SkatteMails

Regeringens nedsatte ekspertgruppe om værdiansættelse ved generationsskifte har i dag offentliggjort sin rapport, som fra nu vil indgå i den politiske proces, før det besluttes, om der vil komme nye regler på området. Partner Michael Serup er blandt de i alt fire eksperter.

Dansk Revision

Betal mere i skat - Restskat for private og selvstændige

Fristen for frivillig betaling af restskat er den 1. juli 2021. Hvis du ikke betaler, udregner SKAT din restskat inklusive procenttillæg op til 21.798 kr. ind i din skat for 2022. Fristen for frivillig betaling af restskat for 2020 var 1. juli 2021, og hvis du vil undgå at betale restskat i marts 2022, skal du tjekke, at din forskudsopgørelse for 2021 er korrekt.

Dansk Revision

Forskudsopgørelsen for 2022 er åben

Nytåret nærmer sig med hastige skridt og med det også muligheden for nytårsfortsætter og andre gode hensigter også. Forskudsopgørelsen er ingen undtagelse. Se og ret din forskudsopgørelse - vi hjælper dig i mål.

Dansk Revision

Selskabers frivillige indbetaling af acontoskat 2021

Fristen for selskabers betaling af frivillig acontoskat er mandag den 22. november 2021 - det er lige om lidt. Selskaber kan frivilligt betale acontoskat, fx hvis den ordinære acontoskat er sat for lavt, men hvornår er det egentlig en fordel af foretage en frivillig indbetaling af acontoskat? Det kigger vores skattejurister nærmere på.

Deloitte

Operationel transfer pricing

Simplificer udarbejdelse af transfer pricing-dokumentationen via en pragmatisk tilgang til teknologi

Kammeradvokaten

Højesteretsdom om Landsskatterettens kompetence

Højesteret har afsagt en deldom, som bl.a. omhandler Landsskatterettens kompetence til at behandle klager over SKATs stillingtagen til krav om tilbagebetaling af ulovligt opkrævede afgifter, hvor kravet er fremsat af et senere led i omsætningskæden, der har fået overvæltet afgiften på sig. Dommen omhandler også det forvaltningsretlige afgørelsesbegreb.

Revisorgruppen Danmark

Maskeret udlodning ved køb af ejendom

Ny byretsdom om maskeret udlodning ved køb af ejendom

TVC Advokatfirma

Afgørelse om beskatning af jagtudbytte ved slyngeljagter

Landsskatteretten har tilsidesat en af Skattestyrelsen gennemført forhøjelse af et selskabs indkomst, således selskabets indkomst ikke skal forhøjes med værdien af et jagtudbytte.

TVC Advokatfirma

Markant lavere straf i tilståelsessag om momssvig og groft skattesvig

I en nyere tilståelsessag blev en virksomhedsejer idømt en markant lavere straf i byretten, end hvad der er sædvanligt i tilsvarende straffesager om momssvig og skattesvig af særlig grov karakter. Straffen blev derudover gjort betinget.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Udkast til styresignal: Afkastbeskatning - udenlandske pensionsordninger - PBL § 53 A - praksisændring - genoptagelse - udkast til styresignal.

21-0573327

Skattestyrelsen ændrer med baggrund i Landsskatterettens afgørelse af 6. maj 2021 sin hidtidige praksis vedrørende valutakursomregningen i forbindelse med afkastopgørelsen for udenlandske pensionsordninger, der opgøres efter "den forenklede metode" i medfør af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, 6. pkt.

Praksisændringen består i, at afkast opgjort efter "den forenklede metode" fremover skal opgøres inklusiv valutakursudsving og ikke som hidtil omregnes til gennemsnitskursen ved indkomstårets udgang.

Styresignal: Styresignal om præcisering af reglerne for bindingsperioden i tonnageskatteloven

SKM2021.615.SKTST

Skattestyrelsen ønsker med dette styresignal at præcisere reglerne i tonnageskatteloven om bindingsperiodens rækkevidde. Desuden tydeliggøres tonnageskattelovens regler om måletidspunkt for flagandelens indgangsværdi.

Bindende svar: Skatte- og momsmæssig fradragsret ved salgsfremmeordning

SKM2021.623.SR

Spørger drev virksomhed med salg af X-abonnement og Y-abonnement, hovedsageligt til private forbrugere.

Spørger havde iværksat en salgsfremmeordning, hvorefter Spørger tilbød et forbrugsgode fx i form af en højtaler, såfremt kunden samtidig tegnede et abonnement i en uopsigelig periode på 6 måneder.

Skatterådet kunne bekræfte, at tilgiften skulle anses for en fradragsberettiget driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, da der forelå en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Tilgiften skulle således ikke anses som en repræsentations -eller reklameudgift.

I relation til den momsmæssige behandling kunne Skatterådet bekræfte, at der ikke var grundlag for at udtagningsbeskatte Spørger af tilgiften efter momslovens § 5, stk. 1-3, ligesom Spørger havde fuld momsfradragsret for indkøbet af tilgiften, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Bindende svar: Familiehjælpsfond, evt. afståelse af aktier, skattepligtig formuefordel

SKM2021.617.SR

For mange år siden gav Spørgernes far Spørgerne aktier i et selskab. Aktierne blev båndlagt i en familiefond, som faren var med til at stifte. Det blev nu planlagt at ophæve fonden, og inden da at ophæve båndlæggelsen af Spørgernes aktier. Ved en ophævelse ville Spørgerne bl.a. få stemmeretten på deres aktier tilbageført.

Det kunne bekræftes, at ophævelsen af båndlæggelsen og tilbageførslen af fuldmagten til at udøve stemmerettighederne på Spørgernes aktier ikke skattemæssigt ansås som en afståelse af aktierne for Spørgerne og heller ikke i øvrigt ansås for at indebære overførsel af en skattepligtig formuefordel for Spørgerne.

Bindende svar: OPP - psykiatrisk hospital

SKM2021.613.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at et OPP-selskab kan anses som ejer af en ny bygning til hospitalsbygning, således at selskabet kan foretage skattemæssige afskrivninger, selv om OPP-kontrakten indeholder en klausul om såvel ret som pligt for den offentlige part til at købe bygningen efter OPP-kontraktens udløb 25 år efter ibrugtagningen til en forud beregnet handelsværdi svarende til 50 pct. af OPP-leverandørens byggesum. Bygningen opføres på lejet grund og afskrivning kan ske efter afskrivningslovens § 25, stk. 1. Skatterådet udtalte, at afskrivningsgrundlaget skal reduceres med det beløb, som den offentlige myndighed skal betale ved OPP-kontraktens udløb, jf. afskrivningslovens § 25, stk. 1, sidste pkt.

Skatterådet afviste at besvare spørgsmålet om OPP-leverandøren kan anses som ejer af bygningen i momsmæssig henseende, således at selskabet kan opnå en frivillig momsregistrering for udlejning af fast ejendom, da der ikke kan gives bindende svar på bevillingsspørgsmål

Bindende svar: Kontrakt skulle skattemæssigt fortsat anses som en lejekontrakt og ikke som en købekontrakt

SKM2021.610.SR

Spørger var et selskab, der var stiftet med det formål at foretage udvikling, installation og drift af solcelleanlæg til erhvervsvirksomheder og investorer. Spørger påtænkte at leje et jordstykke hos en ejendomsbesidder ved indgåelse af en lejekontrakt og anvende jordstykket til at opføre, installere og drive solcelleanlæg.

Skatterådet havde ved SKM2021.160.SR bekræftet, at den indgåede lejekontrakt kunne anses som en lejekontrakt og at Spørgers lejebetalinger for leje af jordstykket til opførelse og drift af solcelleanlæg kunne anses som fradragsberettigede driftsomkostninger.

Der var i nærværende anmodning spurgt til, om ændringer i lejekontrakten ville betyde en ændret besvarelse. Ændringerne vedrørte Spørgers pligt til at betale en del af ejendomsskatten på det lejede areal samt pligt til at dele udgifter og indtægter med udlejer, for så vidt angik tiltag til at opretholde landbrugspligten på det lejede areal.

Skatterådet kunne - i overensstemmelse med Spørgers opfattelse - fortsat bekræfte, at lejekontrakten skulle kvalificeres som en lejekontrakt og ikke som en købskontrakt, hvorfor Spørgers samlede lejebetalinger kunne anses som fradragsberettigede driftsomkostninger.

Afgørelse: Virksomhedsordningen - Minimumsbeskattede investeringsbeviser

SKM2021.609.LSR

Klagen drejede sig om, hvorvidt det var berettiget, at SKAT havde hævet klagerens værdipapirer ud af virksomhedsordningen med udgangen af indkomståret 2013. Klageren havde i indkomståret 2009 anvendt midler fra virksomhedsordningen til anskaffelse af værdipapirer, som ikke kunne placeres i virksomhedsordningen. Værdipapirerne havde således siden anskaffelsen fejlagtigt været placeret i virksomhedsordningen. På det tidspunkt, hvor SKAT konstaterede fejlen, havde SKAT, henset til reglerne i skatteforvaltningslovens § 26 og 27, ikke anset det for muligt at hæve værdipapirerne ud af virksomhedsordningen i indkomståret 2009. Klageren havde siden anskaffelsen af værdipapirerne valgt at medtage værdipapirerne som aktiver under virksomhedsordningen, herunder også i indkomståret 2013, og SKAT havde ikke tidligere gennemgået klagerens virksomhedsordning. Landsskatteretten fandt, at det forhold, at værdipapirerne aldrig havde kunnet indgå i virksomhedsordningen, ikke var til hinder for, at værdipapirerne blev hævet ud af virksomhedsordningen i indkomståret 2013, hvor fejlen blev konstateret, og som var inden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Retten henviste herved bl.a. til SKM2003.413.HR. Landsskatteretten stadfæstede herefter SKATs afgørelse.

Afgørelse: Forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst - Jagtudbytte

SKM2021.608.LSR

Skattestyrelsen havde forhøjet et selskabs skattepligtige indkomst med værdien af et jagtudbytte i forbindelse med afholdelse af såkaldte "slyngeljagter". Landsskatteretten fandt, at der ikke i statsskattelovens § 4 var hjemmel til i den konkrete situation at beskatte selskabet af værdien af det på slyngeljagterne nedlagte fuglevildt. Landsskatteretten lagde herved vægt på, at det nedlagte fuglevildt ikke afstedkom indtægter, men derimod blev modtaget af hjælperne som vederlag for det udførte arbejde. Det forhold, at selskabet eventuelt kunne have solgt det pågældende vildt til anden side, ændrede ikke herved.

Afgørelse: Forhøjelse af udenlandsk indkomst - Creditlempelse

SKM2021.611.LSR

Landsskatteretten fandt, at klageren for nogle af månederne i indkomståret 2013 og for hele indkomståret 2014 var berettiget til creditlempelse efter ligningslovens § 33, stk. 1, for den del af den udenlandske lønindkomst fra H1, der var optjent ved arbejde udført i Spanien og inden for spansk territorium. Derimod fandt Landsskatteretten ikke, at der kunne ske lempelse for den skat, der var betalt i Spanien for arbejde udført i tredjelande. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afslag på fradrag for social sikring til Spanien med henvisning til, at klageren var omfattet af lovgivning om obligatorisk social sikring i Spanien, men at der under sagens behandling ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, med hvilke beløb han havde betalt lovpligtige bidrag til spansk social sikring omfattet af ligningslovens § 8 M, stk. 2. Landsskatteretten fandt endeligt, at klageren var berettiget til fradrag for lovpligtige bidrag til social sikring i Schweiz for så vidt angår de poster på klagerens lønsedler, der var angivet 'Swiss Social Security'.

Dom: Anke afvist grundet manglende indlevering af ekstrakt

SKM2021.624.ØLR

Sagen angik, om appellanten var berettiget til at få ekstraordinær genoptagelse af sin skatteansættelser for indkomstårene 2010, 2011 og 2012. Landsretten bestemte, at appellanten senest den 12. oktober 2021 skulle indlevere ekstrakt, hvilket landsretten gentog ved retsbog af 6. oktober 2021 efter, at appellanten havde anmodet om udsættelse af hovedforhandlingen. Ekstrakten blev ikke indleveret inden fristens udløb, og landsretten fastsatte herefter frist for indlevering af ekstrakten til den 14. oktober 2021, kl. 12.00. Den 14. oktober 2021 indleverede appellanten ca. 50 enkeltfotos, der fremstod som uddrag af forskellige sagsakter. Landsretten fandt, at disse ikke fremstod som en ekstrakt og afviste derefter anken, jf. retsplejelovens § 386, stk. 1.

Dom: Kursgevinst - hæftelsesbegrænsning - kommanditselskab - realisation - periodisering

SKM2021.622.ØLR

Tre kommanditister havde realiseret skattepligtige kursgevinster på et lån i fremmed valuta med begrænset hæftelse.

Landsretten tiltrådte - efter en vurdering af nogle yderligere faktuelle omstændigheder fremhævet for landsretten - byrettens begrundelse og resultat. I lighed med byretten fandt landsretten således, at det først var ved långivers salg af kommanditselskabets ejendom, at det kunne gøres op, hvor stor en del af gælden, der ikke blev indfriet med salgssummen, og dermed hvor stor en gæld kommanditisterne blev frigjort for som følge af låneaftalens hæftelsesbegrænsning. Først på dette tidspunkt blev kommanditisternes kursgevinst realiseret.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom (SKM2021.59.BR).

Dom: Landsskatterettens kompetence til at behandle klager over SKATS afvisning af tilbagebetalingskrav - det forvaltningsretlige afgørelsesbegreb

SKM2021.621.HR

Sagen drejede sig om en række virksomheder, som i perioden 1993-2001 havde købt og forbrugt olieprodukter, hvoraf der var blevet opkrævet smøreolieafgift efter den dagældende mineralolieafgiftslov. Det viste sig efterfølgende, at afgiften var opkrævet i strid med EU-retten. Virksomhederne havde ikke selv betalt afgift af olieprodukterne, der var købt fra olieselskaber, som havde betalt afgift af produkterne til statskassen. Ifølge virksomhederne havde olieselskaberne overvæltet afgiften på virksomhederne i priserne på de solgte olieprodukter. Virksomhederne fremsatte derfor krav over for SKAT om tilbagebetaling af beløb svarende til den overvæltede afgift, jf. SKM2014.44.VLR og SKM2015.733.SKAT.

SKAT afviste kravene med henvisning til, at virksomhedernes eventuelle krav var forældede. Virksomhederne påklagede SKATs afvisning af deres krav til Landsskatteretten, som imidlertid afviste klagerne med den begrundelse, at de ikke vedrørte afgørelser omfattet af den i skatteforvaltningsloven fastsatte klageadgang til Landskatteretten. Virksomhederne indbragte herefter sagerne for domstolene.

Højesterets dom er en deldom vedrørende det spørgsmål, om at landskatteretten har kompetence efter skatteforvaltningsloven til at behandle klagerne over SKATs afvisning af virksomhedernes krav.

Højesteret fandt, ligesom landsretten, at virksomhederne krav må klassificeres som formueretlige tilbagebetalingskrav efter principperne om condictio indebiti, og at SKATs beslutninger om at afvise kravene ikke havde karakter af forvaltningsretlige afgørelser. Beslutningerne kunne derfor ikke påklages til Landskatteretten efter skatteforvaltningslovens regler, hvorefter kun afgørelser kan påklages til Landskatteretten.

Højesteret var desuden enig med landsretten i, at beslutningerne heller ikke kunne påklages til Skatteministeriets departement

Højesteret afviste - ligesom landsretten- virksomhederne indsigelser om, at manglende administrativ klageadgang var i strid med EU-retten, herunder det EU-retlige ækvivalensprincip, det EU-retlige effektivitetsprincip og et EU-retligt ligebehandlingsprincip.

Højesteret var endvidere enig med landsretten i, at der ikke var grundlag for at stille præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen som begæret af virksomhederne.

Dom: Klageberettigelse - direkte retlige interesse - kapitalens fri bevægelighed

SKM2021.619.ØLR

Landsretten fastslog, at en ikke-hjemmehørende modtager af et beløb fra et hjemmehørende selskab ikke var berettiget til at klage til Landsskatteretten over skatteforvaltningens afgørelse om, at det hjemmehørende selskab hæftede for manglende indeholdelse af udbytteskat efter kildeskattelovens § 69. Den ikke-hjemmehørende modtager af beløbet hæftede ikke for udbytteskatten, og landsretten fandt, at dette selskab alene havde en afledt interesse i den afgørelse, der var truffet over for det hjemmehørende selskab om indeholdelse af udbytteskat. Betingelserne for klageberettigelse efter skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 2, var derfor ikke opfyldt, da bestemmelsen kræver, at der foreligger en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i afgørelsen.

Landsretten fandt ikke, at den manglende klageberettigelse udgjorde en restriktion for kapitalens fri bevægelighed i strid med EUF-traktatens artikel 63.

Dom: Betingelser for genoptagelse af ejendomsvurdering

SKM2021.618.ØLR

Sagerne angår, om sagsøgeren har krav på henholdsvis ekstraordinær og ordinær genoptagelse af grundværdiansættelserne af en parcelhusgrund for vurderingsårene 2007-2011 samt 2014 og 2015, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1 og stk. 3. Grundværdien var ansat efter byggeretsværdiprincippet, og spørgsmålet var, om manglende differentierede priser ved ansættelsen kan henregnes til den fejltype, der kan begrunde genoptagelse, eller om fastsættelse heraf er en del af det beløbsmæssige vurderingsskøn.

Landsretten anførte, at anvendelse af byggeretsværdiprincippet, der som fastslået af Højesteret i UfR 2005.1164 (SKM2005.63.HR), alene er et vurderingsteknisk hjælpemiddel, bl.a. indebærer, at der i en ejendomsvurdering af parcelhusgrunde, der er større end 1.400 m², og som ikke kan udstykkes, foretages en reduktion i den beregnede kvadratmeterpris for den del af grunden, der overstiger 1.400 m².

Landsretten fandt, at det ikke alene på baggrund af det forhold, at SKAT ved sin vurdering af ejendommen ikke har anvendt differentierede satser, kan anses for godtgjort, at dette forhold skyldes fejlagtig registrering af oplysninger om ejendommens fysiske/materielle forhold om f.eks. grundstørrelse og egenskaber i relation til udstykningsmuligheder, som efter skatteforvaltningslovens § 33 kan begrunde genoptagelse.

Sagsøgerens anbringende om, at SKAT har været forpligtet til at anvende byggeretsværdiprincippets differentierede satser for "store grunde", måtte i sig selv anses for at være en retlig indsigelse over for den måde, hvorpå SKAT har foretaget vurderingen. Med henvisning til indholdet af de specielle bemærkninger til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 33, fandt landsretten, at dette ikke kunne føre til, at betingelserne for at genoptage vurderingen, kan anses for opfyldt.

Da der herefter ikke var grundlag for at tage stilling til, om de øvrige betingelser for genoptagelse eller ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33 er opfyldt, tog landsretten Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge i begge sager.

Dom: Kunstnervirksomhed - erhvervsmæssig virksomhed - professorstilling - virksomhed som forudsætning for ansættelse

SKM2021.616.BR

Sagen omhandlede, hvorvidt en kunstnervirksomhed, der i en årrække havde givet underskud, kunne anses for rentabel. Sagsøgeren gjorde hertil gældende, at hendes lønindtægt som professor ved G1-virksomhed skulle indgå i bedømmelsen af rentabiliteten og henviste til, at det var en forudsætning for ansættelsen som professor, at hun under ansættelsen opretholdt sin "kunstneriske praksis".

Retten lagt vægt på oplysningerne om indtægter og udgifter i kunstnervirksomheden. Retten fandt ikke virksomheden rentabel, da virksomheden ikke kunne anses for at være drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste i forhold til arbejdsindsatsen.

Retten fandt det endvidere ikke godtgjort, at der ved ansættelsen var stillet krav om, at sagsøgeren opretholdt sin "kunstneriske praksis" gennem en erhvervsmæssig virksomhed i skatteretlig forstand. Retten fandt ikke, at der var en sådan nær og direkte sammenhæng mellem kunstnervirksomheden og sagsøgerens ansættelse som professor, at der var grundlag for undtagelsesvis at inddrage lønindkomsten i rentabilitetsvurderingen. Herefter blev sagsøgerens mere subsidiære påstand om hjemvisning heller ikke taget til følge.

Nye straffesager

SKM2021.620.ØLR

Straf - moms - kildeskat - dokumentfalsk - medvirken - flere tiltalte

T1 var tiltalt for som reel indehaver og ansvarlig for en virksomhed, for perioden 01.01.2014-31.03.2016 at have drevet momspligtig virksomhed og udstedt fakturaer med moms uden at foretage indberetning af virksomhedens momstilsvar samt at have undladt at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af udbetalte lønninger. T1 havde derved unddraget for 6.485.681 kr. i moms, 13.151.306 kr. i A-skat og 2.079.258 kr. i arbejdsmarkedsbidrag. T2 var tiltalt for medvirken hertil. T2 accepterede at være registreret som juridisk ejer af virksomheden, ligesom han lod T1 benytte konti tilhørende T2 og T2s kone til indsættelser vedrørende virksomheden, hvorefter T2 hævede pengene og gav dem til T1 i kontanter, ligesom han selv modtog sort løn og i mindst et tilfælde disponerede på vegne af T1. T1 var tillige tiltalt for dokumentfalsk og forsøg på bedrageri i forbindelse at opnå lån hos en finansiel institution.

T1 erkendte svig med moms og kildeskat, men nægtede sig skyldig i dokumentfalsk, idet det ikke var ham, der havde ansøgt om de pågældende lån.

T2 forklarede at han i 2012 blev bekendt med, at han var registreret som ejer af virksomheden. I den forbindelse talte han med T1, som oplyste, at virksomheden var under afvikling og at T2 tænkte T1 ville lukke virksomheden som lovet. I september 2014 var han til et møde hos told- og skatteforvaltningen sammen med T1 og T1 havde efter mødet fortalt ham, at han ville lukke virksomheden. T2 havde ingen ansættelseskontrakt og løn blev udbetalt sort i virksomheden.

Byretten fandt T1 og T2 skyldige i tiltalen. Retten lagde til grund, at T2 måtte have anset det for overvejende sandsynligt, at han medvirkede til unddragelserne i virksomheden. T2 må have indset og accepteret muligheden for, at han fortsat var registreret som ejer af virksomheden, hvilket han ikke havde undersøgt nærmere selvom han både i 2012 og 2014 var blevet gjort opmærksom herpå. T1 idømtes 3 års fængsel og T2 1½ års fængsel. De idømtes hver en tillægsbøde på 21.700.000 kr. samt rettighedsfrakendelse.

Landsretten stadfæstede byretsdommen med de beløbsmæssige ændringer som anklagemyndigheden lagde op til. Tillægsbøderne blev nedsat til 18.400.000 kr. til hver. 1 år af T2s fængselsstraf blev gjort betinget grundet gode personlige forhold.

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 22-11-2021 - 21-12-2021

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 25-11-2021 dom i C-437/19 État luxembourgeois (Informations sur un groupe de contribuables)
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - administrativt samarbejde på beskatningsområdet - direktiv 2011/16/EU - artikel 1, stk. 1, artikel 5 og artikel 20, stk. 2 - anmodning om oplysninger - afgørelse om påbud om at meddele oplysninger - nægtelse af at efterkomme påbuddet - sanktion - de ønskede oplysningers »forventede relevans« - manglende individuel identifikation ved navn af de berørte skattepligtige personer - begrebet »identiteten af den person, der undersøges eller efterforskes« - begrundelse for anmodningen om oplysninger - rækkevidde - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 47 - ret til effektive retsmidler til prøvelse af afgørelsen om påbud om at meddele oplysninger - artikel 52, stk. 1 - begrænsning - overholdelse af rettighedens væsentligste indhold

Tidligere dokument: C-437/19 État luxembourgeois (Informations sur un groupe de contribuables) - Dom
Tidligere dokument: C-437/19 État du Grand-duché de Luxembourg (Informations sur un groupe de contribuables) - Indstilling

Den 16-12-2021 dom i C-478/19 Frie kapitalbevægelser UBS Real Estate
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - lukkede kollektive investeringsfonde - åbne kollektive investeringsfonde - investeringer i fast ejendom - realkredit- og tinglysningsafgifter - skatte- og afgiftsmæssig fordel udelukkende forbeholdt lukkede ejendomsfonde - forskelsbehandling - sammenlignelige situationer - objektive differentieringskriterier

Tidligere dokument: C-478/19 Frie kapitalbevægelser UBS Real Estate - Dom