SkatteMail 2020, uge 45

Kære Læser

Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. flere ikke offentliggjorte afgørelser fra landsskatteretten, hvor skatteyderen har fået medhold. Det er på områder som forskerskatteordningen, gaveafgift og fradrag for diverse udgifter.

Flemming L. Bach

 

Indhold

Artikler og interessante links
Lovprogram 2020/21 – har du overblik over de forventede lovforslag?
Tjeklisten til selvangivelsen 2020 (for selskaber)
Skattefrihed i forbindelse med fundraisingkampagne
Skattestyrelsen administrerer ofte adgangen til omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29 for restriktivt
Annullering som følge af formel fejl

Bindende svar
Begrænset skattepligt af renteindtægter, beneficial owner, omgåelse
Skattefri grænseoverskridende fusion - LL § 3
Udbytter til moderselskab i Liechtenstein - begrænset skattepligt - ikke i strid med EØS-aftalen
Hollandsk Cooperative - Skattemæssig transparent efter danske skatteregler

Domme
Fradrag for udgifter til løn og indsætninger på bankkonto

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

EY

Lovprogram 2020/21 – har du overblik over de forventede lovforslag?

Regeringen har offentliggjort lovprogram for folketingsåret 2020/21. Få overblik over initiativerne på Skatteministeriets område.

PwC

Tjeklisten til selvangivelsen 2020 (for selskaber)

I lighed med tidligere år har vi udarbejdet en tjekliste til selvangivelsen for selskaber for indkomståret 2020. Tjeklisten er et hjælpeværktøj, som opstiller...

Revisionsinstituttet

Skattefrihed i forbindelse med fundraisingkampagne

Vi ser flere og flere eksempler på indsamlinger til velgørende formål: Landsindsamlinger på TV, dør-til-dør-indsamlinger, indsamlinger via sociale medier og lign.

TVC Advokatfirma

Skattestyrelsen administrerer ofte adgangen til omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29 for restriktivt

En nyere utrykt afgørelse fra Landsskatteretten bidrager til belysning af anvendelsesområdet for skatteforvaltningslovens § 29 om omgørelse, og illustrerer at Skattestyrelsens administration af bestemmelsen ofte er for restriktiv

TVC Advokatfirma

Annullering som følge af formel fejl

Landsskatteretten har endnu en gang indenfor kort tid annulleret en gennemført forhøjelse med henvisning til, at Skatteforvaltningen ikke har iagttaget de skatteprocessuelle regler

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Begrænset skattepligt af renteindtægter, beneficial owner, omgåelse

SKM2020.449.SR

Spørger var ejet af H2 i Luxembourg, som igen var ejet af en fond i Luxembourg. Spørger var finansieret med koncerninterne lån ydet af H2, der havde optaget lån med tilsvarende hovedstole hos fonden. Spørger skulle skifte ejer i fremtiden. I den forbindelse ønskede køberen en bekræftelse på, at hverken H2 eller andre enheder var begrænset skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, af de renteindtægter, der blev genereret i perioden 2017 til 2020. Skatterådet bekræftede, at H2 og fonden ikke var begrænset skattepligtige af renteindtægterne.

 

Bindende svar: Skattefri grænseoverskridende fusion - LL § 3

SKM2020.448.SR

To søsterselskaber ønsker at foretage en skattefri grænseoverskridende fusion.

Skatterådet bekræfter, at fusionen kan gennemføres efter fusionsskattelovens § 15, stk. 4, når den skattemæssige fusionsdato tidligst er den dato, hvor fusionen er vedtaget i alle de selskaber, der deltager i fusionen.

Skatterådet finder dog, at omstruktureringen er omfattet af ligningslovens § 3. Konsekvensen heraf er, at fusionen vil være skattepligtig.

Ved fusionen opnår koncernen den fordel, at egenkapitalen i det danske holdingselskab samt ejerskabet til en fransk ejendom flyttes skattefrit til H5.

H5 er 100% ejet af H6, der er 100% ejet af A. A er hjemmehørende i X-land. Der er ingen kildeskat på udbytteudlodninger fra Malta til en personlig aktionær i X-land og den personlige aktionær bliver alene beskattet med 5% i X-land.

Skatterådet afviser i spørgsmål 2-4 at svare på hvor vidt H6 er begrænset skattepligtig til Danmark af fremtidige udbytter fra henholdsvis H2, H3 og H4 med henvisning til at en anmodning om bindende svar kan afvises i tilfælde, hvor omstændighederne er for usikre, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.

 

Bindende svar: Udbytter til moderselskab i Liechtenstein - begrænset skattepligt - ikke i strid med EØS-aftalen

SKM2020.445.SR

Det ønskedes bekræftet, at det var i strid med EØS-aftalen, at Danmark beskatter udbytter fra det danske datterselskab H2 A/S til dets moderselskab H1 i Liechtenstein.

Dette kunne dog ikke bekræftes.

Det var Skattestyrelsens opfattelse, at moderselskabet i Liechtenstein ikke befandt sig i en situation, der var sammenlignelig med et dansk moderselskab, da moderselskabet i praksis reelt havde mulighed for under visse omstændigheder helt at undgå indkomstbeskatning i Liechtenstein. Det var derudover også Skattestyrelsens opfattelse, at den danske udbyttebeskatning kunne begrundes i det tvingende almene hensyn til sammenhængen i skattesystemet. Dette blev tiltrådt af Skatterådet.

 

Bindende svar: Hollandsk Cooperative - Skattemæssig transparent efter danske skatteregler

SKM2020.443.SR

Spørger ønskede bekræftet, at et hollandsk Cooperative i den konkrete situation ansås for at være en skattemæssig transparent enhed efter danske skatteregler.

Skatterådet bekræftede i overensstemmelse med Spørgers opfattelse, at enheden var skattemæssig transparent efter danske skatteregler.

Vurderingen skete på baggrund af en konkret vurdering af det hollandske Cooperative.

Ved vurderingen var der lagt særligt vægt på, at ét af medlemmerne hæftede ubegrænset for Coop'ets underskud og forpligtelser, ligesom overskud ikke blev fordelt efter indskud, men efter en særlig fordelingsnøgle.

De forhold, der kunne føre til, at H2 Coop skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt - herunder vedtægter, regnskab, ledelse og mulighed for udvidelse af medlemskredsen - kunne i den konkrete sag ikke føre til et andet resultat.

 

Dom: Fradrag for udgifter til løn og indsætninger på bankkonto

SKM2020.446.VLR

Sagen angik fradrag for udgifter til løn.

Byretten lagde til grund, at skatteyderen ikke havde selvangivet, at han alene var blevet forhøjet af indtægter, som skattemyndighederne selv havde fundet frem til, og at han havde haft andre indtægtskilder end de beskattede. I forhold til fradrag for udgifter til løn fandt byretten det bevist, at der havde været ansatte i virksomheden, men skatteyderen havde ikke dokumenteret størrelsen af udgifterne, eller at udgifterne vedrørte de beskattede indtægter. Det var uden betydning for bevisbyrden, om der i det land, hvor arbejdet blev udført, var tradition for mundtlige aftaler og kontantøkonomi.

Landsretten tiltrådte, at skatteyderen ikke var berettiget til fradrag for de påberåbte lønudgifter og var enig med byretten i, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige ansættelse af skatteyderens indkomst for de to indkomstår.

På den baggrund stadfæstede landsretten byrettens dom.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 17/0791300
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører diverse forhøjelser herunder afskrivning på bil, fradrag for erhvervsmæssig kørsel og indkomst ved udlejning. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist.
Afsagt: 19-08-2020

Journalnr: 13/0250339
Diverse udgifter
Klagen vedrører diverse forhøjelser fra nægtede fradrag samt beskatning af provision. Landsskatteretten stadfæster i al overvejende grad.
Afsagt: 26-08-2020

Journalnr: 15/2871023
Diverse udgifter
Klagen vedrører ikke-godkendt fradrag for udgifter til vedligeholdelse af lokaler, telefon, regnskabsassistance og kontingenter uden moms samt forhøjelse vedrørende lønsumsafgift. Landsskatteretten ændrer afgørelsen i overvejende grad.
Afsagt: 21-08-2020

Journalnr: 20/0040924
Diverse udgifter
Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for udgifter til reparation og vedligeholdelse, brændstof, vedligeholdelse af bil samt revisor. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist.
Afsagt: 09-10-2020

Journalnr: 20/0040941
Diverse udgifter
Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for udgifter til reparation og vedligeholdelse, brændstof, vedligeholdelse af bil samt revisor. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist.
Afsagt: 09-10-2020

Journalnr: 18/0020300
Forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører forhøjelse af skattepligtig indkomst primært baseret på indsætninger på bankkonto. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-08-2020

Journalnr: 18/0014189
Forskerskatteordningen
Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens §§ 48 E-F. Landsskatteretten ændrer afgørelsen.
Afsagt: 08-10-2020

Journalnr: 19/0008600
Forskerskatteordningen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens §§ 48 E-F. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-10-2020

Journalnr: 16/1902650
Forældelse
Klagen vedrører om SKATs ansættelse er rettidigt foretaget, idet skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5, finder anvendelse. Landsskatteretten anser afgørelsen for ugyldig.
Afsagt: 17-09-2020

Journalnr: 16/1303523
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed og brug af virksomhedsordningen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-10-2020

Journalnr: 19/0105406
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-08-2020

Journalnr: 19/0071315
Gaveafgift
Klagen vedrører ansættelse af værdi af gave ved overdragelse af ejendom og tilhørende gaveafgift. Landsskatteretten ansætter værdien og afgiften til det af klager påståede.
Afsagt: 02-10-2020

Journalnr: 19/0071319
Gaveafgift
Klagen vedrører ansættelse af værdi af gave ved overdragelse af ejendom og tilhørende gaveafgift. Landsskatteretten ansætter værdien og afgiften til det af klager påståede.
Afsagt: 02-10-2020

Journalnr: 16/1424323
Handelspris på ejendom
Sagen vedrører et bindende svar om handelspris på en ejendom. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-10-2020

Journalnr: 17/0175297
Hævet opsparet overskud
Klagen vedrører nedsættelse af skattepligtig indkomst til nul og beskatning af hævet opsparet overskud. Landsskatteretten stadfæster nedsættelsen af indkomsten, men nedsætter også det hævede overskud til det af klager påståede.
Afsagt: 27-08-2020

Journalnr: 19/0109889
Indberetning - værdi af fri bil
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har pålagt selskabet at foretage ændring af indberetning til eIndkomst af værdi af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-10-2020

Journalnr: 19/0074765
Maskeret udbytte
Klagen vedrører beskatning af maskeret udbytte – selskabets afholdelse af diverse udgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-09-2020

Journalnr: 18/0000408
Maskeret udlodning
Klagen vedrører beskatning af maskeret udlodning. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 09-10-2020

Journalnr: 18/0000407
Nedsættelse af tilgodehavende
Klagen vedrører nedsættelse af tilgodehavende. Landsskatteretten ændrer nedsættelsen til nul.
Afsagt: 09-10-2020

Journalnr: 16/1470853
Objektiv udlejningsværdi
Klagen skyldes, at SKAT blandt andet har ændret klagerens skattepligtige indkomst ved udlejningen af en ejendom og her ansat den objektive udlejningsværdi skønsmæssigt. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 01-10-2020

Journalnr: 14/1432324
Renteindtægt ved udlån til ApS
Klagen vedrører beskatning af renteindtægt fra udlån til ApS. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 02-10-2020

Journalnr: 19/0101943
Repræsentation
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til repræsentation. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-10-2020

Journalnr: 19/0111165
Skat af bonus
Klagen vedrører forhøjelse af skattepligtig indkomst (bonusudbetaling). Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-10-2020

Journalnr: 17/0990868
Skat af fri bil
Klagen vedrører yderligere værdi af fri bil. Landsskatteretten nedsætter værdien delvist.
Afsagt: 19-08-2020

Journalnr: 17/0988356
Skønsmæssig forhøjelse
Klagen vedrører skønnet yderligere overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-10-2020

Journalnr: 19/0058376
Tab på fordring
Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt klageren har fradrag for tab på en fordring på 574.054 kr. i medfør af kursgevinstlovens § 17 eller kursgevinstlovens § 14. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-10-2020

Journalnr: 16/0484264
Tinglysning af skøde
Klagen vedrører SKATs opkrævning af tinglysningsafgift for tinglysning af 161 skøder. Landsskatteretten nedsætter afgiften
Afsagt: 12-10-2020

Journalnr: 18/0028268
Udlejning og overførsler
Klagen vedrører beskatning af indkomst fra udlejning og af overførsler fra ApS. Landsskatteretten ændrer afgørelsen.
Afsagt: 08-10-2020

Journalnr: 16/0186103
Yderligere indkomst
Klagen vedrører beskatning af yderligere skattepligtig indkomst. Landsskatteretten anser afgørelsen for ugyldig.
Afsagt: 27-08-2020

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 09-11-2020 - 08-12-2020

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 19-11-2020 indstilling i C-480/19 Etableringsfrihed Veronsaajien oikeudenvalvontayksikkö (Revenus versés par des OPCVM)
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - den frie bevægelighed for kapital - skattelovgivning - indkomstskat - overskud udloddet til en fysisk person bosiddende i en medlemsstat af et ikke-hjemmehørende institut for kollektiv investering i form af et selskab med vedtægter - forskellig behandling af andele i overskud udloddet af institutter for kollektiv investering, der er oprettet i overensstemmelse med aftaleretten, og udbytte udloddet af institutter for kollektiv investering, der er oprettet ved aftale - manglende adgang for hjemmehørende institutter for kollektiv investering til at blive oprettet i henhold til vedtægter

Tidligere dokument: C-480/19 Etableringsfrihed Veronsaajien oikeudenvalvontayksikkö (Revenus versés par des OPCVM) - Dom
Tidligere dokument: C-480/19 Etableringsfrihed Veronsaajien oikeudenvalvontayksikkö (Revenus versés par des OPCVM) - Indstilling

 

Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

informal videoconference of the members of the high level working party (taxation)

 

Høringsportalen

Bekendtgørelse om offentlige myndigheder og institutioners pligt til at meddele oplysninger til Skatteforvaltningen til brug for vurderingsarbejdet
Oprettelsesdato: 02-11-2020
Høringsfrist: 16-11-2020

Bekendtgørelse om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v.
Oprettelsesdato: 02-11-2020
Høringsfrist: 27-11-2020

 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 28 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Justering af definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselskaber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finansielle konti m.v.).

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om kommentar til henvendelsen af 8/10-20 fra KPMG Acor Tax om forslag til reparation af reglerne om rentefradragsbegrænsning (principperne for opgørelse af aktivmassen i SEL § 11B, stk. 8), til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om, hvorledes de foreslåede regler om fast driftssted spiller sammen med reglerne om CFC-beskatning, herunder om alle dele om CFC-beskatning er udgået af lovforslaget sammenlignet med lovforslag nr. L 48 (folketingsåret 2019-20), til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om, hvorledes der er taget højde for de indvendinger, som fremgår af høringssvarene, jf. bilag 2, til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om, hvorledes det er sikret, at man med lovforslaget ikke overimplementere EU-regler, til skatteministeren

Spm. 5

Spm., om EU-dommen vedrørende ret til at fradrage endelige underskud i udenlandske selskaber, ville være relevant i en situation, hvor Danmark ikke havde særlige regler for international sambeskatning, til skatteministeren

L 29 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love. (Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde).

Spørgsmål og svar

Spm. 3

Spm. om, hvor mange virksomheder der vil blive overdraget til udenlandske fonde, til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om, hvordan beskatningen vil ændrer sig som følge af den foreslåede nye model for prioriteringsreglen, til skatteministeren

L 30 Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og selskabsskatteloven. (Midlertidig forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og midlertidig forhøjelse af bundfradrag ved udlejning af fritidsboliger samt selskabsskattefritagelse af Fonden).

Bilag

Bilag 5

Internt dokument

Spørgsmål og svar

Spm. 3

MFU spm. om at stille ændringsforslag om deling af loven, således at den del af loven, der omhandler selskabsskattefritagelse af Fonden, udskilles i et selvstændigt lovforslag, til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om, hvad anvendelsesområdet for fradrag for udgifter til forskning og udvikling vil være, hvis det følger den internationale standard i OECD’s Frascati-manual, som også benyttes til afgrænsning og indberetning til Danmarks Statistik, til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om at redegøre for konsekvenserne, hvis anvendelsesområdet for fradrag for udgifter til forskning og udvikling følger den internationale standard i OECD’s Frascati-manual, til skatteministeren

L 30 A Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og ligningsloven. (Midlertidig forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og af bundfradrag ved udlejning af fritidsboliger).

Bilag

Bilag 5

Internt dokument

L 30 B Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven. (Selskabsskattefritagelse af Fonden).

Bilag

Bilag 5

Internt dokument

L 75 Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19 og lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19. (Genåbning af låneordning vedrørende moms og lønsumsafgift som følge af covid-19).

Bilag

Bilag 1

Brev fra statsministeren til Folketingets formand med ønske om hastebehandling

Bilag 2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 3

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Almindelig del

Bilag

Bilag 37

Kopi af svar på FIU alm. del - spm. 142 om oversigt over reserver og puljer på finanslovsforslaget for 2021 i årerne 21-24

Bilag 38

Henvendelse af 5711-20 fra KPMG Acor Tax om, hvornår markedet kan forvente, at ministeren fremlægger Regeringens lagerbeskatningsmodel

Spørgsmål og svar

Spm. 2

Vil ministeren tilsende udvalget en oversigt over, hvilke love inden for ministeriets lovgivningsområde, der har indsat en revisionsbestemmelse, er undergivet lovovervågning, eller hvor der på anden vis er besluttet/givet tilsagn om overvågning/evaluering, med angivelse af temaet for revision/evalueringen/overvågningen, og hvilken frist der er fastsat for det enkelte initiativ?  Svar  

Spm. 3

Vil ministeren oplyse det forventede kapitaldræn i danske familieejede virksomheder til betaling af generationsskifteskat, når det medregnes, at ejerne skal betale 42 pct. i udbytteskat af det beløb, som trækkes ud af virksomheden, inden de kan betale selve generationsskifteskatten?  Svar  

Spm. 6

Vil ministeren redegøre for, hvor mange virksomheder, der år for år i perioden 2015-2019 har benyttet sig af henstandsordningen i forbindelse med generationsskifte?  Svar  

Spm. 7

Vil ministeren redegøre for, om tredoblingen af generationsskifteskatten fra 5 pct. til 15 pct. skader mulighederne for grønne investeringer for familieejede virksomheder, der generationsskifter fra 1. januar 2020 og frem, og derved pålægges en større skattebyrde for at holde virksomheden i Danmark?  Svar  

Spm. 13

Vil ministeren redegøre for, hvor mange personer der er under uddannelse (erhvervsakademiuddannelse, mellemlang uddannelse, lang videregående uddannelse eller en efter- og voksenuddannelse), og som samtidig er bosat i en yder- eller landkommune, og hvad de estimerede udgifter vil være, såfremt denne gruppe fik et kørselsfradrag for transporten mellem bopæl og uddannelsessted, på niveau med det der er gældende for erhvervsaktive pendlere?  Svar  

Spm. 14

Vil ministeren oplyse, hvordan beskæftigelsen i såvel byggefagene som rådgiverbranchen forventes påvirket af en lagerbeskatning, der er estimeret til at indbringe et provenu på 850 mio. kr. årligt?  Svar  

Spm. 15

Af svar på SAU alm. del – spørgsmål 655 (folketingsåret 2019-20)0 vedrørende lagerbeskatning af ejendomme fremgår, at 1/3 af de årlige værdistigningerne vil kunne modregnes i underskud fra andre dele af ejendomsselskaberne. Vil ministeren oplyse, om det betyder, at forudsætningen for beregningen af provenuet er, at branchen reelt set har underskud, og hvilke forudsætninger er dette baseret på? I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, hvordan ministeren ser, at ejendomsselskaberne skal kunne frembringe likviditet til betaling af lagerbeskatningen.  Svar  

Spm. 16

På nuværende tidspunkt har flere pensionskasser nedskrevet værdien af deres boligudlejningsejendomme. En lagerbeskatning vil som enhver anden beskatning medføre prisjusteringer (negative) på ejendomspriserne. Kan regeringen oplyse, hvad den forventer påvirkningen på de kommende pensionsudbetalinger vil blive?  Svar  

Spm. 17

I forbindelse med behovet for fremskaffelse af likviditet til betaling af lagerbeskatningen, bedes ministeren oplyse, hvordan regeringen vil sikre, at dette ikke vil medføre, at en lang række små og mellemstore ejendomsselskaber – som eneste mulighed – sælger ejendomme og dermed vil medvirke til at skabe en centralisering af ejendomsmassen i Danmark omkring pensionskasser og kapitalfonde?  Svar  

Spm. 18

Hvad forventer regeringen – med udgangspunkt i det foreliggende skøn over renteudviklingen for de kommende 5 år – at effekten vil være på de samlede værdiansættelser af ejendomme underlagt en evt. kommende lagerbeskatning?  Svar  

Spm. 20

Hvordan vil regeringen sikre, at indførelsen af en lagerbeskatning og den deraf følgende likviditetsmæssige belastning ikke vil medføre et lavere aktivitetsniveau i forbindelse med både moderniseringer og nybyggerier bl.a. til skade for beskæftigelsen og de private aktørers mulighed for og incitament til deltagelse i byudvikling/ghettoplaner?  Svar  

Spm. 25

Vil ministeren kommentere henvendelserne af 12. og 14. oktober 2020 fra KPMG Acor Tax vedrørende lagerbeskatning af ejendomme, jf. SAU alm. del – bilag 9 og 14?  Svar  

Spm. 26

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 16. oktober 2020 fra KPMG ACOR TAX vedrørende lagerbeskatning af ejendomme, der har været anvendt i egen drift, jf. SAU alm. del – bilag 16? Endvidere bedes ministeren oplyse, om den indgåede aftale om finansiering betyder, at også statens selskabsbeskattede udlejningsejendomme, herunder DSB's og PostNords ejendomme, bliver omfattet af lagerbeskatning.  Svar  

Spm. 29

Vil ministeren bekræfte, at en potentiel kommende lagerbeskatningsmodel ikke omfatter udlejning af jordarealer? Der henvises til svar på SAU alm. del – spørgsmål 682 (folketingsåret 2019-20), hvori det fremgår, at tanken med lagerbeskatning af ejendomme er, at selskaberne ved udgangen af hvert år skal foretage en ansættelse af den aktuelle handelsværdi efter gældende regnskabsstandarder.  Svar  

Spm. 38

Vil ministeren – i forlængelse af SAU alm. del – spørgsmål 14-20 – redegøre for, hvad de administrative omkostninger vil være for små- og mellemstore ejendomsvirksomheder, hvis de i fremtidens skal have lavet en årlig valuarvurdering, som skal godkendes af deres revision?  Svar  

Spm. 40

Vil ministeren – i forlængelse af SAU alm. del – spørgsmål 14-20 – oplyse om, der vil komme en bagatelgrænse for lagerbeskatningen? I bekræftende fald bedes det oplyst, hvad bagatelgrænsen foreslås at blive.  Svar  

Spm. 41

Er ministeren bekendt med sammenlignelige lande, som enten har eller overvejer at overgå til lagerbeskatning? Spørgsmålet stilles i forlængelse af SAU alm. del – spørgsmål 14-20.  Svar  

Spm. 42

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 655 (folketingsåret 2019-20) redegøre for, om andelsforeninger, der har erhvervsudlejning og derfor er selskabsskattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, regnes for et selskabsskattepligtigt selskab og dermed kan være omfattet af den foreslåede lagerbeskatning? I bekræftende fald bedes ministeren redegøre for, hvor mange af disse andelsforeninger, der har en ejendomsportefølje på over 100 mio. kr., og hvor mange andelshavere, der vil blive omfattet af beskatningen?  Svar  

Spm. 70

Af svar på SAU alm. del – spørgsmål 14 fremgår det, at "Det har givet private ejendomsinvestorer en skattemæssig fordel overfor pensionsselskaberne. Ved at indføre en løbende lagerbeskatning af ejendomsavancer sikres det, at danske og udenlandske ejendomsselskaber betaler skat af deres fortjeneste samtidig med, at der sikres finansiering til en værdig pension."Når der henvises til, at pensionsselskaberne lagerbeskattes glemmes det, at de kun beskattes med 15,3 pct., hvor selskaberne beskattes med 22 pct. Vil ministeren på den baggrund bekræfte, at pensionsselskaberne får en fordel i forhold til de private ejendomsinvestorer, hvis de kan nøjes med en lagerbeskatning på 15,3 pct.? Endvidere bedes det oplyst, om ministeren er enig i, at det udgør et konkurrenceproblem, når pensionsselskaberne udøver erhvervsmæssig udlejning og kun beskattes med 15,3 pct., mens selskaberne beskattes af samme erhvervsmæssige udlejning med 22 pct.  Svar  

Spm. 71

Vil ministeren redegøre for, hvad det skønnet vil koste statskassen at indføre et fradrag for forældrebetaling/egenbetaling for udgifter til børns efterskoleophold?  Svar  

Spm. 73

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 805 (folketingsåret 2019-20) oplyse, hvornår Skatteministeriets forslag til løsninger forventes at være klar, og vil ministeren bekræfte, at disse oversendes til Skatteudvalget?  Svar  

Spm. 74

Vil ministeren kommentere henvendelse af 5. november 2020 fra KPMG Acor Tax om, hvornår markedet kan forvente, at ministeren fremlægger regeringens lagerbeskatningsmodel, jf. SAU alm. del – bilag 38?  Svar  

Spm. 75

Vil ministeren redegøre for, hvordan Skatteforvaltningen vil håndtere kontrollen med lagerbeskatning samtidig med ændringen af ejendomsvurderingsloven?  Svar  

Spm. 76

Vil ministeren redegøre for, hvordan Skatteforvaltningen, givet udfordringerne med it-understøttelsen af det kommende ejendomsvurderingssystem, vil sikre et nyt vurderingssystem til ejendomsvurderinger i forbindelse med lagerbeskatning, og hvad et nyt vurderingssystem vil koste?  Svar  

Spm. 77

Vil ministeren oplyse, på hvilket grundlag Skatteforvaltningen i forbindelse med kontrollen af indbetalt lagerskat for ejendomsavancer skal vurdere, hvad en ejendom er værd, og om den indberettede værdistigning er rigtig angivet? I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for, hvordan Skatteforvaltningen – på en for virksomhedernes retsstilling tilfredsstillende måde – skal håndtere situationer, hvor Skatteforvaltningen ikke er enige i en virksomheds værdiansættelse af en ejendom.  Svar  

Spm. 78

Vil ministeren redegøre for, hvad der sker, når ejendomsvurderingerne i Skatteforvaltningens system bevæger sig væk fra en markedsbaseret tilgang, og de samtidig beder virksomhederne tage udgangspunkt i en markedsbaseret indrapportering (via revisorer og valuarer), herunder om det f.eks. behandles af to forskellige enheder i Skatteforvaltningen, og hvilke udfordringer ministeren ser i den forbindelse?  Svar  

Spm. 79

I debatindlægget ”Bødskov: Kontrollen med international skattesvindel skal styrkes” bragt i Børsen den 28. oktober 2020 skriver skatteministeren, at ”Forskere har estimeret, at Danmark årligt går glip af 6,5 mia. kr. til skattely.” Vil ministeren oplyse, hvilke forskere der henvises til, og hvilken periode det omtalte forskningsresultat henviser til?  Svar  

Spm. 80

I debatindlægget ”Bødskov: Kontrollen med international skattesvindel skal styrkes” bragt i Børsen den 28. oktober 2020 skriver skatteministeren, at ”forskere har estimeret, at Danmark årligt går glip af 6,5 mia. kr. til skattely”. Kan ministeren i hovedtræk redegøre for, hvordan de pågældende forskere er nået frem til det resultat, dvs. hvilke kilder og hvilken metode de har benyttet? Endvidere bedes ministeren oplyse, hvad forskernes vigtigste forklaring er på, hvordan resultatet på 6,5 mia. kr. er fremkommet.  Svar  

Spm. 81

Vil ministeren redegøre for reglerne for betaling af skat for personer, der sejler eller eksempelvis kører rundt i autocampere hele året, og derfor reelt bor i disse?  Svar  

Spm. 792

Vil ministeren bekræfte, at der er ændret i reglerne omkring gæld til det offentlige i forbindelse med ansøgning om en alkoholbevilling, således at et CVR-nummer godt må have større gæld end 50.000 kr. , hvis bare gælden er koblet på en anden branchekode en restauration? Mener ministeren, at det er rimeligt, at der kan udstedes en alkoholbevilling til et CVR-nummer, der har en gæld til det offentlige på over 50.000 kr., og mener ministeren, at det er rimeligt, at der kan udstedes en alkoholbevilling til et personligt ejet selskab, hvor der på ejerens CPR-nummer er gæld til det offentlige på over 50.000 kr.?  Svar  

Spm. 793

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 608 svarer ministeren: “Der er således ikke tale om, at VP Securities har et egentligt system med oplysning om navnene på alle ejere af danske aktier, og de oplysninger, VP Securities måtte ligge inde med, vil heller ikke nødvendigvis være retvisende i forhold til hvem, der ejer aktien på generalforsamlingsdagen. På den baggrund er spørgsmålet forstået således, at der sigtes til en hypotetisk indførelse af et krav om, at alle udenlandske aktionærer skal registreres i VP Securities med navn og bopælsland.”Spørgsmålet om, hvorfor det ikke stilles som betingelse for refusion af udbytteskat, at aktionærens depotbank foranlediger aktierne navnenoteret, er af spørgeren alene tænkt som en etablering af en nødvendig – men ikke tilstrækkelig – forudsætning for udbetaling af refusion såvel i den gældende refusionsordning som i en fremtidig refusionsordning etableret parallelt med en nettoindeholdelsesordning. Skatteforvaltningen skal fortsat – på samme måde som efter de gældende regler eller efter regeringens forslag – kontrollere en række andre forhold, herunder om den, der anmoder om refusion, også er retmæssig ejer i skattelovgivningens forstand, og at der ikke er tale om aktielån. Formålet er alene at gøre det muligt for Skatteforvaltningen nemt og hurtigt at kontrollere, om den, der anmoder om refusion, også rent faktisk har modtaget noget udbytte, hvilket var det centrale problem i udbytteskandalen, og som fortfarende udgør en kontrolmæssig udfordring. -Kan ministeren bekræfte, at det er ejerregistreringen i VP Securities, der afgør, hvem udbetalingen af udbytte sker til?-Kan ministeren kan bekræfte, at hvis aktierne i VP Securities er noteret på navn, udbetales beløbet til en konto i dennes navn, mens hvis aktierne er registreret i et omnibusdepot, kan man alene se navnet på det kontoførende institut, som fører kontoen på vegne af en større mængde aktionærer, som det kontoførende institut som regel ikke kender identiteten på?-Kan ministeren bekræfte, at adgang til navnenotering er åben for alle aktionærer, der ønsker det?  Svar  

Spm. 794

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 608 svarer ministeren: “Helt overordnet skal bemærkes, at et registreringssystem reelt ikke vil kunne baseres på VP Securities, idet der ikke kan stilles krav om, at danske aktieselskaber skal benytte VP Securities. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i den Europæiske Union og om værdipapircentraler (CSD-fordringen) giver en ret for det udstedende aktieselskab til at vælge, hvilken værdipapircentral etableret i EU selskabet ønsker at anvende til udstedelse af dets aktier. Et dansk aktieselskab kan således på baggrund af CSD-forordningen vælge at benytte en værdipapircentral fra et andet EU-land til udstedelse af dets aktier i stedet for at benytte VP Securities. Konsekvensen herved vil være, at aktierne udstedes og opbevares på depoter i den valgte værdipapircentral.”Kan ministeren på den baggrund bekræfte, at hvis aktierne er registreret i en udenlandsk værdipapircentral, kan refusion af udbytteskat betinges af, at den udenlandske værdipapircentral påtager sig samme oplysningsforpligtigelse over for de danske skattemyndigheder, som VP Securities er pålagt?  Svar  

Spm. 795

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 608 svarer ministeren: “Ved en ordning med registrering på navn i VP Securities vil der ikke være nogen mekanismer, som sikrer, at den registrerede aktionær er den, der skattemæssigt er ejer af aktien. VP Securities har ingen forudsætninger for at undersøge, om registreringen på navn rent faktisk afspejler det virkelige ejerskab. Den registrerende bank vil heller ikke have incitament til at verificere de oplysninger, der sendes til VP Securities om ejerskab til aktien, da den ikke hæfter for videregivelse af oplysninger, som måtte vise sig at være forkerte. Der vil endvidere kunne opstå problemer i forhold til aktielån, idet aktielån i VP Securities registreres som salg.” Hvis det ligger regeringen på sinde, at bankerne skal have et særskilt incitament til at verificere de af aktionæren afgivne oplysninger, herunder om den, der anmoder om refusion, er retmæssig ejer, hvorfor hæfter bankerne i regeringens eget forslag så ikke for fejl og mangler i forbindelse med anmodning om refusion af udbytteskat? Når bankerne får monopol på at formidle refusionsanmodninger, og dermed gives et indtægtsgrundlag i form af gebyrer betalt af udenlandske aktionærer for at facilitere denne service, bør de så ikke påtage sig et ansvar for at oplysningerne er korrekte?  Svar  

Spm. 796

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 608 svarer ministeren: “Finansmarkederne er indrettet således, at bankerne ikke behøver at have mange konti i hvert lands CSD'er (fx VP Securities), men i stedet kan nøjes med få, store omnibusdepoter, typisk gennem lokale kontoførende institutter, hvilket reducerer de administrative omkostninger for banker og aktionærer. Hvis det kræves, at alle udenlandske banker, som vil depotføre danske aktier, skal registrere aktionærerne på navn i VP Securities, vil det indebære betydelige tilpasninger i bankerne og dermed højere omkostninger. For et relativt lille land som Danmark vil en sådan omkostningsbelastning i værste fald kunne føre til, at udenlandske banker ikke vil understøtte en registrering på navn, og at udenlandske aktionærer i danske virksomheder derfor vil komme til at betale en uretmæssigt høj skat på aktieudbytte. Hvis danske aktier bliver dyrere for udlændinge, kan det hæve danske virksomheders omkostninger ved at rejse kapital.”-Kan ministeren oplyse et estimat for de udenlandske bankers omkostninger ved at få aktionærerne registreret i Skatteforvaltningens nye system til identifikation af aktionærerne kombineret med, at der også skal gives oplysninger om det unikke identifikationsnummer gennem kæden af banker fra aktionærens depotbank til det institut, der er kontoførende i VP-Securities?-Kan ministeren oplyse, om der er nogen grund til at tro, at disse omkostninger er mindre end omkostningerne ved, at udenlandske aktionærer anmoder deres depotbank om at få deres aktier navnenoteret efter de eksisterende regler i det omfang, dette ikke allerede er sket?-Kan ministeren oplyse, hvad omkostningerne for en dansk aktionær med en dansk depotbank er ved at skifte til navnenotering i det omfang, aktierne ikke allerede er navnenoterede?  Svar  

Spm. 797

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 608 svarer ministeren: “En central årsag til, at bankerne ikke uden videre forventes at ville medvirke til at understøtte, at aktier skal registreres på navn, er, at det – ud over at kræve en grundlæggende omstilling af deres systemer – også kan medføre en automatisk videregivelse af kunders data til en tredjepart, som banken ikke er forpligtet til at give oplysningerne til. En registrering på navn i VP Securities vil således ikke blot navngive kunden over for Skatteforvaltningen (som det er tilfældet med det foreslåede registreringssystem under nettoindeholdelsesmodellen), men kan også risikere at indebære en navngivning over for alle banker i kæden mellem kundens depotbank og det kontoførende institut i VP Securities.“ Vil ministeren oplyse, hvorfor de udenlandske bankers ønsker om at hemmeligholde identiteten af deres kunder over for andre banker er et hensyn, der skal afgøre udformningen af det danske skattesystem? Hvis det er afgørende for en udenlandsk aktionær at få skatterefusion på udbytter fra det danske selskab, vil vedkommende så ikke finde en udenlandsk bank, der vil facilitere navnenoteringen, alternativt flytte sine aktier i danske selskaber til et kontoførende institut? Og hvad skulle der være til hinder for at depotbanken og det kontoførende institut aftaler, at det kontoførende institut ikke henvender sig til depotbankens kunder på baggrund af oplysninger afgivet i forbindelse med navnenotering og modtagelse af udbytte?  Svar  

Spm. 798

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 609 svarer ministeren: “I den foreslåede nettoindeholdelsesmodel foretages en afstemning af depoter med udbyttegivende danske aktier for at skabe overblik over, hvor store beløb der tilbagesøges, set i forhold til hvor meget udbyttekildeskat, der oprindeligt blev indeholdt af udlodningerne. Søges der om mere, end den indeholdte kildeskat berettiger til, vil det derfor opdages tidligere end uden afstemningen.” Ministeren har ikke gjort rede for, hvorledes skattemyndighederne efter en afstemning af et omnibusdepot, hvor der via refusionsordningen søges om refusion af skat på udbytte, der ikke er modtaget, skal håndtere skattekontrollen. Hvis f.eks. 500 mio. kr. i udbytte passerer gennem et omnibusdepot, hvor en afstemning viser, at der er foretaget nettoindeholdelse på grundlag af udbytte på i alt 300 mio. kr. og søgt om refusion for udbytteskat på grundlag af udbytte på i alt 220 mio. kr., hvorledes skal skattemyndighederne da finde de personer eller selskaber, der søger om refusion på udbytte på 20 mio. kr., som de aldrig har modtaget? Skal ansøgere af refusion da vente med at få refusion til hele omnibusdepotet og eventuelle bagvedliggende omnibusdepoter er dissekeret? Og kan kontrol, der iværksættes efter afstemning af depoter, foretages tidsnok til, at bankerne vil hæfte for en for lav indeholdelse af nettoskat, når en sådan kontrolsag næppe kan rejses som led i en stikprøve udtaget inden 55 dage efter udbyttedag, jf. principaftalen om en ny model for udbyttebeskatning mellem Finans Danmark og Skatteministeriet, hvori det fremgår, at: ”Bankernes hæftelse gælder udelukkende for den pågældende stikprøve og ikke for andre eller tidligere udbetalte udbytter til samme aktionær”? Hvad er i begrundelsen for denne begrænsning af bankernes hæftelse?  Svar  

Spm. 799

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 611 svarer ministeren: “En ordning med krav om, at alle udenlandske aktionærer, som modtager aktieudbytte fra danske selskaber, skal være registreret på navn i VP Securities, kunne hypotetisk set gøre en afstemning som omtalt i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 456 unødvendig. Det ville dog kræve, at en sådan navneregistrering dækkede alle dem, som ejer aktierne på generalforsamlingsdagen, også dem, der netop har handlet samme dag.” Hvorfor mener ministeren, at der skal tages et hensyn til aktionærer, der handler så tæt på udbyttedagen, at de ikke kan få de til kontrollen nødvendige registreringer på plads? Vil sådanne handler ikke ofte være udtryk for udbyttearbitrage, jf. artiklen ”Trods streng kontrol efter udbytteskandale: Spekulation med udbytteskat gennem aktielån ser ud til at fortsætte i Danmark” bragt i Børsen den 17. juli 2019?  Svar  

Spm. 800

Skal svarene på spørgsmål SAU alm. del – spørgsmål 613-617 tages som udtryk for, at ministeren vil have vedtaget en lov, der forudsætter et stort ressourcetræk i forbindelse med en flerårig it- og systemudvikling, for hvilken der ikke foreligger en tidsplan, skøn over omkostningerne eller vurdering af, hvornår og i hvilket omfang lovforslaget får nogen effekt? Burde det projekt ikke som det første forelægges ministerens nye tilsyn med told- og skatteforvaltningens it-område, inden ministeren beder Folketinget om at vedtage en lov med bind for øjnene?  Svar  

Spm. 801

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 621 af svarer ministeren: “ Det vurderes ikke at være realistisk, at Danmark – som det eneste land – skulle kunne stille som betingelse for, at udenlandske aktionærer kan opnå den (lavere) skatsats (end den danske udbyttekildeskat på 27 pct.), som de er berettigede til i henhold til indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster mv. med andre lande, at deres aktier ikke indgår i et omnibusdepot, jf. også svaret på SAU alm. del – spørgsmål 617.” Kan ministeren uddybe, hvorfor ministeren mener, at det ikke er realistisk, at Danmark kan betinge refusion af udbytteskat af, at aktionæren i ejerregisteret er registreret som den, der har ret til at disponere over aktien, når registreringen i ejerregisteret afgør, hvem udbyttet udbetales til? Ophævelsen af retten til at være anonym i ejerregisteret samtidig med, at der kræves skatterefusion, er ikke andet end et krav om transparens - eller ophævelse af bankhemmeligheden for udenlandske aktionærer, om man vil – med det formål at gøre det nemmere for myndighederne at sikre sig mod falske anmodninger om refusion af udbytter, der aldrig er modtaget.  Svar  

Spm. 802

I forlængelse af svarene på SAU alm. del – spørgsmål 623-624 er ministeren da sikker på, at Skattestyrelsen har tilstrækkelige ressourcer til den nævnte kontrol af udbytteskat? Ministeren bedes give status på antallet af ubehandlede sager og skyldige renter som følge af manglende refusion af udbytteskat.  Svar  

Samrådsspørgsmål

Spm. J

Samrådsspm. om det efter ministerens opfattelse er god regeringsførelse, at medlemmer af Folketinget ikke kan få svar på spørgsmål om væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser af regeringens politik efter de gældende regnemetoder, til skatteministeren