SkatteMail 2022, uge 42

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Principiel dom fra Vestre Landsret om +/- 15 %’s-reglen på gaveområdet
Første højesteretsdom om +/- 15 %’s-reglen på gaveområdet og om forrentning i sager indbragt af Skatteministeriet
Nyt styresignal om fritagelse for udbytteskat for udenlandske foreninger mv.

SKM-meddelelse
Aftale mellem formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen, Motorstyrelsen og Vurderingsstyrelsen om sager som skal forelægges for Skatterådet

Domme
Ekstraordinær genoptagelse - ændring i det privatretlige grundlag for ansættelsen
Værdiansættelsescirkulæret - +/- 15 %'s-reglen - succession - forrentning
Lønomlægning - lønmodtagerfradrag - bonuskontoordning
Omkostningsgodtgørelse - hæftelse - no cure no pay - forældelse
Skønsmæssig ansættelse - indsætninger - lån - frist
Virksomhedsophør
Indsætninger - hævninger - skattepligtig indkomst
Spil - Vilkår tilknyttet salgsfremmende foranstaltninger
Køb af ejendom til underpris, periodisering og ekstraordinær genoptagelse

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
1 dom

Nyt fra EU

 

Artikler og interessante links

Kammeradvokaten

Principiel dom fra Vestre Landsret om +/- 15 %’s-reglen på gaveområdet

Landsretten gav Skatteministeriet medhold i, at realkreditbelåning af 4 ejendomme udgjorde ”særlige omstændigheder”, og at ejendommene derfor ikke kunne overdrages til skatteyderens to børn til en værdi svarende til den seneste offentlige vurdering fratrukket 15 %.

Kammeradvokaten

Første højesteretsdom om +/- 15 %’s-reglen på gaveområdet og om forrentning i sager indbragt af Skatteministeriet

Højesteret fandt – ligesom landsretten – at der forelå særlige omstændigheder, som medførte, at en familiehandel ikke kunne ske til en værdi inden for 15 % af den offentlige vurdering.

PwC

Nyt styresignal om fritagelse for udbytteskat for udenlandske foreninger mv.

Den 27. september 2022 har Skattestyrelsen offentliggjort et styresignal.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Aftale mellem formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen, Motorstyrelsen og Vurderingsstyrelsen om sager som skal forelægges for Skatterådet

SKM2022.501.SKTST

Aftale mellem formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen, Motorstyrelsen og Vurderingsstyrelsen om sager som skal forelægges for Skatterådet. Den nye aftale har virkning fra offentliggørelsen.

 

Dom: Ekstraordinær genoptagelse - ændring i det privatretlige grundlag for ansættelsen

SKM2022.508.ØLR

Under hensyn til indholdet af voldgiftsrettens kendelse, der fastslog, at appellanten som følge af urigtige forudsætninger ikke er bundet af en aftale om tegning af kommanditanparter, og at de ved tegningen udvekslede ydelser skal tilbageføres med virkning fra det oprindelige tegningstidspunkt den 22. december 2005, tiltrådte landsretten, at voldgiftskendelsen udgør en sådan ændring i det privatretlige grundlag for appellantens skatteansættelser for indkomstårene 2005-2009 og 2011, at ansættelserne kan genoptages efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1.

Landsretten tiltrådte endvidere, at indholdet af Den Juridiske Vejlednings afsnit C.H.2.1.6.14 vedrørende ophævelse af aftaler om salg af fast ejendom ikke kan føre til en ændret vurdering.

På den baggrund stadfæstede landsretten byrettens dom om frifindelse af Skatteministeriet.

 

Dom: Værdiansættelsescirkulæret - +/- 15 %'s-reglen - succession - forrentning

SKM2022.507.HR

Den 10. maj 2014 solgte A sin ejendom til sine fem døtre for 1.615.000 kr. svarende til den seneste offentlige vurdering fratrukket 15 %. Døtrene, som ifølge aftalen skulle overtage ejendommen den 30. juni 2014, videresolgte den 21. maj 2014 ejendommen til en kommune for 5 mio. kr. med overtagelse den 1. juli 2014.

Sagen angik, om skattemyndighederne skulle respektere værdiansættelsen på 1.615.000 kr. på grundlag af 15 %'s-reglen i det dagældende værdiansættelsescirkulære (cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gave-afgiftsberegning).

Hvis værdien ikke skulle ansættes efter 15%'s-reglen, var der spørgsmål om bl.a., hvorvidt skattemyndighederne havde krav på renter af krav efter boafgiftsloven og dødsboskatteloven i perioden efter, at Skatteministeriet som følge af Landsskatterettens afgørelse i sagen havde tilbagebetalt den opkrævede gaveafgiftog mellemperiodeskat.

Højesteret tiltrådte af de grunde, som landsretten havde anført, at skattemyndighederne var berettigede til at fastsætte ejendommens handelsværdi til 5 mio. kr. Det var heller ikke efter det, der var fremlagt for Højesteret, godtgjort, at der forelå en fast administrativ praksis for, at en værdiansættelse, der ikke afvigermere end 15 % fra den kontante ejendomsværdi, altid skulle lægges til grund af skattemyndighederne på gaveområdet.

Højesteret tiltrådte herudover, at overdragelsen af ejendommen ikke var omfattet af kildeskattelovens § 33 C om succession ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed, og at dette ikke kunne føre til, at ejendommen ansås for overraget direkte fra A til kommunen.

Om spørgsmålet om forrentning af kravet fandt Højesteret ligesom landsretten, at der ikke var hjemmel i boafgiftsloven og dødsboskatteloven til at fravige bestemmelserne sådan, at der ikke skulle betales renter i perioden efter, at skattemyndighederne tilbagebetalte den opkrævede gaveafgift og mellemperiodeskat som følge af, at myndighederne ikke havde fået medhold i Landsskatteretten. Desuden fandt Højesteret, at det ikke var i strid med forvaltningsretlige principper eller andre regler, at skattemyndighederne i forbindelse med tilbagebetalingen afslog at modtage frivillig indbetaling af beløbene med forbehold om tilbagebetaling, hvis domstolene kom til samme resultat som Landsskatteretten.

 

Dom: Lønomlægning - lønmodtagerfradrag - bonuskontoordning

SKM2022.505.BR

Sagen angik i første række spørgsmålet, om en bonuskontoordning havde karakter af gyldig lønomlægning i skattemæssig henseende. I anden række angik sagen, om foretagne køb fra bonuskontoen kunne fradrages som lønmodtagerudgifter, jf. ligningslovens § 9.

På baggrund af bonusordningens sammensætning og anvendelse fandt retten, der var besat med tre dommere, at ordningen skulle behandles efter reglerne om lønomlægning.

Retten fandt ikke, at betingelserne for at anerkende lønomlægningen i skattemæssig henseende var opfyldt. Retten vurderede, at aftaletidspunktet, hvor der skete ændring i lønnens sammensætning, lå efter det tidspunkt, hvor medarbejderen fik ret til den løn, som aftalen vedrørte, og at aftalen om lønomlægning ikke udgjorde en reel ændring af lønnens sammensætning, som ikke indebar betaling for rent private goder med ubeskattede midler.

Videre fandt retten det ikke godtgjort, at en række udgifter, som lønmodtagerne havde afholdt fra bonuskontoen, var relateret til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsterhvervelsen, og udgifterne var derfor ikke fradragsberettigede, jf. ligningslovens § 9.

Skatteministeriet blev derfor frifundet, således at Landsskatterettens forudgående afgørelser (herunder SKM2020.333.LSR) blev opretholdt.

 

Dom: Omkostningsgodtgørelse - hæftelse - no cure no pay - forældelse

SKM2022.504.VLR

Sagen angik, om en skatteyder hæftede for et honorarkrav fra et rådgiverselskab i forbindelse med selskabets sagkyndige bistand til en vunden skattesag, og derfor havde krav på omkostningsgodtgørelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1.

Med henvisning til UfR 2015.3383.H (SKM2015.479.HR) fastslog landsretten, at det er en grundlæggende betingelse for at opnå omkostningsgodtgørelse, at den skattepligtige hæfter for udgifterne til den sagkyndige bistand, og at der i den forbindelse skal lægges vægt på aftalegrundlaget.

Det fremgik af rådgiverselskabets hjemmeside, som skatteyderen kendte, at selskabet påtog sig at føre skattesager efter no cure no pay-princippet, og at det i praksis betød, at klienten ingen udgifter havde når sagen blev ført. Derudover fremgik det af hjemmesiden, at hvis en sag blev vundet med mere end 50 procent, skulle klienten blot underskrive en transporterklæring, hvorefter selskabet ville rekvirere vederlaget hos skattemyndighederne.

Under hensyn hertil og indholdet af den korrespondance, der havde været mellem skatteyderen i selskabet i forbindelse med påtagelse af skattesagen, fandt landsretten, at skatteyderen ikke hæftede for udgifterne til selskabets bistand, hvorfor der ikke kunne opnås omkostningsgodtgørelse efter skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1.

Landsretten fandt desuden, at skattemyndighedernes efteropkrævning af omkostningsgodtgørelsen ikke var forældet, samt at Skatteankestyrelsen ved sin afgørelse om hjemvisning af sagen havde haft hjemmel til af egen drift at inddrage betragtninger om grundlæggende betingelser for omkostningsgodtgørelse.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom

 

Dom: Skønsmæssig ansættelse - indsætninger - lån - frist

SKM2022.503.BR

Sagen angik, om SKAT (nu Skattestyrelsen) var berettiget til at fastsætte skatteyderens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2006-2012 skønsmæssigt, og om skønnet kunne tilsidesættes. Derudover var spørgsmålet om fristerne for, hvornår skatteansættelserne for 2006-2009 kunne ændres, var overholdt.

Skatteyderen havde for de pågældende indkomstår - på nær ét indkomstår - selvangivet indkomst med kr. 0,- Af kontoudtog mv. for skatteyderens konti fremgik det, at der indgik meget betydelig beløb ligesom der blev hævet, og anvendt meget betydelige beløb.

Efter de foreliggende oplysninger havde der ikke været udarbejdet erhvervsmæssige opgørelser over indtægter og udgifter. Der forelå derfor ikke regnskaber eller andre oplysninger, der kunne danne grundlag for skatteansættelsen. Skattemyndighederne var derfor været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse.

Retten bemærkede bl.a., at skatteyderen selv havde valgt at sammenblande sine private og sine forretningsmæssige forhold ved anvendelse af samme konti til såvel private som forretningsmæssig brug.

Retten fandt, at skatteyderen ikke ved sin forklaring i sagen og ved sine venners forklaringer om lån havde godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse var åbenbart urimelig eller hvilede på et klart fejlagtigt grundlag. Retten fandt herefter, at skatteyderen havde handlet i hvert fald groft uagtsomt ved hans indkomsts opgørelser for 2006-2009, hvorfor betingelserne for ekstraordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for disse indkomstår var derfor opfyldt.

Retten lagde til grund, at skatteyderen i vidt omfang optog lån hos venner og bekendte. En række af disse lån var godkendt af skattemyndighederne som ikke-skattepligtige overførelser. Andre lån var ikke godkendt af skattemyndighederne af forskellige årsager. Vedrørende flere af lånene forklarede långiver eller dennes repræsentant i retten, at man nok ikke forventede at modtage tilbagebetaling, og en enkelt långiver var ikke selv klar over, om der var tale om lån eller gave.

Retten fandt - trods de afgivne forklaringer under sagen - at lånene ikke i videre omfang end godkendt af skattemyndighederne var tilstrækkeligt bestyrket ved objektive kendsgerninger. Retten fandt herefter, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige forhøjelse af skatteyderens indkomst for de pågældende indkomstår, hvorfor Skatteministeriet blev frifundet.

 

Dom: Virksomhedsophør

SKM2022.502.BR

Sagsøgerne solgte den 22. marts 2012 samtlige kommanditanparter i de vindmølleprojekter, som de havde andele i, og købte den 30. december 2013 igen anparter i vindmølleprojekter.

Retten fandt, at det ikke alene ved de afgivne forklaringer var godtgjort eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at det efter frasalget af samtlige anparter var hensigten at fortsætte virksomheden. Da der endvidere forløb 1 år og 9 måneder, før der på ny kom aktivitet i virksomheden ved køb af anparter i vindmølleprojekter, fandt retten, at virksomheden måtte anses for ophørt i 2012. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at sagsøgerne bevarede medejerskabet til komplementarselskabet i det ene kommanditselskab.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

 

Dom: Indsætninger - hævninger - skattepligtig indkomst

SKM2022.500.ØLR

Sagen angik, om en række hævninger i indkomstårene 2012 og 2013, der ubestridt blev hævet af appellanten fra et selskab, han var eneanpartshaver i, udgjorde skattepligtig lønindkomst for ham. Derudover angik sagen, om en række indsætninger på appellantens private bankkonto i indkomståret 2014 udgjorde skattepligtig lønindkomst for ham.

Landsretten tiltrådte af de grunde, som byretten anførte, at appellanten ikke havde godtgjort, at hævningerne og indsætningerne ikke var skattepligtig indkomst for ham. For så vidt angår hævningerne lagde landsretten tillige vægt på, at der ikke var fremlagt bogføringsmateriale for selskabet, der understøttede appellantens forklaring om, hvad de hævede beløb var blevet anvendt til.

 

Dom: Spil - Vilkår tilknyttet salgsfremmende foranstaltninger

SKM2022.499.BR

Sagen vedrørte om alle vilkår var oplyst på en klar og tydelig måde i umiddelbar tilknytning til tilbud om salgsfremmende foranstaltninger i forbindelse med udbud af onlinekasino og væddemål. Spiludbyderen forklarede under retssagen, at de var sikker på, at det, de foretog sig, var i overensstemmelse med lovgivningen. Spiludbyderen forklarede yderligere, at der var oplyst om det indhold, som udbyderen fandt væsentlig. Spiludbyderen havde tilbudt salgsfremmende foranstaltninger uden at angive ved første præsentation, at der var et gennemspilskrav, visse spil ikke bidrog til gennemspilskravet, at spilleren havde 60 dage til at opfylde vilkår, der var indbetalingskrav, tidsbegrænsning på anvendelse af den salgsfremmende foranstaltning og en minimumsindbetaling.

Retten fandt, at en fortolkning af de konkrete bestemmelser, hvorefter alle væsentlige vilkår skal oplyses sammen med første præsentation af tilbuddet på udbyderens egen hjemmeside, mens øvrige vilkår ikke må være mere end ét klik væk, er i overensstemmelse med regelsættets formål og forarbejder. Dette ansås også for at være tilfældet for så vidt angår fortolkningen, hvorefter det kan accepteres, at der skal scrolles forudsat, at det fremstår klart og tydeligt for forbrugeren, at det er nødvendigt at scrolle.

Det var ubestridt, at de nævnte oplysninger ikke var anført sammen med første præsentation af tilbuddet, og at alle vilkår ikke var tilgængelige efter ét klik, da det for at nå frem til alle vilkår var nødvendigt enten at scrolle til bunden af siden eller at klikke endnu en gang.

På baggrund heraf fandt retten, at spiludbyderen havde overtrådt de omhandlede bestemmelser.

Ved vurderingen af tilregnelse, lagde retten vægt på, at lovgivningen på gerningstidspunktet var relativ ny, og at spiludbyderen for at overholde de omhandlede bekendtgørelsers bestemmelser, skulle fortolke på ordene "klar og tydelig" og "umiddelbar tilknytning", samt at der ikke var mulighed for på forhånd at opnå et bindende svar fra Spillemyndigheden, således som det kendes indenfor andre af skatteministeriets ressortområder. Dertil kommer, at der ikke tidligere har været foretaget domstolsprøvelse af Spillemyndighedens fortolkning af reglerne, således som de er kommet til udtryk i vejledningen fra 2014, der på visse punkter er uddybet og ændret i 2020.

Under disse omstændigheder fandtes spiludbyderens overtrædelser for at bero på simpel uagtsomhed, hvorfor spiludbyderen frifandtes.

 

Dom: Køb af ejendom til underpris, periodisering og ekstraordinær genoptagelse

SKM2022.498.BR

Aftalen om køb af den omhandlede lejlighed blev indgået mellem interesseforbundne parter. Retten fandt under henvisning til salgspriser for sammenlignelige ejendomme, at lejligheden var købt til underpris, og at det af SKAT udøvede skøn over lejlighedens handelsværdi hverken var udøvet på et forkert eller mangelfuldt grundlag eller var åbenbart urimeligt.

Der var i 2010 underskrevet et betinget skøde om køb af lejligheden, men beskatningen skete i 2012. Retten fandt det ikke godtgjort, at der blev indgået en endelig og bindende aftale mellem parterne om køb af lejligheden forud for 2012, hvorfor det var med rette, at beskatningen var bedømt ud fra indkomståret 2012. Retten henviste bl.a. til, parterne ikke havde handlet i overensstemmelse med vilkårene i det betingede skøde, at det ikke var godtgjort, at risikoen overgik til køber i 2010, og at det betingede skøde heller ikke blev tinglyst.

Da lejligheden var solgt til en pris, der lå væsentlig under markedsprisen, måtte det lægges til grund, at sagsøgeren ved ikke i den anledning at selvangive nogen indkomst skatteretligt bedømt havde handlet groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Det kunne ikke føre til en anden bedømmelse, at strafferetlig forfølgning var henholdsvis frafaldet, henholdsvis stillet i bero.

Retten fandt endelig, at SKAT havde overholdt fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Ansættelserne for de sagsøgende selskaber var følgelig også korrekte.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 19/0042980
Arbejdsudleje
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset brug af udenlandsk arbejdskraft for arbejdsudleje. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-09-2022

Journalnr: 18/0004209
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører opgørelse af virksomhedens hæftelse for manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-09-2022

Journalnr: 21/0041631
Diverse forhold
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til de påklagede kreditorer, fradrag for udgifter til massage samt for privat privat andel af varme udgifter. Landsskatteretten godkender fradrag for varmeudgifter.
Afsagt: 29-09-2022

Journalnr: 20/0072919
Fondsbeskatning
Skattestyrelsen har på anmodning fra en fond genoptaget fondens skatteansættelser for to indkomstår med henblik på fremførsel af underskud. Skattestyrelsen har i den forbindelse afvist ændringerne og i stedet forhøjet skatteansættelserne for begge år.
Afsagt: 29-09-2022

Journalnr: 21/0024383
Forhøjelse af resultat
Klagen vedrører forhøjelse af resultat fra udlejningslejlighed - ikke selvangivne lejeindtægter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-09-2022

Journalnr: 21/0058077
Gaveafgift
Klagen vedrører opgørelse af gaveafgift før fradrag af tinglysningsafgift. Landsskatteretten nedsætter gaveafgiften til det af klager påståede.
Afsagt: 29-09-2022

Journalnr: 20/0103204
Hovedaktionærlån og genvundne afskrivninger
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren har optaget et ulovligt hovedaktionærlån kr. og beskattet dette som udbytte, der beskattes som aktieindkomst. Endvidere har Skattestyrelsen truffet afgørelse om, at klageren skal beskattes af genvundne afskrivninger samt at der ikke i medfør af den tidligere gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst med Tyskland kan gives lempelse efter exemptionsmetoden herfor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-09-2022

Journalnr: 19/0074778
Indsætninger på privat konto mm
Klagen skyldes, at indsætninger på klagerens private konto er anset for skattepligtig indkomst og at overførsler fra og hævninger på selskabers konti tillige er anset for skattepligtig indkomst hos klager. Landsskatteretten forhøjer den skattepligtige indkomst yderligere.
Afsagt: 29-09-2022

Journalnr: 20/0057057
Kursgevinst
Klagen vedrører beskatning af klagerens andel af skattepligtig kursgevinst på frigjort gæld i fremmed valuta ved deltagelse i K/S. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-09-2022

Journalnr: 21/0111081
Køb af udenlandsk valuta
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst vedrørende ikke godkendte fradrag for udgifter til køb af udenlandsk valuta. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen i overvejende grad.
Afsagt: 22-09-2022

Journalnr: 13/5526121
Overskud af virksomhed, aktieindkomst og kørselsgodtgørelse
Klagen vedrører nægtelse af, at udbetalt kørselsgodtgørelse er skattefri, samt beskatning af overskud af selvstændig virksomhed og forhøjelse af aktieindkomst. Landsskatteretten nedsætter overskud af virksomhed og aktieindkomst.
Afsagt: 25-09-2022

Journalnr: 19/0089443
Privat udtagning af varer
Klagen vedrører beskatning af værdi af privat udtag af varer fra selvstændig virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-09-2022

Journalnr: 19/0086242
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud. Landsskatteretten ændrer ansættelsen delvist.
Afsagt: 29-09-2022

Journalnr: 21/0110055
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Skattestyrelsen har genoptaget og skønsmæssigt forhøjet klagerens skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og § 27, stk. 2. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-09-2022

Journalnr: 21/0082574
Udvikling af app
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har anset de af selskabet afholdte udgifter til udvikling af en app for omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-09-2022

Journalnr: 20/0059102
Unoterede aktier
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst vedrørende fradrag for tab på unoterede aktier, samt nedsat klagerens aktieindkomst vedrørende udbytte af unoterede aktier. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-09-2022

Journalnr: 13/5525874
Yderligere omsætning mm
Klagen vedrører yderligere omsætning vedr. indsættelser bankkonto samt forhøjelse af skattepligtig indkomst vedr. ikke godkendt fradrag for husleje, reparationer mm. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-09-2022

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 24-10-2022 - 22-11-2022

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 10-11-2022 dom i C-414/21 Etableringsfrihed VP Capital
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - etableringsfrihed - artikel 49 TEUF og 54 TEUF - flytning af et selskabs vedtægtsmæssige hjemsted til en anden medlemsstat end den, hvor det er stiftet - tilbageførsel af nedskrivninger, der er bogført før flytningen - fritagelse - sammenlignelige situationer

Tidligere dokument: C-414/21 Etableringsfrihed VP Capital - Dom

 

Domme
C-295/21 Allianz Benelux

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber i forskellige medlemsstater - direktiv 90/435/EØF - artikel 4, stk. 1 - fritagelse hos et moderselskab af udbytte, udloddet af dets datterselskab - fremførsel af overskydende endeligt beskattet indkomst til efterfølgende skatteår - et andet selskabs overtagelse af et selskab, der råder over overskydende endeligt beskattet indkomst - national lovgivning, der begrænser overførslen af disse overskud til det overtagende selskab

Domstolens dom:

Artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater

skal fortolkes således, at

denne bestemmelse ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter udbytte som et selskab modtager medregnes i dette selskabs beskatningsgrundlag, før det fratrækkes med 95% af udbyttebeløbet, og hvorefter det tillades, at dette fradrag i givet fald fremføres til efterfølgende skatteår, men som imidlertid i tilfælde af, at dette selskab overtages ved en fusion, begrænser overførslen af fremførslen af dette fradrag til det overtagende selskab forholdsmæssigt til den del, som det overtagne selskabs nettoskatteaktiver udgør i den samlede værdi af det overtagende og det overtagne selskabs nettoskatteaktiver.

Tidligere dokument: C-295/21 Allianz Benelux - Indstilling


Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

CM 4773 2022 REV 1 - NOTICE OF MEETING AND PROVISIONAL AGENDA. Code of Conduct Group (Business Taxation)

CM 4773 2022 REV 2 - NOTICE OF MEETING AND PROVISIONAL AGENDA. Code of Conduct Group (Business Taxation)