SkatteMails

Højesteret har endnu en gang fastslået, at man selv bærer ansvaret for en korrekt skatteansættelse, og at det gælder, uanset at konsekvenserne kan forekomme både urimelige og absurde

BDO

Nu kommer forskudsopgørelsen for 2022

Forskudsopgørelsen er et skattemæssigt budgetskema for det kommende år. Opgørelsen skal sikre, at vi løbende betaler så meget i skat, at vi ikke ender med at få en restskat – og den virker. Kun ca. 20 % får restskat

BDO

Ingen skattefradrag for bøder

Det er almindeligvis udelukket, at virksomheder kan få fradrag for bøder, som de bliver pålagt af en offentlig myndighed. Betaler en virksomhed en bøde, som en ansat er blevet pålagt under sit arbejde, anses det for et løntillæg

Dansk Revision

Oplevelsesgavekortet 2021 og julegave-gavekort

Er du arbejdsgiver har du stadig mulighed for at fordoble de skattefrie gaver til dine medarbejdere i år, idet du - kun i 2021 - kan give dine medarbejdere et oplevelsesgavekort. Du kan stadig give for 1.200 kroner andre gaver, men vil du give gavekort i julegave, så er der en række begrænsninger, du skal være opmærksom på.

Dansk Revision

Fradrag for din virksomheds donationer til velgørende formål

Virksomheder kan, som privatpersoner, få fradrag for velgørenhed. Satsen for fradraget varierer dog afhængig af virksomhedstype. Der gælder ikke nogen øvre grænse for virksomheders fradrag for bidrag til velgørende formål, hvis bidraget kan anses for en almindelig driftsomkostning eller for en reklameudgift.

Dansk Revision

Er din julefrokost i corona-fare er der hjælp at hente hos SKAT

Måske du i dag sidder og tænker på mulige restriktioner og dit firmas årlige, legendariske julefrokost. Og hvad med underholdning, dans og den gode mad? Skulle det gå helt galt, så er der faktisk hjælp at hente hos SKAT.

Dansk Revision

Julegaver - fradrag for gaver og bidrag til velgørende foreninger

Der kan være mange årsager til, at du ønsker at støtte et bestemt formål, og vi vil gerne hjælpe dig med et overblik over reglerne. I denne nyhed går vi i dybden med private donationer. Som privatperson kan du få fradrag for en række gaver, bidrag eller donationer til velgørende organisationer, foreninger mm. Størrelsen af dit fradrag afhænger af, hvad du donerer til.

Dansk Revision

Skattefrie julegaver til dine medarbejdere - samt øvrige medarbejdergaver

Hvis du gerne vil være den glade julegavegiver i forhold til dine medarbejdere, så er der en række regler og beløbsgrænser, du skal være opmærksom på. Er du ikke det - altså opmærksom - så kan du risikerer, at dine medarbejdere bliver skattepligtige af dine julegaver, og det kan give skår i julegavegiver-glæden…

Kammeradvokaten

Hvornår skal nationale domstole forelægge? EU-Domstolen bekræfter og moderniserer CILFIT-kriterierne

EU-Domstolen afsagde den 6. oktober 2021 dom i sag C-561/19, Consorzio Italian Management e Catania Multiservizi og Catania Multiservizi, hvori EU-Domstolen skulle forholde sig til CILFIT-kriteriernes fortsatte berettigelse.

TVC Advokatfirma

Kontrollen af digitale betalinger fortsætter

For tredje gang har Skatterådet indhentet tilladelse til at kræve oplysninger om digitale pengeoverførsler hos en stor betalingstjeneste.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Pålæg om oplysningspligt efter skattekontrollovens § 62 - betalingstjeneste

SKM2021.593.SKTST

Skatterådet fulgte Skattestyrelsens indstilling om, at der efter skattekontrollovens § 62 gives Skattestyrelsen tilladelse til at indhente oplysninger hos en betalingstjeneste om ikke-identificerede, fysiske og juridiske personers anvendelse af tjenesten.

Bindende svar: Omdannelse af F.M.B.A til A/S - Skatteretlige konsekvenser

SKM2021.592.SR

H1 drev virksomhed med produktion og salg af materiale til brug for (…).

H1 påtænkte at sammenlægge sine aktiviteter med en Y5 forening og en Y4 forening. Det var tanken, at aktiviteterne skulle samles under Y4 foreningen H14. Det var derfor påtænkt at gennemføre en omstrukturering, hvor målet var, at H1 skulle fungere som et datterselskab af foreningen H14.

Spørger ønskede derfor bekræftet, at omdannelse af H1 til et aktieselskab kunne ske uden at udløse skattepligtig indkomst for H1.

Spørger ønskede også bekræftet, at fremførbare underskud i H1 kunne fremføres til fradrag i fremtidig indkomst efter omdannelsen til et aktieselskab.

Skatterådet svarede bekræftende på begge spørgsmål

Bindende svar: Grænseoverskridende skattefri fusion

SKM2021.591.SR

H1 var x % ejet af et selskab i Y, der var ejet x % af en fysisk person hjemmehørende i Y.

H1 var påtænkt fusioneret med det x % ejede Y1 selskab, H4, ved en omvendt lodret fusion.

Spørger ønskede derfor at vide, om fusionen kunne ske skattefrit efter fusionsskattelovens § 15, stk. 4, og om fusionen udløste beskatning.

Skatterådet bekræftede, at den beskrevne fusion kunne gennemføres som en skattefri fusion efter reglerne i fusionsskatteloven, og at den beskrevne fusion ikke ville udløse beskatning, herunder at der ikke skulle indeholdes kildeskat.

Bindende svar: Aktionærlån - Svigersøn - Ejendomshandel

SKM2021.595.SR

Spørger var et selskab, der påtænkte at overdrage en lejlighed til sin eneanpartshavers datter og svigersøn. Selskabet ønskede i den forbindelse at yde et lån til svigersønnen til delvis finansiering af købesummen. Skatterådet fandt, at eneanpartshaverens svigersøn i skattemæssig henseende måtte anses for nærtstående part til eneanpartshaveren, samt at lånet ikke kunne anses for et lån, der blev ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition efter undtagelsen herom i ligningslovens § 16 E. Lånet måtte derfor anses for et indirekte lån til eneanpartshaveren med den følge, at denne skulle beskattes.

Bindende svar: Aktionærlån - Søn - Udlodning af fordring

SKM2021.594.SR

Et anpartsselskab overdrog i 2019 en ejendom til hovedanpartshaverens søn. Sønnen udstedte i forbindelse med overdragelsen et gældsbrev til selskabet på hele købesummen. Parterne blev efterfølgende opmærksomme på, at der herved opstod et anpartshaverlån. Hovedanpartshaveren blev beskattet af anpartshaverlånet som udbytte, og ønskede nu at udlodde fordringen skattefrit til sig selv. Det var Skatterådets opfattelse, at lånet måtte anses for et indirekte lån til hovedanpartshaveren, der var omfattet af ligningslovens § 16 E. Det samme gjaldt rentetilskrivninger til lånet i det omfang, at disse renter ikke var tilbagebetalt inden selskabets oplysningsfrist. Skatterådet fandt, at lånet og rentetilskrivningerne kunne udloddes skattefrit til hovedanpartshaveren i det omfang, at de var omfattet af ligningslovens § 16 E.

Bindende svar: Skattefritaget havns overgang til skattepligt

SKM2021.585.SR

H1 var skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, men overvejede nu at overgå til almindelig selskabsbeskatning.

Spørger ønskede derfor at vide, om overgangen kunne ske med tilbagevirkende kraft, og der efter overgangen frit kunne rådes over opsparet egenkapital i selskabet.

Herudover ønskede Spørger at vide, om den bogførte værdi af visse aktiver var udtryk for handelsværdien efter selskabsskattelovens § 5 D, stk. 2.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der ved overgang til skattepligt efter selskabsskatteloven § 5 D, stk. 1, kunne træffes beslutning om indtræden i skattepligt med skattemæssig virkning tilbage til den 1. januar i et påbegyndt indkomstår, så der ikke skulle laves delperiode opgørelser.

Skatterådet bekræftede, at H1 efter selskabets overgang fra skattefrihed til almindelig skattepligt efter selskabsskattelovens § 5 D, stk. 1, kunne råde frit over opsparet egenkapital i selskabet, uden skattemæssige konsekvenser.

Skatterådet bekræftede, at bogført værdi af selskabets andre aktiver end ejendomme, bygninger og installationer, som opgjort i Spørgers regnskab pr. 31. december 2020 var udtryk for handelsværdien i henhold til selskabsskattelovens § 5 D, stk. 2, og kunne anvendes som indgangsværdien ved overgang til skattepligt

Bindende svar: Fast driftssted - Hjemmekontor

SKM2021.584.SR

Skatterådet fandt at det ikke ville føre til etablering af fast driftssted efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, hvis Spørgers medarbejder udførte størstedelen af sit arbejde fra hjemmekontoret i Danmark. Skatterådet fandt at medarbejderens påtænkte arbejde fra sit hjemmekontor udelukkende var begrundet i private forhold. Der blev lagt vægt på medarbejderens jobfunktion, som bestod i at overvåge og gennemføre udviklingsrelateret forskningsprojekter i afrikanske lande. Medarbejderens arbejde var ikke salgsrelateret eller rettet mod kunder. Ligeledes blev der lagt vægt på, at spørger ikke havde nogen forretningsmæssig interesse eller fordel af medarbejderens tilstedeværelse i Danmark, henset til at spørger var en nonprofit organisation som ikke havde kunder i kommerciel forstand.

Bindende svar: Løbende ydelse - earn out - fusion - overdragelse af forpligtelse

SKM2021.581.SR

Selskabet H3 købte i 2016 alle aktierne i H1. En del af købesummen skulle erlægges ved en løbende ydelse, en såkaldt Earn Out, hvor selskabet bl.a. forpligtede sig til at betale op til yyy mio. kr., afhængig af størrelsen af salgsprisen for aktierne i H1 ved et senere salg. Parterne anså Earn Out'en for en løbende ydelse, med en kapitaliseret værdi på xxx mio. kr.

H3 og H1 fusionerede i 2017 ved en skattefri fusion. Det fortsættende selskab H1 overtog herved forpligtelsen efter Earn Out'en.

Skatterådet anså Earn Out'en for en løbende ydelse omfattet af ligningslovens § 12 B, idet der bl.a. var usikkerhed om ydelsens størrelse. Skatterådet bekræftede, at H1 - som det modtagende selskab i fusionen i 2017 - var succederet i det ophørende selskabs skattemæssige stilling i relation til Earn Out'en.

H1 overdrog i 2021 Earn Out forpligtelsen til H2, der siden fusionen havde ejet alle aktierne i H1. Som vederlag for overdragelsen havde H1 udstedt et gældsbrev på yyy mio. kr. til H2.

H1 havde herefter en positiv restsaldo vedrørende den løbende ydelse, jf. ligningslovens § 12 B, stk. 5. Da beløbet vedrørte købesummen for skattefrie datterselskabsaktier, kunne Skatterådet bekræfte, at H1 ikke skulle medregne en skattepligtig indkomst som følge af overdragelsen af Earn Out'en. Ved overtagelse af Earn Out'en blev H2 omfattet af reglerne i ligningslovens § 12 B, med en startsaldo på yyy mio. kr.

H1 og H2 blev kort efter solgt, og det udløste en betaling under "Earn Out'en på yyy mio. kr. H2 betalte beløbet, efter at selskabet havde modtaget en udbytteudlodning på yyy mio. kr. fra H1. Earn Out'en ophørte herefter endeligt.

Efter betalingen på yyy mio. kr. udgjorde H2's saldo vedrørende den løbende ydelse 0 kr., og Skatterådet kunne derfor bekræfte, at H2 ikke skulle medregne en skattepligtig indkomst som følge af betalingen under Earn Out'en og det efterfølgende bortfald heraf.

Afgørelse: Manglende imødekommelse af anmodning om registrering for moms samt A-skat og AM-bidrag

SKM2021.599.LSR

Skattestyrelsen havde nægtet at registrere et selskab for moms, A-skat og AM-bidrag under henvisning til, at der forelå alvorlige indicier på svig. Landsskatteretten udtalte, at det klare udgangspunkt er, at virksomheder har både ret og pligt til at lade sig registrere, jf. momslovens § 47, stk. 1. En fravigelse af dette udgangspunkt kræver, at der foreligger alvorlige indicier på svig, jf. sag C-527/11 (Ablessio SIA). På baggrund af en konkret vurdering af sagens forhold fandt Landsskatteretten, at det ikke var tilstrækkeligt godtgjort, at et konkursramt selskab reelt blev drevet af selskabets direktør. Det var derfor Landsskatterettens opfattelse, at der ikke forelå tilstrækkeligt alvorlige indicier på, at en registrering for moms, A-skat og AM-bidrag ville blive anvendt svigagtigt af selskabet. Landsskatteretten fandt herefter, at selskabet havde ret til registrering for moms, A-skat og AM-bidrag.

Afgørelse: Kompetence til at træffe afgørelse om tilbagebetaling af dækningsafgift

SKM2021.597.LSR

Et gymnasium klagede til Landsskatteretten over en kommunes afgørelse om afslag på tilbagebetaling af uretmæssigt opkrævet dækningsafgift. Landsskatteretten afviste klagen under henvisning til, at afgørelsen ikke kunne påklages til Landsskatteretten. Landsskatteretten begrundede afgørelsen med, at der i henhold til skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, alene er klageadgang til Landsskatteretten, såfremt afgørelsen er truffet af told- og skatteforvaltningen. Den påklagede afgørelse om afslag på tilbagebetaling af dækningsafgift var truffet af kommunen i overensstemmelse med ejendomsbeskatningslovens § 23, og der var således ikke tale om en afgørelse truffet af told- og skatteforvaltningen omfattet af skatteforvaltningslovens § 1. Afgørelsen var dermed ikke omfattet af den i skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, fastsatte klageadgang til Landsskatteretten. Der er heller ikke bestemmelser i ejendomsbeskatningsloven, hvorefter klage over afgørelser truffet efter ejendomsbeskatningsloven § 23 kan påklages til Landsskatteretten, hvorfor der ej heller i medfør af skatteforvaltningslovens § 11, stk. 4, var klageadgang til Landsskatteretten.

Dom: Maskeret udbytte

SKM2021.607.BR

Sagen handlede om, hvorvidt sagsøger skulle beskattes af kr. 290.000 svarende til værdien af aktiver over-ført fra hendes selskab til hende selv, som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A. Spørgsmålet var i den forbindelse særligt, om aktiverne blev betalt via en mellemregningskonto mellem sagsøgeren og hendes selskab eller (delvist) ved et forlig, som sagsøgeren indgik med konkursboet efter hendes selskab.

Retten fandt det på baggrund af parts-og vidneforklaringerne samt sagens øvrige oplysninger fuldt tilstrækkeligt bevist, at der mellem sagsøgeren og selskabet var et reelt låneforhold.

Retten fremhævede, at der ikke var grundlag for at anse mellemregningskontoen for ufuldstændig eller mangelfuld og lagde i den forbindelse særlig vægt på revisors forklaring om, at selskabets bogholderi var blevet ført af en erfaren bogholder.

Retten fandt herefter, at sagsøgerens køb af aktiver, der var bogført på mellemregningskontoen, var en del af selskabets betalinger i henhold til låneforholdet.

Som følge heraf blev sagsøgerens påstand taget til følge.

Dom: Driftsfremmede udgifter -fradrag for driftsomkostninger -reklame -afskrivning for tab ved afståelse -forventningsprincippet

SKM2021.606.ØLR

Spørgsmålet var, om appellanterne - 3 selskaber - var berettigede til at fradrage udgifter til Ferrarier samt fradrage tab ved afståelse af én Ferrari. Byretten havde ikke fundet det dokumenteret eller sandsynliggjort, at anvendelsen af bilerne havde en sådan erhvervsmæssig interesse for virksomhederne eller en sådan sammenhæng med indtægtserhvervelsen, at udgifterne var fradragsberettigede.

Landsretten fandt, at appellanterne ikke havde opnået en retsbeskyttet forventning om at få anerkendt fradrag for udgifter til Ferrarierne, da en af appellanterne påberåbt afgørelse ikke vedrørte appellanterne skattemæssige stilling, men derimod en af ejernes personlige skattemæssige forhold.

Landsretten stadfæstede herefter byrettens frifindende dom af de af byretten i øvrigt anførte grunde.

Dom: Anke afvist grundet manglende indlevering af ekstrakt

SKM2021.605.VLR

Sagen angik, om appellanten kunne få domstolsprøvet sine skatteansættelser for indkomstårene 2012 til 2014, som fastsat i årsopgørelserne. Landsretten bestemte, at appellanten senest den 22. oktober 2021 skulle indlevere ekstrakt. Appellanten indleverede en ufuldstændig ekstrakt, og landsretten fastsatte herefter en ny frist til den 27. oktober 2021. Da appellanten ikke indleverede ekstrakt inden udløbet af fristen, afviste landsretten anken, jf. retsplejelovens § 386, stk. 1.

Dom: Rette indkomstmodtager, indsætninger på konti, skønsmæssigt fradrag og maskeret udlodning

SKM2021.604.BR

Sagen angik for det første, om sagsøgeren var skattepligtig af en række indsætninger på sin konto. Indsætningerne hidrørte fra salg af skrot foretaget i privat regi og siden gennem registreret virksomhed. Sagsøgeren gjorde gældende, at det var hendes ægtefælle, der havde drevet virksomheden, og at hun derfor ikke var rette beskatningssubjekt.

Sagen angik videre, om der var grundlag for at tilsidesætte størrelsen af et skønsmæssigt fastsat fradrag, og om der var grundlag for at fastsætte endnu et skønsmæssigt fradrag. Endelig angik sagen, om sagsøgeren var skattepligtig af en række overførsler fra sit selskab til sin svigermor.

Retten fandt indledningsvist, at det kunne lægges til grund, at sagsøgeren både før og efter selskabsstiftelsen vidste eller burde have vidst, at hendes ægtefælle brugte hendes konto til skrothandlen, og at hun accepterede dette. Sagsøgeren var tilsvarende bevidst om, at det var hendes navn og konti, der blev brugt til skrothandlen. På trods af, at det måtte anses for godtgjort, at det var sagsøgerens ægtefælle, der udførte det praktiske arbejde med skrothandlen, fandt retten, at de omhandlede indtægter fra skrothandlen måtte anses for at have passeret sagsøgerens økonomi, og hun var derfor rette beskatningssubjekt.

I relation til det skønsmæssigt fastsatte fradrag fandt retten, at der ikke var grundlag for at statuere, at fradragets størrelse førte til et åbenbart urimeligt resultat. Retten fandt videre, at der heller ikke var grundlag for at fastsætte yderligere skønsmæssige fradrag.

Endelig fandt retten, at sagsøgeren ikke havde bevist, at beløbene udbetalt fra sagsøgerens selskab til hendes svigermor ikke var udbetalt til sagsøgeren eller i sagsøgerens interesse, og retten tiltrådte derfor, at der var tale om maskeret udlodning.

Dom: Fradrag for tab på debitorer m.v.

SKM2021.602.BR

Sagen handlede om, hvorvidt skatteyderen var berettiget til at få fradrag for tab på debitorer i 2013. Skatteyderens tab var opstået i forbindelse med et forlig i 2009. Debitor blev efterfølgende erklæret konkurs. I 2010 anførte kurator i en cirkulæreskrivelse, at boet ville blive afsluttet efter konkurslovens § 143 uden dækning til kreditorerne, og boet blev følgelig afsluttet ved skiftesamling i 2011. Efterfølgende blev der i 2013 indledt gældssaneringssag for debitor. Forslag til gældssanering blev tilbagekaldt af debitor i 2013.

Retten fandt efter en konkret bevisvurdering, at tabet på debitor kunne anses for konstateret efter den tilbagekaldte gældssanering i 2013. Den omstændighed, at debitors betalingsudygtighed ikke blev konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsskridt medførte ikke en anden vurdering. Skatteyderen var derfor berettiget til at foretage fradrag for tabet i 2013.

Dom: Ligningslovens § 16 E - aktionærlån

SKM2021.596.VLR

Sagen drejede sig om, hvorvidt en eneanpartshaver skulle beskattes i medfør af ligningslovens § 16 E af løbende hævninger og efterfølgende indsættelser af tilsvarende beløb bogført på en mellemregningskonto mellem ham og hans selskab, herunder om der ved de løbende hævninger var etableret ét eller flere lån.

Eneanpartshaveren havde i den pågældende periode overført 200.000,- kr. til en privat konto ved tre forskellige lejligheder (i alt 600.000,- kr.). Tilsvarende beløb var kort efter tilbagebetalt til selskabet. Landsskatteretten havde alene beskattet eneanpartshaveren af den første overførsel.

Landsretten fandt, at alle tre hævninger på mellemregningskontoen udgjorde lån omfattet af ligningslovens § 16 E. Landsretten udtalte desuden, at de enkelte hævninger skal behandles som hævninger uden tilbagebetalingspligt, og at de derfor skal beskattes på udbetalingstidspunktet.

Landsretten inddrog i den sammenhæng, at det af bilagene til lovforslaget, hvormed bestemmelsen blev indført, herunder høringsskemaet, fremgår, at det var en forudset og accepteret konsekvens af ligningslovens § 16 E, at aktionæren i en situation som den foreliggende ville kunne risikere dobbeltbeskatning i forbindelse md tilbagebetaling af aktionærlån og efterfølgende hævning af lignende lånebeløb.

På den baggrund blev Skatteministeriets påstand taget til følge.

Dom: Genoptagelse, samt indkomst på fakturaer og gave eller lån

SKM2021.598.BR

Sagen handlede om, hvorvidt skatteyderen var skattepligtig af beløb betalt på en række fakturaer udstedt af et selskab samt af overførsler, der skulle udgøre et lån. Derudover var der et spørgsmål, om man kunne genoptage en anden del af et tidligere indkomstår.

Skatteyderen havde indenfor ordinær genoptagelsesfrist gjort indsigelser mod dele af et indkomstår, men fremsendte først senere materiale og bemærkninger om et andet beskatningsforhold. Retten fandt, at skatteyderen først efter udløbet af fristen havde fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kunne begrunde en ændring af et andet beskatningsforhold i samme indkomstår. Retten fandt dertil, at der ikke var grundlag for ekstraordinær genoptagelse.

Skatteyderen havde arbejdet som læge i et selskab og udført arbejde i form af bl.a. lægeerklæringer. Arbejdet blev faktureret af selskabet til kunderne i 2014 og 2015. Der blev overført beløb fra selskabets konto til skatteyderens børn. Retten fandt, at skatteyderens arbejde i selskabet var isoleret fra den øvrige aktivitet i selskabet, og at selskabet som ramme for skatteyderens virksomhed var uden realitet. Retten fandt på den baggrund, at skatteyderen var rette indkomstmodtager af beløb på fakturaerne.

Retten fandt også, at overførsler på i alt 45.000 kr. skulle beskattes, da det ikke efter bevisførelsen for retten var godtgjort, at det fremlagte gældsbrev dækkede over et reelt gældsforhold.

Dom: Fradrag for tab efter kursgevinstloven

SKM2021.590.VLR

Sagen angik, om skatteyderen var berettiget til fradrag for tab på fordringer i indkomståret 2017.

Skatteyderen overførte i 2017 i alt 121.404 kr. til udlandet med henblik på investeringer. Skatteyderen modtog aldrig et afkast og kunne heller ikke få midlerne tilbagebetalt, da hans henvendelser ikke blev besvaret. Skatteyderen forsøgte herefter i august 2017 at inddrive pengene via en udenlandsk advokat, hvilket ikke lykkedes.

Landsretten fandt, at der ikke var ført bevis for, hvem rette debitor i sagen var, herunder om debitor var et selskab eller en eller flere fysiske personer. Der forelå ikke oplysninger om, hvad skatteyderen siden august 2017 havde foretaget sig for at søge fordringen inddrevet. Det var derfor ikke bevist, at skatteyderen havde realiseret et tab på en fordring, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 1. Allerede af denne grund blev

Skatteministeriet frifundet. Landsretten stadfæstede derved byrettens dom.

Dom: Arbejdsudleje - integreret virksomhed - byggebranchen - murerarbejde

SKM2021.589.BR

Et ejendomsselskab havde indgået to kontrakter med en polsk virksomhed om at lægge ca. 10.000 mursten til en fast pris med arbejdsstart på specifikke datoer. Af kontrakterne fremgik, at den polske virksomhed skulle levere arbejdskraft og let udstyr til arbejdet, mens ejendomsselskabet skulle levere byggematerialer, lift og, hvis det var nødvendigt, container. Ejendomsselskabet havde ifølge kontrakterne en reklamationsfrist på 7 dage, og der var i kontrakterne henvist til AB92. Der var ifølge den ene kontrakt mulighed for at overføre arbejdere til andet arbejde for 150 kr. pr. person + moms.

Retten lagde til grund, at opførelse af boliger havde været en central del af ejendomsselskabets aktiviteter i den omhandlede periode.

Efter en samlet vurdering lagde retten endvidere til grund, at det murerarbejde, som sagen angik, ikke var udskilt fra ejendomsselskabets virksomhed, men derimod havde været en integreret del heraf, og at ejendomsselskabet havde haft bestemmelsesretten og rådigheden over de den polske virksomheds medarbejdere.

Som følge heraf anså retten det arbejde, som var udført af den polske virksomheds medarbejdere i henhold til de to kontrakter, for i skatteretlig henseende at være arbejdsudleje.

Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.

Dom: Indsætning på bankkonto - tilbagebetaling af lån - grov uagtsomhed

SKM2021.587.BR

Indsætning på bankkonto - tilbagebetaling af lån - grov uagtsomhed

Retten fandt ikke, at sagsøgeren havde godtgjort, at et beløb på 252.000 kr. indsat på sagsøgerens konto i 2014 var tilbagebetaling af lån, og derfor ikke var skattepligtigt. Retten bemærkede i den forbindelse, at parts- og vidneforklaringerne ikke i tilstrækkelig grad var underbygget af sagens skriftlige materiale og lagde navnlig vægt på, at to fremlagte gældsbreve var udaterede, indeholdt usædvanlige rente- og betalingsvilkår og først var fremkommet i forbindelse med retssagen, samt at en skriftlig erklæring fra den hævdede långiver var afgivet mere end fire år efter, at den hævdede tilbagebetaling skulle have fundet sted, og først var udarbejdet til brug for sagens behandling ved skattemyndighederne. Videre lagde retten vægt på, at erklæringen ikke indeholdt oplysninger om, hvornår eller hvordan lånet skulle være ydet, og ikke var entydigt underbygget af pengestrømmene på sagsøgerens og den hævdede långivers konti.

Endvidere fandt retten, at sagsøgeren havde handlet groft uagtsomt, og at der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Dom: Kursgevinst - resthæftelse - Den juridiske vejledning - praksis - lighedsgrundsætning

SKM2021.586.ØLR

Tre skattepligtige var kommanditister i et kommanditselskab, som havde finansieret et køb af et skib med et lån på 13 mio. USD. Efter kommanditselskabet havde solgt skibet og betalt provenuet til långiveren, havde kommanditselskabet fortsat en restgæld på 5 mio. USD til långiveren. Långiveren eftergav herefter kommanditselskabets gæld på de 5 mio. USD.

Under sin prøvelse af SKATs afgørelser om, at kommanditisterne var skattepligtige af deres andel af gældseftergivelsen, fandt Landsskatteretten, at kommanditisterne efter kursgevinstloven havde fået en skattepligtig kursgevinst. Landsskatteretten fandt imidlertid, at kommanditisterne ikke kunne beskattes ud over deres resthæftelse over for kommanditselskabet som følge af indholdet af Den juridiske vejledning.

Skatteministeriet indbragte Landsskatterettens afgørelser (SKM2020.64.LSR) for domstolene, hvor sagen blev henvist til landsretten.

Landsrettens flertal gav Skatteministeriet medhold i, at kursgevinstloven ikke giver grundlag for at begrænse beskatningen af kommanditisterne til deres resthæftelse over for kommanditselskabet.

Flertallet fandt endvidere, at kommanditisterne ikke kunne støtte ret på indholdet af Den juridiske vejledning, selvom det ikke var godtgjort, at skattemyndighedernes generelle praksis ikke var i overensstemmelse med vejledningen. Flertallet henviste i den forbindelse til, at det forvaltningsretlige lighedsprincip ikke kan føre til, at en skatteyder har krav på fritagelse for en skatteforpligtelse, der følger af loven.

Et mindretal ville give kommanditisterne medhold med henvisning til, at beskatningen ikke kunne overstige deres resthæftelse over for kommanditselskabet.

Landsretten gav derfor Skatteministeriet medhold i, at kommanditisterne skulle beskattes i overensstemmelse med SKATs afgørelser og tilsidesatte dermed Landsskatterettens afgørelser.

Dom: Gensidig aftaleprocedure i henhold til artikel 6 i EF-voldgiftskonventionen

SKM2021.582.ØLR

Gensidig aftaleprocedure i henhold til artikel 6 i EF-voldgiftskonventionen

Med henblik på at undgå dobbeltbeskatning havde et selskab parallelt med prøvelsen af en transfer pricing-forhøjelse anmodet SKAT om, at der blev gennemført en gensidig aftaleprocedure efter EF-voldgiftskonventionens artikel 6. SKAT afviste selskabets anmodning som følge af, at anmodningen ikke indeholdt de nødvendige minimumsoplysninger, jf. punkt 5, litra a, i Adfærdskodeks for den faktiske gennemførelse af konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (2006/C 176/02).

Landsretten fandt, at henvisningen i artikel 7, stk. 1, i EF-voldgiftskonventionen til artikel 6, stk. 1, måtte forstås alene som en henvisning til den "rettidigt indbragte sag" og ikke var udtryk for, at indbringelse af sagen forudsætter, at sagen også var "forelagt" i henhold til artikel 7, stk. 1. Videre fandt landsretten at selskabets klage over dobbeltbeskatning utvivlsomt forekommer begrundet, hvorfor SKATs afvisning af sagen var sket med urette.

Skatteministeriet skulle derfor pålægge Skattestyrelsen, Afdeling 1, at indlede og søge gennemført gensidig aftaleprocedure på grundlag af selskabets anmodning.

Nye straffesager

SKM2021.603.ØLR

Straf - told - smugleri - cigaretter

T var tiltalt for ved indrejse i dansk lufthavn at have indført 60.320 cigaretter, udover den told- og afgiftsfri ration, og undladt at angive dette til told- og skatteforvaltningen i lufthavnen. T havde derved unddraget for 108.844 kr. i told- og afgifter.

T erkendte, at han den pågældende dag havde indført 60.320 cigaretter i Danmark, men forklarede, at han ikke kendte reglerne og således ikke vidste, at han skulle fortolde disse.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Retten lagde til grund, at T rejste uden anden bagage end fire tasker fyldt med cigaretter, og at T i perioden op til gerningstidspunktet havde haft betydelig rejseaktivitet. T har afgivet en usammenhængende og utroværdig forklaring omkring sin rejse, som tilsidesattes. Det må have stået T klart, at de pågældende cigaretter skulle være fortoldet ved ankomsten i den danske lufthavn. T idømtes 50 dages fængsel samt 6 års indrejseforbud, betaling af sagens omkostninger og 108.844 kr. til told- og skatteforvaltningen.

Landsretten stadfæstede byretsdommen.

SKM2021.588.VLR

Straf - aktieavance - frifindelse - erhvervet som barn - uagtsomhedsvurdering

T var tiltalt for grov uagtsom overtrædelse af skattekontrolloven for indkomståret 2014, hvor han ikke havde underrettet skatteforvaltningen om, at indkomsten var for lavt ansat, idet avance ved salg af aktier på 1.043.846 kr. ikke var medtaget i aktieindkomsten. T havde derved unddraget for 423.666 kr. i skat.

T erkendte de faktiske forhold. T forklarede, at han kun var 6 år gammel, da hans forældre købte aktierne til ham, at told- og skatteforvaltningen i forvejen havde oplysningerne om Ts aktiebeholdning og salg i 2014, og at T troede, at indberetningen skete automatisk.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Retten henviste til, at der af årsopgørelsen fremgik at T havde pligt til at underrette hvis indkomstansættelsen var for lav. Der var ikke tale om enkeltstående salg, men derimod flere salg. Sammenholdt med størrelsen af indkomsten ved salget i forhold til Ts personlige indkomst, fandt retten, at T ved den manglende indberetning har udvist grov uagtsomhed. T idømtes en bøde på 70.000 kr. Bøden nedsattes grundet lang sagsbehandlingstid.

Landsretten frifandt T, idet grov uagtsomhed ikke fandtes bevist. Den lagde vægt på, at told- og skatteforvaltningen var klar over hvilke aktier T var blevet ejer af de pågældende år og ultimo kurserne for 2003 og 2005 for de aktier, sagen vedrører. Banken havde foretaget indberetning over samtlige køb og salg i 2014, herunder hvilke beløb de var solgt for og T blev orienteret herom. Af Ts årsopgørelser fremgik at der manglede oplysninger for at kunne beregne på alle hans værdipapirer, men ikke hvilke. T fik brev fra told- og skatteforvaltningen i perioden mellem de to årsopgørelser, om at de havde fået nye oplysninger om Ts værdipapirer og T skulle ikke selv foretage sig yderligere. Først ved brev af 2. november 2015 fra told- og skatteforvaltningen som T reagerede på straks, blev T klar over at told- og skatteforvaltningen manglede oplysninger.

SKM2021.583.BR

Straf - prøvesag - køb af løse pantetiketter fra andre end G2-virksomhed

T var tiltalt for som konstateret ved Skattestyrelsens kontrolbesøg den 3. september 2018 at have markedsført drikkevarer i pantpligtig engangsemballage, der ikke var pantmærket korrekt samt at have købt løse pantetiketter fra andre end G2-virksomhed.

T forklarede at selskabet har købt løse pantetiketter, dels af Ts tidligere selskab i forbindelse med selskabets konkurs og fra danske distributører. T havde ikke solgt flasker uden pantmærker.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Retten lagde til grund, at der på selskabets adresse blev fundet løse pantetiketter, som var købt fra andre end G2-virksomhed samt at selskabet ikke var tilmeldt G2-virksomhed, at selskabet heller ikke havde sikret sig, at engangsemballage var tilmeldt G2-virksomhed. Endvidere tillagde retten kontrolmedarbejderens forklaring om, at der i forbindelse med ølsmagning efterfølgende blev solgt drikkevarer, der ikke var pantmærket, vægt. T idømtes en bøde på i alt 10.000 kr. Retten henviste ved fastsættelse af bødens størrelse, til bemærkningerne herom i forarbejderne til fairplay lovene.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 20/0068616
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2015. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-10-2021

Journalnr: 17/0987525
Aktieavance
Klagen vedrører beskatning af avance ved salg af aktier og obligationer. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-10-2021

Journalnr: 20/0081266
Befordringsfradrag
Klagen vedrører nægtet befordringsfradrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-09-2021

Journalnr: 18/0003628
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører forhøjelse af skatteansættelsen vedrørende overskud af virksomhed. Landsskatteretten ændrer afgørelsen bl.a. så der i stedet sker forhøjelse af skatteansættelsen vedrørende anden personlig indkomst samt værelsesudlejning.
Afsagt: 29-09-2021

Journalnr: 15/1630354
Fradrag for underskud af virksomhed mm
Klagen vedrører beskatning af lejeindtægt fra udlejningsvirksomhed, om solcelleanlæg er idriftsat, nægtet fradrag for underskud af landbrugsvirksomhed og fradrag for ejendomsskat. Landsskatteretten stadfæster det nægtede fradrag for underskudsgivende virksomhed og fradraget for ejendomsskat. Skattepligtig lejeindtægt nedsættes og solcelleanlæg anses for idriftsat.
Afsagt: 18-10-2021

Journalnr: 16/1688464
Overførsler fra udlandet mm
Klagen vedrører beskatning af overførsler fra UK, kvalifikation af indkomst, nægtet yderligere befordringsfradrag (ligningslovens § 9 c) og nægtet fradrag for øvrige udgifter (entré og forplejning). Landsskatteretten stadfæster afgørelsen, dog således at overførsler beskattes som honorarer og ikke løn.
Afsagt: 20-10-2021

Journalnr: 19/0081889
Overskud af virksomhed, kørselsfradrag og -godtgørelse
Klagen vedrører yderligere overskud af virksomhed, nedsat kørselsfradrag og beskatning af kørselsgodtgørelse som personlig indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-09-2021

Journalnr: 15/3155234
Skat t til Danmark
Klagen skyldes, at SKAT har anset klageren for skattepligtig til Danmark af beløb udbetalt i henhold til Settlement Agreement. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
Afsagt: 06-09-2021

Journalnr: 19/0024299
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører beskatning af bankindsætninger og skønsmæssig forhøjelse baseret på privatforbrugsopgørelse. Landsskatteretten ændrer afgørelsen med mindre beløb.
Afsagt: 07-09-2021

Journalnr: 21/0018454
Tab på debitorer
Klagen vedrører nægtet fradrag for tab på debitorer. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-09-2021

Journalnr: 19/0091948
Valutakøb
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til valutakøb. Landsskatteretten godkender fradrag delvist.
Afsagt: 20-09-2021

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 15-11-2021 - 14-12-2021

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 25-11-2021 dom i C-437/19 État luxembourgeois (Informations sur un groupe de contribuables)
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - administrativt samarbejde på beskatningsområdet - direktiv 2011/16/EU - artikel 1, stk. 1, artikel 5 og artikel 20, stk. 2 - anmodning om oplysninger - afgørelse om påbud om at meddele oplysninger - nægtelse af at efterkomme påbuddet - sanktion - de ønskede oplysningers »forventede relevans« - manglende individuel identifikation ved navn af de berørte skattepligtige personer - begrebet »identiteten af den person, der undersøges eller efterforskes« - begrundelse for anmodningen om oplysninger - rækkevidde - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 47 - ret til effektive retsmidler til prøvelse af afgørelsen om påbud om at meddele oplysninger - artikel 52, stk. 1 - begrænsning - overholdelse af rettighedens væsentligste indhold

Tidligere dokument: C-437/19 État luxembourgeois (Informations sur un groupe de contribuables) - Dom
Tidligere dokument: C-437/19 État du Grand-duché de Luxembourg (Informations sur un groupe de contribuables) - Indstilling