SkatteMails

Der er netop indgået aftale om at indføre et spilkort for væddemål i kiosker og andre fysiske butikker, og som det fremgår af overskriften, så er det ikke ligegyldigt om vi bruger den term i et eller to ord. Indførelsen af et spilkort betyder, at hvis du efter 1. juli 2022 går ned i din lokale kiosk for at spille på aftenens fodboldkampe eller ønsker at indgå de såkaldte væddemål om udfaldet af et bestemt resultat, så skal du registrere dig.

Deloitte

Immigration News November 2021

UK citizens already living & working in DK at the time of Brexit must remember to apply for a new residence status before 31 December 2021. They will have the same rights, as long as they obtained their EU residence certificate and consequently CPR registered before 31 December 2020.

Folketingets Ombudsmand

Ombudsmanden offentliggør temarapport om skattemyndighedernes begrundelser

Efter at have set nærmere på skattemyndighedernes begrundelser offentliggør ombudsmanden i dag en temarapport om arbejdet. Rapporten samler op på resultaterne fra otte særskilte undersøgelser, der er afsluttet over det seneste år.

Kammeradvokaten

Principiel dom fra Højesteret om ekstraordinær genoptagelse

Højesteret har i en principiel dom givet Skatteministeriet medhold i, at der ikke kunne ske ekstraordinær genoptagelse af en skatteyderes skatteansættelser. Højesteret stadfæstede dermed Vestre Landsrets dom.

OECD

Media Advisory - Tax Inspectors Without Borders to release its 2021 Annual Report on Tuesday, 9 November during a high-level ministerial event

Ensuring that multinational enterprises pay their fair share of tax is a growing concern worldwide. Tax Inspectors Without Borders (TIWB) - a joint initiative of the Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD) and the United Nations Development Programme (UNDP) – has been working with developing countries since 2012 to improve auditing and tax compliance.

Revisionsinstituttet

Skatterådet har for nyligt offentliggjort en lang række bindende svar, hvori der tages stilling til om forskellige overdragelser af fast ejendom til børn kan ske efter
+/- 15 %-reglen

Ri sætter fokus på konsekvenserne ved disse afgørelser og hvilket sammenspil, disse kan få med de nye ejendomsvurderingsregler.

TVC Advokatfirma

Særlige omstændigheder fører til genoptagelse

Skatteyder har i en nyere ikke-offentliggjort klagesag fået medhold i, at han var berettiget til en genoptagelse af sine skatteansættelser for indkomstårene 2012-2015. Skattestyrelsens afslag på genoptagelse blev således tilsidesat.

TVC Advokatfirma

Bøde for skattesvig nedsat med 80%

Omstændigheder afdækket ved bødeforhandling med Skattestyrelsen blev afgørende for, at en bøde blev væsentligt reduceret. Skattestyrelsen frafaldt derudover et forhold.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Indefrysning af ejendomsskatter - rentesats 2022

SKM2021.564.VURDST

Meddelelse - rentesats ved indefrysning af ejendomsskatter for 2022 bliver 0,48%

Styresignal: Ejendomsværdiskat i 2020 - kolonihavehuse på fremmed grund - præcisering af praksis - styresignal

SKM2021.567.VURDST

Vurderingsstyrelsen præciserer praksis for opkrævning af ejendomsværdiskat for kolonihavehuse på fremmed grund i 2020, da Den juridiske vejledning for 2020 fejlagtigt har angivet, at kolonihavehuse på fremmed grund ikke skal opkræves ejendomsværdiskat.

Bindende svar: Er tildeling af warrants omfattet LL § 7 P, stk. 1

SKM2021.574.SR

Anmodningen vedrørte ligningslovens § 7 P, der giver mulighed for at udskyde beskatningen af aktier/købe- og tegningsretter til aktier til det tidspunkt, hvor aktierne bliver solgt. Beskatningen sker som aktieindkomst og ikke som lønindkomst.

Spørger fik tildelt tegningsretter til aktier som led i hans ansættelsesforhold som administrerende direktør hos H1 A/S. Spørger ønskede i den forbindelse bekræftet, om tildelingen kunne anses for at være tildelt som vederlag i ansættelsesforhold efter ligningslovens § 7 P, stk. 1.

Skatterådet bekræftede, at de tegningsretter til aktier som Spørger fik tildelt i april 2021, opfyldte betingelsen i ligningslovens § 7 P, stk. 1, om at være tildelt som vederlag i ansættelsesforhold. Skatterådet lagde vægt på, at tildelingen var sket på baggrund af Spørgers ansættelse som administrerende direktør hos H1 A/S og hans varetagelse heraf herunder, at ansættelsesforholdet bestod på aftaletidspunktet for tildelingen.

Det bemærkes, at det fremgik af aftalegrundlaget, at hvis Spørger i forbindelse med ophør af sin ansættelse i koncernen allerede var eller blev medlem af bestyrelsen i H1 A/S, ville Spørgeren som udgangspunkt skulle anses for at være ansat i koncernen, så længe han var medlem af bestyrelsen i H1 A/S. Dette havde betydning for opsigelsesdatoen for Spørgers rettigheder til ikke vestede / ikke udnyttede tegningsretter. Spørger var på tidspunktet for anmodning om bindende svar ikke en del af bestyrelsen i H1 A/S. Det var Skatterådets opfattelse, at denne bestemmelse i aftalegrundlaget ikke ændrede ved Skatterådets vurdering af, at der var tale om et ansættelsesforhold på aftaletidspunket.

Bindende svar: Investeringsselskab - pengefordringer - udlån

SKM2021.570.SR

Skatterådet fandt, at en investeringsenhed, der investerede i fordringer, kunne anses for et investeringsselskab i henhold til selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19.

Bindende svar: Kryptovaluta - Dogecoins - spekulation

SKM2021.569.SR

Skatterådet fandt, at de pågældende Dogecoins skulle anses for anskaffet i spekulationsøjemed. Dogecoins bygger på allerede kendt teknologi, og værdien af Dogecoins havde fluktueret betydeligt i de første måneder, forud for Spørgerens anskaffelse heraf, ligesom Dogecoins havde opnået en stor online tilslutning, hvilket gjorde den virtuelle valuta egnet som spekulationsaktiv. Det forhold, at Spørgeren tillige havade anskaffet de pågældende Dogecoins på grund af det humoristiske element, udelukkede ikke, at de virtuelle valuta samtidig måtte anses for anskaffet med henblik på gevinstgivende videresalg.

Bindende svar: Finansieringstillæg - lån - kurstab - Eurolån

SKM2021.568.SR

Spørgeren ønsker i hovedsagen bekræftet, at den del af det tinglyste lån, der benævnes finansieringstillæg, skal anses for renter i skattemæssig forstand.

Finansieringstillægget er beregnet på baggrund af lånets oprindelige hovedstol og derefter tillagt gælden, således at beløbet indgår som en del af gælden (låntager låner beløbet) og afdrages sammen med dette. Derudover ønsker Spørgeren bl.a. en stillingtagen til den skattemæssige behandling af et tilsvarende lån i EURO, ligesom der ønskes en stillingtagen til den skattemæssige behandling for kreditor, der er et bagvedliggende pengeinstitut.

Skatterådet fandt, at et finansieringstillæg, der var en del af det tinglyste lån, ikke opfyldte den skatteretlige rentedefinition, og at der af denne grund ikke var tale om renter. Skatterådet fandt, at der i stedet er tale om et kurstab, for hvilket der var tabsfradrag for så vidt angår det lån, der blev reguleret i EURO. Derudover fandt Skatterådet, at pengeinstituttets fordring og gæld skulle medregnes efter det særlige opgørelsesprincip for pengeinstitutter.

Bindende svar: Anpartshaverlån - Selvfinansiering - Udlodning af fordring

SKM2021.566.SR

Spørger overtog i 2013 et selskab fra sin far. Overtagelsen blev bl.a. finansieret ved, at spørger fik ydet et selvfinansieringslån af selskabet på x mio. kr. Erhvervsstyrelsen underkendte i 2019, at selvfinansieringslånet var ydet på sædvanlige markedsvilkår efter selskabslovens § 209, og Erhvervsankenævnet stadfæstede i 2020 Erhvervsstyrelsens afgørelse. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at selvfinansieringslånet ikke var skattepligtigt for spørger i 2013 i medfør af ligningslovens § 16 E. Skatterådet afviste at svare på, om der kunne ske genoptagelse af indkomståret 2013. Skatterådet bekræftede, at restfordringen kunne udloddes i 2021 uden skattemæssige konsekvenser for spørger, uanset om selvfinansieringslånet efterfølgende blev beskattet på hævetidspunktet efter de almindelige regler herom.

Bindende svar: Ligningslovens § 9 A - Midlertidigt arbejdssted - Bygge- og anlægsarbejde - Kontor

SKM2021.565.SR

Spørger havde indgået en kontrakt om design og konstruktion af et byggeri ved Y1. Projektet var planlagt til tidsmæssigt at strække sig over flere år.

Skatterådet havde i et tidligere bindende svar til spørger bekræftet, at det arbejdssted, som byggeprojektet ved Y1 udgjorde, kunne anses for et midlertidigt arbejdssted i hele anlægsperioden, hvor spørger var til stede, jf. reglerne i ligningslovens § 9 A. Det bindende svar blev offentliggjort som SKM2021.359.SR.

Spørger havde samtidig et kontor i Y2, hvor en del af arbejdet blev udført. Kontoret blev anvendt til spørgers ledelse, økonomifunktion, designfolk m.fl. Der blev nu spurgt, om kontoret i Y2 også kunne anses for et midlertidigt arbejdssted, jf. reglerne i ligningslovens § 9 A.

Skatterådet fandt, at arbejdet på kontoret var af en karakter, der ophørte, når byggeriet var færdigt. Det arbejdssted, som spørger midlertidigt havde etableret i Y2 i forbindelse med byggeprojektet ved Y1, kunne efter Skatterådets opfattelse således også anses for et midlertidigt arbejdssted i hele anlægsperioden, jf. reglerne i ligningslovens § 9 A.

Afgørelse: Virksomhedsordningen - Overdragelse af udlejningsvirksomhed med opsparet overskud og indskudskonto til ægtefælle

SKM2021.563.LSR

En klager påtænkte at overdrage sin virksomhed i virksomhedsordningen til sin ægtefælle på vilkår, at bl.a. klagerens finansielle aktiver ikke fortsat skulle være omfattet af den virksomhedsordning, som ægtefællen indtrådte i.Landsskatteretten fandt, at det direkte af ordlyden i kildeskattelovens § 26 A, stk. 4 fremgår, at klagerens ægtefælle ved anvendelse af successionsmuligheden i bestemmelsen, indtræder i klagerens fulde virksomhedsordning, som den var opgjort af klageren ved udløbet af indkomståret før overdragelsen. Aktiver og passiver, der indgår i klagerens virksomhedsordning i året før overdragelsen, som ikke ønskes overdraget til klagerens ægtefælle, må derfor udtages af klagerens virksomhedsordning i året inden overdragelsen efter de almindelige regler for hævning og indskud i virksomhedsskattelovens § 5 og § 3, stk. 1.Landsskatteretten stadfæstede således Skatterådets besvarelse, SKM2020.483.SR.

Afgørelse: Åbenbart ulovlig skatteankenævnsafgørelse - forskerskatteordning - vederlagskrav

SKM2021.562.SR

Skatterådet fandt, at en skatteankenævnsafgørelse vedrørende anvendelse af forskerskatteordningen var åbenbart ulovlig.

Skatteankenævnet havde godkendt, at skatteyderen var omfattet af forskerskatteordningen i kildeskattelovens §§ 48 E-F under sin ansættelse hos en dansk arbejdsgiver i 2016 og 2017, selv om vederlagskravet ikke var opfyldt. Skatteankenævnet fandt, at der i forbindelse med ansættelsen var indgået en mundtlig aftale om, at skatteyderens løn skulle andrage en størrelse, der gjorde, at han var omfattet af ordningen. Lønnen blev endvidere efterfølgende reguleret til en størrelse, der opfyldte vederlagskravet i de pågældende kalenderår.

Da der forelå en skriftlig ansættelseskontrakt, som ikke opfyldte vederlagskravet, ansås det for åbenbart ulovligt at tillægge en påstand om eksistensen af en afvigende mundtlig aftale betydning for sagens resultat, ligesom det måtte anses for åbenbart ulovligt at godkende, at efterregulering af lønnen kunne bevirke, at betingelserne for anvendelse af forskerskatteordningen havde været opfyldt. Skatterådet lagde vægt på, at det fremgik af lovforarbejderne til den nævnte bestemmelse, at der ikke er mulighed for dispensation fra de objektivt fastsatte betingelser.

Dom: Splitleasing - ekstraordinær genoptagelse

SKM2021.577.BR

Sagen handlede om, hvorvidt skattemyndighederne var berettiget til hos sagsøgeren at beskatte to biler, som sagsøgeren i indkomstårene 2014-2018 splitleasede med sin samlevers selskab, hvori sagsøgeren var direktør.

Spørgsmålene i sagen var, dels om ændringerne af sagsøgerens skatteansættelser for årene 2014-2017 var foretaget i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens fristregler, dels om betingelserne for splitleasing var opfyldt i indkomståret 2018.

Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at betingelserne for at undgå beskatning af de to biler i indkomstårene 2014-2018 efter ligningslovens § 16, stk. 4, var opfyldt. Retten fremhævede i den forbindelse bl.a., at det ikke kunne føre til et andet resultat, at splitleasingaftalerne var indgået med professionelle erhvervsdrivende, eller at selskabet lod et revisorselskab varetage selskabets økonomiske forhold.

Retten fandt herefter, at sagsøgeren i indkomstårene 2014-2015 ved at lade selskabet betale for dennes private andel af vedligeholdelsesudgifterne og dele af leasingydelserne vedrørende den ene bil samt ved ikke at have ført et behørigt kørselsregnskab, herunder ved gentagne gange ikke at have foretaget korrekt registrering af privat kørsel, havde bevirket, at skattemyndighederne havde foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

For indkomstårene 2016-2017 fremhævede retten, at ændringerne var begrundet i et helt tilsvarende forhold som for indkomstårene 2014-2015 og 2018, hvorfor indkomstårene er omfattet af skatteforvaltningslovens 26, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 1, stk. 1, nr. 4.

Skatteministeriets påstand blev herefter taget til følge.

Dom: Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, 5 - ikke-selvangivne afkast af udenlandske værdipapirer - skatteyderens adgang til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelser for indkomstår med tab på investeringerne

SKM2021.576.HR

Sagen angik, om en skatteyder havde ret til ekstraordinær genoptagelse og nedsættelse af sine skatteansættelser for indkomstårene 2009 og 2011 under de foreliggende omstændigheder. Skattemyndighederne havde genoptaget skatteansættelserne ekstraordinært og forhøjet indkomsten for indkomstårene 2005-2008 og 2010 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. For indkomstårene 2012-2014 var skatteansættelserne genoptaget og indkomsten forhøjet ordinært i medfør af lovens § 26, stk. 1.

Landsretten gav Skatteministeriet medhold i, at der ikke kunne ske genoptagelse af skatteansættelserne for 2009 og 2011, hverken i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, eller nr. 8. Landsretten tilføjede, at skatteyderen (i øvrigt) ikke havde overholdt reaktionsfristen i § 27, stk. 2, 1. pkt., og at der ikke var grundlag for at se bort fra fristoverskridelsen i medfør af dispensationsbestemmelsen i § 27, stk.2, sidste pkt.

Skatteyderen ankede herefter dommen til Højesteret. For Højesteret påberåbte skatteyderen sig tillige skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Højesteret stadfæstede landsrettens dom og udtalte, at en ændring af skatteansættelserne for indkomstårene 2009 og 2011 ikke var en direkte følge af ændringerne i de genoptagne indkomstår efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2.

Der kunne endvidere ikke ske genoptagelse af indkomstårene 2009 og 2011 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Højesteret bemærkede, at bestemmelsen må forstås således, at den kun giver adgang til skattemyndighedernes forhøjelse af en skatteansættelse, men ikke til nedsættelse af en ansættelse, f.eks. som følge af tabsgivende investeringer i et indkomstår.

Endelig udtalte Højesteret, at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, at der var grundlag for at genoptage indkomstårene 2009 og 2011, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Højesteret lagde herved vægt på sammenhængen mellem § 27, stk. 1, nr. 5, og nr. 8, og at den manglende selvangivelse alene kunne bebrejdes skatteyderen.

Dom: Anke afvist grundet manglende indlevering af ekstrakt

SKM2021.580.ØLR

Sagen angik, om appellanten var berettiget til at få ekstraordinær genoptagelse af sin skatteansættelser for indkomstårene 2010, 2011 og 2012. Landsretten bestemte, at appellanten senest den 12. oktober 2021 skulle indlevere ekstrakt, hvilket landsretten gentog ved retsbog af 6. oktober 2021 efter, at appellanten havde anmodet om udsættelse af hovedforhandlingen. Ekstrakten blev ikke indleveret inden fristens udløb, og landsretten fastsatte herefter frist for indlevering af ekstrakten til den 14. oktober 2021, kl. 12.00. Den 14. oktober 2021 indleverede appellanten ca. 50 enkeltfotos, der fremstod som uddrag af forskellige sagsakter. Landsretten fandt, at disse ikke fremstod som en ekstrakt og afviste derefter anken, jf. retsplejelovens § 386, stk. 1.

Dom: Forsøgs- og forskningsudgifter - ligningslovens § 8 B - skattekredit - forrentning

SKM2021.579.BR

Sagen angik, om et selskabs udgifter på i alt 1.193.432 kr. skulle anses for driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a), eller om selskabet havde løftet bevisbyrden for, at udgifterne omfattes af ligningslovens § 8 B, stk. 1, om udgifter, der afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv.

Når et selskab har underskud, som stammer fra udgifter, der omfattes af ligningslovens § 8 B, stk. 1, har selskabet mulighed for at få udbetalt skatteværdien af underskuddet efter ligningslovens § 8 X (skattekredit).

Det var ubestridt, at der hos selskabets leverandør i Sydkorea var udviklet et nyt silkestof, som var stræk- og vaskbart, og at de udgifter, som var medgået til udviklingen af et sådant nyt silkestof, omfattes af ligningslovens § 8 B, stk. 1. Spørgsmålet i sagen var, om selskabets udgifter på 1.193.432 kr. var afholdt til udviklingen af dette nye silkestof.

Landsskatteretten havde givet selskabet medhold i, at udgifterne måtte anses for at være omfattet af ligningslovens § 8 B, og at selskabet derfor havde krav på udbetaling af en skattekredit efter ligningslovens § 8 X.

Retten (3 dommere) fandt efter en bevisvurdering under hensyntagen til sagens omstændigheder, at de anførte udgifter kunne være afholdt til forsøgs- og forskningsvirksomhed, men at der samlet set ikke med de fremlagte dokumenter og den afgivne forklaring var ført tilstrækkeligt bevis for, at dette var tilfældet.

Skatteministeriet fik derfor medhold i, at skattekreditten skulle tilbagebetales, og retten fandt ikke, at der ved sagens forløb, herunder selskabets tilbud fremsat efter sagens anlæg om at foretage indbetaling af det omtvistede beløb, forelå sådanne særlige forhold efter rentelovens § 3, stk. 5, eller efter § 5, stk. 3, at forrentning skal ske senere end fra sagsanlæg eller med en lavere rente.

Dom: Overskud ved udlejning af ejendom og indsætninger på konti

SKM2021.575.BR

Sagen angik for det første opgørelsen af den skattepligtige indkomst hidrørende fra udleje af sagsøgerens ejendom i England. Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde bevist, at han ikke var eneejer af ejendommen, og sagsøgeren var derfor skattepligtig af samtlige lejeindtægter hidrørende fra den.

Sagen angik videre beskatning af en række indsætninger på i alt 515.151 kr. på sagsøgerens bankkonto. Sagsøgeren gjorde gældende, at der var tale om et lån og fremlagde under sagen kontoudtog, hvor det af posteringsteksten fremgik, at pengene var indsat med teksten "loan", samt en udateret låneaftale. Retten fandt, at det under de foreliggende omstændigheder, hvor det store beløb blev indsat på bankkontoen over en meget kort periode, påhvilede sagsøgeren at bevise, at beløbet hidrørte fra allerede beskattede eller skattefrie midler. Denne bevisbyrde havde sagsøgeren ikke løftet, og han var derfor skattepligtig af indsætningerne på bankkontoen.

Skatteministeriet blev herefter frifundet

Dom: Genoptagelse af ejendomsvurdering

SKM2021.573.ØLR

Sagerne angår, om sagsøgeren har krav på henholdsvis ekstraordinær og ordinær genoptagelse af grundværdiansættelserne af en parcelhusgrund for vurderingsårene 2007-2011 samt 2014 og 2015, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1 og stk. 3. Grundværdien var ansat efter byggeretsværdiprincippet, og spørgsmålet var, om manglende differentierede priser ved ansættelsen kan henregnes til den fejltype, der kan begrunde genoptagelse, eller om fastsættelse heraf er en del af det beløbsmæssige vurderingsskøn.

Landsretten anførte, at anvendelse af byggeretsværdiprincippet, der som fastslået af Højesteret i UfR 2005.1164, alene er et vurderingsteknisk hjælpemiddel, bl.a. indebærer, at der i en ejendomsvurdering af parcelhusgrunde, der er større end 1.400 m², og som ikke kan udstykkes, foretages en reduktion i den beregnede kvadratmeterpris for den del af grunden, der overstiger 1.400 m².

Landsretten fandt, at det ikke alene på baggrund af det forhold, at SKAT ved sin vurdering af ejendommen ikke har anvendt differentierede satser, kan anses for godtgjort, at dette forhold skyldes fejlagtig registrering af oplysninger om ejendommens fysiske/materielle forhold om f.eks. grundstørrelse og egenskaber i relation til udstykningsmuligheder, som efter skatteforvaltningslovens § 33 kan begrunde genoptagelse.

Sagsøgerens anbringende om, at SKAT har været forpligtet til at anvende byggeretsprincippets differentierede satser for "store grunde", måtte i sig selv anses for at være en retlig indsigelse over for den måde, hvorpå SKAT har foretaget vurderingen. Med henvisning til indholdet af de specielle bemærkninger til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 33, fandt landsretten, at dette ikke kunne føre til, at betingelserne for at genoptage vurderingen, kan anses for opfyldt.

Da der herefter ikke var grundlag for til at tage stilling til, om de øvrige betingelser for genoptagelse eller ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltnings § 33 er opfyldt, tog landsretten Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge i begge sager.

Dom: Overdragelse af fast ejendom mellem interesseforbundne parter - ligningslovens § 2

SKM2021.572.ØLR

To personer var hovedaktionær i hver deres aktieselskab og sagen angik, om hovedaktionærernes overdragelse af kapitalandelene i deres kommanditselskaber til aktieselskaberne var sket til markedsprisen, jf. ligningslovens § 2. Kommanditselskabernes eneste aktiv var en fast ejendom.

Eftersom overdragelserne af kapitalandelene skete mellem interesseforbundne parter, kunne værdiansættelsen af den faste ejendom i overdragelsesaftalerne ikke uden videre lægges til grund som markedsværdien.

Det var ubestridt, at overdragelsen af kapitalandelene i kommanditselskaberne til aktieselskaberne fandt sted umiddelbart forud for, at kommanditselskaberne blev videreoverdraget til et uafhængigt aktieselskab. Den interne overdragelse af kommanditistandelene skete til en pris, der lå væsentligt underprisen ved videreoverdragelsen til det uafhængige aktieselskab.

Skattemyndighederne havde derfor været berettiget til at fastsætte værdien af den faste ejendom ved et skøn, som alene kunne tilsidesættes, såfremt hovedaktionærerne godtgjorde, at det var udøvet på e tforkert grundlag,eller det var åbenbart urimeligt.

Landsretten udtalte endvidere, at det fulgte af fast praksis, at skattemyndighederne var berettiget til i en række tilfælde at lægge en anskaffelsessum til grund, som ikke er anfægtet af skattemyndighederne eller civilretligt mellem parterne.

Hovedaktionæren havde ikke godtgjort et grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn. Det forhold, at overdragelsen af den faste ejendom måtte være sket som led i en byttehandel, kunne ikke føre til et andet resultat.

Byrettens dom, hvor Skatteministeriet var blevet frifundet, blev derfor stadfæstet.

Dom: Afskrivning - kommanditselskab - erhvervsejendom

SKM2021.571.ØLR

Sagen angik, om sagsøgerne var berettigede til at foretage afskrivninger for deres kommanditselskab på en erhvervsejendom i 2006. Landsretten bemærkede med reference til afskrivningslovens § 16, 1. pkt., at en bygning eller installation anses for anskaffet i det indkomstår, hvori bygningen eller installationen erhverves eller opføres og benyttes erhvervsmæssigt. Endvidere henviste retten til retspraksis og anførte, at det for udlejede bygninger var en forudsætning for ret til afskrivning, at bygningen var taget i brug af lejeren. Retten bemærkede, at det påhvilede den, der ville foretage afskrivning at godtgøre, at betingelserne var opfyldt.

Sagsøgerne gjorde gældende, at ejendommen var blevet erhvervet af enten G4-virksomhed eller G3-I/S, og at lejeren havde taget lejemålet i brug i 2006.

I sin begrundelse lagde landsretten bl.a. vægt på de fremlagte købsaftaler og allonger, der bl.a. indeholdt en række håndskrevne rettelser, skiftende købere samt udaterede eller manglende underskrifter. Endvidere anførte landsretten, at det endelige skøde først var underskrevet af begge parter den 1. maj 2007, og at køberen var angivet som G4-virksomhed. Landsretten lagde også vægt på, at der ikke var fremlagt dokumentation for overdragelse af ejendommen mellem G3- I/S og G4-virksomhed.

På den baggrund fandt landsretten, at aftalegrundlaget vedrørende overdragelsen af ejendommen var behæftet med en sådan grad af usikkerhed, at sagsøgerne ikke med tilstrækkelig sikkerhed havde løftet bevisbyrden for, at der inden udgangen af 2006 forelå en endelig købsaftale, der gav enten G3-I/S eller G4-virksomhed rådighed over ejendommen.

Allerede derfor fandt landsretten, at sagsøgerne ikke kunne foretage skattemæssige afskrivninger vedrørende ejendommen i dette indkomstår. På den baggrund stadfæstede landsretten byrettens dom.

Nye straffesager

SKM2021.578.BR

Straf- prøvesag - udeblivelsesdom - fusion - dokumentation for prisfastsættelse af kontrollerende transaktioner

Aktieselskabet var tiltalt for groft uagtsomt at undlade at fremsende fyldestgørende dokumentation for prisfastsættelse af kontrollerende transaktioner for skatteårene 2016-17, inden udløbet af fristen på 60 dage som var fastsat i told- og skatteforvaltningens brev. Det vedrørte det opløste selskab, som indeværende selskab var blevet fusioneret med.

Aktieselskabet udeblev fra retsmødet.

Byretten fandt selskabet skyldig i tiltalen. Selskabet idømtes en bøde på 250.000 kr. Retten henviste til bemærkningerne til lovforslag nr. 173 af 25. april 2012, pkt. 3.3.2., vedrørende dagældende skattekontrollovs § 17, stk. 3, som nugældende § 84, nr. 5, er en videreførelse af. Bødebeløbet er fastsat ud fra, at minimumsomkostninger til udarbejdelse af relevant dokumentation skønnes at være 125.000 kr., og at bøden skal afspejle, at det ikke skal kunne betale sig at lade være med at udarbejde dokumentationen.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 21/0043151
Arveforskud
Klagen vedrører gaveafgift af arveforskud. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-10-2021

Journalnr: 16/0684456
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører nægtet fradrag for kørselsudgifter, nedsat fradrag for udgifter til varekøb, kundepleje og for fejl ved maskiner, nægtet afskrivning på driftsmidler samt forhøjelse af overskud af virksomhed mm. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-10-2021

Journalnr: 17/0988133
Dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på lempelse for skat betalt til Storbritannien. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-10-2021

Journalnr: 19/0033647
Dobbeltbeskatning
Klagen vedrører nægtet lempelse for skat til Portugal, nægtet fradrag for bidrag til udenlandsk social sikring og for udgifter til fagligt kontingent. Landsskatteretten anser klager for berettiget til lempelse.
Afsagt: 11-10-2021

Journalnr: 18/0030250
Dokumentation og private udgifter mm
Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for private udgifter fratrukket i virksomheden, ikke godkendt fradrag for udgifter, hvor der mangler dokumentation, ikke godkendt fradrag for udgifter i forbindelsen med klagerens 50-års fødselsdag, ikke godkendt fradrag for udgifter til beklædning samt værdi af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-09-2021

Journalnr: 20/0024286
Fiksering af lejeindtægt og løn
Klagen vedrører forhøjelse med manglende lejeindtægt og af fradrag for løn til hovedaktionær. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-10-2021

Journalnr: 16/1898754
Fradrag for underskud af virksomhed og ugyldighed
Klagen vedrører to indkomstår, om SKATs afgørelse er ugyldig vedr. det ene og nægtet fradrag for underskud af virksomhed i det andet.. Landsskatteretten anser afgørelsen for ugyldig som ikke rettidig for så vidt angår det ene år og stadfæster fsv. angår det andet.
Afsagt: 23-09-2021

Journalnr: 20/0041282
Gaveafgift
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har opgjort gaveafgift i konsekvens af Landsskatterettens afgørelse af 7. august 2018 i sagen med sagsnr. 16-0161593. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse således, at værdien af gaven fastsættes til den anmeldte værdi.
Afsagt: 13-09-2021

Journalnr: 18/0024961
Indsætninger på bankkonto
Klagen skyldes, at indsætninger på klagerens private bankkonto er anset for yderligere løn og at indsætninger på selskabers bankkonti er anset for yderligere løn. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-10-2021

Journalnr: 18/0028932
Lån over mellemregningskonto
Klagen skyldes, at lån over mellemregningskonto er anset for udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-10-2021

Journalnr: 20/0068261
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren er fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og at han i disse år derfor ikke er berettiget til befordringsfradrag mellem Danmark og Polen efter grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§ 5 A-D. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-10-2021

Journalnr: 14/0032216
Værelsesudlejning mm
Klagen vedrører opgørelse af resultat af værelsesudlejning, ejendomsværdiskat, resultatet for udlejningsejendom efter kapitalafkastordningen, forhøjelse af personlig indkomst på baggrund af konkrete indsætninger, fradrag for renteudgifter samt gaveafgiftspligtige modtagne beløb fra klagerens far. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist, bl.a. som følge af ugyldighed.
Afsagt: 23-09-2021

Journalnr: 15/1797411
Yderligere overskud
Klagen vedrører ansat yderligere overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-09-2021

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 08-11-2021 - 07-12-2021

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 25-11-2021 dom i C-437/19 État luxembourgeois (Informations sur un groupe de contribuables)
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - administrativt samarbejde på beskatningsområdet - direktiv 2011/16/EU - artikel 1, stk. 1, artikel 5 og artikel 20, stk. 2 - anmodning om oplysninger - afgørelse om påbud om at meddele oplysninger - nægtelse af at efterkomme påbuddet - sanktion - de ønskede oplysningers »forventede relevans« - manglende individuel identifikation ved navn af de berørte skattepligtige personer - begrebet »identiteten af den person, der undersøges eller efterforskes« - begrundelse for anmodningen om oplysninger - rækkevidde - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 47 - ret til effektive retsmidler til prøvelse af afgørelsen om påbud om at meddele oplysninger - artikel 52, stk. 1 - begrænsning - overholdelse af rettighedens væsentligste indhold

Tidligere dokument: C-437/19 État luxembourgeois (Informations sur un groupe de contribuables) - Dom
Tidligere dokument: C-437/19 État du Grand-duché de Luxembourg (Informations sur un groupe de contribuables) - Indstilling

Indstillinger

C-342/20 Etableringsfrihed Veronsaajien oikeudenvalvontayksikkö (Exonération des fonds d’investissement contractuels)

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - skattelovgivning - indkomstskat for juridiske personer - investeringsfond - skattetransparent enhed - hybrid enhed - investeringer i fast ejendom og/eller ejendomsselskaber i en anden medlemsstat - mekanisme for skattemæssig transparens - krav om oprettelse i henhold til aftale - udelukkelse af investeringsfonde, der er oprettet i henhold til vedtægter - restriktion - sammenlignelighed - begrundelse - foreligger ikke

Generaladvokatens indstilling:

Artikel 63 TEUF og 65 TEUF skal fortolkes således, at et krav i en medlemsstats skattelovgivning, hvorefter en investeringsfond skal være oprettet i henhold til aftale for at kunne betragtes som skattemæssigt transparent, er i strid med de frie kapitalbevægelser, for så vidt som det udelukker investeringsfonde, der er oprettet i henhold til vedtægter i andre medlemsstater, selv om disse fonde med hensyn til transparens er objektivt sammenlignelige med fonde, der er oprettet ved aftale.