SkatteMail 2020, uge 42

Kære Læser

I denne uges SkatteMail kan du bl.a. læse, at Skatteministeriet vil skærpe indsatsen mod organiseret svindel. Der er sat et lovforslag i høring, der giver Skattestyrelsen stærkere værktøjer til at bekæmpe organiseret svindel. Der lægges op til en betydelig stramning på kontrolområdet.

God fornøjelse med læsningen.

Flemming L. Bach


 

Indhold

Artikler og interessante links
Gældskonverteringer sker ofte for sent
De nye regler om lagerbeskatning af ejendomme
Sidste udkald for de gamle...
International community renews commitment to address tax challenges from digitalisation of the economy
OECD Secretary-General Tax Report to G20 Finance Ministers and Central Bank Governors (Saudi Arabia) - October 2020
Finansieringen af "Arne"-pensionen
Praksisændring: Styresignal vedr. beskatning ved medarbejderes køb af aktier eller anparter i det selskab, hvor de er ansat
Skatteministeriet vil igen skærpe indsatsen mod organiseret svindel

SKM-meddelelse
Indefrysning af ejendomsskatter - rentesats 2021

Bindende svar
Køb af interessentskabsandel, selvstændigt erhvervsdrivende, ligningslovens § 4
Køb af andele i nyetableret partnerselskab, værdiansættelse, selvstændigt erhvervsdrivende, lig-ningslovens § 4

Afgørelser
Ekstraordinær genoptagelse
Forskerskatteordningen

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

BDO

Gældskonverteringer sker ofte for sent

Selskaber med økonomiske problemer understøttes ofte af deres hovedaktionær med lån fremfor med ny kapital. Det er der intet unaturligt i, men skattemæssigt er det ikke altid optimalt

BDO

De nye regler om lagerbeskatning af ejendomme

Selvom regeringen endnu ikke har fremlagt et lovudkast, så tegner der sig et nogenlunde klart billede af, hvordan de kommende regler om løbende beskatning af værdistigninger på visse ejendomme kommer til at se ud

Beierholm

Sidste udkald for de gamle...

Pr. 1. november 2020 lukkes de gamle ejendomsvurderinger permanent

OECD

International community renews commitment to address tax challenges from digitalisation of the economy

The international community has made substantial progress towards reaching a consensus-based long-term solution to the tax challenges arising from the digitalisation of the economy, and agreed to keep working towards an agreement by mid-2021, according to a Statement released today.

OECD

OECD Secretary-General Tax Report to G20 Finance Ministers and Central Bank Governors (Saudi Arabia) - October 2020

In addition to an update on the progress we are making to address the tax challenges arising from the digitalisation of the economy, the report provides the latest progress on other G20 deliverables: notably on tax transparency with the 2019 AEOI figures, implementation of the BEPS standards & capacity building for developing countries.

PwC

Finansieringen af "Arne"-pensionen

En politisk aftale om gennemførelse af ”Arne-pensionen” kom natten til lørdag på plads. Med få ændringer og lidt uddybninger synes selve forslaget til tidlig...

Redmark

Praksisændring: Styresignal vedr. beskatning ved medarbejderes køb af aktier eller anparter i det selskab, hvor de er ansat

I starten af september udsendte skattestyrelsen et styresignal omkring medarbejderes erhvervelse af aktier eller anparter til indre værdi el ...

TVC Advokatfirma

Skatteministeriet vil igen skærpe indsatsen mod organiseret svindel

Skatteminister Morten Bødskov har sat et lovforslag i høring, der giver Skattestyrelsen stærkere værktøjer til at bekæmpe organiseret svindel

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Indefrysning af ejendomsskatter - rentesats 2021

SKM2020.413.SKTST

Meddelelse - rentesats ved indefrysning af ejendomsskatter for 2021 bliver 0,47%

 

Bindende svar: Køb af interessentskabsandel, selvstændigt erhvervsdrivende, ligningslovens § 4

SKM2020.412.SR

Spørger påtænker at købe 51 % af Virksomhed I/S. Spørger køber andelen af den ene af de nuværende deltagere, Interessenten. Interessentskabet er startet ved, at Interessenten har solgt sin virksomhed til Kapitalinteressenten ApS, og de har sammen stiftet interessentskabet, hvor Kapitalinteressenten ApS har indskudt driften af virksomheden. Købt goodwill og større aktiver er alene ejet af Kapitalinteressenten ApS, der stiller disse til rådighed for interessentskabet, men oparbejdet goodwill efter starten af interessentskabet tilhører interessentskabet. Skatterådet kan bekræfte, at Spørger vil kunne anses for at være selvstændigt erhvervsdrivende, da Spørger vil få reel indflydelse på de overordnede beslutninger. Spørger har købt en andel af den oparbejdede goodwill og har en personlig og ubegrænset hæftelse for interessentskabets forpligtelser, og har derfor også en væsentlig økonomisk risiko.

 

Bindende svar: Køb af andele i nyetableret partnerselskab, værdiansættelse, selvstændigt erhvervsdrivende, lig-ningslovens § 4

SKM2020.414.SR

Spørger er ansat i en international koncern. Koncernen påtænker at indskyde den danske del af virksomheden, der i dag drives i Dansk ApS i et P/S, og at tilbyde Spørger at blive medejer af Dansk P/S med en 10 % ejerandel. Dansk ApS vil eje de øvrige 80 % af andelene i P/S'et. Skatterådet kan bekræfte, at Spørger, enten direkte eller via et af ham 100 % ejet selskab, kan erhverve de 10 % af Dansk P/S til indre værdi uden beregning af goodwill. Skatterådet kan også bekræfte, at senere erhververe vil kunne erhverve en andel i P/S til indre værdi uden beregning af goodwill. Skatterådet kan bekræfte, at Spørger vil kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende ved erhvervelsen af en ejerandel på 10 % af P/S'et. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at Spørger har foretaget et indskud på mellem 1 og 2 mio. kr. i P/S'et, og at Spørger også har en økonomisk risiko via sin investering i det ultimative moderselskab, og dermed er medejer i Dansk ApS. Spørger er deltager i direktionen i P/S'et og har via sin ejerandel i det bagvedliggende koncernselskab indflydelse på virksomhedens overordnede strategiske ledelse, da han deltager i koncernens øverste ledelse. Skatterådet afviser at besvare spørgsmålet om det har betydning, hvis ApS'et gør brug af at opdele selskabet i aktieklasser.

 

Afgørelse: Ekstraordinær genoptagelse

SKM2020.408.LSR

Klagen skyldtes, at Skattestyrelsen havde afslået en anmodning om ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2008 til 2010. Landsskatteretten fandt, at der var begået en myndighedsfejl i forbindelse med udskriften af årsopgørelsen for 2008. Det var således en registreringsfejl, at klageren for indkomstårene 2008 til 2010 var blevet anset for skattepligtig til Danmark, idet skattepligten ophørte den 30. juni 2007 i forbindelse med klagerens fraflytning. Landsskatteretten fandt herved, at betingelsen om "særlige omstændigheder" i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, var opfyldt. Klageren ansås dog senest for at have fået kundskab til fejlregistreringen i forbindelse med udsendelse af årsopgørelse for indkomståret 2010, da han modtog grøn check på 1.300 kr., der senere blev udbetalt. 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., ansås derfor ikke iagttaget. Landsskatteretten fandt endvidere ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse fristen for suspenderet, jf. § 27, stk. 2, sidste pkt. Landsskatteretten stadfæstede på den baggrund Skattestyrelsens afgørelse.

 

Afgørelse: Forskerskatteordningen

SKM2020.407.LSR

Sagen drejede sig om, hvorvidt klageren kunne opfylde betingelserne i kildeskattelovens § 48 E, for at blive beskattet efter reglerne i kildeskattelovens § 48 F. Det måtte lægges til grund, at klageren i SKATs systemer var registreret som fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2008-2010 af renteindtægter, og at han modtog grøn check på 1.300 kr. i 2010. Klageren havde således været registreret som fuldt skattepligtig til Danmark inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen pr. 1. oktober 2017, ligesom der var udsendt årsopgørelser i overensstemmelser hermed. Efter de foreliggende og ikke påklagede skatteansættelser for indkomstårene 2008 til 2010 var klageren således skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 i indkomstårene 2008, 2009 og 2010. I overensstemmelse med praksis kunne klageren således ikke anses at opfylde de objektive betingelser i kildeskattelovens § 48 E. Ved klagerens ansættelse hos H1 den 27. september 2017 opfyldte han derfor ikke kravet i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1. Landsskatteretten stadfæstede samtidig i en anden afgørelse Skattestyrelsens afslag på ekstraordinær genoptagelse, hvorfor de foreliggende skatteansættelser/årsopgørelser måtte lægges til grund ved afgørelsen. Landsskatteretten stadfæstede herefter Skattestyrelsens afgørelse.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 20/0016507
Genoptagelse af indkomstansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomstårene 2016 og 2017. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-09-2020

Journalnr: 19/0085302
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2002-2013. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-09-2020

Journalnr: 13/0187210
Afskrivning af software
Klagen vedrører nægtet fradrag for afskrivning af software. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-09-2020

Journalnr: 16/0295816
Diverse udgifter
Klagen vedrører nedsat eller nægtet fradrag for udgifter til brændstof, reparation af bil, småanskaffelser og avisabonnement samt yderligere omsætning. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist.
Afsagt: 03-09-2020

Journalnr: 15/2890324
Eget vareforbrug
Klagen vedrører indkomstforhøjelse med eget vareforbrug og skønsmæssig forhøjelse af indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-09-2020

Journalnr: 15/0305059
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed og brug af virksomhedsordningen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-09-2020

Journalnr: 17/0991117
Genoptagelse af skatteansættelsen
Der klages over, at SKAT ikke har genoptaget skatteansættelsen og nedsat den skattepligtige indkomst med fradrag for tab på fordring. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-09-2020

Journalnr: 18/0004207
Genoptagelse af skatteansættelsen
Der klages over, at Skattestyrelsen har genoptaget klagerens skatteansættelse ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. nr. 2, jf. stk. 2. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-09-2020

Journalnr: 19/0042916
Hævninger på bankkonto
Klagen skyldes, at hævninger på selskabets konto er anset som løn. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-09-2020

Journalnr: 16/0704090
Indsætninger på bankkonto
Klagen vedrører yderligere skattepligtig indkomst baseret på indsætninger på bankkonto. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-08-2020

Journalnr: 16/1673620
Lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivenmde
Klagen skyldes, at SKAT har anset klageren som lønmodtager i forbindelse med sit virke som døgnpleje. SKAT har derfor nedsat overskud fra virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-08-2020

Journalnr: 17/0989068
Lån over mellemregningskonto mm
Klagen skyldes, at lån over mellemregningskontoen anset for yderligere løn samt beskatning af kapitalindkomst. Landsskatteretten stadfæster med mindre beløbsmæssige ændringer.
Afsagt: 05-08-2020

Journalnr: 17/0987490
Nedslag i spilleafgift
Klagen skyldes, at SKAT ikke anser selskabet for berettiget til at opnå et nedslag i betaling af spilleafgift, idet selskabet har udbetalt udlodningsmidler til foreninger, der ikke kan anses for at have almennyttige eller velgørende formål. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-07-2020

Journalnr: 18/0004166
Regulering af afskrivninger
Klagen skyldes, at SKAT efter ændring af fordelingen af grundlaget for udbetaling af skattekredit mellem selskaber i sambeskatningen, jf. ligningslovens § 8 X, stk. 2, har nægtet et af selskaberne i sambeskatningen efterfølgende regulering af afskrivningerne. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-09-2020

Journalnr: 20/0049581
Regulering af afskrivninger
Klagen skyldes, at SKAT efter ændring af fordelingen af grundlaget for udbetaling af skattekredit mellem selskaber i sambeskatningen, jf. ligningslovens § 8 X, stk. 2, har nægtet et af selskaberne i sambeskatningen efterfølgende regulering af afskrivninger. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-09-2020

Journalnr: 18/0002816
Renteudgifter
Klagen vedrører nedsat fradrag for renteudgifter i virksomhed og af gæld til pengeinstitutter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-09-2020

Journalnr: 20/0047575
Skønsmæssig ansættelse af indkomst
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har skønsmæssigt ansat selskabets skattepligtige indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-09-2020

Journalnr: 16/0090910
Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten hjemviser sagen.
Afsagt: 03-09-2020

Journalnr: 17/0679731
Skønsmæssig forhøjelse af resultat af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af resultat af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-09-2020

Journalnr: 19/0001114
Yderligere A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører ansættelse af yderligere AM-bidrag og A-skat. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-09-2020

Journalnr: 17/0989920
Yderligere lejeindtægt mm
Klagen vedrører beskatning af yderligere lejeindtægter ved udlejning af sommerhus og skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten nedsætter lejeindtægter til nul og den skønsmæssige forhøjelse i overvejende grad.
Afsagt: 23-09-2020

 

Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

informal videoconference of the members of the working party on tax questions (direct taxation - dac)

 

Lovtidende

Bekendtgørelse af lov om kommunal ejendomsskat, LBK nr 1463 af 06/10/2020. Udstedt af Skatteministeriet

Høringsportalen

Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
Oprettelsesdato: 12-10-2020
Høringsfrist: 29-10-2020

Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, justering af reglerne for investeringsinstitutters beskatning af udbytter fra danske aktier og forhøjelse af det skattefri bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v.)
Oprettelsesdato: 12-10-2020
Høringsfrist: 13-11-2020

 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 28 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Justering af definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselskaber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finansielle konti m.v.).

Bilag

Bilag 2

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 4 Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og forskellige andre love. (Gennemførelse af direktiv om at imødekomme det akutte behov for at udsætte visse frister for indgivelse og udveksling af oplysninger på beskatningsområdet på grund af covid-19-pandemien og ændring af ikrafttrædelse af ændring af håndtering af A-skat m.v. i forbindelse med udbetaling fra feriegarantiordninger m.v.).

Bilag

Bilag 4

1. udkast til betænkning

Almindelig del

Bilag

Bilag 9

Henvendelse af 12/10-20 fra KPMG ACOR TAX, vedrørende lagerbeskatning af ejendomme

Bilag 11

Om fremdriften i Undersøgelseskommissionen om SKAT's arbejde.

Bilag 13

Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, justering af reglerne for investeringsinstitutters be-skatning af udbytte fra danske aktier og forhøjelse af det skattefri bundfradrag for ydelser fra soci-ale fonde m.v.)

Bilag 14

Henvendelse af 14/10-20 fra KMPG ACOR TAX, vedrørende ejendomme fritaget for lagerbeskatning.

Bilag 16

Henvendelse af 16/10-20 fra KPMG ACOR TAX, vedrørende lagerbeskatning af ejendomme, der har været anvendt i egen drift

Spørgsmål og svar

Spm. 22

I forlængelse af svar på SAU alm. del - spm. 401 (folketingsåret 2019-20) bedes ministeren foretage tilsvarende beregninger af følgende variant af ”Model B”:- noteret aktieindkomst medregnes som almindelig kapitalindkomst (konsolideret kapitalindkomst),- unoteret aktieindkomst under 55.300 kr. (den nuværende progressionsgrænse for aktieindkomst) inkluderes i den konsoliderede aktieindkomst,- den højeste skattesats på konsolideret kapitalindkomst sænkes til 27 pct. (satsen gælder også lav negativ nettokapitalindkomst. Høj negativ nettokapitalindkomst beskattes uændret med 25 pct),- unoteret aktieindkomst over 55.300 kr. beskattes svarende til lønindkomst, dog med kredit for betalt selskabsskat (22 pct.),- investorfradraget afskaffes og- aktiesparekontoen afskaffes.  Svar  

Spm. 23

Vil ministeren i oversigtsform redegøre for, hvilke personalemæssige og organisatoriske ændringer der er foretaget i departementet siden folketingsvalget, herunder hvilke nye funktioner og stillinger inden for presse, kommunikation, taleskrivere eller lignende, der er oprettet og udskiftet siden ministerens tiltræden? Vil ministeren herudover redegøre for økonomien, inklusiv om det har været nødvendigt at tilføre flere midler/lønkroner og i givet fald, hvor man så har skåret ned for at finde pengene? Svarene bedes oplyse, om ændringerne er sket i departementet eller i en styrelse.  Svar  

Spm. 24

Vil ministeren i oversigtsform redegøre for, om der er blevet oprettet et eller flere sekretariater, der arbejder med politikudvikling eller politisk koordinering på ministerens ressortområde, f.eks. koordinering af sager til Økonomiudvalget, Koordinationsudvalget, Det grønne udvalg eller politiske udspil m.v.? Vil ministeren i bekræftede fald oplyse hvilke konkrete funktioner sekretariatet varetager, og hvordan det konkret er bemandet ift. stillingsbetegnelser og årsværk, herunder i hvilket omfang der er tale om nyansættelser? Vil ministeren herudover redegøre for økonomien, inklusiv om det har været nødvendigt at tilføre flere midler/lønkroner og i givet fald, hvor man så har skåret ned for at finde pengene? Svarene bedes oplyse, om ændringerne er sket i departementet eller i en styrelse.  Svar  

Spm. 25

Vil ministeren kommentere henvendelserne af 12. og 14. oktober 2020 fra KPMG Acor Tax vedrørende lagerbeskatning af ejendomme, jf. SAU alm. del – bilag 9 og 14?  Svar  

Spm. 736

Vil ministeren opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 369 og 370 (folketingsåret 2013-14) med de seneste tilgængelige oplysninger vedrørende skyggepriser, under forudsætning af at afviklingen af PSO er fuldt gennemført?  Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 58

Om bankoforeninger.

Spm. S 94

Om et mere fleksibelt håndværkerfradrag.