten? Der henvises til lov nr. 1193 af 11. december 2008 om indgåelse af protokol om ændring af overenskomst mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning.  Svar  

Spm. 124

Der er i besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 378, folketingsåret 2018-19, 1. samling, skønnet et umiddelbart provenu på 45-60 mio. kr. som følge af lovændringen, hvilket indikerer, at et betydeligt antal borgere berøres. Der ønskes en oversigt over størrelsesfordelingen af de berørte pensionsudbetalinger. Der henvises til lov nr. 1193 af 11. december 2008 om indgåelse af protokol om ændring af overenskomst mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning.  Svar  

Spm. 126

Ministeren bedes gøre redegøre for de økonomiske omkostninger ved at lade studerende ved SU-berettigede uddannelser få adgang til befordringsfradrag, herunder omkostningerne ved at kun studerende ved videregående SU-berettigede uddannelser får adgang til fradraget.  Svar  

Spm. 127

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange topledere der er på bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere. Topledere bedes her følge Danmarks Statistiks socioøkonomiske klassifikation. Ministeren bedes tillige redegøre for, hvad den gennemsnitlige indkomst er for disse topledere, samt for det nedre kvartil, median, øvre kvartil og øverste percentil for indkomstfordelingen blandt de topledere, der er på bruttoskatteordningen. Slutteligt bedes der for disse også redegjort for den gennemsnitlige skattebetaling både for hele populationen, samt skattebetalingen ved nedre kvartil, median, øvre kvartil og øverste percentil.  Svar  

Spm. 128

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange topledere i C20-virksomheder, der er på bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere. Topledere bedes her følge Danmarks Statistiks socioøkonomiske klassifikation. Ministeren bedes tillige redegøre for, hvad den gennemsnitlige indkomst er for disse topledere. Slutteligt bedes der for disse også redegjort for den gennemsnitlige skattebetaling.  Svar  

Spm. 129

Ifølge SKATs opgørelse af virksomhedernes regelefterlevelse for indkomståret 2014, jf. SAU alm. del – bilag 92 (folketingsåret 2017-18) ønsker 58 pct. af virksomhederne at følge reglerne, men begår fejl. Kun 8 pct. omgår bevidst reglerne. Vil ministeren oplyse, hvad de tilsvarende tal er for indkomstårene 2015, 2016, 2017 og 2018?  Svar  

Spm. 130

Vil ministeren oplyse, hvilke indsatser regeringen planlægger at gennemføre for at gøre det lettere for de virksomheder, der ønsker at følge reglerne på skatteområde, men begår fejl i deres skatteindberetning?  Svar  

Spm. 131

Vil ministeren oplyse, hvilke indsatser regeringen planlægger at gennemføre for at nedbringe det såkaldte skattegab?  Svar  

Spm. 132

Skattegabet udgjorde ifølge skattemyndighederne 9,2 mia. kr. i 2016 for virksomhederne. Vil ministeren oplyse, hvad skattegabet er for årene 2017 og 2018?  Svar  

Spm. 133

Vil ministeren oplyse, hvor mange personer, der er omfattet af forskerordningen, og hvor stor deres samlede og gennemsnitlige indkomst er. Antallet bedes opdelt i passende indkomstintervaller, f.eks. med skillelinjer på 1, 5 og 10 mio. kr. Endvidere bedes ministeren oplyse de forventede konsekvenser for statens provenu, hvis forskerordningen begrænses til indkomster på under henholdsvis 1 mio. kr. og 2 mio. kr., således at der ved indkomster herudover skal betales en marginalskat svarende til skatten for topskatteydere. Endeligt bedes ministeren oplyse, hvilke stillingskategorier (f.eks. sportsudøvere, kunstnere, direktører, forskere m.v.), der benytter forskerordningen.

Spm. 134

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 28. november 2019 om udskydelse af det nye boligskattesystem til 2024, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål I.  Svar  

Spm. 135

Ministeren bedes opgøre, hvor meget forskerskatteordningen årligt koster den danske stat. Tallet bedes opgjort for de sidste 10 år i faste priser. Ministeren bedes redegøre for, hvad provenuet vil være ved at fjerne forskerskatteordningen i perioden 2020-2025 samt i varig virkning. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter adfærd.

Spm. 136

Ministeren bedes redegøre for, hvor stor en del af mindreprovenuet ved bruttoskatteordningen, der er brugt på topchefer, og hvor stor en del der er brugt på forskere.

Samrådsspørgsmål

Spm. J

Samrådsspm. om ministeren enig i, at embedsmænd skal ansættes på baggrund af deres faglige kompetencer, til skatteministeren

Spm. K

Samrådsspm. om ministerens holdning til, at ansættelsen af den nye pressechef i Skatteministeriet med partipolitisk baggrund risikerer at underminere tilliden til embedsværkets neutralitet, til skatteministeren

Spm. L

Samrådsspm. om ministerens holdning til, at ansættelsen af Skatteministeriets nye pressechef og en række andre ministeriers ansættelse af nye presse- og kommunikationschefer med en rød partipolitisk fortid har skabt debat med dertilhørende risiko for yderligere mistillid i befolkningen til politikerne, til skatteministeren