SkatteMail 2020, uge 39

Kære Læser

Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. omtale af Regeringens udspil om lagerbeskatning af selskabers ejendomme og om styresignalet fra Skattestyrelsen som i visse tilfælde ændrer praksis for beskatning af medarbejdere i forbindelse med erhvervelse af aktier eller anparter som led i en incitamentsordning. Efter den nye praksis vil medarbejdere fremover skulle beskattes af et lønaccessorium, når de særlige regler for aktieaflønning af medarbejderne ikke finder anvendelse..

God fornøjelse med læsningen.

Flemming L. Bach


 

Indhold

Artikler og interessante links
Global Forum Secretariat delivers new toolkit to help countries become Party to the Convention on Mutual Administrative Assistance in Tax Matters
Global Forum Secretariat delivers new toolkit to help countries become Party to the Convention on Mutual Administrative Assistance in Tax Matters
Yderligere nyt om regeringens udspil om lagerbeskatning af selskabers ejendomme
Ny skattepraksis - medarbejderes køb af aktier eller anparter i det selskab, hvor de er ansat

Bindende svar
Sambeskatning - Sverige- Koncernbidrag - Udbytte
Fast driftssted eller fast forretningssted via datacenter
Erhvervsdrivende fonds uddelinger til stiftelse af fond og drift af forskningsprojekt kunne fratrækkes som interne almennyttige uddelinger

Afgørelser
Afslag på anmodning om genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2012
Omvalg - Genoptagelse
Transfer pricing
Aktieindkomst - Lån over mellemregningskontoen anset for udbytte

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra EU

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

OECD

Global Forum Secretariat delivers new toolkit to help countries become Party to the Convention on Mutual Administrative Assistance in Tax Matters

The rapid spread of exchange of financial information (EOI) between countries over the past ten years has led to much increased transparency in tax matters. Today as yesterday, international co-operation is critical in combating tax evasion and helping domestic revenue mobilisation. Regrettably, many developing countries have not yet benefitted from these developments and are still struggling to enforce their tax legislations.

OECD

Global Forum Secretariat delivers new toolkit to help countries become Party to the Convention on Mutual Administrative Assistance in Tax Matters

The rapid spread of exchange of financial information (EOI) between countries over the past ten years has led to much increased transparency in tax matters. Today as yesterday, international co-operation is critical in combating tax evasion and helping domestic revenue mobilisation. Regrettably, many developing countries have not yet benefitted from these developments and are still struggling to enforce their tax legislations.

PwC

Yderligere nyt om regeringens udspil om lagerbeskatning af selskabers ejendomme

Vi bliver løbende lidt klogere i forhold til regeringens overvejelser om indførelse af lagerbeskatning af selskabers ejendomme. Vi har i en tidligere...

PwC

Ny skattepraksis - medarbejderes køb af aktier eller anparter i det selskab, hvor de er ansat

Medarbejderaktieordninger har været kendt i mange år. Et styresignal fra Skattestyrelsen ændrer i visse tilfælde praksis for beskatning af medarbejdere i...

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Sambeskatning - Sverige- Koncernbidrag - Udbytte

SKM2020.391.SR

H2 er et dansk holdingselskab i X-koncernen. Selskabets svenske datterselskab (H4) og selskabets svenske søsterselskab (H3) overvejes sambeskattet efter svenske regler, hvilket indebærer, at H4 påtænker at angive et koncernbidrag til H3.

Skatterådet bekræftede, at koncernbidraget mellem de to svenske koncernselskaber ikke medfører, at H2 skal anses for at have modtaget et skattepligtigt udbytte efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Skatterådet bekræftede desuden, at H2 ikke anses for at have videreudloddet et udbytte modtaget fra et udenlandsk (svensk) selskab, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Under forudsætning af, at regler og praksis ikke ændrer sig, bekræftede Skatterådet, at svaret bliver det samme, hvis der i 2021 gives et tilsvarende koncernbidrag mellem de to svenske koncernselskaber.

 

Bindende svar: Fast driftssted eller fast forretningssted via datacenter

SKM2020.390.SR

Det ønskedes bekræftet, at Spørger ikke fik fast driftssted hhv. fast forretningssted i Danmark fra et skattemæssigt hhv. momsmæssigt perspektiv, når selskabet indgik en hostingaftale med et dansk selskab, H2, som drev et datacenter i Danmark. Spørger betalte et service fee til H2 for hosting af Spørgers data, websted m.v.

Det blev ud fra de fremlagte oplysninger vurderet, at Spørgers hostingaftale med det danske datacenter ikke medførte, at Spørger fik skattemæssigt fast driftssted i Danmark. Der blev i den forbindelse lagt vægt på, at Spørger hverken ejer, leaser eller driver den fysiske hardware i datacenteret, at Spørger som udgangspunkt ikke har fysisk adgang til datacenteret, samt at den faktiske håndtering af Spørgers data foregår via fjernadgang fra udlandet.

Det blev endvidere vurderet, at Spørger ikke fik momsmæssigt fast forretningssted i Danmark. Der blev ud over ovenstående lagt vægt på, at H2 ikke udførte nogen salgs- eller markedsføringsrelaterede aktiviteter eller nogen R&D-aktiviteter i forhold til Spørgers produkter/teknologi, at Spørger ikke havde noget personale ansat hos H2 til at udføre softwarearbejdet, samt at Spørger ikke udøvede en kontrol over serverne, som om Spørger de facto ejede eller opererede serverne placeret hos H2.

 

Bindende svar: Erhvervsdrivende fonds uddelinger til stiftelse af fond og drift af forskningsprojekt kunne fratrækkes som interne almennyttige uddelinger

SKM2020.384.SR

Spørger, som var en erhvervsdrivende fond, påtænkte at foretage en kontant uddeling til stiftelse af Fonden. Derudover forventede Spørger at foretage 1 - 2 efterfølgende donationer til dækning af Fondens udgifter.

Fonden under stiftelse skulle have til formål at opstarte et forskningsprojekt. Forskning ville ske både i projektets eget regi og i samarbejde med eksterne parter.

Spørger ønskede Skatterådets stillingtagen til, om de nævnte uddelinger til Fonden ville kunne fradrages ved opgørelsen af Spørgers skattepligtige indkomst som eksterne almennyttige uddelinger efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

En fonds uddelinger til støtte for miljømæssige og videnskabelige formål, herunder til forskning, ville som udgangspunkt være almennyttige.

Skatterådet bekræftede, at Fondens aktivitet tilgodeså et almennyttigt - miljømæssigt og videnskabeligt - formål, og at eksterne uddelinger fra Spørger til stiftelse af og dækning af Fondens udgifter på denne baggrund ville kunne betragtes som almennyttige og dermed fradragsberettigede efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Skatterådet lagde ved sin vurdering af Fondens ikke-kommercielle aktiviteter vægt på, at Fondens faciliteter efter objektive kriterier vil være åbne for alle aktører i den pågældende sektor, at forskningsresultaterne ville blive offentliggjort, og at støtten kun omfattede ikke-levedygtige projekter. Skatterådet lagde endvidere vægt på, at iværksættere, som modtog støtte fra Fonden i etableringsfasen - som modydelse for støtten - skulle give Fonden ret til brug af opnåede immaterielle aktiver i form af forsknings- og udviklingsresultater.

Skatterådet lagde ved sin vurdering af Fondens kommercielle aktiviteter afgørende vægt på, at samarbejdet med eksterne kommercielle parter skulle fungere på markedsvilkår. Skatterådet lagde således ved vurderingen afgørende vægt på, at Fondens samhandel med private virksomheder ville ske efter de principper, til de priser og på de vilkår, som koncerninterne virksomheder efter ligningslovens § 2 var forpligtede til at handle på.

Skatterådet lagde endelig vægt på, at Fondens aktivitet, selv om den var erhvervsmæssig og genererede et overskud, ikke havde økonomisk gevinst for øje, idet dens indtægter ville blive anvendt til formålet.

 

Afgørelse: Afslag på anmodning om genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2012

SKM2020.389.LSR

Klageren anmodede om ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2012 i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3. Klageren anførte som begrundelse herfor, at bebyggelsesprocenten var ansat forkert. Landsskatteretten fandt, at klageren ikke var berettiget til ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2012, idet fristen i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 5, ikke var overholdt. Anmodningen om ekstraordinær genoptagelse skal således indgives til vurderingsmyndighederne senest 6 måneder efter, at klageren har fået kendskab til det forhold, der begrunder genoptagelse. Dette var ikke opfyldt i et tilfælde, hvor vurderingsmyndighederne i vurderingsmeddelelserne siden i hvert fald 1996 havde angivet bebyggelsesprocenten som en del af vurderingsgrundlaget, hvorfor det blev lagt til grund, at klageren havde været gjort bekendt med den anvendte bebyggelsesprocent allerede fra dette tidspunkt.

 

Afgørelse: Omvalg - Genoptagelse

SKM2020.388.LSR

En klager ønskede at foretage et omvalg, således at en andel af et nyoptaget lån i 2008 placeredes i privatområdet i stedet for som selvangivet i virksomhedsordningen. Landsskatteretten fandt, at betingelserne for omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30 var opfyldt, idet der var foretaget en ansættelse af indkomsten, der havde betydning for valget, og valget som følge heraf havde fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser. Retten lagde vægt på, at ændring vedrørende kapitalafkast havde haft betydning for valg af placering af gældsposten, og at valget som følge heraf havde medført utilsigtede skattemæssige konsekvenser i form af hævning af topskat. Retten henviste til Højesterets dom gengivet i SKM2020.14.HR. Landsskatteretten ændrede herved den tidligere trufne afgørelse.

 

Afgørelse: Transfer pricing

SKM2020.387.LSR

Sagen vedrører et dansk selskab, der var en del af en international koncern indenfor softwareløsninger. Det danske selskab blev omdannet fra salgsselskab til kommissionær på vegne af et koncernforbundet selskab. I forbindelse med omdannelsen blev det danske selskabs distributøraftale opsagt og erstattet af en kommissionæraftale, hvorved kundekontrakter herefter blev indgået af det koncernforbundne selskab.

SKAT havde foretaget en skønsmæssig ansættelse af selskabets skattepligtige indkomst med henvisning til skattekontrollovens dagældende § 5, stk. 3, jf. § 3 B, stk. 9, idet SKAT fandt, at selskabets TP-dokumentation ikke indeholdt dokumentation for overdragelsen af immaterielle aktiver i forbindelse med omdannelsen. SKAT havde fundet, at der i 2010 blev overdraget immaterielle aktiver i form af knowhow og kunderelationer til det koncernforbundne selskab.

Landsskatteretten fandt, at SKAT ikke havde hjemmel til at foretage en skønsmæssig ansættelse i medfør af skattekontrollovens dagældende § 5, stk. 3, jf. § 3 B, stk. 9. Der blev herved lagt vægt på, at selskabet i sin TP-dokumentation havde beskrevet de relevante omstændigheder for omstruktureringen af forretningsstrukturen. Endvidere havde selskabet analyseret funktioner og risici samt udarbejdet sammenlignelighedsanalyser for de relevante transaktioner før og efter omstruktureringen.

Landsskatteretten fandt dog videre, at SKAT havde bevist, at der ved omstruktureringen og selskabets omdannelse til kommissionær var overdraget værdifulde immaterielle aktiver, der skulle prisfastsættes i overensstemmelse med ligningslovens § 2 og afskrivningslovens § 40, stk. 6. På denne baggrund fandt Landsskatteretten, at aktiverne skulle værdiansættes med udgangspunkt i SKATs værdiansættelse, men at værdiansættelsen skulle nedsættes i forhold til den forventede levetid for de pågældende aktiver, der af Landsskatteretten blev vurderet til 10 år ud fra en konkret vurdering af længden af selskabets kunderelationer.

 

Afgørelse: Aktieindkomst - Lån over mellemregningskontoen anset for udbytte

SKM2020.386.LSR

Klageren ejede et selskab indtil den 27. august 2012, hvor han solgte 50 % af anparterne til sin 14-årige datter og de resterende anparter til sin niece. Den 3. september 2012 videresolgte niecen sine anparter til datteren. Den 31. januar 2014 købte klageren alle anparterne af sin nu 15 årige datter. Klageren havde i 2013 og 2014 optaget lån i selskabet, som SKAT havde opgjort og udbyttebeskattet i henhold til ligningslovens § 16 E med henholdsvis 263.512 kr. og 174.775 kr.

Beskatning efter ligningslovens § 16 E, stk. 1, kræver, at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af lovens § 2. Landsskatteretten fandt, at det efter bestemmelsen er et krav, at den fysiske person selv ejer anparter i selskabet, hvis anparterne fra en nærtstående skal indgå i bedømmelsen af, om den fysiske person udøver bestemmende indflydelse over selskabet. Da alle anparterne blev overdraget til datteren i 2013, og da klageren således ikke ejede anparter i selskabet, var der ikke mellem klageren og selskabet en forbindelse omfattet af ligningslovens § 2, hvorfor ligningslovens § 16 E ikke fandt anvendelse for 2013. Hvis der anlagdes den betragtning, at lånet var tilgået klageren efter at have passeret datterens økonomi, udtalte Landsskatteretten, at dette ikke kunne føre til at pålægge klageren gaveafgift, idet modtagelsen af et lån ikke i sig selv kan anses for en gave. Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse således, at forhøjelsen af klagerens aktieindkomst for 2013 blev nedsat med 263.512 kr.

Da klageren den 31. januar 2014 blev eneanpartshaver i selskabet, var han herefter omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16 E, stk. 1. Derfor, og da en udbetaling af et bonusvederlag til klageren ikke kunne anses for en overførsel af selskabets fordring til klageren som løn, stadfæstede Landsskatterettens SKATs forhøjelse for indkomståret 2014.

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 28-09-2020 - 27-10-2020

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 06-10-2020 dom i C-245/19 État luxembourgeois (Droit de recours contre une demande d’information en matière fiscale) État luxembourgeois (Droit de recours contre une demande d’information en matière fiscale)
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2011/16/EU - administrativt samarbejde på beskatningsområdet - artikel 1 og 5 - påbud om fremsendelse af oplysninger til en medlemsstats kompetente myndighed efter anmodning om udveksling af oplysninger fra den kompetente myndighed i en anden medlemsstat - person, der er i besiddelse af oplysninger, som den kompetente myndighed i den førstnævnte medlemsstat anmoder om skal fremsendes - skattepligtige person, som er genstand for den undersøgelse, der har givet anledning til anmodningen fra den kompetente myndighed i den anden medlemsstat - tredjeparter, som den skattepligtige person har juridiske, bankmæssige, finansielle eller mere generelt økonomiske forbindelser med - domstolsbeskyttelse - den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 47 - ret til adgang til effektive retsmidler - artikel 52, stk. 1 - begrænsning - retsgrundlag - overholdelse af det væsentligste indhold af retten til adgang til effektive retsmidler - adgang til et retsmiddel, hvormed de berørte retssubjekter kan opnå effektiv prøvelse af alle de relevante faktiske og retlige spørgsmål samt effektiv retsbeskyttelse af de rettigheder, som de er tillagt i henhold til EU-retten - mål i almenhedens interesse, der er anerkendt af Unionen - bekæmpelse af international skatteunddragelse og skatteundgåelse - proportionalitetsprincippet - de oplysninger, som er omfattet af påbuddet om fremsendelse, skal kunne »forudses at være relevante« - domstolsprøvelse - rækkevidde - personlige, tidsmæssige og materielle forhold, der skal tages i betragtning

Tidligere dokument: C-245/19 État luxembourgeois (Droit de recours contre une demande d’information en matière fiscale) État luxembourgeois (Droit de recours cont

Den 07-10-2020 indstilling i C-95/19 Tilnærmelse af lovgivningerne Silcompa
Fiskale bestemmelser

Rådets direktiv 76/308/EØF om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med visse bidrag, afgifter, skatter og andre foranstaltninger

Tidligere dokument: C-95/19 Tilnærmelse af lovgivningerne Silcompa - Dom
Tidligere dokument: C-95/19 Tilnærmelse af lovgivningerne Silcompa - Indstilling

Den 08-10-2020 indstilling i C-95/19 Tilnærmelse af lovgivningerne Silcompa
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - punktafgifter - direktiv 92/12/EØF - artikel 6 og 20 - varers overgang til forbrug - forfalskning af administrativt ledsagedokument - overtrædelse eller uregelmæssighed, der har fundet sted i forbindelse med omsætning af punktafgiftspligtige varer under en afgiftssuspensionsordning - tilfælde, hvor varer uretmæssigt forlader en suspensionsordning - afgørelse af, i hvilken medlemsstat punktafgifter forfalder - direktiv 76/308/EØF - artikel 6 og 8 samt artikel 12, stk. 1-3 - gensidig bistand - efteropkrævning af afgift på de samme transaktioner i to medlemsstater - fordobling af punktafgiftskravet - prøvelseskompetencen for retterne i den medlemsstat, i hvilken den myndighed, der anmodes om bistand, befinder sig - eventuelt afslag på anmodning om bistand

Tidligere dokument: C-95/19 Tilnærmelse af lovgivningerne Silcompa - Dom
Tidligere dokument: C-95/19 Tilnærmelse af lovgivningerne Silcompa - Indstilling

 

Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

note til gruppen vedrørende adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning)

council conclusions on "the eu list of non-cooperative jurisdictions for tax purposes" endorsement

rådets konklusioner om "eu-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner" vedtagelse

 

Nyt fra Folketinget

Almindelig del

Bilag

Bilag 437

Grund- og nærhedsnotat om rådsdirektiv til ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, KOM(2020)314

Bilag 438

Meddelelse og brev om anmodning om behandling af forslag omændring af EU’s direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet

Bilag 439

Henvendelse af 18. september 2020 fra Ruben Mariager om privat skattesag

Bilag 442

Henvendelse af 24/9-20 fra Bjarne Andersen, Brønderslev, om befordringsfradrag og hjemmearbejde

Bilag 443

Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse vedr. en handlingsplan for retfærdig og enkelt beskatning og meddelelse om god skatteforvaltning

Spørgsmål og svar

Spm. 674

Hvad er ministerens kommentar til, at fintech virksomheder som f.eks. PengeProfilen, der er sat i verden for at skabe øget konkurrence mellem pengeinstitutterne til gavn for kunderne, har problemer med at få adgang til eSkatData, fordi virksomheden ikke lever 100 pct. op til kriterierne? Mener ministeren, at det vil være muligt og hensigtsmæssigt at justere lovgivningen, så fintech virksomheder i den finansielle sektor på linje med banker, kreditinstitutter og forsikringsselskaber får mulighed for at indhente data fra eSkatData, hvis det giver mening for deres forretning? Som det er i dag, falder virksomheder som f.eks. PengeProfilen lovgivningsmæssigt mellem to stole, selvom den er underlagt Datatilsynet og overholder Finanstilsynets bekendtgørelser for udbydere af betalingsinitierings- og kontooplysningstjenester.  Svar  

Spm. 680

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 28. august 2020 fra en medarbejdergruppe fra den Italienske Ambassade om 10 lokalansatte medarbejdere ved Italiens Ambassade, Konsulatsafdeling og Det Italienske Kulturinstitut i klemme i bilateral skattestrid mellem Danmark og Italien, jf. SAU alm. del - bilag 414.  Svar  

Spm. 692

Vil ministeren oplyse, om regeringen har gjort sig nogen tanker om, hvorvidt ejerledede virksomheder vil hive løn ud i stedet for udbytte, fordi det med forhøjelsen af aktieindkomstskatten i regeringens pensionsudspil bliver marginalt dyrere at hive udbytte ud, og hvad det i så fald betyder for regeringens forventede merprovenu?  Svar  

Spm. 704

I forhold til den annoncerede tilbundsgående undersøgelse af ejendomsvurderingsprogrammet, som skal ske ved at uafhængige eksperter skal trykteste systemet, bedes ministeren oplyse følgende:- Hvornår denne tryktestning er færdig, og om resultaterne vil blive oversendt til Skatteudvalget? - Hvad det er der skal tryktestes, og om det omfatter, hvorvidt systemet kan blive funktionsdygtigt? - Hvem der skal være en del af den eksterne gruppe af uafhængige eksperter?  Svar  

Spm. 705

Vil ministeren oplyse, om der i forbindelse med udviklingen af ejendomsvurderingssystemet er kommer flere henvendelser fra Statens It-råd siden observationsnotatet fra august 2019? I så fald bedes ministeren oversende disse. Ministeren bedes også oplyse, om Statens It-råd er i gang med et nyt notat om status på udvikling af ejendomsvurderingssystemet, eller om ministeren agter at bede dem udarbejde et opdateret observationsnotat.  Svar  

Spm. 707

Vil ministeren oplyse, hvor mange der kommer til at vente længere tid på at få deres penge tilbage, når nu ejendomsvurderingssystemet igen udskydes?  Svar  

Spm. 708

Vil ministeren oplyse, hvad det efter den seneste annoncerede udskydelse forventes at koste at udvikle det nye ejendomsvurderingssystem?  Svar  

Spm. 710

Vil ministeren oplyse, hvornår udviklingen af løsningen til håndtering af klagebehandling over ejendomsvurderinger forventes påbegyndt og hvornår løsningen forventes at være færdig? Endvidere bedes ministeren oplyse, om dette system ikke bør være færdigt når ejendomsvurderingerne udsendes, da klagerne må forventes at begynde at komme ind kort efter.  Svar  

Spm. 711

Vedrørende udviklingen af løsning til at udsende vurderinger til ejerlejligheder, sommerhuse, m.v. bedes ministeren oplyse, hvornår det forventes påbegyndt, og hvornår løsningen forventes at være færdig.  Svar  

Spm. 714

Vil ministeren redegøre for, hvordan Skatteministeriet normalt regner på konsekvenserne af en forøget selskabsskat for de berørte branchers færdigvarepriser og lønninger? I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre, hvordan en forhøjet selskabsskat påvirker henholdsvis priser og lønninger i brancherne bank, realkredit, forsikring og pension.  Svar  

Spm. 745

Vil ministeren oplyse, hvordan det vil blive håndteret, hvis en vurdering har udløst lagerbeskatning, jf. regeringens forslag til finansiering udspillet ”Ny ret til tidlig pension”, hvorefter et salg viser, at vurderingen var sat for højt, herunder om ministeren mener, at skatten skal refunderes, og hvor mange år tilbage der vil skulle refunderes for?  Svar  

Spm. 746

Vil ministeren bekræfte, at vores nabolande Sverige, Norge og Tyskland ikke lagerbeskatter fast ejendom?  Svar  

Spm. 747

Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel af boligmarkedet, der er ejet af kapitalfonde?  Svar  

Spm. 754

Kan ministeren bekræfte, at hæftelsen efter aftalen mellem Finans Danmark og Skatteministeriet om nettoindeholdelse er betydeligt smallere end efter den nu ophævede bankordning, idet bankerne efter den nye aftale alene hæfter for sager rejst på grundlag af stikprøver udtaget kort efter udbyttebetalingen, men ikke hvis den uretmæssige tilbagebetaling af udbytteskat opdages på et senere tidspunkt? Eller med andre ord: Kunne hæftelse gøres gældende mod Nordea i HOOP-sagen, hvis de nye regler havde været gældende dengang udbyttet blev udbetalt?  Svar  

Spm. 755

I SAU alm. del – spørgsmål 463, som blev stillet den 9. juni 2020 er ministeren blevet bedt om at oplyse, hvor stor andel af aktierne registreret i VP-centralen, der er registreret i omnibusdeporter. I et foreløbigt svar af 22. juni 2020 fremgår det, at et endeligt svar forventes at kunne fremsendes inden udgangen af uge 35. Hvornår forventer ministeren, at spørgsmålet kan besvares endeligt?  Svar  

Spm. 759

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 704 oplyse, hvornår trykprøvningen af ejendomsvurderingsprogrammet forventes at være færdig?  Svar  

Spm. 760

Regeringen har foreslået at ændre beskatningen af selskabers ejendomsavancer ved at indføre løbende beskatning af værdistigninger på selskabers ejendomme efter et lagerprincip. I forhold til udenlandske ejere af ejendom i Danmark bestemmer de danske dobbeltbeskatningsoverenskomster med lidt varierende ordlyd, at Danmark har ret til at beskatte ejendomsavancer ved ”afståelse” af fast ejendom, jf. artikel 13, stk. 1, i OECD’s modeloverenskomst. Ministeren bedes oplyse, om lagerbeskatning af de løbende værdistigninger, uden at ejendommen er afstået, kan være i strid med Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster. Ministeren bedes desuden oplyse, hvilke andre lande som har lignende regler om lagerbeskatning af ejendomme, som også gælder udenlandske ejere.  Svar  

Spm. 761

Vil ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser ved at fremrykke allerede vedtagne skattelettelser, så de får fuld effekt i 2021, herunder konsekvenserne for provenu (umiddelbart, efter tilbageløb samt efter tilbageløb og adfærd), BNP og beskæftigelse? Der henvises til CEPOS’ analyse ”Muligt at fremrykke skattelettelser for 4½ mia. kr. – her er listen over konkrete lettelser” af 19. maj 2020.  Svar  

Spm. 762

Vil ministeren redegøre for, hvad det vil betyde for danskernes tilbøjelighed til at spare op for hvert pct. points reduktion i aktieindkomstskatten fra det nuværende niveau og ned til 30 pct.? Ministeren bedes skønne over, hvor mange flere personer, der vil investere i aktier samt den forventede samlede meropsparing.  Svar  

Spm. 763

Vil ministeren redegøre for status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v., jf. lovforslag nr. L 224 (folketingsåret 2018-19, 1. samling), som bortfald efter udskrivelsen af folketingsvalget i 2019?  Svar  

Spm. 766

Vil ministeren redegøre for gældende regler for kørselsgodtgørelse til pensionister, der kører i privat bil, når de deltager som forsøgspersoner på enten et offentligt hospital eller en tilknyttet uddannelsesinstitution, hvor den pågældende forsøgsperson samtidig ikke modtager A-indkomst i form af løn eller honorar?  Svar  

Spm. 767

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra orienteringen om oprettelse af Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område den 24. september 2020.  Svar  

Spm. 768

Vil ministeren oplyse, hvilke erhverv der benytter sig af virksomhedsskatteordningen i dag, og vil ministeren opdatere tabel 1 på Skatteministeriets hjemmeside ”Virksomhedsbeskatning - belysning af virksomhedsskatteordningen” (https://www.skm.dk/skattetal/statistik/arkiv/virksomhedsbeskatning-belysning-af-virksomhedsskatteordningen/)?  Svar