Kære Læser
Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. omtale af Regeringens udspil om lagerbeskatning af selskabers ejendomme og om styresignalet fra Skattestyrelsen som i visse tilfælde ændrer praksis for beskatning af medarbejdere i forbindelse med erhvervelse af aktier eller anparter som led i en incitamentsordning. Efter den nye praksis vil medarbejdere fremover skulle beskattes af et lønaccessorium, når de særlige regler for aktieaflønning af medarbejderne ikke finder anvendelse..
God fornøjelse med læsningen.
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
Global Forum Secretariat delivers new toolkit to help countries become Party to the Convention on Mutual Administrative Assistance in Tax Matters
Global Forum Secretariat delivers new toolkit to help countries become Party to the Convention on Mutual Administrative Assistance in Tax Matters
Yderligere nyt om regeringens udspil om lagerbeskatning af selskabers ejendomme
Ny skattepraksis - medarbejderes køb af aktier eller anparter i det selskab, hvor de er ansat
Bindende svar
Sambeskatning - Sverige- Koncernbidrag - Udbytte
Fast driftssted eller fast forretningssted via datacenter
Erhvervsdrivende fonds uddelinger til stiftelse af fond og drift af forskningsprojekt kunne fratrækkes som interne almennyttige uddelinger
Afgørelser
Afslag på anmodning om genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2012
Omvalg - Genoptagelse
Transfer pricing
Aktieindkomst - Lån over mellemregningskontoen anset for udbytte
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
OECDThe rapid spread of exchange of financial information (EOI) between countries over the past ten years has led to much increased transparency in tax matters. Today as yesterday, international co-operation is critical in combating tax evasion and helping domestic revenue mobilisation. Regrettably, many developing countries have not yet benefitted from these developments and are still struggling to enforce their tax legislations. |
OECDThe rapid spread of exchange of financial information (EOI) between countries over the past ten years has led to much increased transparency in tax matters. Today as yesterday, international co-operation is critical in combating tax evasion and helping domestic revenue mobilisation. Regrettably, many developing countries have not yet benefitted from these developments and are still struggling to enforce their tax legislations. |
PwCYderligere nyt om regeringens udspil om lagerbeskatning af selskabers ejendomme Vi bliver løbende lidt klogere i forhold til regeringens overvejelser om indførelse af lagerbeskatning af selskabers ejendomme. Vi har i en tidligere... |
PwCNy skattepraksis - medarbejderes køb af aktier eller anparter i det selskab, hvor de er ansat Medarbejderaktieordninger har været kendt i mange år. Et styresignal fra Skattestyrelsen ændrer i visse tilfælde praksis for beskatning af medarbejdere i... |
H2 er et dansk holdingselskab i X-koncernen. Selskabets svenske datterselskab (H4) og selskabets svenske søsterselskab (H3) overvejes sambeskattet efter svenske regler, hvilket indebærer, at H4 påtænker at angive et koncernbidrag til H3.
Skatterådet bekræftede, at koncernbidraget mellem de to svenske koncernselskaber ikke medfører, at H2 skal anses for at have modtaget et skattepligtigt udbytte efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.
Skatterådet bekræftede desuden, at H2 ikke anses for at have videreudloddet et udbytte modtaget fra et udenlandsk (svensk) selskab, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.
Under forudsætning af, at regler og praksis ikke ændrer sig, bekræftede Skatterådet, at svaret bliver det samme, hvis der i 2021 gives et tilsvarende koncernbidrag mellem de to svenske koncernselskaber.
Det ønskedes bekræftet, at Spørger ikke fik fast driftssted hhv. fast forretningssted i Danmark fra et skattemæssigt hhv. momsmæssigt perspektiv, når selskabet indgik en hostingaftale med et dansk selskab, H2, som drev et datacenter i Danmark. Spørger betalte et service fee til H2 for hosting af Spørgers data, websted m.v.
Det blev ud fra de fremlagte oplysninger vurderet, at Spørgers hostingaftale med det danske datacenter ikke medførte, at Spørger fik skattemæssigt fast driftssted i Danmark. Der blev i den forbindelse lagt vægt på, at Spørger hverken ejer, leaser eller driver den fysiske hardware i datacenteret, at Spørger som udgangspunkt ikke har fysisk adgang til datacenteret, samt at den faktiske håndtering af Spørgers data foregår via fjernadgang fra udlandet.
Det blev endvidere vurderet, at Spørger ikke fik momsmæssigt fast forretningssted i Danmark. Der blev ud over ovenstående lagt vægt på, at H2 ikke udførte nogen salgs- eller markedsføringsrelaterede aktiviteter eller nogen R&D-aktiviteter i forhold til Spørgers produkter/teknologi, at Spørger ikke havde noget personale ansat hos H2 til at udføre softwarearbejdet, samt at Spørger ikke udøvede en kontrol over serverne, som om Spørger de facto ejede eller opererede serverne placeret hos H2.
Spørger, som var en erhvervsdrivende fond, påtænkte at foretage en kontant uddeling til stiftelse af Fonden. Derudover forventede Spørger at foretage 1 - 2 efterfølgende donationer til dækning af Fondens udgifter.
Fonden under stiftelse skulle have til formål at opstarte et forskningsprojekt. Forskning ville ske både i projektets eget regi og i samarbejde med eksterne parter.
Spørger ønskede Skatterådets stillingtagen til, om de nævnte uddelinger til Fonden ville kunne fradrages ved opgørelsen af Spørgers skattepligtige indkomst som eksterne almennyttige uddelinger efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.
En fonds uddelinger til støtte for miljømæssige og videnskabelige formål, herunder til forskning, ville som udgangspunkt være almennyttige.
Skatterådet bekræftede, at Fondens aktivitet tilgodeså et almennyttigt - miljømæssigt og videnskabeligt - formål, og at eksterne uddelinger fra Spørger til stiftelse af og dækning af Fondens udgifter på denne baggrund ville kunne betragtes som almennyttige og dermed fradragsberettigede efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.
Skatterådet lagde ved sin vurdering af Fondens ikke-kommercielle aktiviteter vægt på, at Fondens faciliteter efter objektive kriterier vil være åbne for alle aktører i den pågældende sektor, at forskningsresultaterne ville blive offentliggjort, og at støtten kun omfattede ikke-levedygtige projekter. Skatterådet lagde endvidere vægt på, at iværksættere, som modtog støtte fra Fonden i etableringsfasen - som modydelse for støtten - skulle give Fonden ret til brug af opnåede immaterielle aktiver i form af forsknings- og udviklingsresultater.
Skatterådet lagde ved sin vurdering af Fondens kommercielle aktiviteter afgørende vægt på, at samarbejdet med eksterne kommercielle parter skulle fungere på markedsvilkår. Skatterådet lagde således ved vurderingen afgørende vægt på, at Fondens samhandel med private virksomheder ville ske efter de principper, til de priser og på de vilkår, som koncerninterne virksomheder efter ligningslovens § 2 var forpligtede til at handle på.
Skatterådet lagde endelig vægt på, at Fondens aktivitet, selv om den var erhvervsmæssig og genererede et overskud, ikke havde økonomisk gevinst for øje, idet dens indtægter ville blive anvendt til formålet.
Klageren anmodede om ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2012 i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3. Klageren anførte som begrundelse herfor, at bebyggelsesprocenten var ansat forkert. Landsskatteretten fandt, at klageren ikke var berettiget til ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2012, idet fristen i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 5, ikke var overholdt. Anmodningen om ekstraordinær genoptagelse skal således indgives til vurderingsmyndighederne senest 6 måneder efter, at klageren har fået kendskab til det forhold, der begrunder genoptagelse. Dette var ikke opfyldt i et tilfælde, hvor vurderingsmyndighederne i vurderingsmeddelelserne siden i hvert fald 1996 havde angivet bebyggelsesprocenten som en del af vurderingsgrundlaget, hvorfor det blev lagt til grund, at klageren havde været gjort bekendt med den anvendte bebyggelsesprocent allerede fra dette tidspunkt.
En klager ønskede at foretage et omvalg, således at en andel af et nyoptaget lån i 2008 placeredes i privatområdet i stedet for som selvangivet i virksomhedsordningen. Landsskatteretten fandt, at betingelserne for omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30 var opfyldt, idet der var foretaget en ansættelse af indkomsten, der havde betydning for valget, og valget som følge heraf havde fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser. Retten lagde vægt på, at ændring vedrørende kapitalafkast havde haft betydning for valg af placering af gældsposten, og at valget som følge heraf havde medført utilsigtede skattemæssige konsekvenser i form af hævning af topskat. Retten henviste til Højesterets dom gengivet i SKM2020.14.HR. Landsskatteretten ændrede herved den tidligere trufne afgørelse.
Sagen vedrører et dansk selskab, der var en del af en international koncern indenfor softwareløsninger. Det danske selskab blev omdannet fra salgsselskab til kommissionær på vegne af et koncernforbundet selskab. I forbindelse med omdannelsen blev det danske selskabs distributøraftale opsagt og erstattet af en kommissionæraftale, hvorved kundekontrakter herefter blev indgået af det koncernforbundne selskab.
SKAT havde foretaget en skønsmæssig ansættelse af selskabets skattepligtige indkomst med henvisning til skattekontrollovens dagældende § 5, stk. 3, jf. § 3 B, stk. 9, idet SKAT fandt, at selskabets TP-dokumentation ikke indeholdt dokumentation for overdragelsen af immaterielle aktiver i forbindelse med omdannelsen. SKAT havde fundet, at der i 2010 blev overdraget immaterielle aktiver i form af knowhow og kunderelationer til det koncernforbundne selskab.
Landsskatteretten fandt, at SKAT ikke havde hjemmel til at foretage en skønsmæssig ansættelse i medfør af skattekontrollovens dagældende § 5, stk. 3, jf. § 3 B, stk. 9. Der blev herved lagt vægt på, at selskabet i sin TP-dokumentation havde beskrevet de relevante omstændigheder for omstruktureringen af forretningsstrukturen. Endvidere havde selskabet analyseret funktioner og risici samt udarbejdet sammenlignelighedsanalyser for de relevante transaktioner før og efter omstruktureringen.
Landsskatteretten fandt dog videre, at SKAT havde bevist, at der ved omstruktureringen og selskabets omdannelse til kommissionær var overdraget værdifulde immaterielle aktiver, der skulle prisfastsættes i overensstemmelse med ligningslovens § 2 og afskrivningslovens § 40, stk. 6. På denne baggrund fandt Landsskatteretten, at aktiverne skulle værdiansættes med udgangspunkt i SKATs værdiansættelse, men at værdiansættelsen skulle nedsættes i forhold til den forventede levetid for de pågældende aktiver, der af Landsskatteretten blev vurderet til 10 år ud fra en konkret vurdering af længden af selskabets kunderelationer.
Klageren ejede et selskab indtil den 27. august 2012, hvor han solgte 50 % af anparterne til sin 14-årige datter og de resterende anparter til sin niece. Den 3. september 2012 videresolgte niecen sine anparter til datteren. Den 31. januar 2014 købte klageren alle anparterne af sin nu 15 årige datter. Klageren havde i 2013 og 2014 optaget lån i selskabet, som SKAT havde opgjort og udbyttebeskattet i henhold til ligningslovens § 16 E med henholdsvis 263.512 kr. og 174.775 kr.
Beskatning efter ligningslovens § 16 E, stk. 1, kræver, at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af lovens § 2. Landsskatteretten fandt, at det efter bestemmelsen er et krav, at den fysiske person selv ejer anparter i selskabet, hvis anparterne fra en nærtstående skal indgå i bedømmelsen af, om den fysiske person udøver bestemmende indflydelse over selskabet. Da alle anparterne blev overdraget til datteren i 2013, og da klageren således ikke ejede anparter i selskabet, var der ikke mellem klageren og selskabet en forbindelse omfattet af ligningslovens § 2, hvorfor ligningslovens § 16 E ikke fandt anvendelse for 2013. Hvis der anlagdes den betragtning, at lånet var tilgået klageren efter at have passeret datterens økonomi, udtalte Landsskatteretten, at dette ikke kunne føre til at pålægge klageren gaveafgift, idet modtagelsen af et lån ikke i sig selv kan anses for en gave. Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse således, at forhøjelsen af klagerens aktieindkomst for 2013 blev nedsat med 263.512 kr.
Da klageren den 31. januar 2014 blev eneanpartshaver i selskabet, var han herefter omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16 E, stk. 1. Derfor, og da en udbetaling af et bonusvederlag til klageren ikke kunne anses for en overførsel af selskabets fordring til klageren som løn, stadfæstede Landsskatterettens SKATs forhøjelse for indkomståret 2014.
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 06-10-2020 dom i C-245/19 État luxembourgeois (Droit de recours contre une demande d’information en matière fiscale) État luxembourgeois (Droit de recours contre une demande d’information en matière fiscale)
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2011/16/EU - administrativt samarbejde på beskatningsområdet - artikel 1 og 5 - påbud om fremsendelse af oplysninger til en medlemsstats kompetente myndighed efter anmodning om udveksling af oplysninger fra den kompetente myndighed i en anden medlemsstat - person, der er i besiddelse af oplysninger, som den kompetente myndighed i den førstnævnte medlemsstat anmoder om skal fremsendes - skattepligtige person, som er genstand for den undersøgelse, der har givet anledning til anmodningen fra den kompetente myndighed i den anden medlemsstat - tredjeparter, som den skattepligtige person har juridiske, bankmæssige, finansielle eller mere generelt økonomiske forbindelser med - domstolsbeskyttelse - den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 47 - ret til adgang til effektive retsmidler - artikel 52, stk. 1 - begrænsning - retsgrundlag - overholdelse af det væsentligste indhold af retten til adgang til effektive retsmidler - adgang til et retsmiddel, hvormed de berørte retssubjekter kan opnå effektiv prøvelse af alle de relevante faktiske og retlige spørgsmål samt effektiv retsbeskyttelse af de rettigheder, som de er tillagt i henhold til EU-retten - mål i almenhedens interesse, der er anerkendt af Unionen - bekæmpelse af international skatteunddragelse og skatteundgåelse - proportionalitetsprincippet - de oplysninger, som er omfattet af påbuddet om fremsendelse, skal kunne »forudses at være relevante« - domstolsprøvelse - rækkevidde - personlige, tidsmæssige og materielle forhold, der skal tages i betragtning
Tidligere dokument: C-245/19 État luxembourgeois (Droit de recours contre une demande d’information en matière fiscale) État luxembourgeois (Droit de recours contDen 07-10-2020 indstilling i C-95/19 Tilnærmelse af lovgivningerne Silcompa
Fiskale bestemmelser
Rådets direktiv 76/308/EØF om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med visse bidrag, afgifter, skatter og andre foranstaltninger
Tidligere dokument: C-95/19 Tilnærmelse af lovgivningerne Silcompa - DomDen 08-10-2020 indstilling i C-95/19 Tilnærmelse af lovgivningerne Silcompa
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - punktafgifter - direktiv 92/12/EØF - artikel 6 og 20 - varers overgang til forbrug - forfalskning af administrativt ledsagedokument - overtrædelse eller uregelmæssighed, der har fundet sted i forbindelse med omsætning af punktafgiftspligtige varer under en afgiftssuspensionsordning - tilfælde, hvor varer uretmæssigt forlader en suspensionsordning - afgørelse af, i hvilken medlemsstat punktafgifter forfalder - direktiv 76/308/EØF - artikel 6 og 8 samt artikel 12, stk. 1-3 - gensidig bistand - efteropkrævning af afgift på de samme transaktioner i to medlemsstater - fordobling af punktafgiftskravet - prøvelseskompetencen for retterne i den medlemsstat, i hvilken den myndighed, der anmodes om bistand, befinder sig - eventuelt afslag på anmodning om bistand
Tidligere dokument: C-95/19 Tilnærmelse af lovgivningerne Silcompa - Dom
note til gruppen vedrørende adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning)
council conclusions on "the eu list of non-cooperative jurisdictions for tax purposes" endorsement
rådets konklusioner om "eu-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner" vedtagelse
Bilag 437 |
Bilag 438 |
Bilag 439 | Henvendelse af 18. september 2020 fra Ruben Mariager om privat skattesag |
Bilag 442 | Henvendelse af 24/9-20 fra Bjarne Andersen, Brønderslev, om befordringsfradrag og hjemmearbejde |
Bilag 443 |
Spm. 674 |
Spm. 680 |
Spm. 692 |
Spm. 704 |
Spm. 705 |
Spm. 707 |
Spm. 708 |
Spm. 710 |
Spm. 711 |
Spm. 714 |
Spm. 745 |
Spm. 746 |
Spm. 747 | Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel af boligmarkedet, der er ejet af kapitalfonde? Svar |
Spm. 754 |
Spm. 755 |
Spm. 759 |
Spm. 760 |
Spm. 761 |
Spm. 762 |
Spm. 763 |
Spm. 766 |
Spm. 767 |
Spm. 768 |